Havnegade 6 - Versionshistorie

Hemik med 9. sep. 2025, 08:07

2025-09-09T08:07:03Z

MiaGulvadJørgensen: Text replacement - "↵== Se også ==" to " === Se også ==="

2024-01-03T09:36:47Z

Text replacement - "↵== Se også ==" to " === Se også ==="

← Ældre version		Versionen fra 3. jan. 2024, 11:36
Linje 139:		Linje 139:
	''Miljøbeskrivelsen af den historiske havnefront indgår som en del af EU Interreg-projektet [[WaVE]], som [[Aarhus Stadsarkiv]] tager del i. Projektet sætter et øget fokus på fysiske kulturmiljøer ved vandet. Deltagere fra seks lande undersøger kulturarvens betydning for identitet, vækst og investeringer. Aarhus Stadsarkiv har peget på tre områder i Aarhus: [[Aarhus Å fra Brabrand Sø til Mindet\|åstrækningen]], [[Industrihavnen ved Mindet, Mellemarmen og Kornpier\|den tidligere industrihavn]] og [[den historiske havnefront]].''		''Miljøbeskrivelsen af den historiske havnefront indgår som en del af EU Interreg-projektet [[WaVE]], som [[Aarhus Stadsarkiv]] tager del i. Projektet sætter et øget fokus på fysiske kulturmiljøer ved vandet. Deltagere fra seks lande undersøger kulturarvens betydning for identitet, vækst og investeringer. Aarhus Stadsarkiv har peget på tre områder i Aarhus: [[Aarhus Å fra Brabrand Sø til Mindet\|åstrækningen]], [[Industrihavnen ved Mindet, Mellemarmen og Kornpier\|den tidligere industrihavn]] og [[den historiske havnefront]].''

	== Se også ==		=== Se også ===
	* Bygninger og adresser på [[Havnegade]].		* Bygninger og adresser på [[Havnegade]].

Phillip Stadsarkivet med 21. apr. 2023, 06:52

2023-04-21T06:52:16Z

← Ældre version		Versionen fra 21. apr. 2023, 08:52
Linje 30:		Linje 30:
	Bentzen lykkedes dog først med at sælge grunden til bankmanden, [[Theodor Emil Stabell]] i 1853. Allerede i 1857 ønskede han igen at sælge gården og beskrev ligesom Bentzen muligheden for at bygge nyt ud til Havnegade i en avisannonce med ordlyden: ”… rummelig Gaardsplads og en Have samt en Bagplads, der grændser ud til den nye Havn, af 500 Kvadrat Alens Størrelse. Eiendommen er godt beliggende for Næringsdrift og vil med det ny Havneanlægs Fuldførelse faae en betydelig forøget Værdi.” Han fik ikke solgt grunden, men prøvede igen i 1863, hvor det hed sig at matriklen nu havde ”en betydelig Byggeplads der grændser ud til det nye Havneanlæg og støder umiddelbart op til den Gade, der nu vil blive anlagt langs med Havnens Losseplads”.		Bentzen lykkedes dog først med at sælge grunden til bankmanden, [[Theodor Emil Stabell]] i 1853. Allerede i 1857 ønskede han igen at sælge gården og beskrev ligesom Bentzen muligheden for at bygge nyt ud til Havnegade i en avisannonce med ordlyden: ”… rummelig Gaardsplads og en Have samt en Bagplads, der grændser ud til den nye Havn, af 500 Kvadrat Alens Størrelse. Eiendommen er godt beliggende for Næringsdrift og vil med det ny Havneanlægs Fuldførelse faae en betydelig forøget Værdi.” Han fik ikke solgt grunden, men prøvede igen i 1863, hvor det hed sig at matriklen nu havde ”en betydelig Byggeplads der grændser ud til det nye Havneanlæg og støder umiddelbart op til den Gade, der nu vil blive anlagt langs med Havnens Losseplads”.

	Først i 1873 fik Stabell solgt matriklen, og på dette tidspunkt havde han endnu ikke bygget nyt til Havnegade, selvom både han selv og hans forgænger havde set det som en god mulighed. Køberen af matriklen, købmand og konsul [[Peter Wilhelm Rudolph Wulff (1838-1896)\|Rudolph Wulff]], så dog sit snit til at udnytte grundens potentiale, og fik allerede i 1873 opført en ejendom med adressen, Havnegade 6. Arbejdet blev muligvis foretaget af kgl. bygningsinspektør ~~[[Vilhelm Theodor Walther\|~~V. Th. Walther]].		Først i 1873 fik Stabell solgt matriklen, og på dette tidspunkt havde han endnu ikke bygget nyt til Havnegade, selvom både han selv og hans forgænger havde set det som en god mulighed. Køberen af matriklen, købmand og konsul [[Peter Wilhelm Rudolph Wulff (1838-1896)\|Rudolph Wulff]], så dog sit snit til at udnytte grundens potentiale, og fik allerede i 1873 opført en ejendom med adressen, Havnegade 6. Arbejdet blev muligvis foretaget af kgl. bygningsinspektør V. Th. Walther.

	20 år efter sit køb, i 1893, lod Wulff Havnegade 6 udvide med en sidebygning og en forlængelse af hovedbygningen. Arkitekten bag projektet [[Rudolf Frimodt Clausen (1861-1950)]], som fik den gamle og den nye bygning til at fremstå som ét.		20 år efter sit køb, i 1893, lod Wulff Havnegade 6 udvide med en sidebygning og en forlængelse af hovedbygningen. Arkitekten bag projektet [[Rudolf Frimodt Clausen (1861-1950)]], som fik den gamle og den nye bygning til at fremstå som ét.

Phillip Stadsarkivet med 21. apr. 2023, 06:47

2023-04-21T06:47:57Z

← Ældre version		Versionen fra 21. apr. 2023, 08:47
Linje 16:		Linje 16:
	'''Havnegade 6''' er en adresse beliggende på [[Havnegade]] ved [[den historiske havnefront]] i det centrale Aarhus. På grunden ligger en rigt udsmykket bygning kendt som "Wulffs Palæ". Bygningen har front til havneområdet, og herfra har flere betydelige virksomheder igennem tiden haft deres udgangspunkt.		'''Havnegade 6''' er en adresse beliggende på [[Havnegade]] ved [[den historiske havnefront]] i det centrale Aarhus. På grunden ligger en rigt udsmykket bygning kendt som "Wulffs Palæ". Bygningen har front til havneområdet, og herfra har flere betydelige virksomheder igennem tiden haft deres udgangspunkt.

	Den nordlige halvdel af bygningen blev opført i 1873 for den fremtrædende købmand og senere konsul [[Peter Wilhelm Rudolph Wulff (1838-1896)\|Rudolph Wulff]]. Huset formodes opført af kgl. bygningsinspektør [[Vilhelm Theodor Walther\|V. Th. Walther]]. I 1893 lod Wulff huset udvide med en sidebygning samt en forlængelse af hovedbygningen, og arbejdet blev projekteret af [[Rudolf Frimodt Clausen (1861-1950)]]. Midterkarnappen med altan blev tilføjet af [[Aarhus Kulkompagni]] i 1916 ved arkitekt [[Thorkel Luplau Møller (1868-1946)\|Thorkel Møller]]. Bygningens oprindelige skifertag blev ved en ændring af tagetagen i 1968 omtækket med gråt bølgeeternit ved arkitekterne [[P. Lorenzen]] og [[B. H. R. Berg]].		Den nordlige halvdel af bygningen blev opført i 1873 for den fremtrædende købmand og senere konsul [[Peter Wilhelm Rudolph Wulff (1838-1896)\|Rudolph Wulff]]. Huset formodes opført af kgl. bygningsinspektør [[Vilhelm Theodor Walther (1819-1892)\|V. Th. Walther]]. I 1893 lod Wulff huset udvide med en sidebygning samt en forlængelse af hovedbygningen, og arbejdet blev projekteret af [[Rudolf Frimodt Clausen (1861-1950)]]. Midterkarnappen med altan blev tilføjet af [[Aarhus Kulkompagni]] i 1916 ved arkitekt [[Thorkel Luplau Møller (1868-1946)\|Thorkel Møller]]. Bygningens oprindelige skifertag blev ved en ændring af tagetagen i 1968 omtækket med gråt bølgeeternit ved arkitekterne [[P. Lorenzen]] og [[B. H. R. Berg]].

	Palæet beskrives i dag som en herskabelig ejendom, med et interiør i særklasse, herunder udskårne lofter, marmorpejse, paneler og døre i cuba-mahogny med facetslebne ruder etc.		Palæet beskrives i dag som en herskabelig ejendom, med et interiør i særklasse, herunder udskårne lofter, marmorpejse, paneler og døre i cuba-mahogny med facetslebne ruder etc.

Phillip Stadsarkivet med 15. feb. 2023, 10:21

2023-02-15T10:21:45Z

← Ældre version		Versionen fra 15. feb. 2023, 12:21
Linje 177:		Linje 177:
	* Vestsjællands Social-Demokrat, 1945-18-01, nr. 15, s. 4, ”Dødsfald.”, https://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/avis/record/doms_aviser_page%3Auuid%3A106141d4-2362-4037-837e-93f88afb3c07/query/%22Aarhus%20Kulkompagni%22		* Vestsjællands Social-Demokrat, 1945-18-01, nr. 15, s. 4, ”Dødsfald.”, https://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/avis/record/doms_aviser_page%3Auuid%3A106141d4-2362-4037-837e-93f88afb3c07/query/%22Aarhus%20Kulkompagni%22

	[[Kategori: ~~Arkitekter~~ & ~~bygmestre~~]]		[[Kategori:Ejendomme & bygningsværker]]
	[[Kategori: Det 19. århundrede]]		[[Kategori: Det 19. århundrede]]

MiaGulvadJørgensen: Text replacement - "R. Frimodt Clausen" to "Rudolf Frimodt Clausen (1861-1950)"

2022-05-16T11:51:36Z

Text replacement - "R. Frimodt Clausen" to "Rudolf Frimodt Clausen (1861-1950)"

← Ældre version		Versionen fra 16. maj 2022, 13:51
Linje 16:		Linje 16:
	'''Havnegade 6''' er en adresse beliggende på [[Havnegade]] ved [[den historiske havnefront]] i det centrale Aarhus. På grunden ligger en rigt udsmykket bygning kendt som "Wulffs Palæ". Bygningen har front til havneområdet, og herfra har flere betydelige virksomheder igennem tiden haft deres udgangspunkt.		'''Havnegade 6''' er en adresse beliggende på [[Havnegade]] ved [[den historiske havnefront]] i det centrale Aarhus. På grunden ligger en rigt udsmykket bygning kendt som "Wulffs Palæ". Bygningen har front til havneområdet, og herfra har flere betydelige virksomheder igennem tiden haft deres udgangspunkt.

	Den nordlige halvdel af bygningen blev opført i 1873 for den fremtrædende købmand og senere konsul [[Peter Wilhelm Rudolph Wulff (1838-1896)\|Rudolph Wulff]]. Huset formodes opført af kgl. bygningsinspektør [[Vilhelm Theodor Walther\|V. Th. Walther]]. I 1893 lod Wulff huset udvide med en sidebygning samt en forlængelse af hovedbygningen, og arbejdet blev projekteret af [[Rudolf Frimodt Clausen~~\|R. Frimodt Clausen~~]]. Midterkarnappen med altan blev tilføjet af [[Aarhus Kulkompagni]] i 1916 ved arkitekt [[Thorkel Luplau Møller (1868-1946)\|Thorkel Møller]]. Bygningens oprindelige skifertag blev ved en ændring af tagetagen i 1968 omtækket med gråt bølgeeternit ved arkitekterne [[P. Lorenzen]] og [[B. H. R. Berg]].		Den nordlige halvdel af bygningen blev opført i 1873 for den fremtrædende købmand og senere konsul [[Peter Wilhelm Rudolph Wulff (1838-1896)\|Rudolph Wulff]]. Huset formodes opført af kgl. bygningsinspektør [[Vilhelm Theodor Walther\|V. Th. Walther]]. I 1893 lod Wulff huset udvide med en sidebygning samt en forlængelse af hovedbygningen, og arbejdet blev projekteret af [[Rudolf Frimodt Clausen (1861-1950)]]. Midterkarnappen med altan blev tilføjet af [[Aarhus Kulkompagni]] i 1916 ved arkitekt [[Thorkel Luplau Møller (1868-1946)\|Thorkel Møller]]. Bygningens oprindelige skifertag blev ved en ændring af tagetagen i 1968 omtækket med gråt bølgeeternit ved arkitekterne [[P. Lorenzen]] og [[B. H. R. Berg]].

	Palæet beskrives i dag som en herskabelig ejendom, med et interiør i særklasse, herunder udskårne lofter, marmorpejse, paneler og døre i cuba-mahogny med facetslebne ruder etc.		Palæet beskrives i dag som en herskabelig ejendom, med et interiør i særklasse, herunder udskårne lofter, marmorpejse, paneler og døre i cuba-mahogny med facetslebne ruder etc.
Linje 32:		Linje 32:
	Først i 1873 fik Stabell solgt matriklen, og på dette tidspunkt havde han endnu ikke bygget nyt til Havnegade, selvom både han selv og hans forgænger havde set det som en god mulighed. Køberen af matriklen, købmand og konsul [[Peter Wilhelm Rudolph Wulff (1838-1896)\|Rudolph Wulff]], så dog sit snit til at udnytte grundens potentiale, og fik allerede i 1873 opført en ejendom med adressen, Havnegade 6. Arbejdet blev muligvis foretaget af kgl. bygningsinspektør [[Vilhelm Theodor Walther\|V. Th. Walther]].		Først i 1873 fik Stabell solgt matriklen, og på dette tidspunkt havde han endnu ikke bygget nyt til Havnegade, selvom både han selv og hans forgænger havde set det som en god mulighed. Køberen af matriklen, købmand og konsul [[Peter Wilhelm Rudolph Wulff (1838-1896)\|Rudolph Wulff]], så dog sit snit til at udnytte grundens potentiale, og fik allerede i 1873 opført en ejendom med adressen, Havnegade 6. Arbejdet blev muligvis foretaget af kgl. bygningsinspektør [[Vilhelm Theodor Walther\|V. Th. Walther]].

	20 år efter sit køb, i 1893, lod Wulff Havnegade 6 udvide med en sidebygning og en forlængelse af hovedbygningen. Arkitekten bag projektet [[Rudolf Frimodt Clausen~~\|R. Frimodt Clausen~~]], som fik den gamle og den nye bygning til at fremstå som ét.		20 år efter sit køb, i 1893, lod Wulff Havnegade 6 udvide med en sidebygning og en forlængelse af hovedbygningen. Arkitekten bag projektet [[Rudolf Frimodt Clausen (1861-1950)]], som fik den gamle og den nye bygning til at fremstå som ét.

	Wulff døde i 1896, hvorefter hans enke, [[Ida Marie Wulff (1838-1915)]], arvede ejendommen. Hun døde i 1915, hvorefter hendes arvinger solgte Havnegade 6 til grosserer [[Julius A. Christensen]] ved [[Aarhus Kulkompagni]]. Den 11. juni 1921 tilskødede Christensen Havnegade 6 til Aarhus Kulkompagni.		Wulff døde i 1896, hvorefter hans enke, [[Ida Marie Wulff (1838-1915)]], arvede ejendommen. Hun døde i 1915, hvorefter hendes arvinger solgte Havnegade 6 til grosserer [[Julius A. Christensen]] ved [[Aarhus Kulkompagni]]. Den 11. juni 1921 tilskødede Christensen Havnegade 6 til Aarhus Kulkompagni.

MiaGulvadJørgensen: Text replacement - "Ida Marie Wulff" to "Ida Marie Wulff (1838-1915)"

2022-05-10T12:19:51Z

Text replacement - "Ida Marie Wulff" to "Ida Marie Wulff (1838-1915)"

← Ældre version		Versionen fra 10. maj 2022, 14:19
Linje 34:		Linje 34:
	20 år efter sit køb, i 1893, lod Wulff Havnegade 6 udvide med en sidebygning og en forlængelse af hovedbygningen. Arkitekten bag projektet [[Rudolf Frimodt Clausen\|R. Frimodt Clausen]], som fik den gamle og den nye bygning til at fremstå som ét.		20 år efter sit køb, i 1893, lod Wulff Havnegade 6 udvide med en sidebygning og en forlængelse af hovedbygningen. Arkitekten bag projektet [[Rudolf Frimodt Clausen\|R. Frimodt Clausen]], som fik den gamle og den nye bygning til at fremstå som ét.

	Wulff døde i 1896, hvorefter hans enke, [[Ida Marie Wulff]], arvede ejendommen. Hun døde i 1915, hvorefter hendes arvinger solgte Havnegade 6 til grosserer [[Julius A. Christensen]] ved [[Aarhus Kulkompagni]]. Den 11. juni 1921 tilskødede Christensen Havnegade 6 til Aarhus Kulkompagni.		Wulff døde i 1896, hvorefter hans enke, [[Ida Marie Wulff (1838-1915)]], arvede ejendommen. Hun døde i 1915, hvorefter hendes arvinger solgte Havnegade 6 til grosserer [[Julius A. Christensen]] ved [[Aarhus Kulkompagni]]. Den 11. juni 1921 tilskødede Christensen Havnegade 6 til Aarhus Kulkompagni.

	Aarhus Kulkompagni blev i bygningen i mange år herefter. I 1969 oprettede de et kontorfællesskab med [[Kampmann, Møller & Herskind\|Kampmann, Møller & Herskind A/S]] og [[Aarhus Brændsels Compagni A/S]] i Havnegade 6, som de derpå navngav ”Texacohuset”. Navnet stammede fra Texaco-organisationen, som de tre firmaer etablerede samme år som en samarbejde om olielevering til oliefyr.		Aarhus Kulkompagni blev i bygningen i mange år herefter. I 1969 oprettede de et kontorfællesskab med [[Kampmann, Møller & Herskind\|Kampmann, Møller & Herskind A/S]] og [[Aarhus Brændsels Compagni A/S]] i Havnegade 6, som de derpå navngav ”Texacohuset”. Navnet stammede fra Texaco-organisationen, som de tre firmaer etablerede samme år som en samarbejde om olielevering til oliefyr.

Laura B. med 17. sep. 2021, 10:47

2021-09-17T10:47:25Z

← Ældre version		Versionen fra 17. sep. 2021, 12:47
Linje 11:		Linje 11:

	[[Fil:Havnegade 6 - 1965 Boerge Venge.jpg\|350px\|thumb\|right\|Lygteeftersyn ved Wulffs Palæ.<br> Foto: Børge Venge, 1965.]]		[[Fil:Havnegade 6 - 1965 Boerge Venge.jpg\|350px\|thumb\|right\|Lygteeftersyn ved Wulffs Palæ.<br> Foto: Børge Venge, 1965.]]

			[[Fil:Havnefronten. WaVE. Udklip af arkitektfagligt bidrag v. maa Lars Bock. 2020..jpg\|150px\|thumb\|right\|'''Havnegade 6''' hører til den [[Metode til bygningsbeskrivelser og bygningstypologier\|bygningshistoriske kategori]]:<br>'' Erhvervsbygninger]]

	'''Havnegade 6''' er en adresse beliggende på [[Havnegade]] ved [[den historiske havnefront]] i det centrale Aarhus. På grunden ligger en rigt udsmykket bygning kendt som "Wulffs Palæ". Bygningen har front til havneområdet, og herfra har flere betydelige virksomheder igennem tiden haft deres udgangspunkt.		'''Havnegade 6''' er en adresse beliggende på [[Havnegade]] ved [[den historiske havnefront]] i det centrale Aarhus. På grunden ligger en rigt udsmykket bygning kendt som "Wulffs Palæ". Bygningen har front til havneområdet, og herfra har flere betydelige virksomheder igennem tiden haft deres udgangspunkt.

Phillip Stadsarkivet med 17. aug. 2021, 09:07

2021-08-17T09:07:22Z

← Ældre version		Versionen fra 17. aug. 2021, 11:07
Linje 124:		Linje 124:
	”Det gamle kontorhus er en bygning på to etager opført i røde mursten på en gråmalet kældersokkel. Facaden er ved kvaderlisener inddelt i syv fag efter rytmen I + 2 + I + 3 + 1 + 2 + I , idet fagene ved siden af gavlfagene udgøres af to sammenkoblede vinduer, som alle er på to fag, i stueetagen med overram-mer, på første sal af flagtype. Vinduerne har pudsede indramninger, som i stuen er med buer under fordakningerne, medens de på første sal er retkantede. Midterfaget er i stuen omdannet til et karnapvindue, hvorover er udbygget en altan af pitchpine. Lisenerne har foroven kapitæler med kerubhoveder, og i hovedgesimsen er mellem de kraftige kon-soller indsat støbejernsriste med ornamentik. Midterpartiet er øverst afsluttet med balustrade. Den meget smukke dobbelte fyldingsdør er velbevaret. Bygningshistorie: Den nordlige halvdel af bygningen blev opført i 1873 for købmand og senere konsul Rudolph Wulff. Huset kan med nogen usikkerhed tilskrives kgl. bygningsinspektør V. Th. Walther. I 1893 lod Wulff huset udvide med en sidebygning og en forlængelse af hovedbygningen, arbejdet blev projekteret af R. Frimodt Clausen. Midterkarnappen med altan blev tilføjet i 1916 for Århus Kulkompagni ved arkitekt Th. Møller. Bygningens oprindelige skifertag blev ved en ændring af tagetagen i 1968 omtækket med gråt bølgeeternit ved arkitekterne P. Lorenzen og B. H. R. Berg.”		”Det gamle kontorhus er en bygning på to etager opført i røde mursten på en gråmalet kældersokkel. Facaden er ved kvaderlisener inddelt i syv fag efter rytmen I + 2 + I + 3 + 1 + 2 + I , idet fagene ved siden af gavlfagene udgøres af to sammenkoblede vinduer, som alle er på to fag, i stueetagen med overram-mer, på første sal af flagtype. Vinduerne har pudsede indramninger, som i stuen er med buer under fordakningerne, medens de på første sal er retkantede. Midterfaget er i stuen omdannet til et karnapvindue, hvorover er udbygget en altan af pitchpine. Lisenerne har foroven kapitæler med kerubhoveder, og i hovedgesimsen er mellem de kraftige kon-soller indsat støbejernsriste med ornamentik. Midterpartiet er øverst afsluttet med balustrade. Den meget smukke dobbelte fyldingsdør er velbevaret. Bygningshistorie: Den nordlige halvdel af bygningen blev opført i 1873 for købmand og senere konsul Rudolph Wulff. Huset kan med nogen usikkerhed tilskrives kgl. bygningsinspektør V. Th. Walther. I 1893 lod Wulff huset udvide med en sidebygning og en forlængelse af hovedbygningen, arbejdet blev projekteret af R. Frimodt Clausen. Midterkarnappen med altan blev tilføjet i 1916 for Århus Kulkompagni ved arkitekt Th. Møller. Bygningens oprindelige skifertag blev ved en ændring af tagetagen i 1968 omtækket med gråt bølgeeternit ved arkitekterne P. Lorenzen og B. H. R. Berg.”

	===Miljøbeskrivelse===		=== Miljøbeskrivelse ===
	[[Den historiske havnefront]] er dannet i takt med havnens udvikling fra åhavn til industriel kysthavn, byens fysiske udvidelse mod både nord og syd, landfyldninger til havnearealer samt den gradvise befolkningsforøgelse igennem 1800-tallet.		[[Den historiske havnefront]] er dannet i takt med havnens udvikling fra åhavn til industriel kysthavn, byens fysiske udvidelse mod både nord og syd, landfyldninger til havnearealer samt den gradvise befolkningsforøgelse igennem 1800-tallet.

	Havnefronten består hovedsageligt af østvendte bygninger med front mod [[Aarhusbugten]]. Den historiske strækning kan i store træk siges at gå fra [[Skansepalæet]] på [[Strandvejen]] i syd til [[Skovvejen]] i nord. De fleste af bygningerne langs havnefronten blev opført fra midten af 1800-tallet (og især efter 1870) til de første årtier af 1900-tallet.		Havnefronten består hovedsageligt af østvendte bygninger med front mod [[Aarhusbugten]]. Den historiske strækning kan i store træk siges at gå fra [[Skansepalæet]] på [[Strandvejen]] i syd til [[Skovvejen]] i nord. De fleste af bygningerne langs havnefronten blev opført fra midten af 1800-tallet (og især efter 1870) til de første årtier af 1900-tallet.

	Havnefrontens bygninger og tilstødende områder kan i sin udstrækning opfattes kompakt og omsluttende som en bevidst konstrueret mur. Den lettere kurvede strækning har med sine mange etagebygninger historisk set udgjort en særlig fysisk adskillelse mellem bykernen og vandet, men på samme tid åbner den karakteristiske front sig også som en slags indgangsport for byens gæster fra vandsiden. Som i mange andre kystnære byer har også havnefronten i Aarhus været kendetegnet ved et særligt bymiljø, der trækker spor til det maritime, det rå og det industrialiserende Aarhus. I dag er størstedelen af den historiske havnefronts bygninger præget af at ligge i anden række med et udsyn til større havneudvidelser, den nye offentlige transportform Letbanen, en nyere omdannelse af de bynære havnearealer samt en fremtrædende fredeliggørelse af de gamle havnekajer.		Havnefrontens bygninger og tilstødende områder kan i sin udstrækning opfattes kompakt og omsluttende som en bevidst konstrueret mur. Den lettere kurvede strækning har med sine mange etagebygninger historisk set udgjort en særlig fysisk adskillelse mellem bykernen og vandet, men på samme tid åbner den karakteristiske front sig også som en slags indgangsport for byens gæster fra vandsiden. Som i mange andre kystnære byer har også havnefronten i Aarhus været kendetegnet ved et særligt bymiljø, der trækker spor til det maritime, det rå og det industrialiserende Aarhus. I dag er størstedelen af den historiske havnefronts bygninger præget af at ligge i anden række med et udsyn til større havneudvidelser, den nye offentlige transportform Letbanen, en nyere omdannelse af de bynære havnearealer samt en fremtrædende fredeliggørelse af de gamle havnekajer.

	Arkitektonisk er bygningerne fra havnefrontens anlægsfase domineret af bastioner som Skansepalæet og [[Mejlborg]], domiciler for fremtrædende virksomheder såvel som patricierboliger og større etageejendomme. Mod nord og syd er der også indslag af mere beskedne byhuse. Alle har front mod havet.		Arkitektonisk er bygningerne fra havnefrontens anlægsfase domineret af bastioner som Skansepalæet og [[Mejlborg]], domiciler for fremtrædende virksomheder såvel som patricierboliger og større etageejendomme. Mod nord og syd er der også indslag af mere beskedne byhuse. Alle har front mod havet.

	Den samlede strækning byder på en helt særlig identitet, der fortæller historien om en by, der er vokset i takt med havnens betydning. Nye tider og nye måder at benytte havnen og havet kombineret med udflytningen af den bynære industrielle havn har betydet et væsentligt fald i maritime forretninger. Hvor der tidligere var den ene skibshandel, knejpe og sømandsrelaterede gesjæft efter den anden, er havnefronten i dag blevet mere konventionel og etableret som en del af samlet moderne by.		Den samlede strækning byder på en helt særlig identitet, der fortæller historien om en by, der er vokset i takt med havnens betydning. Nye tider og nye måder at benytte havnen og havet kombineret med udflytningen af den bynære industrielle havn har betydet et væsentligt fald i maritime forretninger. Hvor der tidligere var den ene skibshandel, knejpe og sømandsrelaterede gesjæft efter den anden, er havnefronten i dag blevet mere konventionel og etableret som en del af samlet moderne by.

	''Miljøbeskrivelsen af den historiske havnefront indgår som en del af EU Interreg-projektet [[WaVE]], som [[Aarhus Stadsarkiv]] tager del i. Projektet sætter et øget fokus fysiske kulturmiljøer ved vandet. Deltagere fra seks lande undersøger kulturarvens betydning for identitet, vækst og investeringer. Aarhus Stadsarkiv har peget på tre områder i Aarhus: [[Aarhus Å fra Brabrand Sø til Mindet\|åstrækningen, den tidligere industrihavn]] og [[den historiske havnefront]].''		''Miljøbeskrivelsen af den historiske havnefront indgår som en del af EU Interreg-projektet [[WaVE]], som [[Aarhus Stadsarkiv]] tager del i. Projektet sætter et øget fokus på fysiske kulturmiljøer ved vandet. Deltagere fra seks lande undersøger kulturarvens betydning for identitet, vækst og investeringer. Aarhus Stadsarkiv har peget på tre områder i Aarhus: [[Aarhus Å fra Brabrand Sø til Mindet\|åstrækningen]], [[Industrihavnen ved Mindet, Mellemarmen og Kornpier\|den tidligere industrihavn]] og [[den historiske havnefront]].''

	== Se også ==		== Se også ==

MiaGulvadJørgensen med 19. maj 2021, 11:40

2021-05-19T11:40:42Z

← Ældre version		Versionen fra 19. maj 2021, 13:40
Linje 168:		Linje 168:
	* Aarhus Amtstidende, 1938-09-12, nr. 216, 72. årgang, s. 5, ”Direktør Wm. Busch, Aarhus, død.”, https://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/avis/record/doms_aviser_page%3Auuid%3Aa6e5d0e0-c50f-44de-9543-2e80d857556d/query/%22Aarhus%20Kulkompagni%22%20jubilæum		* Aarhus Amtstidende, 1938-09-12, nr. 216, 72. årgang, s. 5, ”Direktør Wm. Busch, Aarhus, død.”, https://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/avis/record/doms_aviser_page%3Auuid%3Aa6e5d0e0-c50f-44de-9543-2e80d857556d/query/%22Aarhus%20Kulkompagni%22%20jubilæum
	* Aarhus Amtstidende, 1945-06-01, nr. 125, 79. årgang, s. 4, ”Prokurist Børge Flach…”, https://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/avis/record/doms_aviser_page%3Auuid%3A87f5f2f3-f920-4605-b638-0e4a01a61f9f/query/%22Aarhus%20Kulkompagni%22		* Aarhus Amtstidende, 1945-06-01, nr. 125, 79. årgang, s. 4, ”Prokurist Børge Flach…”, https://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/avis/record/doms_aviser_page%3Auuid%3A87f5f2f3-f920-4605-b638-0e4a01a61f9f/query/%22Aarhus%20Kulkompagni%22
	* Aarhus Amtstidende, 1945-16-01, nr. 16, 79. årgang, s. 2, ”Dødsfald”, https://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/avis/record/doms_aviser_page%3Auuid%3Ad5ff4111-fb85-433f-9002-c8fb4b045956/query/%22Aarhus%20Kulkompagni%22		* Aarhus Amtstidende, 1945-01-19, nr. 16, 79. årgang, s. 2, ”Dødsfald”, https://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/avis/record/doms_aviser_page%3Auuid%3Ad5ff4111-fb85-433f-9002-c8fb4b045956/query/%22Aarhus%20Kulkompagni%22
	* Aarhus Stiftstidende, 1852-02-22, nr. 36, s. 3, ”Formedelst anden Bestemmelse agter jeg…”		* Aarhus Stiftstidende, 1852-02-22, nr. 36, s. 3, ”Formedelst anden Bestemmelse agter jeg…”
	* Landbrugernes Dagblad, 1958-11-10, 26. årgang, s. 5, ”Dødsfald”, https://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/avis/record/doms_aviser_page%3Auuid%3A61000c8d-5d61-4f3b-ada7-f74f9681c664/query/%22Aarhus%20Kulkompagni%22		* Landbrugernes Dagblad, 1958-11-10, 26. årgang, s. 5, ”Dødsfald”, https://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/avis/record/doms_aviser_page%3Auuid%3A61000c8d-5d61-4f3b-ada7-f74f9681c664/query/%22Aarhus%20Kulkompagni%22

← Ældre version		Versionen fra 9. sep. 2025, 10:07
Linje 8:		Linje 8:
	}}</div>		}}</div>

	[[Fil:Wulffs Palæ 2019 Ib Nicolajsen.png\|350px\|thumb\|right\|Wulffs Palæ.<br> Foto: Ib Nicolajsen, 19-02-2020.]]		[[Fil:Wulffs Palæ 2019 Ib Nicolajsen.png\|350px\|thumb\|right\|Wulffs Palæ.<br> Foto: Ib Nicolajsen, 19.02.2020.]]

	[[Fil:Havnegade 6 - 1965 Boerge Venge.jpg\|350px\|thumb\|right\|Lygteeftersyn ved Wulffs Palæ.<br> Foto: Børge Venge, 1965.]]		[[Fil:Havnegade 6 - 1965 Boerge Venge.jpg\|350px\|thumb\|right\|Lygteeftersyn ved Wulffs Palæ.<br> Foto: Børge Venge, 1965.]]
Linje 14:		Linje 14:
	[[Fil:Havnefronten. WaVE. Udklip af arkitektfagligt bidrag v. maa Lars Bock. 2020..jpg\|150px\|thumb\|right\|'''Havnegade 6''' hører til den [[Metode til bygningsbeskrivelser og bygningstypologier\|bygningshistoriske kategori]]:<br>'' Erhvervsbygninger]]		[[Fil:Havnefronten. WaVE. Udklip af arkitektfagligt bidrag v. maa Lars Bock. 2020..jpg\|150px\|thumb\|right\|'''Havnegade 6''' hører til den [[Metode til bygningsbeskrivelser og bygningstypologier\|bygningshistoriske kategori]]:<br>'' Erhvervsbygninger]]

	'''Havnegade 6''' er en adresse beliggende på [[Havnegade]] ved [[den historiske havnefront]] i det centrale Aarhus. På grunden ligger en rigt udsmykket bygning kendt som "Wulffs Palæ". Bygningen har front til havneområdet, og herfra har flere betydelige virksomheder igennem ~~tiden~~ haft deres udgangspunkt.		'''Havnegade 6''' er en adresse beliggende på [[Havnegade]] ved [[den historiske havnefront]] i det centrale Aarhus. På grunden ligger en rigt udsmykket bygning kendt som 'Wulffs Palæ'. Bygningen har front til havneområdet, og herfra har flere betydelige virksomheder igennem årene haft deres udgangspunkt.

	Den nordlige halvdel af bygningen blev opført i 1873 for den fremtrædende købmand og senere konsul [[Peter Wilhelm Rudolph Wulff (1838-1896)\|Rudolph Wulff]]. Huset formodes opført af kgl. bygningsinspektør [[Vilhelm Theodor Walther (1819-1892)\|V. Th. Walther]]. I 1893 lod Wulff huset udvide med en sidebygning samt en forlængelse af hovedbygningen, og arbejdet blev projekteret af [[Rudolf Frimodt Clausen (1861-1950)]]. Midterkarnappen med altan blev tilføjet af [[Aarhus Kulkompagni]] i 1916 ved arkitekt [[Thorkel Luplau Møller (1868-1946)\|Thorkel Møller]]. Bygningens oprindelige skifertag blev ved en ændring af tagetagen i 1968 omtækket med gråt bølgeeternit ved arkitekterne [[P. Lorenzen]] og [[B. H. R. Berg]].		Den nordlige halvdel af bygningen blev opført i 1873 for den fremtrædende købmand og senere konsul [[Peter Wilhelm Rudolph Wulff (1838-1896)\|Rudolph Wulff]]. Huset formodes opført af kgl. bygningsinspektør [[Vilhelm Theodor Walther (1819-1892)\|V. Th. Walther]]. I 1893 lod Wulff huset udvide med en sidebygning samt en forlængelse af hovedbygningen, og arbejdet blev projekteret af [[Rudolf Frimodt Clausen (1861-1950)\|Rudolf Frimodt Clausen]]. Midterkarnappen med altan blev tilføjet af [[Aarhus Kulkompagni]] i 1916 ved arkitekt [[Thorkel Luplau Møller (1868-1946)\|Thorkel Møller]]. Bygningens oprindelige skifertag blev ved en ændring af tagetagen i 1968 omtækket med gråt bølgeeternit ved arkitekterne [[P. Lorenzen]] og [[B. H. R. Berg]].

	Palæet beskrives i dag som en herskabelig ejendom, med et interiør i særklasse, herunder udskårne lofter, marmorpejse, paneler og døre i cuba-mahogny med facetslebne ruder ~~etc~~.		Palæet beskrives i dag som en herskabelig ejendom, med et interiør i særklasse, herunder udskårne lofter, marmorpejse, paneler og døre i cuba-mahogny med facetslebne ruder osv.

	Havnegade 6 blev i 2012 SAVE-registreret af Aarhus Kommune, hvor den blev dømt bevaringværdig med bevaringværdi 2.		Havnegade 6 blev i 2012 [[SAVE]]-registreret af Aarhus Kommune, hvor den blev dømt bevaringværdig med bevaringværdi 2.

	{{WaVE\|text=Havnegade 6 er en del af [[WaVE]] kulturarvsområdet [[Den historiske havnefront]].}}		{{WaVE\|text=Havnegade 6 er en del af [[WaVE]] kulturarvsområdet [[Den historiske havnefront]].}}
Linje 26:		Linje 26:
	=== Kulturhistorisk beskrivelse ===		=== Kulturhistorisk beskrivelse ===
	==== Baggrundshistorie ====		==== Baggrundshistorie ====
	Området, hvor Havnegade 6 ligger i dag, var - indtil den nuværende ejendom blev bygget - blot en have tilhørende en større gård på [[Skolegade 15]]. Denne gård, samt en mindre naboejendom på [[Skolegade 11]]~~, ejedes~~ i midten af 1800-tallet af købmand og skibsreder [[Carl Bentzen (1791-1857)\|Carl Bentzen]], der i 1852 ønskede at sælge den. I den anledning fik han en annonce i [[Aarhus Stiftstidende]], hvor han både beskrev de eksisterende bygninger på adressen, men også anerkendte grundens fremtidige potentiale til Havnegade, selvom denne ikke engang var blevet anlagt endnu. Han skrev, at grunden havde ”… en smuk Have, hvor udenfor der er den ønskeligste Leilighed til at opføre Bygninger enten til Pakhuse, Boutiker, eller hvilken som helst andet Leilighed paa en Længde af cirka 11 Favne, da det støder umiddelbart til den offentlige Gade, som vil komme til at gaae omkring det nye Havne-Anlæg, hvilket om faa Aar gaaer sin Fuldendelse imøde.”		Området, hvor Havnegade 6 ligger i dag, var - indtil den nuværende ejendom blev bygget - blot en have tilhørende en større gård på [[Skolegade 15]]. Denne gård - samt en mindre naboejendom på [[Skolegade 11]] - var i midten af 1800-tallet ejet af købmand og skibsreder [[Carl Bentzen (1791-1857)\|Carl Bentzen]], der i 1852 ønskede at sælge den. I den anledning fik han en annonce i [[Aarhus Stiftstidende]], hvor han både beskrev de eksisterende bygninger på adressen, men også anerkendte grundens fremtidige potentiale til Havnegade, selvom denne ikke engang var blevet anlagt endnu. Han skrev, at grunden havde ''”… en smuk Have, hvor udenfor der er den ønskeligste Leilighed til at opføre Bygninger enten til Pakhuse, Boutiker, eller hvilken som helst andet Leilighed paa en Længde af cirka 11 Favne, da det støder umiddelbart til den offentlige Gade, som vil komme til at gaae omkring det nye Havne-Anlæg, hvilket om faa Aar gaaer sin Fuldendelse imøde.”''

	Bentzen lykkedes dog først med at sælge grunden til bankmanden, [[Theodor Emil Stabell]] i 1853. Allerede i 1857 ønskede ~~han igen~~ at sælge gården og beskrev ligesom Bentzen muligheden for at bygge nyt ud til Havnegade i en avisannonce med ordlyden: ”… rummelig Gaardsplads og en Have samt en Bagplads, der grændser ud til den nye Havn, af 500 Kvadrat Alens Størrelse. Eiendommen er godt beliggende for Næringsdrift og vil med det ny Havneanlægs Fuldførelse faae en betydelig forøget Værdi.” Han fik ikke solgt grunden, men prøvede igen i 1863, hvor det hed sig at matriklen nu havde ”en betydelig Byggeplads der grændser ud til det nye Havneanlæg og støder umiddelbart op til den Gade, der nu vil blive anlagt langs med Havnens Losseplads”.		Bentzen lykkedes dog først med at sælge grunden til bankmanden, [[Theodor Emil Stabell]] i 1853. Allerede i 1857 ønskede denne at sælge gården igen og beskrev ligesom Bentzen muligheden for at bygge nyt ud til Havnegade i en avisannonce med ordlyden: ''”… rummelig Gaardsplads og en Have samt en Bagplads, der grændser ud til den nye Havn, af 500 Kvadrat Alens Størrelse. Eiendommen er godt beliggende for Næringsdrift og vil med det ny Havneanlægs Fuldførelse faae en betydelig forøget Værdi.” Han fik ikke solgt grunden, men prøvede igen i 1863, hvor det hed sig at matriklen nu havde ”en betydelig Byggeplads der grændser ud til det nye Havneanlæg og støder umiddelbart op til den Gade, der nu vil blive anlagt langs med Havnens Losseplads”.''

	Først i 1873 fik Stabell solgt matriklen, og på dette tidspunkt havde han endnu ikke bygget nyt til Havnegade, selvom både han selv og hans forgænger havde set det som en god mulighed. Køberen af matriklen, købmand og konsul [[Peter Wilhelm Rudolph Wulff (1838-1896)\|Rudolph Wulff]], så dog sit snit til at udnytte grundens potentiale, og fik allerede i 1873 opført en ejendom med adressen, Havnegade 6. Arbejdet blev muligvis foretaget af kgl. bygningsinspektør V. Th. Walther.		Først i 1873 fik Stabell solgt matriklen, og på dette tidspunkt havde han endnu ikke bygget nyt til Havnegade, selvom både han selv og hans forgænger havde set det som en god mulighed. Køberen af matriklen, købmand og konsul [[Peter Wilhelm Rudolph Wulff (1838-1896)\|Rudolph Wulff]], så dog sit snit til at udnytte grundens potentiale, og fik allerede i 1873 opført en ejendom med adressen, Havnegade 6. Arbejdet blev muligvis foretaget af kgl. bygningsinspektør V. Th. Walther.

	20 år efter sit køb, i 1893, lod Wulff Havnegade 6 udvide med en sidebygning og en forlængelse af hovedbygningen. Arkitekten bag projektet [[Rudolf Frimodt Clausen ~~(1861-1950)]]~~, ~~som~~ fik den gamle og den nye bygning til at fremstå som ét.		20 år efter sit køb - i 1893 - lod Wulff Havnegade 6 udvide med en sidebygning og en forlængelse af hovedbygningen. Arkitekten bag projektet, Rudolf Frimodt Clausen, fik den gamle og den nye bygning til at fremstå som ét.

	Wulff døde i 1896, hvorefter hans enke, [[Ida Marie Wulff (1838-1915)]], arvede ejendommen. Hun døde i 1915, hvorefter hendes arvinger solgte Havnegade 6 til grosserer [[Julius A. Christensen]] ved [[Aarhus Kulkompagni]]. Den 11. juni 1921 tilskødede Christensen Havnegade 6 til Aarhus Kulkompagni.		Wulff døde i 1896, hvorefter hans enke [[Ida Marie Wulff (1838-1915)\|Ida Marie Wulff]] arvede ejendommen. Hun døde i 1915, hvorefter hendes arvinger solgte Havnegade 6 til grosserer [[Julius A. Christensen]] ved [[Aarhus Kulkompagni]]. Den 11. juni 1921 tilskødede Christensen Havnegade 6 til Aarhus Kulkompagni.

	Aarhus Kulkompagni blev i bygningen i mange år herefter. I 1969 oprettede de et kontorfællesskab med [[Kampmann, Møller & Herskind\|Kampmann, Møller & Herskind A/S]] og [[Aarhus Brændsels Compagni A/S]] i Havnegade 6, som de derpå navngav ~~”Texacohuset”~~. Navnet stammede fra Texaco-organisationen, som de tre firmaer etablerede samme år som en samarbejde om olielevering til oliefyr.		Aarhus Kulkompagni blev i bygningen i mange år herefter. I 1969 oprettede de et kontorfællesskab med [[Kampmann, Møller & Herskind\|Kampmann, Møller & Herskind A/S]] og [[Aarhus Brændsels Compagni A/S]] i Havnegade 6, som de derpå navngav 'Texacohuset'. Navnet stammede fra Texaco-organisationen, som de tre firmaer etablerede samme år som et samarbejde om olielevering til oliefyr.

	==== Tidligere bebyggelse på matriklen ====		==== Tidligere bebyggelse på matriklen ====
	Som en tidligere del af matrikel nr. 847 hørte området, hvor Havnegade 6 ligger en dag, til [[Skolegade 15]]. Skolegade 15 burde egentlig ~~havde~~ haft nr. 13, da det var naboejendom til nr. 11, men på grund af gammel overtro, undgik man nogle steder tallet 13, når man uddelte husnumre. Den dag i dag, findes der ikke en bygning med nummer 13 på [[Skolegade]]. Inden [[Bygningsnumre i Aarhus\|det moderne husnummersystem]] indførtes i 1869, havde Skolegade 15 nummer 40.		Som en tidligere del af matrikel nr. 847 hørte området, hvor Havnegade 6 ligger en dag, til [[Skolegade 15]]. Skolegade 15 burde egentlig have haft nr. 13, da det var naboejendom til nr. 11, men på grund af gammel overtro, undgik man nogle steder tallet 13, når man uddelte husnumre. Den dag i dag findes der ikke en bygning med nummer 13 på [[Skolegade]]. Inden [[Bygningsnumre i Aarhus\|det moderne husnummersystem]] indførtes i 1869, havde Skolegade 15 nummer 40.

	Matrikel nr. 847 var en af Skolegades største matrikler, og på Skolegade 15 lå en stor gård. I starten af 1800-tallet var den tilsyneladende også en af de finere gårde i byen, eftersom den har været ejet og beboet af højstående personer som kammerråd [[Hans Andreas Stockmann (1741-1823)\|Hans Andreas Stockmann]] og baron [[Christian Carl Nicolai von Gersdorff\|C.C.N. von Gersdorff]]. Senere blev gården dog bedre egnet til handels- og købmænd med pakhus, forretningslokaler og stald.		Matrikel nr. 847 var en af Skolegades største matrikler, og på Skolegade 15 lå en stor gård. I starten af 1800-tallet var den tilsyneladende også en af de finere gårde i byen, eftersom den har været ejet og beboet af højstående personer som kammerråd [[Hans Andreas Stockmann (1741-1823)\|Hans Andreas Stockmann]] og baron [[Christian Carl Nicolai von Gersdorff\|C.C.N. von Gersdorff]]. Senere blev gården dog bedre egnet til handels- og købmænd med pakhus, forretningslokaler og stald.
Linje 47:		Linje 47:
	==== Erhverv repræsenteret på matriklen gennem tiden ====		==== Erhverv repræsenteret på matriklen gennem tiden ====
	==== Virksomheder foreninger og andre formål ====		==== Virksomheder foreninger og andre formål ====
	De første knap 20 år, efter Havnegade 6 blev opført, havde kun Wulff-familien forretning på adressen. Fra 1894 begyndte flere mæglere, blandt andet [[Carl Georg Edvard von der Hude]], dog at have kontorer i ejendommen.		De første knap 20 år, efter Havnegade 6 blev opført, havde kun Wulff-familien forretning på adressen. Fra 1894 begyndte flere mæglere - blandt andet [[Carl Georg Edvard von der Hude]] - dog at have kontorer i ejendommen.

	Fra 1907 ses en del forskellige erhverv på Havnegade 6, der ikke umiddelbart ikke har andet tilfælles, end at de alle tilsyneladende har været indbringende virksomheder. Adressens kælder ses dog beboet af folk med lavere indtjenende erhverv som bud, snedkersvend og portner. Desuden finder man på adressen store firmaer som [[Aarhus Kulkompagni]] og [[Det Danske Trælastkompagni]].		Fra 1907 ses en del forskellige erhverv på Havnegade 6, der ikke umiddelbart ikke har andet tilfælles, end at de alle tilsyneladende har været indbringende virksomheder. Adressens kælder ses dog beboet af folk med lavere indtjenende erhverv som bud, snedkersvend og portner. Desuden finder man på adressen store firmaer som [[Aarhus Kulkompagni]] og [[Det Danske Trælastkompagni]].
Linje 115:		Linje 115:
	[[Aarhus Kulkompagni]] blev stiftet af grosserer [[Julius A. Christensen]] i 1899.		[[Aarhus Kulkompagni]] blev stiftet af grosserer [[Julius A. Christensen]] i 1899.

	Kompagniet var én af to store spillere på kulmarkedet i Aarhus og havde sammen med konkurrenten, [[Kampmann, Møller & Herskind]], næsten monopol på branchen. De var dermed et af de firmaer, der cementerede Aarhus’ rolle som jysk importcentrum i starten af 1900-tallet. På dette tidspunkt havde den voldsomme industrialisering ude i verden, omlægningen af det danske landbrug til produktion af forarbejdede fødevarer, der kunne eksporteres, samt de øgede muligheder for varetransport, import og eksport gennem [[Aarhus Havn\|Aarhus Havns]] og jernbanenettets udvidelse gjort Aarhus til en decideret ~~”engroshandelsby”~~. Særligt grovvarer som det kul, Aarhus Kulkompagni importerede til Aarhus, blev i stor stil fragtet til byen.		Kompagniet var én af to store spillere på kulmarkedet i Aarhus og havde sammen med konkurrenten [[Kampmann, Møller & Herskind]] næsten monopol på branchen. De var dermed et af de firmaer, der cementerede Aarhus’ rolle som jysk importcentrum i starten af 1900-tallet. På dette tidspunkt havde den voldsomme industrialisering ude i verden, omlægningen af det danske landbrug til produktion af forarbejdede fødevarer, der kunne eksporteres, samt de øgede muligheder for varetransport, import og eksport gennem [[Aarhus Havn\|Aarhus Havns]] og jernbanenettets udvidelse gjort Aarhus til en decideret 'engroshandelsby'. Særligt grovvarer som det kul, Aarhus Kulkompagni importerede til Aarhus, blev i stor stil fragtet til byen.

	Aarhus Kulkompagni blev i bygningen på Havnegade 6 i mange år. Med sin placering tæt ved havnen, må bygningen have været et godt tilholdssted for firmaet. Kompagniets første direktør, Julius A. Christensen, forlod firmaet i 1921 for at rejse til København og overtage [[De forenede Kulimportører]]. Samme år blev firmaet til et aktieselskab. Christensens afrejse efterlod meddirektør, [[Carl William Busch (1872-1938)\|William Busch]], i firmaets spids. Han optog direktør [[Oscar Madsen]] som meddirektør til at udfylde Christensens plads. Da Busch døde i 1938 blev Madsen enedirektør, indtil han selv døde i 1945. Herefter overtog [[Børge Flach]] direktørposten og optog i 1953 [[Knud A. Alstrup]] som meddirektør.		Aarhus Kulkompagni blev i bygningen på Havnegade 6 i mange år. Med sin placering tæt ved havnen må bygningen have været et godt tilholdssted for firmaet. Kompagniets første direktør, Julius A. Christensen, forlod firmaet i 1921 for at rejse til København og overtage [[De forenede Kulimportører]]. Samme år blev firmaet til et aktieselskab. Christensens afrejse efterlod meddirektør, [[Carl William Busch (1872-1938)\|William Busch]], i firmaets spids. Han optog direktør [[Oscar Madsen]] som meddirektør til at udfylde Christensens plads. Da Busch døde i 1938 blev Madsen enedirektør, indtil han selv døde i 1945. Herefter overtog [[Børge Flach]] direktørposten og optog i 1953 [[Knud A. Alstrup]] som meddirektør.

	I 1969 oprettede Aarhus Kulkompagni et kontorfællesskab med Kampmann, Møller & Herskind A/S og Aarhus Brændsels Compagni A/S i Havnegade 6, som de derpå navngav ~~”Texacohuset”~~. Navnet stammede fra Texaco-organisationen, som de tre firmaer etablerede samme år som en samarbejde om olielevering til oliefyr.		I 1969 oprettede Aarhus Kulkompagni et kontorfællesskab med Kampmann, Møller & Herskind A/S og Aarhus Brændsels Compagni A/S i Havnegade 6, som de derpå navngav 'Texacohuset'. Navnet stammede fra Texaco-organisationen, som de tre firmaer etablerede samme år som en samarbejde om olielevering til oliefyr.

	=== Arkitektonisk beskrivelse ===		=== Arkitektonisk beskrivelse ===