Havnegade 30 - Versionshistorie

MiaGulvadJørgensen: Text replacement - "↵== Se også ==" to " === Se også ==="

2024-01-03T09:35:22Z

Text replacement - "↵== Se også ==" to " === Se også ==="

← Ældre version		Versionen fra 3. jan. 2024, 11:35
Linje 150:		Linje 150:
	''Miljøbeskrivelsen af den historiske havnefront indgår som en del af EU Interreg-projektet [[WaVE]], som [[Aarhus Stadsarkiv]] tager del i. Projektet sætter et øget fokus på fysiske kulturmiljøer ved vandet. Deltagere fra seks lande undersøger kulturarvens betydning for identitet, vækst og investeringer. Aarhus Stadsarkiv har peget på tre områder i Aarhus: [[Aarhus Å fra Brabrand Sø til Mindet\|åstrækningen]], [[Industrihavnen ved Mindet, Mellemarmen og Kornpier\|den tidligere industrihavn]] og [[den historiske havnefront]].''		''Miljøbeskrivelsen af den historiske havnefront indgår som en del af EU Interreg-projektet [[WaVE]], som [[Aarhus Stadsarkiv]] tager del i. Projektet sætter et øget fokus på fysiske kulturmiljøer ved vandet. Deltagere fra seks lande undersøger kulturarvens betydning for identitet, vækst og investeringer. Aarhus Stadsarkiv har peget på tre områder i Aarhus: [[Aarhus Å fra Brabrand Sø til Mindet\|åstrækningen]], [[Industrihavnen ved Mindet, Mellemarmen og Kornpier\|den tidligere industrihavn]] og [[den historiske havnefront]].''

	== Se også ==		=== Se også ===
	* Bygninger og adresser på [[Havnegade]].		* Bygninger og adresser på [[Havnegade]].

MiaGulvadJørgensen med 13. apr. 2022, 12:04

2022-04-13T12:04:56Z

← Ældre version		Versionen fra 13. apr. 2022, 14:04
Linje 12:		Linje 12:
	[[Fil:Havnefronten. WaVE. Udklip af arkitektfagligt bidrag v. maa Lars Bock. 2020..jpg\|150px\|thumb\|right\|'''Havnegade 30''' hører til den [[Metode til bygningsbeskrivelser og bygningstypologier\|bygningshistoriske kategori]]:<br>'' Private hjem; Etageejendomme]]		[[Fil:Havnefronten. WaVE. Udklip af arkitektfagligt bidrag v. maa Lars Bock. 2020..jpg\|150px\|thumb\|right\|'''Havnegade 30''' hører til den [[Metode til bygningsbeskrivelser og bygningstypologier\|bygningshistoriske kategori]]:<br>'' Private hjem; Etageejendomme]]

	'''Havnegade 30''' er en fireetagers ejendom, der er opført efter tegninger af arkitekt [[Axel Johannes Høeg-Hansen\|Axel Høeg-Hansen]] i 1910 og ombygget i 1988. Bygningen blev opført for blikkenslager [[Christian Lorentzen]], der dog først flyttede til adressen omkring 1916.		'''Havnegade 30''' er en fireetagers ejendom, der er opført efter tegninger af arkitekt [[Axel Johannes Høeg-Hansen (1877-1947)\|Axel Høeg-Hansen]] i 1910 og ombygget i 1988. Bygningen blev opført for blikkenslager [[Christian Lorentzen]], der dog først flyttede til adressen omkring 1916.

	{{WaVE\|text=Havnegade 30 er en del af [[WaVE]] kulturarvsområdet [[Den historiske havnefront]].}}		{{WaVE\|text=Havnegade 30 er en del af [[WaVE]] kulturarvsområdet [[Den historiske havnefront]].}}

Laura B. med 17. sep. 2021, 11:09

2021-09-17T11:09:14Z

← Ældre version		Versionen fra 17. sep. 2021, 13:09
Linje 9:		Linje 9:

	[[Fil:Hjørnet af Havnegade og Mindebrogade.jpg\|350px\|thumb\|right\|Hjørnet af Havnegade og Mindebrogade med Havnegade 30 som anden bygning til venstre. Fotograf: Mia Gulvad Jørgensen, 2021.]]		[[Fil:Hjørnet af Havnegade og Mindebrogade.jpg\|350px\|thumb\|right\|Hjørnet af Havnegade og Mindebrogade med Havnegade 30 som anden bygning til venstre. Fotograf: Mia Gulvad Jørgensen, 2021.]]

			[[Fil:Havnefronten. WaVE. Udklip af arkitektfagligt bidrag v. maa Lars Bock. 2020..jpg\|150px\|thumb\|right\|'''Havnegade 30''' hører til den [[Metode til bygningsbeskrivelser og bygningstypologier\|bygningshistoriske kategori]]:<br>'' Private hjem; Etageejendomme]]

	'''Havnegade 30''' er en fireetagers ejendom, der er opført efter tegninger af arkitekt [[Axel Johannes Høeg-Hansen\|Axel Høeg-Hansen]] i 1910 og ombygget i 1988. Bygningen blev opført for blikkenslager [[Christian Lorentzen]], der dog først flyttede til adressen omkring 1916.		'''Havnegade 30''' er en fireetagers ejendom, der er opført efter tegninger af arkitekt [[Axel Johannes Høeg-Hansen\|Axel Høeg-Hansen]] i 1910 og ombygget i 1988. Bygningen blev opført for blikkenslager [[Christian Lorentzen]], der dog først flyttede til adressen omkring 1916.

Phillip Stadsarkivet: /* Miljøbeskrivelse */

2021-08-17T09:11:09Z

Miljøbeskrivelse

← Ældre version		Versionen fra 17. aug. 2021, 11:11
Linje 135:		Linje 135:
	Med historicismen ønskede man at frigøre sig fra klassicismens mere rationelle og objektive ”gode smag”, der ofte bød på pudsede facader, gesimser, refendfugninger m.m. og udtrykke sig mere følelsesbetonet i arkitekturen. Det gjorde man blandt andet gennem facader i blank mur, først i håndstrøgne sten og senere maskinstrøgne sten, der blev almindelige at fremstille under industrialiseringen. Derudover benyttede man form- og natursten til detaljer, og nogle gange blandedes røde og gule mursten for at skabe linjer eller mønstre i murene.		Med historicismen ønskede man at frigøre sig fra klassicismens mere rationelle og objektive ”gode smag”, der ofte bød på pudsede facader, gesimser, refendfugninger m.m. og udtrykke sig mere følelsesbetonet i arkitekturen. Det gjorde man blandt andet gennem facader i blank mur, først i håndstrøgne sten og senere maskinstrøgne sten, der blev almindelige at fremstille under industrialiseringen. Derudover benyttede man form- og natursten til detaljer, og nogle gange blandedes røde og gule mursten for at skabe linjer eller mønstre i murene.

	===Miljøbeskrivelse===		=== Miljøbeskrivelse ===
	[[Den historiske havnefront]] er dannet i takt med havnens udvikling fra åhavn til industriel kysthavn, byens fysiske udvidelse mod både nord og syd, landfyldninger til havnearealer samt den gradvise befolkningsforøgelse igennem 1800-tallet.		[[Den historiske havnefront]] er dannet i takt med havnens udvikling fra åhavn til industriel kysthavn, byens fysiske udvidelse mod både nord og syd, landfyldninger til havnearealer samt den gradvise befolkningsforøgelse igennem 1800-tallet.

	Havnefronten består hovedsageligt af østvendte bygninger med front mod [[Aarhusbugten]]. Den historiske strækning kan i store træk siges at gå fra [[Skansepalæet]] på [[Strandvejen]] i syd til [[Skovvejen]] i nord. De fleste af bygningerne langs havnefronten blev opført fra midten af 1800-tallet (og især efter 1870) til de første årtier af 1900-tallet.		Havnefronten består hovedsageligt af østvendte bygninger med front mod [[Aarhusbugten]]. Den historiske strækning kan i store træk siges at gå fra [[Skansepalæet]] på [[Strandvejen]] i syd til [[Skovvejen]] i nord. De fleste af bygningerne langs havnefronten blev opført fra midten af 1800-tallet (og især efter 1870) til de første årtier af 1900-tallet.

	Havnefrontens bygninger og tilstødende områder kan i sin udstrækning opfattes kompakt og omsluttende som en bevidst konstrueret mur. Den lettere kurvede strækning har med sine mange etagebygninger historisk set udgjort en særlig fysisk adskillelse mellem bykernen og vandet, men på samme tid åbner den karakteristiske front sig også som en slags indgangsport for byens gæster fra vandsiden. Som i mange andre kystnære byer har også havnefronten i Aarhus været kendetegnet ved et særligt bymiljø, der trækker spor til det maritime, det rå og det industrialiserende Aarhus. I dag er størstedelen af den historiske havnefronts bygninger præget af at ligge i anden række med et udsyn til større havneudvidelser, den nye offentlige transportform Letbanen, en nyere omdannelse af de bynære havnearealer samt en fremtrædende fredeliggørelse af de gamle havnekajer.		Havnefrontens bygninger og tilstødende områder kan i sin udstrækning opfattes kompakt og omsluttende som en bevidst konstrueret mur. Den lettere kurvede strækning har med sine mange etagebygninger historisk set udgjort en særlig fysisk adskillelse mellem bykernen og vandet, men på samme tid åbner den karakteristiske front sig også som en slags indgangsport for byens gæster fra vandsiden. Som i mange andre kystnære byer har også havnefronten i Aarhus været kendetegnet ved et særligt bymiljø, der trækker spor til det maritime, det rå og det industrialiserende Aarhus. I dag er størstedelen af den historiske havnefronts bygninger præget af at ligge i anden række med et udsyn til større havneudvidelser, den nye offentlige transportform Letbanen, en nyere omdannelse af de bynære havnearealer samt en fremtrædende fredeliggørelse af de gamle havnekajer.

	Arkitektonisk er bygningerne fra havnefrontens anlægsfase domineret af bastioner som Skansepalæet og [[Mejlborg]], domiciler for fremtrædende virksomheder såvel som patricierboliger og større etageejendomme. Mod nord og syd er der også indslag af mere beskedne byhuse. Alle har front mod havet.		Arkitektonisk er bygningerne fra havnefrontens anlægsfase domineret af bastioner som Skansepalæet og [[Mejlborg]], domiciler for fremtrædende virksomheder såvel som patricierboliger og større etageejendomme. Mod nord og syd er der også indslag af mere beskedne byhuse. Alle har front mod havet.

	Den samlede strækning byder på en helt særlig identitet, der fortæller historien om en by, der er vokset i takt med havnens betydning. Nye tider og nye måder at benytte havnen og havet kombineret med udflytningen af den bynære industrielle havn har betydet et væsentligt fald i maritime forretninger. Hvor der tidligere var den ene skibshandel, knejpe og sømandsrelaterede gesjæft efter den anden, er havnefronten i dag blevet mere konventionel og etableret som en del af samlet moderne by.		Den samlede strækning byder på en helt særlig identitet, der fortæller historien om en by, der er vokset i takt med havnens betydning. Nye tider og nye måder at benytte havnen og havet kombineret med udflytningen af den bynære industrielle havn har betydet et væsentligt fald i maritime forretninger. Hvor der tidligere var den ene skibshandel, knejpe og sømandsrelaterede gesjæft efter den anden, er havnefronten i dag blevet mere konventionel og etableret som en del af samlet moderne by.

	''Miljøbeskrivelsen af den historiske havnefront indgår som en del af EU Interreg-projektet [[WaVE]], som [[Aarhus Stadsarkiv]] tager del i. Projektet sætter et øget fokus fysiske kulturmiljøer ved vandet. Deltagere fra seks lande undersøger kulturarvens betydning for identitet, vækst og investeringer. Aarhus Stadsarkiv har peget på tre områder i Aarhus: [[Industrihavnen ved Mindet, Mellemarmen og Kornpier\|~~åstrækningen,~~ den tidligere industrihavn]] og [[den historiske havnefront]].''		''Miljøbeskrivelsen af den historiske havnefront indgår som en del af EU Interreg-projektet [[WaVE]], som [[Aarhus Stadsarkiv]] tager del i. Projektet sætter et øget fokus på fysiske kulturmiljøer ved vandet. Deltagere fra seks lande undersøger kulturarvens betydning for identitet, vækst og investeringer. Aarhus Stadsarkiv har peget på tre områder i Aarhus: [[Aarhus Å fra Brabrand Sø til Mindet\|åstrækningen]], [[Industrihavnen ved Mindet, Mellemarmen og Kornpier\|den tidligere industrihavn]] og [[den historiske havnefront]].''

	== Se også ==		== Se også ==

MiaGulvadJørgensen med 14. maj 2021, 06:41

2021-05-14T06:41:01Z

← Ældre version		Versionen fra 14. maj 2021, 08:41
Linje 134:		Linje 134:

	Med historicismen ønskede man at frigøre sig fra klassicismens mere rationelle og objektive ”gode smag”, der ofte bød på pudsede facader, gesimser, refendfugninger m.m. og udtrykke sig mere følelsesbetonet i arkitekturen. Det gjorde man blandt andet gennem facader i blank mur, først i håndstrøgne sten og senere maskinstrøgne sten, der blev almindelige at fremstille under industrialiseringen. Derudover benyttede man form- og natursten til detaljer, og nogle gange blandedes røde og gule mursten for at skabe linjer eller mønstre i murene.		Med historicismen ønskede man at frigøre sig fra klassicismens mere rationelle og objektive ”gode smag”, der ofte bød på pudsede facader, gesimser, refendfugninger m.m. og udtrykke sig mere følelsesbetonet i arkitekturen. Det gjorde man blandt andet gennem facader i blank mur, først i håndstrøgne sten og senere maskinstrøgne sten, der blev almindelige at fremstille under industrialiseringen. Derudover benyttede man form- og natursten til detaljer, og nogle gange blandedes røde og gule mursten for at skabe linjer eller mønstre i murene.

			===Miljøbeskrivelse===
			[[Den historiske havnefront]] er dannet i takt med havnens udvikling fra åhavn til industriel kysthavn, byens fysiske udvidelse mod både nord og syd, landfyldninger til havnearealer samt den gradvise befolkningsforøgelse igennem 1800-tallet.

			Havnefronten består hovedsageligt af østvendte bygninger med front mod [[Aarhusbugten]]. Den historiske strækning kan i store træk siges at gå fra [[Skansepalæet]] på [[Strandvejen]] i syd til [[Skovvejen]] i nord. De fleste af bygningerne langs havnefronten blev opført fra midten af 1800-tallet (og især efter 1870) til de første årtier af 1900-tallet.

			Havnefrontens bygninger og tilstødende områder kan i sin udstrækning opfattes kompakt og omsluttende som en bevidst konstrueret mur. Den lettere kurvede strækning har med sine mange etagebygninger historisk set udgjort en særlig fysisk adskillelse mellem bykernen og vandet, men på samme tid åbner den karakteristiske front sig også som en slags indgangsport for byens gæster fra vandsiden. Som i mange andre kystnære byer har også havnefronten i Aarhus været kendetegnet ved et særligt bymiljø, der trækker spor til det maritime, det rå og det industrialiserende Aarhus. I dag er størstedelen af den historiske havnefronts bygninger præget af at ligge i anden række med et udsyn til større havneudvidelser, den nye offentlige transportform Letbanen, en nyere omdannelse af de bynære havnearealer samt en fremtrædende fredeliggørelse af de gamle havnekajer.

			Arkitektonisk er bygningerne fra havnefrontens anlægsfase domineret af bastioner som Skansepalæet og [[Mejlborg]], domiciler for fremtrædende virksomheder såvel som patricierboliger og større etageejendomme. Mod nord og syd er der også indslag af mere beskedne byhuse. Alle har front mod havet.

			Den samlede strækning byder på en helt særlig identitet, der fortæller historien om en by, der er vokset i takt med havnens betydning. Nye tider og nye måder at benytte havnen og havet kombineret med udflytningen af den bynære industrielle havn har betydet et væsentligt fald i maritime forretninger. Hvor der tidligere var den ene skibshandel, knejpe og sømandsrelaterede gesjæft efter den anden, er havnefronten i dag blevet mere konventionel og etableret som en del af samlet moderne by.

			''Miljøbeskrivelsen af den historiske havnefront indgår som en del af EU Interreg-projektet [[WaVE]], som [[Aarhus Stadsarkiv]] tager del i. Projektet sætter et øget fokus fysiske kulturmiljøer ved vandet. Deltagere fra seks lande undersøger kulturarvens betydning for identitet, vækst og investeringer. Aarhus Stadsarkiv har peget på tre områder i Aarhus: [[Industrihavnen ved Mindet, Mellemarmen og Kornpier\|åstrækningen, den tidligere industrihavn]] og [[den historiske havnefront]].''

	== Se også ==		== Se også ==

URIllum: Kategori.

2021-04-27T08:51:45Z

Kategori.

← Ældre version		Versionen fra 27. apr. 2021, 10:51
Linje 171:		Linje 171:
	* Demokraten, nr. 165, 32. årgang, 20. juni 1915, s. 4, https://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/avis/record/doms_aviser_page%3Auuid%3Aa92c9912-e635-4ddf-9a58-8eb88fdbf056/query/Skuespiller%20Lehmann%20jun		* Demokraten, nr. 165, 32. årgang, 20. juni 1915, s. 4, https://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/avis/record/doms_aviser_page%3Auuid%3Aa92c9912-e635-4ddf-9a58-8eb88fdbf056/query/Skuespiller%20Lehmann%20jun
	* Demokraten, nr. 134, 35. årgang, 18. maj 1918, s. 2, https://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/avis/record/doms_aviser_page%3Auuid%3Aca0e4981-4219-46b4-8eea-a1507ef3b8e3/query/Skuespiller%20Lehmann%20jun		* Demokraten, nr. 134, 35. årgang, 18. maj 1918, s. 2, https://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/avis/record/doms_aviser_page%3Auuid%3Aca0e4981-4219-46b4-8eea-a1507ef3b8e3/query/Skuespiller%20Lehmann%20jun

			[[Kategori:Ejendomme & bygningsværker]]

MiaGulvadJørgensen med 19. mar. 2021, 10:13

2021-03-19T10:13:13Z

← Ældre version		Versionen fra 19. mar. 2021, 12:13
Linje 12:		Linje 12:
	'''Havnegade 30''' er en fireetagers ejendom, der er opført efter tegninger af arkitekt [[Axel Johannes Høeg-Hansen\|Axel Høeg-Hansen]] i 1910 og ombygget i 1988. Bygningen blev opført for blikkenslager [[Christian Lorentzen]], der dog først flyttede til adressen omkring 1916.		'''Havnegade 30''' er en fireetagers ejendom, der er opført efter tegninger af arkitekt [[Axel Johannes Høeg-Hansen\|Axel Høeg-Hansen]] i 1910 og ombygget i 1988. Bygningen blev opført for blikkenslager [[Christian Lorentzen]], der dog først flyttede til adressen omkring 1916.

	=~~= Kulturhistorisk beskrivelse ==~~		{{WaVE\|text=Havnegade 30 er en del af [[WaVE]] kulturarvsområdet [[Den historiske havnefront]].}}

	=== Baggrundshistorie ===		=== Kulturhistorisk beskrivelse ===
			==== Baggrundshistorie ====
	Efter [[Aarhus Havn]] udbyggedes med det inderste havnebassin i 1840’erne, anlagdes [[Havnegade]] i starten af 1860'erne langs bagsiden af [[Skolegade\|Skolegades]] matrikler, hvis baghaver før blot vendte ud mod [[Aarhusbugten]]. Med den nye gade begyndte ejerne af matriklerne, der før kun havde forhuse ud mod Skolegade, at bygge huse langs Havnegade.		Efter [[Aarhus Havn]] udbyggedes med det inderste havnebassin i 1840’erne, anlagdes [[Havnegade]] i starten af 1860'erne langs bagsiden af [[Skolegade\|Skolegades]] matrikler, hvis baghaver før blot vendte ud mod [[Aarhusbugten]]. Med den nye gade begyndte ejerne af matriklerne, der før kun havde forhuse ud mod Skolegade, at bygge huse langs Havnegade.

Linje 33:		Linje 34:
	Havnegade 30 har siden sin opførelse fungeret som butik og privathjem.		Havnegade 30 har siden sin opførelse fungeret som butik og privathjem.

	=~~== Bygningen og Aarhushistorien ===~~		==== Erhverv repræsenteret på matriklen gennem tiden ====

	Fra cirka 1912 til 1915 boede skuespillerparret [[Bernhard Lehmann jun.]] og [[Helga Lehmann]] i Havnegade 30. Inden Bernhard Lehmann flyttede til Aarhus havde han været både ”Art Direktør” og skuespiller på [[Odder Teater]], men flyttede i 1904 til Aarhus, hvor han åbnede teatret i [[Vennelyst]]. Han var i 1911-15 blandt andet tilknyttet [[Aarhus Teater]] og havde flere optrædener i [[Friheden]] og [[Pavillonen i Riis Skov]] både som solist og til orkester-koncert. I 1912 drev han sommerteater i Viborg. I 1918 blev han arresteret og løsladt mod kaution, efter det opdagedes, at han havde forsynet forfalskede malerier til en udstilling på [[Aarhus Tinghus]]. Herefter stilnede hans karriere tilsyneladende af.

	=== Erhverv repræsenteret på matriklen gennem tiden ===
	Erhvervene repræsenteret på Havnegade 28 har haft overraskende lidt tilknytning til Aarhus Havn og de erhvervsgrupper, man forventer at se i et havnemiljø. Fra ejendommens opførelse i 1910 og helt indtil 1940’erne husede stueetagen en barberforretning, der gennem tiden havde forskellige ejere. Herefter fulgte en periode, hvor der er forholdsvis få oplysninger på ejendommens forretninger og beboere, men hvor blandt andet et mejeriudsalg og en papirforretning fandtes på adressen. Først i 1957 kom Andreas Skaarups skibsproviantering – og dermed en forretning med tilknytning til havnemiljøet – til stueetagens butikslokaler. Forretningen ejedes øjensynligt af matriklens daværende ejer, købmand K.A. Skaarup.		Erhvervene repræsenteret på Havnegade 28 har haft overraskende lidt tilknytning til Aarhus Havn og de erhvervsgrupper, man forventer at se i et havnemiljø. Fra ejendommens opførelse i 1910 og helt indtil 1940’erne husede stueetagen en barberforretning, der gennem tiden havde forskellige ejere. Herefter fulgte en periode, hvor der er forholdsvis få oplysninger på ejendommens forretninger og beboere, men hvor blandt andet et mejeriudsalg og en papirforretning fandtes på adressen. Først i 1957 kom Andreas Skaarups skibsproviantering – og dermed en forretning med tilknytning til havnemiljøet – til stueetagens butikslokaler. Forretningen ejedes øjensynligt af matriklens daværende ejer, købmand K.A. Skaarup.

	Udskiftningen af forretninger og beboere på Havnegade 30 har gennem tiden været relativt lav.		Udskiftningen af forretninger og beboere på Havnegade 30 har gennem tiden været relativt lav.

	=~~== Arkitektur ===~~		==== Virksomheder, foreninger og andre formål ====
	Den fire etager høje bygning blev opført i røde mursten og med tegltag. Facaden prægedes af historicisme med blank mur, vandret deling mellem stue- og 1. etage, mansardtag og buet frontkvist med små søjler i siden, samt spir og tagrytter. I stueetagen fik bygningen et større, rundbuet vinduesparti med indgang til butik, rundbuet port med relief, og i frontkvisten installeredes et rundbuet vindue med et mindre, ovalt vindue ovenover. Vinduerne på 1. og 2. sal blev derimod firkantede dannebrogsvinduer. Over både porten og vinduespartierne markeredes formerne med enten en buet eller lige kant af formsten.

	Ejendommen fremstår i dag ombygget med pudset og gråmalet stueetage, vinduespartiet med indgang til den forhenværende butik er muret til på nær den øverste rundbue, og spir og tagrytter er fjernet. Derudover er der blevet installeret dør til opgangen ved den forhenværende port, vinduet i frontkvisten er blevet lavet om fra ét, større, rundbuet vindue til to mindre, og på hver side af kvisten har mansardtaget fået vinduer.

	Havnegade 30 var ved sin opførelse i 1910 tidstypisk i sit udseende og afspejler med sin historicistiske facade af røde mursten og detaljer af formsten den romantiske, middelalder- og renæssanceinspirerede stil, der fra cirka 1850-1920 prægede dansk byggeskik.

	Med historicismen ønskede man at frigøre sig fra klassicismens mere rationelle og objektive ”gode smag”, der ofte bød på pudsede facader, gesimser, refendfugninger m.m. og udtrykke sig mere følelsesbetonet i arkitekturen. Det gjorde man blandt andet gennem facader i blank mur, først i håndstrøgne sten og senere maskinstrøgne sten, der blev almindelige at fremstille under industrialiseringen. Derudover benyttede man form- og natursten til detaljer, og nogle gange blandedes røde og gule mursten for at skabe linjer eller mønstre i murene.


	=== Virksomheder, foreninger og andre formål ~~på adressen~~ ===
	{\| class="wikitable"		{\| class="wikitable"
	\|-		\|-
Linje 135:		Linje 122:
	\|1975\|\|Finn Werenberg maskinmester\|\|Formodentlig stuen. Muligvis søn eller slægtning til Vilhelm og Agnete Werenberg.		\|1975\|\|Finn Werenberg maskinmester\|\|Formodentlig stuen. Muligvis søn eller slægtning til Vilhelm og Agnete Werenberg.
	\|}		\|}

			==== Bygningen og Aarhushistorien ====
			Fra cirka 1912 til 1915 boede skuespillerparret [[Bernhard Lehmann jun.]] og [[Helga Lehmann]] i Havnegade 30. Inden Bernhard Lehmann flyttede til Aarhus havde han været både ”Art Direktør” og skuespiller på [[Odder Teater]], men flyttede i 1904 til Aarhus, hvor han åbnede teatret i [[Vennelyst]]. Han var i 1911-15 blandt andet tilknyttet [[Aarhus Teater]] og havde flere optrædener i [[Friheden]] og [[Pavillonen i Riis Skov]] både som solist og til orkester-koncert. I 1912 drev han sommerteater i Viborg. I 1918 blev han arresteret og løsladt mod kaution, efter det opdagedes, at han havde forsynet forfalskede malerier til en udstilling på [[Aarhus Tinghus]]. Herefter stilnede hans karriere tilsyneladende af.

			=== Arkitektonisk beskrivelse ===
			Den fire etager høje bygning blev opført i røde mursten og med tegltag. Facaden prægedes af historicisme med blank mur, vandret deling mellem stue- og 1. etage, mansardtag og buet frontkvist med små søjler i siden, samt spir og tagrytter. I stueetagen fik bygningen et større, rundbuet vinduesparti med indgang til butik, rundbuet port med relief, og i frontkvisten installeredes et rundbuet vindue med et mindre, ovalt vindue ovenover. Vinduerne på 1. og 2. sal blev derimod firkantede dannebrogsvinduer. Over både porten og vinduespartierne markeredes formerne med enten en buet eller lige kant af formsten.

			Ejendommen fremstår i dag ombygget med pudset og gråmalet stueetage, vinduespartiet med indgang til den forhenværende butik er muret til på nær den øverste rundbue, og spir og tagrytter er fjernet. Derudover er der blevet installeret dør til opgangen ved den forhenværende port, vinduet i frontkvisten er blevet lavet om fra ét, større, rundbuet vindue til to mindre, og på hver side af kvisten har mansardtaget fået vinduer.

			Havnegade 30 var ved sin opførelse i 1910 tidstypisk i sit udseende og afspejler med sin historicistiske facade af røde mursten og detaljer af formsten den romantiske, middelalder- og renæssanceinspirerede stil, der fra cirka 1850-1920 prægede dansk byggeskik.

			Med historicismen ønskede man at frigøre sig fra klassicismens mere rationelle og objektive ”gode smag”, der ofte bød på pudsede facader, gesimser, refendfugninger m.m. og udtrykke sig mere følelsesbetonet i arkitekturen. Det gjorde man blandt andet gennem facader i blank mur, først i håndstrøgne sten og senere maskinstrøgne sten, der blev almindelige at fremstille under industrialiseringen. Derudover benyttede man form- og natursten til detaljer, og nogle gange blandedes røde og gule mursten for at skabe linjer eller mønstre i murene.

	== Se også ==		== Se også ==
Linje 143:		Linje 142:

	== Havnegade 30 på AarhusArkivet ==		== Havnegade 30 på AarhusArkivet ==
	{{Aarhusarkivet\|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?q=~~Havnegade+30~~ Havnegade 30]}}		{{Aarhusarkivet\|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=31867 Havnegade 30]}}

	== Litteratur og kilder ==		== Litteratur og kilder ==

Phillip Stadsarkivet med 26. feb. 2021, 09:37

2021-02-26T09:37:06Z

← Ældre version		Versionen fra 26. feb. 2021, 11:37
Linje 138:		Linje 138:
	== Se også ==		== Se også ==
	* Bygninger og adresser på [[Havnegade]].		* Bygninger og adresser på [[Havnegade]].

			== Kulturmiljøer ved vandet ==
			{{WaVE\|text=Havnegade 30 er en del af [[WaVE]] kulturarvsområdet [[Den historiske havnefront]].}}

	== Havnegade 30 på AarhusArkivet ==		== Havnegade 30 på AarhusArkivet ==
	{{Aarhusarkivet\|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?q=Havnegade+30 Havnegade 30]}}		{{Aarhusarkivet\|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?q=Havnegade+30 Havnegade 30]}}

	~~== Kulturmiljøer ved vandet ==~~
	~~{{WaVE\|text=Havnegade 30 er en del af [[WaVE]] kulturarvsområdet [[Den historiske havnefront]].}}~~

	== Litteratur og kilder ==		== Litteratur og kilder ==

Phillip Stadsarkivet med 22. feb. 2021, 15:35

2021-02-22T15:35:45Z

← Ældre version		Versionen fra 22. feb. 2021, 17:35
Linje 10:		Linje 10:
	[[Fil:Hjørnet af Havnegade og Mindebrogade.jpg\|350px\|thumb\|right\|Hjørnet af Havnegade og Mindebrogade med Havnegade 30 som anden bygning til venstre. Fotograf: Mia Gulvad Jørgensen, 2021.]]		[[Fil:Hjørnet af Havnegade og Mindebrogade.jpg\|350px\|thumb\|right\|Hjørnet af Havnegade og Mindebrogade med Havnegade 30 som anden bygning til venstre. Fotograf: Mia Gulvad Jørgensen, 2021.]]

	'''Havnegade 30''' er en fireetagers ~~ejendommen~~, der er opført efter tegninger af arkitekt [[Axel Johannes Høeg-Hansen\|Axel Høeg-Hansen]] i 1910 og ombygget i 1988. Bygningen blev opført for blikkenslager [[Christian Lorentzen]], der dog først flyttede til adressen omkring 1916.		'''Havnegade 30''' er en fireetagers ejendom, der er opført efter tegninger af arkitekt [[Axel Johannes Høeg-Hansen\|Axel Høeg-Hansen]] i 1910 og ombygget i 1988. Bygningen blev opført for blikkenslager [[Christian Lorentzen]], der dog først flyttede til adressen omkring 1916.

	== Kulturhistorisk beskrivelse ==		== Kulturhistorisk beskrivelse ==
Linje 32:		Linje 32:

	Havnegade 30 har siden sin opførelse fungeret som butik og privathjem.		Havnegade 30 har siden sin opførelse fungeret som butik og privathjem.

			=== Bygningen og Aarhushistorien ===

			Fra cirka 1912 til 1915 boede skuespillerparret [[Bernhard Lehmann jun.]] og [[Helga Lehmann]] i Havnegade 30. Inden Bernhard Lehmann flyttede til Aarhus havde han været både ”Art Direktør” og skuespiller på [[Odder Teater]], men flyttede i 1904 til Aarhus, hvor han åbnede teatret i [[Vennelyst]]. Han var i 1911-15 blandt andet tilknyttet [[Aarhus Teater]] og havde flere optrædener i [[Friheden]] og [[Pavillonen i Riis Skov]] både som solist og til orkester-koncert. I 1912 drev han sommerteater i Viborg. I 1918 blev han arresteret og løsladt mod kaution, efter det opdagedes, at han havde forsynet forfalskede malerier til en udstilling på [[Aarhus Tinghus]]. Herefter stilnede hans karriere tilsyneladende af.

			=== Erhverv repræsenteret på matriklen gennem tiden ===
			Erhvervene repræsenteret på Havnegade 28 har haft overraskende lidt tilknytning til Aarhus Havn og de erhvervsgrupper, man forventer at se i et havnemiljø. Fra ejendommens opførelse i 1910 og helt indtil 1940’erne husede stueetagen en barberforretning, der gennem tiden havde forskellige ejere. Herefter fulgte en periode, hvor der er forholdsvis få oplysninger på ejendommens forretninger og beboere, men hvor blandt andet et mejeriudsalg og en papirforretning fandtes på adressen. Først i 1957 kom Andreas Skaarups skibsproviantering – og dermed en forretning med tilknytning til havnemiljøet – til stueetagens butikslokaler. Forretningen ejedes øjensynligt af matriklens daværende ejer, købmand K.A. Skaarup.

			Udskiftningen af forretninger og beboere på Havnegade 30 har gennem tiden været relativt lav.

	=== Arkitektur ===		=== Arkitektur ===
Linje 42:		Linje 51:
	Med historicismen ønskede man at frigøre sig fra klassicismens mere rationelle og objektive ”gode smag”, der ofte bød på pudsede facader, gesimser, refendfugninger m.m. og udtrykke sig mere følelsesbetonet i arkitekturen. Det gjorde man blandt andet gennem facader i blank mur, først i håndstrøgne sten og senere maskinstrøgne sten, der blev almindelige at fremstille under industrialiseringen. Derudover benyttede man form- og natursten til detaljer, og nogle gange blandedes røde og gule mursten for at skabe linjer eller mønstre i murene.		Med historicismen ønskede man at frigøre sig fra klassicismens mere rationelle og objektive ”gode smag”, der ofte bød på pudsede facader, gesimser, refendfugninger m.m. og udtrykke sig mere følelsesbetonet i arkitekturen. Det gjorde man blandt andet gennem facader i blank mur, først i håndstrøgne sten og senere maskinstrøgne sten, der blev almindelige at fremstille under industrialiseringen. Derudover benyttede man form- og natursten til detaljer, og nogle gange blandedes røde og gule mursten for at skabe linjer eller mønstre i murene.

	~~=== Bygningen og Aarhushistorien ===~~

	~~=== Markante personer på adressen ===~~
	Fra cirka 1912 til 1915 boede skuespillerparret [[Bernhard Lehmann jun.]] og [[Helga Lehmann]] i Havnegade 30. Inden Bernhard Lehmann flyttede til Aarhus havde han været både ”Art Direktør” og skuespiller på [[Odder Teater]], men flyttede i 1904 til Aarhus, hvor han åbnede teatret i [[Vennelyst]]. Han var i 1911-15 blandt andet tilknyttet [[Aarhus Teater]] og havde flere optrædener i [[Friheden]] og [[Pavillonen i Riis Skov]] både som solist og til orkester-koncert. I 1912 drev han sommerteater i Viborg. I 1918 blev han arresteret og løsladt mod kaution, efter det opdagedes, at han havde forsynet forfalskede malerier til en udstilling på [[Aarhus Tinghus]]. Herefter stilnede hans karriere tilsyneladende af.

	~~=== Erhverv repræsenteret på matriklen gennem tiden ===~~
	Erhvervene repræsenteret på Havnegade 28 har haft overraskende lidt tilknytning til Aarhus Havn og de erhvervsgrupper, man forventer at se i et havnemiljø. Fra ejendommens opførelse i 1910 og helt indtil 1940’erne husede stueetagen en barberforretning, der gennem tiden havde forskellige ejere. Herefter fulgte en periode, hvor der er forholdsvis få oplysninger på ejendommens forretninger og beboere, men hvor blandt andet et mejeriudsalg og en papirforretning fandtes på adressen. Først i 1957 kom Andreas Skaarups skibsproviantering – og dermed en forretning med tilknytning til havnemiljøet – til stueetagens butikslokaler. Forretningen ejedes øjensynligt af matriklens daværende ejer, købmand K.A. Skaarup.

	~~Udskiftningen af forretninger og beboere på Havnegade 30 har gennem tiden været relativt lav.~~

	=== Virksomheder, foreninger og andre formål på adressen ===		=== Virksomheder, foreninger og andre formål på adressen ===

Phillip Stadsarkivet med 22. feb. 2021, 10:47

2021-02-22T10:47:16Z

← Ældre version		Versionen fra 22. feb. 2021, 12:47
Linje 12:		Linje 12:
	'''Havnegade 30''' er en fireetagers ejendommen, der er opført efter tegninger af arkitekt [[Axel Johannes Høeg-Hansen\|Axel Høeg-Hansen]] i 1910 og ombygget i 1988. Bygningen blev opført for blikkenslager [[Christian Lorentzen]], der dog først flyttede til adressen omkring 1916.		'''Havnegade 30''' er en fireetagers ejendommen, der er opført efter tegninger af arkitekt [[Axel Johannes Høeg-Hansen\|Axel Høeg-Hansen]] i 1910 og ombygget i 1988. Bygningen blev opført for blikkenslager [[Christian Lorentzen]], der dog først flyttede til adressen omkring 1916.

	=== ~~Tidligere bebyggelse på matriklen~~ ===		== Kulturhistorisk beskrivelse ==

			=== Baggrundshistorie ===
	Efter [[Aarhus Havn]] udbyggedes med det inderste havnebassin i 1840’erne, anlagdes [[Havnegade]] i starten af 1860'erne langs bagsiden af [[Skolegade\|Skolegades]] matrikler, hvis baghaver før blot vendte ud mod [[Aarhusbugten]]. Med den nye gade begyndte ejerne af matriklerne, der før kun havde forhuse ud mod Skolegade, at bygge huse langs Havnegade.		Efter [[Aarhus Havn]] udbyggedes med det inderste havnebassin i 1840’erne, anlagdes [[Havnegade]] i starten af 1860'erne langs bagsiden af [[Skolegade\|Skolegades]] matrikler, hvis baghaver før blot vendte ud mod [[Aarhusbugten]]. Med den nye gade begyndte ejerne af matriklerne, der før kun havde forhuse ud mod Skolegade, at bygge huse langs Havnegade.

Linje 21:		Linje 23:
	Det ser derfor ud til, at den første egentlige bebyggelse på Havnegade 30 er bygningen, der står der i dag, som opførtes i 1910 for blikkenslager Christian Lorentzen. Det kan betragtes som en forholdsvis sen opførelse i forhold til de øvrige bygninger på Havnegade og det omkringværende miljø, der længe havde været i hastig udvikling.		Det ser derfor ud til, at den første egentlige bebyggelse på Havnegade 30 er bygningen, der står der i dag, som opførtes i 1910 for blikkenslager Christian Lorentzen. Det kan betragtes som en forholdsvis sen opførelse i forhold til de øvrige bygninger på Havnegade og det omkringværende miljø, der længe havde været i hastig udvikling.

	~~=== Baggrundshistorie ===~~
	Både i 1899 og 1900 forsøgte ejeren af matrikel nr. 837, bager [[Martin Andersen]], at få lov til at opføre et forhus ud til Havnegade, men fik begge gange afslag.		Både i 1899 og 1900 forsøgte ejeren af matrikel nr. 837, bager [[Martin Andersen]], at få lov til at opføre et forhus ud til Havnegade, men fik begge gange afslag.

Linje 30:		Linje 31:
	I 1916 flyttede både Christian Lorentzen, hustru og søn ind på 1. sal i Havnegade 30. Lorentzen indrettet nu sin blikkenslagerforretning fra denne adresse, hvor både sønnen samt en anden beboer i ejendommen arbejdede. Det er muligt, det er med forretningen som formål, at Lorentzen lod ejendommen til Havnegade opføre. I så tilfælde kan det dog undre, at han ventede omtrent seks år med at flytte sin forretning dertil. Sandsynligvis er ejendommen til Havnegade blot blevet opført for at skabe ekstra lejemål på matriklen.		I 1916 flyttede både Christian Lorentzen, hustru og søn ind på 1. sal i Havnegade 30. Lorentzen indrettet nu sin blikkenslagerforretning fra denne adresse, hvor både sønnen samt en anden beboer i ejendommen arbejdede. Det er muligt, det er med forretningen som formål, at Lorentzen lod ejendommen til Havnegade opføre. I så tilfælde kan det dog undre, at han ventede omtrent seks år med at flytte sin forretning dertil. Sandsynligvis er ejendommen til Havnegade blot blevet opført for at skabe ekstra lejemål på matriklen.

	~~Havegade~~ 30 har siden sin opførelse fungeret som butik og ~~private hjem~~.		Havnegade 30 har siden sin opførelse fungeret som butik og privathjem.

	=== Arkitektur ===		=== Arkitektur ===
	Den ~~fireetagers~~ bygning blev opført i røde mursten og med tegltag. Facaden prægedes af historicisme med blank mur, vandret deling mellem stue- og 1. etage, mansardtag og buet frontkvist med små søjler i siden, samt spir og tagrytter. I stueetagen fik bygningen et større, rundbuet vinduesparti med indgang til butik, rundbuet port med relief, og i frontkvisten installeredes et rundbuet vindue med et mindre, ovalt vindue ovenover. Vinduerne på 1. og 2. sal blev derimod firkantede dannebrogsvinduer. Over både porten og vinduespartierne markeredes formerne med enten en buet eller lige kant af formsten.		Den fire etager høje bygning blev opført i røde mursten og med tegltag. Facaden prægedes af historicisme med blank mur, vandret deling mellem stue- og 1. etage, mansardtag og buet frontkvist med små søjler i siden, samt spir og tagrytter. I stueetagen fik bygningen et større, rundbuet vinduesparti med indgang til butik, rundbuet port med relief, og i frontkvisten installeredes et rundbuet vindue med et mindre, ovalt vindue ovenover. Vinduerne på 1. og 2. sal blev derimod firkantede dannebrogsvinduer. Over både porten og vinduespartierne markeredes formerne med enten en buet eller lige kant af formsten.

	Ejendommen fremstår i dag ombygget med pudset og gråmalet stueetage, vinduespartiet med indgang til den forhenværende butik er muret til på nær den øverste rundbue, og spir og tagrytter er fjernet. Derudover er der blevet installeret dør til opgangen ved den forhenværende port, vinduet i frontkvisten er blevet lavet om fra ét, større, rundbuet vindue til to mindre, og på hver side af kvisten har mansardtaget fået vinduer.		Ejendommen fremstår i dag ombygget med pudset og gråmalet stueetage, vinduespartiet med indgang til den forhenværende butik er muret til på nær den øverste rundbue, og spir og tagrytter er fjernet. Derudover er der blevet installeret dør til opgangen ved den forhenværende port, vinduet i frontkvisten er blevet lavet om fra ét, større, rundbuet vindue til to mindre, og på hver side af kvisten har mansardtaget fået vinduer.
Linje 40:		Linje 41:

	Med historicismen ønskede man at frigøre sig fra klassicismens mere rationelle og objektive ”gode smag”, der ofte bød på pudsede facader, gesimser, refendfugninger m.m. og udtrykke sig mere følelsesbetonet i arkitekturen. Det gjorde man blandt andet gennem facader i blank mur, først i håndstrøgne sten og senere maskinstrøgne sten, der blev almindelige at fremstille under industrialiseringen. Derudover benyttede man form- og natursten til detaljer, og nogle gange blandedes røde og gule mursten for at skabe linjer eller mønstre i murene.		Med historicismen ønskede man at frigøre sig fra klassicismens mere rationelle og objektive ”gode smag”, der ofte bød på pudsede facader, gesimser, refendfugninger m.m. og udtrykke sig mere følelsesbetonet i arkitekturen. Det gjorde man blandt andet gennem facader i blank mur, først i håndstrøgne sten og senere maskinstrøgne sten, der blev almindelige at fremstille under industrialiseringen. Derudover benyttede man form- og natursten til detaljer, og nogle gange blandedes røde og gule mursten for at skabe linjer eller mønstre i murene.

			=== Bygningen og Aarhushistorien ===

			=== Markante personer på adressen ===
			Fra cirka 1912 til 1915 boede skuespillerparret [[Bernhard Lehmann jun.]] og [[Helga Lehmann]] i Havnegade 30. Inden Bernhard Lehmann flyttede til Aarhus havde han været både ”Art Direktør” og skuespiller på [[Odder Teater]], men flyttede i 1904 til Aarhus, hvor han åbnede teatret i [[Vennelyst]]. Han var i 1911-15 blandt andet tilknyttet [[Aarhus Teater]] og havde flere optrædener i [[Friheden]] og [[Pavillonen i Riis Skov]] både som solist og til orkester-koncert. I 1912 drev han sommerteater i Viborg. I 1918 blev han arresteret og løsladt mod kaution, efter det opdagedes, at han havde forsynet forfalskede malerier til en udstilling på [[Aarhus Tinghus]]. Herefter stilnede hans karriere tilsyneladende af.

	=== Erhverv repræsenteret på matriklen gennem tiden ===		=== Erhverv repræsenteret på matriklen gennem tiden ===
Linje 129:		Linje 135:
	\|1975\|\|Finn Werenberg maskinmester\|\|Formodentlig stuen. Muligvis søn eller slægtning til Vilhelm og Agnete Werenberg.		\|1975\|\|Finn Werenberg maskinmester\|\|Formodentlig stuen. Muligvis søn eller slægtning til Vilhelm og Agnete Werenberg.
	\|}		\|}

	~~=== Markante personer på adressen ===~~
	Fra cirka 1912 til 1915 boede skuespillerparret [[Bernhard Lehmann jun.]] og [[Helga Lehmann]] i Havnegade 30. Inden Bernhard Lehmann flyttede til Aarhus havde han været både ”Art Direktør” og skuespiller på [[Odder Teater]], men flyttede i 1904 til Aarhus, hvor han åbnede teatret i [[Vennelyst]]. Han var i 1911-15 blandt andet tilknyttet [[Aarhus Teater]] og havde flere optrædener i [[Friheden]] og [[Pavillonen i Riis Skov]] både som solist og til orkester-koncert. I 1912 drev han sommerteater i Viborg. I 1918 blev han arresteret og løsladt mod kaution, efter det opdagedes, at han havde forsynet forfalskede malerier til en udstilling på [[Aarhus Tinghus]]. Herefter stilnede hans karriere tilsyneladende af.

	== Se også ==		== Se også ==

← Ældre version		Versionen fra 13. apr. 2022, 14:04
Linje 12:		Linje 12:
	[[Fil:Havnefronten. WaVE. Udklip af arkitektfagligt bidrag v. maa Lars Bock. 2020..jpg\|150px\|thumb\|right\|'''Havnegade 30''' hører til den [[Metode til bygningsbeskrivelser og bygningstypologier\|bygningshistoriske kategori]]:<br>'' Private hjem; Etageejendomme]]		[[Fil:Havnefronten. WaVE. Udklip af arkitektfagligt bidrag v. maa Lars Bock. 2020..jpg\|150px\|thumb\|right\|'''Havnegade 30''' hører til den [[Metode til bygningsbeskrivelser og bygningstypologier\|bygningshistoriske kategori]]:<br>'' Private hjem; Etageejendomme]]

	'''Havnegade 30''' er en fireetagers ejendom, der er opført efter tegninger af arkitekt [[Axel Johannes Høeg-Hansen\|Axel Høeg-Hansen]] i 1910 og ombygget i 1988. Bygningen blev opført for blikkenslager [[Christian Lorentzen]], der dog først flyttede til adressen omkring 1916.		'''Havnegade 30''' er en fireetagers ejendom, der er opført efter tegninger af arkitekt [[Axel Johannes Høeg-Hansen (1877-1947)\|Axel Høeg-Hansen]] i 1910 og ombygget i 1988. Bygningen blev opført for blikkenslager [[Christian Lorentzen]], der dog først flyttede til adressen omkring 1916.

	{{WaVE\|text=Havnegade 30 er en del af [[WaVE]] kulturarvsområdet [[Den historiske havnefront]].}}		{{WaVE\|text=Havnegade 30 er en del af [[WaVE]] kulturarvsområdet [[Den historiske havnefront]].}}

← Ældre version		Versionen fra 17. sep. 2021, 13:09
Linje 9:		Linje 9:

	[[Fil:Hjørnet af Havnegade og Mindebrogade.jpg\|350px\|thumb\|right\|Hjørnet af Havnegade og Mindebrogade med Havnegade 30 som anden bygning til venstre. Fotograf: Mia Gulvad Jørgensen, 2021.]]		[[Fil:Hjørnet af Havnegade og Mindebrogade.jpg\|350px\|thumb\|right\|Hjørnet af Havnegade og Mindebrogade med Havnegade 30 som anden bygning til venstre. Fotograf: Mia Gulvad Jørgensen, 2021.]]

			[[Fil:Havnefronten. WaVE. Udklip af arkitektfagligt bidrag v. maa Lars Bock. 2020..jpg\|150px\|thumb\|right\|'''Havnegade 30''' hører til den [[Metode til bygningsbeskrivelser og bygningstypologier\|bygningshistoriske kategori]]:<br>'' Private hjem; Etageejendomme]]

	'''Havnegade 30''' er en fireetagers ejendom, der er opført efter tegninger af arkitekt [[Axel Johannes Høeg-Hansen\|Axel Høeg-Hansen]] i 1910 og ombygget i 1988. Bygningen blev opført for blikkenslager [[Christian Lorentzen]], der dog først flyttede til adressen omkring 1916.		'''Havnegade 30''' er en fireetagers ejendom, der er opført efter tegninger af arkitekt [[Axel Johannes Høeg-Hansen\|Axel Høeg-Hansen]] i 1910 og ombygget i 1988. Bygningen blev opført for blikkenslager [[Christian Lorentzen]], der dog først flyttede til adressen omkring 1916.