Havnegade 28 - Versionshistorie

MiaGulvadJørgensen: Text replacement - "↵== Se også ==" to " === Se også ==="

2024-01-03T09:35:50Z

Text replacement - "↵== Se også ==" to " === Se også ==="

← Ældre version		Versionen fra 3. jan. 2024, 11:35
Linje 128:		Linje 128:
	''Miljøbeskrivelsen af den historiske havnefront indgår som en del af EU Interreg-projektet [[WaVE]], som [[Aarhus Stadsarkiv]] tager del i. Projektet sætter et øget fokus på fysiske kulturmiljøer ved vandet. Deltagere fra seks lande undersøger kulturarvens betydning for identitet, vækst og investeringer. Aarhus Stadsarkiv har peget på tre områder i Aarhus: [[Aarhus Å fra Brabrand Sø til Mindet\|åstrækningen]], [[Industrihavnen ved Mindet, Mellemarmen og Kornpier\|den tidligere industrihavn]] og [[den historiske havnefront]].''		''Miljøbeskrivelsen af den historiske havnefront indgår som en del af EU Interreg-projektet [[WaVE]], som [[Aarhus Stadsarkiv]] tager del i. Projektet sætter et øget fokus på fysiske kulturmiljøer ved vandet. Deltagere fra seks lande undersøger kulturarvens betydning for identitet, vækst og investeringer. Aarhus Stadsarkiv har peget på tre områder i Aarhus: [[Aarhus Å fra Brabrand Sø til Mindet\|åstrækningen]], [[Industrihavnen ved Mindet, Mellemarmen og Kornpier\|den tidligere industrihavn]] og [[den historiske havnefront]].''

	== Se også ==		=== Se også ===

	* Bygninger og adresser på [[Havnegade]].		* Bygninger og adresser på [[Havnegade]].

MiaGulvadJørgensen med 6. dec. 2022, 12:15

2022-12-06T12:15:47Z

← Ældre version		Versionen fra 6. dec. 2022, 14:15
Linje 12:		Linje 12:
	[[Fil:Havnefronten. WaVE. Udklip af arkitektfagligt bidrag v. maa Lars Bock. 2020..jpg\|150px\|thumb\|right\|'''Havnegade 28''' hører til den [[Metode til bygningsbeskrivelser og bygningstypologier\|bygningshistoriske kategori]]:<br>'' Private hjem; Etageejendomme]]		[[Fil:Havnefronten. WaVE. Udklip af arkitektfagligt bidrag v. maa Lars Bock. 2020..jpg\|150px\|thumb\|right\|'''Havnegade 28''' hører til den [[Metode til bygningsbeskrivelser og bygningstypologier\|bygningshistoriske kategori]]:<br>'' Private hjem; Etageejendomme]]

	'''Havnegade 28''' er en beboelsesejendom i fire etager, der blev opført i 1877. Byggeriet blev formodentlig startet for den velansete amtsbarber, [[Magnus Warberg]], der på dette tidspunkt ejede matriklen. Warberg solgte matriklen fem måneder efter, at byggeriet stadig blev betegnet som byggeplads, og det er derfor muligt, at Havnegade 28 blev færdiggjort under en senere ejer. En arkitekt eller bygmester findes der ikke oplysninger om.		'''Havnegade 28''' er en beboelsesejendom i fire etager, der blev opført i 1877. Byggeriet blev formodentlig startet for den velansete amtsbarber, [[Magnus Christian Warberg (1799-1883)]], der på dette tidspunkt ejede matriklen. Warberg solgte matriklen fem måneder efter, at byggeriet stadig blev betegnet som byggeplads, og det er derfor muligt, at Havnegade 28 blev færdiggjort under en senere ejer. En arkitekt eller bygmester findes der ikke oplysninger om.

	{{WaVE\|text=Havnegade 28 er en del af [[WaVE]] kulturarvsområdet [[Den historiske havnefront]].}}		{{WaVE\|text=Havnegade 28 er en del af [[WaVE]] kulturarvsområdet [[Den historiske havnefront]].}}

AnneLund: /* Litteratur og kilder */

2022-10-11T07:31:30Z

Litteratur og kilder

← Ældre version		Versionen fra 11. okt. 2022, 09:31
Linje 176:		Linje 176:
	* Demokraten, 18.01.1926, https://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/avis/record/doms_aviser_page%3Auuid%3Ae7eab36f-545d-4b7f-b15b-862a0aa088cd/query/Skipperhuset		* Demokraten, 18.01.1926, https://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/avis/record/doms_aviser_page%3Auuid%3Ae7eab36f-545d-4b7f-b15b-862a0aa088cd/query/Skipperhuset
	* Demokraten, 11.06.1926, https://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/avis/record/doms_aviser_page%3Auuid%3A98a7d396-47d1-49ff-a26c-5b7ec86d0a54/query/Wachsmuth		* Demokraten, 11.06.1926, https://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/avis/record/doms_aviser_page%3Auuid%3A98a7d396-47d1-49ff-a26c-5b7ec86d0a54/query/Wachsmuth
			* John W. Oldam, Træk af hotel, pensionats og restaurationslivet i Aarhus, 1921-1941, 151

	[[Kategori:Ejendomme & bygningsværker]]		[[Kategori:Ejendomme & bygningsværker]]

AnneLund: /* Virksomheder, foreninger og andre formål */

2022-10-11T07:30:57Z

Virksomheder, foreninger og andre formål

← Ældre version		Versionen fra 11. okt. 2022, 09:30
Linje 87:		Linje 87:
	\|1926-1930\|\|Edv. Petersen (Konserves en gros)\|\|1. sal. 1928: 2. sal.		\|1926-1930\|\|Edv. Petersen (Konserves en gros)\|\|1. sal. 1928: 2. sal.
	\|-		\|-
	\|1927-1928\|\|Restauratør O Wachsmuth\|\|Stuen og 1. sal		\|1927-1928\|\|Restauratør O Wachsmuth\|\|Stuen og 1. sal. I 1920'erne var bevillingshaver P. Chr. Bisgaard.
	\|-		\|-
	\|1929-1935\|\|”Skipperhuset”, Restauration v. Fru K. Wissing (hustru til ejendommens ejer).\|\|Stuen, en fortsættelse af O Wachsmuths restaurant, der også kaldtes ”Skipperhuset”. Blev overdraget til H. C. Bathum i 1936.		\|1929-1935\|\|”Skipperhuset”, Restauration v. Fru K. Wissing (hustru til ejendommens ejer).\|\|Stuen, en fortsættelse af O Wachsmuths restaurant, der også kaldtes ”Skipperhuset”. Blev overdraget til H. C. Bathum i 1936.
	\|-		\|-
	\|1936-1937\|\|”Skipperhuset” v. Restauratør H C Bathum\|\|Stuen		\|1936-1937\|\|”Skipperhuset” v. Restauratør H C Bathum\|\|Stuen. I perioden 1937-1939 var fru Gerda Marie Ditlev indehaver. Hun flyttede efterfølgende til Café Union i [[Havnegade 18]].
	\|-		\|-
	\|1938-2003\|\|”Skipperhuset” (Restauration)\|\|Stuen.		\|1938-2003\|\|”Skipperhuset” (Restauration)\|\|Stuen. I 1939 blev Niels Pedersen indehaver. Han døde året efter, og driften blev overtaget først af hustruen, Marie Pedersen, og efterfølgende af datteren, Anny Pedersen.
	\|-		\|-
	\|1938-1939\|\|Slager N J Ditlev\|\|Stuen. 1939: 1. sal.		\|1938-1939\|\|Slager N J Ditlev\|\|Stuen. 1939: 1. sal.

Laura B. med 17. sep. 2021, 11:08

2021-09-17T11:08:19Z

← Ældre version		Versionen fra 17. sep. 2021, 13:08
Linje 9:		Linje 9:

	[[Fil:Havnegade 28.jpg\|350px\|thumb\|right\|Havnegade med nr. 28 i det hvide hus midt i billedet.<br>Fotograf: Mia Gulvad Jørgensen, 2021.]]		[[Fil:Havnegade 28.jpg\|350px\|thumb\|right\|Havnegade med nr. 28 i det hvide hus midt i billedet.<br>Fotograf: Mia Gulvad Jørgensen, 2021.]]

			[[Fil:Havnefronten. WaVE. Udklip af arkitektfagligt bidrag v. maa Lars Bock. 2020..jpg\|150px\|thumb\|right\|'''Havnegade 28''' hører til den [[Metode til bygningsbeskrivelser og bygningstypologier\|bygningshistoriske kategori]]:<br>'' Private hjem; Etageejendomme]]

	'''Havnegade 28''' er en beboelsesejendom i fire etager, der blev opført i 1877. Byggeriet blev formodentlig startet for den velansete amtsbarber, [[Magnus Warberg]], der på dette tidspunkt ejede matriklen. Warberg solgte matriklen fem måneder efter, at byggeriet stadig blev betegnet som byggeplads, og det er derfor muligt, at Havnegade 28 blev færdiggjort under en senere ejer. En arkitekt eller bygmester findes der ikke oplysninger om.		'''Havnegade 28''' er en beboelsesejendom i fire etager, der blev opført i 1877. Byggeriet blev formodentlig startet for den velansete amtsbarber, [[Magnus Warberg]], der på dette tidspunkt ejede matriklen. Warberg solgte matriklen fem måneder efter, at byggeriet stadig blev betegnet som byggeplads, og det er derfor muligt, at Havnegade 28 blev færdiggjort under en senere ejer. En arkitekt eller bygmester findes der ikke oplysninger om.

Phillip Stadsarkivet: /* Miljøbeskrivelse */

2021-08-17T09:10:55Z

Miljøbeskrivelse

← Ældre version		Versionen fra 17. aug. 2021, 11:10
Linje 113:		Linje 113:
	Med sit klassicistiske udtryk minder byggestilen om bygninger fra første halvdel af 1800-tallet, hvor klassicisme og empirestilen vandt frem. Den afviger dermed fra den middelalder- og renæssanceinspirerede stil, der fra midten af 1800-tallet – og altså ved bygningen opførelse i 1877 – blev mere og mere anvendt inden for arkitekturen. Dette gjaldt dog især større bygningsværker, og mindre huse fik ofte en facade som den på Havnegade 28.		Med sit klassicistiske udtryk minder byggestilen om bygninger fra første halvdel af 1800-tallet, hvor klassicisme og empirestilen vandt frem. Den afviger dermed fra den middelalder- og renæssanceinspirerede stil, der fra midten af 1800-tallet – og altså ved bygningen opførelse i 1877 – blev mere og mere anvendt inden for arkitekturen. Dette gjaldt dog især større bygningsværker, og mindre huse fik ofte en facade som den på Havnegade 28.

	===Miljøbeskrivelse===		=== Miljøbeskrivelse ===
	[[Den historiske havnefront]] er dannet i takt med havnens udvikling fra åhavn til industriel kysthavn, byens fysiske udvidelse mod både nord og syd, landfyldninger til havnearealer samt den gradvise befolkningsforøgelse igennem 1800-tallet.		[[Den historiske havnefront]] er dannet i takt med havnens udvikling fra åhavn til industriel kysthavn, byens fysiske udvidelse mod både nord og syd, landfyldninger til havnearealer samt den gradvise befolkningsforøgelse igennem 1800-tallet.

	Havnefronten består hovedsageligt af østvendte bygninger med front mod [[Aarhusbugten]]. Den historiske strækning kan i store træk siges at gå fra [[Skansepalæet]] på [[Strandvejen]] i syd til [[Skovvejen]] i nord. De fleste af bygningerne langs havnefronten blev opført fra midten af 1800-tallet (og især efter 1870) til de første årtier af 1900-tallet.		Havnefronten består hovedsageligt af østvendte bygninger med front mod [[Aarhusbugten]]. Den historiske strækning kan i store træk siges at gå fra [[Skansepalæet]] på [[Strandvejen]] i syd til [[Skovvejen]] i nord. De fleste af bygningerne langs havnefronten blev opført fra midten af 1800-tallet (og især efter 1870) til de første årtier af 1900-tallet.

	Havnefrontens bygninger og tilstødende områder kan i sin udstrækning opfattes kompakt og omsluttende som en bevidst konstrueret mur. Den lettere kurvede strækning har med sine mange etagebygninger historisk set udgjort en særlig fysisk adskillelse mellem bykernen og vandet, men på samme tid åbner den karakteristiske front sig også som en slags indgangsport for byens gæster fra vandsiden. Som i mange andre kystnære byer har også havnefronten i Aarhus været kendetegnet ved et særligt bymiljø, der trækker spor til det maritime, det rå og det industrialiserende Aarhus. I dag er størstedelen af den historiske havnefronts bygninger præget af at ligge i anden række med et udsyn til større havneudvidelser, den nye offentlige transportform Letbanen, en nyere omdannelse af de bynære havnearealer samt en fremtrædende fredeliggørelse af de gamle havnekajer.		Havnefrontens bygninger og tilstødende områder kan i sin udstrækning opfattes kompakt og omsluttende som en bevidst konstrueret mur. Den lettere kurvede strækning har med sine mange etagebygninger historisk set udgjort en særlig fysisk adskillelse mellem bykernen og vandet, men på samme tid åbner den karakteristiske front sig også som en slags indgangsport for byens gæster fra vandsiden. Som i mange andre kystnære byer har også havnefronten i Aarhus været kendetegnet ved et særligt bymiljø, der trækker spor til det maritime, det rå og det industrialiserende Aarhus. I dag er størstedelen af den historiske havnefronts bygninger præget af at ligge i anden række med et udsyn til større havneudvidelser, den nye offentlige transportform Letbanen, en nyere omdannelse af de bynære havnearealer samt en fremtrædende fredeliggørelse af de gamle havnekajer.

	Arkitektonisk er bygningerne fra havnefrontens anlægsfase domineret af bastioner som Skansepalæet og [[Mejlborg]], domiciler for fremtrædende virksomheder såvel som patricierboliger og større etageejendomme. Mod nord og syd er der også indslag af mere beskedne byhuse. Alle har front mod havet.		Arkitektonisk er bygningerne fra havnefrontens anlægsfase domineret af bastioner som Skansepalæet og [[Mejlborg]], domiciler for fremtrædende virksomheder såvel som patricierboliger og større etageejendomme. Mod nord og syd er der også indslag af mere beskedne byhuse. Alle har front mod havet.

	Den samlede strækning byder på en helt særlig identitet, der fortæller historien om en by, der er vokset i takt med havnens betydning. Nye tider og nye måder at benytte havnen og havet kombineret med udflytningen af den bynære industrielle havn har betydet et væsentligt fald i maritime forretninger. Hvor der tidligere var den ene skibshandel, knejpe og sømandsrelaterede gesjæft efter den anden, er havnefronten i dag blevet mere konventionel og etableret som en del af samlet moderne by.		Den samlede strækning byder på en helt særlig identitet, der fortæller historien om en by, der er vokset i takt med havnens betydning. Nye tider og nye måder at benytte havnen og havet kombineret med udflytningen af den bynære industrielle havn har betydet et væsentligt fald i maritime forretninger. Hvor der tidligere var den ene skibshandel, knejpe og sømandsrelaterede gesjæft efter den anden, er havnefronten i dag blevet mere konventionel og etableret som en del af samlet moderne by.

	''Miljøbeskrivelsen af den historiske havnefront indgår som en del af EU Interreg-projektet [[WaVE]], som [[Aarhus Stadsarkiv]] tager del i. Projektet sætter et øget fokus fysiske kulturmiljøer ved vandet. Deltagere fra seks lande undersøger kulturarvens betydning for identitet, vækst og investeringer. Aarhus Stadsarkiv har peget på tre områder i Aarhus: [[Industrihavnen ved Mindet, Mellemarmen og Kornpier\|~~åstrækningen,~~ den tidligere industrihavn]] og [[den historiske havnefront]].''		''Miljøbeskrivelsen af den historiske havnefront indgår som en del af EU Interreg-projektet [[WaVE]], som [[Aarhus Stadsarkiv]] tager del i. Projektet sætter et øget fokus på fysiske kulturmiljøer ved vandet. Deltagere fra seks lande undersøger kulturarvens betydning for identitet, vækst og investeringer. Aarhus Stadsarkiv har peget på tre områder i Aarhus: [[Aarhus Å fra Brabrand Sø til Mindet\|åstrækningen]], [[Industrihavnen ved Mindet, Mellemarmen og Kornpier\|den tidligere industrihavn]] og [[den historiske havnefront]].''

	== Se også ==		== Se også ==

MiaGulvadJørgensen med 14. maj 2021, 06:40

2021-05-14T06:40:29Z

← Ældre version		Versionen fra 14. maj 2021, 08:40
Linje 112:		Linje 112:

	Med sit klassicistiske udtryk minder byggestilen om bygninger fra første halvdel af 1800-tallet, hvor klassicisme og empirestilen vandt frem. Den afviger dermed fra den middelalder- og renæssanceinspirerede stil, der fra midten af 1800-tallet – og altså ved bygningen opførelse i 1877 – blev mere og mere anvendt inden for arkitekturen. Dette gjaldt dog især større bygningsværker, og mindre huse fik ofte en facade som den på Havnegade 28.		Med sit klassicistiske udtryk minder byggestilen om bygninger fra første halvdel af 1800-tallet, hvor klassicisme og empirestilen vandt frem. Den afviger dermed fra den middelalder- og renæssanceinspirerede stil, der fra midten af 1800-tallet – og altså ved bygningen opførelse i 1877 – blev mere og mere anvendt inden for arkitekturen. Dette gjaldt dog især større bygningsværker, og mindre huse fik ofte en facade som den på Havnegade 28.

			===Miljøbeskrivelse===
			[[Den historiske havnefront]] er dannet i takt med havnens udvikling fra åhavn til industriel kysthavn, byens fysiske udvidelse mod både nord og syd, landfyldninger til havnearealer samt den gradvise befolkningsforøgelse igennem 1800-tallet.

			Havnefronten består hovedsageligt af østvendte bygninger med front mod [[Aarhusbugten]]. Den historiske strækning kan i store træk siges at gå fra [[Skansepalæet]] på [[Strandvejen]] i syd til [[Skovvejen]] i nord. De fleste af bygningerne langs havnefronten blev opført fra midten af 1800-tallet (og især efter 1870) til de første årtier af 1900-tallet.

			Havnefrontens bygninger og tilstødende områder kan i sin udstrækning opfattes kompakt og omsluttende som en bevidst konstrueret mur. Den lettere kurvede strækning har med sine mange etagebygninger historisk set udgjort en særlig fysisk adskillelse mellem bykernen og vandet, men på samme tid åbner den karakteristiske front sig også som en slags indgangsport for byens gæster fra vandsiden. Som i mange andre kystnære byer har også havnefronten i Aarhus været kendetegnet ved et særligt bymiljø, der trækker spor til det maritime, det rå og det industrialiserende Aarhus. I dag er størstedelen af den historiske havnefronts bygninger præget af at ligge i anden række med et udsyn til større havneudvidelser, den nye offentlige transportform Letbanen, en nyere omdannelse af de bynære havnearealer samt en fremtrædende fredeliggørelse af de gamle havnekajer.

			Arkitektonisk er bygningerne fra havnefrontens anlægsfase domineret af bastioner som Skansepalæet og [[Mejlborg]], domiciler for fremtrædende virksomheder såvel som patricierboliger og større etageejendomme. Mod nord og syd er der også indslag af mere beskedne byhuse. Alle har front mod havet.

			Den samlede strækning byder på en helt særlig identitet, der fortæller historien om en by, der er vokset i takt med havnens betydning. Nye tider og nye måder at benytte havnen og havet kombineret med udflytningen af den bynære industrielle havn har betydet et væsentligt fald i maritime forretninger. Hvor der tidligere var den ene skibshandel, knejpe og sømandsrelaterede gesjæft efter den anden, er havnefronten i dag blevet mere konventionel og etableret som en del af samlet moderne by.

			''Miljøbeskrivelsen af den historiske havnefront indgår som en del af EU Interreg-projektet [[WaVE]], som [[Aarhus Stadsarkiv]] tager del i. Projektet sætter et øget fokus fysiske kulturmiljøer ved vandet. Deltagere fra seks lande undersøger kulturarvens betydning for identitet, vækst og investeringer. Aarhus Stadsarkiv har peget på tre områder i Aarhus: [[Industrihavnen ved Mindet, Mellemarmen og Kornpier\|åstrækningen, den tidligere industrihavn]] og [[den historiske havnefront]].''

	== Se også ==		== Se også ==

MiaGulvadJørgensen med 19. mar. 2021, 10:09

2021-03-19T10:09:19Z

← Ældre version		Versionen fra 19. mar. 2021, 12:09
Linje 12:		Linje 12:
	'''Havnegade 28''' er en beboelsesejendom i fire etager, der blev opført i 1877. Byggeriet blev formodentlig startet for den velansete amtsbarber, [[Magnus Warberg]], der på dette tidspunkt ejede matriklen. Warberg solgte matriklen fem måneder efter, at byggeriet stadig blev betegnet som byggeplads, og det er derfor muligt, at Havnegade 28 blev færdiggjort under en senere ejer. En arkitekt eller bygmester findes der ikke oplysninger om.		'''Havnegade 28''' er en beboelsesejendom i fire etager, der blev opført i 1877. Byggeriet blev formodentlig startet for den velansete amtsbarber, [[Magnus Warberg]], der på dette tidspunkt ejede matriklen. Warberg solgte matriklen fem måneder efter, at byggeriet stadig blev betegnet som byggeplads, og det er derfor muligt, at Havnegade 28 blev færdiggjort under en senere ejer. En arkitekt eller bygmester findes der ikke oplysninger om.

	=~~== Tidligere bebyggelse på matriklen ===~~		{{WaVE\|text=Havnegade 28 er en del af [[WaVE]] kulturarvsområdet [[Den historiske havnefront]].}}
	~~Indtil~~ [[~~Havnegade~~]] ~~anlagdes i starten af 1860’erne, var pladsen, hvor Havnegade 28 ligger, blot en baghave til~~ [[~~Skolegade 33~~]]~~, som vendte direkte ud til Aarhus bugten. Det er muligt, at der her har ligget et baghus, et skur eller lignende~~.

	I 1840’erne udbyggedes [[Aarhus Havn]] med det inderste havnebassin, og terrænet neden for [[Skolegade\|Skolegades]] baghuse – det vil sige området, hvor Havnegade nu ligger – blev fyldt op. I 1857 blev skellinjen mellem de private grunde i Skolegade og den nye havneplads fastsat. Efter Havnegades anlæggelse i starten af 1860'erne byggedes ejendomme langs den nye gade, hovedsageligt til forretninger, kontorer og virksomheder med relation til havnen.		=== Kulturhistorisk beskrivelse ===
			==== Baggrundshistorie ====
	~~Det vil sige, at der på matrikel 383a, hvor Havnegade 28 ligger, ikke tidligere har ligget en hovedbebyggelse, eksempelvis et forhus.~~

	=== Baggrundshistorie ===
	Frem til 1922 delte Havnegade 28 og Skolegade 33 matrikelnummeret 383, men blev dette år udstykket til henholdsvis matrikel 383a og matrikel 383b. Havnegade 28 blev altså opført på matriklen, der oprindeligt kun bestod af den ældre adresse, Skolegade 33. Ved opførelsen af Havnegade 28 i 1877 ejedes matriklen af amtsbarberen, Magnus Warberg. Warberg var i øvrigt bestyrer af byens eneste badehus, der lå i Skolegade.		Frem til 1922 delte Havnegade 28 og Skolegade 33 matrikelnummeret 383, men blev dette år udstykket til henholdsvis matrikel 383a og matrikel 383b. Havnegade 28 blev altså opført på matriklen, der oprindeligt kun bestod af den ældre adresse, Skolegade 33. Ved opførelsen af Havnegade 28 i 1877 ejedes matriklen af amtsbarberen, Magnus Warberg. Warberg var i øvrigt bestyrer af byens eneste badehus, der lå i Skolegade.

	Det kan formodes at ejendommen opførtes for Warberg, der på dette tidspunkt havde boet på matriklen i 49 år. Ejendommen var formentlig tænkt til yderligere lejemål til private eller forretninger på matriklen, da Warberg tilsyneladende ikke havde et personligt formål med den, siden han uden videre flyttede fra den. Han solgte ejendommen i februar 1878 til slagteren, Kämpfe, der dog solgte den videre til vognmand Jacob Jacobsen senere samme år. I september 1877 blev matriklens side ud til Havnegade beskrevet som en byggeplads, og det er derfor muligt, at byggeriet af Havnegade 28 blev gjort færdig under Kämpfe eller Jacobsen.		Det kan formodes at ejendommen opførtes for Warberg, der på dette tidspunkt havde boet på matriklen i 49 år. Ejendommen var formentlig tænkt til yderligere lejemål til private eller forretninger på matriklen, da Warberg tilsyneladende ikke havde et personligt formål med den, siden han uden videre flyttede fra den. Han solgte ejendommen i februar 1878 til slagteren, Kämpfe, der dog solgte den videre til vognmand Jacob Jacobsen senere samme år. I september 1877 blev matriklens side ud til Havnegade beskrevet som en byggeplads, og det er derfor muligt, at byggeriet af Havnegade 28 blev gjort færdig under Kämpfe eller Jacobsen.

	Bygningen har siden 1878 fungeret både som privat hjem, butik og restaurant.		Bygningen har siden 1878 fungeret både som privat hjem, butik og restaurant.

	=== ~~Arkitektur~~ ===		==== Tidligere bebyggelse på matriklen ====
	Ejendommen havde ved sin opførelse i 1877 oprindeligt kun de nederste tre etager, mens en kvist efter alt at dømme blev tilføjet omkring 1900-1901. Den øverste mansardetage blev påført i 1918 ved murermester [[~~Knud Nielsen~~]]~~. Ejendommen er bygget~~ af ~~mursten~~, ~~har tegltag og en klassicistisk facade i tre fag. Stueetagen er gråmalet og udsmykket med refendfugninger~~, ~~hvilket adskiller sig fra de øvrige etager~~, ~~der er hvide og glatpudsede. Førstesalens vinduer er dekoreret med sokkel~~, ~~trekantede frontoner og skulpturelle, søjlelignende elementer på hver side~~. ~~Vinduerne på anden sal~~ er ~~ligeledes omgivet af søjler~~, der ~~dog er bredere og mere enkle i deres udtryk. Alle vinduer er dannebrogsvinduer af nyere dato på nær stueetagens~~, ~~der er rundbuede butiksvinduer. Ejendommens port og indgang til stueetagen, der er indrettet som restaurant, er ligeledes rundbuede. Midt på fjerde etage hænger en lille balkon~~.		Indtil [[Havnegade]] anlagdes i starten af 1860’erne, var pladsen, hvor Havnegade 28 ligger, blot en baghave til [[Skolegade 33]], som vendte direkte ud til Aarhus bugten. Det er muligt, at der her har ligget et baghus, et skur eller lignende.

	~~Ejendommen udgør et bebygget areal på 99 kvadratmeter på grunden~~, og ~~har et totalt bygningsareal på 435 kvadratmeter~~.		I 1840’erne udbyggedes [[Aarhus Havn]] med det inderste havnebassin, og terrænet neden for [[Skolegade\|Skolegades]] baghuse – det vil sige området, hvor Havnegade nu ligger – blev fyldt op. I 1857 blev skellinjen mellem de private grunde i Skolegade og den nye havneplads fastsat. Efter Havnegades anlæggelse i starten af 1860'erne byggedes ejendomme langs den nye gade, hovedsageligt til forretninger, kontorer og virksomheder med relation til havnen.

	Havnegade 28 ~~er tidstypisk i sit udseende med pudset facade~~, ~~kraftige detaljer omkring vinduerne og vandrette delinger~~, ~~som ofte ses på bygninger frem til 1890. Herefter blev blank mur med formsten og mønstre almindelige~~.		Det vil sige, at der på matrikel 383a, hvor Havnegade 28 ligger, ikke tidligere har ligget en hovedbebyggelse, eksempelvis et forhus.

	Med sit klassicistiske udtryk minder byggestilen om bygninger fra første halvdel af 1800-tallet, hvor klassicisme og empirestilen vandt frem. Den afviger dermed fra den middelalder- og renæssanceinspirerede stil, der fra midten af 1800-tallet – og altså ved bygningen opførelse i 1877 – blev mere og mere anvendt inden for arkitekturen. Dette gjaldt dog især større bygningsværker, og mindre huse fik ofte en facade som den på Havnegade 28.		==== Erhverv repræsenteret på matriklen gennem tiden ====

	=== Erhverv repræsenteret på matriklen ===
	1879 er det første år, hvor Havnegade 28 kan findes i Aarhus Vejviser. Den viser, at stueetagen på dette tidspunkt var blevet indtaget af flag-, kompas- og sejlmager [[N. C. Feddersen]], mens 1. sal stod tom og 2. sal blev beboet af forhenværende skibsfører Joh. Jensen. Bygningen tilhørte ejeren af Skolegade 33, der fra omkring marts 1878 og i over 30 år derefter var vognmand Jacob Jacobsen, som endda bosatte sig i Havnegade 28 i 1893.		1879 er det første år, hvor Havnegade 28 kan findes i Aarhus Vejviser. Den viser, at stueetagen på dette tidspunkt var blevet indtaget af flag-, kompas- og sejlmager [[N. C. Feddersen]], mens 1. sal stod tom og 2. sal blev beboet af forhenværende skibsfører Joh. Jensen. Bygningen tilhørte ejeren af Skolegade 33, der fra omkring marts 1878 og i over 30 år derefter var vognmand Jacob Jacobsen, som endda bosatte sig i Havnegade 28 i 1893.

	Havnegade 28 husede i den første tid efter ejendommens opførelse overraskende få forretninger med direkte tilknytning til havnen og det omkringværende miljø. Ud over N. C. Feddersens flag- og sejlmager butik i 1879-82 og en skibshandler i 1898-99, var stueetagen præget af vognmænd, grønt- og cigarhandlere samt ekviperingshandlere. Først i 1913 kom A. Nyholms Skibshandel – senere Brødr. Nyholm & Co., A/S – til adressen, hvor de handlede med alt fra kartofler, høstsild og makrel til cykeludstyr, vaskemiddel og kultjære. Efter de lukkede i 1923-24, åbnedes grønthandlen, [[Havnens Torvehal]], samme sted. Denne ejedes af købmanden, H. C. Andersen, der solgte både fjerkræ og grøntsager fra adressen og leverede til Hotel Royal og Varna Palæet i Aarhus, samt Hotel d’Angleterre i København og Hotel Himmelbjerget. Havnens Torvehal lukkede dog allerede et par år senere og gjorde plads til matriklens første café og restaurant med navnet, [[Skipperhuset]], der åbnedes af [[Oscar Wachsmuth]] den 19. januar 1926. Her kunne man blandt andet få varme retter og smørrebrød og skylle det ned med en øl eller en snaps. I 1929 blev Skipperhuset overtaget af Fru K. Wissing, der efter alt at dømme selv ejede Havnegade 28 på dette tidspunkt. Skipperhuset fik herefter skiftende ejere, og lå tilsyneladende kontant – med undtagelse af få, midlertidige lukninger – på adressen frem til 2003. Op til 1990’erne et af byens mindre pæne værtshuse, men i 1993 blev stedet lavet om til en mere mondæn café under samme navn. 2003 blev Skipperhusets sidste leveår, da den med [[Jens Sveigaard]] som ny ejer genåbnede under det nye navn, [[Øl-molevitten]], den 19. november dette år. Her kunne øl-entusiaster smage på et stort udvalg af både danske og udenlandske øl, indtil beværtningen lukkede i 2009. Herefter overtog Restaurant Europa lokalerne, hvor de har budt på dansk, såkaldt ”mormor-mad” uden eksperimentelle tvists frem til i dag.		Havnegade 28 husede i den første tid efter ejendommens opførelse overraskende få forretninger med direkte tilknytning til havnen og det omkringværende miljø. Ud over N. C. Feddersens flag- og sejlmager butik i 1879-82 og en skibshandler i 1898-99, var stueetagen præget af vognmænd, grønt- og cigarhandlere samt ekviperingshandlere. Først i 1913 kom A. Nyholms Skibshandel – senere Brødr. Nyholm & Co., A/S – til adressen, hvor de handlede med alt fra kartofler, høstsild og makrel til cykeludstyr, vaskemiddel og kultjære. Efter de lukkede i 1923-24, åbnedes grønthandlen, [[Havnens Torvehal]], samme sted. Denne ejedes af købmanden, H. C. Andersen, der solgte både fjerkræ og grøntsager fra adressen og leverede til Hotel Royal og Varna Palæet i Aarhus, samt Hotel d’Angleterre i København og Hotel Himmelbjerget. Havnens Torvehal lukkede dog allerede et par år senere og gjorde plads til matriklens første café og restaurant med navnet, [[Skipperhuset]], der åbnedes af [[Oscar Wachsmuth]] den 19. januar 1926. Her kunne man blandt andet få varme retter og smørrebrød og skylle det ned med en øl eller en snaps. I 1929 blev Skipperhuset overtaget af Fru K. Wissing, der efter alt at dømme selv ejede Havnegade 28 på dette tidspunkt. Skipperhuset fik herefter skiftende ejere, og lå tilsyneladende kontant – med undtagelse af få, midlertidige lukninger – på adressen frem til 2003. Op til 1990’erne et af byens mindre pæne værtshuse, men i 1993 blev stedet lavet om til en mere mondæn café under samme navn. 2003 blev Skipperhusets sidste leveår, da den med [[Jens Sveigaard]] som ny ejer genåbnede under det nye navn, [[Øl-molevitten]], den 19. november dette år. Her kunne øl-entusiaster smage på et stort udvalg af både danske og udenlandske øl, indtil beværtningen lukkede i 2009. Herefter overtog Restaurant Europa lokalerne, hvor de har budt på dansk, såkaldt ”mormor-mad” uden eksperimentelle tvists frem til i dag.

	=== Virksomheder, foreninger og andre formål ~~på adressen~~ ===		==== Virksomheder, foreninger og andre formål ====
	{\| class="wikitable"		{\| class="wikitable"
	\|-		\|-
Linje 109:		Linje 103:

	I dag består ejendommen af en restaurant i stueetagen og fire lejligheder til beboelse i de øvrige etager.		I dag består ejendommen af en restaurant i stueetagen og fire lejligheder til beboelse i de øvrige etager.

			=== Arkitektonisk beskrivelse ===
			Ejendommen havde ved sin opførelse i 1877 oprindeligt kun de nederste tre etager, mens en kvist efter alt at dømme blev tilføjet omkring 1900-1901. Den øverste mansardetage blev påført i 1918 ved murermester [[Knud Nielsen]]. Ejendommen er bygget af mursten, har tegltag og en klassicistisk facade i tre fag. Stueetagen er gråmalet og udsmykket med refendfugninger, hvilket adskiller sig fra de øvrige etager, der er hvide og glatpudsede. Førstesalens vinduer er dekoreret med sokkel, trekantede frontoner og skulpturelle, søjlelignende elementer på hver side. Vinduerne på anden sal er ligeledes omgivet af søjler, der dog er bredere og mere enkle i deres udtryk. Alle vinduer er dannebrogsvinduer af nyere dato på nær stueetagens, der er rundbuede butiksvinduer. Ejendommens port og indgang til stueetagen, der er indrettet som restaurant, er ligeledes rundbuede. Midt på fjerde etage hænger en lille balkon.

			Ejendommen udgør et bebygget areal på 99 kvadratmeter på grunden, og har et totalt bygningsareal på 435 kvadratmeter.

			Havnegade 28 er tidstypisk i sit udseende med pudset facade, kraftige detaljer omkring vinduerne og vandrette delinger, som ofte ses på bygninger frem til 1890. Herefter blev blank mur med formsten og mønstre almindelige.

			Med sit klassicistiske udtryk minder byggestilen om bygninger fra første halvdel af 1800-tallet, hvor klassicisme og empirestilen vandt frem. Den afviger dermed fra den middelalder- og renæssanceinspirerede stil, der fra midten af 1800-tallet – og altså ved bygningen opførelse i 1877 – blev mere og mere anvendt inden for arkitekturen. Dette gjaldt dog især større bygningsværker, og mindre huse fik ofte en facade som den på Havnegade 28.

	== Se også ==		== Se også ==
Linje 116:		Linje 119:
	== Havnegade 28 på AarhusArkivet ==		== Havnegade 28 på AarhusArkivet ==

	{{Aarhusarkivet\|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?q=~~Havnegade+28~~ Havnegade 28]}}		{{Aarhusarkivet\|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=31866 Havnegade 28]}}

	== Kulturmiljøer ved vandet ==		== Kulturmiljøer ved vandet ==

MiaGulvadJørgensen med 19. feb. 2021, 12:31

2021-02-19T12:31:29Z

← Ældre version		Versionen fra 19. feb. 2021, 14:31
Linje 123:		Linje 123:
	== Litteratur og kilder ==		== Litteratur og kilder ==
	* Emanuel Sejr: ”Gamle Århusgader *”, udgivet af Århus byhistoriske Udvalg, Universitetsforlaget i Aarhus, 1960.		* Emanuel Sejr: ”Gamle Århusgader *”, udgivet af Århus byhistoriske Udvalg, Universitetsforlaget i Aarhus, 1960.
			* Leif Dehnits: ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og forfatteret, 2018.
	* Lars Nocolai Bock: ”Arkitektfagligt bidrag til projektet WAVE – 3 vandrelaterede kulturmiljøer i Aarhus – ’Waterfronts of Aarhus’”, Aarhus Stadsarkiv, 2020. https://stadsarkiv.aarhus.dk/media/55979/wave-arkitektfagligt-bidrag-30062020-lars-nicolai-bock.pdf		* Lars Nocolai Bock: ”Arkitektfagligt bidrag til projektet WAVE – 3 vandrelaterede kulturmiljøer i Aarhus – ’Waterfronts of Aarhus’”, Aarhus Stadsarkiv, 2020. https://stadsarkiv.aarhus.dk/media/55979/wave-arkitektfagligt-bidrag-30062020-lars-nicolai-bock.pdf
	* Aarhus Kommunes registrant, http://webgis.aarhus.dk/kommuneatlas/		* Aarhus Kommunes registrant, http://webgis.aarhus.dk/kommuneatlas/

MiaGulvadJørgensen med 19. feb. 2021, 09:51

2021-02-19T09:51:26Z

← Ældre version		Versionen fra 19. feb. 2021, 11:51
Linje 97:		Linje 97:
	\|1936-1937\|\|”Skipperhuset” v. Restauratør H C Bathum\|\|Stuen		\|1936-1937\|\|”Skipperhuset” v. Restauratør H C Bathum\|\|Stuen
	\|-		\|-
	1938-2003\|\|”Skipperhuset” (Restauration)\|\|Stuen.		\|1938-2003\|\|”Skipperhuset” (Restauration)\|\|Stuen.
	\|-		\|-
	1938-1939\|\|Slager N J Ditlev\|\|Stuen. 1939: 1. sal.		\|1938-1939\|\|Slager N J Ditlev\|\|Stuen. 1939: 1. sal.
	\|-		\|-
	1938-XXXX\|\|Snedker J P Nielsen\|\|2. sal. Da Aarhus Vejvisere fra 1945-1948 mangler, vides det ikke, hvornår han er flyttet fra adressen. Det er dog sikkert, det er inden 1949.		\|1938-XXXX\|\|Snedker J P Nielsen\|\|2. sal. Da Aarhus Vejvisere fra 1945-1948 mangler, vides det ikke, hvornår han er flyttet fra adressen. Det er dog sikkert, det er inden 1949.
	\|-		\|-
	1940\|\|Restauratør N A Petersen\|\|Sten og 1. sal		\|1940\|\|Restauratør N A Petersen\|\|Sten og 1. sal
	\|-		\|-
	1941-1962\|\|Restauratrice M Petersen\|\|Stuen og 1. sal. 1942: Listes som ejer af ejendommen.		\|1941-1962\|\|Restauratrice M Petersen\|\|Stuen og 1. sal. 1942: Listes som ejer af ejendommen.
	\|}		\|}