Havnegade 20 - Versionshistorie

MiaGulvadJørgensen: Text replacement - "↵== Se også ==" to " === Se også ==="

2024-01-03T09:35:39Z

Text replacement - "↵== Se også ==" to " === Se også ==="

← Ældre version		Versionen fra 3. jan. 2024, 11:35
Linje 77:		Linje 77:
	''Miljøbeskrivelsen af den historiske havnefront indgår som en del af EU Interreg-projektet [[WaVE]], som [[Aarhus Stadsarkiv]] tager del i. Projektet sætter et øget fokus på fysiske kulturmiljøer ved vandet. Deltagere fra seks lande undersøger kulturarvens betydning for identitet, vækst og investeringer. Aarhus Stadsarkiv har peget på tre områder i Aarhus: [[Aarhus Å fra Brabrand Sø til Mindet\|åstrækningen]], [[Industrihavnen ved Mindet, Mellemarmen og Kornpier\|den tidligere industrihavn]] og [[den historiske havnefront]].''		''Miljøbeskrivelsen af den historiske havnefront indgår som en del af EU Interreg-projektet [[WaVE]], som [[Aarhus Stadsarkiv]] tager del i. Projektet sætter et øget fokus på fysiske kulturmiljøer ved vandet. Deltagere fra seks lande undersøger kulturarvens betydning for identitet, vækst og investeringer. Aarhus Stadsarkiv har peget på tre områder i Aarhus: [[Aarhus Å fra Brabrand Sø til Mindet\|åstrækningen]], [[Industrihavnen ved Mindet, Mellemarmen og Kornpier\|den tidligere industrihavn]] og [[den historiske havnefront]].''

	== Se også ==		=== Se også ===
	* Bygninger og adresser på [[Havnegade]].		* Bygninger og adresser på [[Havnegade]].

Dannbj med 11. jul. 2023, 07:39

2023-07-11T07:39:49Z

← Ældre version		Versionen fra 11. jul. 2023, 09:39
Linje 26:		Linje 26:
	Jusjong ejede [[Skolegade 25]], hvis matrikel strakte sig bagud til Havnegade, og det var her, han fik opført Havnegade 20. Jusjong blev boende i Skolegade 25, hvor der var plads til både hans egen og en anden familie. Fra adressen havde han også sin forretning og solgte alt fra smørfustager og -truge, flødetønder, mejeribøtter, mælke- og vognspande til bryggeriankre og tønder.		Jusjong ejede [[Skolegade 25]], hvis matrikel strakte sig bagud til Havnegade, og det var her, han fik opført Havnegade 20. Jusjong blev boende i Skolegade 25, hvor der var plads til både hans egen og en anden familie. Fra adressen havde han også sin forretning og solgte alt fra smørfustager og -truge, flødetønder, mejeribøtter, mælke- og vognspande til bryggeriankre og tønder.

	Med den nye ejendom til Havnegade skabte Jusjong en ny indtjeningskilde, da han kunne leje lejlighederne i ejendommen ud og profitere derfra. Efter alt at dømme var lejlighederne store og passende til byens velbemidlede, da flere store købmænd og betydende personer tog bolig i ejendommen sammen med deres familier og tjenestefolk. Blandt disse kan nævnes toldkasserer [[Peder Christian Emanuel Carl Herholdt Rafn (1833-1904)\|Peder Christian Emanuel Carl Herholdt Rafn]], købmand [[Anthon Christian Herskind]], konsul og skibsmægler [[Carl Georg Edvard von der Hude]], justitsråd og forretningsførende [[Carl Julius Flagstad]] samt konsul og ridder af Dannebrog [[Eduard Bergmann (1838-)\|Eduard Bergmann]]. Hver familie boede på hver sin etage, og der var derfor altid tre husstande i ejendommen. Med tiden flyttede folk dog også ind i kælderen, men disse beboere ser ud til at have befundet sig i lavere sociale klasser.		Med den nye ejendom til Havnegade skabte Jusjong en ny indtjeningskilde, da han kunne leje lejlighederne i ejendommen ud og profitere derfra. Efter alt at dømme var lejlighederne store og passende til byens velbemidlede, da flere store købmænd og betydende personer tog bolig i ejendommen sammen med deres familier og tjenestefolk. Blandt disse kan nævnes toldkasserer [[Peder Christian Emanuel Carl Herholdt Rafn (1833-1904)\|Peder Christian Emanuel Carl Herholdt Rafn]], købmand [[Anthon Christian Herskind]], konsul og skibsmægler [[Carl Georg Edvard von der Hude]], justitsråd og forretningsførende [[Carl Julius Flagstad]] samt konsul og ridder af Dannebrog [[Eduard Emil Frederik Bergmann (1838-1923)\|Eduard Bergmann]]. Hver familie boede på hver sin etage, og der var derfor altid tre husstande i ejendommen. Med tiden flyttede folk dog også ind i kælderen, men disse beboere ser ud til at have befundet sig i lavere sociale klasser.

	Bødkermester Jusjong døde i 1893 og ejerskabet over matriklen tilfaldt hans enke, Jensine Marie Jusjong, mens hans forretning blev overtaget af en hans medarbejdere, [[R.P. Rasmussen]]. Jusjongs enke blev boende på Skolegade 25 sammen med sine tre sønner og en tjenestepige, men solgte i 1898 matriklen til grosserer [[Søren Justesen]]. Justesen bosatte sig i modsætning til den tidligere ejer i Havnegade 20.		Bødkermester Jusjong døde i 1893 og ejerskabet over matriklen tilfaldt hans enke, Jensine Marie Jusjong, mens hans forretning blev overtaget af en hans medarbejdere, [[R.P. Rasmussen]]. Jusjongs enke blev boende på Skolegade 25 sammen med sine tre sønner og en tjenestepige, men solgte i 1898 matriklen til grosserer [[Søren Justesen]]. Justesen bosatte sig i modsætning til den tidligere ejer i Havnegade 20.

Dannbj med 11. jul. 2023, 07:24

2023-07-11T07:24:26Z

← Ældre version		Versionen fra 11. jul. 2023, 09:24
Linje 26:		Linje 26:
	Jusjong ejede [[Skolegade 25]], hvis matrikel strakte sig bagud til Havnegade, og det var her, han fik opført Havnegade 20. Jusjong blev boende i Skolegade 25, hvor der var plads til både hans egen og en anden familie. Fra adressen havde han også sin forretning og solgte alt fra smørfustager og -truge, flødetønder, mejeribøtter, mælke- og vognspande til bryggeriankre og tønder.		Jusjong ejede [[Skolegade 25]], hvis matrikel strakte sig bagud til Havnegade, og det var her, han fik opført Havnegade 20. Jusjong blev boende i Skolegade 25, hvor der var plads til både hans egen og en anden familie. Fra adressen havde han også sin forretning og solgte alt fra smørfustager og -truge, flødetønder, mejeribøtter, mælke- og vognspande til bryggeriankre og tønder.

	Med den nye ejendom til Havnegade skabte Jusjong en ny indtjeningskilde, da han kunne leje lejlighederne i ejendommen ud og profitere derfra. Efter alt at dømme var lejlighederne store og passende til byens velbemidlede, da flere store købmænd og betydende personer tog bolig i ejendommen sammen med deres familier og tjenestefolk. Blandt disse kan nævnes toldkasserer [[Peder Christian Emanuel Carl Herholdt Rafn (1833-1904)\|Peder Christian Emanuel Carl Herholdt Rafn]], købmand [[Anthon Christian Herskind]], konsul og skibsmægler [[Carl Georg Edvard von der Hude]], justitsråd og forretningsførende [[Carl Julius Flagstad]] samt konsul og ridder af Dannebrog [[~~Eduard Bergmann\|~~Eduard Bergmann (1838-)]]. Hver familie boede på hver sin etage, og der var derfor altid tre husstande i ejendommen. Med tiden flyttede folk dog også ind i kælderen, men disse beboere ser ud til at have befundet sig i lavere sociale klasser.		Med den nye ejendom til Havnegade skabte Jusjong en ny indtjeningskilde, da han kunne leje lejlighederne i ejendommen ud og profitere derfra. Efter alt at dømme var lejlighederne store og passende til byens velbemidlede, da flere store købmænd og betydende personer tog bolig i ejendommen sammen med deres familier og tjenestefolk. Blandt disse kan nævnes toldkasserer [[Peder Christian Emanuel Carl Herholdt Rafn (1833-1904)\|Peder Christian Emanuel Carl Herholdt Rafn]], købmand [[Anthon Christian Herskind]], konsul og skibsmægler [[Carl Georg Edvard von der Hude]], justitsråd og forretningsførende [[Carl Julius Flagstad]] samt konsul og ridder af Dannebrog [[Eduard Bergmann (1838-)\|Eduard Bergmann]]. Hver familie boede på hver sin etage, og der var derfor altid tre husstande i ejendommen. Med tiden flyttede folk dog også ind i kælderen, men disse beboere ser ud til at have befundet sig i lavere sociale klasser.

	Bødkermester Jusjong døde i 1893 og ejerskabet over matriklen tilfaldt hans enke, Jensine Marie Jusjong, mens hans forretning blev overtaget af en hans medarbejdere, [[R.P. Rasmussen]]. Jusjongs enke blev boende på Skolegade 25 sammen med sine tre sønner og en tjenestepige, men solgte i 1898 matriklen til grosserer [[Søren Justesen]]. Justesen bosatte sig i modsætning til den tidligere ejer i Havnegade 20.		Bødkermester Jusjong døde i 1893 og ejerskabet over matriklen tilfaldt hans enke, Jensine Marie Jusjong, mens hans forretning blev overtaget af en hans medarbejdere, [[R.P. Rasmussen]]. Jusjongs enke blev boende på Skolegade 25 sammen med sine tre sønner og en tjenestepige, men solgte i 1898 matriklen til grosserer [[Søren Justesen]]. Justesen bosatte sig i modsætning til den tidligere ejer i Havnegade 20.

Dannbj med 11. jul. 2023, 07:15

2023-07-11T07:15:05Z

← Ældre version		Versionen fra 11. jul. 2023, 09:15
Linje 26:		Linje 26:
	Jusjong ejede [[Skolegade 25]], hvis matrikel strakte sig bagud til Havnegade, og det var her, han fik opført Havnegade 20. Jusjong blev boende i Skolegade 25, hvor der var plads til både hans egen og en anden familie. Fra adressen havde han også sin forretning og solgte alt fra smørfustager og -truge, flødetønder, mejeribøtter, mælke- og vognspande til bryggeriankre og tønder.		Jusjong ejede [[Skolegade 25]], hvis matrikel strakte sig bagud til Havnegade, og det var her, han fik opført Havnegade 20. Jusjong blev boende i Skolegade 25, hvor der var plads til både hans egen og en anden familie. Fra adressen havde han også sin forretning og solgte alt fra smørfustager og -truge, flødetønder, mejeribøtter, mælke- og vognspande til bryggeriankre og tønder.

	Med den nye ejendom til Havnegade skabte Jusjong en ny indtjeningskilde, da han kunne leje lejlighederne i ejendommen ud og profitere derfra. Efter alt at dømme var lejlighederne store og passende til byens velbemidlede, da flere store købmænd og betydende personer tog bolig i ejendommen sammen med deres familier og tjenestefolk. Blandt disse kan nævnes toldkasserer [[Peder Christian Emanuel Carl Herholdt Rafn (1833-1904)\|Peder Christian Emanuel Carl Herholdt Rafn]], købmand [[Anthon Christian Herskind]], konsul og skibsmægler [[Carl Georg Edvard von der Hude]], justitsråd og forretningsførende [[Carl Julius Flagstad]] samt konsul og ridder af Dannebrog [[Eduard ~~Bergmann\|Eduard Emil Frederik~~ Bergmann\|Eduard Bergmann (1838-)]]. Hver familie boede på hver sin etage, og der var derfor altid tre husstande i ejendommen. Med tiden flyttede folk dog også ind i kælderen, men disse beboere ser ud til at have befundet sig i lavere sociale klasser.		Med den nye ejendom til Havnegade skabte Jusjong en ny indtjeningskilde, da han kunne leje lejlighederne i ejendommen ud og profitere derfra. Efter alt at dømme var lejlighederne store og passende til byens velbemidlede, da flere store købmænd og betydende personer tog bolig i ejendommen sammen med deres familier og tjenestefolk. Blandt disse kan nævnes toldkasserer [[Peder Christian Emanuel Carl Herholdt Rafn (1833-1904)\|Peder Christian Emanuel Carl Herholdt Rafn]], købmand [[Anthon Christian Herskind]], konsul og skibsmægler [[Carl Georg Edvard von der Hude]], justitsråd og forretningsførende [[Carl Julius Flagstad]] samt konsul og ridder af Dannebrog [[Eduard Bergmann\|Eduard Bergmann (1838-)]]. Hver familie boede på hver sin etage, og der var derfor altid tre husstande i ejendommen. Med tiden flyttede folk dog også ind i kælderen, men disse beboere ser ud til at have befundet sig i lavere sociale klasser.

	Bødkermester Jusjong døde i 1893 og ejerskabet over matriklen tilfaldt hans enke, Jensine Marie Jusjong, mens hans forretning blev overtaget af en hans medarbejdere, [[R.P. Rasmussen]]. Jusjongs enke blev boende på Skolegade 25 sammen med sine tre sønner og en tjenestepige, men solgte i 1898 matriklen til grosserer [[Søren Justesen]]. Justesen bosatte sig i modsætning til den tidligere ejer i Havnegade 20.		Bødkermester Jusjong døde i 1893 og ejerskabet over matriklen tilfaldt hans enke, Jensine Marie Jusjong, mens hans forretning blev overtaget af en hans medarbejdere, [[R.P. Rasmussen]]. Jusjongs enke blev boende på Skolegade 25 sammen med sine tre sønner og en tjenestepige, men solgte i 1898 matriklen til grosserer [[Søren Justesen]]. Justesen bosatte sig i modsætning til den tidligere ejer i Havnegade 20.

Dannbj med 10. jul. 2023, 13:44

2023-07-10T13:44:48Z

← Ældre version		Versionen fra 10. jul. 2023, 15:44
Linje 26:		Linje 26:
	Jusjong ejede [[Skolegade 25]], hvis matrikel strakte sig bagud til Havnegade, og det var her, han fik opført Havnegade 20. Jusjong blev boende i Skolegade 25, hvor der var plads til både hans egen og en anden familie. Fra adressen havde han også sin forretning og solgte alt fra smørfustager og -truge, flødetønder, mejeribøtter, mælke- og vognspande til bryggeriankre og tønder.		Jusjong ejede [[Skolegade 25]], hvis matrikel strakte sig bagud til Havnegade, og det var her, han fik opført Havnegade 20. Jusjong blev boende i Skolegade 25, hvor der var plads til både hans egen og en anden familie. Fra adressen havde han også sin forretning og solgte alt fra smørfustager og -truge, flødetønder, mejeribøtter, mælke- og vognspande til bryggeriankre og tønder.

	Med den nye ejendom til Havnegade skabte Jusjong en ny indtjeningskilde, da han kunne leje lejlighederne i ejendommen ud og profitere derfra. Efter alt at dømme var lejlighederne store og passende til byens velbemidlede, da flere store købmænd og betydende personer tog bolig i ejendommen sammen med deres familier og tjenestefolk. Blandt disse kan nævnes toldkasserer [[Peder Christian Emanuel Carl Herholdt Rafn (1833-1904)\|Peder Christian Emanuel Carl Herholdt Rafn]], købmand [[Anthon Christian Herskind]], konsul og skibsmægler [[Carl Georg Edvard von der Hude]], justitsråd og forretningsførende [[Carl Julius Flagstad]] samt konsul og ridder af Dannebrog [[Eduard Bergmann\|Eduard Emil Frederik Bergmann]]. Hver familie boede på hver sin etage, og der var derfor altid tre husstande i ejendommen. Med tiden flyttede folk dog også ind i kælderen, men disse beboere ser ud til at have befundet sig i lavere sociale klasser.		Med den nye ejendom til Havnegade skabte Jusjong en ny indtjeningskilde, da han kunne leje lejlighederne i ejendommen ud og profitere derfra. Efter alt at dømme var lejlighederne store og passende til byens velbemidlede, da flere store købmænd og betydende personer tog bolig i ejendommen sammen med deres familier og tjenestefolk. Blandt disse kan nævnes toldkasserer [[Peder Christian Emanuel Carl Herholdt Rafn (1833-1904)\|Peder Christian Emanuel Carl Herholdt Rafn]], købmand [[Anthon Christian Herskind]], konsul og skibsmægler [[Carl Georg Edvard von der Hude]], justitsråd og forretningsførende [[Carl Julius Flagstad]] samt konsul og ridder af Dannebrog [[Eduard Bergmann\|Eduard Emil Frederik Bergmann\|Eduard Bergmann (1838-)]]. Hver familie boede på hver sin etage, og der var derfor altid tre husstande i ejendommen. Med tiden flyttede folk dog også ind i kælderen, men disse beboere ser ud til at have befundet sig i lavere sociale klasser.

	Bødkermester Jusjong døde i 1893 og ejerskabet over matriklen tilfaldt hans enke, Jensine Marie Jusjong, mens hans forretning blev overtaget af en hans medarbejdere, [[R.P. Rasmussen]]. Jusjongs enke blev boende på Skolegade 25 sammen med sine tre sønner og en tjenestepige, men solgte i 1898 matriklen til grosserer [[Søren Justesen]]. Justesen bosatte sig i modsætning til den tidligere ejer i Havnegade 20.		Bødkermester Jusjong døde i 1893 og ejerskabet over matriklen tilfaldt hans enke, Jensine Marie Jusjong, mens hans forretning blev overtaget af en hans medarbejdere, [[R.P. Rasmussen]]. Jusjongs enke blev boende på Skolegade 25 sammen med sine tre sønner og en tjenestepige, men solgte i 1898 matriklen til grosserer [[Søren Justesen]]. Justesen bosatte sig i modsætning til den tidligere ejer i Havnegade 20.

Laura B. med 17. sep. 2021, 11:02

2021-09-17T11:02:17Z

← Ældre version		Versionen fra 17. sep. 2021, 13:02
Linje 11:		Linje 11:

	[[Fil:000335528.jpg\|350px\|thumb\|right\|Småskibe i inderhavnen med Havnegade og Toldboden i baggrunden. Havnegade 20 ses som fjerde bygning fra venstre, den midterste af de tre hvide ejendomme. Ebbesen Foto, 1920, Aarhus Stadsarkiv.]]		[[Fil:000335528.jpg\|350px\|thumb\|right\|Småskibe i inderhavnen med Havnegade og Toldboden i baggrunden. Havnegade 20 ses som fjerde bygning fra venstre, den midterste af de tre hvide ejendomme. Ebbesen Foto, 1920, Aarhus Stadsarkiv.]]

			[[Fil:Havnefronten. WaVE. Udklip af arkitektfagligt bidrag v. maa Lars Bock. 2020..jpg\|150px\|thumb\|right\|'''Havnegade 20''' hører til den [[Metode til bygningsbeskrivelser og bygningstypologier\|bygningshistoriske kategori]]:<br>'' Private hjem; Etageejendomme]]

	'''Havnegade 20''' er en adresse på [[Havnegade]] ved den gamle havnefront i det centrale Aarhus. Huset blev opført i 1875 for bødkermester H. Jusjong. Bygningen fungerede i begyndelsen som kombineret beboelses- og kontorejendom, men blev senere kendt som "Sømandshjemmet". I 1909 blev ejendommen overtaget af [[Sømandshjemmet\|Aarhus Sømandshjem]], der åbnede for indlogering af sømænd og andre indtil udgangen af 1992. Bygningen husede indtil oktober 2020 ungdomshostellet [[City Sleep-In]].		'''Havnegade 20''' er en adresse på [[Havnegade]] ved den gamle havnefront i det centrale Aarhus. Huset blev opført i 1875 for bødkermester H. Jusjong. Bygningen fungerede i begyndelsen som kombineret beboelses- og kontorejendom, men blev senere kendt som "Sømandshjemmet". I 1909 blev ejendommen overtaget af [[Sømandshjemmet\|Aarhus Sømandshjem]], der åbnede for indlogering af sømænd og andre indtil udgangen af 1992. Bygningen husede indtil oktober 2020 ungdomshostellet [[City Sleep-In]].

Phillip Stadsarkivet: /* Miljøbeskrivelse */

2021-08-17T09:10:06Z

Miljøbeskrivelse

← Ældre version		Versionen fra 17. aug. 2021, 11:10
Linje 62:		Linje 62:
	Vinduerne under taget blev indsat i 1919 for Sømandshjemmet ved murermester J.M. Haugaard, men er atter øgede i 1949 ved arkitekt Johs. Sørensen. Porten blev tilmuret i forbindelse med opførelse af Sømandshjemmets udvidelse i 1964."		Vinduerne under taget blev indsat i 1919 for Sømandshjemmet ved murermester J.M. Haugaard, men er atter øgede i 1949 ved arkitekt Johs. Sørensen. Porten blev tilmuret i forbindelse med opførelse af Sømandshjemmets udvidelse i 1964."

	===Miljøbeskrivelse===		=== Miljøbeskrivelse ===
	[[Den historiske havnefront]] er dannet i takt med havnens udvikling fra åhavn til industriel kysthavn, byens fysiske udvidelse mod både nord og syd, landfyldninger til havnearealer samt den gradvise befolkningsforøgelse igennem 1800-tallet.		[[Den historiske havnefront]] er dannet i takt med havnens udvikling fra åhavn til industriel kysthavn, byens fysiske udvidelse mod både nord og syd, landfyldninger til havnearealer samt den gradvise befolkningsforøgelse igennem 1800-tallet.

	Havnefronten består hovedsageligt af østvendte bygninger med front mod [[Aarhusbugten]]. Den historiske strækning kan i store træk siges at gå fra [[Skansepalæet]] på [[Strandvejen]] i syd til [[Skovvejen]] i nord. De fleste af bygningerne langs havnefronten blev opført fra midten af 1800-tallet (og især efter 1870) til de første årtier af 1900-tallet.		Havnefronten består hovedsageligt af østvendte bygninger med front mod [[Aarhusbugten]]. Den historiske strækning kan i store træk siges at gå fra [[Skansepalæet]] på [[Strandvejen]] i syd til [[Skovvejen]] i nord. De fleste af bygningerne langs havnefronten blev opført fra midten af 1800-tallet (og især efter 1870) til de første årtier af 1900-tallet.

	Havnefrontens bygninger og tilstødende områder kan i sin udstrækning opfattes kompakt og omsluttende som en bevidst konstrueret mur. Den lettere kurvede strækning har med sine mange etagebygninger historisk set udgjort en særlig fysisk adskillelse mellem bykernen og vandet, men på samme tid åbner den karakteristiske front sig også som en slags indgangsport for byens gæster fra vandsiden. Som i mange andre kystnære byer har også havnefronten i Aarhus været kendetegnet ved et særligt bymiljø, der trækker spor til det maritime, det rå og det industrialiserende Aarhus. I dag er størstedelen af den historiske havnefronts bygninger præget af at ligge i anden række med et udsyn til større havneudvidelser, den nye offentlige transportform Letbanen, en nyere omdannelse af de bynære havnearealer samt en fremtrædende fredeliggørelse af de gamle havnekajer.		Havnefrontens bygninger og tilstødende områder kan i sin udstrækning opfattes kompakt og omsluttende som en bevidst konstrueret mur. Den lettere kurvede strækning har med sine mange etagebygninger historisk set udgjort en særlig fysisk adskillelse mellem bykernen og vandet, men på samme tid åbner den karakteristiske front sig også som en slags indgangsport for byens gæster fra vandsiden. Som i mange andre kystnære byer har også havnefronten i Aarhus været kendetegnet ved et særligt bymiljø, der trækker spor til det maritime, det rå og det industrialiserende Aarhus. I dag er størstedelen af den historiske havnefronts bygninger præget af at ligge i anden række med et udsyn til større havneudvidelser, den nye offentlige transportform Letbanen, en nyere omdannelse af de bynære havnearealer samt en fremtrædende fredeliggørelse af de gamle havnekajer.

	Arkitektonisk er bygningerne fra havnefrontens anlægsfase domineret af bastioner som Skansepalæet og [[Mejlborg]], domiciler for fremtrædende virksomheder såvel som patricierboliger og større etageejendomme. Mod nord og syd er der også indslag af mere beskedne byhuse. Alle har front mod havet.		Arkitektonisk er bygningerne fra havnefrontens anlægsfase domineret af bastioner som Skansepalæet og [[Mejlborg]], domiciler for fremtrædende virksomheder såvel som patricierboliger og større etageejendomme. Mod nord og syd er der også indslag af mere beskedne byhuse. Alle har front mod havet.

	Den samlede strækning byder på en helt særlig identitet, der fortæller historien om en by, der er vokset i takt med havnens betydning. Nye tider og nye måder at benytte havnen og havet kombineret med udflytningen af den bynære industrielle havn har betydet et væsentligt fald i maritime forretninger. Hvor der tidligere var den ene skibshandel, knejpe og sømandsrelaterede gesjæft efter den anden, er havnefronten i dag blevet mere konventionel og etableret som en del af samlet moderne by.		Den samlede strækning byder på en helt særlig identitet, der fortæller historien om en by, der er vokset i takt med havnens betydning. Nye tider og nye måder at benytte havnen og havet kombineret med udflytningen af den bynære industrielle havn har betydet et væsentligt fald i maritime forretninger. Hvor der tidligere var den ene skibshandel, knejpe og sømandsrelaterede gesjæft efter den anden, er havnefronten i dag blevet mere konventionel og etableret som en del af samlet moderne by.

	''Miljøbeskrivelsen af den historiske havnefront indgår som en del af EU Interreg-projektet [[WaVE]], som [[Aarhus Stadsarkiv]] tager del i. Projektet sætter et øget fokus fysiske kulturmiljøer ved vandet. Deltagere fra seks lande undersøger kulturarvens betydning for identitet, vækst og investeringer. Aarhus Stadsarkiv har peget på tre områder i Aarhus: [[Industrihavnen ved Mindet, Mellemarmen og Kornpier\|~~åstrækningen,~~ den tidligere industrihavn]] og [[den historiske havnefront]].''		''Miljøbeskrivelsen af den historiske havnefront indgår som en del af EU Interreg-projektet [[WaVE]], som [[Aarhus Stadsarkiv]] tager del i. Projektet sætter et øget fokus på fysiske kulturmiljøer ved vandet. Deltagere fra seks lande undersøger kulturarvens betydning for identitet, vækst og investeringer. Aarhus Stadsarkiv har peget på tre områder i Aarhus: [[Aarhus Å fra Brabrand Sø til Mindet\|åstrækningen]], [[Industrihavnen ved Mindet, Mellemarmen og Kornpier\|den tidligere industrihavn]] og [[den historiske havnefront]].''

	== Se også ==		== Se også ==

MiaGulvadJørgensen med 14. maj 2021, 06:39

2021-05-14T06:39:59Z

← Ældre version		Versionen fra 14. maj 2021, 08:39
Linje 61:		Linje 61:

	Vinduerne under taget blev indsat i 1919 for Sømandshjemmet ved murermester J.M. Haugaard, men er atter øgede i 1949 ved arkitekt Johs. Sørensen. Porten blev tilmuret i forbindelse med opførelse af Sømandshjemmets udvidelse i 1964."		Vinduerne under taget blev indsat i 1919 for Sømandshjemmet ved murermester J.M. Haugaard, men er atter øgede i 1949 ved arkitekt Johs. Sørensen. Porten blev tilmuret i forbindelse med opførelse af Sømandshjemmets udvidelse i 1964."

			===Miljøbeskrivelse===
			[[Den historiske havnefront]] er dannet i takt med havnens udvikling fra åhavn til industriel kysthavn, byens fysiske udvidelse mod både nord og syd, landfyldninger til havnearealer samt den gradvise befolkningsforøgelse igennem 1800-tallet.

			Havnefronten består hovedsageligt af østvendte bygninger med front mod [[Aarhusbugten]]. Den historiske strækning kan i store træk siges at gå fra [[Skansepalæet]] på [[Strandvejen]] i syd til [[Skovvejen]] i nord. De fleste af bygningerne langs havnefronten blev opført fra midten af 1800-tallet (og især efter 1870) til de første årtier af 1900-tallet.

			Havnefrontens bygninger og tilstødende områder kan i sin udstrækning opfattes kompakt og omsluttende som en bevidst konstrueret mur. Den lettere kurvede strækning har med sine mange etagebygninger historisk set udgjort en særlig fysisk adskillelse mellem bykernen og vandet, men på samme tid åbner den karakteristiske front sig også som en slags indgangsport for byens gæster fra vandsiden. Som i mange andre kystnære byer har også havnefronten i Aarhus været kendetegnet ved et særligt bymiljø, der trækker spor til det maritime, det rå og det industrialiserende Aarhus. I dag er størstedelen af den historiske havnefronts bygninger præget af at ligge i anden række med et udsyn til større havneudvidelser, den nye offentlige transportform Letbanen, en nyere omdannelse af de bynære havnearealer samt en fremtrædende fredeliggørelse af de gamle havnekajer.

			Arkitektonisk er bygningerne fra havnefrontens anlægsfase domineret af bastioner som Skansepalæet og [[Mejlborg]], domiciler for fremtrædende virksomheder såvel som patricierboliger og større etageejendomme. Mod nord og syd er der også indslag af mere beskedne byhuse. Alle har front mod havet.

			Den samlede strækning byder på en helt særlig identitet, der fortæller historien om en by, der er vokset i takt med havnens betydning. Nye tider og nye måder at benytte havnen og havet kombineret med udflytningen af den bynære industrielle havn har betydet et væsentligt fald i maritime forretninger. Hvor der tidligere var den ene skibshandel, knejpe og sømandsrelaterede gesjæft efter den anden, er havnefronten i dag blevet mere konventionel og etableret som en del af samlet moderne by.

			''Miljøbeskrivelsen af den historiske havnefront indgår som en del af EU Interreg-projektet [[WaVE]], som [[Aarhus Stadsarkiv]] tager del i. Projektet sætter et øget fokus fysiske kulturmiljøer ved vandet. Deltagere fra seks lande undersøger kulturarvens betydning for identitet, vækst og investeringer. Aarhus Stadsarkiv har peget på tre områder i Aarhus: [[Industrihavnen ved Mindet, Mellemarmen og Kornpier\|åstrækningen, den tidligere industrihavn]] og [[den historiske havnefront]].''

	== Se også ==		== Se også ==

MiaGulvadJørgensen med 6. maj 2021, 06:42

2021-05-06T06:42:24Z

← Ældre version		Versionen fra 6. maj 2021, 08:42
Linje 55:		Linje 55:
	Sømandshjemmet forblev på Havnegade 20 frem til 1990’erne, hvor Aarhus Kommune overtog bygningen. Her indrettede de sammen med Kulturgyngen ungdomshostellet, City Sleep-In, i 1994.		Sømandshjemmet forblev på Havnegade 20 frem til 1990’erne, hvor Aarhus Kommune overtog bygningen. Her indrettede de sammen med Kulturgyngen ungdomshostellet, City Sleep-In, i 1994.

	=== ~~Den faglige~~ beskrivelse ~~af bygningen~~ ===		=== Arkitektonisk beskrivelse ===
	'Beskrivelse fra registranten for indre by, 1984:		'Beskrivelse fra registranten for indre by, 1984:

JanneMarieBarslev med 4. maj 2021, 08:53

2021-05-04T08:53:23Z

← Ældre version		Versionen fra 4. maj 2021, 10:53
Linje 9:		Linje 9:

	[[Fil:DSC 1049 Havnegade.jpg\|350px\|thumb\|right\|Havnegade 20. Her lå Aarhus Sømandshjem fra 1909, og i 1961 udvidedes hjemmet til Havnegade 18 til højre i billedet. I 1994 indrettedes ungdomshotellet, City Sleep-In, i bygningerne. Fotograf: Ib Nicolajsen, 2020, Aarhus Stadsarkiv.]]		[[Fil:DSC 1049 Havnegade.jpg\|350px\|thumb\|right\|Havnegade 20. Her lå Aarhus Sømandshjem fra 1909, og i 1961 udvidedes hjemmet til Havnegade 18 til højre i billedet. I 1994 indrettedes ungdomshotellet, City Sleep-In, i bygningerne. Fotograf: Ib Nicolajsen, 2020, Aarhus Stadsarkiv.]]

	~~[[Fil:DSC 1049 Havnegade.jpg\|350px\|thumb\|right\|Dette er en billedtekst]]~~

	[[Fil:000335528.jpg\|350px\|thumb\|right\|Småskibe i inderhavnen med Havnegade og Toldboden i baggrunden. Havnegade 20 ses som fjerde bygning fra venstre, den midterste af de tre hvide ejendomme. Ebbesen Foto, 1920, Aarhus Stadsarkiv.]]		[[Fil:000335528.jpg\|350px\|thumb\|right\|Småskibe i inderhavnen med Havnegade og Toldboden i baggrunden. Havnegade 20 ses som fjerde bygning fra venstre, den midterste af de tre hvide ejendomme. Ebbesen Foto, 1920, Aarhus Stadsarkiv.]]

← Ældre version		Versionen fra 17. sep. 2021, 13:02
Linje 11:		Linje 11:

	[[Fil:000335528.jpg\|350px\|thumb\|right\|Småskibe i inderhavnen med Havnegade og Toldboden i baggrunden. Havnegade 20 ses som fjerde bygning fra venstre, den midterste af de tre hvide ejendomme. Ebbesen Foto, 1920, Aarhus Stadsarkiv.]]		[[Fil:000335528.jpg\|350px\|thumb\|right\|Småskibe i inderhavnen med Havnegade og Toldboden i baggrunden. Havnegade 20 ses som fjerde bygning fra venstre, den midterste af de tre hvide ejendomme. Ebbesen Foto, 1920, Aarhus Stadsarkiv.]]

			[[Fil:Havnefronten. WaVE. Udklip af arkitektfagligt bidrag v. maa Lars Bock. 2020..jpg\|150px\|thumb\|right\|'''Havnegade 20''' hører til den [[Metode til bygningsbeskrivelser og bygningstypologier\|bygningshistoriske kategori]]:<br>'' Private hjem; Etageejendomme]]

	'''Havnegade 20''' er en adresse på [[Havnegade]] ved den gamle havnefront i det centrale Aarhus. Huset blev opført i 1875 for bødkermester H. Jusjong. Bygningen fungerede i begyndelsen som kombineret beboelses- og kontorejendom, men blev senere kendt som "Sømandshjemmet". I 1909 blev ejendommen overtaget af [[Sømandshjemmet\|Aarhus Sømandshjem]], der åbnede for indlogering af sømænd og andre indtil udgangen af 1992. Bygningen husede indtil oktober 2020 ungdomshostellet [[City Sleep-In]].		'''Havnegade 20''' er en adresse på [[Havnegade]] ved den gamle havnefront i det centrale Aarhus. Huset blev opført i 1875 for bødkermester H. Jusjong. Bygningen fungerede i begyndelsen som kombineret beboelses- og kontorejendom, men blev senere kendt som "Sømandshjemmet". I 1909 blev ejendommen overtaget af [[Sømandshjemmet\|Aarhus Sømandshjem]], der åbnede for indlogering af sømænd og andre indtil udgangen af 1992. Bygningen husede indtil oktober 2020 ungdomshostellet [[City Sleep-In]].

← Ældre version		Versionen fra 4. maj 2021, 10:53
Linje 9:		Linje 9:

	[[Fil:DSC 1049 Havnegade.jpg\|350px\|thumb\|right\|Havnegade 20. Her lå Aarhus Sømandshjem fra 1909, og i 1961 udvidedes hjemmet til Havnegade 18 til højre i billedet. I 1994 indrettedes ungdomshotellet, City Sleep-In, i bygningerne. Fotograf: Ib Nicolajsen, 2020, Aarhus Stadsarkiv.]]		[[Fil:DSC 1049 Havnegade.jpg\|350px\|thumb\|right\|Havnegade 20. Her lå Aarhus Sømandshjem fra 1909, og i 1961 udvidedes hjemmet til Havnegade 18 til højre i billedet. I 1994 indrettedes ungdomshotellet, City Sleep-In, i bygningerne. Fotograf: Ib Nicolajsen, 2020, Aarhus Stadsarkiv.]]

	~~[[Fil:DSC 1049 Havnegade.jpg\|350px\|thumb\|right\|Dette er en billedtekst]]~~

	[[Fil:000335528.jpg\|350px\|thumb\|right\|Småskibe i inderhavnen med Havnegade og Toldboden i baggrunden. Havnegade 20 ses som fjerde bygning fra venstre, den midterste af de tre hvide ejendomme. Ebbesen Foto, 1920, Aarhus Stadsarkiv.]]		[[Fil:000335528.jpg\|350px\|thumb\|right\|Småskibe i inderhavnen med Havnegade og Toldboden i baggrunden. Havnegade 20 ses som fjerde bygning fra venstre, den midterste af de tre hvide ejendomme. Ebbesen Foto, 1920, Aarhus Stadsarkiv.]]