Havnegade 16 - Versionshistorie

Hemik med 31. jul. 2026, 08:16

2026-07-31T08:16:03Z

MiaGulvadJørgensen: Text replacement - "↵== Se også ==" to " === Se også ==="

2024-01-03T09:36:47Z

Text replacement - "↵== Se også ==" to " === Se også ==="

← Ældre version		Versionen fra 3. jan. 2024, 11:36
Linje 117:		Linje 117:
	''Miljøbeskrivelsen af den historiske havnefront indgår som en del af EU Interreg-projektet [[WaVE]], som [[Aarhus Stadsarkiv]] tager del i. Projektet sætter et øget fokus på fysiske kulturmiljøer ved vandet. Deltagere fra seks lande undersøger kulturarvens betydning for identitet, vækst og investeringer. Aarhus Stadsarkiv har peget på tre områder i Aarhus: [[Aarhus Å fra Brabrand Sø til Mindet\|åstrækningen]], [[Industrihavnen ved Mindet, Mellemarmen og Kornpier\|den tidligere industrihavn]] og [[den historiske havnefront]].''		''Miljøbeskrivelsen af den historiske havnefront indgår som en del af EU Interreg-projektet [[WaVE]], som [[Aarhus Stadsarkiv]] tager del i. Projektet sætter et øget fokus på fysiske kulturmiljøer ved vandet. Deltagere fra seks lande undersøger kulturarvens betydning for identitet, vækst og investeringer. Aarhus Stadsarkiv har peget på tre områder i Aarhus: [[Aarhus Å fra Brabrand Sø til Mindet\|åstrækningen]], [[Industrihavnen ved Mindet, Mellemarmen og Kornpier\|den tidligere industrihavn]] og [[den historiske havnefront]].''

	== Se også ==		=== Se også ===
	* Bygninger og adresser på [[Havnegade]].		* Bygninger og adresser på [[Havnegade]].

Laura B. med 17. sep. 2021, 10:58

2021-09-17T10:58:33Z

← Ældre version		Versionen fra 17. sep. 2021, 12:58
Linje 9:		Linje 9:

	[[Fil:Havnegade 16 Poul Pedersen 1975.jpg\|350px\|thumb\|right\|Havnegade 16 skiller sig tydeligt ud med sin betonfacade. Foto: Poul Pedersen, 1975.]]		[[Fil:Havnegade 16 Poul Pedersen 1975.jpg\|350px\|thumb\|right\|Havnegade 16 skiller sig tydeligt ud med sin betonfacade. Foto: Poul Pedersen, 1975.]]

			[[Fil:Havnefronten. WaVE. Udklip af arkitektfagligt bidrag v. maa Lars Bock. 2020..jpg\|150px\|thumb\|right\|'''Havnegade 16''' hører til den [[Metode til bygningsbeskrivelser og bygningstypologier\|bygningshistoriske kategori]]:<br>'' Private hjem; Etageejendomme]]

	'''Havnegade 16''' er en adresse på [[Havnegade]] ved [[den historiske havnefront]] i det centrale Aarhus. Havnegade 16 har tidligere hørt sammen med [[Skolegade 21]]. På grunden ligger i dag den fem etager høje bygning "Havnegaarden", tegnet af kgl. bygningsinspektør [[C.F. Møller]] og opført af murermester [[Ejner Mikkelsen]] i 1954. Bygningen skiller sig ud fra mange af de øvrige bygninger på havnefronten, da den er opført i lige linjer med modernistiske træk.		'''Havnegade 16''' er en adresse på [[Havnegade]] ved [[den historiske havnefront]] i det centrale Aarhus. Havnegade 16 har tidligere hørt sammen med [[Skolegade 21]]. På grunden ligger i dag den fem etager høje bygning "Havnegaarden", tegnet af kgl. bygningsinspektør [[C.F. Møller]] og opført af murermester [[Ejner Mikkelsen]] i 1954. Bygningen skiller sig ud fra mange af de øvrige bygninger på havnefronten, da den er opført i lige linjer med modernistiske træk.

Phillip Stadsarkivet: /* Miljøbeskrivelse */

2021-08-17T09:06:13Z

Miljøbeskrivelse

← Ældre version		Versionen fra 17. aug. 2021, 11:06
Linje 113:		Linje 113:
	Den samlede strækning byder på en helt særlig identitet, der fortæller historien om en by, der er vokset i takt med havnens betydning. Nye tider og nye måder at benytte havnen og havet kombineret med udflytningen af den bynære industrielle havn har betydet et væsentligt fald i maritime forretninger. Hvor der tidligere var den ene skibshandel, knejpe og sømandsrelaterede gesjæft efter den anden, er havnefronten i dag blevet mere konventionel og etableret som en del af samlet moderne by.		Den samlede strækning byder på en helt særlig identitet, der fortæller historien om en by, der er vokset i takt med havnens betydning. Nye tider og nye måder at benytte havnen og havet kombineret med udflytningen af den bynære industrielle havn har betydet et væsentligt fald i maritime forretninger. Hvor der tidligere var den ene skibshandel, knejpe og sømandsrelaterede gesjæft efter den anden, er havnefronten i dag blevet mere konventionel og etableret som en del af samlet moderne by.

	''Miljøbeskrivelsen af den historiske havnefront indgår som en del af EU Interreg-projektet [[WaVE]], som [[Aarhus Stadsarkiv]] tager del i. Projektet sætter et øget fokus fysiske kulturmiljøer ved vandet. Deltagere fra seks lande undersøger kulturarvens betydning for identitet, vækst og investeringer. Aarhus Stadsarkiv har peget på tre områder i Aarhus: [[Aarhus Å fra Brabrand Sø til Mindet\|åstrækningen]], [[Industrihavnen ved Mindet, Mellemarmen og Kornpier\|den tidligere industrihavn]] og [[den historiske havnefront]].''		''Miljøbeskrivelsen af den historiske havnefront indgår som en del af EU Interreg-projektet [[WaVE]], som [[Aarhus Stadsarkiv]] tager del i. Projektet sætter et øget fokus på fysiske kulturmiljøer ved vandet. Deltagere fra seks lande undersøger kulturarvens betydning for identitet, vækst og investeringer. Aarhus Stadsarkiv har peget på tre områder i Aarhus: [[Aarhus Å fra Brabrand Sø til Mindet\|åstrækningen]], [[Industrihavnen ved Mindet, Mellemarmen og Kornpier\|den tidligere industrihavn]] og [[den historiske havnefront]].''

	== Se også ==		== Se også ==

MiaGulvadJørgensen med 3. jun. 2021, 09:09

2021-06-03T09:09:46Z

Vis ændringer

URIllum: /* Havnegade 16 på Aarhusarkivet */

2021-04-27T08:47:44Z

Havnegade 16 på Aarhusarkivet

← Ældre version		Versionen fra 27. apr. 2021, 10:47
Linje 82:		Linje 82:

	== Havnegade 16 på Aarhusarkivet ==		== Havnegade 16 på Aarhusarkivet ==
	{{Aarhusarkivet\|text=https://www.aarhusarkivet.dk/search?q=Havnegade%2016}}		{{Aarhusarkivet\|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?q=Havnegade%2016 Havnegade 16]}}

	== Kulturmiljøer ved vandet ==		== Kulturmiljøer ved vandet ==

URIllum: Kategori.

2021-04-27T08:47:11Z

Kategori.

← Ældre version		Versionen fra 27. apr. 2021, 10:47
Linje 79:		Linje 79:

	== Se også ==		== Se også ==

	* Bygninger og adresser på [[Havnegade]].		* Bygninger og adresser på [[Havnegade]].

Linje 95:		Linje 94:
	* Aarhus Stiftstidende. 21-01-1962.		* Aarhus Stiftstidende. 21-01-1962.
	* Aarhus Stiftstidende. 09-06-1965.		* Aarhus Stiftstidende. 09-06-1965.

			[[Kategori:Ejendomme & bygningsværker]]

Phillip Stadsarkivet med 20. apr. 2021, 09:04

2021-04-20T09:04:35Z

← Ældre version		Versionen fra 20. apr. 2021, 11:04
Linje 70:		Linje 70:
	Havnefronten består hovedsageligt af østvendte bygninger med front mod [[Aarhusbugten]]. Den historiske strækning kan i store træk siges at gå fra [[Skansepalæet]] på [[Strandvejen]] i syd til [[Skovvejen]] i nord. De fleste af bygningerne langs havnefronten blev opført fra midten af 1800-tallet (og især efter 1870) til de første årtier af 1900-tallet.		Havnefronten består hovedsageligt af østvendte bygninger med front mod [[Aarhusbugten]]. Den historiske strækning kan i store træk siges at gå fra [[Skansepalæet]] på [[Strandvejen]] i syd til [[Skovvejen]] i nord. De fleste af bygningerne langs havnefronten blev opført fra midten af 1800-tallet (og især efter 1870) til de første årtier af 1900-tallet.

	Havnefrontens bygninger og tilstødende områder er i sin udstrækning ~~vægtig~~ og ~~på sin vis~~ omsluttende som en mur ~~der~~ historisk set ~~har~~ udgjort en særlig fysisk adskillelse mellem by og ~~vand~~, men på samme tid ~~åbnede~~ den karakteristiske front sig også som en slags indgangsport for byens gæster fra vandsiden. Som i mange andre kystnære byer har også havnefronten i Aarhus været kendetegnet ved et særligt bymiljø, der trækker spor til det maritime, det rå og det industrialiserende Aarhus. I dag er størstedelen af den historiske havnefronts bygninger præget af at ligge i anden række med et udsyn til større havneudvidelser, den nye offentlige transportform Letbanen, en nyere omdannelse af de bynære havnearealer samt en fremtrædende fredeliggørelse af de gamle havnekajer.		Havnefrontens bygninger og tilstødende områder kan i sin udstrækning opfattes kompakt og omsluttende som en bevidst konstrueret mur. Den lettere kurvede strækning har med sine mange etagebygninger historisk set udgjort en særlig fysisk adskillelse mellem bykernen og vandet, men på samme tid åbner den karakteristiske front sig også som en slags indgangsport for byens gæster fra vandsiden. Som i mange andre kystnære byer har også havnefronten i Aarhus været kendetegnet ved et særligt bymiljø, der trækker spor til det maritime, det rå og det industrialiserende Aarhus. I dag er størstedelen af den historiske havnefronts bygninger præget af at ligge i anden række med et udsyn til større havneudvidelser, den nye offentlige transportform Letbanen, en nyere omdannelse af de bynære havnearealer samt en fremtrædende fredeliggørelse af de gamle havnekajer.

	Arkitektonisk er bygningerne fra havnefrontens anlægsfase domineret af bastioner som Skansepalæet og [[Mejlborg]], domiciler for fremtrædende virksomheder såvel som patricierboliger og større etageejendomme. Mod nord og syd er der også indslag af mere beskedne byhuse. Alle har front mod havet.		Arkitektonisk er bygningerne fra havnefrontens anlægsfase domineret af bastioner som Skansepalæet og [[Mejlborg]], domiciler for fremtrædende virksomheder såvel som patricierboliger og større etageejendomme. Mod nord og syd er der også indslag af mere beskedne byhuse. Alle har front mod havet.

Phillip Stadsarkivet med 16. apr. 2021, 11:26

2021-04-16T11:26:01Z

← Ældre version		Versionen fra 16. apr. 2021, 13:26
Linje 84:		Linje 84:
	== Havnegade 16 på Aarhusarkivet ==		== Havnegade 16 på Aarhusarkivet ==
	{{Aarhusarkivet\|text=https://www.aarhusarkivet.dk/search?q=Havnegade%2016}}		{{Aarhusarkivet\|text=https://www.aarhusarkivet.dk/search?q=Havnegade%2016}}

			== Kulturmiljøer ved vandet ==
			{{WaVE\|text=Havnegade 16 er en del af [[WaVE]] kulturarvsområdet [[Den historiske havnefront]].}}

	== Litteratur og kilder ==		== Litteratur og kilder ==

Phillip Stadsarkivet: Miljøbeskrivelse tilføjet

2021-04-16T11:24:50Z

Miljøbeskrivelse tilføjet

@@ Linje 63: / Linje 63: @@
 |-
 |}
 == Se også ==

← Ældre version		Versionen fra 31. jul. 2026, 10:16
Linje 12:		Linje 12:
	[[Fil:Havnefronten. WaVE. Udklip af arkitektfagligt bidrag v. maa Lars Bock. 2020..jpg\|150px\|thumb\|right\|'''Havnegade 16''' hører til den [[Metode til bygningsbeskrivelser og bygningstypologier\|bygningshistoriske kategori]]:<br>'' Private hjem; Etageejendomme]]		[[Fil:Havnefronten. WaVE. Udklip af arkitektfagligt bidrag v. maa Lars Bock. 2020..jpg\|150px\|thumb\|right\|'''Havnegade 16''' hører til den [[Metode til bygningsbeskrivelser og bygningstypologier\|bygningshistoriske kategori]]:<br>'' Private hjem; Etageejendomme]]

	'''Havnegade 16''' er en adresse på [[Havnegade]] ved [[den historiske havnefront]] i det centrale Aarhus. Havnegade 16 har tidligere hørt sammen med [[Skolegade 21]]. På grunden ligger i dag den fem etager høje bygning "Havnegaarden", tegnet af kgl. bygningsinspektør [[C.F. Møller]] og opført af murermester [[Ejner Mikkelsen]] i 1954. Bygningen skiller sig ud fra mange af de øvrige bygninger på havnefronten, da den er opført i lige linjer med modernistiske træk.		'''Havnegade 16''' er en adresse på [[Havnegade]] ved [[den historiske havnefront]] i det centrale Aarhus. Havnegade 16 har tidligere hørt sammen med [[Skolegade 21]]. På grunden ligger i dag den fem etager høje bygning 'Havnegaarden', tegnet af kgl. bygningsinspektør [[C.F. Møller]] og opført af murermester [[Ejner Mikkelsen]] i 1954. Bygningen skiller sig ud fra mange af de øvrige bygninger på havnefronten, da den er opført i lige linjer med modernistiske træk.

	Bygningen er ikke SAVE-registreret af Aarhus Kommune og har ingen fredningsstatus.		Bygningen er ikke [[SAVE]]-registreret af Aarhus Kommune og har ingen fredningsstatus.

	{{WaVE\|text=Havnegade 16 er en del af [[WaVE]] kulturarvsområdet [[Den historiske havnefront]].}}		{{WaVE\|text=Havnegade 16 er en del af [[WaVE]] kulturarvsområdet [[Den historiske havnefront]].}}
Linje 22:		Linje 22:
	I 1946 bød arkitekt C.F. Møller ind med et byggeprojekt for grunden ved Havnegade 16. Projektet blev udarbejdet for købmand [[N.A. Jørgensen]], der også ejede Skolegade 21. Det skulle dog vise sig først at blive realiseret mange år senere. Resten af Havnegade var allerede bebygget, og selv yngre, moderne huse, som [[Havnegade 4\|Merkator-bygningen]] på [[Havnegade 4]] var blevet opført. Alligevel havde Havnegade 16 endnu ikke fået et decideret forhus.		I 1946 bød arkitekt C.F. Møller ind med et byggeprojekt for grunden ved Havnegade 16. Projektet blev udarbejdet for købmand [[N.A. Jørgensen]], der også ejede Skolegade 21. Det skulle dog vise sig først at blive realiseret mange år senere. Resten af Havnegade var allerede bebygget, og selv yngre, moderne huse, som [[Havnegade 4\|Merkator-bygningen]] på [[Havnegade 4]] var blevet opført. Alligevel havde Havnegade 16 endnu ikke fået et decideret forhus.

	Af arkitekttegningerne fra projektet fremgår det, at den oprindelige plan var at indrette cigarfabrik med bogholderi, ekspedition, fugte-, strebbe- og cigarmagerstue, samt indkørsel og læsningsplads for lastbiler i stueetagen. Desuden skulle der i stueetagen være et mindre lokale til lager, mens kælderen næsten udelukkende bestod af lagerrum i forskellige ~~størrelse~~ samt et lille rum til cykelopbevaring. De øvrige fire etager skulle indrettes til beboelse af femværelses lejligheder, tilsyneladende én på hver etage. På loftet skulle der være pulterrum og plads til fabrikkens arkiver.		Af arkitekttegningerne fra projektet fremgår det, at den oprindelige plan var at indrette cigarfabrik med bogholderi, ekspedition, fugte-, strebbe- og cigarmagerstue samt indkørsel og læsningsplads for lastbiler i stueetagen. Desuden skulle der i stueetagen være et mindre lokale til lager, mens kælderen næsten udelukkende bestod af lagerrum i forskellige størrelser samt et lille rum til cykelopbevaring. De øvrige fire etager skulle indrettes til beboelse af femværelses lejligheder, tilsyneladende én på hver etage. På loftet skulle der være pulterrum og plads til fabrikkens arkiver.

	I 1948 indvilgede bygningskommissionen i at dele Havnegade 16 og Skolegade 21, der på dette tidspunkt ejedes af A/S A.K. Larsen, i to parceller. Disse to adresser havde indtil da udgjort én matrikel, der oprindeligt hørte til Skolegade 21. Samtidig med parceladskillelsen stillede bygningskommissionen sig ~~velvillige~~ overfor byggeprojektet på Havnegade 16, men krævede yderligere planer og tegninger, før de ville godkende arbejdet.		I 1948 indvilgede bygningskommissionen i at dele Havnegade 16 og Skolegade 21, der på dette tidspunkt ejedes af A/S A.K. Larsen, i to parceller. Disse to adresser havde indtil da udgjort én matrikel, der oprindeligt hørte til Skolegade 21. Samtidig med parceladskillelsen stillede bygningskommissionen sig velvillig overfor byggeprojektet på Havnegade 16, men krævede yderligere planer og tegninger, før den ville godkende arbejdet.

	C.F. Møllers bygning blev først opført i 1953, og det moderne etagebyggeri blev fra grund til tag opført i jernbeton og blev desuden udstyret med elevator og fjernvarme. Bygningen kostede 600.000 kr. at opføre. Den indrettedes helt anderledes end ~~oprindeligt~~ tænkt, da stueetagen fik store forretnings- og udstillingslokaler, mens de øvrige etager blev lavet til kontorer. Stueetagen blev ikke en cigarfabrik, men blev i stedet dedikeret til automobilforretningen, Brock & Folmann A/S, der fremviste ~~Volvo's~~ nyeste bilmodeller. Desuden flyttede N.A. Jørgensens eget firma, [[Chr. K. Jensens Eftf.]], ind i den splinternye bygning den 28. december 1953. Firmaet var det første til at flytte ind i bygningen, og havde indtil da holdt til i [[Skolegade 20]]. Flytningen betød, at Skolegade 20 nu kunne rives ned for at gøre plads til en udvidelse af Aarhus Teater.		C.F. Møllers bygning blev først opført i 1953, og det moderne etagebyggeri blev fra grund til tag opført i jernbeton og blev desuden udstyret med elevator og fjernvarme. Bygningen kostede 600.000 kr. at opføre. Den indrettedes helt anderledes end oprindelig tænkt, da stueetagen fik store forretnings- og udstillingslokaler, mens de øvrige etager blev lavet til kontorer. Stueetagen blev ikke en cigarfabrik, men blev i stedet dedikeret til automobilforretningen Brock & Folmann A/S, der fremviste Volvos nyeste bilmodeller. Desuden flyttede N.A. Jørgensens eget firma, [[Chr. K. Jensens Eftf.]], ind i den splinternye bygning den 28. december 1953. Firmaet var det første til at flytte ind i bygningen og havde indtil da holdt til i [[Skolegade 20]]. Flytningen betød, at Skolegade 20 nu kunne rives ned for at gøre plads til en udvidelse af Aarhus Teater.

	N.A. Jørgensen annoncerede flytningen i avisen, hvor han kaldte sin nye ejendom for ~~”Minervahuset”~~. Dette navn hang dog ikke ved, da det allerede i januar 1954 blev ændret til ~~”Havnegaarden”~~.		N.A. Jørgensen annoncerede flytningen i avisen, hvor han kaldte sin nye ejendom for 'Minervahuset'. Dette navn hang dog ikke ved, da det allerede i januar 1954 blev ændret til 'Havnegaarden'.

	I 1962 solgte N.A. Jørgensen både Havnegade 16 og Skolegade 21 til [[Korn- og Foderstof Kompagniet]] for en samlet sum af 1.250.000 kr.. Korn- og Foderstof Kompagniet, der allerede ejede naboejendommene på [[Havnegade 8]] og [[Skolegade 19]], købte Havnegade 16 og Skolegade 21 for at udvide ~~deres~~ kontorfaciliteter og optimere parkeringsmulighederne i gårdrummene mellem [[Havnegade]] og [[Skolegade]]. I 1965 flyttede Korn- og Foderstof Kompagniet til Viby, hvilket betød, at ejendommene Havnegade 16 og Skolegade 21 atter blev sat til salg.		I 1962 solgte N.A. Jørgensen både Havnegade 16 og Skolegade 21 til [[Korn- og Foderstof Kompagniet]] for en samlet sum af 1.250.000 kr. Korn- og Foderstof Kompagniet, der allerede ejede naboejendommene på [[Havnegade 8]] og [[Skolegade 19]], købte Havnegade 16 og Skolegade 21 for at udvide sine kontorfaciliteter og optimere parkeringsmulighederne i gårdrummene mellem [[Havnegade]] og [[Skolegade]]. I 1965 flyttede Korn- og Foderstof Kompagniet til Viby, hvilket betød, at ejendommene Havnegade 16 og Skolegade 21 atter blev sat til salg.

	==== Tidligere bebyggelse på matriklen ====		==== Tidligere bebyggelse på matriklen ====
	På grunden, hvor Havnegade 16 ligger i dag, lå frem til 1932 en have, der hørte til Skolegade 21. Her lå der en gård, der indtil husnummersystemet skiftede i 1869 havde nummer 37, med forhus til Skolegade, samt et sidehus og et baghus. Mellem bygningerne lå en gårdsplads og øst for bagbygningen lå haven. Frem til ~~Havnegade~~ anlæggelse i 1860’erne, lå haven ud til havet. Da gårdens ejer i 1874, købmand Peter Packness, ønskede at sælge gården dette år, ~~reklamere~~ han endda med, at gården havde ”Have og Havestue, … [med] en smuk Udsigt over Havet”. Packness havde heldet med sig og solgte gården til vinhandler Jens Dynesen to måneder senere. Haven blev herefter udlagt som privat have til [[Jens Dynesens Vinhandel]] i Skolegade og kom også til at indeholde en tesalon. Med tiden blev den dog mindre fornem, og havnens travle liv og store trafik bidrog til at haven i løbet af 1920'erne ikke havde samme funktion og status som tidligere.		På grunden, hvor Havnegade 16 ligger i dag, lå frem til 1932 en have, der hørte til Skolegade 21. Her lå der en gård, der indtil [[Bygningsnumre i Aarhus\|husnummersystemet]] skiftede i 1869 havde nummer 37, med forhus til Skolegade, samt et sidehus og et baghus. Mellem bygningerne lå en gårdsplads, og øst for bagbygningen lå haven. Frem til Havnegades anlæggelse i 1860’erne, lå haven ud til havet. Da gårdens ejer i 1874, købmand Peter Packness, ønskede at sælge gården dette år, reklamerede han endda med, at gården havde ''”Have og Havestue, … [med] en smuk Udsigt over Havet”''. Packness havde heldet med sig og solgte gården til vinhandler Jens Dynesen to måneder senere. Haven blev herefter udlagt som privat have til [[Jens Dynesens Vinhandel]] i Skolegade og kom også til at indeholde en tesalon. Med tiden blev den dog mindre fornem, og havnens travle liv og store trafik bidrog til, at haven i løbet af 1920'erne ikke havde samme funktion og status som tidligere.

	I 1932 blev det første bebyggelser i haven til Skolegade 21 opført. Matriklen ejedes på dette tidspunkt af en enkefru E. Riis, men det var firmaet [[Nafta-Benzin Kompagni]], der stod bag byggeriet. Der var tale om en halvtagsbygning til benzinsalg med et dertilhørende vagtskur af brædder og træskelet, der lå ud til Havnegade, så man kunne køre ind på stationen fra gaden.		I 1932 blev det første bebyggelser i haven til Skolegade 21 opført. Matriklen ejedes på dette tidspunkt af en enkefru E. Riis, men det var firmaet [[Nafta-Benzin Kompagni]], der stod bag byggeriet. Der var tale om en halvtagsbygning til benzinsalg med et dertilhørende vagtskur af brædder og træskelet, der lå ud til Havnegade, så man kunne køre ind på stationen fra gaden.

	Et sted mellem 1942 og 1949 overtog N.A. Jørgensen Skolegade 21 og Havnegade 16. I 1949 bestod bebyggelsen på Havnegade 16’s grund af et ”Garageværksted og lille Kontor af Træ”, som N.A. Jørgensen begyndte at leje ud til [[Autoværkstedet Laursen & Dam]]. De havde officielt adressen, Havnegade 16, hvorfra de blandt andet solgte motorcykler. Autoværkstedet lå der frem til, at N.A. Jørgensen i 1953 ønskede at rydde grunden. Den 2. juni dette år annoncerede han med, at han foretog nedbrydninger på adressen, og at ”Et stort Træskur med Port, paa Ruller, Plads til 2-3 Biler, sælges billigt fra Pladsen, Havnegade 16, i denne Uge.”		Et sted mellem 1942 og 1949 overtog N.A. Jørgensen Skolegade 21 og Havnegade 16. I 1949 bestod bebyggelsen på Havnegade 16’s grund af et ”Garageværksted og lille Kontor af Træ”, som N.A. Jørgensen begyndte at leje ud til [[Autoværkstedet Laursen & Dam]]. De havde officielt adressen Havnegade 16, hvorfra de blandt andet solgte motorcykler. Autoværkstedet lå der, frem til at N.A. Jørgensen i 1953 ønskede at rydde grunden. Den 2. juni dette år annoncerede han med, at han foretog nedbrydninger på adressen, og at ''”Et stort Træskur med Port, paa Ruller, Plads til 2-3 Biler, sælges billigt fra Pladsen, Havnegade 16, i denne Uge".''

	Efter grunden var blevet gjort fri for tidligere bebyggelse, kunne byggeriet af Havnegaarden begynde.		Efter grunden var blevet gjort fri for tidligere bebyggelse, kunne byggeriet af Havnegaarden begynde.

	==== Erhverv repræsenteret på matriklen gennem tiden ====		==== Erhverv repræsenteret på matriklen gennem tiden ====
	Da ejendommen på Havnegade 16 er kendetegnet ved at indeholde kontorplads til flere firmaer, er erhvervene på adressen hovedsageligt repræsenteret af virksomhederne, der har lejet sig ind i kontorlokalerne. Der ses ikke umiddelbart en større sammenhæng virksomhederne imellem, andet end at tre bilforhandlere efterfulgte hinanden i 1954-60, og at et ~~kuglelejerfirma~~ tilsyneladende overtog lokalerne efter et andet i 1960. Desuden synes der ikke at være en sammenhæng mellem virksomhederne og det omkringliggende by- og havnemiljø.		Da ejendommen på Havnegade 16 er kendetegnet ved at indeholde kontorplads til flere firmaer, er erhvervene på adressen hovedsageligt repræsenteret af virksomhederne, der har lejet sig ind i kontorlokalerne. Der ses ikke umiddelbart en større sammenhæng virksomhederne imellem, andet end at tre bilforhandlere efterfulgte hinanden i 1954-60, og at et kuglelejefirma tilsyneladende overtog lokalerne efter et andet i 1960. Desuden synes der ikke at være en sammenhæng mellem virksomhederne og det omkringliggende by- og havnemiljø.

	==== Virksomheder, foreninger og andre formål på adressen ====		==== Virksomheder, foreninger og andre formål på adressen ====
Linje 70:		Linje 70:
	\| 1960-1980:\|\| FAG Kuglelejer Otto Wistisen A/S \|\|		\| 1960-1980:\|\| FAG Kuglelejer Otto Wistisen A/S \|\|
	\|-		\|-
	\| 1960-1977:\|\| Dagbladet Politikens Aarhus redaktion \|\|		\| 1960-1977:\|\| Dagbladet Politikens Aarhus-redaktion \|\|
	\|-		\|-
	\| 1962-1965 \|\| [[Korn- og Foderstof Kompagniet]]\|\|		\| 1962-1965 \|\| [[Korn- og Foderstof Kompagniet]]\|\|
Linje 127:		Linje 127:

	== Litteratur og kilder ==		== Litteratur og kilder ==
	* Leif Dehnits: ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og ~~forfatteret~~, 2018.		* Leif Dehnits: ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og forfatteren, 2018.
	* Aarhus Kommunes registrant og kommuneatlas, http://webgis.aarhus.dk/kommuneatlas/		* Aarhus Kommunes registrant og kommuneatlas, http://webgis.aarhus.dk/kommuneatlas/
	* Aarhus Kommunes byggesagsarkiv, Havnegade 16, https://minejendom.aarhus.dk/Byggesag/Liste?adresseId=52483		* Aarhus Kommunes byggesagsarkiv, Havnegade 16, https://minejendom.aarhus.dk/Byggesag/Liste?adresseId=52483