Haveforeninger i Aarhus Kommune - Versionshistorie

JanneMarieBarslev med 14. apr. 2026, 09:36

2026-04-14T09:36:30Z

← Ældre version		Versionen fra 14. apr. 2026, 11:36
Linje 893:		Linje 893:
	\|-		\|-
	\| [[Haveforeningen Aabrinken]] \|\| 1937 \|\| 137		\| [[Haveforeningen Aabrinken]] \|\| 1937 \|\| 137
	\|-
	~~\| [[Haveforeningen Trillegården]] \|\| XXXX \|\| XX~~
	\|}		\|}

JanneMarieBarslev: /* Liste over private haveforeninger i Aarhus */

2026-04-14T09:23:59Z

Liste over private haveforeninger i Aarhus

← Ældre version		Versionen fra 14. apr. 2026, 11:23
Linje 884:		Linje 884:
	! Haveforening !! Grundlagt/Stiftet (år) !! Antal havelodder		! Haveforening !! Grundlagt/Stiftet (år) !! Antal havelodder
	\|-		\|-
	\| [[~~Haslegården~~]] \|\| ~~XXXX~~ \|\| ~~230~~		\| [[Haveforeningen Enghave]] \|\| 1925 \|\| 82
	\|-		\|-
	\| [[~~Haslevænget~~]] \|\| XXXX \|\| ~~156~~		\| [[Haveforeningen Haslegården]] \|\| XXXX \|\| 230
	\|-		\|-
	\| [[Klosterkolonien v. Grønnegade]] \|\| XXXX \|\| 65		\| [[Haveforeningen Haslevænget]] \|\| XXXX \|\| 156
			\|-
			\| [[Haveforeningen Klosterkolonien v. Grønnegade]] \|\| XXXX \|\| 65
	\|-		\|-
	\| [[Haveforeningen Aabrinken]] \|\| 1937 \|\| 137		\| [[Haveforeningen Aabrinken]] \|\| 1937 \|\| 137
	\|-		\|-
	\| [[Haveforeningen ~~Enghave~~]] \|\| ~~1925~~ \|\| 82		\| [[Haveforeningen Trillegården]] \|\| XXXX \|\| XX
	\|}		\|}

Hemik med 6. nov. 2025, 11:49

2025-11-06T11:49:35Z

JanneMarieBarslev: /* Haveforeningens historie og funktion i Aarhus */

2025-11-04T07:19:56Z

Haveforeningens historie og funktion i Aarhus

← Ældre version		Versionen fra 4. nov. 2025, 09:19
Linje 17:		Linje 17:
	I Aarhus blev mange områder med havelodder med tiden inddraget til ny byudvikling. Den stigende efterspørgsel efter boliger medførte, at byen af nødvendighed måtte udvide sine grænser og benytte sig af tidligere haveforeningsområder til nybyggeri. Dette medførte naturligt en reduktion i antallet af haveforeninger i det centrale Aarhus og betød dermed, at andelen af grønne områder i byerne faldt betydeligt. I nogle tilfælde var der dog også krav om om udlægning af nye haveparceller, så snart de andre var blevet inddraget i byudviklingens navn. Ved nyudlægningen tilstræbtes det fra [[Stadsingeniørens Kontor]], at flytte nye haver så langt ud fra centrum, at de måtte påregnes at have en rimelig levetid. Disse grunde, der som regel var mere end 600 m2, blev ofte lagt i et på forhånd besluttet vejnet hvorefter de over tid forventedes at kunne gøres byggemodne - når kvarteret vel at mærke var klar til det.		I Aarhus blev mange områder med havelodder med tiden inddraget til ny byudvikling. Den stigende efterspørgsel efter boliger medførte, at byen af nødvendighed måtte udvide sine grænser og benytte sig af tidligere haveforeningsområder til nybyggeri. Dette medførte naturligt en reduktion i antallet af haveforeninger i det centrale Aarhus og betød dermed, at andelen af grønne områder i byerne faldt betydeligt. I nogle tilfælde var der dog også krav om om udlægning af nye haveparceller, så snart de andre var blevet inddraget i byudviklingens navn. Ved nyudlægningen tilstræbtes det fra [[Stadsingeniørens Kontor]], at flytte nye haver så langt ud fra centrum, at de måtte påregnes at have en rimelig levetid. Disse grunde, der som regel var mere end 600 m2, blev ofte lagt i et på forhånd besluttet vejnet hvorefter de over tid forventedes at kunne gøres byggemodne - når kvarteret vel at mærke var klar til det.

	Ikke desto mindre blev der anlagt haveforeninger i såkaldte ’overgangsbebyggelser’ før og efter Anden Verdenskrig. De lå i områder, der var udlagt til parcelhuskvarterer og havde fået etableret gadenet, men hvor byggemodningen gik så langsomt, at haveforeningerne tog plads i mellemtiden. I 1960’erne var der endnu sådanne haveforeninger tilbage i Haslegården og Haslevænget.		Ikke desto mindre blev der anlagt haveforeninger i såkaldte ’overgangsbebyggelser’ før og efter Anden Verdenskrig. De lå i områder, der var udlagt til parcelhuskvarterer og havde fået etableret gadenet, men hvor byggemodningen gik så langsomt, at haveforeningerne tog plads i mellemtiden. I 1960’erne var der endnu sådanne haveforeninger tilbage i [[Haslegården]] og [[Haslevænget]].

	Fra 1946 til 1964 reduceredes det samlede omfang af kolonihaveområder i Storaarhus betragteligt fra 326 ha til 257 ha, og antallet af havelodder faldt i samme periode fra 6.113 til 4.459. Ca. 3.200 af de resterende haver var i 1964 anlagt på kommunal jord (fra Aarhus Kommune og tilstødende kommuner). En undersøgelse viste i 1964, at hovedparten af aarhusianske kolonihaveejere overvejende var gifte personer, hvoraf der var en forholdsvis stor andel af ældre arbejdere med jævne indkomster. Den viste også, at mellem 42 og 76 i Storaarhuskommunerne havde varigt sommerophold i haverne. Haverne lå tæt ved folks faste bopæl, og halvdelen af havebrugerne havde højst 2 km fra bolig til have og kun en femtedel mere end 3 km. Haverne var i gennemsnit ca. 567 kvadratmeter brutto og cirka 400-500 kvadratmeter netto.		Fra 1946 til 1964 reduceredes det samlede omfang af kolonihaveområder i Storaarhus betragteligt fra 326 ha til 257 ha, og antallet af havelodder faldt i samme periode fra 6.113 til 4.459. Ca. 3.200 af de resterende haver var i 1964 anlagt på kommunal jord (fra Aarhus Kommune og tilstødende kommuner). En undersøgelse viste i 1964, at hovedparten af aarhusianske kolonihaveejere overvejende var gifte personer, hvoraf der var en forholdsvis stor andel af ældre arbejdere med jævne indkomster. Den viste også, at mellem 42 og 76 i Storaarhuskommunerne havde varigt sommerophold i haverne. Haverne lå tæt ved folks faste bopæl, og halvdelen af havebrugerne havde højst 2 km fra bolig til have og kun en femtedel mere end 3 km. Haverne var i gennemsnit ca. 567 kvadratmeter brutto og cirka 400-500 kvadratmeter netto.

JanneMarieBarslev: /* Liste over haveforeninger i Aarhus */

2024-03-11T08:27:04Z

Liste over haveforeninger i Aarhus

← Ældre version		Versionen fra 11. mar. 2024, 10:27
Linje 839:		Linje 839:
	\|-		\|-
	\| [[Haveforeningen Mosevang]] \|\| 1940 \|\| 128		\| [[Haveforeningen Mosevang]] \|\| 1940 \|\| 128
			\|-
			\| [[Haveforeningen Møllehaven]] \|\| 1925 \|\| XX
	\|-		\|-
	\| [[Haveforeningen Nobilis]] \|\| XXXX \|\| 26		\| [[Haveforeningen Nobilis]] \|\| XXXX \|\| 26

Phillip Stadsarkivet med 21. nov. 2023, 12:27

2023-11-21T12:27:05Z

← Ældre version		Versionen fra 21. nov. 2023, 14:27
Linje 1:		Linje 1:
			[[Fil:Haveforeningerne bakkevang og vesterled sylvest nks 05686 d.jpg\|350px\|thumb\|right\|Haveforeningerne Bakkevang og Vesterled ved Åby i det vestlige Aarhus.<br> Kilde: Sylvest Jensen Luftfoto, Det Kgl. Bibliotek.]]
	'''Haveforeninger i Aarhus Kommune''' er en detaljeret oversigt over byens mange haveforeninger - kommunale såvel som private. Oversigtskortet indeholder grønt-markerede områder der er kommunale haveforeninger, mens den tilstødende liste er delt op i to sektioner for henholdsvis kommunale og private haveforeninger i byen.		'''Haveforeninger i Aarhus Kommune''' er en detaljeret oversigt over byens mange haveforeninger - kommunale såvel som private. Oversigtskortet indeholder grønt-markerede områder der er kommunale haveforeninger, mens den tilstødende liste er delt op i to sektioner for henholdsvis kommunale og private haveforeninger i byen.

Phillip Stadsarkivet: /* Haveforeningens historie og funktion i Aarhus */

2023-11-21T11:56:59Z

Haveforeningens historie og funktion i Aarhus

← Ældre version		Versionen fra 21. nov. 2023, 13:56
Linje 14:		Linje 14:
	Betydningen af haveforeningerne for byboere er flerfoldig. For det første tilbyder de en mulighed for at komme tættere på naturen og dyrke egne afgrøder, hvilket bidrager til et mere bæredygtigt og selvforsynende samfund. Derudover fungerer haveforeningerne som sociale samlingspunkter, hvor naboer kan mødes, udveksle erfaringer og opbygge venskaber. De store haveforeningsområder i byen kunne dog også stå i vejen for en anden type boligudvikling.		Betydningen af haveforeningerne for byboere er flerfoldig. For det første tilbyder de en mulighed for at komme tættere på naturen og dyrke egne afgrøder, hvilket bidrager til et mere bæredygtigt og selvforsynende samfund. Derudover fungerer haveforeningerne som sociale samlingspunkter, hvor naboer kan mødes, udveksle erfaringer og opbygge venskaber. De store haveforeningsområder i byen kunne dog også stå i vejen for en anden type boligudvikling.

	I Aarhus blev mange områder med havelodder med tiden inddraget til ny byudvikling. Den stigende efterspørgsel efter boliger medførte, at byen af nødvendighed måtte udvide sine grænser og benytte sig af tidligere haveforeningsområder til nybyggeri. Dette medførte naturligt en reduktion i antallet af haveforeninger i det centrale Aarhus og betød dermed, at andelen af grønne områder i byerne faldt betydeligt. I nogle tilfælde var der dog også krav om om udlægning af nye haveparceller, så snart de andre var blevet inddraget i byudviklingens navn. Ved nyudlægningen tilstræbtes det fra [[Stadsingeniørens Kontor]], at flytte nye haver så langt ud fra centrum, at de måtte påregnes at have en rimelig levetid. Disse grunde, der som regel var mere end 600 m2, blev ofte lagt i et på forhånd besluttet vejnet hvorefter de ~~med stor sandsynlighed~~ kunne gøres byggemodne.		I Aarhus blev mange områder med havelodder med tiden inddraget til ny byudvikling. Den stigende efterspørgsel efter boliger medførte, at byen af nødvendighed måtte udvide sine grænser og benytte sig af tidligere haveforeningsområder til nybyggeri. Dette medførte naturligt en reduktion i antallet af haveforeninger i det centrale Aarhus og betød dermed, at andelen af grønne områder i byerne faldt betydeligt. I nogle tilfælde var der dog også krav om om udlægning af nye haveparceller, så snart de andre var blevet inddraget i byudviklingens navn. Ved nyudlægningen tilstræbtes det fra [[Stadsingeniørens Kontor]], at flytte nye haver så langt ud fra centrum, at de måtte påregnes at have en rimelig levetid. Disse grunde, der som regel var mere end 600 m2, blev ofte lagt i et på forhånd besluttet vejnet hvorefter de over tid forventedes at kunne gøres byggemodne - når kvarteret vel at mærke var klar til det.

	Ikke desto mindre blev der anlagt haveforeninger i såkaldte ’overgangsbebyggelser’ før og efter Anden Verdenskrig. De lå i områder, der var udlagt til parcelhuskvarterer og havde fået etableret gadenet, men hvor byggemodningen gik så langsomt, at haveforeningerne tog plads i mellemtiden. I 1960’erne var der endnu sådanne haveforeninger tilbage i Haslegården og Haslevænget.		Ikke desto mindre blev der anlagt haveforeninger i såkaldte ’overgangsbebyggelser’ før og efter Anden Verdenskrig. De lå i områder, der var udlagt til parcelhuskvarterer og havde fået etableret gadenet, men hvor byggemodningen gik så langsomt, at haveforeningerne tog plads i mellemtiden. I 1960’erne var der endnu sådanne haveforeninger tilbage i Haslegården og Haslevænget.

Phillip Stadsarkivet: /* Haveforeningens historie og funktion i Aarhus */

2023-11-21T11:55:36Z

Haveforeningens historie og funktion i Aarhus

← Ældre version		Versionen fra 21. nov. 2023, 13:55
Linje 14:		Linje 14:
	Betydningen af haveforeningerne for byboere er flerfoldig. For det første tilbyder de en mulighed for at komme tættere på naturen og dyrke egne afgrøder, hvilket bidrager til et mere bæredygtigt og selvforsynende samfund. Derudover fungerer haveforeningerne som sociale samlingspunkter, hvor naboer kan mødes, udveksle erfaringer og opbygge venskaber. De store haveforeningsområder i byen kunne dog også stå i vejen for en anden type boligudvikling.		Betydningen af haveforeningerne for byboere er flerfoldig. For det første tilbyder de en mulighed for at komme tættere på naturen og dyrke egne afgrøder, hvilket bidrager til et mere bæredygtigt og selvforsynende samfund. Derudover fungerer haveforeningerne som sociale samlingspunkter, hvor naboer kan mødes, udveksle erfaringer og opbygge venskaber. De store haveforeningsområder i byen kunne dog også stå i vejen for en anden type boligudvikling.

	I Aarhus blev mange områder med havelodder med tiden inddraget til ny byudvikling. Den stigende efterspørgsel efter boliger medførte, at byen af nødvendighed måtte udvide sine grænser og benytte sig af tidligere haveforeningsområder til nybyggeri. Dette medførte naturligt en reduktion i antallet af haveforeninger i det centrale Aarhus og betød dermed, at andelen af grønne områder i byerne faldt betydeligt. I nogle tilfælde var der dog også krav om om udlægning af nye haveparceller, så snart de andre var blevet inddraget i byudviklingens navn. Ved nyudlægningen tilstræbtes det fra [[Stadsingeniørens Kontor]]], at flytte nye haver så langt ud fra centrum, at de måtte påregnes at have en rimelig levetid. Disse grunde, der som regel var mere end 600 m2, blev ofte lagt i et på forhånd besluttet vejnet hvorefter de med stor sandsynlighed kunne gøres byggemodne.		I Aarhus blev mange områder med havelodder med tiden inddraget til ny byudvikling. Den stigende efterspørgsel efter boliger medførte, at byen af nødvendighed måtte udvide sine grænser og benytte sig af tidligere haveforeningsområder til nybyggeri. Dette medførte naturligt en reduktion i antallet af haveforeninger i det centrale Aarhus og betød dermed, at andelen af grønne områder i byerne faldt betydeligt. I nogle tilfælde var der dog også krav om om udlægning af nye haveparceller, så snart de andre var blevet inddraget i byudviklingens navn. Ved nyudlægningen tilstræbtes det fra [[Stadsingeniørens Kontor]], at flytte nye haver så langt ud fra centrum, at de måtte påregnes at have en rimelig levetid. Disse grunde, der som regel var mere end 600 m2, blev ofte lagt i et på forhånd besluttet vejnet hvorefter de med stor sandsynlighed kunne gøres byggemodne.

	Ikke desto mindre blev der anlagt haveforeninger i såkaldte ’overgangsbebyggelser’ før og efter Anden Verdenskrig. De lå i områder, der var udlagt til parcelhuskvarterer og havde fået etableret gadenet, men hvor byggemodningen gik så langsomt, at haveforeningerne tog plads i mellemtiden. I 1960’erne var der endnu sådanne haveforeninger tilbage i Haslegården og Haslevænget.		Ikke desto mindre blev der anlagt haveforeninger i såkaldte ’overgangsbebyggelser’ før og efter Anden Verdenskrig. De lå i områder, der var udlagt til parcelhuskvarterer og havde fået etableret gadenet, men hvor byggemodningen gik så langsomt, at haveforeningerne tog plads i mellemtiden. I 1960’erne var der endnu sådanne haveforeninger tilbage i Haslegården og Haslevænget.

Phillip Stadsarkivet med 21. nov. 2023, 11:55

2023-11-21T11:55:23Z

← Ældre version		Versionen fra 21. nov. 2023, 13:55
Linje 900:		Linje 900:
	* Frisk Luft i Kolonihaven. Anne Sophie Rechnagel Szulevicz. Speciale, Aarhus Universitet. 2007. Kopi, Aarhus Stadsarkiv.		* Frisk Luft i Kolonihaven. Anne Sophie Rechnagel Szulevicz. Speciale, Aarhus Universitet. 2007. Kopi, Aarhus Stadsarkiv.
	* Egnsplan for Århusegnen, Universitetsforlaget i Århus, 1966, særlig side 275-282.		* Egnsplan for Århusegnen, Universitetsforlaget i Århus, 1966, særlig side 275-282.
			* Aarhus gennem tiderne. Bind IV. Jens Clausen. Nyt Nordisk Forlag. Kjøbenhavn, 1941.

	[[Kategori:Natur]]		[[Kategori:Natur]]
	[[Kategori:Foreninger]]		[[Kategori:Foreninger]]

Phillip Stadsarkivet: /* Haveforeningens historie og funktion i Aarhus */

2023-11-21T11:52:09Z

Haveforeningens historie og funktion i Aarhus

← Ældre version		Versionen fra 21. nov. 2023, 13:52
Linje 14:		Linje 14:
	Betydningen af haveforeningerne for byboere er flerfoldig. For det første tilbyder de en mulighed for at komme tættere på naturen og dyrke egne afgrøder, hvilket bidrager til et mere bæredygtigt og selvforsynende samfund. Derudover fungerer haveforeningerne som sociale samlingspunkter, hvor naboer kan mødes, udveksle erfaringer og opbygge venskaber. De store haveforeningsområder i byen kunne dog også stå i vejen for en anden type boligudvikling.		Betydningen af haveforeningerne for byboere er flerfoldig. For det første tilbyder de en mulighed for at komme tættere på naturen og dyrke egne afgrøder, hvilket bidrager til et mere bæredygtigt og selvforsynende samfund. Derudover fungerer haveforeningerne som sociale samlingspunkter, hvor naboer kan mødes, udveksle erfaringer og opbygge venskaber. De store haveforeningsområder i byen kunne dog også stå i vejen for en anden type boligudvikling.

	I Aarhus blev mange områder med havelodder med tiden inddraget til ny byudvikling. Den stigende efterspørgsel efter boliger medførte, at byen af nødvendighed måtte udvide sine grænser og benytte sig af tidligere haveforeningsområder til nybyggeri. Dette medførte naturligt en reduktion i antallet af haveforeninger i det centrale Aarhus og betød dermed, at andelen af grønne områder i byerne faldt betydeligt. I nogle tilfælde var der dog også krav om om udlægning af nye haveparceller, så snart de andre var blevet inddraget i byudviklingens navn.		I Aarhus blev mange områder med havelodder med tiden inddraget til ny byudvikling. Den stigende efterspørgsel efter boliger medførte, at byen af nødvendighed måtte udvide sine grænser og benytte sig af tidligere haveforeningsområder til nybyggeri. Dette medførte naturligt en reduktion i antallet af haveforeninger i det centrale Aarhus og betød dermed, at andelen af grønne områder i byerne faldt betydeligt. I nogle tilfælde var der dog også krav om om udlægning af nye haveparceller, så snart de andre var blevet inddraget i byudviklingens navn. Ved nyudlægningen tilstræbtes det fra [[Stadsingeniørens Kontor]]], at flytte nye haver så langt ud fra centrum, at de måtte påregnes at have en rimelig levetid. Disse grunde, der som regel var mere end 600 m2, blev ofte lagt i et på forhånd besluttet vejnet hvorefter de med stor sandsynlighed kunne gøres byggemodne.

	Ikke desto mindre blev der anlagt haveforeninger i såkaldte ’overgangsbebyggelser’ før og efter Anden Verdenskrig. De lå i områder, der var udlagt til parcelhuskvarterer og havde fået etableret gadenet, men hvor byggemodningen gik så langsomt, at haveforeningerne tog plads i mellemtiden. I 1960’erne var der endnu sådanne haveforeninger tilbage i Haslegården og Haslevænget.		Ikke desto mindre blev der anlagt haveforeninger i såkaldte ’overgangsbebyggelser’ før og efter Anden Verdenskrig. De lå i områder, der var udlagt til parcelhuskvarterer og havde fået etableret gadenet, men hvor byggemodningen gik så langsomt, at haveforeningerne tog plads i mellemtiden. I 1960’erne var der endnu sådanne haveforeninger tilbage i Haslegården og Haslevænget.

← Ældre version		Versionen fra 6. nov. 2025, 13:49
Linje 1:		Linje 1:
	[[Fil:Haveforeningerne bakkevang og vesterled sylvest nks 05686 d.jpg\|350px\|thumb\|right\|Haveforeningerne Bakkevang og Vesterled ved Åby i det vestlige Aarhus.<br> Kilde: Sylvest Jensen Luftfoto, Det Kgl. Bibliotek.]]		[[Fil:Haveforeningerne bakkevang og vesterled sylvest nks 05686 d.jpg\|350px\|thumb\|right\|Haveforeningerne Bakkevang og Vesterled ved Åby i det vestlige Aarhus.<br> Kilde: Sylvest Jensen Luftfoto, Det Kgl. Bibliotek.]]
	'''Haveforeninger i Aarhus Kommune''' er en detaljeret oversigt over byens mange haveforeninger - kommunale såvel som private. Oversigtskortet indeholder grønt-markerede områder der er kommunale haveforeninger, mens den tilstødende liste er delt op i to sektioner for henholdsvis kommunale og private haveforeninger i byen.		'''Haveforeninger i Aarhus Kommune''' er en detaljeret oversigt over byens mange haveforeninger - kommunale såvel som private. Oversigtskortet indeholder grønt-markerede områder, der er kommunale haveforeninger, mens den tilstødende liste er delt op i to sektioner for henholdsvis kommunale og private haveforeninger i byen.

	En opgørelse fra 2021 viste at der i [[Aarhus Kommune]] var ~~3.800~~ kolonihaver, hvoraf de 3000 lå på kommunal jord udlejet til kolonihaveforbundet og tre individuelle foreninger. Borgere med interesse for at anskaffe sig en kolonihave må i de fleste tilfælde væbne sig med tålmodighed, da de fleste haveforeninger benytter sig af ventelister man skal skrive sig op på før man eventuelt kan få tildelt et havelod.		En opgørelse fra 2021 viste, at der i [[Aarhus Kommune]] var 3800 kolonihaver, hvoraf de 3000 lå på kommunal jord udlejet til kolonihaveforbundet og tre individuelle foreninger. Borgere med interesse for at anskaffe sig en kolonihave må i de fleste tilfælde væbne sig med tålmodighed, da de fleste haveforeninger benytter sig af ventelister, man skal skrive sig op på, før man eventuelt kan få tildelt en havelod.

	=== Haveforeningens historie og funktion i Aarhus ===		=== Haveforeningens historie og funktion i Aarhus ===
	Haveforeningernes opståen i Aarhus kan spores tilbage til 1820'erne, hvor forløberne til de første kolonihaver, [[Frihaver i Aarhus\|frihaverne]], blev udlagt til folk af fattige kår. Ikke lang tid derefter begyndte industrialiseringen og urbaniseringen at tage fart i Danmark. Som en reaktion på trængsel og dårlige levevilkår i byerne opstod ~~ideen~~ om at tilbyde byboere et fristed udformet som små private haver uden for byens travlhed. I modsætning til frihaverne var kolonihaverne anderledes, fordi havebrugerne betalte en lejeafgift for brug af ~~haveloddet~~. Kolonihaverne blev en slags fritidsaktivitet for både middel- og arbejderklassen, der stod i modsætning til det hektiske moderne industrisamfund, der forandrede landet i samme tidsperiode.		Haveforeningernes opståen i Aarhus kan spores tilbage til 1820'erne, hvor forløberne til de første kolonihaver - [[Frihaver i Aarhus\|frihaverne]] - blev udlagt til folk af fattige kår. Ikke lang tid derefter begyndte industrialiseringen og urbaniseringen at tage fart i Danmark. Som en reaktion på trængsel og dårlige levevilkår i byerne opstod idéen om at tilbyde byboere et fristed udformet som små private haver uden for byens travlhed. I modsætning til frihaverne var kolonihaverne anderledes, fordi havebrugerne betalte en lejeafgift for brug af havelodden. Kolonihaverne blev en slags fritidsaktivitet for både middel- og arbejderklassen, der stod i modsætning til det hektiske moderne industrisamfund, der forandrede landet i samme tidsperiode.

	De første egentlige lejehaver fik Aarhus i 1870'erne i den nordlige ende af [[Sjællandsgade]], men det var især i første halvdel af 1900-tallet, at der rigtig kom gang i etableringen af haveforeninger, hvoraf flere ~~til stadighed~~ eksisterer den dag i dag.		De første egentlige lejehaver fik Aarhus i 1870'erne i den nordlige ende af [[Sjællandsgade]], men det var især i første halvdel af 1900-tallet, at der rigtig kom gang i etableringen af haveforeninger, hvoraf flere eksisterer den dag i dag.

	Aarhus Kolonihaveforbund blev stiftet den 9. februar 1918, og lagde grunden til en fællesledelse, der på det bredest mulige grundlag kunne tale kolonihavefolkets sag. Det administrative udgangspunkt for mange af de nyetablerede haveforeninger i byen var en lejekontrakt mellem Aarhus Kommune og den 3. kreds af kolonihaveforbundet. Lejekontrakten indeholdt som oftest nærmere information om områdets afgrænsning og anvendelse samt kontraktens løbetid og lejeafgiftens størrelse. Desuden skulle det fastslås, hvilke type bygninger der måtte opføres, og hvilke ordensbestemmelser der blev gjort gældende for det pågældende haveområde.		Aarhus Kolonihaveforbund blev stiftet den 9. februar 1918 og lagde grunden til en fællesledelse, der på det bredest mulige grundlag kunne tale kolonihavefolkets sag. Det administrative udgangspunkt for mange af de nyetablerede haveforeninger i byen var en lejekontrakt mellem Aarhus Kommune og den 3. kreds af kolonihaveforbundet. Lejekontrakten indeholdt som oftest nærmere information om områdets afgrænsning og anvendelse samt kontraktens løbetid og lejeafgiftens størrelse. Desuden skulle det fastslås, hvilke type bygninger der måtte opføres, og hvilke ordensbestemmelser der blev gjort gældende for det pågældende haveområde.

	De mange haveforeninger blev etableret med det formål at give byboerne mulighed for at dyrke grøntsager, nyde naturen og skabe et fællesskab med ligesindede. Med tiden udviklede haveforeningerne sig til små oaser af ro og grønne omgivelser midt i byen, hvor folk kunne slappe af og komme væk fra hverdagens stress og jag.		De mange haveforeninger blev etableret med det formål at give byboerne mulighed for at dyrke grøntsager, nyde naturen og skabe et fællesskab med ligesindede. Med tiden udviklede haveforeningerne sig til små oaser af ro og grønne omgivelser midt i byen, hvor folk kunne slappe af og komme væk fra hverdagens stress og jag.
Linje 15:		Linje 15:
	Betydningen af haveforeningerne for byboere er flerfoldig. For det første tilbyder de en mulighed for at komme tættere på naturen og dyrke egne afgrøder, hvilket bidrager til et mere bæredygtigt og selvforsynende samfund. Derudover fungerer haveforeningerne som sociale samlingspunkter, hvor naboer kan mødes, udveksle erfaringer og opbygge venskaber. De store haveforeningsområder i byen kunne dog også stå i vejen for en anden type boligudvikling.		Betydningen af haveforeningerne for byboere er flerfoldig. For det første tilbyder de en mulighed for at komme tættere på naturen og dyrke egne afgrøder, hvilket bidrager til et mere bæredygtigt og selvforsynende samfund. Derudover fungerer haveforeningerne som sociale samlingspunkter, hvor naboer kan mødes, udveksle erfaringer og opbygge venskaber. De store haveforeningsområder i byen kunne dog også stå i vejen for en anden type boligudvikling.

	I Aarhus blev mange områder med havelodder med tiden inddraget til ny byudvikling. Den stigende efterspørgsel efter boliger medførte, at byen af nødvendighed måtte udvide sine grænser og benytte sig af tidligere haveforeningsområder til nybyggeri. Dette medførte naturligt en reduktion i antallet af haveforeninger i det centrale Aarhus og betød dermed, at andelen af grønne områder i byerne faldt betydeligt. I nogle tilfælde var der dog også krav om om udlægning af nye haveparceller, så snart de andre var blevet inddraget i byudviklingens navn. Ved nyudlægningen tilstræbtes det fra [[Stadsingeniørens Kontor]], at flytte nye haver så langt ud fra centrum, at de måtte påregnes at have en rimelig levetid. Disse grunde, der som regel var mere end 600 m2, blev ofte lagt i et på forhånd besluttet vejnet hvorefter de over tid forventedes at kunne gøres byggemodne - når kvarteret vel at mærke var klar til det.		I Aarhus blev mange områder med havelodder med tiden inddraget til ny byudvikling. Den stigende efterspørgsel efter boliger medførte, at byen af nødvendighed måtte udvide sine grænser og benytte sig af tidligere haveforeningsområder til nybyggeri. Dette medførte naturligt en reduktion i antallet af haveforeninger i det centrale Aarhus og betød dermed, at andelen af grønne områder i byerne faldt betydeligt. I nogle tilfælde var der dog også krav om om udlægning af nye haveparceller, så snart de andre var blevet inddraget i byudviklingens navn. Ved nyudlægningen tilstræbtes det fra [[Stadsingeniørens Kontor]], at flytte nye haver så langt ud fra centrum, at de måtte påregnes at have en rimelig levetid. Disse grunde, der som regel var mere end 600 m<sup>2</sup>, blev ofte lagt i et på forhånd besluttet vejnet hvorefter de over tid forventedes at kunne gøres byggemodne - når kvarteret vel at mærke var klar til det.

	Ikke desto mindre blev der anlagt haveforeninger i såkaldte ’overgangsbebyggelser’ før og efter Anden Verdenskrig. De lå i områder, der var udlagt til parcelhuskvarterer og havde fået etableret gadenet, men hvor byggemodningen gik så langsomt, at haveforeningerne tog plads i mellemtiden. I 1960’erne var der endnu sådanne haveforeninger tilbage i [[Haslegården]] og [[Haslevænget]].		Ikke desto mindre blev der anlagt haveforeninger i såkaldte ’overgangsbebyggelser’ før og efter Anden Verdenskrig. De lå i områder, der var udlagt til parcelhuskvarterer og havde fået etableret gadenet, men hvor byggemodningen gik så langsomt, at haveforeningerne tog plads i mellemtiden. I 1960’erne var der endnu sådanne haveforeninger tilbage i [[Haslegården]] og [[Haslevænget]].

	Fra 1946 til 1964 reduceredes det samlede omfang af kolonihaveområder i Storaarhus betragteligt fra 326 ha til 257 ha, og antallet af havelodder faldt i samme periode fra ~~6.113~~ til ~~4.459~~. Ca. ~~3.200~~ af de resterende haver var i 1964 anlagt på kommunal jord (fra Aarhus Kommune og tilstødende kommuner). En undersøgelse viste i 1964, at hovedparten af aarhusianske kolonihaveejere overvejende var gifte personer, hvoraf der var en forholdsvis stor andel af ældre arbejdere med jævne indkomster. Den viste også, at mellem 42 og 76 i Storaarhuskommunerne havde varigt sommerophold i haverne. Haverne lå tæt ved folks faste bopæl, og halvdelen af havebrugerne havde højst 2 km fra bolig til have og kun en femtedel mere end 3 km. Haverne var i gennemsnit ca. 567 ~~kvadratmeter~~ brutto og cirka 400-500 ~~kvadratmeter~~ netto.		Fra 1946 til 1964 reduceredes det samlede omfang af kolonihaveområder i Storaarhus betragteligt fra 326 ha til 257 ha, og antallet af havelodder faldt i samme periode fra 6113 til 4459. Ca. 3200 af de resterende haver var i 1964 anlagt på kommunal jord (fra Aarhus Kommune og tilstødende kommuner). En undersøgelse viste i 1964, at hovedparten af aarhusianske kolonihaveejere overvejende var gifte personer, hvoraf der var en forholdsvis stor andel af ældre arbejdere med jævne indkomster. Den viste også, at mellem 42 og 76 i Storaarhuskommunerne havde varigt sommerophold i haverne. Haverne lå tæt ved folks faste bopæl, og halvdelen af havebrugerne havde højst to km fra bolig til have og kun en femtedel mere end tre km. Haverne var i gennemsnit ca. 567 m<sup>2</sup> brutto og cirka 400-500 m<sup>2</sup> netto.

	På trods af at byens udvikling har ført til færre kolonihaver, står haveforeningerne stadig som vigtige fristeder for mange byboere. Havelodderne kan være med til at bidrage til en forbedret livskvalitet, fremme bæredygtighed og skabe et socialt fællesskab blandt byens indbyggere. Mange af de tilbageværende haveforeninger er højt værdsat og er på sin egen vis blevet integreret som nye grønne områder i en by, der bliver mere tæt og vokser opad. Dermed kan byboerne fortsat ~~kan~~ nyde godt af naturen og fællesskabet, som disse foreninger tilbyder.		På trods af, at byens udvikling har ført til færre kolonihaver, står haveforeningerne stadig som vigtige fristeder for mange byboere. Havelodderne kan være med til at bidrage til en forbedret livskvalitet, fremme bæredygtighed og skabe et socialt fællesskab blandt byens indbyggere. Mange af de tilbageværende haveforeninger er højt værdsat og er på sin egen vis blevet integreret som nye grønne områder i en by, der bliver mere tæt og vokser opad. Dermed kan byboerne fortsat nyde godt af naturen og fællesskabet, som disse foreninger tilbyder.

	== Oversigtskort - Haveforeninger på kommunal jord ==		== Oversigtskort - Haveforeninger på kommunal jord ==