Hasle Skole - Versionshistorie

Hemik med 13. okt. 2025, 11:01

2025-10-13T11:01:10Z

← Ældre version		Versionen fra 13. okt. 2025, 13:01
Linje 7:		Linje 7:
	}}</div>		}}</div>

	Løbedegnen fra latinskolen i det nærliggende ~~Århus~~ blev for ~~Hasles~~ vedkommende afløst af en fastboende degn i 1724. Niels Isachsen Schanderborg, der som sædedegn fik ansvaret for menighederne i ikke alene Hasle, men også i annekssognene Skejby og Lisbjerg, skulle udover sine kirkelige opgaver varetage hvervet som skoleholder i sit hjemsogn samt for børnene i Åby. I Skejby og Lisbjerg måtte sognefolkene selv sørge for på den ene eller den anden måde at få børnene oplært.		Løbedegnen fra latinskolen i det nærliggende Aarhus blev for [[Hasle]]s vedkommende afløst af en fastboende degn i 1724. Niels Isachsen Schanderborg, der som sædedegn fik ansvaret for menighederne i ikke alene Hasle, men også i annekssognene [[Skejby]] og [[Lisbjerg]], skulle udover sine kirkelige opgaver varetage hvervet som skoleholder i sit hjemsogn samt for børnene i [[Åby]]. I Skejby og Lisbjerg måtte sognefolkene selv sørge for på den ene eller den anden måde at få børnene oplært.

	Schanderborg var ved sin tiltræden i Hasle en ung mand på 24 år, netop dimitteret som student fra Århus Skole. Det skulle gå ham ilde. Utilfredsheden med degnen ulmede længe, og i 1742 brød den med fire gårdmænds klage til stiftsprovsten ud i lys lue. Fra ~~Århus~~ gik sagen til København, og Christian 6. lod Schanderborg arrestere. Ved retten fandt man degnen skyldig, men han var død forinden. I Århus Domsogns kirkebog står der: "Død 11. nov. 1743 Niels Isachsen, elendig og fattig. Beg.(ravet) på domkirkens kirkegård." Hvor løbedegnene og Hasles første sædedegn underviste deres elever, ~~ved~~ man ikke. Med festligholdelsen af 250 ~~års jubilæet~~ 4. december 1993 markerede Hasle Skole, at på denne dag i 1743 blev den først kendte skolebygning taget i brug, samtidig med at Balthazar Lagesen som ny degn efter Schanderborg blev indsat i det embede, hvortil han var kaldet. Det var sognets største jordbesidder, godsejer [[Johan Arentsen Althalt (1635-1728)]] til [[Lyngbygård]], som i henhold til skoleforordningen af 1739 forestod opførelsen af skolehuset i Hasle. Det har ligget på Viborgvejens østside, lige syd for kirken og lidt vest for den nuværende skole.		Schanderborg var ved sin tiltræden i Hasle en ung mand på 24 år, netop dimitteret som student fra Århus Skole. Det skulle gå ham ilde. Utilfredsheden med degnen ulmede længe, og i 1742 brød den - med fire gårdmænds klage til stiftsprovsten - ud i lys lue. Fra Aarhus gik sagen til København, og Christian 6. lod Schanderborg arrestere. Ved retten fandt man degnen skyldig, men han var død forinden. I Århus Domsogns kirkebog står der: "''Død 11. nov. 1743 Niels Isachsen, elendig og fattig. Beg.[ravet] på domkirkens kirkegård.''" Hvor løbedegnene og Hasles første sædedegn underviste deres elever, véd man ikke. Med festligholdelsen af 250-årsjubilæet den 4. december 1993 markerede Hasle Skole, at på denne dag i 1743 blev den først kendte skolebygning taget i brug, samtidig med at Balthazar Lagesen som ny degn efter Schanderborg blev indsat i det embede, hvortil han var kaldet. Det var sognets største jordbesidder, godsejer [[Johan Arentsen Althalt (1635-1728)\|Johan Arentsen Althalt]] til [[Lyngbygård]], som i henhold til skoleforordningen af 1739 forestod opførelsen af skolehuset i Hasle. Det har ligget på Viborgvejens østside, lige syd for kirken og lidt vest for den nuværende skole.

	Hasle var i disse tider den af oplandets landsbyer, som lå ~~Århus~~ nærmest, men langt frem i tiden forblev den sig selv og var kun i ringe grad påvirket af at være nabo til den store købstad. Forholdene forblev landlige og på skoleområdet i mange henseender utilstrækkelige, også efter skoleloven af 1814. Den gamle skole fra ~~1740´rne~~ var i almindelighed dårlig vedligeholdt, og lærernes adfærd gav ofte anledning til kritik. I 1813 siges det således om skolen, at "den er mørk og skidden samt uværdig sin bestemmelse". Der skulle alligevel gå næsten et halvt århundrede, før man i 1859 besluttede sig for at bygge nyt. Det blev til den "røde" skole, som, beliggende der hvor inspektørboligen er i dag, fungerede indtil endnu en ny skole stod færdig i 1917, hvorefter den frem til slutningen af ~~1940´rne~~ benyttedes som overlærerbolig. 1917-skolen, som var tegnet af arkitekt S. Knudsen Sørensen (andre arkitekter, bl.a. Peter J. Vedel, Ali Rasmussen og Th. Bang Thermansen, skulle i senere udbygningsfaser komme til), forlængedes i 1929 mod øst, og hermed indledtes striben af udvidelser, som sluttelig resulterede i det meget omfattende skolekompleks, der i dag opleves som en klynge af større og mindre huse beliggende mellem Viborgvej og Herredsvej.		Hasle var i disse tider den af oplandets landsbyer, som lå Aarhus nærmest, men langt frem i tiden forblev den sig selv og var kun i ringe grad påvirket af at være nabo til den store købstad. Forholdene forblev landlige og på skoleområdet i mange henseender utilstrækkelige, også efter skoleloven af 1814. Den gamle skole fra 1740'rne var i almindelighed dårlig vedligeholdt, og lærernes adfærd gav ofte anledning til kritik. I 1813 siges det således om skolen, at "''den er mørk og skidden samt uværdig sin bestemmelse''". Der skulle alligevel gå næsten et halvt århundrede, før man i 1859 besluttede sig for at bygge nyt. Det blev til den 'røde' skole, som - beliggende der hvor inspektørboligen er i dag - fungerede indtil endnu en ny skole stod færdig i 1917, hvorefter den frem til slutningen af 1940'erne benyttedes som overlærerbolig. 1917-skolen, som var tegnet af arkitekt S. Knudsen Sørensen (andre arkitekter, bl.a. Peter J. Vedel, Ali Rasmussen og Th. Bang Thermansen, skulle i senere udbygningsfaser komme til), forlængedes i 1929 mod øst, og hermed indledtes striben af udvidelser, som sluttelig resulterede i det meget omfattende skolekompleks, der i dag opleves som en klynge af større og mindre huse beliggende mellem Viborgvej og Herredsvej.

	Udbygningen i 1940 med en skole- og gymnastiksalsfløj mod Herredsvej var markant og indvarslede nye tider. ~~Århus~~ var rykket nærmere, og det købstadordnede skolevæsen med den ~~7-klassede~~ skole blev indført. Mellem- og realskolen kom til ti år senere, i 1950. Anders Pihlkjær gjorde det meste af denne udvikling med. Først som enelærer fra 1911 til 1922, derefter som førstelærer i 18 år, for til sidst at slutte som overlærer fra 1940 til 1943. Til at begynde med havde han ansvaret for 38 børn; da han gik af, var antallet af elever steget til det firdobbelte. Da Pihlkjær forlod skolen, var tyskerne på vej ind. Først indlogerede de sig i de ældre dele af skolen, fra årsskiftet 1944/45 beslaglagde de alt, og skolegangen måtte forlægges til Haslegårdens hovedbygning. Af en eller anden grund lod tyskerne et par måneder før befrielsen skolen male sort, og gulstensbygningerne fra 1940 blev aldrig helt sig selv igen. Den sorte farve kunne ikke fjernes, der måtte males nyt ovenpå, og den "hvide" skole kom til verden.		Udbygningen i 1940 med en skole- og gymnastiksalsfløj mod Herredsvej var markant og indvarslede nye tider. Aarhus var rykket nærmere, og det købstadordnede skolevæsen med den syvklassede skole blev indført. Mellem- og realskolen kom til ti år senere - i 1950. Anders Pihlkjær gjorde det meste af denne udvikling med. Først som enelærer fra 1911 til 1922, derefter som førstelærer i 18 år, for til sidst at slutte som overlærer fra 1940 til 1943. Til at begynde med havde han ansvaret for 38 børn; da han gik af, var antallet af elever steget til det firdobbelte. Da Pihlkjær forlod skolen, var tyskerne på vej ind. Først indlogerede de sig i de ældre dele af skolen, fra årsskiftet 1944/45 beslaglagde de alt, og skolegangen måtte forlægges til Haslegårdens hovedbygning. Af en eller anden grund lod tyskerne et par måneder før befrielsen skolen male sort, og gulstensbygningerne fra 1940 blev aldrig helt sig selv igen. Den sorte farve kunne ikke fjernes, der måtte males nyt ovenpå, og den 'hvide' skole kom til verden.

	Elevtallet steg efter krigen til et niveau på mellem ~~seks~~ og ~~syv hundrede~~, det ~~kulminrede~~ i ~~70´rne~~ med omkring ~~tusinde~~ for derefter på ny at falde til 633 elever fra børnehaveklasse til 10. klasse med 139 børn tilmeldt skolefritidsordningen ved årsskiftet 1999/2000. [[Ellekærskolen]] på Jernaldervej, som skulle aflaste Hasle Skole, blev taget i brug i skoleåret 1973/74 og var fuldt udbygget fra og med skoleåret 1979/80. Planer om en skole ved Herredsvej ~~stilledes~~ i bero allerede 1973.		Elevtallet steg efter krigen til et niveau på mellem 600 og 700, det kulminerede i 1970'erne med omkring 1000 for derefter på ny at falde til 633 elever fra børnehaveklasse til 10. klasse med 139 børn tilmeldt skolefritidsordningen ved årsskiftet 1999/2000. I skoleåret 2023/24 gik der 712 elever i 0. til 9. klasse på Hasle Skole.

			[[Ellekærskolen]] på Jernaldervej, som skulle aflaste Hasle Skole, blev taget i brug i skoleåret 1973/74 og var fuldt udbygget fra og med skoleåret 1979/80. Planer om en skole ved Herredsvej blev stillet i bero allerede i 1973.

Balthasar med 16. jan. 2025, 11:34

2025-01-16T11:34:10Z

← Ældre version		Versionen fra 16. jan. 2025, 13:34
Linje 26:		Linje 26:
	[[Kategori: Det 19. århundrede]]		[[Kategori: Det 19. århundrede]]
	[[Kategori: Det 20. århundrede]]		[[Kategori: Det 20. århundrede]]

	~~<mapframe text="" width=350 height=200 zoom=15 latitude=56.169300 longitude=10.163680>~~
	{
	~~"type": "Feature",~~
	~~"geometry": { "type": "Point", "coordinates": [10.163680, 56.169300] },~~
	~~"properties": {~~
	~~"marker-symbol": "marker",~~
	~~"marker-size": "medium",~~
	~~"marker-color": "0050d0"~~
	}
	}
	~~</mapframe>~~

Uffe: fjernede gamle koordinator og putter map i toppen

2024-01-26T11:17:59Z

fjernede gamle koordinator og putter map i toppen

← Ældre version		Versionen fra 26. jan. 2024, 13:17
Linje 1:		Linje 1:
			<div class="tright">{{#display_map:
			56.1690675419792, 10.163122909232197~Hasle Skole;
			\|width=378
			\|height=200
			\|zoom=15
			\|align=right
			}}</div>

	Løbedegnen fra latinskolen i det nærliggende Århus blev for Hasles vedkommende afløst af en fastboende degn i 1724. Niels Isachsen Schanderborg, der som sædedegn fik ansvaret for menighederne i ikke alene Hasle, men også i annekssognene Skejby og Lisbjerg, skulle udover sine kirkelige opgaver varetage hvervet som skoleholder i sit hjemsogn samt for børnene i Åby. I Skejby og Lisbjerg måtte sognefolkene selv sørge for på den ene eller den anden måde at få børnene oplært.		Løbedegnen fra latinskolen i det nærliggende Århus blev for Hasles vedkommende afløst af en fastboende degn i 1724. Niels Isachsen Schanderborg, der som sædedegn fik ansvaret for menighederne i ikke alene Hasle, men også i annekssognene Skejby og Lisbjerg, skulle udover sine kirkelige opgaver varetage hvervet som skoleholder i sit hjemsogn samt for børnene i Åby. I Skejby og Lisbjerg måtte sognefolkene selv sørge for på den ene eller den anden måde at få børnene oplært.

MiaGulvadJørgensen: Text replacement - "Johan Arentsen Althalt (1635-1725)" to "Johan Arentsen Althalt (1635-1728)"

2022-11-29T10:04:10Z

Text replacement - "Johan Arentsen Althalt (1635-1725)" to "Johan Arentsen Althalt (1635-1728)"

← Ældre version		Versionen fra 29. nov. 2022, 12:04
Linje 1:		Linje 1:
	Løbedegnen fra latinskolen i det nærliggende Århus blev for Hasles vedkommende afløst af en fastboende degn i 1724. Niels Isachsen Schanderborg, der som sædedegn fik ansvaret for menighederne i ikke alene Hasle, men også i annekssognene Skejby og Lisbjerg, skulle udover sine kirkelige opgaver varetage hvervet som skoleholder i sit hjemsogn samt for børnene i Åby. I Skejby og Lisbjerg måtte sognefolkene selv sørge for på den ene eller den anden måde at få børnene oplært.		Løbedegnen fra latinskolen i det nærliggende Århus blev for Hasles vedkommende afløst af en fastboende degn i 1724. Niels Isachsen Schanderborg, der som sædedegn fik ansvaret for menighederne i ikke alene Hasle, men også i annekssognene Skejby og Lisbjerg, skulle udover sine kirkelige opgaver varetage hvervet som skoleholder i sit hjemsogn samt for børnene i Åby. I Skejby og Lisbjerg måtte sognefolkene selv sørge for på den ene eller den anden måde at få børnene oplært.

	Schanderborg var ved sin tiltræden i Hasle en ung mand på 24 år, netop dimitteret som student fra Århus Skole. Det skulle gå ham ilde. Utilfredsheden med degnen ulmede længe, og i 1742 brød den med fire gårdmænds klage til stiftsprovsten ud i lys lue. Fra Århus gik sagen til København, og Christian 6. lod Schanderborg arrestere. Ved retten fandt man degnen skyldig, men han var død forinden. I Århus Domsogns kirkebog står der: "Død 11. nov. 1743 Niels Isachsen, elendig og fattig. Beg.(ravet) på domkirkens kirkegård." Hvor løbedegnene og Hasles første sædedegn underviste deres elever, ved man ikke. Med festligholdelsen af 250 års jubilæet 4. december 1993 markerede Hasle Skole, at på denne dag i 1743 blev den først kendte skolebygning taget i brug, samtidig med at Balthazar Lagesen som ny degn efter Schanderborg blev indsat i det embede, hvortil han var kaldet. Det var sognets største jordbesidder, godsejer [[Johan Arentsen Althalt (1635-~~1725~~)]] til [[Lyngbygård]], som i henhold til skoleforordningen af 1739 forestod opførelsen af skolehuset i Hasle. Det har ligget på Viborgvejens østside, lige syd for kirken og lidt vest for den nuværende skole.		Schanderborg var ved sin tiltræden i Hasle en ung mand på 24 år, netop dimitteret som student fra Århus Skole. Det skulle gå ham ilde. Utilfredsheden med degnen ulmede længe, og i 1742 brød den med fire gårdmænds klage til stiftsprovsten ud i lys lue. Fra Århus gik sagen til København, og Christian 6. lod Schanderborg arrestere. Ved retten fandt man degnen skyldig, men han var død forinden. I Århus Domsogns kirkebog står der: "Død 11. nov. 1743 Niels Isachsen, elendig og fattig. Beg.(ravet) på domkirkens kirkegård." Hvor løbedegnene og Hasles første sædedegn underviste deres elever, ved man ikke. Med festligholdelsen af 250 års jubilæet 4. december 1993 markerede Hasle Skole, at på denne dag i 1743 blev den først kendte skolebygning taget i brug, samtidig med at Balthazar Lagesen som ny degn efter Schanderborg blev indsat i det embede, hvortil han var kaldet. Det var sognets største jordbesidder, godsejer [[Johan Arentsen Althalt (1635-1728)]] til [[Lyngbygård]], som i henhold til skoleforordningen af 1739 forestod opførelsen af skolehuset i Hasle. Det har ligget på Viborgvejens østside, lige syd for kirken og lidt vest for den nuværende skole.

	Hasle var i disse tider den af oplandets landsbyer, som lå Århus nærmest, men langt frem i tiden forblev den sig selv og var kun i ringe grad påvirket af at være nabo til den store købstad. Forholdene forblev landlige og på skoleområdet i mange henseender utilstrækkelige, også efter skoleloven af 1814. Den gamle skole fra 1740´rne var i almindelighed dårlig vedligeholdt, og lærernes adfærd gav ofte anledning til kritik. I 1813 siges det således om skolen, at "den er mørk og skidden samt uværdig sin bestemmelse". Der skulle alligevel gå næsten et halvt århundrede, før man i 1859 besluttede sig for at bygge nyt. Det blev til den "røde" skole, som, beliggende der hvor inspektørboligen er i dag, fungerede indtil endnu en ny skole stod færdig i 1917, hvorefter den frem til slutningen af 1940´rne benyttedes som overlærerbolig. 1917-skolen, som var tegnet af arkitekt S. Knudsen Sørensen (andre arkitekter, bl.a. Peter J. Vedel, Ali Rasmussen og Th. Bang Thermansen, skulle i senere udbygningsfaser komme til), forlængedes i 1929 mod øst, og hermed indledtes striben af udvidelser, som sluttelig resulterede i det meget omfattende skolekompleks, der i dag opleves som en klynge af større og mindre huse beliggende mellem Viborgvej og Herredsvej.		Hasle var i disse tider den af oplandets landsbyer, som lå Århus nærmest, men langt frem i tiden forblev den sig selv og var kun i ringe grad påvirket af at være nabo til den store købstad. Forholdene forblev landlige og på skoleområdet i mange henseender utilstrækkelige, også efter skoleloven af 1814. Den gamle skole fra 1740´rne var i almindelighed dårlig vedligeholdt, og lærernes adfærd gav ofte anledning til kritik. I 1813 siges det således om skolen, at "den er mørk og skidden samt uværdig sin bestemmelse". Der skulle alligevel gå næsten et halvt århundrede, før man i 1859 besluttede sig for at bygge nyt. Det blev til den "røde" skole, som, beliggende der hvor inspektørboligen er i dag, fungerede indtil endnu en ny skole stod færdig i 1917, hvorefter den frem til slutningen af 1940´rne benyttedes som overlærerbolig. 1917-skolen, som var tegnet af arkitekt S. Knudsen Sørensen (andre arkitekter, bl.a. Peter J. Vedel, Ali Rasmussen og Th. Bang Thermansen, skulle i senere udbygningsfaser komme til), forlængedes i 1929 mod øst, og hermed indledtes striben af udvidelser, som sluttelig resulterede i det meget omfattende skolekompleks, der i dag opleves som en klynge af større og mindre huse beliggende mellem Viborgvej og Herredsvej.

MiaGulvadJørgensen med 15. nov. 2022, 14:54

2022-11-15T14:54:14Z

← Ældre version		Versionen fra 15. nov. 2022, 16:54
Linje 1:		Linje 1:
	Løbedegnen fra latinskolen i det nærliggende Århus blev for Hasles vedkommende afløst af en fastboende degn i 1724. Niels Isachsen Schanderborg, der som sædedegn fik ansvaret for menighederne i ikke alene Hasle, men også i annekssognene Skejby og Lisbjerg, skulle udover sine kirkelige opgaver varetage hvervet som skoleholder i sit hjemsogn samt for børnene i Åby. I Skejby og Lisbjerg måtte sognefolkene selv sørge for på den ene eller den anden måde at få børnene oplært.		Løbedegnen fra latinskolen i det nærliggende Århus blev for Hasles vedkommende afløst af en fastboende degn i 1724. Niels Isachsen Schanderborg, der som sædedegn fik ansvaret for menighederne i ikke alene Hasle, men også i annekssognene Skejby og Lisbjerg, skulle udover sine kirkelige opgaver varetage hvervet som skoleholder i sit hjemsogn samt for børnene i Åby. I Skejby og Lisbjerg måtte sognefolkene selv sørge for på den ene eller den anden måde at få børnene oplært.

	Schanderborg var ved sin tiltræden i Hasle en ung mand på 24 år, netop dimitteret som student fra Århus Skole. Det skulle gå ham ilde. Utilfredsheden med degnen ulmede længe, og i 1742 brød den med fire gårdmænds klage til stiftsprovsten ud i lys lue. Fra Århus gik sagen til København, og Christian 6. lod Schanderborg arrestere. Ved retten fandt man degnen skyldig, men han var død forinden. I Århus Domsogns kirkebog står der: "Død 11. nov. 1743 Niels Isachsen, elendig og fattig. Beg.(ravet) på domkirkens kirkegård." Hvor løbedegnene og Hasles første sædedegn underviste deres elever, ved man ikke. Med festligholdelsen af 250 års jubilæet 4. december 1993 markerede Hasle Skole, at på denne dag i 1743 blev den først kendte skolebygning taget i brug, samtidig med at Balthazar Lagesen som ny degn efter Schanderborg blev indsat i det embede, hvortil han var kaldet. Det var sognets største jordbesidder, godsejer Johan ~~Arent~~ Althalt til [[Lyngbygård]], som i henhold til skoleforordningen af 1739 forestod opførelsen af skolehuset i Hasle. Det har ligget på Viborgvejens østside, lige syd for kirken og lidt vest for den nuværende skole.		Schanderborg var ved sin tiltræden i Hasle en ung mand på 24 år, netop dimitteret som student fra Århus Skole. Det skulle gå ham ilde. Utilfredsheden med degnen ulmede længe, og i 1742 brød den med fire gårdmænds klage til stiftsprovsten ud i lys lue. Fra Århus gik sagen til København, og Christian 6. lod Schanderborg arrestere. Ved retten fandt man degnen skyldig, men han var død forinden. I Århus Domsogns kirkebog står der: "Død 11. nov. 1743 Niels Isachsen, elendig og fattig. Beg.(ravet) på domkirkens kirkegård." Hvor løbedegnene og Hasles første sædedegn underviste deres elever, ved man ikke. Med festligholdelsen af 250 års jubilæet 4. december 1993 markerede Hasle Skole, at på denne dag i 1743 blev den først kendte skolebygning taget i brug, samtidig med at Balthazar Lagesen som ny degn efter Schanderborg blev indsat i det embede, hvortil han var kaldet. Det var sognets største jordbesidder, godsejer [[Johan Arentsen Althalt (1635-1725)]] til [[Lyngbygård]], som i henhold til skoleforordningen af 1739 forestod opførelsen af skolehuset i Hasle. Det har ligget på Viborgvejens østside, lige syd for kirken og lidt vest for den nuværende skole.

	Hasle var i disse tider den af oplandets landsbyer, som lå Århus nærmest, men langt frem i tiden forblev den sig selv og var kun i ringe grad påvirket af at være nabo til den store købstad. Forholdene forblev landlige og på skoleområdet i mange henseender utilstrækkelige, også efter skoleloven af 1814. Den gamle skole fra 1740´rne var i almindelighed dårlig vedligeholdt, og lærernes adfærd gav ofte anledning til kritik. I 1813 siges det således om skolen, at "den er mørk og skidden samt uværdig sin bestemmelse". Der skulle alligevel gå næsten et halvt århundrede, før man i 1859 besluttede sig for at bygge nyt. Det blev til den "røde" skole, som, beliggende der hvor inspektørboligen er i dag, fungerede indtil endnu en ny skole stod færdig i 1917, hvorefter den frem til slutningen af 1940´rne benyttedes som overlærerbolig. 1917-skolen, som var tegnet af arkitekt S. Knudsen Sørensen (andre arkitekter, bl.a. Peter J. Vedel, Ali Rasmussen og Th. Bang Thermansen, skulle i senere udbygningsfaser komme til), forlængedes i 1929 mod øst, og hermed indledtes striben af udvidelser, som sluttelig resulterede i det meget omfattende skolekompleks, der i dag opleves som en klynge af større og mindre huse beliggende mellem Viborgvej og Herredsvej.		Hasle var i disse tider den af oplandets landsbyer, som lå Århus nærmest, men langt frem i tiden forblev den sig selv og var kun i ringe grad påvirket af at være nabo til den store købstad. Forholdene forblev landlige og på skoleområdet i mange henseender utilstrækkelige, også efter skoleloven af 1814. Den gamle skole fra 1740´rne var i almindelighed dårlig vedligeholdt, og lærernes adfærd gav ofte anledning til kritik. I 1813 siges det således om skolen, at "den er mørk og skidden samt uværdig sin bestemmelse". Der skulle alligevel gå næsten et halvt århundrede, før man i 1859 besluttede sig for at bygge nyt. Det blev til den "røde" skole, som, beliggende der hvor inspektørboligen er i dag, fungerede indtil endnu en ny skole stod færdig i 1917, hvorefter den frem til slutningen af 1940´rne benyttedes som overlærerbolig. 1917-skolen, som var tegnet af arkitekt S. Knudsen Sørensen (andre arkitekter, bl.a. Peter J. Vedel, Ali Rasmussen og Th. Bang Thermansen, skulle i senere udbygningsfaser komme til), forlængedes i 1929 mod øst, og hermed indledtes striben af udvidelser, som sluttelig resulterede i det meget omfattende skolekompleks, der i dag opleves som en klynge af større og mindre huse beliggende mellem Viborgvej og Herredsvej.

Cjk: Text replacement - "http://www.aakb.dk/ting/object/775100%3A" to "https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D"

2020-06-29T12:52:03Z

Text replacement - "http://www.aakb.dk/ting/object/775100%3A" to "https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D"

← Ældre version		Versionen fra 29. jun. 2020, 14:52
Linje 12:		Linje 12:
	==Litteratur og kilder==		==Litteratur og kilder==
	*Første version af artiklen er skrevet af Henning Spure Nielsen og overført fra Århus Leksikon		*Første version af artiklen er skrevet af Henning Spure Nielsen og overført fra Århus Leksikon
	*Rasmus Bendixen i Århus Stifts Årbøger (bind 60/1967, bind 62/1969) om Hasle Skole [~~http~~://www.aakb.dk/ting/~~object/775100~~%~~3A06683940~~ Bestil materiale]		*Rasmus Bendixen i Århus Stifts Årbøger (bind 60/1967, bind 62/1969) om Hasle Skole [https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D06683940 Bestil materiale]

	[[Kategori: Undervisning & uddannelse]]		[[Kategori: Undervisning & uddannelse]]

Cjk: Text replacement - "{{#coordinates:primary\|(.?)\|(.?)}}" to " { "type": "Feature", "geometry": { "type": "Point", "coordinates": [$2, $1] }, "properties": { "marker-sy...

2019-05-06T12:49:04Z

Text replacement - "{{#coordinates:primary\|(.*?)\|(.*?)}}" to "<mapframe text="" width=350 height=200 zoom=15 latitude=$1 longitude=$2> { "type": "Feature", "geometry": { "type": "Point", "coordinates": [$2, $1] }, "properties": { "marker-sy...

← Ældre version		Versionen fra 6. maj 2019, 14:49
Linje 19:		Linje 19:
	[[Kategori: Det 20. århundrede]]		[[Kategori: Det 20. århundrede]]

	{{#coordinates:~~primary\|~~56.169300~~\|10.163680~~}}		<mapframe text="" width=350 height=200 zoom=15 latitude=56.169300 longitude=10.163680>
			{
			"type": "Feature",
			"geometry": { "type": "Point", "coordinates": [10.163680, 56.169300] },
			"properties": {
			"marker-symbol": "marker",
			"marker-size": "medium",
			"marker-color": "0050d0"
			}
			}
			</mapframe>

Venni sale: /* Litteratur og kilder */

2016-04-11T11:29:08Z

Litteratur og kilder

← Ældre version		Versionen fra 11. apr. 2016, 13:29
Linje 18:		Linje 18:
	[[Kategori: Det 19. århundrede]]		[[Kategori: Det 19. århundrede]]
	[[Kategori: Det 20. århundrede]]		[[Kategori: Det 20. århundrede]]

			{{#coordinates:primary\|56.169300\|10.163680}}

Kittelsen: /* Litteratur og kilder */

2016-03-08T08:16:29Z

Litteratur og kilder

← Ældre version		Versionen fra 8. mar. 2016, 10:16
Linje 15:		Linje 15:

	[[Kategori: Undervisning & uddannelse]]		[[Kategori: Undervisning & uddannelse]]
	~~[[Kategori: Det 20. århundrede]]~~
	[[Kategori: 1660-1814]]		[[Kategori: 1660-1814]]
	[[Kategori: Det 19. århundrede]]		[[Kategori: Det 19. århundrede]]
	[[Kategori: Det 20. århundrede]]		[[Kategori: Det 20. århundrede]]

Kittelsen: /* Litteratur og kilder */

2016-03-08T08:15:57Z

Litteratur og kilder

← Ældre version		Versionen fra 8. mar. 2016, 10:15
Linje 15:		Linje 15:

	[[Kategori: Undervisning & uddannelse]]		[[Kategori: Undervisning & uddannelse]]
			[[Kategori: Det 20. århundrede]]
			[[Kategori: 1660-1814]]
			[[Kategori: Det 19. århundrede]]
			[[Kategori: Det 20. århundrede]]

Hasle Skole - Versionshistorie

Hemik med 13. okt. 2025, 11:01

Balthasar med 16. jan. 2025, 11:34

Uffe: fjernede gamle koordinator og putter map i toppen

MiaGulvadJørgensen: Text replacement - "Johan Arentsen Althalt (1635-1725)" to "Johan Arentsen Althalt (1635-1728)"

MiaGulvadJørgensen med 15. nov. 2022, 14:54

Cjk: Text replacement - "http://www.aakb.dk/ting/object/775100%3A" to "https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D"

Cjk: Text replacement - "{{#coordinates:primary\|(.*?)\|(.*?)}}" to " { "type": "Feature", "geometry": { "type": "Point", "coordinates": [$2, $1] }, "properties": { "marker-sy...

Venni sale: /* Litteratur og kilder */

Kittelsen: /* Litteratur og kilder */

Kittelsen: /* Litteratur og kilder */

Cjk: Text replacement - "{{#coordinates:primary\|(.?)\|(.?)}}" to " { "type": "Feature", "geometry": { "type": "Point", "coordinates": [$2, $1] }, "properties": { "marker-sy...