Hasle - Versionshistorie

JanneMarieBarslev: /* Gårdene og kirken */

2025-11-10T08:19:11Z

Gårdene og kirken

← Ældre version		Versionen fra 10. nov. 2025, 10:19
Linje 30:		Linje 30:
	Til kirken hørte Hasle Præstegård, der indtil 1881 lå i landsbyens midte, syd for landevejen. I udseende adskilte den sig ikke synderligt fra områdets øvrige gårde, som alle var stråtækte, hvidkalkede og af bindingsværk. Gården var blevet opført i 1618, men nedbrændte totalt den 1. oktober 1881. En ny præstegård blev herefter opført syd for [[Ryvej]], men ligesom resten af de gårde, der lå inde i landsbyen Hasles , er præstegården for længst væk i dag.		Til kirken hørte Hasle Præstegård, der indtil 1881 lå i landsbyens midte, syd for landevejen. I udseende adskilte den sig ikke synderligt fra områdets øvrige gårde, som alle var stråtækte, hvidkalkede og af bindingsværk. Gården var blevet opført i 1618, men nedbrændte totalt den 1. oktober 1881. En ny præstegård blev herefter opført syd for [[Ryvej]], men ligesom resten af de gårde, der lå inde i landsbyen Hasles , er præstegården for længst væk i dag.

	På [[Klokkerbakken 100]] findes dog i dag bevaret et gammelt stuehus, opført i 1878 i gule mursten og bindingsværk. Huset er det tidligere stuehus til Turøglegård, der var en af Hasle udflyttergårde.		På [[Klokkerbakken]] [[Klokkerbakken 100\|100]] findes dog i dag bevaret et gammelt stuehus, opført i 1878 i gule mursten og bindingsværk. Huset er det tidligere stuehus til Turøglegård, der var en af Hasle udflyttergårde.

	=== Forstad i udvikling ===		=== Forstad i udvikling ===

JanneMarieBarslev: /* Gårdene og kirken */

2025-11-10T08:18:47Z

Gårdene og kirken

← Ældre version		Versionen fra 10. nov. 2025, 10:18
Linje 28:		Linje 28:
	Udover gårde, lå der i landsbyen [[Hasle Kirke\|byens kirke]], der blev opført på et højdedrag i midten af 1100-tallet af tilhuggede kvadersten i granit. Inde i kirken kan stadig ses nogle smukke relieffer i granit. Blandt andet er kirkens syddør omringet af relieffer som en portalindgang. Her er blandt andet motiver med slanger, løver, samt den korsfæstede Jesus. Kirken havde tidligere også en nordlig dør, men denne er i dag sløjfet.		Udover gårde, lå der i landsbyen [[Hasle Kirke\|byens kirke]], der blev opført på et højdedrag i midten af 1100-tallet af tilhuggede kvadersten i granit. Inde i kirken kan stadig ses nogle smukke relieffer i granit. Blandt andet er kirkens syddør omringet af relieffer som en portalindgang. Her er blandt andet motiver med slanger, løver, samt den korsfæstede Jesus. Kirken havde tidligere også en nordlig dør, men denne er i dag sløjfet.

	Til kirken hørte Hasle Præstegård, der indtil 1881 lå i landsbyens midte, syd for landevejen. I udseende adskilte den sig ikke synderligt fra områdets øvrige gårde, som alle var stråtækte, hvidkalkede og af bindingsværk. Gården var blevet opført i 1618, men nedbrændte totalt den 1. oktober 1881. En ny præstegård blev herefter opført syd for [[Ryvej]], men ligesom resten af Hasles ~~oprindelige gårde~~, er ~~også denne~~ for længst væk i dag.		Til kirken hørte Hasle Præstegård, der indtil 1881 lå i landsbyens midte, syd for landevejen. I udseende adskilte den sig ikke synderligt fra områdets øvrige gårde, som alle var stråtækte, hvidkalkede og af bindingsværk. Gården var blevet opført i 1618, men nedbrændte totalt den 1. oktober 1881. En ny præstegård blev herefter opført syd for [[Ryvej]], men ligesom resten af de gårde, der lå inde i landsbyen Hasles , er præstegården for længst væk i dag.

			På [[Klokkerbakken 100]] findes dog i dag bevaret et gammelt stuehus, opført i 1878 i gule mursten og bindingsværk. Huset er det tidligere stuehus til Turøglegård, der var en af Hasle udflyttergårde.

	=== Forstad i udvikling ===		=== Forstad i udvikling ===

JanneMarieBarslev med 4. nov. 2025, 07:17

2025-11-04T07:17:35Z

← Ældre version		Versionen fra 4. nov. 2025, 09:17
Linje 8:		Linje 8:
	}}</div>		}}</div>
	[[Fil:HasleByHasle0.jpg\|350px\|thumb\|right\|Udsnit af kort og landsbyen Hasle ca. 1860. [[Hasle Kirke]], som er landsbyens eneste tilbageværende bygning ses lige under landsbyens to nordligste gårde. Kilde: Historiskekort.dk]]		[[Fil:HasleByHasle0.jpg\|350px\|thumb\|right\|Udsnit af kort og landsbyen Hasle ca. 1860. [[Hasle Kirke]], som er landsbyens eneste tilbageværende bygning ses lige under landsbyens to nordligste gårde. Kilde: Historiskekort.dk]]
			[[Fil:000252133 l.jpg\|350px\|thumb\|right\|[[Hasle Kirke]] set fra [[Viborgvej]]. I forgrunden ses desuden den i dag fredede genforeningssten. Fotograf Børge Venge, 1953, Aarhus Stadsarkiv.]]
	'''Hasle''' er en del af området [[Aarhus V]], som ligger vest for Aarhus. Fra 1962 til 1970 var [[Hasle Kommune]] en selvstændig sognekommune. Efter kommunesammenlægningen i 1970 blev Hasle en del af Aarhus Kommune.		'''Hasle''' er en del af området [[Aarhus V]], som ligger vest for Aarhus. Fra 1962 til 1970 var [[Hasle Kommune]] en selvstændig sognekommune. Efter kommunesammenlægningen i 1970 blev Hasle en del af Aarhus Kommune.

Linje 23:		Linje 24:

	=== Gårdene og kirken ===		=== Gårdene og kirken ===
	~~[[Fil:000252133 l.jpg\|350px\|thumb\|right\|[[Hasle Kirke]] set fra [[Viborgvej]]. I forgrunden ses desuden den i dag fredede genforeningssten. Fotograf Børge Venge, 1953, Aarhus Stadsarkiv.]]~~
	I Hasle lå til gengæld flere store gårde – heriblandt [[Haslegård]], der i begyndelsen af 1800-tallet var sognets største. Gården, der lå lige bag ved landsbyens kirke, havde i begyndelsen af 1900-tallet omkring 49 tønder land, 20 malkekøer, 14 fedesvin og seks heste. Gården findes stadig, dog i en nyere version, da de nuværende bygninger er fra 1950’erne. I dag er Haslegård ejet af [[Byggeselskab Mogens de Linde]] og fungerer som et kontorhotel.		I Hasle lå til gengæld flere store gårde – heriblandt [[Haslegård]], der i begyndelsen af 1800-tallet var sognets største. Gården, der lå lige bag ved landsbyens kirke, havde i begyndelsen af 1900-tallet omkring 49 tønder land, 20 malkekøer, 14 fedesvin og seks heste. Gården findes stadig, dog i en nyere version, da de nuværende bygninger er fra 1950’erne. I dag er Haslegård ejet af [[Byggeselskab Mogens de Linde]] og fungerer som et kontorhotel.

JanneMarieBarslev med 4. nov. 2025, 07:17

2025-11-04T07:17:01Z

← Ældre version		Versionen fra 4. nov. 2025, 09:17
Linje 7:		Linje 7:
	\|align=right		\|align=right
	}}</div>		}}</div>
			[[Fil:HasleByHasle0.jpg\|350px\|thumb\|right\|Udsnit af kort og landsbyen Hasle ca. 1860. [[Hasle Kirke]], som er landsbyens eneste tilbageværende bygning ses lige under landsbyens to nordligste gårde. Kilde: Historiskekort.dk]]
	'''Hasle''' er en del af området [[Aarhus V]], som ligger vest for Aarhus. Fra 1962 til 1970 var [[Hasle Kommune]] en selvstændig sognekommune. Efter kommunesammenlægningen i 1970 blev Hasle en del af Aarhus Kommune.		'''Hasle''' er en del af området [[Aarhus V]], som ligger vest for Aarhus. Fra 1962 til 1970 var [[Hasle Kommune]] en selvstændig sognekommune. Efter kommunesammenlægningen i 1970 blev Hasle en del af Aarhus Kommune.

Linje 13:		Linje 13:

	=== Landsbyen ved højen ===		=== Landsbyen ved højen ===
	[[Fil:HasleByHasle0.jpg\|350px\|thumb\|right\|Udsnit af kort og landsbyen Hasle ca. 1860. [[Hasle Kirke]], som er landsbyens eneste tilbageværende bygning ses lige under landsbyens to nordligste gårde. Kilde: Historiskekort.dk]]
	Landsbyen Hasle opstod langs den gamle vej fra Aarhus til Viborg - dag [[Viborgvej]].		Landsbyen Hasle opstod langs den gamle vej fra Aarhus til Viborg - dag [[Viborgvej]].

JanneMarieBarslev med 4. nov. 2025, 07:16

2025-11-04T07:16:45Z

← Ældre version		Versionen fra 4. nov. 2025, 09:16
Linje 12:		Linje 12:
	Hasle var oprindeligt en landsby, der med tiden udviklede sig til at være en forstad til Aarhus. Der bor omkring 22.000 mennesker i byen og i 1950’erne og 1960’erne blev den udbygget markant med parcelhuskvarterer og senere det sociale boligbyggeri [[Bispehaven]].		Hasle var oprindeligt en landsby, der med tiden udviklede sig til at være en forstad til Aarhus. Der bor omkring 22.000 mennesker i byen og i 1950’erne og 1960’erne blev den udbygget markant med parcelhuskvarterer og senere det sociale boligbyggeri [[Bispehaven]].

	=== ~~Bydelens historie~~ ===		=== Landsbyen ved højen ===
	~~Den middelalderlige landsby~~ Hasle~~, der af type var en uregelmæssig vejforteby, lå nogenlunde centralt i sognet på et jævnt sydhældende terræn~~. ~~Jorden blev i 1780 udskiftet med skellene løbende i en noget uregelmæssig stjerneform~~, som ~~kun delvis genfindes i det nuværende byområde, ligesom der kun findes beskedne spor af selve landsbyen~~. ~~Forstadsudviklingen begyndte først omkring 1925 gennem en ret langsom udstykningsvirksomhed mellem landsbyen og~~ [[~~Fuglekvarteret~~]].		[[Fil:HasleByHasle0.jpg\|350px\|thumb\|right\|Udsnit af kort og landsbyen Hasle ca. 1860. [[Hasle Kirke]], som er landsbyens eneste tilbageværende bygning ses lige under landsbyens to nordligste gårde. Kilde: Historiskekort.dk]]
			Landsbyen Hasle opstod langs den gamle vej fra Aarhus til Viborg - dag [[Viborgvej]].

	Hasle ~~blev en udpræget boligby~~ med ~~meget få større virksomheder~~, og ~~bebyggelsen blev alt overvejende lav~~. ~~Større etage- og rækkehusområder opstod kun tæt ved kommunegrænsen og enkelte andre stedet~~ i ~~kommunen. Ved kommunegrænsen købte kommunen således~~ [[~~Hasle Præstegårds Jorder~~]], og i ~~1938 planlagdes etage- og rækkehusbebyggelsen~~ [[~~Præstehaven~~]], ~~medens de bagvedliggende arealer blev udstykket til lav bebyggelse~~.		Det er et område, som har været beboet af mennesker siden oldtiden. Navnet ses i kilder helt tilbage til 1200-tallet, men dengang var det i lidt andre variationer. I 1213 er det som '''Hasle løch''', i 1231 ses versionen '''Hasløghæreth''', og i 1280 '''Haslugherred'''. De to sidste variationer slutter med endelsen herred, da Hasle siden den tidligste middelalder har lagt navn til Hasle Herred. Alle tre variationer har sammensætningen af ordet "hassel" og "høj".
			Ordet "høj" henviser her ikke til den naturlige terrænstigning, som Hasle ligger på, men til en gravhøj. Gravhøjen er for længst forsvundet, men i en indberetning til [[Aarhus Museum]] i 1808 kunne sognepræst H. Møller fortælle om en høj, hvis sand blev brugt til opfyldning af veje, og derfor blev mindre år for år. Sognepræsten skrev desuden, at der fra højen var ''”… en Udsigt, som næppe har sin lige i det hele Land”''. Højen har formodentligt ligget omkring den nordlige del af [[Bispehaven]]. Det er dog ikke kun gravhøje, der vidner om Hasles ældste beboere. Flere udgravede gruber har påvist arkæologiske fund fra den ældre jernalder.

	Den ~~første byplanvedtægt fra 1946 omfattede hele det ældste villakvarter nord for [[Viborgvej]] og indeholdt ud over de sædvanlige regulerende bestemmelser også et forbud mod lysthusbeboelse~~, ~~noget der~~ med ~~tidens bolignød~~ og ~~ulovlige bosætning utvivlsomt var et af planens vigtigste formål~~.~~<ref>Kommuneatlas Århus 1. Byens og landsbyernes bevaringsværdier~~. ~~1997~~.~~</ref>~~		Den middelalderlige landsby Hasle, havde form af en uregelmæssig vejforteby. Altså en landsby, som både var langstrakt med gårde langs en landevej og gårde liggende rundt om en forte. I 1680’erne lå her 15 gårde, hvilket gjorde Hasle til en mellemstor landsby. Til gengæld havde Hasle på dette tidspunkt ingen huse.

	~~===~~ Hasle ~~Kirke ===~~		Landsbyen Hasle lå nogenlunde centralt i [[Hasle Sogn]] på et jævnt sydhældende terræn, og i forhold til andre steder i det nuværende Aarhus Kommune lå Hasle langt nabolandsbyerne.
	[[Hasle ~~Kirke~~]] ~~blev opført i midten af 1100-tallet~~ og ~~udvidet med et kirketårn~~ i ~~13-1400-tallet. I 1871-1872 blev det ældre våbenhus~~ i ~~bindingsværk erstattet af~~ det nuværende~~. Kirkens nordlige indgang findes ikke mere~~.

	~~Altertavlen~~ og ~~dåbsfadet~~, der er ~~fremstillet~~ i ~~Sydtyskland~~, ~~stammer~~ fra ~~1600~~-~~tallet~~, og ~~prædikestolen~~ fra ~~1878~~. ~~Kirkens klokke stammer~~ fra ~~1577~~.		=== Gårdene og kirken ===
			[[Fil:000252133 l.jpg\|350px\|thumb\|right\|[[Hasle Kirke]] set fra [[Viborgvej]]. I forgrunden ses desuden den i dag fredede genforeningssten. Fotograf Børge Venge, 1953, Aarhus Stadsarkiv.]]
			I Hasle lå til gengæld flere store gårde – heriblandt [[Haslegård]], der i begyndelsen af 1800-tallet var sognets største. Gården, der lå lige bag ved landsbyens kirke, havde i begyndelsen af 1900-tallet omkring 49 tønder land, 20 malkekøer, 14 fedesvin og seks heste. Gården findes stadig, dog i en nyere version, da de nuværende bygninger er fra 1950’erne. I dag er Haslegård ejet af [[Byggeselskab Mogens de Linde]] og fungerer som et kontorhotel.

			Udover gårde, lå der i landsbyen [[Hasle Kirke\|byens kirke]], der blev opført på et højdedrag i midten af 1100-tallet af tilhuggede kvadersten i granit. Inde i kirken kan stadig ses nogle smukke relieffer i granit. Blandt andet er kirkens syddør omringet af relieffer som en portalindgang. Her er blandt andet motiver med slanger, løver, samt den korsfæstede Jesus. Kirken havde tidligere også en nordlig dør, men denne er i dag sløjfet.

			Til kirken hørte Hasle Præstegård, der indtil 1881 lå i landsbyens midte, syd for landevejen. I udseende adskilte den sig ikke synderligt fra områdets øvrige gårde, som alle var stråtækte, hvidkalkede og af bindingsværk. Gården var blevet opført i 1618, men nedbrændte totalt den 1. oktober 1881. En ny præstegård blev herefter opført syd for [[Ryvej]], men ligesom resten af Hasles oprindelige gårde, er også denne for længst væk i dag.

			=== Forstad i udvikling ===
			[[Fil:000308346 l.jpg\|350px\|thumb\|right\|Kioskejer og trælastforvalter Sv. Jespersen sætter i starten af 1960’erne sit nyerhvervede kolonihavehus i Kolonihaveforeningen [[Haslevænget]] i stand med hjælp fra både svigersøn og far. Haslevænget blev i slutningen af 1960’erne udstykket til parcelhuskvarteret ”[[Kalenderkvarteret]]”. Fotograf Børge Venge 1961, Aarhus Stadsarkiv.]]
			I 1920’erne begyndte Hasle så småt at udvikle sig fra landsby til forstad – i første omgang med udstykninger mellem landsbyen og [[Fuglekvarteret]]. Over de næste år udviklede Hasle sig til at være en forstad med både industrikvarterer og villa- og senere og parcelhuskvarterer. Bebyggelsen var i udgangspunktet lav med undtagelse af området op til kommunegrænsen mod [[Aarhus Købstadskommune\|Aarhus]]. Her købte kommunen et område, der tidligere havde hørt til præstegården i Hasle, og i 1938 planlagdes etage- og rækkehusbebyggelsen [[Præstehaven]], mens de bagvedliggende arealer blev udstykket til lav bebyggelse.

			I 1946 kom Hasles første byplanvedtægt, og den omfattede planer for hele det ældste villakvarter nord for Viborgvej. Ud over de sædvanlige regulerende bestemmelser indeholdt den også et forbud mod lysthusbeboelse, noget der med tidens bolignød og ulovlige bosætning utvivlsomt var et af planens vigtigste formål.

			Industrier kom der også til Hasle. I 1942 åbnede ingeniør Peer Campen en maskinfabrik under navnet [[P. Campens Maskinfabrik]] ved [[Kærtoften]] og Viborgvej. Her blev der indtil midten af 1990’erne produceret alt fra malkemaskiner til legetøjsbiler og over de følgende årtier voksede virksomheden både i produktion og areal. I 1998 overtog Byggeselskab Mogens de Linde bygningerne, der i dag bl.a. fungerer som kontorhotel, som huser flere virksomheder, som supermarked og fitnesscenter.

			=== Et frit Hasle ===
			[[Hasle Kommune]] blev oprettet som selvstændig sognekommune i 1962. Inden da havde kommunen i 120 år været en del af [[Hasle-Skejby-Lisbjerg Kommune]]. Da både [[Lisbjerg]] og [[Skejby]] havde en lav bebyggelsesprocent, var den trængte [[Aarhus Købstadskommune]] meget interesseret i at få indlemmet jorden her. Dette førte til en officiel anmodning om indlemmelse til Hasle-Skejby-Lisbjerg Kommune fra [[Aarhus Byråd]] i 1959. Anmodningen blev dog afvist, men sagen var ikke død.

			I august 1961 mødtes repræsentanter for Hasle-Skejby-Lisbjerg Kommune og Aarhus Byråd atter, og man var nu nået til enighed om, at Skejby og Lisbjerg skulle indlemmes, men i Aarhus ønskede de også hele Hasle. Mødet mundede ud i en folkeafstemning i [[Hasle Sogn]] om, hvorvidt hele Hasle eller blot den stort set ubeboede nordlige del, skulle indlemmes i Aarhus. Et stort flertal stemte for et selvstændigt Hasle ud fra devisen ”Et frit Hasle – en bedre fremtid”. Selvstændigheden havde dog en stakket frist, da den store [[Kommunalreformen i 1970\|landsdækkende kommunalreform]], der trådte i kraft 1. april 1970, betød, at Hasle blot fik otte år som selvstændig kommune.

			Samme år som kommunesammenlægningen blev en realitet, blev det hidtil største byggeprojekt igangsat i Hasle. Under navnet [[Bispehaven]] skød boligblok efter boligblok fra 1970-1973 op af jorden på området mellem [[Ryhavevej]] og [[Åby Ringvej]].

			Alt i alt har udviklingen betydet, at Hasles indbyggertal gik fra 354 beboere i landsbyen i 1901 til 4.462 i forstaden i 1970 og med Bispehavens anlæggelse var dette tal steget til 6.275 i 1980. I dag er det stort set kun [[Hasle Kirke]], der vidner om, at her har engang ligget en landsby.

	=== Kendetegn og vartegn i Hasle ===		=== Kendetegn og vartegn i Hasle ===
Linje 32:		Linje 56:
	* [[Vandtårnet ved Bispehavevej i Hasle]]		* [[Vandtårnet ved Bispehavevej i Hasle]]
	* [[Vandtårnet ved Viborgvej i Hasle]]		* [[Vandtårnet ved Viborgvej i Hasle]]

	~~Landsbyen lå nogenlunde centralt i sognet på et jævnt sydhældende terræn og i forhold til andre steder i det nuværende Aarhus Kommune lå landsbyen Hasle langt nabolandsbyerne.~~

	== Hasle på AarhusArkivet ==		== Hasle på AarhusArkivet ==

JanneMarieBarslev med 24. okt. 2025, 09:12

2025-10-24T09:12:06Z

← Ældre version		Versionen fra 24. okt. 2025, 11:12
Linje 32:		Linje 32:
	* [[Vandtårnet ved Bispehavevej i Hasle]]		* [[Vandtårnet ved Bispehavevej i Hasle]]
	* [[Vandtårnet ved Viborgvej i Hasle]]		* [[Vandtårnet ved Viborgvej i Hasle]]

			Landsbyen lå nogenlunde centralt i sognet på et jævnt sydhældende terræn og i forhold til andre steder i det nuværende Aarhus Kommune lå landsbyen Hasle langt nabolandsbyerne.

	== Hasle på AarhusArkivet ==		== Hasle på AarhusArkivet ==

Phillip Stadsarkivet: /* Bydelens historie */

2022-09-06T12:25:17Z

Bydelens historie

← Ældre version		Versionen fra 6. sep. 2022, 14:25
Linje 15:		Linje 15:
	Den middelalderlige landsby Hasle, der af type var en uregelmæssig vejforteby, lå nogenlunde centralt i sognet på et jævnt sydhældende terræn. Jorden blev i 1780 udskiftet med skellene løbende i en noget uregelmæssig stjerneform, som kun delvis genfindes i det nuværende byområde, ligesom der kun findes beskedne spor af selve landsbyen. Forstadsudviklingen begyndte først omkring 1925 gennem en ret langsom udstykningsvirksomhed mellem landsbyen og [[Fuglekvarteret]].		Den middelalderlige landsby Hasle, der af type var en uregelmæssig vejforteby, lå nogenlunde centralt i sognet på et jævnt sydhældende terræn. Jorden blev i 1780 udskiftet med skellene løbende i en noget uregelmæssig stjerneform, som kun delvis genfindes i det nuværende byområde, ligesom der kun findes beskedne spor af selve landsbyen. Forstadsudviklingen begyndte først omkring 1925 gennem en ret langsom udstykningsvirksomhed mellem landsbyen og [[Fuglekvarteret]].

	Hasle blev en udpræget boligby med meget få større virksomheder, og bebyggelsen blev alt overvejende lav. Større etage- og rækkehusområder opstod kun tæt ved kommunegrænsen og enkelte andre stedet i kommunen. Ved kommunegrænsen købte kommunen således [[Hasle Præstegårds Jorder]], og i 1938 planlagdes etage- og rækkehusbebyggelsen Præstehaven, medens de bagvedliggende arealer blev udstykket til lav bebyggelse.		Hasle blev en udpræget boligby med meget få større virksomheder, og bebyggelsen blev alt overvejende lav. Større etage- og rækkehusområder opstod kun tæt ved kommunegrænsen og enkelte andre stedet i kommunen. Ved kommunegrænsen købte kommunen således [[Hasle Præstegårds Jorder]], og i 1938 planlagdes etage- og rækkehusbebyggelsen [[Præstehaven]], medens de bagvedliggende arealer blev udstykket til lav bebyggelse.

	Den første byplanvedtægt fra 1946 omfattede hele det ældste villakvarter nord for Viborgvej og indeholdt ud over de sædvanlige regulerende bestemmelser også et forbud mod lysthusbeboelse, noget der med tidens bolignød og ulovlige bosætning utvivlsomt var et af planens vigtigste formål.<ref>Kommuneatlas Århus 1. Byens og landsbyernes bevaringsværdier. 1997.</ref>		Den første byplanvedtægt fra 1946 omfattede hele det ældste villakvarter nord for [[Viborgvej]] og indeholdt ud over de sædvanlige regulerende bestemmelser også et forbud mod lysthusbeboelse, noget der med tidens bolignød og ulovlige bosætning utvivlsomt var et af planens vigtigste formål.<ref>Kommuneatlas Århus 1. Byens og landsbyernes bevaringsværdier. 1997.</ref>

	=== Hasle Kirke ===		=== Hasle Kirke ===

Phillip Stadsarkivet med 6. sep. 2022, 12:24

2022-09-06T12:24:34Z

← Ældre version		Versionen fra 6. sep. 2022, 14:24
Linje 13:		Linje 13:

	=== Bydelens historie ===		=== Bydelens historie ===
	Den middelalderlige landsby Hasle, der af type var en uregelmæssig vejforteby, lå nogenlunde centralt i sognet på et jævnt sydhældende terræn. Jorden blev i 1780 udskiftet med skellene løbende i en noget uregelmæssig stjerneform, som kun delvis genfindes i det nuværende byområde, ligesom der kun findes beskedne spor af selve landsbyen. Forstadsudviklingen begyndte først omkring 1925 gennem en ret langsom udstykningsvirksomhed mellem landsbyen og [[Fuglekvarteret]].<ref>Kommuneatlas Århus 1. Byens og landsbyernes bevaringsværdier. 1997.</ref>		Den middelalderlige landsby Hasle, der af type var en uregelmæssig vejforteby, lå nogenlunde centralt i sognet på et jævnt sydhældende terræn. Jorden blev i 1780 udskiftet med skellene løbende i en noget uregelmæssig stjerneform, som kun delvis genfindes i det nuværende byområde, ligesom der kun findes beskedne spor af selve landsbyen. Forstadsudviklingen begyndte først omkring 1925 gennem en ret langsom udstykningsvirksomhed mellem landsbyen og [[Fuglekvarteret]].

			Hasle blev en udpræget boligby med meget få større virksomheder, og bebyggelsen blev alt overvejende lav. Større etage- og rækkehusområder opstod kun tæt ved kommunegrænsen og enkelte andre stedet i kommunen. Ved kommunegrænsen købte kommunen således [[Hasle Præstegårds Jorder]], og i 1938 planlagdes etage- og rækkehusbebyggelsen Præstehaven, medens de bagvedliggende arealer blev udstykket til lav bebyggelse.

			Den første byplanvedtægt fra 1946 omfattede hele det ældste villakvarter nord for Viborgvej og indeholdt ud over de sædvanlige regulerende bestemmelser også et forbud mod lysthusbeboelse, noget der med tidens bolignød og ulovlige bosætning utvivlsomt var et af planens vigtigste formål.<ref>Kommuneatlas Århus 1. Byens og landsbyernes bevaringsværdier. 1997.</ref>

	=== Hasle Kirke ===		=== Hasle Kirke ===

Phillip Stadsarkivet med 6. sep. 2022, 12:15

2022-09-06T12:15:22Z

← Ældre version		Versionen fra 6. sep. 2022, 14:15
Linje 11:		Linje 11:

	Hasle var oprindeligt en landsby, der med tiden udviklede sig til at være en forstad til Aarhus. Der bor omkring 22.000 mennesker i byen og i 1950’erne og 1960’erne blev den udbygget markant med parcelhuskvarterer og senere det sociale boligbyggeri [[Bispehaven]].		Hasle var oprindeligt en landsby, der med tiden udviklede sig til at være en forstad til Aarhus. Der bor omkring 22.000 mennesker i byen og i 1950’erne og 1960’erne blev den udbygget markant med parcelhuskvarterer og senere det sociale boligbyggeri [[Bispehaven]].

			=== Bydelens historie ===
			Den middelalderlige landsby Hasle, der af type var en uregelmæssig vejforteby, lå nogenlunde centralt i sognet på et jævnt sydhældende terræn. Jorden blev i 1780 udskiftet med skellene løbende i en noget uregelmæssig stjerneform, som kun delvis genfindes i det nuværende byområde, ligesom der kun findes beskedne spor af selve landsbyen. Forstadsudviklingen begyndte først omkring 1925 gennem en ret langsom udstykningsvirksomhed mellem landsbyen og [[Fuglekvarteret]].<ref>Kommuneatlas Århus 1. Byens og landsbyernes bevaringsværdier. 1997.</ref>

	=== Hasle Kirke ===		=== Hasle Kirke ===
Linje 17:		Linje 20:
	Altertavlen og dåbsfadet, der er fremstillet i Sydtyskland, stammer fra 1600-tallet, og prædikestolen fra 1878. Kirkens klokke stammer fra 1577.		Altertavlen og dåbsfadet, der er fremstillet i Sydtyskland, stammer fra 1600-tallet, og prædikestolen fra 1878. Kirkens klokke stammer fra 1577.

	=== ~~Artikler om~~ Hasle ===		=== Kendetegn og vartegn i Hasle ===
	* [[Hasle-Skejby-Lisbjerg Kommune]]		* [[Hasle-Skejby-Lisbjerg Kommune]]
	* [[Hasle Kommune]]		* [[Hasle Kommune]]
Linje 25:		Linje 28:
	* [[Vandtårnet ved Bispehavevej i Hasle]]		* [[Vandtårnet ved Bispehavevej i Hasle]]
	* [[Vandtårnet ved Viborgvej i Hasle]]		* [[Vandtårnet ved Viborgvej i Hasle]]

	~~=== Henvisninger ===~~
	* [http://da.wikipedia.org/wiki/Hasle_%28Aarhus%29 Wiki-artikel]
	* https://digdag.dk/

	== Hasle på AarhusArkivet ==		== Hasle på AarhusArkivet ==
Linje 36:		Linje 35:

	* [http://danmarkskirker.natmus.dk/uploads/tx_tcchurchsearch/Aarhus_1495-1518.pdf Danmarks Kirker]		* [http://danmarkskirker.natmus.dk/uploads/tx_tcchurchsearch/Aarhus_1495-1518.pdf Danmarks Kirker]

	* J. P. Trap: Danmark, bind 8, Gads Forlag, 1964.		* J. P. Trap: Danmark, bind 8, Gads Forlag, 1964.
			* [http://da.wikipedia.org/wiki/Hasle_%28Aarhus%29 Wiki-artikel]
			* https://digdag.dk/

	[[Kategori: Byer & bydele]]		[[Kategori: Byer & bydele]]

Laura B. med 22. apr. 2022, 07:11

2022-04-22T07:11:09Z

← Ældre version		Versionen fra 22. apr. 2022, 09:11
Linje 40:		Linje 40:

	[[Kategori: Byer & bydele]]		[[Kategori: Byer & bydele]]
	~~[[kategori:Sogne & herreder]]~~