Harlev Kirke - Versionshistorie

Hemik med 8. apr. 2025, 07:22

2025-04-08T07:22:33Z

← Ældre version		Versionen fra 8. apr. 2025, 09:22
Linje 10:		Linje 10:
	[[Fil:000309560.jpg\|350px\|thumb\|right\|Harlev Kirke.<br>Fotograf: Ib Nicolajsen, 2018, Aarhus Stadsarkiv.]]		[[Fil:000309560.jpg\|350px\|thumb\|right\|Harlev Kirke.<br>Fotograf: Ib Nicolajsen, 2018, Aarhus Stadsarkiv.]]

	'''Harlev Kirke''' er formodentlig bygget omkring 1070 eller kort derefter. Kirken bestod oprindeligt kun af kor og skib, der ~~byggedes~~ i romansk stil af rå, kløvet kamp, granitkvadre, frådsten og limsten. Oprindeligt ~~have~~ kirken bjælkeloft.		'''Harlev Kirke''' er formodentlig bygget omkring 1070 eller kort derefter. Kirken bestod oprindeligt kun af kor og skib, der blev bygget i romansk stil af rå, kløvet kamp, granitkvadre, frådsten og limsten. Oprindeligt havde kirken bjælkeloft.

	I senmiddelalderen tilføjedes et våbenhus i syd og et tårn i vest til kirken, og bjælkeloftet blev erstattet med et hvælvet loft. I 1756 blev våbenhuset ombygget i barok stil ved Cornelius Hansen, som samme år istandsatte tårnet, der i 1754 var revnet og blevet faldefærdigt. Der var dog ~~forsat~~ problemer med tårnet, som styrtede sammen i 1861 og derefter genopførtes i 1862. Samme år nedbrød og fornyede man korhvælvet, der gennem flere år havde været beskadiget, og det er derfor kun skibet, der har det oprindelige, sengotiske loftshvælv. Kirken har i dag syv støttepiller for at kunne holde de tunge hvælvinger. På trods af de mange ombygninger kan der i kirken stadig findes spor af kalkmalerier fra forskellige perioder.		I senmiddelalderen tilføjedes et våbenhus i syd og et tårn i vest til kirken, og bjælkeloftet blev erstattet med et hvælvet loft. I 1756 blev våbenhuset ombygget i barok stil ved Cornelius Hansen, som samme år istandsatte tårnet, der i 1754 var revnet og blevet faldefærdigt. Der var dog fortsat problemer med tårnet, som styrtede sammen i 1861 og derefter genopførtes i 1862. Samme år nedbrød og fornyede man korhvælvet, der gennem flere år havde været beskadiget, og det er derfor kun skibet, der har det oprindelige, sengotiske loftshvælv. Kirken har i dag syv støttepiller for at kunne holde de tunge hvælvinger. På trods af de mange ombygninger kan der i kirken stadig findes spor af kalkmalerier fra forskellige perioder.

	I senmiddelalderen og efter reformationen hører kirken under [[Aarhus Domkapitel]]. I 1582 afstod domkapitlet rettighederne til kongen, hvorefter lensmanden på Skanderborg førte tilsyn med kirken. Ved grevskabet [[Frijsenborg\|Frijsenborgs]] oprettelse i 1672, blev Harlev Kirke indlemmet heri, indtil den igen kom i kronens eje i 1724 som en del af Skanderborg rytterdistrikt. I 1767 købte Aarhus’ viceborgmester, [[Rasmus Eriksen Møller (1720-1774)\|Rasmus Møller]], kirken efter at have erhvervet [[Harlev Mølle]] samme år. Herefter fulgte kirken de forskellige ejere af møllen, indtil den overgik til selveje i 1913.		I senmiddelalderen og efter reformationen hører kirken under [[Aarhus Domkapitel]]. I 1582 afstod domkapitlet rettighederne til kongen, hvorefter lensmanden på Skanderborg førte tilsyn med kirken. Ved grevskabet [[Frijsenborg\|Frijsenborgs]] oprettelse i 1672, blev Harlev Kirke indlemmet heri, indtil den igen kom i kronens eje i 1724 som en del af Skanderborg rytterdistrikt. I 1767 købte Aarhus’ viceborgmester, [[Rasmus Eriksen Møller (1720-1774)\|Rasmus Møller]], kirken efter at have erhvervet [[Harlev Mølle]] samme år. Herefter fulgte kirken de forskellige ejere af møllen, indtil den overgik til selveje i 1913.

	Harlev Kirke har en romansk døbefont i granit med et dåbsfad i messing fra 1550-75. Kirkens altertavle er en såkaldt katekismustavle fra 1592 og prædikestolen er udarbejdet af landbysnedkeren Morten fra Skovby omkring år 1600. Under svenskekrigene stjal polske hjælpetropper kirkens kalk og disk. Herefter nøjedes kirken i en periode med erstatninger i træ, indtil en ny kalk udførtes af guldsmeden, [[Clemens Sørensen]], fra Aarhus i 1687.		Harlev Kirke har en romansk døbefont i granit med et dåbsfad i messing fra 1550-75. Kirkens altertavle er en såkaldt katekismustavle fra 1592 og prædikestolen er udarbejdet af landbysnedkeren Morten fra Skovby omkring år 1600. Under svenskekrigene stjal polske hjælpetropper kirkens kalk og disk. Herefter nøjedes kirken i en periode med erstatninger i træ, indtil en ny kalk udførtes af guldsmeden [[Clemens Sørensen]] fra Aarhus i 1687.

	=== Se også ===		=== Se også ===

MiaGulvadJørgensen med 5. jan. 2024, 12:53

2024-01-05T12:53:56Z

← Ældre version		Versionen fra 5. jan. 2024, 14:53
Linje 14:		Linje 14:
	I senmiddelalderen tilføjedes et våbenhus i syd og et tårn i vest til kirken, og bjælkeloftet blev erstattet med et hvælvet loft. I 1756 blev våbenhuset ombygget i barok stil ved Cornelius Hansen, som samme år istandsatte tårnet, der i 1754 var revnet og blevet faldefærdigt. Der var dog forsat problemer med tårnet, som styrtede sammen i 1861 og derefter genopførtes i 1862. Samme år nedbrød og fornyede man korhvælvet, der gennem flere år havde været beskadiget, og det er derfor kun skibet, der har det oprindelige, sengotiske loftshvælv. Kirken har i dag syv støttepiller for at kunne holde de tunge hvælvinger. På trods af de mange ombygninger kan der i kirken stadig findes spor af kalkmalerier fra forskellige perioder.		I senmiddelalderen tilføjedes et våbenhus i syd og et tårn i vest til kirken, og bjælkeloftet blev erstattet med et hvælvet loft. I 1756 blev våbenhuset ombygget i barok stil ved Cornelius Hansen, som samme år istandsatte tårnet, der i 1754 var revnet og blevet faldefærdigt. Der var dog forsat problemer med tårnet, som styrtede sammen i 1861 og derefter genopførtes i 1862. Samme år nedbrød og fornyede man korhvælvet, der gennem flere år havde været beskadiget, og det er derfor kun skibet, der har det oprindelige, sengotiske loftshvælv. Kirken har i dag syv støttepiller for at kunne holde de tunge hvælvinger. På trods af de mange ombygninger kan der i kirken stadig findes spor af kalkmalerier fra forskellige perioder.

	I senmiddelalderen og efter reformationen hører kirken under [[Aarhus Domkapitel]]. I 1582 afstod domkapitlet rettighederne til kongen, hvorefter lensmanden på Skanderborg førte tilsyn med kirken. Ved grevskabet [[Frijsenborg\|Frijsenborgs]] oprettelse i 1672, blev Harlev ~~kirke~~ indlemmet heri, indtil den igen kom i kronens eje i 1724 som en del af Skanderborg rytterdistrikt. I 1767 købte Aarhus’ ~~borgmester~~, [[Rasmus ~~Müller~~]], kirken efter at have erhvervet [[Harlev Mølle]] samme år. Herefter fulgte kirken de forskellige ejere af møllen, indtil den overgik til selveje i 1913.		I senmiddelalderen og efter reformationen hører kirken under [[Aarhus Domkapitel]]. I 1582 afstod domkapitlet rettighederne til kongen, hvorefter lensmanden på Skanderborg førte tilsyn med kirken. Ved grevskabet [[Frijsenborg\|Frijsenborgs]] oprettelse i 1672, blev Harlev Kirke indlemmet heri, indtil den igen kom i kronens eje i 1724 som en del af Skanderborg rytterdistrikt. I 1767 købte Aarhus’ viceborgmester, [[Rasmus Eriksen Møller (1720-1774)\|Rasmus Møller]], kirken efter at have erhvervet [[Harlev Mølle]] samme år. Herefter fulgte kirken de forskellige ejere af møllen, indtil den overgik til selveje i 1913.

	Harlev Kirke har en romansk døbefont i granit med et dåbsfad i messing fra 1550-75. Kirkens altertavle er en såkaldt katekismustavle fra 1592 og prædikestolen er udarbejdet af landbysnedkeren Morten fra Skovby omkring år 1600. Under svenskekrigene stjal polske hjælpetropper kirkens kalk og disk. Herefter nøjedes kirken i en periode med erstatninger i træ, indtil en ny kalk udførtes af guldsmeden, [[Clemens Sørensen]], fra Aarhus i 1687.		Harlev Kirke har en romansk døbefont i granit med et dåbsfad i messing fra 1550-75. Kirkens altertavle er en såkaldt katekismustavle fra 1592 og prædikestolen er udarbejdet af landbysnedkeren Morten fra Skovby omkring år 1600. Under svenskekrigene stjal polske hjælpetropper kirkens kalk og disk. Herefter nøjedes kirken i en periode med erstatninger i træ, indtil en ny kalk udførtes af guldsmeden, [[Clemens Sørensen]], fra Aarhus i 1687.

MiaGulvadJørgensen: Text replacement - "↵== Se også ==" to " === Se også ==="

2024-01-03T09:36:37Z

Text replacement - "↵== Se også ==" to " === Se også ==="

← Ældre version		Versionen fra 3. jan. 2024, 11:36
Linje 18:		Linje 18:
	Harlev Kirke har en romansk døbefont i granit med et dåbsfad i messing fra 1550-75. Kirkens altertavle er en såkaldt katekismustavle fra 1592 og prædikestolen er udarbejdet af landbysnedkeren Morten fra Skovby omkring år 1600. Under svenskekrigene stjal polske hjælpetropper kirkens kalk og disk. Herefter nøjedes kirken i en periode med erstatninger i træ, indtil en ny kalk udførtes af guldsmeden, [[Clemens Sørensen]], fra Aarhus i 1687.		Harlev Kirke har en romansk døbefont i granit med et dåbsfad i messing fra 1550-75. Kirkens altertavle er en såkaldt katekismustavle fra 1592 og prædikestolen er udarbejdet af landbysnedkeren Morten fra Skovby omkring år 1600. Under svenskekrigene stjal polske hjælpetropper kirkens kalk og disk. Herefter nøjedes kirken i en periode med erstatninger i træ, indtil en ny kalk udførtes af guldsmeden, [[Clemens Sørensen]], fra Aarhus i 1687.

	== Se også ==		=== Se også ===
	* [[Kirker i Aarhus Kommune]]		* [[Kirker i Aarhus Kommune]]

MiaGulvadJørgensen: Text replacement - "Kirker i Aarhus" to "Kirker i Aarhus Kommune"

2022-11-16T11:39:02Z

Text replacement - "Kirker i Aarhus" to "Kirker i Aarhus Kommune"

← Ældre version		Versionen fra 16. nov. 2022, 13:39
Linje 19:		Linje 19:

	== Se også ==		== Se også ==
	* [[Kirker i Aarhus]]		* [[Kirker i Aarhus Kommune]]

	== Harlev Kirke på AarhusArkivet ==		== Harlev Kirke på AarhusArkivet ==

MiaGulvadJørgensen med 11. nov. 2022, 08:44

2022-11-11T08:44:43Z

← Ældre version		Versionen fra 11. nov. 2022, 10:44
Linje 14:		Linje 14:
	I senmiddelalderen tilføjedes et våbenhus i syd og et tårn i vest til kirken, og bjælkeloftet blev erstattet med et hvælvet loft. I 1756 blev våbenhuset ombygget i barok stil ved Cornelius Hansen, som samme år istandsatte tårnet, der i 1754 var revnet og blevet faldefærdigt. Der var dog forsat problemer med tårnet, som styrtede sammen i 1861 og derefter genopførtes i 1862. Samme år nedbrød og fornyede man korhvælvet, der gennem flere år havde været beskadiget, og det er derfor kun skibet, der har det oprindelige, sengotiske loftshvælv. Kirken har i dag syv støttepiller for at kunne holde de tunge hvælvinger. På trods af de mange ombygninger kan der i kirken stadig findes spor af kalkmalerier fra forskellige perioder.		I senmiddelalderen tilføjedes et våbenhus i syd og et tårn i vest til kirken, og bjælkeloftet blev erstattet med et hvælvet loft. I 1756 blev våbenhuset ombygget i barok stil ved Cornelius Hansen, som samme år istandsatte tårnet, der i 1754 var revnet og blevet faldefærdigt. Der var dog forsat problemer med tårnet, som styrtede sammen i 1861 og derefter genopførtes i 1862. Samme år nedbrød og fornyede man korhvælvet, der gennem flere år havde været beskadiget, og det er derfor kun skibet, der har det oprindelige, sengotiske loftshvælv. Kirken har i dag syv støttepiller for at kunne holde de tunge hvælvinger. På trods af de mange ombygninger kan der i kirken stadig findes spor af kalkmalerier fra forskellige perioder.

	I senmiddelalderen og efter reformationen hører kirken under [[Aarhus Domkapitel]]. I 1582 afstod domkapitlet rettighederne til kongen, hvorefter lensmanden på Skanderborg førte tilsyn med kirken. Ved grevskabet [[Frijsenborg\|Frijsenborgs]] oprettelse i 1672, blev Harlev kirke indlemmet heri, indtil den igen kom i kronens eje i 1724 som en del af Skanderborg rytterdistrikt. I 1767 købte Aarhus’ borgmester, [[Rasmus Müller]], kirken efter at have erhvervet Harlev ~~mølle~~ samme år. Herefter fulgte kirken de forskellige ejere af møllen, indtil den overgik til selveje i 1913.		I senmiddelalderen og efter reformationen hører kirken under [[Aarhus Domkapitel]]. I 1582 afstod domkapitlet rettighederne til kongen, hvorefter lensmanden på Skanderborg førte tilsyn med kirken. Ved grevskabet [[Frijsenborg\|Frijsenborgs]] oprettelse i 1672, blev Harlev kirke indlemmet heri, indtil den igen kom i kronens eje i 1724 som en del af Skanderborg rytterdistrikt. I 1767 købte Aarhus’ borgmester, [[Rasmus Müller]], kirken efter at have erhvervet [[Harlev Mølle]] samme år. Herefter fulgte kirken de forskellige ejere af møllen, indtil den overgik til selveje i 1913.

	Harlev Kirke har en romansk døbefont i granit med et dåbsfad i messing fra 1550-75. Kirkens altertavle er en såkaldt katekismustavle fra 1592 og prædikestolen er udarbejdet af landbysnedkeren Morten fra Skovby omkring år 1600. Under svenskekrigene stjal polske hjælpetropper kirkens kalk og disk. Herefter nøjedes kirken i en periode med erstatninger i træ, indtil en ny kalk udførtes af guldsmeden, [[Clemens Sørensen]], fra Aarhus i 1687.		Harlev Kirke har en romansk døbefont i granit med et dåbsfad i messing fra 1550-75. Kirkens altertavle er en såkaldt katekismustavle fra 1592 og prædikestolen er udarbejdet af landbysnedkeren Morten fra Skovby omkring år 1600. Under svenskekrigene stjal polske hjælpetropper kirkens kalk og disk. Herefter nøjedes kirken i en periode med erstatninger i træ, indtil en ny kalk udførtes af guldsmeden, [[Clemens Sørensen]], fra Aarhus i 1687.

MiaGulvadJørgensen: Text replacement - "[[Aarhus Domkapitel]]" to "Aarhus Domkapitel"

2022-11-11T08:27:18Z

Text replacement - "[[Aarhus Domkapitel]]" to "Aarhus Domkapitel"

← Ældre version		Versionen fra 11. nov. 2022, 10:27
Linje 14:		Linje 14:
	I senmiddelalderen tilføjedes et våbenhus i syd og et tårn i vest til kirken, og bjælkeloftet blev erstattet med et hvælvet loft. I 1756 blev våbenhuset ombygget i barok stil ved Cornelius Hansen, som samme år istandsatte tårnet, der i 1754 var revnet og blevet faldefærdigt. Der var dog forsat problemer med tårnet, som styrtede sammen i 1861 og derefter genopførtes i 1862. Samme år nedbrød og fornyede man korhvælvet, der gennem flere år havde været beskadiget, og det er derfor kun skibet, der har det oprindelige, sengotiske loftshvælv. Kirken har i dag syv støttepiller for at kunne holde de tunge hvælvinger. På trods af de mange ombygninger kan der i kirken stadig findes spor af kalkmalerier fra forskellige perioder.		I senmiddelalderen tilføjedes et våbenhus i syd og et tårn i vest til kirken, og bjælkeloftet blev erstattet med et hvælvet loft. I 1756 blev våbenhuset ombygget i barok stil ved Cornelius Hansen, som samme år istandsatte tårnet, der i 1754 var revnet og blevet faldefærdigt. Der var dog forsat problemer med tårnet, som styrtede sammen i 1861 og derefter genopførtes i 1862. Samme år nedbrød og fornyede man korhvælvet, der gennem flere år havde været beskadiget, og det er derfor kun skibet, der har det oprindelige, sengotiske loftshvælv. Kirken har i dag syv støttepiller for at kunne holde de tunge hvælvinger. På trods af de mange ombygninger kan der i kirken stadig findes spor af kalkmalerier fra forskellige perioder.

	I senmiddelalderen og efter reformationen hører kirken under [[[[Aarhus Domkapitel]]]]. I 1582 afstod domkapitlet rettighederne til kongen, hvorefter lensmanden på Skanderborg førte tilsyn med kirken. Ved grevskabet [[Frijsenborg\|Frijsenborgs]] oprettelse i 1672, blev Harlev kirke indlemmet heri, indtil den igen kom i kronens eje i 1724 som en del af Skanderborg rytterdistrikt. I 1767 købte Aarhus’ borgmester, [[Rasmus Müller]], kirken efter at have erhvervet Harlev mølle samme år. Herefter fulgte kirken de forskellige ejere af møllen, indtil den overgik til selveje i 1913.		I senmiddelalderen og efter reformationen hører kirken under [[Aarhus Domkapitel]]. I 1582 afstod domkapitlet rettighederne til kongen, hvorefter lensmanden på Skanderborg førte tilsyn med kirken. Ved grevskabet [[Frijsenborg\|Frijsenborgs]] oprettelse i 1672, blev Harlev kirke indlemmet heri, indtil den igen kom i kronens eje i 1724 som en del af Skanderborg rytterdistrikt. I 1767 købte Aarhus’ borgmester, [[Rasmus Müller]], kirken efter at have erhvervet Harlev mølle samme år. Herefter fulgte kirken de forskellige ejere af møllen, indtil den overgik til selveje i 1913.

	Harlev Kirke har en romansk døbefont i granit med et dåbsfad i messing fra 1550-75. Kirkens altertavle er en såkaldt katekismustavle fra 1592 og prædikestolen er udarbejdet af landbysnedkeren Morten fra Skovby omkring år 1600. Under svenskekrigene stjal polske hjælpetropper kirkens kalk og disk. Herefter nøjedes kirken i en periode med erstatninger i træ, indtil en ny kalk udførtes af guldsmeden, [[Clemens Sørensen]], fra Aarhus i 1687.		Harlev Kirke har en romansk døbefont i granit med et dåbsfad i messing fra 1550-75. Kirkens altertavle er en såkaldt katekismustavle fra 1592 og prædikestolen er udarbejdet af landbysnedkeren Morten fra Skovby omkring år 1600. Under svenskekrigene stjal polske hjælpetropper kirkens kalk og disk. Herefter nøjedes kirken i en periode med erstatninger i træ, indtil en ny kalk udførtes af guldsmeden, [[Clemens Sørensen]], fra Aarhus i 1687.

MiaGulvadJørgensen: Text replacement - "Aarhus Domkapitel" to "Aarhus Domkapitel"

2022-11-11T08:13:40Z

Text replacement - "Aarhus Domkapitel" to "Aarhus Domkapitel"

← Ældre version		Versionen fra 11. nov. 2022, 10:13
Linje 14:		Linje 14:
	I senmiddelalderen tilføjedes et våbenhus i syd og et tårn i vest til kirken, og bjælkeloftet blev erstattet med et hvælvet loft. I 1756 blev våbenhuset ombygget i barok stil ved Cornelius Hansen, som samme år istandsatte tårnet, der i 1754 var revnet og blevet faldefærdigt. Der var dog forsat problemer med tårnet, som styrtede sammen i 1861 og derefter genopførtes i 1862. Samme år nedbrød og fornyede man korhvælvet, der gennem flere år havde været beskadiget, og det er derfor kun skibet, der har det oprindelige, sengotiske loftshvælv. Kirken har i dag syv støttepiller for at kunne holde de tunge hvælvinger. På trods af de mange ombygninger kan der i kirken stadig findes spor af kalkmalerier fra forskellige perioder.		I senmiddelalderen tilføjedes et våbenhus i syd og et tårn i vest til kirken, og bjælkeloftet blev erstattet med et hvælvet loft. I 1756 blev våbenhuset ombygget i barok stil ved Cornelius Hansen, som samme år istandsatte tårnet, der i 1754 var revnet og blevet faldefærdigt. Der var dog forsat problemer med tårnet, som styrtede sammen i 1861 og derefter genopførtes i 1862. Samme år nedbrød og fornyede man korhvælvet, der gennem flere år havde været beskadiget, og det er derfor kun skibet, der har det oprindelige, sengotiske loftshvælv. Kirken har i dag syv støttepiller for at kunne holde de tunge hvælvinger. På trods af de mange ombygninger kan der i kirken stadig findes spor af kalkmalerier fra forskellige perioder.

	I senmiddelalderen og efter reformationen hører kirken under [[Aarhus Domkapitel]]. I 1582 afstod domkapitlet rettighederne til kongen, hvorefter lensmanden på Skanderborg førte tilsyn med kirken. Ved grevskabet [[Frijsenborg\|Frijsenborgs]] oprettelse i 1672, blev Harlev kirke indlemmet heri, indtil den igen kom i kronens eje i 1724 som en del af Skanderborg rytterdistrikt. I 1767 købte Aarhus’ borgmester, [[Rasmus Müller]], kirken efter at have erhvervet Harlev mølle samme år. Herefter fulgte kirken de forskellige ejere af møllen, indtil den overgik til selveje i 1913.		I senmiddelalderen og efter reformationen hører kirken under [[[[Aarhus Domkapitel]]]]. I 1582 afstod domkapitlet rettighederne til kongen, hvorefter lensmanden på Skanderborg førte tilsyn med kirken. Ved grevskabet [[Frijsenborg\|Frijsenborgs]] oprettelse i 1672, blev Harlev kirke indlemmet heri, indtil den igen kom i kronens eje i 1724 som en del af Skanderborg rytterdistrikt. I 1767 købte Aarhus’ borgmester, [[Rasmus Müller]], kirken efter at have erhvervet Harlev mølle samme år. Herefter fulgte kirken de forskellige ejere af møllen, indtil den overgik til selveje i 1913.

	Harlev Kirke har en romansk døbefont i granit med et dåbsfad i messing fra 1550-75. Kirkens altertavle er en såkaldt katekismustavle fra 1592 og prædikestolen er udarbejdet af landbysnedkeren Morten fra Skovby omkring år 1600. Under svenskekrigene stjal polske hjælpetropper kirkens kalk og disk. Herefter nøjedes kirken i en periode med erstatninger i træ, indtil en ny kalk udførtes af guldsmeden, [[Clemens Sørensen]], fra Aarhus i 1687.		Harlev Kirke har en romansk døbefont i granit med et dåbsfad i messing fra 1550-75. Kirkens altertavle er en såkaldt katekismustavle fra 1592 og prædikestolen er udarbejdet af landbysnedkeren Morten fra Skovby omkring år 1600. Under svenskekrigene stjal polske hjælpetropper kirkens kalk og disk. Herefter nøjedes kirken i en periode med erstatninger i træ, indtil en ny kalk udførtes af guldsmeden, [[Clemens Sørensen]], fra Aarhus i 1687.

MiaGulvadJørgensen med 11. nov. 2022, 08:09

2022-11-11T08:09:35Z

← Ældre version		Versionen fra 11. nov. 2022, 10:09
Linje 14:		Linje 14:
	I senmiddelalderen tilføjedes et våbenhus i syd og et tårn i vest til kirken, og bjælkeloftet blev erstattet med et hvælvet loft. I 1756 blev våbenhuset ombygget i barok stil ved Cornelius Hansen, som samme år istandsatte tårnet, der i 1754 var revnet og blevet faldefærdigt. Der var dog forsat problemer med tårnet, som styrtede sammen i 1861 og derefter genopførtes i 1862. Samme år nedbrød og fornyede man korhvælvet, der gennem flere år havde været beskadiget, og det er derfor kun skibet, der har det oprindelige, sengotiske loftshvælv. Kirken har i dag syv støttepiller for at kunne holde de tunge hvælvinger. På trods af de mange ombygninger kan der i kirken stadig findes spor af kalkmalerier fra forskellige perioder.		I senmiddelalderen tilføjedes et våbenhus i syd og et tårn i vest til kirken, og bjælkeloftet blev erstattet med et hvælvet loft. I 1756 blev våbenhuset ombygget i barok stil ved Cornelius Hansen, som samme år istandsatte tårnet, der i 1754 var revnet og blevet faldefærdigt. Der var dog forsat problemer med tårnet, som styrtede sammen i 1861 og derefter genopførtes i 1862. Samme år nedbrød og fornyede man korhvælvet, der gennem flere år havde været beskadiget, og det er derfor kun skibet, der har det oprindelige, sengotiske loftshvælv. Kirken har i dag syv støttepiller for at kunne holde de tunge hvælvinger. På trods af de mange ombygninger kan der i kirken stadig findes spor af kalkmalerier fra forskellige perioder.

	I senmiddelalderen og efter reformationen hører kirken under [[~~Århus domkapitel~~]]. I 1582 afstod domkapitlet rettighederne til kongen, hvorefter lensmanden på Skanderborg førte tilsyn med kirken. Ved grevskabet [[Frijsenborg\|Frijsenborgs]] oprettelse i 1672, blev Harlev kirke indlemmet heri, indtil den igen kom i kronens eje i 1724 som en del af Skanderborg rytterdistrikt. I 1767 købte Aarhus’ borgmester, [[Rasmus Müller]], kirken efter at have erhvervet Harlev mølle samme år. Herefter fulgte kirken de forskellige ejere af møllen, indtil den overgik til selveje i 1913.		I senmiddelalderen og efter reformationen hører kirken under [[Aarhus Domkapitel]]. I 1582 afstod domkapitlet rettighederne til kongen, hvorefter lensmanden på Skanderborg førte tilsyn med kirken. Ved grevskabet [[Frijsenborg\|Frijsenborgs]] oprettelse i 1672, blev Harlev kirke indlemmet heri, indtil den igen kom i kronens eje i 1724 som en del af Skanderborg rytterdistrikt. I 1767 købte Aarhus’ borgmester, [[Rasmus Müller]], kirken efter at have erhvervet Harlev mølle samme år. Herefter fulgte kirken de forskellige ejere af møllen, indtil den overgik til selveje i 1913.

	Harlev Kirke har en romansk døbefont i granit med et dåbsfad i messing fra 1550-75. Kirkens altertavle er en såkaldt katekismustavle fra 1592 og prædikestolen er udarbejdet af landbysnedkeren Morten fra Skovby omkring år 1600. Under svenskekrigene stjal polske hjælpetropper kirkens kalk og disk. Herefter nøjedes kirken i en periode med erstatninger i træ, indtil en ny kalk udførtes af guldsmeden, [[Clemens Sørensen]], fra Aarhus i 1687.		Harlev Kirke har en romansk døbefont i granit med et dåbsfad i messing fra 1550-75. Kirkens altertavle er en såkaldt katekismustavle fra 1592 og prædikestolen er udarbejdet af landbysnedkeren Morten fra Skovby omkring år 1600. Under svenskekrigene stjal polske hjælpetropper kirkens kalk og disk. Herefter nøjedes kirken i en periode med erstatninger i træ, indtil en ny kalk udførtes af guldsmeden, [[Clemens Sørensen]], fra Aarhus i 1687.

MiaGulvadJørgensen med 20. jan. 2021, 15:39

2021-01-20T15:39:06Z

← Ældre version		Versionen fra 20. jan. 2021, 17:39
Linje 27:		Linje 27:
	* Nationalmuseet, Danmarks Kirker, Harlev Kirke, http://danmarkskirker.natmus.dk/aarhus/harlev-kirke/		* Nationalmuseet, Danmarks Kirker, Harlev Kirke, http://danmarkskirker.natmus.dk/aarhus/harlev-kirke/
	* Harlev og Framlev kirkers hjemmeside, https://www.harlevframlev.dk		* Harlev og Framlev kirkers hjemmeside, https://www.harlevframlev.dk

			[[Kategori: Kirker]]

MiaGulvadJørgensen: Oprettede siden med "
{{#display_map: 56.133108326430886,10.010906491729228~Harlev Kirke; |width=378 |height=200 |zoom=15 |center=56.133108326430886, 10.010906491729228 |a..."

2021-01-20T14:22:52Z

Oprettede siden med "<div class="tright">{{#display_map: 56.133108326430886,10.010906491729228~Harlev Kirke; |width=378 |height=200 |zoom=15 |center=56.133108326430886, 10.010906491729228 |a..."

Ny side

<div class="tright">{{#display_map:
56.133108326430886,10.010906491729228~[[Harlev Kirke]];
|width=378
|height=200
|zoom=15
|center=56.133108326430886, 10.010906491729228
|align=right
}}</div>

[[Fil:000309560.jpg|350px|thumb|right|Harlev Kirke.<br>Fotograf: Ib Nicolajsen, 2018, Aarhus Stadsarkiv.]]

'''Harlev Kirke''' er formodentlig bygget omkring 1070 eller kort derefter. Kirken bestod oprindeligt kun af kor og skib, der byggedes i romansk stil af rå, kløvet kamp, granitkvadre, frådsten og limsten. Oprindeligt have kirken bjælkeloft.

I senmiddelalderen tilføjedes et våbenhus i syd og et tårn i vest til kirken, og bjælkeloftet blev erstattet med et hvælvet loft. I 1756 blev våbenhuset ombygget i barok stil ved Cornelius Hansen, som samme år istandsatte tårnet, der i 1754 var revnet og blevet faldefærdigt. Der var dog forsat problemer med tårnet, som styrtede sammen i 1861 og derefter genopførtes i 1862. Samme år nedbrød og fornyede man korhvælvet, der gennem flere år havde været beskadiget, og det er derfor kun skibet, der har det oprindelige, sengotiske loftshvælv. Kirken har i dag syv støttepiller for at kunne holde de tunge hvælvinger. På trods af de mange ombygninger kan der i kirken stadig findes spor af kalkmalerier fra forskellige perioder.

I senmiddelalderen og efter reformationen hører kirken under [[Århus domkapitel]]. I 1582 afstod domkapitlet rettighederne til kongen, hvorefter lensmanden på Skanderborg førte tilsyn med kirken. Ved grevskabet [[Frijsenborg|Frijsenborgs]] oprettelse i 1672, blev Harlev kirke indlemmet heri, indtil den igen kom i kronens eje i 1724 som en del af Skanderborg rytterdistrikt. I 1767 købte Aarhus’ borgmester, [[Rasmus Müller]], kirken efter at have erhvervet Harlev mølle samme år. Herefter fulgte kirken de forskellige ejere af møllen, indtil den overgik til selveje i 1913.

Harlev Kirke har en romansk døbefont i granit med et dåbsfad i messing fra 1550-75. Kirkens altertavle er en såkaldt katekismustavle fra 1592 og prædikestolen er udarbejdet af landbysnedkeren Morten fra Skovby omkring år 1600. Under svenskekrigene stjal polske hjælpetropper kirkens kalk og disk. Herefter nøjedes kirken i en periode med erstatninger i træ, indtil en ny kalk udførtes af guldsmeden, [[Clemens Sørensen]], fra Aarhus i 1687.

== Se også ==
* [[Kirker i Aarhus]]

== Harlev Kirke på AarhusArkivet ==
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?q=Harlev+Kirke Harlev Kirke]}}

== Litteratur og kilder ==
* Nationalmuseet, Danmarks Kirker, Harlev Kirke, http://danmarkskirker.natmus.dk/aarhus/harlev-kirke/
* Harlev og Framlev kirkers hjemmeside, https://www.harlevframlev.dk