Harlev-Framlev Kommune - Versionshistorie

MiaGulvadJørgensen: Text replacement - "↵==Se også==" to " === Se også ==="

2024-01-03T09:35:12Z

Text replacement - "↵==Se også==" to " === Se også ==="

← Ældre version		Versionen fra 3. jan. 2024, 11:35
Linje 35:		Linje 35:
	Omkring år 2000 forsøgte beboerne i Gl. Harlev at få ændret landsbyens navn til Harlev Kirkeby. Forsøget var dog forgæves. Da udviklingen i både Harlev og Framlev foregik væk fra de gamle landsbyer, fremstår både Framlev og Gl. Harlev med et velbevaret landsbymiljø med netop de gamle kirker og flere af de gamle gårde.		Omkring år 2000 forsøgte beboerne i Gl. Harlev at få ændret landsbyens navn til Harlev Kirkeby. Forsøget var dog forgæves. Da udviklingen i både Harlev og Framlev foregik væk fra de gamle landsbyer, fremstår både Framlev og Gl. Harlev med et velbevaret landsbymiljø med netop de gamle kirker og flere af de gamle gårde.

	==Se også==		=== Se også ===
	*[[Landkommunalstyret (sognekommuner)]]		*[[Landkommunalstyret (sognekommuner)]]

JanneMarieBarslev: /* Udviklingen før 1900-tallet */

2023-11-09T07:57:35Z

Udviklingen før 1900-tallet

← Ældre version		Versionen fra 9. nov. 2023, 09:57
Linje 16:		Linje 16:

	=== Udviklingen før 1900-tallet ===		=== Udviklingen før 1900-tallet ===
	Harlev var indtil starten af 1900-tallet ensbetydende med landsbyen, som i dag hedder [[Gl. Harlev]] og ligger lidt syd for det vi i dag kalder Harlev. [[Aarhus Å]] løb lige øst for landsbyen, og langs den lå et par vigtige vandmøller – ~~heriblandt~~ [[Harlev Mølle]], der nævnes første gang i 1340, og som i 1700-tallet var et lille industricentrum med såkaldt kobber-, klæde- og jernmanufaktur. Inde i landsbyen lå [[Harlev Kirke\|kirken]], præstegård, ~~skole~~, og i alt i sognet boede der i midten af 1800-tallet 501 indbyggere fordelt på 30 gårde og 37 huse. I Framlev Sogn boede der ved samme tid 812 indbyggere fordelt på 58 gårde og 49 huse. Efter udflytningen af nogle af Harlev og Framlevs gårde blev der på de tomme gårdtomter opført huse til aftægtsfolk og arbejdere.		Harlev var indtil starten af 1900-tallet ensbetydende med landsbyen, som i dag hedder [[Gl. Harlev]] og ligger lidt syd for det vi i dag kalder Harlev. [[Aarhus Å]] løb lige øst for landsbyen, og langs den lå et par vigtige vandmøller – [[Tarskov Mølle]] og [[Harlev Mølle]], der nævnes første gang i 1340, og som i 1700-tallet var et lille industricentrum med såkaldt kobber-, klæde- og jernmanufaktur. Inde i landsbyen lå [[Harlev Kirke\|kirken]], [[Harlev Præstegård\|præstegård]], der i dag er fredet, en smuk skolebygningen fra 1700-tallet, og i alt i sognet boede der i midten af 1800-tallet 501 indbyggere fordelt på 30 gårde og 37 huse. I Framlev Sogn boede der ved samme tid 812 indbyggere fordelt på 58 gårde og 49 huse. Efter udflytningen af nogle af Harlev og Framlevs gårde blev der på de tomme gårdtomter opført huse til aftægtsfolk og arbejdere.

	I midten af 1800-tallet blev vejforløbet på den gamle Silkeborg Landevej flyttet. Tidligere var landevejen gået igennem Framlev, men nu blev den rettet ud og fik en vejføring, der kom til at gå syd for landsbyen.		I midten af 1800-tallet blev vejforløbet på den gamle Silkeborg Landevej flyttet. Tidligere var landevejen gået igennem Framlev, men nu blev den rettet ud og fik en vejføring, der kom til at gå syd for landsbyen.

JanneMarieBarslev: /* Litteratur og kilder */

2023-10-30T06:04:38Z

Litteratur og kilder

← Ældre version		Versionen fra 30. okt. 2023, 08:04
Linje 51:		Linje 51:
	* Tarbensen, Kenn: Jægergården – fra landsted til byhus, Aarhus Kommune, Magistratens 1. Afdeling, 2001.		* Tarbensen, Kenn: Jægergården – fra landsted til byhus, Aarhus Kommune, Magistratens 1. Afdeling, 2001.
	* Aarhus Amt: Aarhus Amtsrådskreds: Danske byer og sogne, bind 5, Vort Lands Forlag, Aarhus, 1932.		* Aarhus Amt: Aarhus Amtsrådskreds: Danske byer og sogne, bind 5, Vort Lands Forlag, Aarhus, 1932.
			* http://danmarkskirker.natmus.dk/uploads/tx_tcchurchsearch/Aarhus_2035-2064.pdf

	[[Kategori:Kommunal forvaltning]]		[[Kategori:Kommunal forvaltning]]
	[[Kategori:Byer & bydele]]		[[Kategori:Byer & bydele]]

MiaGulvadJørgensen med 1. feb. 2023, 13:31

2023-02-01T13:31:37Z

← Ældre version		Versionen fra 1. feb. 2023, 15:31
Linje 52:		Linje 52:
	* Aarhus Amt: Aarhus Amtsrådskreds: Danske byer og sogne, bind 5, Vort Lands Forlag, Aarhus, 1932.		* Aarhus Amt: Aarhus Amtsrådskreds: Danske byer og sogne, bind 5, Vort Lands Forlag, Aarhus, 1932.

	[[Kategori: Kommunal forvaltning]]		[[Kategori:Kommunal forvaltning]]
	[[Kategori: ~~Samfund]]~~		[[Kategori:Byer & bydele]]
	~~[[Kategori: Det 19. århundrede]]~~
	~~[[Kategori: Det 20. århundrede~~]]

MiaGulvadJørgensen: /* Borum-Lyngby Kommune på AarhusArkivet */

2022-10-06T12:39:07Z

Borum-Lyngby Kommune på AarhusArkivet

← Ældre version		Versionen fra 6. okt. 2022, 14:39
Linje 38:		Linje 38:
	*[[Landkommunalstyret (sognekommuner)]]		*[[Landkommunalstyret (sognekommuner)]]

	== ~~Borum~~-~~Lyngby~~ Kommune på AarhusArkivet ==		== Harlev-Framlev Kommune på AarhusArkivet ==
	{{Aarhusarkivet\|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?collectors=110317 Se Harlev-Framlev Kommunes arkiv]}}		{{Aarhusarkivet\|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?collectors=110317 Se Harlev-Framlev Kommunes arkiv]}}

MiaGulvadJørgensen med 6. okt. 2022, 12:37

2022-10-06T12:37:27Z

JanneMarieBarslev med 16. nov. 2020, 09:27

2020-11-16T09:27:46Z

← Ældre version		Versionen fra 16. nov. 2020, 11:27
Linje 1:		Linje 1:
			[[Fil:Harlev-Framlev DigDag.jpg\|450px\|thumb\|right\|Kortet viser, hvor kommunegrænsen ved [[Harlev-Framlev Kommune]] gik i 1969 inden [[Kommunalreformen i 1970]].]]

	'''Harlev-Framlev Kommune''' eksisterede som selvstændig kommune fra 1842-1970.		'''Harlev-Framlev Kommune''' eksisterede som selvstændig kommune fra 1842-1970.

Linje 21:		Linje 23:

	=== Udviklingen efter 1900-tallet ===		=== Udviklingen efter 1900-tallet ===
			[[Fil:000134937 l.jpg\|350px\|thumb\|right\|I [[Lillering]], der ligger lige vest for [[Harlev]], blev et af aarhusegnens første mosterier oprettet i 1937. Bag mosteriet stod [[Jydsk Haveselskab]] og i 1939 producerede mosteriet omkring 50.000 flasker æblemost. ]]

	I 1902 blev en station på [[Hammel-Aarhus Jernbanen\|jernbanestrækningen Aarhus-Hammel-Thorsø]] indviet i den nordlige del af Harlev sogn midt mellem landsbyerne Harlev og Framlev. Stationen blev navngivet Harlev Station, og omkring den skød stationsbyen Harlev med håndværkere, handlende og offentlige institutioner frem på den bare mark.		I 1902 blev en station på [[Hammel-Aarhus Jernbanen\|jernbanestrækningen Aarhus-Hammel-Thorsø]] indviet i den nordlige del af Harlev sogn midt mellem landsbyerne Harlev og Framlev. Stationen blev navngivet Harlev Station, og omkring den skød stationsbyen Harlev med håndværkere, handlende og offentlige institutioner frem på den bare mark.

JanneMarieBarslev: /* Litteratur og kilder */

2020-11-16T09:22:03Z

Litteratur og kilder

← Ældre version		Versionen fra 16. nov. 2020, 11:22
Linje 32:		Linje 32:

	== Litteratur og kilder ==		== Litteratur og kilder ==
			{{Aarhusarkivet\|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?collectors=110317 Se Harlev-Framlev Kommunes arkiv]}}

	* J. P. Trap: Danmark, bind 8, Gads Forlag, ~~1964~~.		* [http://www.harlevframlevlokalarkiv.dk/ Kontakt Harlev-Framlev Lokalarkiv]

			* Statistisk-topografisk Beskrivelse af Kongeriget Danmark, J.P. Trap, København, 1859.

			* Trap: Danmark, fjerde udgave, VII. bind, G.E.C. Gads Forlag, København, 1926.

			* Trap: Danmark, femte udgave, VIII. bind, G.E.C. Gads Forlag, 1963.

			* Århus - Byens historie 1945-1995, bind 4, Århus Byhistorisk Forlag, 1995.

	* Landsarkivet for Nørrejylland, Harry Christensen: Danske landkommuner 1842-1970: fortegnelse over kommuner under dansk landkommunal lovgivning : med omlægninger og nyere grænseændringer, 1976.		* Landsarkivet for Nørrejylland, Harry Christensen: Danske landkommuner 1842-1970: fortegnelse over kommuner under dansk landkommunal lovgivning : med omlægninger og nyere grænseændringer, 1976.

JanneMarieBarslev med 16. nov. 2020, 09:19

2020-11-16T09:19:45Z

← Ældre version		Versionen fra 16. nov. 2020, 11:19
Linje 1:		Linje 1:
	~~Kommunen blev oprettet i 1842 som et led i den nye administrative inddeling af Danmark sammen med købstadskommunerne, der blev oprettet i 1838. Kommunen bestod af [[~~Harlev ~~Sogn]] og [[~~Framlev ~~Sogn]], og havde et samlet areal på 2976 ha. I 1850 var der 1265 indbyggere, mens det i 1960 var steget til 1633~~.		'''Harlev-Framlev Kommune''' eksisterede som selvstændig kommune fra 1842-1970.

	~~Kommunen blev ledet~~ af ~~et sogneforstanderskab~~, ~~hvor~~ den ~~lokale sognepræst automatisk var medlem~~. ~~Resten af medlemmerne~~, ~~som talte mellem 4~~ og ~~9 medlemmer, blev valgt af sognets mandlige beboere over 25 år, og med mindst én tønde hartkorn. Sogneforstanderskabets ansvarsområder var fattig-,~~ skole~~-, og vejvæsen. Fra 1868 blev sogneforstanderskabet afløst af sognerådet, og man fik nu også ansvaret for den økonomiske forvaltning~~.		Indtil det 20. århundrede bestod Harlev-Framlev Kommune af en række mindre landsbysamfund. I 1902 kom forandringer til kommunen, da en jernbanestation blev anlagt på den bare mark. Inden for godt et halvt århundrede voksede her en helt ny hovedby frem med blandt andet forretninger, parcelhuskvarterer og skole.

	~~Der lå flere gårde~~ i ~~kommunen~~, ~~blandt andet~~ [[Harlev ~~Mølle~~]] og [[~~Harlevholm~~]]~~. Harlev Mølle nævnes første gang i 1340~~, og ~~i 1700-tallet~~ var ~~der på gården kobber-~~, ~~klæde- og jernmanufaktur. I 1831 fik gården navnet [[Ludvigsholm]], men i 1950'erne fik den sit gamle navn tilbage~~.		=== Kommunen ===
			Harlev-Framlev Kommune blev oprettet i 1842 som et led i den nye administrative inddeling af Danmark sammen med købstadskommunerne, der blev oprettet i 1838. Kommunen bestod af [[Harlev Sogn]] og [[Framlev Sogn]], og Framlev var et anneks til Harlev, hvor præstegården lå.

	~~Harlevholm nævnes første gang i 1319. I 1661~~ blev ~~gården givet~~ af ~~kongen til~~ den ~~hollandske købmand [[Gabriel Marselis]]~~, som ~~vederlag for hans levereancer under krigen mod Sverige 1657~~-~~1660. Gabriel Marselis fik også [[Aarhusgaard]]~~, ~~hvorunder hørte [[Havreballegård]]~~, ~~som senere~~ blev ~~kendt under navnet [[Marselisborg]]~~, ~~som dog ikke skal forveksles med slottet~~.		Sognekommunerne blev oprindeligt ledet af et sogneforstanderskab, hvor den lokale sognepræst automatisk var medlem. Resten af medlemmerne, som talte mellem 4 og 9 personer, blev valgt af sognets mandlige beboere over 25 år med jordværdier af mindst én tønde såkaldt hartkorn. Sogneforstanderskabets ansvarsområder var fattig-, skole-, og vejvæsen. Fra 1868 blev sogneforstanderskabet afløst af sognerådet, og det fik nu også ansvaret for den økonomiske forvaltning.

	Harlev-Framlev Kommune blev i ~~1970 lagt ind under~~ [[Aarhus ~~Kommune~~]].		=== Geografien ===
			Harlev-Framlev Kommune, der havde et samlet areal på 2976 hektar, lå omgivet af kommunerne [[Ormslev-Kolt Kommune\|Ormslev-Kolt]], [[Brabrand-Sønder Årslev Kommune\|Brabrand-Sønder Årslev]] og [[Borum-Lyngby Kommune\|Borum-Lyngby]], der alle kom til at indgå i [[Aarhus Kommune]] ved [[Kommunalreformen i 1970\|kommunesammenlægningen]] i 1970. Vest for Harlev-Framlev Kommune lå kommunerne Skivholme-Skovby og Galten, der efter 1970 blev til Galten Kommune, og syd for lå Hørning Kommune, der også forblev en selvstændig Kommune. Begge disse nye selvstændige kommuner er dog en del af Skanderborg Kommune i dag. I kommunen lå ud over [[Harlev]] og [[Framlev]] landsbyerne [[Hørslev]], [[Hørslevbol]], [[Labing]], [[Lillering]], [[Tåstrup]] og [[Skibby]].

			Området, som kommunen dækkede, ligger på tværs af en lille endemoræne. I kommunens sydvestlige del ligger [[Tåstrup Sø]], [[Tåstrup Mose]], [[Lillering Skov]] og Stenskoven (uden for kommunegrænsen), der i dag indgår i [[Harlev Fredning]]. I kommunen var tidligere andre større moseområder, men de fleste af disse er i dag drænet og inddraget til landbrugsjord.

			=== Udviklingen før 1900-tallet ===
			Harlev var indtil starten af 1900-tallet ensbetydende med landsbyen, som i dag hedder [[Gl. Harlev]] og ligger lidt syd for det vi i dag kalder Harlev. [[Aarhus Å]] løb lige øst for landsbyen, og langs den lå et par vigtige vandmøller – heriblandt [[Harlev Mølle]], der nævnes første gang i 1340, og som i 1700-tallet var et lille industricentrum med såkaldt kobber-, klæde- og jernmanufaktur. Inde i landsbyen lå [[Harlev Kirke\|kirken]], præstegård, skole, og i alt i sognet boede der i midten af 1800-tallet 501 indbyggere fordelt på 30 gårde og 37 huse. I Framlev Sogn boede der ved samme tid 812 indbyggere fordelt på 58 gårde og 49 huse. Efter udflytningen af nogle af Harlev og Framlevs gårde blev der på de tomme gårdtomter opført huse til aftægtsfolk og arbejdere.

			I midten af 1800-tallet blev vejforløbet på den gamle Silkeborg Landevej flyttet. Tidligere var landevejen gået igennem Framlev, men nu blev den rettet ud og fik en vejføring, der kom til at gå syd for landsbyen.

			Selvom der i Lillering lå et teglværk, og vandmøllerne også drev industri, var landbrug stadig den altoverskyggende erhvervsform i kommunen ved indgangen til det 20. århundrede.

			=== Udviklingen efter 1900-tallet ===
			I 1902 blev en station på [[Hammel-Aarhus Jernbanen\|jernbanestrækningen Aarhus-Hammel-Thorsø]] indviet i den nordlige del af Harlev sogn midt mellem landsbyerne Harlev og Framlev. Stationen blev navngivet Harlev Station, og omkring den skød stationsbyen Harlev med håndværkere, handlende og offentlige institutioner frem på den bare mark.

			Ved landevejen – i dag [[Framlev Korsvej]] – lidt syd for Framlev opstod der også et nyt bycentrum. Her blev anlagt et servicecentrum, der havde den stigende bilisme som baggrund. Fra slutningen af 1950'erne blev der på markjorderne mellem stationsbyen Harlev og landevejsbyen ved Framlev Korsvej anlagt parcelhuskvarterer, og de to bydele voksede sammen. Det meste af Harlev by lå nu i Framlev Sogn, hvorfor befolkningsvæksten var størst her.

			I 1956 blev Hammelbanen nedlagt, men udviklingen fortsatte i byen. I 1959 indviede kommunen [[Næshøjskolen]] som centralskole. Indtil da havde der været skole i Framlev, Lillering og Gl. Harlev. Tidligere fandtes der også skole i Hørslev Bol og Labing. I tiden op til kommunesammenlægningen skete der en udbygning af Næshøjskolen, så den blev overbygningsskole. Før dette havde elever fra kommunen måtte søge til Brabrand Skole (i dag [[Engdalskolen]]) i Brabrand-Sønder Årslev Kommune for at gå på overbygningen.

			1. april 1970 var det slut med selvstændigheden for Harlev-Framlev Kommune, og de godt 2.800 beboere blev nu indbyggere i Aarhus Kommune.

			Omkring år 2000 forsøgte beboerne i Gl. Harlev at få ændret landsbyens navn til Harlev Kirkeby. Forsøget var dog forgæves. Da udviklingen i både Harlev og Framlev foregik væk fra de gamle landsbyer, fremstår både Framlev og Gl. Harlev med et velbevaret landsbymiljø med netop de gamle kirker og flere af de gamle gårde.

	== Litteratur og kilder ==		== Litteratur og kilder ==

LS med 30. okt. 2018, 09:34

2018-10-30T09:34:40Z

← Ældre version		Versionen fra 30. okt. 2018, 11:34
Linje 1:		Linje 1:
	l		Kommunen blev oprettet i 1842 som et led i den nye administrative inddeling af Danmark sammen med købstadskommunerne, der blev oprettet i 1838. Kommunen bestod af [[Harlev Sogn]] og [[Framlev Sogn]], og havde et samlet areal på 2976 ha. I 1850 var der 1265 indbyggere, mens det i 1960 var steget til 1633.

			Kommunen blev ledet af et sogneforstanderskab, hvor den lokale sognepræst automatisk var medlem. Resten af medlemmerne, som talte mellem 4 og 9 medlemmer, blev valgt af sognets mandlige beboere over 25 år, og med mindst én tønde hartkorn. Sogneforstanderskabets ansvarsområder var fattig-, skole-, og vejvæsen. Fra 1868 blev sogneforstanderskabet afløst af sognerådet, og man fik nu også ansvaret for den økonomiske forvaltning.

			Der lå flere gårde i kommunen, blandt andet [[Harlev Mølle]] og [[Harlevholm]]. Harlev Mølle nævnes første gang i 1340, og i 1700-tallet var der på gården kobber-, klæde- og jernmanufaktur. I 1831 fik gården navnet [[Ludvigsholm]], men i 1950'erne fik den sit gamle navn tilbage.

			Harlevholm nævnes første gang i 1319. I 1661 blev gården givet af kongen til den hollandske købmand [[Gabriel Marselis]], som vederlag for hans levereancer under krigen mod Sverige 1657-1660. Gabriel Marselis fik også [[Aarhusgaard]], hvorunder hørte [[Havreballegård]], som senere blev kendt under navnet [[Marselisborg]], som dog ikke skal forveksles med slottet.

			Harlev-Framlev Kommune blev i 1970 lagt ind under [[Aarhus Kommune]].

			== Litteratur og kilder ==

			* J. P. Trap: Danmark, bind 8, Gads Forlag, 1964.

			* Landsarkivet for Nørrejylland, Harry Christensen: Danske landkommuner 1842-1970: fortegnelse over kommuner under dansk landkommunal lovgivning : med omlægninger og nyere grænseændringer, 1976.

			* [http://dendigitalebyport.byhistorie.dk/kommuner/artikel.aspx?artikel=landkommuner.xml Landkommunernes administration 1660 - 1970]

			* Tarbensen, Kenn: Jægergården – fra landsted til byhus, Aarhus Kommune, Magistratens 1. Afdeling, 2001.

			* Aarhus Amt: Aarhus Amtsrådskreds: Danske byer og sogne, bind 5, Vort Lands Forlag, Aarhus, 1932.

			[[Kategori: Kommunal forvaltning]]
			[[Kategori: Samfund]]
			[[Kategori: Det 19. århundrede]]
			[[Kategori: Det 20. århundrede]]

← Ældre version		Versionen fra 6. okt. 2022, 14:37
Linje 35:		Linje 35:
	Omkring år 2000 forsøgte beboerne i Gl. Harlev at få ændret landsbyens navn til Harlev Kirkeby. Forsøget var dog forgæves. Da udviklingen i både Harlev og Framlev foregik væk fra de gamle landsbyer, fremstår både Framlev og Gl. Harlev med et velbevaret landsbymiljø med netop de gamle kirker og flere af de gamle gårde.		Omkring år 2000 forsøgte beboerne i Gl. Harlev at få ændret landsbyens navn til Harlev Kirkeby. Forsøget var dog forgæves. Da udviklingen i både Harlev og Framlev foregik væk fra de gamle landsbyer, fremstår både Framlev og Gl. Harlev med et velbevaret landsbymiljø med netop de gamle kirker og flere af de gamle gårde.

	== ~~Litteratur og kilder~~ ==		==Se også==
			*[[Landkommunalstyret (sognekommuner)]]

			== Borum-Lyngby Kommune på AarhusArkivet ==
	{{Aarhusarkivet\|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?collectors=110317 Se Harlev-Framlev Kommunes arkiv]}}		{{Aarhusarkivet\|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?collectors=110317 Se Harlev-Framlev Kommunes arkiv]}}

			== Litteratur og kilder ==
	* [http://www.harlevframlevlokalarkiv.dk/ Kontakt Harlev-Framlev Lokalarkiv]		* [http://www.harlevframlevlokalarkiv.dk/ Kontakt Harlev-Framlev Lokalarkiv]

	* Statistisk-topografisk Beskrivelse af Kongeriget Danmark, J.P. Trap, København, 1859.		* Statistisk-topografisk Beskrivelse af Kongeriget Danmark, J.P. Trap, København, 1859.

	* Trap: Danmark, fjerde udgave, VII. bind, G.E.C. Gads Forlag, København, 1926.		* Trap: Danmark, fjerde udgave, VII. bind, G.E.C. Gads Forlag, København, 1926.

	* Trap: Danmark, femte udgave, VIII. bind, G.E.C. Gads Forlag, 1963.		* Trap: Danmark, femte udgave, VIII. bind, G.E.C. Gads Forlag, 1963.

	* Århus - Byens historie 1945-1995, bind 4, Århus Byhistorisk Forlag, 1995.		* Århus - Byens historie 1945-1995, bind 4, Århus Byhistorisk Forlag, 1995.

	* Landsarkivet for Nørrejylland, Harry Christensen: Danske landkommuner 1842-1970: fortegnelse over kommuner under dansk landkommunal lovgivning : med omlægninger og nyere grænseændringer, 1976.		* Landsarkivet for Nørrejylland, Harry Christensen: Danske landkommuner 1842-1970: fortegnelse over kommuner under dansk landkommunal lovgivning : med omlægninger og nyere grænseændringer, 1976.

	* [http://dendigitalebyport.byhistorie.dk/kommuner/artikel.aspx?artikel=landkommuner.xml Landkommunernes administration 1660 - 1970]		* [http://dendigitalebyport.byhistorie.dk/kommuner/artikel.aspx?artikel=landkommuner.xml Landkommunernes administration 1660 - 1970]

	* Tarbensen, Kenn: Jægergården – fra landsted til byhus, Aarhus Kommune, Magistratens 1. Afdeling, 2001.		* Tarbensen, Kenn: Jægergården – fra landsted til byhus, Aarhus Kommune, Magistratens 1. Afdeling, 2001.

	* Aarhus Amt: Aarhus Amtsrådskreds: Danske byer og sogne, bind 5, Vort Lands Forlag, Aarhus, 1932.		* Aarhus Amt: Aarhus Amtsrådskreds: Danske byer og sogne, bind 5, Vort Lands Forlag, Aarhus, 1932.