Harald Otto Jensen (1851-1925) - Versionshistorie

Hemik med 13. maj 2025, 10:16

2025-05-13T10:16:07Z

← Ældre version		Versionen fra 13. maj 2025, 12:16
Linje 3:		Linje 3:
	'''Harald Otto Jensen''' (født den 13. oktober 1851 i København, død den 18. oktober 1925 i Aarhus) var landstingsmand, redaktør og medlem af [[Aarhus Byråd]] fra den 5. januar 1894 til maj 1916 for [[Socialdemokratiet]].		'''Harald Otto Jensen''' (født den 13. oktober 1851 i København, død den 18. oktober 1925 i Aarhus) var landstingsmand, redaktør og medlem af [[Aarhus Byråd]] fra den 5. januar 1894 til maj 1916 for [[Socialdemokratiet]].

	~~Forældre:~~ høker, senere arbejdsmand Niels Jensen (Isterøe) og hustru Birgitte Charlotte Caroline Jensen.		Han var søn af høker, senere arbejdsmand Niels Jensen (Isterøe) og hustru Birgitte Charlotte Caroline Jensen.
	Gift den 10. september 1876 i Aarhus med Johanne Petersen, født den 2. oktober 1850 i Framlev sogn, Aarhus amt, død den 10. februar 1939 i Aarhus, datter af husmand, skrædder Peter Laursen og hustru Ane Margrete Nielsen.		Gift den 10. september 1876 i Aarhus med Johanne Petersen (født den 2. oktober 1850 i Framlev sogn, Aarhus amt, død den 10. februar 1939 i Aarhus), datter af husmand, skrædder Peter Laursen og hustru Ane Margrete Nielsen.

	===Karriere===		===Karriere===
Linje 10:		Linje 10:

	===Fagforeninger===		===Fagforeninger===
	Jensen var særlig optaget af datidens fagforeningsbevægelse og den fremrykkende socialisme, som han også tilsluttede sig og arbejdede med ildhu for at styrke og udbygge. Han oprettede en fagforening for typografer i provinsen og blev i 1876 formand for en afdeling i Aarhus. I 1881 var han med til at stifte Jyllands typografiske Forening, som året efter - på Jensens initiativ - blev til Dansk typografisk Forbund. Her var han formand 1882-83 og 1886-87.		Jensen var særlig optaget af datidens fagforeningsbevægelse og den fremrykkende socialisme, som han også tilsluttede sig og arbejdede med ildhu for at styrke og udbygge. Han oprettede en fagforening for typografer i provinsen og blev i 1876 formand for en afdeling i Aarhus. I 1881 var han med til at stifte Jyllands typografiske Forening, som året efter - på Jensens initiativ - blev til Dansk typografisk Forbund. Her var han formand i perioderne 1882-83 og 1886-87.

	===Politik===		===Politik===

Hemik med 14. okt. 2024, 10:22

2024-10-14T10:22:39Z

← Ældre version		Versionen fra 14. okt. 2024, 12:22
Linje 1:		Linje 1:
	[[Fil:Harald_Otto_Jensen.jpg\|200px\|thumb\|right\|Landstingsmand og redaktør Harald Otto Jensen]]		[[Fil:Harald_Otto_Jensen.jpg\|200px\|thumb\|right\|Landstingsmand og redaktør Harald Otto Jensen]]

	~~Landstingsmand og redaktør~~ '''Harald Otto Jensen''', medlem af [[Aarhus Byråd]] 5. januar 1894 - maj 1916 for [[Socialdemokratiet]].		'''Harald Otto Jensen''' (født den 13. oktober 1851 i København, død den 18. oktober 1925 i Aarhus) var landstingsmand, redaktør og medlem af [[Aarhus Byråd]] fra den 5. januar 1894 til maj 1916 for [[Socialdemokratiet]].

	~~Født 13. oktober 1851 i København, død 18. oktober 1925 i Aarhus.~~
	Forældre: høker, senere arbejdsmand Niels Jensen (Isterøe) og hustru Birgitte Charlotte Caroline Jensen.		Forældre: høker, senere arbejdsmand Niels Jensen (Isterøe) og hustru Birgitte Charlotte Caroline Jensen.
	Gift 10. september 1876 i Aarhus med Johanne Petersen, født 2. oktober 1850 i Framlev sogn, Aarhus amt, død 10. februar 1939 i Aarhus, datter af husmand, skrædder Peter Laursen og hustru Ane Margrete Nielsen.		Gift den 10. september 1876 i Aarhus med Johanne Petersen, født den 2. oktober 1850 i Framlev sogn, Aarhus amt, død den 10. februar 1939 i Aarhus, datter af husmand, skrædder Peter Laursen og hustru Ane Margrete Nielsen.

	===Karriere===		===Karriere===
	Harald Jensen voksede op i et nøjsomt og sparsommeligt hjem i København. Efter endt skolegang kom han i bogtrykkerlære i København. Han blev svend i 1871 og rejste til Aarhus et års tid, men vendte så tilbage til København for endelig i 1875 at komme tilbage til Aarhus og [[Lars Bjørnbak (1824-1878)\|Lars ~~Bjørnbaks~~]] trykkeri som typograf ved [[Aarhus Amtstidende\|Amtstidende]]. Tidligt fik han brug for sine usædvanlige agitations- og organisationsevner.		Harald Jensen voksede op i et nøjsomt og sparsommeligt hjem i København. Efter endt skolegang kom han i bogtrykkerlære i København. Han blev svend i 1871 og rejste til Aarhus et års tid, men vendte så tilbage til København for endelig i 1875 at komme tilbage til Aarhus og [[Lars Bjørnbak (1824-1878)\|Lars Bjørnbak]]s trykkeri som typograf ved [[Aarhus Amtstidende\|Amtstidende]]. Tidligt fik han brug for sine usædvanlige agitations- og organisationsevner.

	===Fagforeninger===		===Fagforeninger===
	Jensen var særlig optaget af datidens fagforeningsbevægelse og den fremrykkende socialisme, som han også tilsluttede sig og arbejdede med ildhu for at styrke og udbygge. Han oprettede en fagforening for typografer i provinsen og blev i 1876 formand for en afdeling i Aarhus. I 1881 var han med til at stifte Jyllands typografiske Forening, som året efter, på Jensens initiativ, blev til Dansk typografisk Forbund. Her var han formand 1882-83 og 1886-87.		Jensen var særlig optaget af datidens fagforeningsbevægelse og den fremrykkende socialisme, som han også tilsluttede sig og arbejdede med ildhu for at styrke og udbygge. Han oprettede en fagforening for typografer i provinsen og blev i 1876 formand for en afdeling i Aarhus. I 1881 var han med til at stifte Jyllands typografiske Forening, som året efter - på Jensens initiativ - blev til Dansk typografisk Forbund. Her var han formand 1882-83 og 1886-87.

	===Politik===		===Politik===
	Efter sin ansættelse som typograf ~~i 1875~~ ved Aarhus Amtstidende mødte han [[Conrad Emil Marott]], og sammen dannede de to i 1882 [[Demokratisk Samfund]], der var en socialistisk diskussionsforening. Året efter stillede Jensen forslag om at Demokratisk Samfund skulle have et politisk program, og 30. april 1883 kunne foreningen tilslutte sig [[Socialdemokratiet]]. I 1884 var Jensen også med til at oprette Arbejdernes Produktionsforening og han fortsatte med at oprette socialdemokratiske blade i Jylland.		Efter sin ansættelse som typograf ved Aarhus Amtstidende i 1875 mødte han [[Conrad Emil Marott]], og sammen dannede de to i 1882 [[Demokratisk Samfund]], der var en socialistisk diskussionsforening. Året efter stillede Jensen forslag om, at Demokratisk Samfund skulle have et politisk program, og den 30. april 1883 kunne foreningen tilslutte sig [[Socialdemokratiet]]. I 1884 var Jensen også med til at oprette Arbejdernes Produktionsforening, og han fortsatte med at oprette socialdemokratiske blade i Jylland.

	===Demokraten===		===Demokraten===
	I 1883 begynde Jensen og Marott at udgive [[Socialdemokratisk Ugeblad]]. Året efter kunne de udvide bladet til et dagblad med 1000 abonnenter. Hvor bladet i begyndelsen havde være trykt af en karl med en håndpresse i et lejet skur på Banegårdsvej, kunne Jensen i samarbejde med Marott og senere [[Rasmus Peter ~~Sabro~~\|~~Rasmus~~ Peter Sabroe]] gøre bladet til den første arbejderavis i Jylland, navnet på avisen blev [[Demokraten]]. Jensen var redaktør for Demokraten indtil 1918.		I 1883 begynde Jensen og Marott at udgive [[Socialdemokratisk Ugeblad]]. Året efter kunne de udvide bladet til et dagblad med 1000 abonnenter. Hvor bladet i begyndelsen havde være trykt af en karl med en håndpresse i et lejet skur på Banegårdsvej, kunne Jensen i samarbejde med Marott og senere [[Rasmus Peter Sabroe (1867-1913)\|Peter Sabroe]] gøre bladet til den første arbejderavis i Jylland, navnet på avisen blev [[Demokraten]]. Jensen var redaktør for Demokraten indtil 1918.

	===Byrådet===		===Byrådet===

MiaGulvadJørgensen med 4. apr. 2024, 07:13

2024-04-04T07:13:24Z

← Ældre version		Versionen fra 4. apr. 2024, 09:13
Linje 7:		Linje 7:
	Gift 10. september 1876 i Aarhus med Johanne Petersen, født 2. oktober 1850 i Framlev sogn, Aarhus amt, død 10. februar 1939 i Aarhus, datter af husmand, skrædder Peter Laursen og hustru Ane Margrete Nielsen.		Gift 10. september 1876 i Aarhus med Johanne Petersen, født 2. oktober 1850 i Framlev sogn, Aarhus amt, død 10. februar 1939 i Aarhus, datter af husmand, skrædder Peter Laursen og hustru Ane Margrete Nielsen.

	==Karriere==		===Karriere===
	Harald Jensen voksede op i et nøjsomt og sparsommeligt hjem i København. Efter endt skolegang kom han i bogtrykkerlære i København. Han blev svend i 1871 og rejste til Aarhus et års tid, men vendte så tilbage til København for endelig i 1875 at komme tilbage til Aarhus og [[Lars Bjørnbak (1824-1878)\|Lars Bjørnbaks]] trykkeri som typograf ved [[Aarhus Amtstidende\|Amtstidende]]. Tidligt fik han brug for sine usædvanlige agitations- og organisationsevner.		Harald Jensen voksede op i et nøjsomt og sparsommeligt hjem i København. Efter endt skolegang kom han i bogtrykkerlære i København. Han blev svend i 1871 og rejste til Aarhus et års tid, men vendte så tilbage til København for endelig i 1875 at komme tilbage til Aarhus og [[Lars Bjørnbak (1824-1878)\|Lars Bjørnbaks]] trykkeri som typograf ved [[Aarhus Amtstidende\|Amtstidende]]. Tidligt fik han brug for sine usædvanlige agitations- og organisationsevner.

	==Fagforeninger==		===Fagforeninger===
	Jensen var særlig optaget af datidens fagforeningsbevægelse og den fremrykkende socialisme, som han også tilsluttede sig og arbejdede med ildhu for at styrke og udbygge. Han oprettede en fagforening for typografer i provinsen og blev i 1876 formand for en afdeling i Aarhus. I 1881 var han med til at stifte Jyllands typografiske Forening, som året efter, på Jensens initiativ, blev til Dansk typografisk Forbund. Her var han formand 1882-83 og 1886-87.		Jensen var særlig optaget af datidens fagforeningsbevægelse og den fremrykkende socialisme, som han også tilsluttede sig og arbejdede med ildhu for at styrke og udbygge. Han oprettede en fagforening for typografer i provinsen og blev i 1876 formand for en afdeling i Aarhus. I 1881 var han med til at stifte Jyllands typografiske Forening, som året efter, på Jensens initiativ, blev til Dansk typografisk Forbund. Her var han formand 1882-83 og 1886-87.

	==Politik==		===Politik===
	Efter sin ansættelse som typograf i 1875 ved Aarhus Amtstidende mødte han [[Conrad Emil Marott]], og sammen dannede de to i 1882 [[Demokratisk Samfund]], der var en socialistisk diskussionsforening. Året efter stillede Jensen forslag om at Demokratisk Samfund skulle have et politisk program, og 30. april 1883 kunne foreningen tilslutte sig [[Socialdemokratiet]]. I 1884 var Jensen også med til at oprette Arbejdernes Produktionsforening og han fortsatte med at oprette socialdemokratiske blade i Jylland.		Efter sin ansættelse som typograf i 1875 ved Aarhus Amtstidende mødte han [[Conrad Emil Marott]], og sammen dannede de to i 1882 [[Demokratisk Samfund]], der var en socialistisk diskussionsforening. Året efter stillede Jensen forslag om at Demokratisk Samfund skulle have et politisk program, og 30. april 1883 kunne foreningen tilslutte sig [[Socialdemokratiet]]. I 1884 var Jensen også med til at oprette Arbejdernes Produktionsforening og han fortsatte med at oprette socialdemokratiske blade i Jylland.

	==Demokraten==		===Demokraten===
	I 1883 begynde Jensen og Marott at udgive [[Socialdemokratisk Ugeblad]]. Året efter kunne de udvide bladet til et dagblad med 1000 abonnenter. Hvor bladet i begyndelsen havde være trykt af en karl med en håndpresse i et lejet skur på Banegårdsvej, kunne Jensen i samarbejde med Marott og senere [[Rasmus Peter Sabro\|Rasmus Peter Sabroe]] gøre bladet til den første arbejderavis i Jylland, navnet på avisen blev [[Demokraten]]. Jensen var redaktør for Demokraten indtil 1918.		I 1883 begynde Jensen og Marott at udgive [[Socialdemokratisk Ugeblad]]. Året efter kunne de udvide bladet til et dagblad med 1000 abonnenter. Hvor bladet i begyndelsen havde være trykt af en karl med en håndpresse i et lejet skur på Banegårdsvej, kunne Jensen i samarbejde med Marott og senere [[Rasmus Peter Sabro\|Rasmus Peter Sabroe]] gøre bladet til den første arbejderavis i Jylland, navnet på avisen blev [[Demokraten]]. Jensen var redaktør for Demokraten indtil 1918.

	==Byrådet==		===Byrådet===
	i 1890 blev Jensen valgt som folketingsmand i Skjoldelevkredsen som den første socialdemokrat i en landkreds, hvor det navnlig var de fattige husmænd og jordløse landarbejdere, der stemte på ham. Han faldt dog allerede 1892. I 1895 valgtes han i den nyoprettede Aarhus søndre kreds, som han repræsenterede, indtil han i 1906 kom ind i Landstinget, hvor han sad til sin død. Han var medlem af finansudvalget og af Socialdemokratiets hovedbestyrelse. I Aarhus var han medlem af byrådet 1894-1916, indtil 1900 som første og eneste socialdemokrat, men selv om han ikke tilhørte flertallet, var det ofte ham, man fulgte. I byrådsarbejdet interesserede han sig særlig for socialvæsen og skolevæsen. Han gik i sin tid stærkt ind for købet af [[Marselisborg Slot]], og til minde herom fik en [[Harald Jensens Plads\|plads]] i den sydlige bydel navn efter ham. Også rejsningen af Arbejdernes Forsamlingsbygning i [[Amaliegade]] tog han sig af, og han havde stor andel i, at Aarhus fik [[Statsbiblioteket]], [[Statsbiblioteket\|Statens Avissamling]] og [[Fødselsanstalten i Jylland\|Fødselsstiftelsen]]. Men først og fremmest var Jensen banebryder for arbejderbevægelsen i Jylland, ikke mindst i Aarhus, hvor han stod i spidsen for Socialdemokratiet. »Kong Harald« eller »Jyllands ukronede konge« kaldte man ham, fordi han var en stor lederskikkelse, som man havde usædvanlig tillid til.		i 1890 blev Jensen valgt som folketingsmand i Skjoldelevkredsen som den første socialdemokrat i en landkreds, hvor det navnlig var de fattige husmænd og jordløse landarbejdere, der stemte på ham. Han faldt dog allerede 1892. I 1895 valgtes han i den nyoprettede Aarhus søndre kreds, som han repræsenterede, indtil han i 1906 kom ind i Landstinget, hvor han sad til sin død. Han var medlem af finansudvalget og af Socialdemokratiets hovedbestyrelse. I Aarhus var han medlem af byrådet 1894-1916, indtil 1900 som første og eneste socialdemokrat, men selv om han ikke tilhørte flertallet, var det ofte ham, man fulgte. I byrådsarbejdet interesserede han sig særlig for socialvæsen og skolevæsen. Han gik i sin tid stærkt ind for købet af [[Marselisborg Slot]], og til minde herom fik en [[Harald Jensens Plads\|plads]] i den sydlige bydel navn efter ham. Også rejsningen af Arbejdernes Forsamlingsbygning i [[Amaliegade]] tog han sig af, og han havde stor andel i, at Aarhus fik [[Statsbiblioteket]], [[Statsbiblioteket\|Statens Avissamling]] og [[Fødselsanstalten i Jylland\|Fødselsstiftelsen]]. Men først og fremmest var Jensen banebryder for arbejderbevægelsen i Jylland, ikke mindst i Aarhus, hvor han stod i spidsen for Socialdemokratiet. »Kong Harald« eller »Jyllands ukronede konge« kaldte man ham, fordi han var en stor lederskikkelse, som man havde usædvanlig tillid til.


	Harald Jensen var en dygtig agitator, der gerne rejste landet rundt for at promovere den socialdemokratiske sag. Han var dog en mere forsigtig person og politiker end partifællerne Emil Marott og Peter Sabroe.		Harald Jensen var en dygtig agitator, der gerne rejste landet rundt for at promovere den socialdemokratiske sag. Han var dog en mere forsigtig person og politiker end partifællerne Emil Marott og Peter Sabroe.
Linje 27:		Linje 26:
	[[Harald Jensens Plads]] er opkaldt efter Harald Jensen.		[[Harald Jensens Plads]] er opkaldt efter Harald Jensen.

	==Medlem af eller repræsentant i==		===Medlem af eller repræsentant i===
	*Udvalget for [[Fattige_i_Aarhus\|Fattigvæsenet]] 1894-1913		*Udvalget for [[Fattige_i_Aarhus\|Fattigvæsenet]] 1894-1913
	*[[Forskønnelsesudvalget]] 1900-13		*[[Forskønnelsesudvalget]] 1900-13

Phillip Stadsarkivet med 27. feb. 2023, 08:56

2023-02-27T08:56:57Z

← Ældre version		Versionen fra 27. feb. 2023, 10:56
Linje 8:		Linje 8:

	==Karriere==		==Karriere==
	Harald Jensen voksede op i et nøjsomt og sparsommeligt hjem i København. Efter endt skolegang kom han i bogtrykkerlære i København. Han blev svend i 1871 og rejste til Aarhus et års tid, men vendte så tilbage til København for endelig i 1875 at komme tilbage til Aarhus og [[Lars Bjørnbak\|Lars Bjørnbaks]] trykkeri som typograf ved [[Aarhus Amtstidende\|Amtstidende]]. Tidligt fik han brug for sine usædvanlige agitations- og organisationsevner.		Harald Jensen voksede op i et nøjsomt og sparsommeligt hjem i København. Efter endt skolegang kom han i bogtrykkerlære i København. Han blev svend i 1871 og rejste til Aarhus et års tid, men vendte så tilbage til København for endelig i 1875 at komme tilbage til Aarhus og [[Lars Bjørnbak (1824-1878)\|Lars Bjørnbaks]] trykkeri som typograf ved [[Aarhus Amtstidende\|Amtstidende]]. Tidligt fik han brug for sine usædvanlige agitations- og organisationsevner.

	==Fagforeninger==		==Fagforeninger==

Amanda R med 20. feb. 2023, 10:30

2023-02-20T10:30:54Z

← Ældre version		Versionen fra 20. feb. 2023, 12:30
Linje 7:		Linje 7:
	Gift 10. september 1876 i Aarhus med Johanne Petersen, født 2. oktober 1850 i Framlev sogn, Aarhus amt, død 10. februar 1939 i Aarhus, datter af husmand, skrædder Peter Laursen og hustru Ane Margrete Nielsen.		Gift 10. september 1876 i Aarhus med Johanne Petersen, født 2. oktober 1850 i Framlev sogn, Aarhus amt, død 10. februar 1939 i Aarhus, datter af husmand, skrædder Peter Laursen og hustru Ane Margrete Nielsen.

	===Karriere===		==Karriere==
	Harald Jensen voksede op i et nøjsomt og sparsommeligt hjem i København. Efter endt skolegang kom han i bogtrykkerlære i København. Han blev svend i 1871 og rejste til Aarhus et års tid, men vendte så tilbage til København for endelig i 1875 at komme tilbage til Aarhus og [[Lars Bjørnbak\|Lars Bjørnbaks]] trykkeri som typograf ved [[Aarhus Amtstidende\|Amtstidende]]. Tidligt fik han brug for sine usædvanlige agitations- og organisationsevner.		Harald Jensen voksede op i et nøjsomt og sparsommeligt hjem i København. Efter endt skolegang kom han i bogtrykkerlære i København. Han blev svend i 1871 og rejste til Aarhus et års tid, men vendte så tilbage til København for endelig i 1875 at komme tilbage til Aarhus og [[Lars Bjørnbak\|Lars Bjørnbaks]] trykkeri som typograf ved [[Aarhus Amtstidende\|Amtstidende]]. Tidligt fik han brug for sine usædvanlige agitations- og organisationsevner.

	===Fagforeninger===		==Fagforeninger==
	Jensen var særlig optaget af datidens fagforeningsbevægelse og den fremrykkende socialisme, som han også tilsluttede sig og arbejdede med ildhu for at styrke og udbygge. Han oprettede en fagforening for typografer i provinsen og blev i 1876 formand for en afdeling i Aarhus. I 1881 var han med til at stifte Jyllands typografiske Forening, som året efter, på Jensens initiativ, blev til Dansk typografisk Forbund. Her var han formand 1882-83 og 1886-87.		Jensen var særlig optaget af datidens fagforeningsbevægelse og den fremrykkende socialisme, som han også tilsluttede sig og arbejdede med ildhu for at styrke og udbygge. Han oprettede en fagforening for typografer i provinsen og blev i 1876 formand for en afdeling i Aarhus. I 1881 var han med til at stifte Jyllands typografiske Forening, som året efter, på Jensens initiativ, blev til Dansk typografisk Forbund. Her var han formand 1882-83 og 1886-87.

	===Politik===		==Politik==
	Efter sin ansættelse som typograf i 1875 ved Aarhus Amtstidende mødte han [[Conrad Emil Marott]], og sammen dannede de to i 1882 [[Demokratisk Samfund]], der var en socialistisk diskussionsforening. Året efter stillede Jensen forslag om at Demokratisk Samfund skulle have et politisk program, og 30. april 1883 kunne foreningen tilslutte sig [[Socialdemokratiet]]. I 1884 var Jensen også med til at oprette Arbejdernes Produktionsforening og han fortsatte med at oprette socialdemokratiske blade i Jylland.		Efter sin ansættelse som typograf i 1875 ved Aarhus Amtstidende mødte han [[Conrad Emil Marott]], og sammen dannede de to i 1882 [[Demokratisk Samfund]], der var en socialistisk diskussionsforening. Året efter stillede Jensen forslag om at Demokratisk Samfund skulle have et politisk program, og 30. april 1883 kunne foreningen tilslutte sig [[Socialdemokratiet]]. I 1884 var Jensen også med til at oprette Arbejdernes Produktionsforening og han fortsatte med at oprette socialdemokratiske blade i Jylland.

	===Demokraten===		==Demokraten==
	I 1883 begynde Jensen og Marott at udgive [[Socialdemokratisk Ugeblad]]. Året efter kunne de udvide bladet til et dagblad med 1000 abonnenter. Hvor bladet i begyndelsen havde være trykt af en karl med en håndpresse i et lejet skur på Banegårdsvej, kunne Jensen i samarbejde med Marott og senere [[Rasmus Peter Sabro\|Rasmus Peter Sabroe]] gøre bladet til den første arbejderavis i Jylland, navnet på avisen blev [[Demokraten]]. Jensen var redaktør for Demokraten indtil 1918.		I 1883 begynde Jensen og Marott at udgive [[Socialdemokratisk Ugeblad]]. Året efter kunne de udvide bladet til et dagblad med 1000 abonnenter. Hvor bladet i begyndelsen havde være trykt af en karl med en håndpresse i et lejet skur på Banegårdsvej, kunne Jensen i samarbejde med Marott og senere [[Rasmus Peter Sabro\|Rasmus Peter Sabroe]] gøre bladet til den første arbejderavis i Jylland, navnet på avisen blev [[Demokraten]]. Jensen var redaktør for Demokraten indtil 1918.

	===Byrådet===		==Byrådet==
	i 1890 blev Jensen valgt som folketingsmand i Skjoldelevkredsen som den første socialdemokrat i en landkreds, hvor det navnlig var de fattige husmænd og jordløse landarbejdere, der stemte på ham. Han faldt dog allerede 1892. I 1895 valgtes han i den nyoprettede Aarhus søndre kreds, som han repræsenterede, indtil han i 1906 kom ind i Landstinget, hvor han sad til sin død. Han var medlem af finansudvalget og af Socialdemokratiets hovedbestyrelse. I Aarhus var han medlem af byrådet 1894-1916, indtil 1900 som første og eneste socialdemokrat, men selv om han ikke tilhørte flertallet, var det ofte ham, man fulgte. I byrådsarbejdet interesserede han sig særlig for socialvæsen og skolevæsen. Han gik i sin tid stærkt ind for købet af [[Marselisborg Slot]], og til minde herom fik en [[Harald Jensens Plads\|plads]] i den sydlige bydel navn efter ham. Også rejsningen af Arbejdernes Forsamlingsbygning i [[Amaliegade]] tog han sig af, og han havde stor andel i, at Aarhus fik [[Statsbiblioteket]], [[Statsbiblioteket\|Statens Avissamling]] og [[Fødselsanstalten i Jylland\|Fødselsstiftelsen]]. Men først og fremmest var Jensen banebryder for arbejderbevægelsen i Jylland, ikke mindst i Aarhus, hvor han stod i spidsen for Socialdemokratiet. »Kong Harald« eller »Jyllands ukronede konge« kaldte man ham, fordi han var en stor lederskikkelse, som man havde usædvanlig tillid til.		i 1890 blev Jensen valgt som folketingsmand i Skjoldelevkredsen som den første socialdemokrat i en landkreds, hvor det navnlig var de fattige husmænd og jordløse landarbejdere, der stemte på ham. Han faldt dog allerede 1892. I 1895 valgtes han i den nyoprettede Aarhus søndre kreds, som han repræsenterede, indtil han i 1906 kom ind i Landstinget, hvor han sad til sin død. Han var medlem af finansudvalget og af Socialdemokratiets hovedbestyrelse. I Aarhus var han medlem af byrådet 1894-1916, indtil 1900 som første og eneste socialdemokrat, men selv om han ikke tilhørte flertallet, var det ofte ham, man fulgte. I byrådsarbejdet interesserede han sig særlig for socialvæsen og skolevæsen. Han gik i sin tid stærkt ind for købet af [[Marselisborg Slot]], og til minde herom fik en [[Harald Jensens Plads\|plads]] i den sydlige bydel navn efter ham. Også rejsningen af Arbejdernes Forsamlingsbygning i [[Amaliegade]] tog han sig af, og han havde stor andel i, at Aarhus fik [[Statsbiblioteket]], [[Statsbiblioteket\|Statens Avissamling]] og [[Fødselsanstalten i Jylland\|Fødselsstiftelsen]]. Men først og fremmest var Jensen banebryder for arbejderbevægelsen i Jylland, ikke mindst i Aarhus, hvor han stod i spidsen for Socialdemokratiet. »Kong Harald« eller »Jyllands ukronede konge« kaldte man ham, fordi han var en stor lederskikkelse, som man havde usædvanlig tillid til.

Linje 27:		Linje 27:
	[[Harald Jensens Plads]] er opkaldt efter Harald Jensen.		[[Harald Jensens Plads]] er opkaldt efter Harald Jensen.

	===Medlem af eller repræsentant i~~...=~~==		==Medlem af eller repræsentant i==
	*Udvalget for [[Fattige_i_Aarhus\|Fattigvæsenet]] 1894-1913		*Udvalget for [[Fattige_i_Aarhus\|Fattigvæsenet]] 1894-1913
	*[[Forskønnelsesudvalget]] 1900-13		*[[Forskønnelsesudvalget]] 1900-13

Amanda R med 1. feb. 2023, 13:03

2023-02-01T13:03:51Z

← Ældre version		Versionen fra 1. feb. 2023, 15:03
Linje 35:		Linje 35:
	*Repræsentantskabet for [[Århus-Randers elektriske bane]] 1913-19 og 1921-22		*Repræsentantskabet for [[Århus-Randers elektriske bane]] 1913-19 og 1921-22
	*Udvalget for understøttelse til børn af enker 1915-17.		*Udvalget for understøttelse til børn af enker 1915-17.

			== Harald Otto Jensen på AarhusArkivet ==
			{{Aarhusarkivet\|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?people=111208 Se arkivalier omhandlende Harald Otto Jensen i AarhusArkivet]}}

	== Litteratur og Kilder ==		== Litteratur og Kilder ==

MiaGulvadJørgensen: Text replacement - "Emil Marott" to "Conrad Emil Marott"

2022-05-11T10:26:09Z

Text replacement - "Emil Marott" to "Conrad Emil Marott"

← Ældre version		Versionen fra 11. maj 2022, 12:26
Linje 14:		Linje 14:

	===Politik===		===Politik===
	Efter sin ansættelse som typograf i 1875 ved Aarhus Amtstidende mødte han [[Emil Marott]], og sammen dannede de to i 1882 [[Demokratisk Samfund]], der var en socialistisk diskussionsforening. Året efter stillede Jensen forslag om at Demokratisk Samfund skulle have et politisk program, og 30. april 1883 kunne foreningen tilslutte sig [[Socialdemokratiet]]. I 1884 var Jensen også med til at oprette Arbejdernes Produktionsforening og han fortsatte med at oprette socialdemokratiske blade i Jylland.		Efter sin ansættelse som typograf i 1875 ved Aarhus Amtstidende mødte han [[Conrad Emil Marott]], og sammen dannede de to i 1882 [[Demokratisk Samfund]], der var en socialistisk diskussionsforening. Året efter stillede Jensen forslag om at Demokratisk Samfund skulle have et politisk program, og 30. april 1883 kunne foreningen tilslutte sig [[Socialdemokratiet]]. I 1884 var Jensen også med til at oprette Arbejdernes Produktionsforening og han fortsatte med at oprette socialdemokratiske blade i Jylland.

	===Demokraten===		===Demokraten===

MiaGulvadJørgensen med 3. maj 2022, 12:38

2022-05-03T12:38:50Z

@@ Linje 42: / Linje 42: @@
 [[Kategori: Embedsmænd]]
 [[Kategori: Politikere]]
 [[Kategori: Journalister & fotografer]]

Cjk: Text replacement - "{{#coordinates:primary\|(.?)\|(.?)}}" to " { "type": "Feature", "geometry": { "type": "Point", "coordinates": [$2, $1] }, "properties": { "marker-sy...

2019-05-06T12:48:12Z

Text replacement - "{{#coordinates:primary\|(.*?)\|(.*?)}}" to "<mapframe text="" width=350 height=200 zoom=15 latitude=$1 longitude=$2> { "type": "Feature", "geometry": { "type": "Point", "coordinates": [$2, $1] }, "properties": { "marker-sy...

← Ældre version		Versionen fra 6. maj 2019, 14:48
Linje 47:		Linje 47:
	[[Kategori:Det 19. århundrede]]		[[Kategori:Det 19. århundrede]]

	{{#coordinates:~~primary\|~~56.142988~~\|10.190313~~}}		<mapframe text="" width=350 height=200 zoom=15 latitude=56.142988 longitude=10.190313>
			{
			"type": "Feature",
			"geometry": { "type": "Point", "coordinates": [10.190313, 56.142988] },
			"properties": {
			"marker-symbol": "marker",
			"marker-size": "medium",
			"marker-color": "0050d0"
			}
			}
			</mapframe>

	<!-- Koordinaterne er på Søndre Ringgade 35 (midt på Harald Jensens Plads) -->		<!-- Koordinaterne er på Søndre Ringgade 35 (midt på Harald Jensens Plads) -->

Hhoej: /* Litteratur og Kilder */

2019-04-10T07:44:13Z

Litteratur og Kilder

← Ældre version		Versionen fra 10. apr. 2019, 09:44
Linje 42:		Linje 42:
	[[Kategori: Embedsmænd]]		[[Kategori: Embedsmænd]]
	[[Kategori: Politikere]]		[[Kategori: Politikere]]
			[[Kategori: Politik]]
	[[Kategori: Journalister & fotografer]]		[[Kategori: Journalister & fotografer]]
	[[Kategori: Historiske personer]]		[[Kategori: Historiske personer]]