Harald Martin Peter Skovby (1832-1896) - Versionshistorie

Hemik med 2. jan. 2026, 09:45

2026-01-02T09:45:27Z

← Ældre version		Versionen fra 2. jan. 2026, 11:45
Linje 1:		Linje 1:
	[[Fil:Harald Martin Peter Skovby (1832-1896).jpg\|350px\|thumb\|right\|Harald Martin Peter Skovby]]		[[Fil:Harald Martin Peter Skovby (1832-1896).jpg\|350px\|thumb\|right\|Harald Martin Peter Skovby]]
	[[Fil:Gravsten Schouby Skovby.jpeg\|350px\|thumb\|right\|Christian Schoubys, Anna Emilie Schouby f. Køpkes, Harald M.P. Skovbys og Harald Christian Axel Skovbys gravsten i Rådhusparken, tidligere Søndre Kirkegård. ~~Fotograf~~: Mia Gulvad Jørgensen, 2021, Aarhus Stadsarkiv.]]		[[Fil:Gravsten Schouby Skovby.jpeg\|350px\|thumb\|right\|Christian Schoubys, Anna Emilie Schouby, født Køpkes, Harald M.P. Skovbys og Harald Christian Axel Skovbys gravsten i Rådhusparken, tidligere Søndre Kirkegård. Foto: Mia Gulvad Jørgensen, 2021, Aarhus Stadsarkiv.]]
	'''Harald Martin Peter Skovby''' - eller bare Harald Skovby - (født den 2. december 1832 i København, død den 11. maj 1896 i Aarhus) var købmand, bankdirektør og medlem af [[Aarhus Byråd]] fra den 3. januar 1870 til den 31. december 1881 for [[Højre]] samt ridder af Dannebrog.		'''Harald Martin Peter Skovby''' - eller bare Harald Skovby - (født den 2. december 1832 i København, død den 11. maj 1896 i Aarhus) var købmand, bankdirektør og medlem af [[Aarhus Byråd]] fra den 3. januar 1870 til den 31. december 1881 for [[Højre]] samt ridder af Dannebrog.

Linje 24:		Linje 24:

	===Et muntert liv===		===Et muntert liv===
	Harald Skovby var ven med '~~Fædrelandets~~' redaktør Carl Ploug og fra deres brevveksling ved vi, at Skovby lystigt fejrede jul og nytår. En nytårsdag var han blandt andet til sherry hos borgmester [[Ulrich Christian von Schmidten (1815-1886)\|von Schmidten]] og bankkasserer Fabricius og en anden nytårsdag var han på ti visitter. Et brev fortæller også om en meget overbærende mand: ”Jeg holder en Mand til at "fyre" i mit ny Hus, og han gjorde det saa godt, at jeg igaar fandt en Dør hel brændt, saa jeg maa have en ny.”		Harald Skovby var ven med 'Fædrelandet's redaktør Carl Ploug og fra deres brevveksling ved vi, at Skovby lystigt fejrede jul og nytår. En nytårsdag var han blandt andet til sherry hos borgmester [[Ulrich Christian von Schmidten (1815-1886)\|von Schmidten]] og bankkasserer Fabricius og en anden nytårsdag var han på ti visitter. Et brev fortæller også om en meget overbærende mand: ''”Jeg holder en Mand til at "fyre" i mit ny Hus, og han gjorde det saa godt, at jeg igaar fandt en Dør hel brændt, saa jeg maa have en ny.”''

	===Medlem af eller repræsenteret i ...===		===Medlem af eller repræsenteret i ...===
Linje 30:		Linje 30:
	* Udvalget for skolevæsenet 1870-81		* Udvalget for skolevæsenet 1870-81
	* Forskønnelsesudvalget 1873-81.		* Forskønnelsesudvalget 1873-81.
	* [[Skolekommissionen]] 1873-84		* [[Skolekomissionen\|Skolekommissionen]] 1873-84
	* Århus amts skoleråd 1875-79		* Århus amts skoleråd 1875-79
	* Bestyrelsen for de fattiges kasse for Domsognet 1877-80		* Bestyrelsen for de fattiges kasse for Domsognet 1877-80

Hemik med 14. okt. 2024, 09:18

2024-10-14T09:18:03Z

← Ældre version		Versionen fra 14. okt. 2024, 11:18
Linje 1:		Linje 1:
	[[Fil:Harald Martin Peter Skovby (1832-1896).jpg\|350px\|thumb\|right\|Harald Martin Peter Skovby]]		[[Fil:Harald Martin Peter Skovby (1832-1896).jpg\|350px\|thumb\|right\|Harald Martin Peter Skovby]]
	[[Fil:Gravsten Schouby Skovby.jpeg\|350px\|thumb\|right\|Christian Schoubys, Anna Emilie Schouby f. Køpkes, Harald M.P. Skovbys og Harald Christian Axel Skovbys gravsten i Rådhusparken, tidligere Søndre Kirkegård. Fotograf: Mia Gulvad Jørgensen, 2021, Aarhus Stadsarkiv.]]		[[Fil:Gravsten Schouby Skovby.jpeg\|350px\|thumb\|right\|Christian Schoubys, Anna Emilie Schouby f. Køpkes, Harald M.P. Skovbys og Harald Christian Axel Skovbys gravsten i Rådhusparken, tidligere Søndre Kirkegård. Fotograf: Mia Gulvad Jørgensen, 2021, Aarhus Stadsarkiv.]]
	'''Harald Martin Peter Skovby''' - eller bare Harald Skovby - var købmand, bankdirektør og medlem af [[Aarhus Byråd]] fra 3. januar 1870 til 31. december 1881 for [[Højre]] samt ridder af Dannebrog.		'''Harald Martin Peter Skovby''' - eller bare Harald Skovby - (født den 2. december 1832 i København, død den 11. maj 1896 i Aarhus) var købmand, bankdirektør og medlem af [[Aarhus Byråd]] fra den 3. januar 1870 til den 31. december 1881 for [[Højre]] samt ridder af Dannebrog.

	~~Født den 2. december 1832 i København, død den 11. maj 1896 i Aarhus.~~		Han var søn af købmand [[Peter Christian Schouby (1806-1876)\|Christian Schouby]] og hustru [[Anna Emilie Schouby (1806-1862)\|Anna Emilie Schouby]].

	~~Søn~~ af købmand [[Peter Christian Schouby (1806-1876)\|Christian Schouby]] og hustru [[Anna Emilie Schouby (1806-1862)\|Anna Emilie Schouby]].

	Harald Skovby blev aldrig gift.		Harald Skovby blev aldrig gift.
Linje 17:		Linje 15:

	===Det politiske liv===		===Det politiske liv===
	Året før Harald Skovby begyndte at arbejde i banken, startede han en lokalpolitiske karriere, idet han blev medlem af [[Aarhus Byråd]] for [[Højre]] den 3. januar 1870. Det var han frem til den 31. december 1881. I de første år havde han også her et nært samarbejde med Nors, som var medlem af [[Borgerrepræsentationen]], senere Aarhus Byråd.		Året før Harald Skovby begyndte at arbejde i banken, startede han en lokalpolitiske karriere, idet han blev medlem af Aarhus Byråd for [[Højre]] den 3. januar 1870. Det var han frem til den 31. december 1881. I de første år havde han også her et nært samarbejde med Nors, som var medlem af [[Borgerrepræsentationen]], senere Aarhus Byråd.

	I sin byrådsperiode i 1870-81 havde Skovby de første år et nært samarbejde med sin meddirektør i banken, den i byrådet meget indflydelsesrige prokurator Nors. Også hans forhold til borgmester [[Ulrich Christian von Schmidten (1815-1886)\|Ulrich Christian von Schmidten]] var positivt. Dog lykkedes det ham ikke som medlem af forskønnelsesudvalget at få byen til at købe arealet omkring [[Trøjborg]], og det trøstede ham ikke, at byrådet senere fortrød, at man ikke havde gjort det.		I sin byrådsperiode i 1870-81 havde Skovby de første år et nært samarbejde med sin meddirektør i banken, den i byrådet meget indflydelsesrige prokurator Nors. Også hans forhold til borgmester [[Ulrich Christian von Schmidten (1815-1886)\|Ulrich Christian von Schmidten]] var positivt. Dog lykkedes det ham ikke som medlem af forskønnelsesudvalget at få byen til at købe arealet omkring [[Trøjborg]], og det trøstede ham ikke, at byrådet senere fortrød, at man ikke havde gjort det.

	I skoleudvalget udførte han en stor del af de ekspeditioner, som senere lagdes ind under skoleinspektør (direktør)embedet, og han var sammen med Funch og Mørk ivrig for den omordning af skolevæsenet, som det dog kun delvis lykkedes at få gennemført. I sin ungdom var Skovby blevet knyttet til Carl Ploug, og forbindelsen opretholdtes gennem jævnlige besøg og en trofast brevveksling livet igennem; hans politiske udvikling fulgte også Plougs. Til hans nærmeste omgangskreds i Aarhus hørte professor Funch og M.P. Bruun på Jægergården. Skovby var ugift, og efter hans død 1896 viste det sig, at han havde oprettet legater til fordel for Aarhus, således for »ældre, ugifte kvinder af middelstanden«, ligesom hans ejendom i Fredensgade indrettedes til fribolig for enlige kvinder. Endelig havde han oprettet et legat til konfirmationsudstyr.		I skoleudvalget udførte han en stor del af de ekspeditioner, som senere lagdes ind under skoleinspektør (direktør)embedet, og han var sammen med Funch og Mørk ivrig for den omordning af skolevæsenet, som det dog kun delvis lykkedes at få gennemført. I sin ungdom var Skovby blevet knyttet til [[Carl Parmo Ploug (1813-1894)\|Carl Ploug]], og forbindelsen opretholdtes gennem jævnlige besøg og en trofast brevveksling livet igennem; hans politiske udvikling fulgte også Plougs. Til hans nærmeste omgangskreds i Aarhus hørte professor Funch og M.P. Bruun på Jægergården. Skovby var ugift, og efter hans død 1896 viste det sig, at han havde oprettet legater til fordel for Aarhus, således for »ældre, ugifte kvinder af middelstanden«, ligesom hans ejendom i Fredensgade indrettedes til fribolig for enlige kvinder. Endelig havde han oprettet et legat til konfirmationsudstyr.

	Privatbanken havde i 1887 fået sin egen ejendom i [[Kannikegade]] 4-6 og i 1906 vedtog [[Aarhus Byråd]] at navngive passagen mellem [[Aagade]] (nu Åboulevarden) og [[Bispetorvet]], som går langs Privatbanken, som [[Harald Skovbys Gade]]. På den måde kunne byen mindes ham, ikke så meget som handelsmand, men for den gode ~~Aarhus borger~~, han var.		Privatbanken havde i 1887 fået sin egen ejendom i [[Kannikegade]] 4-6 og i 1906 vedtog [[Aarhus Byråd]] at navngive passagen mellem [[Aagade]] (nu Åboulevarden) og [[Bispetorvet]], som går langs Privatbanken, som [[Harald Skovbys Gade]]. På den måde kunne byen mindes ham, ikke så meget som handelsmand, men for den gode Aarhusborger, han var.

	===Et muntert liv===		===Et muntert liv===
	Harald Skovby var ven med 'Fædrelandets' redaktør Carl Ploug og fra deres brevveksling ved vi, at Skovby lystigt fejrede jul og nytår. En nytårsdag var han blandt andet til sherry hos borgmester v. Schmidten og bankkasserer Fabricius og en anden nytårsdag var han på 10 visitter. Et brev fortæller også om en meget overbærende mand: ~~” Jeg~~ holder en Mand til at "fyre" i mit ny Hus, og han gjorde det saa godt, at jeg igaar fandt en Dør hel brændt, saa jeg maa have en ny.”		Harald Skovby var ven med 'Fædrelandets' redaktør Carl Ploug og fra deres brevveksling ved vi, at Skovby lystigt fejrede jul og nytår. En nytårsdag var han blandt andet til sherry hos borgmester [[Ulrich Christian von Schmidten (1815-1886)\|von Schmidten]] og bankkasserer Fabricius og en anden nytårsdag var han på ti visitter. Et brev fortæller også om en meget overbærende mand: ”Jeg holder en Mand til at "fyre" i mit ny Hus, og han gjorde det saa godt, at jeg igaar fandt en Dør hel brændt, saa jeg maa have en ny.”

	===Medlem af eller repræsenteret i ...===		===Medlem af eller repræsenteret i ...===
Linje 40:		Linje 38:
	*Første version af artiklen er efter aftale overført fra web-opslagsværket "Borgere i byens råd", som Byrådssekretariatet tidligere publicerede på kommunens hjemmeside.		*Første version af artiklen er efter aftale overført fra web-opslagsværket "Borgere i byens råd", som Byrådssekretariatet tidligere publicerede på kommunens hjemmeside.
	*Ole Degn og Vagn Dybdahl: "Borgere i byens råd - Medlemmer af Århus bys borgerrepræsentation og byråd, 1838-1968"; Udgivet af Århus byhistoriske Udvalg, Universitetsforlaget i Aarhus, 1968. [https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D07583311 Bestil materiale]		*Ole Degn og Vagn Dybdahl: "Borgere i byens råd - Medlemmer af Århus bys borgerrepræsentation og byråd, 1838-1968"; Udgivet af Århus byhistoriske Udvalg, Universitetsforlaget i Aarhus, 1968. [https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D07583311 Bestil materiale]


	[[Kategori: Politikere]]		[[Kategori: Politikere]]

MiaGulvadJørgensen med 12. maj 2022, 12:56

2022-05-12T12:56:13Z

← Ældre version		Versionen fra 12. maj 2022, 14:56
Linje 12:		Linje 12:
	Harald Skovbys far, Christian Schouby, kom i 1846 til Aarhus fra København og åbnede en kolonialforretning på hjørnet af [[Store Torv]] og [[Skt. Clemens Torv]].		Harald Skovbys far, Christian Schouby, kom i 1846 til Aarhus fra København og åbnede en kolonialforretning på hjørnet af [[Store Torv]] og [[Skt. Clemens Torv]].

	Sønnen gennemgik [[Den videnskabelige Realskole]] i byen og stod derefter i lære i faderens forretning. Senere fik han en uddannelse i København og ansattes derpå igen hos faderen, hvis forretning han overtog i 1856. Fra 1870 førte han den videre sammen med broderen [[Hans Christian Axel Skovby\|Axel Skovby]] under firmanavnet, [[Brødrene Skovby]]. I 1882 overtog Axel Skovby forretningen for egen regning.		Sønnen gennemgik [[Den videnskabelige Realskole]] i byen og stod derefter i lære i faderens forretning. Senere fik han en uddannelse i København og ansattes derpå igen hos faderen, hvis forretning han overtog i 1856. Fra 1870 førte han den videre sammen med broderen [[Hans Christian Axel Skovby (1877-1879)\|Axel Skovby]] under firmanavnet, [[Brødrene Skovby]]. I 1882 overtog Axel Skovby forretningen for egen regning.

	Harald Skovby fandt en anden vej at gå. Han var med til at stifte [[Aarhus Privatbank]], som åbnede i 1871 i [[Rosensgade]] 32, med [[Jens Christian Seidelin (1827-1888)\|Jens Christian Seidelin]] som administrerende direktør og ham selv og [[Otto Henrik Nors (1821-1875)\|Otto Henrik Nors]] som rådgivende direktører. Efter Seidelins død i 1888, overtog Skovby hans stilling og fik [[Frederik Nørgaard (1861-1937)\|Frederik Nørgaard]] som meddirektør. Som bankmand - og i det hele taget - betegnedes Skovby som ''"pligtmenneske, samvittighedsfuld og korrekt"''.		Harald Skovby fandt en anden vej at gå. Han var med til at stifte [[Aarhus Privatbank]], som åbnede i 1871 i [[Rosensgade]] 32, med [[Jens Christian Seidelin (1827-1888)\|Jens Christian Seidelin]] som administrerende direktør og ham selv og [[Otto Henrik Nors (1821-1875)\|Otto Henrik Nors]] som rådgivende direktører. Efter Seidelins død i 1888, overtog Skovby hans stilling og fik [[Frederik Nørgaard (1861-1937)\|Frederik Nørgaard]] som meddirektør. Som bankmand - og i det hele taget - betegnedes Skovby som ''"pligtmenneske, samvittighedsfuld og korrekt"''.

MiaGulvadJørgensen med 20. dec. 2021, 08:55

2021-12-20T08:55:05Z

← Ældre version		Versionen fra 20. dec. 2021, 10:55
Linje 1:		Linje 1:
	[[Fil:Harald Martin Peter Skovby (1832-1896).jpg\|~~thumbnail~~\|Harald Martin Peter Skovby]]		[[Fil:Harald Martin Peter Skovby (1832-1896).jpg\|350px\|thumb\|right\|Harald Martin Peter Skovby]]
			[[Fil:Gravsten Schouby Skovby.jpeg\|350px\|thumb\|right\|Christian Schoubys, Anna Emilie Schouby f. Køpkes, Harald M.P. Skovbys og Harald Christian Axel Skovbys gravsten i Rådhusparken, tidligere Søndre Kirkegård. Fotograf: Mia Gulvad Jørgensen, 2021, Aarhus Stadsarkiv.]]
	'''Harald Martin Peter Skovby''' - eller bare Harald Skovby - var købmand, bankdirektør og medlem af [[Aarhus Byråd]] fra 3. januar 1870 til 31. december 1881 for [[Højre]] samt ridder af Dannebrog.		'''Harald Martin Peter Skovby''' - eller bare Harald Skovby - var købmand, bankdirektør og medlem af [[Aarhus Byråd]] fra 3. januar 1870 til 31. december 1881 for [[Højre]] samt ridder af Dannebrog.

	Født 2. december 1832 i København, død 11. maj 1896 i Aarhus.		Født den 2. december 1832 i København, død den 11. maj 1896 i Aarhus.

	Søn af købmand [[Peter Christian Schouby (1806-1876)\|Christian Schouby]] og [[Anna Emilie Schouby (1806-1862)\|Anna Emilie Schouby]].		Søn af købmand [[Peter Christian Schouby (1806-1876)\|Christian Schouby]] og hustru [[Anna Emilie Schouby (1806-1862)\|Anna Emilie Schouby]].

	Harald Skovby blev aldrig gift.		Harald Skovby blev aldrig gift.

MiaGulvadJørgensen med 2. dec. 2021, 13:56

2021-12-02T13:56:51Z

← Ældre version		Versionen fra 2. dec. 2021, 15:56
Linje 1:		Linje 1:
	[[Fil:Harald Martin Peter Skovby (1832-1896).jpg\|thumbnail\|Harald Martin Peter Skovby]]		[[Fil:Harald Martin Peter Skovby (1832-1896).jpg\|thumbnail\|Harald Martin Peter Skovby]]
	~~Bankdirektør~~ '''Harald Martin Peter Skovby''' medlem af [[Aarhus Byråd]] 3. januar 1870 - 31. december 1881 for [[Højre]]~~. Ridder~~ af Dannebrog		'''Harald Martin Peter Skovby''' - eller bare Harald Skovby - var købmand, bankdirektør og medlem af [[Aarhus Byråd]] fra 3. januar 1870 til 31. december 1881 for [[Højre]] samt ridder af Dannebrog.

	Født 2. december 1832 i København, død 11. maj 1896 i Aarhus~~. - Forældre: købmand [[Christian Skovby]] og [[Anna Emilie Schouby]]. Ugift~~.		Født 2. december 1832 i København, død 11. maj 1896 i Aarhus.

			Søn af købmand [[Peter Christian Schouby (1806-1876)\|Christian Schouby]] og [[Anna Emilie Schouby (1806-1862)\|Anna Emilie Schouby]].

			Harald Skovby blev aldrig gift.

	===Banken===		===Banken===
	Harald Skovbys far, ~~Chr.~~ Schouby, kom i 1846 til Aarhus fra København og åbnede en kolonialforretning på hjørnet af Store Torv og Skt. Clemens Torv~~. De boede privat i [[Fredensgade~~]] ~~44.~~		Harald Skovbys far, Christian Schouby, kom i 1846 til Aarhus fra København og åbnede en kolonialforretning på hjørnet af [[Store Torv]] og [[Skt. Clemens Torv]].
	Sønnen gennemgik Den videnskabelige Realskole i Århus og stod derefter i lære i faderens forretning. Senere fik han uddannelse i København og ansattes derpå igen hos faderen, hvis forretning han overtog i 1856 og fra 1870 førte videre sammen med broderen Axel Skovby under firmanavnet, Brødrene Skovby. I 1882 overtog Axel Skovby forretningen for egen regning.

	Harald Skovby fandt en anden vej at gå. Han var med til at stifte [[Aarhus Privatbank]], som åbnede i 1871 i [[Rosensgade]] 32, med [[Jens Christian Seidelin (1827-1888)\|Jens Christian Seidelin]] som administrerende direktør og ~~med~~ ham selv og [[Otto Henrik Nors (1821-1875)\|Otto Henrik Nors]] som rådgivende direktører. Efter Seidelins død i 1888, overtog Skovby hans stilling og fik [[Frederik Nørgaard (1861-1937)\|Frederik Nørgaard]] som meddirektør. Som bankmand - og i det hele taget - ~~betegnes~~ Skovby som ~~»pligtmenneske~~, samvittighedsfuld og ~~korrekt«~~.		Sønnen gennemgik [[Den videnskabelige Realskole]] i byen og stod derefter i lære i faderens forretning. Senere fik han en uddannelse i København og ansattes derpå igen hos faderen, hvis forretning han overtog i 1856. Fra 1870 førte han den videre sammen med broderen [[Hans Christian Axel Skovby\|Axel Skovby]] under firmanavnet, [[Brødrene Skovby]]. I 1882 overtog Axel Skovby forretningen for egen regning.

			Harald Skovby fandt en anden vej at gå. Han var med til at stifte [[Aarhus Privatbank]], som åbnede i 1871 i [[Rosensgade]] 32, med [[Jens Christian Seidelin (1827-1888)\|Jens Christian Seidelin]] som administrerende direktør og ham selv og [[Otto Henrik Nors (1821-1875)\|Otto Henrik Nors]] som rådgivende direktører. Efter Seidelins død i 1888, overtog Skovby hans stilling og fik [[Frederik Nørgaard (1861-1937)\|Frederik Nørgaard]] som meddirektør. Som bankmand - og i det hele taget - betegnedes Skovby som ''"pligtmenneske, samvittighedsfuld og korrekt"''.

	===Det politiske liv===		===Det politiske liv===
	Året før Harald Skovby begyndte at arbejde i banken, startede han ~~sin~~ lokalpolitiske karriere, idet han blev medlem af Aarhus Byråd for Højre den 3. januar 1870. Det var han frem til den 31. december 1881. I de første år havde han også her et nært samarbejde med Nors, som var medlem af Borgerrepræsentationen, senere Aarhus Byråd.		Året før Harald Skovby begyndte at arbejde i banken, startede han en lokalpolitiske karriere, idet han blev medlem af [[Aarhus Byråd]] for [[Højre]] den 3. januar 1870. Det var han frem til den 31. december 1881. I de første år havde han også her et nært samarbejde med Nors, som var medlem af [[Borgerrepræsentationen]], senere Aarhus Byråd.

	I sin byrådsperiode 1870-81 havde ~~han~~ de første år et nært samarbejde med sin meddirektør i banken, den i byrådet meget indflydelsesrige prokurator Nors. Også hans forhold til borgmester [[Ulrich Christian von Schmidten (1815-1886)\|Ulrich Christian von Schmidten]] var positivt. Dog lykkedes det ham ikke som medlem af forskønnelsesudvalget, at få byen til at købe arealet omkring ~~»Trøjborg«~~, og det trøstede ham ikke, at byrådet senere fortrød, at man ikke havde gjort det. I skoleudvalget udførte han en stor del af de ekspeditioner, som senere lagdes ind under skoleinspektør (direktør)embedet, og han var sammen med Funch og Mørk ivrig for den omordning af skolevæsenet, som det dog kun delvis lykkedes at få gennemført. I sin ungdom var Skovby blevet knyttet til Carl Ploug, og forbindelsen opretholdtes gennem jævnlige besøg og en trofast brevveksling livet igennem; hans politiske udvikling fulgte også Plougs. Til hans nærmeste omgangskreds i Aarhus hørte professor Funch og M.P. Bruun på Jægergården. Skovby var ugift, og efter hans død 1896 viste det sig, at han havde oprettet legater til fordel for Aarhus, således for »ældre, ugifte kvinder af middelstanden«, ligesom hans ejendom i Fredensgade indrettedes til fribolig for enlige kvinder. Endelig havde han oprettet et legat til konfirmationsudstyr.		I sin byrådsperiode i 1870-81 havde Skovby de første år et nært samarbejde med sin meddirektør i banken, den i byrådet meget indflydelsesrige prokurator Nors. Også hans forhold til borgmester [[Ulrich Christian von Schmidten (1815-1886)\|Ulrich Christian von Schmidten]] var positivt. Dog lykkedes det ham ikke som medlem af forskønnelsesudvalget at få byen til at købe arealet omkring [[Trøjborg]], og det trøstede ham ikke, at byrådet senere fortrød, at man ikke havde gjort det.

			I skoleudvalget udførte han en stor del af de ekspeditioner, som senere lagdes ind under skoleinspektør (direktør)embedet, og han var sammen med Funch og Mørk ivrig for den omordning af skolevæsenet, som det dog kun delvis lykkedes at få gennemført. I sin ungdom var Skovby blevet knyttet til Carl Ploug, og forbindelsen opretholdtes gennem jævnlige besøg og en trofast brevveksling livet igennem; hans politiske udvikling fulgte også Plougs. Til hans nærmeste omgangskreds i Aarhus hørte professor Funch og M.P. Bruun på Jægergården. Skovby var ugift, og efter hans død 1896 viste det sig, at han havde oprettet legater til fordel for Aarhus, således for »ældre, ugifte kvinder af middelstanden«, ligesom hans ejendom i Fredensgade indrettedes til fribolig for enlige kvinder. Endelig havde han oprettet et legat til konfirmationsudstyr.

	Privatbanken havde i 1887 fået sin egen ejendom i [[Kannikegade]] 4-6 og i 1906 vedtog [[Aarhus Byråd]] at navngive passagen mellem [[Aagade]] (nu Åboulevarden) og [[Bispetorvet]], som går langs Privatbanken, som [[Harald Skovbys Gade]]. På den måde kunne byen mindes ham, ikke så meget som handelsmand, men for den gode Aarhus borger, han var.		Privatbanken havde i 1887 fået sin egen ejendom i [[Kannikegade]] 4-6 og i 1906 vedtog [[Aarhus Byråd]] at navngive passagen mellem [[Aagade]] (nu Åboulevarden) og [[Bispetorvet]], som går langs Privatbanken, som [[Harald Skovbys Gade]]. På den måde kunne byen mindes ham, ikke så meget som handelsmand, men for den gode Aarhus borger, han var.
Linje 21:		Linje 27:
	Harald Skovby var ven med 'Fædrelandets' redaktør Carl Ploug og fra deres brevveksling ved vi, at Skovby lystigt fejrede jul og nytår. En nytårsdag var han blandt andet til sherry hos borgmester v. Schmidten og bankkasserer Fabricius og en anden nytårsdag var han på 10 visitter. Et brev fortæller også om en meget overbærende mand: ” Jeg holder en Mand til at "fyre" i mit ny Hus, og han gjorde det saa godt, at jeg igaar fandt en Dør hel brændt, saa jeg maa have en ny.”		Harald Skovby var ven med 'Fædrelandets' redaktør Carl Ploug og fra deres brevveksling ved vi, at Skovby lystigt fejrede jul og nytår. En nytårsdag var han blandt andet til sherry hos borgmester v. Schmidten og bankkasserer Fabricius og en anden nytårsdag var han på 10 visitter. Et brev fortæller også om en meget overbærende mand: ” Jeg holder en Mand til at "fyre" i mit ny Hus, og han gjorde det saa godt, at jeg igaar fandt en Dør hel brændt, saa jeg maa have en ny.”


	===Medlem af eller repræsenteret i ...===		===Medlem af eller repræsenteret i ...===
	* Kasse- og regnskabsudvalget 1870-81		* Kasse- og regnskabsudvalget 1870-81
Linje 30:		Linje 35:
	* Bestyrelsen for de fattiges kasse for Domsognet 1877-80		* Bestyrelsen for de fattiges kasse for Domsognet 1877-80
	Allerede før byrådsperioden var han medlem af ligningskommissionen		Allerede før byrådsperioden var han medlem af ligningskommissionen


	==Litteratur og kilder==		==Litteratur og kilder==

Cjk: Text replacement - "http://www.aakb.dk/ting/object/775100%3A" to "https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D"

2020-06-29T12:48:55Z

Text replacement - "http://www.aakb.dk/ting/object/775100%3A" to "https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D"

← Ældre version		Versionen fra 29. jun. 2020, 14:48
Linje 34:		Linje 34:
	==Litteratur og kilder==		==Litteratur og kilder==
	*Første version af artiklen er efter aftale overført fra web-opslagsværket "Borgere i byens råd", som Byrådssekretariatet tidligere publicerede på kommunens hjemmeside.		*Første version af artiklen er efter aftale overført fra web-opslagsværket "Borgere i byens råd", som Byrådssekretariatet tidligere publicerede på kommunens hjemmeside.
	*Ole Degn og Vagn Dybdahl: "Borgere i byens råd - Medlemmer af Århus bys borgerrepræsentation og byråd, 1838-1968"; Udgivet af Århus byhistoriske Udvalg, Universitetsforlaget i Aarhus, 1968. [~~http~~://www.aakb.dk/ting/~~object/775100~~%~~3A07583311~~ Bestil materiale]		*Ole Degn og Vagn Dybdahl: "Borgere i byens råd - Medlemmer af Århus bys borgerrepræsentation og byråd, 1838-1968"; Udgivet af Århus byhistoriske Udvalg, Universitetsforlaget i Aarhus, 1968. [https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D07583311 Bestil materiale]

Hhoej: /* Det politiske liv */

2018-11-08T14:17:11Z

Det politiske liv

← Ældre version		Versionen fra 8. nov. 2018, 16:17
Linje 14:		Linje 14:
	Året før Harald Skovby begyndte at arbejde i banken, startede han sin lokalpolitiske karriere, idet han blev medlem af Aarhus Byråd for Højre den 3. januar 1870. Det var han frem til den 31. december 1881. I de første år havde han også her et nært samarbejde med Nors, som var medlem af Borgerrepræsentationen, senere Aarhus Byråd.		Året før Harald Skovby begyndte at arbejde i banken, startede han sin lokalpolitiske karriere, idet han blev medlem af Aarhus Byråd for Højre den 3. januar 1870. Det var han frem til den 31. december 1881. I de første år havde han også her et nært samarbejde med Nors, som var medlem af Borgerrepræsentationen, senere Aarhus Byråd.

	I sin byrådsperiode 1870-81 havde han de første år et nært samarbejde med sin meddirektør i banken, den i byrådet meget indflydelsesrige prokurator Nors. Også hans forhold til borgmester [[Ulrich Christian von Schmidten (1815-1886)\|Ulrich Christian von Schmidten]] var ~~positiv~~. Dog lykkedes det ham ikke som medlem af forskønnelsesudvalget, at få byen til at købe arealet omkring »Trøjborg«, og det trøstede ham ikke, at byrådet senere fortrød, at man ikke havde gjort det. I skoleudvalget udførte han en stor del af de ekspeditioner, som senere lagdes ind under skoleinspektør (direktør)embedet, og han var sammen med Funch og Mørk ivrig for den omordning af skolevæsenet, som det dog kun delvis lykkedes at få gennemført. I sin ungdom var Skovby blevet knyttet til Carl Ploug, og forbindelsen opretholdtes gennem jævnlige besøg og en trofast brevveksling livet igennem; hans politiske udvikling fulgte også Plougs. Til hans nærmeste omgangskreds i Aarhus hørte professor Funch og M.P. Bruun på Jægergården. Skovby var ugift, og efter hans død 1896 viste det sig, at han havde oprettet legater til fordel for Aarhus, således for »ældre, ugifte kvinder af middelstanden«, ligesom hans ejendom i Fredensgade indrettedes til fribolig for enlige kvinder. Endelig havde han oprettet et legat til konfirmationsudstyr.		I sin byrådsperiode 1870-81 havde han de første år et nært samarbejde med sin meddirektør i banken, den i byrådet meget indflydelsesrige prokurator Nors. Også hans forhold til borgmester [[Ulrich Christian von Schmidten (1815-1886)\|Ulrich Christian von Schmidten]] var positivt. Dog lykkedes det ham ikke som medlem af forskønnelsesudvalget, at få byen til at købe arealet omkring »Trøjborg«, og det trøstede ham ikke, at byrådet senere fortrød, at man ikke havde gjort det. I skoleudvalget udførte han en stor del af de ekspeditioner, som senere lagdes ind under skoleinspektør (direktør)embedet, og han var sammen med Funch og Mørk ivrig for den omordning af skolevæsenet, som det dog kun delvis lykkedes at få gennemført. I sin ungdom var Skovby blevet knyttet til Carl Ploug, og forbindelsen opretholdtes gennem jævnlige besøg og en trofast brevveksling livet igennem; hans politiske udvikling fulgte også Plougs. Til hans nærmeste omgangskreds i Aarhus hørte professor Funch og M.P. Bruun på Jægergården. Skovby var ugift, og efter hans død 1896 viste det sig, at han havde oprettet legater til fordel for Aarhus, således for »ældre, ugifte kvinder af middelstanden«, ligesom hans ejendom i Fredensgade indrettedes til fribolig for enlige kvinder. Endelig havde han oprettet et legat til konfirmationsudstyr.

	Privatbanken havde i 1887 fået sin egen ejendom i [[Kannikegade]] 4-6 og i 1906 vedtog [[Aarhus Byråd]] at navngive passagen mellem [[Aagade]] (nu Åboulevarden) og [[Bispetorvet]], som går langs Privatbanken, som [[Harald Skovbys Gade]]. På den måde kunne byen mindes ham, ikke så meget som handelsmand, men for den gode Aarhus borger, han var.

			Privatbanken havde i 1887 fået sin egen ejendom i [[Kannikegade]] 4-6 og i 1906 vedtog [[Aarhus Byråd]] at navngive passagen mellem [[Aagade]] (nu Åboulevarden) og [[Bispetorvet]], som går langs Privatbanken, som [[Harald Skovbys Gade]]. På den måde kunne byen mindes ham, ikke så meget som handelsmand, men for den gode Aarhus borger, han var.

	===Et muntert liv===		===Et muntert liv===

Hhoej: /* Banken */

2018-11-08T14:16:10Z

Banken

← Ældre version		Versionen fra 8. nov. 2018, 16:16
Linje 9:		Linje 9:
	Sønnen gennemgik Den videnskabelige Realskole i Århus og stod derefter i lære i faderens forretning. Senere fik han uddannelse i København og ansattes derpå igen hos faderen, hvis forretning han overtog i 1856 og fra 1870 førte videre sammen med broderen Axel Skovby under firmanavnet, Brødrene Skovby. I 1882 overtog Axel Skovby forretningen for egen regning.		Sønnen gennemgik Den videnskabelige Realskole i Århus og stod derefter i lære i faderens forretning. Senere fik han uddannelse i København og ansattes derpå igen hos faderen, hvis forretning han overtog i 1856 og fra 1870 førte videre sammen med broderen Axel Skovby under firmanavnet, Brødrene Skovby. I 1882 overtog Axel Skovby forretningen for egen regning.

	Harald Skovby fandt en anden vej at gå. Han var med til at stifte [[Aarhus Privatbank]], som åbnede i 1871 i [[Rosensgade]] 32, med [[Jens Christian Seidelin (1827-1888)\|Jens Christian Seidelin]] som administrerende direktør og med ham selv og [[Otto Henrik Nors (1821-1875)\|Otto Henrik Nors]] som rådgivende direktører. Efter Seidelins død i 1888, overtog Skovby hans stilling.		Harald Skovby fandt en anden vej at gå. Han var med til at stifte [[Aarhus Privatbank]], som åbnede i 1871 i [[Rosensgade]] 32, med [[Jens Christian Seidelin (1827-1888)\|Jens Christian Seidelin]] som administrerende direktør og med ham selv og [[Otto Henrik Nors (1821-1875)\|Otto Henrik Nors]] som rådgivende direktører. Efter Seidelins død i 1888, overtog Skovby hans stilling og fik [[Frederik Nørgaard (1861-1937)\|Frederik Nørgaard]] som meddirektør. Som bankmand - og i det hele taget - betegnes Skovby som »pligtmenneske, samvittighedsfuld og korrekt«.

	I 1871 var Harald Skovby med ved stiftelsen af Aarhuus Privatbank og indvalgtes sammen med grosserer J.C. Seidelin og prokurator Nors i den førstedirektion med Seidelin som administrerende direktør. Nors døde 1875 og blev i direktionen ikke erstattet af nogen anden, og da Seidelin døde 1888, rykkede Skovby op som administrerende direktør og fik ~~Fr.~~ Nørgaard som meddirektør. Som bankmand - og i det hele taget - betegnes Skovby som »pligtmenneske, samvittighedsfuld og korrekt«.


	===Det politiske liv===		===Det politiske liv===

Hhoej med 8. nov. 2018, 14:13

2018-11-08T14:13:25Z

← Ældre version		Versionen fra 8. nov. 2018, 16:13
Linje 7:		Linje 7:
	===Banken===		===Banken===
	Harald Skovbys far, Chr. Schouby, kom i 1846 til Aarhus fra København og åbnede en kolonialforretning på hjørnet af Store Torv og Skt. Clemens Torv. De boede privat i [[Fredensgade]] 44.		Harald Skovbys far, Chr. Schouby, kom i 1846 til Aarhus fra København og åbnede en kolonialforretning på hjørnet af Store Torv og Skt. Clemens Torv. De boede privat i [[Fredensgade]] 44.
	Sønnen gennemgik Den videnskabelige Realskole i Århus og stod derefter i lære i faderens forretning. Senere fik han uddannelse i København og ansattes derpå igen hos faderen, hvis forretning han overtog 1856 og fra 1870 førte videre sammen med broderen Axel Skovby under firmanavnet, Brødrene Skovby. I 1882 overtog Axel Skovby forretningen for egen regning.		Sønnen gennemgik Den videnskabelige Realskole i Århus og stod derefter i lære i faderens forretning. Senere fik han uddannelse i København og ansattes derpå igen hos faderen, hvis forretning han overtog i 1856 og fra 1870 førte videre sammen med broderen Axel Skovby under firmanavnet, Brødrene Skovby. I 1882 overtog Axel Skovby forretningen for egen regning.


	Harald Skovby fandt en anden vej at gå. Han var med til at stifte [[Aarhus Privatbank]], som åbnede i 1871 i [[Rosensgade]] 32, med [[Jens Christian Seidelin (1827-1888)\|Jens Christian Seidelin]] som administrerende direktør og med ham selv og [[Otto Henrik Nors (1821-1875)\|Otto Henrik Nors]] som rådgivende direktører. Efter Seidelins død i 1888, overtog Skovby hans stilling.		Harald Skovby fandt en anden vej at gå. Han var med til at stifte [[Aarhus Privatbank]], som åbnede i 1871 i [[Rosensgade]] 32, med [[Jens Christian Seidelin (1827-1888)\|Jens Christian Seidelin]] som administrerende direktør og med ham selv og [[Otto Henrik Nors (1821-1875)\|Otto Henrik Nors]] som rådgivende direktører. Efter Seidelins død i 1888, overtog Skovby hans stilling.

Hhoej med 8. nov. 2018, 14:10

2018-11-08T14:10:09Z

← Ældre version		Versionen fra 8. nov. 2018, 16:10
Linje 13:		Linje 13:

	I 1871 var Harald Skovby med ved stiftelsen af Aarhuus Privatbank og indvalgtes sammen med grosserer J.C. Seidelin og prokurator Nors i den førstedirektion med Seidelin som administrerende direktør. Nors døde 1875 og blev i direktionen ikke erstattet af nogen anden, og da Seidelin døde 1888, rykkede Skovby op som administrerende direktør og fik Fr. Nørgaard som meddirektør. Som bankmand - og i det hele taget - betegnes Skovby som »pligtmenneske, samvittighedsfuld og korrekt«.		I 1871 var Harald Skovby med ved stiftelsen af Aarhuus Privatbank og indvalgtes sammen med grosserer J.C. Seidelin og prokurator Nors i den førstedirektion med Seidelin som administrerende direktør. Nors døde 1875 og blev i direktionen ikke erstattet af nogen anden, og da Seidelin døde 1888, rykkede Skovby op som administrerende direktør og fik Fr. Nørgaard som meddirektør. Som bankmand - og i det hele taget - betegnes Skovby som »pligtmenneske, samvittighedsfuld og korrekt«.



Linje 35:		Linje 34:
	* Århus amts skoleråd 1875-79		* Århus amts skoleråd 1875-79
	* Bestyrelsen for de fattiges kasse for Domsognet 1877-80		* Bestyrelsen for de fattiges kasse for Domsognet 1877-80
	Allerede før byrådsperioden var han medlem af ligningskommissionen.		Allerede før byrådsperioden var han medlem af ligningskommissionen


	==Litteratur og kilder==		==Litteratur og kilder==
	*Første version af artiklen er efter aftale overført fra web-opslagsværket "Borgere i byens råd", som Byrådssekretariatet tidligere publicerede på kommunens hjemmeside.		*Første version af artiklen er efter aftale overført fra web-opslagsværket "Borgere i byens råd", som Byrådssekretariatet tidligere publicerede på kommunens hjemmeside.
	*Ole Degn og Vagn Dybdahl: "Borgere i byens råd - Medlemmer af Århus bys borgerrepræsentation og byråd, 1838-1968"; Udgivet af Århus byhistoriske Udvalg, Universitetsforlaget i Aarhus, 1968. [http://www.aakb.dk/ting/object/775100%3A07583311 Bestil materiale]		*Ole Degn og Vagn Dybdahl: "Borgere i byens råd - Medlemmer af Århus bys borgerrepræsentation og byråd, 1838-1968"; Udgivet af Århus byhistoriske Udvalg, Universitetsforlaget i Aarhus, 1968. [http://www.aakb.dk/ting/object/775100%3A07583311 Bestil materiale]


	[[Kategori: Politikere]]		[[Kategori: Politikere]]