Harald Jensens Plads - Versionshistorie

Hemik med 13. jan. 2026, 08:34

2026-01-13T08:34:22Z

← Ældre version		Versionen fra 13. jan. 2026, 10:34
Linje 56:		Linje 56:
	* [http://gis.aarhus.dk/kommuneatlas/gadebeskrivelser/Gade_Harald_Jensens_Plads.htm Beskrivelse af Harald Jensens Plads i Kommuneatlas]		* [http://gis.aarhus.dk/kommuneatlas/gadebeskrivelser/Gade_Harald_Jensens_Plads.htm Beskrivelse af Harald Jensens Plads i Kommuneatlas]
	* Århus Kommunes beretning, Stadsarkitekten'', årsberetninger 1952-1953. Findes på Aarhus Stadsarkivs læsesal.		* Århus Kommunes beretning, Stadsarkitekten'', årsberetninger 1952-1953. Findes på Aarhus Stadsarkivs læsesal.
	* Leif Dehnits: ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og ~~forfatteret~~, 2018		* Leif Dehnits: ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og forfatteren, 2018

	[[Kategori: Torve & pladser]]		[[Kategori: Torve & pladser]]

Hemik med 12. aug. 2025, 09:24

2025-08-12T09:24:01Z

Hemik med 22. aug. 2024, 08:57

2024-08-22T08:57:40Z

Phillip Stadsarkivet med 17. jan. 2023, 14:43

2023-01-17T14:43:38Z

← Ældre version		Versionen fra 17. jan. 2023, 16:43
Linje 7:		Linje 7:
	\|align=right		\|align=right
	}}</div>		}}</div>
	'''Harald Jensens Plads''' er en større plads og et trafikknudepunkt beliggende i bydelen [[Frederiksbjerg]]. Pladsen befinder sig midt i mellem vejene [[Søndre Ringgade]], [[De Mezas Vej]] og indfaldsvejen [[Skanderborgvej]]. Fra pladsen er der også adgang til den store [[Ingerslevs Boulevard]], og i den vestlige ende den mindre gade [[Carl Bertelsens Gade]].		'''Harald Jensens Plads''' er en større plads og trafikknudepunkt beliggende i bydelen [[Frederiksbjerg]]. Pladsen befinder sig midt i mellem vejene [[Søndre Ringgade]], [[De Mezas Vej]] og indfaldsvejen [[Skanderborgvej]]. Fra pladsen er der også adgang til den store [[Ingerslevs Boulevard]], og i den vestlige ende den mindre gade [[Carl Bertelsens Gade]].

	Vejen tilhører navnegruppen af lokalpolitikere der har veje opkaldt efter sig på Frederiksbjerg.		Vejen tilhører navnegruppen af lokalpolitikere der har veje opkaldt efter sig på Frederiksbjerg.

Phillip Stadsarkivet med 20. dec. 2022, 10:02

2022-12-20T10:02:16Z

← Ældre version		Versionen fra 20. dec. 2022, 12:02
Linje 7:		Linje 7:
	\|align=right		\|align=right
	}}</div>		}}</div>
	'''Harald Jensens Plads''' er en plads~~, som ligger på~~ [[Frederiksbjerg]]. ~~Den ligger ved~~ [[Søndre Ringgade]] og [[De Mezas Vej]]/[[Skanderborgvej]].		'''Harald Jensens Plads''' er en større plads og et trafikknudepunkt beliggende i bydelen [[Frederiksbjerg]]. Pladsen befinder sig midt i mellem vejene [[Søndre Ringgade]], [[De Mezas Vej]] og indfaldsvejen [[Skanderborgvej]]. Fra pladsen er der også adgang til den store [[Ingerslevs Boulevard]], og i den vestlige ende den mindre gade [[Carl Bertelsens Gade]].

	~~Navnegruppe med~~ lokalpolitikere på Frederiksbjerg.		Vejen tilhører navnegruppen af lokalpolitikere der har veje opkaldt efter sig på Frederiksbjerg.

	~~Pladsen er i dag et glimrende eksempel på den foranderlig Aarhus i disse år gennemgår.~~ Pladsen er et trafikalt samlingspunkt for hovedvejene Søndre Ringgade, Skanderborgvej og [[De Meza Vej]], og bliver dagligt passeret af tusindvis af biler på vej ud af og ind til byen. Dette har igennem tiderne sat sine spor på trafikken, og i foråret 2016 bevilligede [[Aarhus Kommune]] 77 millioner til at forbedre de trafikale forhold. Det var dog ikke første gang, at den næsten 100-årige plads har været genstand for ombygning og udvidelse.		Pladsen er et trafikalt samlingspunkt for hovedvejene Søndre Ringgade, Skanderborgvej og [[De Meza Vej]], og bliver dagligt passeret af tusindvis af biler på vej ud af og ind til byen. Dette har igennem tiderne sat sine spor på trafikken, og i foråret 2016 bevilligede [[Aarhus Kommune]] 77 millioner til at forbedre de trafikale forhold. Det var dog ikke første gang, at den næsten 100-årige plads har været genstand for ombygning og udvidelse.

	=== En ny bydel skyder frem ===		=== En ny bydel skyder frem ===

Phillip Stadsarkivet med 20. dec. 2022, 09:57

2022-12-20T09:57:58Z

← Ældre version		Versionen fra 20. dec. 2022, 11:57
Linje 11:		Linje 11:
	Navnegruppe med lokalpolitikere på Frederiksbjerg.		Navnegruppe med lokalpolitikere på Frederiksbjerg.

	Pladsen er i dag et glimrende eksempel på den foranderlig Aarhus i disse år gennemgår. Pladsen er et trafikalt samlingspunkt for hovedvejene Søndre Ringgade, Skanderborgvej og [[De Meza Vej]], og bliver dagligt passeret af tusindvis af biler på vej ud af og ind til byen. Dette har sat sine spor på trafikken, og i foråret 2016 bevilligede [[Aarhus Kommune]] 77 millioner til at forbedre de trafikale forhold.		Pladsen er i dag et glimrende eksempel på den foranderlig Aarhus i disse år gennemgår. Pladsen er et trafikalt samlingspunkt for hovedvejene Søndre Ringgade, Skanderborgvej og [[De Meza Vej]], og bliver dagligt passeret af tusindvis af biler på vej ud af og ind til byen. Dette har igennem tiderne sat sine spor på trafikken, og i foråret 2016 bevilligede [[Aarhus Kommune]] 77 millioner til at forbedre de trafikale forhold. Det var dog ikke første gang, at den næsten 100-årige plads har været genstand for ombygning og udvidelse.

	Lige nu kan det til tider ligne et trafik- og byggekaos, men for fremtiden skal der være bedre plads til både biler, offentlig trafik, cykellister og fodgængere på Harald Jensens Plads. Og så er i det i øvrigt ikke første gang, at den nu 87-årige plads står under ombygning og udvidelse.		=== En ny bydel skyder frem ===


	===En ny bydel skyder frem===
	[[Fil:Harald Jensens Plads, E.A. Ebbesen, ca. 1929.jpg\|thumb\|400px\|right\|Harald Jensens Plads fotograferet umiddelbart efter indvielsen i 1929.]]		[[Fil:Harald Jensens Plads, E.A. Ebbesen, ca. 1929.jpg\|thumb\|400px\|right\|Harald Jensens Plads fotograferet umiddelbart efter indvielsen i 1929.]]

Linje 27:		Linje 24:
	Harald Jensens Plads og Ringgaden blev en del af denne plan. Ringgaden skulle føre trafikken fra byens ydreområder og trafikken ind til midtbyen lettere og mere sammenhængende rundt. En fremsynet plan taget i betragtning af, at der rundt om byen i 1898 endnu blot var markjord. Anlæggelsen af [[Søndre Ringgade]] begyndte i 1925, og fire år senere kunne Harald Jensens Plads og Søndre Ringgade indvies.		Harald Jensens Plads og Ringgaden blev en del af denne plan. Ringgaden skulle føre trafikken fra byens ydreområder og trafikken ind til midtbyen lettere og mere sammenhængende rundt. En fremsynet plan taget i betragtning af, at der rundt om byen i 1898 endnu blot var markjord. Anlæggelsen af [[Søndre Ringgade]] begyndte i 1925, og fire år senere kunne Harald Jensens Plads og Søndre Ringgade indvies.

	===Navngivelsen===		=== Navngivelsen ===
	Navngivet i 1929 efter redaktør og landstingsmand [[Harald Otto Jensen (1851-1925)\|Harald Otto Jensen(1851-1925)]]. Han var født i København. Kom efter endt skolegang i lære som
	typograf. I 1875 kom han til [[Aarhus Amtstidende]] som typograf. Tidligt interesserede		Navngivet i 1929 efter redaktør og landstingsmand [[Harald Otto Jensen (1851-1925)\|Harald Otto Jensen(1851-1925)]]. Han var født i København. Kom efter endt skolegang i lære som typograf. I 1875 kom han til [[Aarhus Amtstidende]] som typograf. Tidligt interesserede
	han sig for fagforeningsbevægelsen og den gryende socialisme.		han sig for fagforeningsbevægelsen og den gryende socialisme. Han var i 1881 medstifter af Jyllands typografiske Forening. I 1883 var han
	Han var i 1881 medstifter af Jyllands typografiske Forening. I 1883 var han		med til at starte Socialdemokratisk Ugeblad, der senere blev til Demokraten. I 1890 blev han valgt til Folketinget, og derved kom det landspolitiske til at fylde en del. Kom ind i Landstinget i 1906, hvor han sad til sin død. Han gjorde sin indflydelse stærkt gældende ved gennemførelsen af flere store institutionsbyggerier i Aarhus, herunder arbejderbevægelsens eget hus i Amaliegade. Han sad i byrådet 1894-1916 og udviste særlig interesse for social- og skolevæsen. ‘Kong Harald’, som han blev kaldt i folkemunde, blev en banebryder for arbejderbevægelsen og dermed også for Socialdemokratiet i Aarhus.
	med til at starte Socialdemokratisk Ugeblad, der senere blev til Demokraten.
	I 1890 blev han valgt til Folketinget, og derved kom det landspolitiske
	til at fylde en del. Kom ind i Landstinget i 1906, hvor han sad til sin død. Han
	gjorde sin indflydelse stærkt gældende ved gennemførelsen af flere store
	institutionsbyggerier i Aarhus, herunder arbejderbevægelsens eget hus i
	Amaliegade. Han sad i byrådet 1894-1916 og udviste særlig interesse for social-
	og skolevæsen. ‘Kong Harald’, som han blev kaldt i folkemunde, blev en
	banebryder for arbejderbevægelsen og dermed også for Socialdemokratiet
	i Aarhus.

	Pladsen blev officielt navngivet samme år som dens indvielse – blot fire år efter Harald Jensens død.		Pladsen blev officielt navngivet samme år som dens indvielse – blot fire år efter Harald Jensens død.

	===Formet af trafikken===		=== Formet af trafikken ===

	Harald Jensens Plads’ nordøstlige side var fra starten omgivet af de nuværende karrébygninger ved enden af [[Ingerslevs Boulevard]]. Karrébygninger rundt om pladsens sydvestlige del blev opført i årene umiddelbart efter indvielsen. Midt på pladsen lå oval rundkørsel, der fordelte trafikken ud til pladsens parkeringsplader, Skanderborgvej/De Mezas Vej og de mindre omkringliggende gader.		Harald Jensens Plads’ nordøstlige side var fra starten omgivet af de nuværende karrébygninger ved enden af [[Ingerslevs Boulevard]]. Karrébygninger rundt om pladsens sydvestlige del blev opført i årene umiddelbart efter indvielsen. Midt på pladsen lå oval rundkørsel, der fordelte trafikken ud til pladsens parkeringsplader, Skanderborgvej/De Mezas Vej og de mindre omkringliggende gader.

	===Bilerne kommer===		=== Bilerne kommer ===

	I 1952 stod pladsen over for sin første gennemgribende omlægning – en omlægning som skyldes den stigende mængde trafik. Bilen havde haft sit sejrrige indtog i byen, og der var nu brug for bedre trafikregulering, samt parkeringspladser. Omlægningen bestod blandt andet af udgravning og etablering af to underjordisk parkeringsanlæg, samt anlæggelse af overfladiske parkeringspladser rundt om pladsen. Ved omlægningen blev den daværende rundkørsel gravet op, og det trafikkryds, som vi kender i dag blev etableret.		I 1952 stod pladsen over for sin første gennemgribende omlægning – en omlægning som skyldes den stigende mængde trafik. Bilen havde haft sit sejrrige indtog i byen, og der var nu brug for bedre trafikregulering, samt parkeringspladser. Omlægningen bestod blandt andet af udgravning og etablering af to underjordisk parkeringsanlæg, samt anlæggelse af overfladiske parkeringspladser rundt om pladsen. Ved omlægningen blev den daværende rundkørsel gravet op, og det trafikkryds, som vi kender i dag blev etableret.

	===Trafiklys===		=== Trafiklys ===

	I 1955 blev trafikken gennem Harald Jensens Plads yderligere reguleret, da der blev opsat trafiklys.		I 1955 blev trafikken gennem Harald Jensens Plads yderligere reguleret, da der blev opsat trafiklys.

	Trafikken på Harald Jensens Plads har været stødt stigende siden etableringen i 1929. Ud over de trafikale gener, har den megen trafik også givet byen miljømæssige udfordringer. Blandt de 77 millioner er derfor også afsat penge til at plante 53 nye lindetræer langs pladsen og Søndre Ringgade. Mange er træerne bliver næsten 25 meter høje, og skal bidrage til et grønnere plads, samtidig med at Søndre Ringgade gøres til en karakterfuld grøn korridor i Aarhus. Lindetræerne skal erstatte de gamle poppeltræer, som måtte fældes på grund af sygdom.		Trafikken på Harald Jensens Plads har været stødt stigende siden etableringen i 1929. Ud over de trafikale gener, har den megen trafik også givet byen miljømæssige udfordringer. Blandt de 77 millioner er derfor også afsat penge til at plante 53 nye lindetræer langs pladsen og Søndre Ringgade. Mange er træerne bliver næsten 25 meter høje, og skal bidrage til et grønnere plads, samtidig med at Søndre Ringgade gøres til en karakterfuld grøn korridor i Aarhus. Lindetræerne skal erstatte de gamle poppeltræer, som måtte fældes på grund af sygdom.

	===Omlægning efter stadsarkitektens planlægning===		=== Omlægning efter stadsarkitektens planlægning ===

	[[Stadsarkitektens byplaner og byggerier\|Stadsarkitektens]] kontor udarbejde i 1952 planer for omlægning af pladsen med underjordisk parkering og beplantning. Ud over opførslen af det nye underjordiske kombinerede garageanlæg og beskyttelsesrum, forsøgte kontoret med omlægningen at skabe enklere trafikale ordninger, kombineret med hensyntagen til at skabe en smukkere plads med mere grønt og bevarelsen af så mange træer som de nye anlæg tillod.		[[Stadsarkitektens byplaner og byggerier\|Stadsarkitektens]] kontor udarbejde i 1952 planer for omlægning af pladsen med underjordisk parkering og beplantning. Ud over opførslen af det nye underjordiske kombinerede garageanlæg og beskyttelsesrum, forsøgte kontoret med omlægningen at skabe enklere trafikale ordninger, kombineret med hensyntagen til at skabe en smukkere plads med mere grønt og bevarelsen af så mange træer som de nye anlæg tillod.

Linje 61:		Linje 53:
	{{Aarhusarkivet\|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?q=Harald+Jensens+Plads Harald Jensens Plads]}}		{{Aarhusarkivet\|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?q=Harald+Jensens+Plads Harald Jensens Plads]}}

	==Litteratur og kilder==		== Litteratur og kilder ==
	*[http://gis.aarhus.dk/kommuneatlas/gadebeskrivelser/Gade_Harald_Jensens_Plads.htm Beskrivelse af Harald Jensens Plads i Kommuneatlas]		* [http://gis.aarhus.dk/kommuneatlas/gadebeskrivelser/Gade_Harald_Jensens_Plads.htm Beskrivelse af Harald Jensens Plads i Kommuneatlas]
	* Århus Kommunes beretning, Stadsarkitekten'', årsberetninger 1952-1953. Findes på Aarhus Stadsarkivs læsesal.		* Århus Kommunes beretning, Stadsarkitekten'', årsberetninger 1952-1953. Findes på Aarhus Stadsarkivs læsesal.
	* Leif Dehnits: ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og forfatteret, 2018		* Leif Dehnits: ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og forfatteret, 2018

	[[Kategori: Torve & pladser]]		[[Kategori: Torve & pladser]]



	~~<!-- Koordinaterne er på Søndre Ringgade 35 (midt på Harald Jensens Plads) -->~~

Phillip Stadsarkivet med 20. dec. 2022, 09:54

2022-12-20T09:54:20Z

← Ældre version		Versionen fra 20. dec. 2022, 11:54
Linje 1:		Linje 1:
			<div class="tright">{{#display_map:
			56.143961941442846, 10.189827611274566~Harald Jensens Plads;
			\|width=378
			\|height=200
			\|zoom=15
			\|center=56.143961941442846, 10.189827611274566
			\|align=right
			}}</div>
	'''Harald Jensens Plads''' er en plads, som ligger på [[Frederiksbjerg]]. Den ligger ved [[Søndre Ringgade]] og [[De Mezas Vej]]/[[Skanderborgvej]].		'''Harald Jensens Plads''' er en plads, som ligger på [[Frederiksbjerg]]. Den ligger ved [[Søndre Ringgade]] og [[De Mezas Vej]]/[[Skanderborgvej]].

SBC: /* Harald Jensens Plads spå AarhusArkivet */

2022-10-24T07:45:09Z

Harald Jensens Plads spå AarhusArkivet

← Ældre version		Versionen fra 24. okt. 2022, 09:45
Linje 50:		Linje 50:
	[[Stadsarkitektens byplaner og byggerier\|Stadsarkitektens]] kontor udarbejde i 1952 planer for omlægning af pladsen med underjordisk parkering og beplantning. Ud over opførslen af det nye underjordiske kombinerede garageanlæg og beskyttelsesrum, forsøgte kontoret med omlægningen at skabe enklere trafikale ordninger, kombineret med hensyntagen til at skabe en smukkere plads med mere grønt og bevarelsen af så mange træer som de nye anlæg tillod.		[[Stadsarkitektens byplaner og byggerier\|Stadsarkitektens]] kontor udarbejde i 1952 planer for omlægning af pladsen med underjordisk parkering og beplantning. Ud over opførslen af det nye underjordiske kombinerede garageanlæg og beskyttelsesrum, forsøgte kontoret med omlægningen at skabe enklere trafikale ordninger, kombineret med hensyntagen til at skabe en smukkere plads med mere grønt og bevarelsen af så mange træer som de nye anlæg tillod.

	== Harald Jensens Plads ~~spå~~ AarhusArkivet ==		== Harald Jensens Plads på AarhusArkivet ==
	{{Aarhusarkivet\|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?q=Harald+Jensens+Plads Harald Jensens Plads]}}		{{Aarhusarkivet\|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?q=Harald+Jensens+Plads Harald Jensens Plads]}}

Maja1293 med 19. apr. 2022, 10:45

2022-04-19T10:45:33Z

← Ældre version		Versionen fra 19. apr. 2022, 12:45
Linje 53:		Linje 53:
	{{Aarhusarkivet\|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?q=Harald+Jensens+Plads Harald Jensens Plads]}}		{{Aarhusarkivet\|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?q=Harald+Jensens+Plads Harald Jensens Plads]}}

	==~~Kilder~~==		==Litteratur og kilder==
	*[http://gis.aarhus.dk/kommuneatlas/gadebeskrivelser/Gade_Harald_Jensens_Plads.htm Beskrivelse af Harald Jensens Plads i Kommuneatlas]		*[http://gis.aarhus.dk/kommuneatlas/gadebeskrivelser/Gade_Harald_Jensens_Plads.htm Beskrivelse af Harald Jensens Plads i Kommuneatlas]
	* Århus Kommunes beretning, Stadsarkitekten'', årsberetninger 1952-1953. Findes på Aarhus Stadsarkivs læsesal.		* Århus Kommunes beretning, Stadsarkitekten'', årsberetninger 1952-1953. Findes på Aarhus Stadsarkivs læsesal.

Maja1293 med 19. apr. 2022, 10:45

2022-04-19T10:45:08Z

← Ældre version		Versionen fra 19. apr. 2022, 12:45
Linje 50:		Linje 50:
	[[Stadsarkitektens byplaner og byggerier\|Stadsarkitektens]] kontor udarbejde i 1952 planer for omlægning af pladsen med underjordisk parkering og beplantning. Ud over opførslen af det nye underjordiske kombinerede garageanlæg og beskyttelsesrum, forsøgte kontoret med omlægningen at skabe enklere trafikale ordninger, kombineret med hensyntagen til at skabe en smukkere plads med mere grønt og bevarelsen af så mange træer som de nye anlæg tillod.		[[Stadsarkitektens byplaner og byggerier\|Stadsarkitektens]] kontor udarbejde i 1952 planer for omlægning af pladsen med underjordisk parkering og beplantning. Ud over opførslen af det nye underjordiske kombinerede garageanlæg og beskyttelsesrum, forsøgte kontoret med omlægningen at skabe enklere trafikale ordninger, kombineret med hensyntagen til at skabe en smukkere plads med mere grønt og bevarelsen af så mange træer som de nye anlæg tillod.

			== Harald Jensens Plads spå AarhusArkivet ==
	{{Aarhusarkivet\|text=https://www.aarhusarkivet.dk/search?q=Harald+Jensens+Plads}}		{{Aarhusarkivet\|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?q=Harald+Jensens+Plads Harald Jensens Plads]}}

	==Kilder==		==Kilder==

← Ældre version		Versionen fra 12. aug. 2025, 11:24
Linje 11:		Linje 11:
	Vejen tilhører navnegruppen af lokalpolitikere, der har veje opkaldt efter sig på Frederiksbjerg.		Vejen tilhører navnegruppen af lokalpolitikere, der har veje opkaldt efter sig på Frederiksbjerg.

	Pladsen er et trafikalt samlingspunkt for hovedvejene Søndre Ringgade, Skanderborgvej og [[De ~~Meza~~ Vej~~]],~~ og bliver dagligt passeret af tusindvis af biler på vej ud af og ind til byen. Dette har igennem tiderne sat sine spor på trafikken, og i foråret 2016 ~~bevilligede~~ [[Aarhus Kommune]] 77 millioner til ~~at forbedre~~ de trafikale forhold. Det var dog ikke første gang, at den næsten 100-årige plads har været genstand for ombygning og udvidelse.		Pladsen er et trafikalt samlingspunkt for hovedvejene Søndre Ringgade, Skanderborgvej og De Mezas Vej og bliver dagligt passeret af tusindvis af biler på vej ud af og ind til byen. Dette har igennem tiderne sat sine spor på trafikken, og i foråret 2016 bevilgede [[Aarhus Kommune]] 77 millioner kroner til forbedring af de trafikale forhold. Det var dog ikke første gang, at den næsten 100-årige plads har været genstand for ombygning og udvidelse.

	=== En ny bydel skyder frem ===		=== En ny bydel skyder frem ===
Linje 20:		Linje 20:
	På dette tidspunkt lå det nuværende [[Frederiksbjerg]] uden for købstadens grænse og hørte under Viby Kommune. Første del af Frederiksbjerg blev indlemmet i Aarhus Kommune i 1874, mens sidste del af området først blev rigtig aarhusiansk, da kommunen 22 år senere købte [[Marselisborg Gods]] og de omkringliggende marker.		På dette tidspunkt lå det nuværende [[Frederiksbjerg]] uden for købstadens grænse og hørte under Viby Kommune. Første del af Frederiksbjerg blev indlemmet i Aarhus Kommune i 1874, mens sidste del af området først blev rigtig aarhusiansk, da kommunen 22 år senere købte [[Marselisborg Gods]] og de omkringliggende marker.

	Med ~~udvidelse~~ af den gamle købstad ønskede Aarhus Kommune at skabe en helhedsplan for området. Dette ønske blev realiseret i 1898, hvor stadsingeniør, Charles Ambt og kongelig bygningsinspektør, Hack Kampmann ~~udarbejde~~ en byplan for Frederiksbjerg.		Med udvidelsen af den gamle købstad ønskede Aarhus Kommune at skabe en helhedsplan for området. Dette ønske blev realiseret i 1898, hvor stadsingeniør [[Georg Christian Charles Ambt (1847-1919)\|Charles Ambt]] og kongelig bygningsinspektør [[Hack Kampmann (1856-1920)\|Hack Kampmann]] udarbejdede en byplan for Frederiksbjerg.

	Harald Jensens Plads og Ringgaden blev en del af denne plan. Ringgaden skulle føre trafikken fra byens ~~ydreområder~~ og trafikken ind til midtbyen lettere og mere sammenhængende rundt. En fremsynet plan taget i betragtning af, at der rundt om byen i 1898 endnu blot var markjord. Anlæggelsen af [[Søndre Ringgade]] begyndte i 1925, og fire år senere kunne Harald Jensens Plads og Søndre Ringgade indvies.		Harald Jensens Plads og Ringgaden blev en del af denne plan. Ringgaden skulle føre trafikken fra byens yderområder og trafikken ind til midtbyen lettere og mere sammenhængende rundt. En fremsynet plan taget i betragtning af, at der rundt om byen i 1898 endnu blot var markjord. Anlæggelsen af [[Søndre Ringgade]] begyndte i 1925, og fire år senere kunne Harald Jensens Plads og Søndre Ringgade indvies.

	=== Navngivelsen ===		=== Navngivelsen ===

	Navngivet i 1929 efter redaktør og landstingsmand [[Harald Otto Jensen (1851-1925)\|Harald Otto Jensen~~(1851-1925)~~]]. Han var født i København~~. Kom~~ efter endt skolegang i lære som typograf. I 1875 kom han til [[Aarhus Amtstidende]] som typograf. Tidligt interesserede		Navngivet i 1929 efter redaktør og landstingsmand [[Harald Otto Jensen (1851-1925)\|Harald Otto Jensen]]. Han var født i København og kom efter endt skolegang i lære som typograf. I 1875 kom han til [[Aarhus Amtstidende]] som typograf. Tidligt interesserede
	han sig for fagforeningsbevægelsen og den gryende socialisme. Han var i 1881 medstifter af Jyllands typografiske Forening. I 1883 var han		han sig for fagforeningsbevægelsen og den gryende socialisme. Han var i 1881 medstifter af Jyllands typografiske Forening. I 1883 var han
	med til at starte Socialdemokratisk Ugeblad, der senere blev til Demokraten. I 1890 blev han valgt til Folketinget, og derved kom det landspolitiske til at fylde en del. Kom ind i Landstinget i 1906, hvor han sad til sin død. Han gjorde sin indflydelse stærkt gældende ved gennemførelsen af flere store institutionsbyggerier i Aarhus, herunder arbejderbevægelsens eget hus i Amaliegade. Han sad i byrådet 1894-1916 og udviste særlig interesse for social- og skolevæsen. 'Kong Harald', som han blev kaldt i folkemunde, blev en banebryder for arbejderbevægelsen og dermed også for Socialdemokratiet i Aarhus.		med til at starte Socialdemokratisk Ugeblad, der senere blev til Demokraten. I 1890 blev han valgt til Folketinget, og derved kom det landspolitiske til at fylde en del. Kom ind i Landstinget i 1906, hvor han sad frem til sin død i 1925. Han gjorde sin indflydelse stærkt gældende ved gennemførelsen af flere store institutionsbyggerier i Aarhus, herunder arbejderbevægelsens eget hus i Amaliegade. Han sad i byrådet i perioden 1894-1916 og udviste særlig interesse for social- og skolevæsen. 'Kong Harald', som han blev kaldt i folkemunde, blev en banebryder for arbejderbevægelsen og dermed også for Socialdemokratiet i Aarhus.

	Pladsen blev officielt navngivet samme år som ~~dens~~ indvielse – blot fire år efter Harald Jensens død.		Pladsen blev officielt navngivet samme år som sin indvielse – blot fire år efter Harald Jensens død.

	=== Formet af trafikken ===		=== Formet af trafikken ===
Linje 38:		Linje 38:
	=== Bilerne kommer ===		=== Bilerne kommer ===

	I 1952 stod pladsen over for sin første gennemgribende omlægning – en omlægning, som ~~skyldes~~ den stigende mængde trafik. Bilen havde haft sit sejrrige indtog i byen, og der var nu brug for bedre trafikregulering samt parkeringspladser. Omlægningen bestod blandt andet af udgravning og etablering af to underjordiske parkeringsanlæg samt anlæggelse af overfladiske parkeringspladser rundt om pladsen. Ved omlægningen blev den daværende rundkørsel gravet op, og det trafikkryds, som vi kender i dag, blev etableret.		I 1952 stod pladsen over for sin første gennemgribende omlægning – en omlægning, som skyldtes den stigende mængde trafik. Bilen havde haft sit sejrrige indtog i byen, og der var nu brug for bedre trafikregulering samt parkeringspladser. Omlægningen bestod blandt andet af udgravning og etablering af to underjordiske parkeringsanlæg samt anlæggelse af overfladiske parkeringspladser rundt om pladsen. Ved omlægningen blev den daværende rundkørsel gravet op, og det trafikkryds, som vi kender i dag, blev etableret.

	=== Trafiklys ===		=== Trafiklys ===
Linje 44:		Linje 44:
	I 1955 blev trafikken gennem Harald Jensens Plads yderligere reguleret, da der blev opsat trafiklys.		I 1955 blev trafikken gennem Harald Jensens Plads yderligere reguleret, da der blev opsat trafiklys.

	Trafikken på Harald Jensens Plads har været støt stigende siden etableringen i 1929. Ud over de trafikale gener, har den megen trafik også givet byen miljømæssige udfordringer. ~~Blandt~~ de 77 millioner er derfor også afsat penge til at plante 53 nye lindetræer langs pladsen og Søndre Ringgade. Mange af træerne bliver næsten 25 meter høje, og skal bidrage til et grønnere plads, samtidig med at Søndre Ringgade gøres til en karakterfuld grøn korridor i Aarhus. Lindetræerne skal erstatte de gamle poppeltræer, som måtte fældes på grund af sygdom.		Trafikken på Harald Jensens Plads har været støt stigende siden etableringen i 1929. Ud over de trafikale gener, har den megen trafik også givet byen miljømæssige udfordringer. Ud af de 77 millioner kroner til trafikforbedringer er derfor også afsat penge til at plante 53 nye lindetræer langs pladsen og Søndre Ringgade. Mange af træerne bliver næsten 25 meter høje og skal bidrage til en grønnere plads, samtidig med at Søndre Ringgade gøres til en karakterfuld grøn korridor i Aarhus. Lindetræerne skal erstatte de gamle poppeltræer, som måtte fældes på grund af sygdom.

	=== Omlægning efter stadsarkitektens planlægning ===		=== Omlægning efter stadsarkitektens planlægning ===

	[[Stadsarkitektens byplaner og byggerier\|Stadsarkitektens]] kontor ~~udarbejde~~ i 1952 planer for omlægning af pladsen med underjordisk parkering og beplantning. Ud over opførelsen af det nye underjordiske kombinerede garageanlæg og beskyttelsesrum forsøgte kontoret med omlægningen at skabe enklere trafikale ordninger, kombineret med hensyntagen til at skabe en smukkere plads med mere grønt og bevarelsen af så mange træer, som de nye anlæg tillod.		[[Stadsarkitektens byplaner og byggerier\|Stadsarkitektens]] kontor udarbejdede i 1952 planer for omlægning af pladsen med underjordisk parkering og beplantning. Ud over opførelsen af det nye underjordiske kombinerede garageanlæg og beskyttelsesrum forsøgte kontoret med omlægningen at skabe enklere trafikale ordninger, kombineret med hensyntagen til at skabe en smukkere plads med mere grønt og bevarelsen af så mange træer, som de nye anlæg tillod.

	== Harald Jensens Plads på AarhusArkivet ==		== Harald Jensens Plads på AarhusArkivet ==

← Ældre version		Versionen fra 22. aug. 2024, 10:57
Linje 7:		Linje 7:
	\|align=right		\|align=right
	}}</div>		}}</div>
	'''Harald Jensens Plads''' er en større plads og trafikknudepunkt beliggende i bydelen [[Frederiksbjerg]]. Pladsen befinder sig midt i mellem vejene [[Søndre Ringgade]], [[De Mezas Vej]] og indfaldsvejen [[Skanderborgvej]]. Fra pladsen er der også adgang til den store [[Ingerslevs Boulevard]], og i den vestlige ende den mindre gade [[Carl Bertelsens Gade]].		'''Harald Jensens Plads''' er en større plads og trafikknudepunkt beliggende i bydelen [[Frederiksbjerg]]. Pladsen befinder sig midt i mellem vejene [[Søndre Ringgade]], [[De Mezas Vej]] og indfaldsvejen [[Skanderborgvej]]. Fra pladsen er der også adgang til den store [[Ingerslevs Boulevard]] og i den vestlige ende den mindre gade [[Carl Bertelsens Gade]].

	Vejen tilhører navnegruppen af lokalpolitikere der har veje opkaldt efter sig på Frederiksbjerg.		Vejen tilhører navnegruppen af lokalpolitikere, der har veje opkaldt efter sig på Frederiksbjerg.

	Pladsen er et trafikalt samlingspunkt for hovedvejene Søndre Ringgade, Skanderborgvej og [[De Meza Vej]], og bliver dagligt passeret af tusindvis af biler på vej ud af og ind til byen. Dette har igennem tiderne sat sine spor på trafikken, og i foråret 2016 bevilligede [[Aarhus Kommune]] 77 millioner til at forbedre de trafikale forhold. Det var dog ikke første gang, at den næsten 100-årige plads har været genstand for ombygning og udvidelse.		Pladsen er et trafikalt samlingspunkt for hovedvejene Søndre Ringgade, Skanderborgvej og [[De Meza Vej]], og bliver dagligt passeret af tusindvis af biler på vej ud af og ind til byen. Dette har igennem tiderne sat sine spor på trafikken, og i foråret 2016 bevilligede [[Aarhus Kommune]] 77 millioner til at forbedre de trafikale forhold. Det var dog ikke første gang, at den næsten 100-årige plads har været genstand for ombygning og udvidelse.
Linje 18:		Linje 18:
	I løbet af sidste del af 1800-tallet vandt den industrielle udvikling frem i Aarhus – nye kvarterer skød op, handelen voksede og urbaniseringen stod på sit højeste.		I løbet af sidste del af 1800-tallet vandt den industrielle udvikling frem i Aarhus – nye kvarterer skød op, handelen voksede og urbaniseringen stod på sit højeste.

	På dette tidspunkt lå det nuværende [[Frederiksbjerg]] uden for købstadens grænse, og hørte under Viby Kommune. Første del af Frederiksbjerg blev indlemmet i Aarhus Kommune i 1874, mens sidste del af området først blev rigtig aarhusiansk, da kommunen 22 år senere købte [[Marselisborg Gods]] og de omkringliggende marker.		På dette tidspunkt lå det nuværende [[Frederiksbjerg]] uden for købstadens grænse og hørte under Viby Kommune. Første del af Frederiksbjerg blev indlemmet i Aarhus Kommune i 1874, mens sidste del af området først blev rigtig aarhusiansk, da kommunen 22 år senere købte [[Marselisborg Gods]] og de omkringliggende marker.

	Med udvidelse af den gamle købstad ønskede Aarhus Kommune at skabe en helhedsplan for området. Dette ønske blev realiseret i 1898, hvor stadsingeniør, Charles Ambt og kongelig bygningsinspektør, Hack Kampmann udarbejde en byplan for Frederiksbjerg.		Med udvidelse af den gamle købstad ønskede Aarhus Kommune at skabe en helhedsplan for området. Dette ønske blev realiseret i 1898, hvor stadsingeniør, Charles Ambt og kongelig bygningsinspektør, Hack Kampmann udarbejde en byplan for Frederiksbjerg.
Linje 28:		Linje 28:
	Navngivet i 1929 efter redaktør og landstingsmand [[Harald Otto Jensen (1851-1925)\|Harald Otto Jensen(1851-1925)]]. Han var født i København. Kom efter endt skolegang i lære som typograf. I 1875 kom han til [[Aarhus Amtstidende]] som typograf. Tidligt interesserede		Navngivet i 1929 efter redaktør og landstingsmand [[Harald Otto Jensen (1851-1925)\|Harald Otto Jensen(1851-1925)]]. Han var født i København. Kom efter endt skolegang i lære som typograf. I 1875 kom han til [[Aarhus Amtstidende]] som typograf. Tidligt interesserede
	han sig for fagforeningsbevægelsen og den gryende socialisme. Han var i 1881 medstifter af Jyllands typografiske Forening. I 1883 var han		han sig for fagforeningsbevægelsen og den gryende socialisme. Han var i 1881 medstifter af Jyllands typografiske Forening. I 1883 var han
	med til at starte Socialdemokratisk Ugeblad, der senere blev til Demokraten. I 1890 blev han valgt til Folketinget, og derved kom det landspolitiske til at fylde en del. Kom ind i Landstinget i 1906, hvor han sad til sin død. Han gjorde sin indflydelse stærkt gældende ved gennemførelsen af flere store institutionsbyggerier i Aarhus, herunder arbejderbevægelsens eget hus i Amaliegade. Han sad i byrådet 1894-1916 og udviste særlig interesse for social- og skolevæsen. ~~‘Kong Harald’~~, som han blev kaldt i folkemunde, blev en banebryder for arbejderbevægelsen og dermed også for Socialdemokratiet i Aarhus.		med til at starte Socialdemokratisk Ugeblad, der senere blev til Demokraten. I 1890 blev han valgt til Folketinget, og derved kom det landspolitiske til at fylde en del. Kom ind i Landstinget i 1906, hvor han sad til sin død. Han gjorde sin indflydelse stærkt gældende ved gennemførelsen af flere store institutionsbyggerier i Aarhus, herunder arbejderbevægelsens eget hus i Amaliegade. Han sad i byrådet 1894-1916 og udviste særlig interesse for social- og skolevæsen. 'Kong Harald', som han blev kaldt i folkemunde, blev en banebryder for arbejderbevægelsen og dermed også for Socialdemokratiet i Aarhus.

	Pladsen blev officielt navngivet samme år som dens indvielse – blot fire år efter Harald Jensens død.		Pladsen blev officielt navngivet samme år som dens indvielse – blot fire år efter Harald Jensens død.
Linje 34:		Linje 34:
	=== Formet af trafikken ===		=== Formet af trafikken ===

	Harald Jensens ~~Plads’~~ nordøstlige side var fra starten omgivet af de nuværende karrébygninger ved enden af [[Ingerslevs Boulevard]]. Karrébygninger rundt om pladsens sydvestlige del blev opført i årene umiddelbart efter indvielsen. Midt på pladsen lå oval rundkørsel, der fordelte trafikken ud til pladsens parkeringsplader, Skanderborgvej/De Mezas Vej og de mindre omkringliggende gader.		Harald Jensens Plads' nordøstlige side var fra starten omgivet af de nuværende karrébygninger ved enden af [[Ingerslevs Boulevard]]. Karrébygninger rundt om pladsens sydvestlige del blev opført i årene umiddelbart efter indvielsen. Midt på pladsen lå en oval rundkørsel, der fordelte trafikken ud til pladsens parkeringsplader, Skanderborgvej/De Mezas Vej og de mindre omkringliggende gader.

	=== Bilerne kommer ===		=== Bilerne kommer ===

	I 1952 stod pladsen over for sin første gennemgribende omlægning – en omlægning som skyldes den stigende mængde trafik. Bilen havde haft sit sejrrige indtog i byen, og der var nu brug for bedre trafikregulering, samt parkeringspladser. Omlægningen bestod blandt andet af udgravning og etablering af to ~~underjordisk~~ parkeringsanlæg, samt anlæggelse af overfladiske parkeringspladser rundt om pladsen. Ved omlægningen blev den daværende rundkørsel gravet op, og det trafikkryds, som vi kender i dag blev etableret.		I 1952 stod pladsen over for sin første gennemgribende omlægning – en omlægning, som skyldes den stigende mængde trafik. Bilen havde haft sit sejrrige indtog i byen, og der var nu brug for bedre trafikregulering samt parkeringspladser. Omlægningen bestod blandt andet af udgravning og etablering af to underjordiske parkeringsanlæg samt anlæggelse af overfladiske parkeringspladser rundt om pladsen. Ved omlægningen blev den daværende rundkørsel gravet op, og det trafikkryds, som vi kender i dag, blev etableret.

	=== Trafiklys ===		=== Trafiklys ===
Linje 44:		Linje 44:
	I 1955 blev trafikken gennem Harald Jensens Plads yderligere reguleret, da der blev opsat trafiklys.		I 1955 blev trafikken gennem Harald Jensens Plads yderligere reguleret, da der blev opsat trafiklys.

	Trafikken på Harald Jensens Plads har været ~~stødt~~ stigende siden etableringen i 1929. Ud over de trafikale gener, har den megen trafik også givet byen miljømæssige udfordringer. Blandt de 77 millioner er derfor også afsat penge til at plante 53 nye lindetræer langs pladsen og Søndre Ringgade. Mange er træerne bliver næsten 25 meter høje, og skal bidrage til et grønnere plads, samtidig med at Søndre Ringgade gøres til en karakterfuld grøn korridor i Aarhus. Lindetræerne skal erstatte de gamle poppeltræer, som måtte fældes på grund af sygdom.		Trafikken på Harald Jensens Plads har været støt stigende siden etableringen i 1929. Ud over de trafikale gener, har den megen trafik også givet byen miljømæssige udfordringer. Blandt de 77 millioner er derfor også afsat penge til at plante 53 nye lindetræer langs pladsen og Søndre Ringgade. Mange af træerne bliver næsten 25 meter høje, og skal bidrage til et grønnere plads, samtidig med at Søndre Ringgade gøres til en karakterfuld grøn korridor i Aarhus. Lindetræerne skal erstatte de gamle poppeltræer, som måtte fældes på grund af sygdom.

	=== Omlægning efter stadsarkitektens planlægning ===		=== Omlægning efter stadsarkitektens planlægning ===

	[[Stadsarkitektens byplaner og byggerier\|Stadsarkitektens]] kontor udarbejde i 1952 planer for omlægning af pladsen med underjordisk parkering og beplantning. Ud over ~~opførslen~~ af det nye underjordiske kombinerede garageanlæg og beskyttelsesrum, forsøgte kontoret med omlægningen at skabe enklere trafikale ordninger, kombineret med hensyntagen til at skabe en smukkere plads med mere grønt og bevarelsen af så mange træer som de nye anlæg tillod.		[[Stadsarkitektens byplaner og byggerier\|Stadsarkitektens]] kontor udarbejde i 1952 planer for omlægning af pladsen med underjordisk parkering og beplantning. Ud over opførelsen af det nye underjordiske kombinerede garageanlæg og beskyttelsesrum forsøgte kontoret med omlægningen at skabe enklere trafikale ordninger, kombineret med hensyntagen til at skabe en smukkere plads med mere grønt og bevarelsen af så mange træer, som de nye anlæg tillod.

	== Harald Jensens Plads på AarhusArkivet ==		== Harald Jensens Plads på AarhusArkivet ==