Hanstholmhusene - Versionshistorie

Hemik med 1. maj 2025, 09:45

2025-05-01T09:45:29Z

← Ældre version		Versionen fra 1. maj 2025, 11:45
Linje 1:		Linje 1:
	'''Hanstholmhusene''' var en række træbarakker beliggende på den nu nedlagte [[Hanstholmvej]], der lå mellem [[Paludan ~~Müllersvej~~]] og [[Katrinebjergvej]] i den nordlige del af Aarhus.		'''Hanstholmhusene''' var en række træbarakker beliggende på den nu nedlagte [[Hanstholmvej]], der lå mellem [[Paludan-Müllers Vej]] og [[Katrinebjergvej]] i den nordlige del af Aarhus.

	Hanstholmhusene fik deres navn efter deres tidligere anvendelse som genhusningsbarakker for dele af befolkningen i Hanstholm, der under 2. verdenskrig måtte evakueres grundet besættelsesmagtens omfattende befæstningsbyggeri i selve Hanstholm. Holmboerne blev forflyttet til statens evakueringslejr i Ræhr, godt ~~5 km~~ fra Hanstholm. Lejren bestod af 60 træbarakker beliggende to forskellige steder i området.		Hanstholmhusene fik deres navn efter deres tidligere anvendelse som genhusningsbarakker for dele af befolkningen i Hanstholm, der under 2. verdenskrig måtte evakueres grundet besættelsesmagtens omfattende befæstningsbyggeri i selve Hanstholm. Holmboerne blev forflyttet til statens evakueringslejr i Ræhr, godt fem kilometer fra Hanstholm. Lejren bestod af 60 træbarakker beliggende to forskellige steder i området.

	Barakkernes kvalitet var på ingen måde pragende. En beretning fra krigens tid, altså dengang ~~barakerne~~ næsten var nye, lyder således: "Indretningen af barakkerne var helt rigtig bortset fra lokummets placering, og at byggematerialerne var ganske gode, men arbejdet var i ~~højestegrad~~ samvittighedsløst og dårligt udført. Tagene klaprede i vinden, og der var store sprækker i det indvendige træarbejde. Fejl og mangler blev dog efterhånden udbedret, således at det blev tåleligt at bo i lejrene."		Barakkernes kvalitet var på ingen måde pragende. En beretning fra krigens tid - altså dengang barakkerne næsten var nye - lyder således: ''"Indretningen af barakkerne var helt rigtig bortset fra lokummets placering, og at byggematerialerne var ganske gode, men arbejdet var i højeste grad samvittighedsløst og dårligt udført. Tagene klaprede i vinden, og der var store sprækker i det indvendige træarbejde. Fejl og mangler blev dog efterhånden udbedret, således at det blev tåleligt at bo i lejrene."''

	I november 1946 købte Aarhus Kommune 31 af husene til brug for husvilde familier. Boligsituationen i Aarhus var alarmerende i efterkrigsårene og vareknapheden stor, og derfor slog kommunen en hurtig handel af med Indenrigsministeriet, som forvaltede evakueringslejrens ejendomme. ~~Handel~~ skete for øvrigt for næsen af Justitsministeriet, som ønskede at købe husene til brug i fængselsvæsenet.		I november 1946 købte Aarhus Kommune 31 af husene til brug for husvilde familier. Boligsituationen i Aarhus var alarmerende i efterkrigsårene og vareknapheden stor, og derfor slog kommunen en hurtig handel af med Indenrigsministeriet, som forvaltede evakueringslejrens ejendomme. Handelen skete for øvrigt for næsen af Justitsministeriet, som ønskede at købe husene til brug i fængselsvæsenet.

	Prisen pr. hus var 3.000 kr, hvilket var 5.000 kr. mindre end Indenrigsministeriet havde givet få år tidligere. De samlede omkostninger pr. hus endte dog i mere end 12.000 kr. med afhentning, istandsættelse m.v. Husenes forventede levetid blev anslået til 10-15 år, og derfor satte kommunen en del penge til ved handlen, da lejerne ikke var i nærheden af at kunne betale den reelle husleje. Et faktum som netop understreger boligbehovet i efterkrigstiden. Huslejen blev sat til 40 kr. pr. måned.		Prisen pr. hus var 3.000 kr., hvilket var 5.000 kr. mindre, end Indenrigsministeriet havde givet få år tidligere. De samlede omkostninger pr. hus endte dog i mere end 12.000 kr. med afhentning, istandsættelse m.v. Husenes forventede levetid blev anslået til 10-15 år, og derfor satte kommunen en del penge til ved handlen, da lejerne ikke var i nærheden af at kunne betale den reelle husleje. Et faktum, som netop understreger boligbehovet i efterkrigstiden. Huslejen blev sat til 40 kr. pr. måned.

	Husene blev hurtigt beboet og var i perioden frem til 1961 hjem for både gamle og unge men dog mest for folk af arbejderklassen. I 1961 var de efterhånden både så stærkt utidssvarende og nedslidte, at hverken kommunen eller ~~boligministeriet~~, som i sin havde udstedt en dispensation til at bebo husene, ønskede husene anvendt længere. Derfor besluttede byrådet, at det første af husene skulle sælges til højst acceptable bud til nedrivning - samme skæbne led de resterende huse, efterhånden som de blev ledige. De sidste huse forsvandt sammen med vejen fra bykortet i 1966.		Husene blev hurtigt beboet og var i perioden frem til 1961 hjem for både gamle og unge, men dog mest for folk af arbejderklassen. I 1961 var de efterhånden både så stærkt utidssvarende og nedslidte, at hverken kommunen eller Boligministeriet, som i sin tid havde udstedt en dispensation til at bebo husene, ønskede husene anvendt længere. Derfor besluttede byrådet, at det første af husene skulle sælges til højst acceptable bud til nedrivning - samme skæbne led de resterende huse, efterhånden som de blev ledige. De sidste huse forsvandt sammen med vejen fra bykortet i 1966.

	==Hanstholmhusene på AarhusArkivet ==		==Hanstholmhusene på AarhusArkivet ==

Laura B. med 24. jan. 2022, 09:22

2022-01-24T09:22:26Z

← Ældre version		Versionen fra 24. jan. 2022, 11:22
Linje 11:		Linje 11:
	Husene blev hurtigt beboet og var i perioden frem til 1961 hjem for både gamle og unge men dog mest for folk af arbejderklassen. I 1961 var de efterhånden både så stærkt utidssvarende og nedslidte, at hverken kommunen eller boligministeriet, som i sin havde udstedt en dispensation til at bebo husene, ønskede husene anvendt længere. Derfor besluttede byrådet, at det første af husene skulle sælges til højst acceptable bud til nedrivning - samme skæbne led de resterende huse, efterhånden som de blev ledige. De sidste huse forsvandt sammen med vejen fra bykortet i 1966.		Husene blev hurtigt beboet og var i perioden frem til 1961 hjem for både gamle og unge men dog mest for folk af arbejderklassen. I 1961 var de efterhånden både så stærkt utidssvarende og nedslidte, at hverken kommunen eller boligministeriet, som i sin havde udstedt en dispensation til at bebo husene, ønskede husene anvendt længere. Derfor besluttede byrådet, at det første af husene skulle sælges til højst acceptable bud til nedrivning - samme skæbne led de resterende huse, efterhånden som de blev ledige. De sidste huse forsvandt sammen med vejen fra bykortet i 1966.

			==Hanstholmhusene på AarhusArkivet ==
			{{Aarhusarkivet\|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?q=Hanstholmhusene+ Hanstholmhusene]}}

	[[Kategori:Bolig, byggeri & byplanlægning]]		[[Kategori:Bolig, byggeri & byplanlægning]]
	[[Kategori:Ejendomme & bygningsværker]]		[[Kategori:Ejendomme & bygningsværker]]

SBC med 20. feb. 2019, 14:00

2019-02-20T14:00:35Z

← Ældre version		Versionen fra 20. feb. 2019, 16:00
Linje 1:		Linje 1:
	'''Hanstholmhusene''' var en række træbarakker beliggende på den nu nedlagte [[Hanstholmvej]], der lå mellem [[~~Palundan~~ Müllersvej]] og [[Katrinebjergvej]] i den nordlige del af Aarhus.		'''Hanstholmhusene''' var en række træbarakker beliggende på den nu nedlagte [[Hanstholmvej]], der lå mellem [[Paludan Müllersvej]] og [[Katrinebjergvej]] i den nordlige del af Aarhus.

	Hanstholmhusene fik deres navn efter deres tidligere anvendelse som genhusningsbarakker for dele af befolkningen i Hanstholm, der under 2. verdenskrig måtte evakueres grundet besættelsesmagtens omfattende befæstningsbyggeri i selve Hanstholm. Holmboerne blev forflyttet til ~~Statens~~ evakueringslejr i Ræhr, godt 5 km fra Hanstholm. ~~Lejr~~ bestod af 60 træbarakker beliggende to forskellige steder i området.		Hanstholmhusene fik deres navn efter deres tidligere anvendelse som genhusningsbarakker for dele af befolkningen i Hanstholm, der under 2. verdenskrig måtte evakueres grundet besættelsesmagtens omfattende befæstningsbyggeri i selve Hanstholm. Holmboerne blev forflyttet til statens evakueringslejr i Ræhr, godt 5 km fra Hanstholm. Lejren bestod af 60 træbarakker beliggende to forskellige steder i området.

	Barakkernes kvalitet var på ingen måde pragende. En beretning fra krigens tid, altså dengang barakerne næsten var nye, lyder således;		Barakkernes kvalitet var på ingen måde pragende. En beretning fra krigens tid, altså dengang barakerne næsten var nye, lyder således: "Indretningen af barakkerne var helt rigtig bortset fra lokummets placering, og at byggematerialerne var ganske gode, men arbejdet var i højestegrad samvittighedsløst og dårligt udført. Tagene klaprede i vinden, og der var store sprækker i det indvendige træarbejde. Fejl og mangler blev dog efterhånden udbedret, således at det blev tåleligt at bo i lejrene."
	Indretningen af barakkerne var helt rigtig bortset fra lokummets placering, og at byggematerialerne var ganske gode, men arbejdet var i højestegrad samvittighedsløst og dårligt udført. Tagene klaprede i vinden, og der var store sprækker i det indvendige træarbejde. Fejl og mangler blev dog efterhånden udbedret, således at det blev tåleligt at bo i lejrene.

	I november 1946 købte Aarhus Kommune 31 af husene til brug for husvilde familier. Boligsituationen i Aarhus var alarmerende i efterkrigsårene og vareknapheden stor, og derfor slog kommunen en hurtig handel af med Indenrigsministeriet, som forvaltede evakueringslejrens ejendomme. Handel skete ~~forøvrigt~~ for næsen af Justitsministeriet, som ønskede at købe husene til brug i fængselsvæsenet.		I november 1946 købte Aarhus Kommune 31 af husene til brug for husvilde familier. Boligsituationen i Aarhus var alarmerende i efterkrigsårene og vareknapheden stor, og derfor slog kommunen en hurtig handel af med Indenrigsministeriet, som forvaltede evakueringslejrens ejendomme. Handel skete for øvrigt for næsen af Justitsministeriet, som ønskede at købe husene til brug i fængselsvæsenet.
	Prisen pr. hus var 3.000 kr, hvilket var 5.000 kr. mindre end Indenrigsministeriet havde givet få år tidligere. De samlede omkostninger pr. hus endte dog i mere end 12.000 kr. med afhentning, istandsættelse m.v. Husenes forventede levetid blev anslået til 10-15 år, og derfor satte kommunen en del penge til ved handlen, da lejerne ikke var i nærheden af at kunne betale den reelle husleje. Et faktum som netop understreger boligbehovet i efterkrigstiden. Huselejen blev sat til 40 kr. pr. måned.

	Husene blev hurtigt beboet og var i perioden frem til 1961 hjem for både gamle og unge men dog mest for folk af arbejderklassen. I 1961 var de efterhånden både stærkt utidssvarende og nedslidte, at hverken kommunen eller boligministeriet, som i sin havde udstedt en dispensation til at bebo husene, ønskede husene anvendt længere. Derfor besluttede byrådet, at det første af husene skulle sælges til højst acceptable bud til nedrivning - samme skæbne led de resterende huse efterhånden som de blev ledige. De sidste huse forsvandt sammen med vejen fra bykortet i 1966.		Prisen pr. hus var 3.000 kr, hvilket var 5.000 kr. mindre end Indenrigsministeriet havde givet få år tidligere. De samlede omkostninger pr. hus endte dog i mere end 12.000 kr. med afhentning, istandsættelse m.v. Husenes forventede levetid blev anslået til 10-15 år, og derfor satte kommunen en del penge til ved handlen, da lejerne ikke var i nærheden af at kunne betale den reelle husleje. Et faktum som netop understreger boligbehovet i efterkrigstiden. Huslejen blev sat til 40 kr. pr. måned.

			Husene blev hurtigt beboet og var i perioden frem til 1961 hjem for både gamle og unge men dog mest for folk af arbejderklassen. I 1961 var de efterhånden både så stærkt utidssvarende og nedslidte, at hverken kommunen eller boligministeriet, som i sin havde udstedt en dispensation til at bebo husene, ønskede husene anvendt længere. Derfor besluttede byrådet, at det første af husene skulle sælges til højst acceptable bud til nedrivning - samme skæbne led de resterende huse, efterhånden som de blev ledige. De sidste huse forsvandt sammen med vejen fra bykortet i 1966.


			[[Kategori:Bolig, byggeri & byplanlægning]]
			[[Kategori:Ejendomme & bygningsværker]]

TNK med 25. mar. 2017, 11:40

2017-03-25T11:40:13Z

← Ældre version		Versionen fra 25. mar. 2017, 13:40
Linje 9:		Linje 9:
	Prisen pr. hus var 3.000 kr, hvilket var 5.000 kr. mindre end Indenrigsministeriet havde givet få år tidligere. De samlede omkostninger pr. hus endte dog i mere end 12.000 kr. med afhentning, istandsættelse m.v. Husenes forventede levetid blev anslået til 10-15 år, og derfor satte kommunen en del penge til ved handlen, da lejerne ikke var i nærheden af at kunne betale den reelle husleje. Et faktum som netop understreger boligbehovet i efterkrigstiden. Huselejen blev sat til 40 kr. pr. måned.		Prisen pr. hus var 3.000 kr, hvilket var 5.000 kr. mindre end Indenrigsministeriet havde givet få år tidligere. De samlede omkostninger pr. hus endte dog i mere end 12.000 kr. med afhentning, istandsættelse m.v. Husenes forventede levetid blev anslået til 10-15 år, og derfor satte kommunen en del penge til ved handlen, da lejerne ikke var i nærheden af at kunne betale den reelle husleje. Et faktum som netop understreger boligbehovet i efterkrigstiden. Huselejen blev sat til 40 kr. pr. måned.

	Husene blev hurtigt beboet og var i perioden frem til 1961 hjem for både gamle og unge men dog mest folk af arbejderklassen. I 1961 var de efterhånden både stærkt utidssvarende og nedslidte, at hverken kommunen eller boligministeriet, som i sin havde udstedt en dispensation til at bebo husene, ønskede husene anvendt længere. Derfor besluttede byrådet, at det første af husene skulle sælges til højst acceptable bud til nedrivning - samme skæbne led de resterende huse efterhånden som de ~~måtte blive~~ ledige. ~~Hermed sluttede historien om evakueringsbarakkerne i Ræhr, der sidenhen blev hjem for husvildefamilier~~ i ~~Aarhus~~.		Husene blev hurtigt beboet og var i perioden frem til 1961 hjem for både gamle og unge men dog mest for folk af arbejderklassen. I 1961 var de efterhånden både stærkt utidssvarende og nedslidte, at hverken kommunen eller boligministeriet, som i sin havde udstedt en dispensation til at bebo husene, ønskede husene anvendt længere. Derfor besluttede byrådet, at det første af husene skulle sælges til højst acceptable bud til nedrivning - samme skæbne led de resterende huse efterhånden som de blev ledige. De sidste huse forsvandt sammen med vejen fra bykortet i 1966.

TNK med 25. mar. 2017, 11:24

2017-03-25T11:24:08Z

← Ældre version		Versionen fra 25. mar. 2017, 13:24
Linje 9:		Linje 9:
	Prisen pr. hus var 3.000 kr, hvilket var 5.000 kr. mindre end Indenrigsministeriet havde givet få år tidligere. De samlede omkostninger pr. hus endte dog i mere end 12.000 kr. med afhentning, istandsættelse m.v. Husenes forventede levetid blev anslået til 10-15 år, og derfor satte kommunen en del penge til ved handlen, da lejerne ikke var i nærheden af at kunne betale den reelle husleje. Et faktum som netop understreger boligbehovet i efterkrigstiden. Huselejen blev sat til 40 kr. pr. måned.		Prisen pr. hus var 3.000 kr, hvilket var 5.000 kr. mindre end Indenrigsministeriet havde givet få år tidligere. De samlede omkostninger pr. hus endte dog i mere end 12.000 kr. med afhentning, istandsættelse m.v. Husenes forventede levetid blev anslået til 10-15 år, og derfor satte kommunen en del penge til ved handlen, da lejerne ikke var i nærheden af at kunne betale den reelle husleje. Et faktum som netop understreger boligbehovet i efterkrigstiden. Huselejen blev sat til 40 kr. pr. måned.

	Husene blev hurtigt beboet og var i perioden frem til 1961 hjem for både gamle og unge. I 1961 var de efterhånden både stærkt utidssvarende og nedslidte, at hverken kommunen eller boligministeriet, som i sin havde udstedt en dispensation til at bebo husene, ønskede husene anvendt længere. Derfor besluttede byrådet, at det første af husene skulle sælges til højst acceptable bud til nedrivning - samme skæbne led de resterende huse efterhånden som de måtte blive ledige. Hermed sluttede historien om evakueringsbarakkerne i Ræhr, der sidenhen blev hjem for husvildefamilier i Aarhus.		Husene blev hurtigt beboet og var i perioden frem til 1961 hjem for både gamle og unge men dog mest folk af arbejderklassen. I 1961 var de efterhånden både stærkt utidssvarende og nedslidte, at hverken kommunen eller boligministeriet, som i sin havde udstedt en dispensation til at bebo husene, ønskede husene anvendt længere. Derfor besluttede byrådet, at det første af husene skulle sælges til højst acceptable bud til nedrivning - samme skæbne led de resterende huse efterhånden som de måtte blive ledige. Hermed sluttede historien om evakueringsbarakkerne i Ræhr, der sidenhen blev hjem for husvildefamilier i Aarhus.

TNK med 25. mar. 2017, 10:47

2017-03-25T10:47:34Z

← Ældre version		Versionen fra 25. mar. 2017, 12:47
Linje 6:		Linje 6:
	Indretningen af barakkerne var helt rigtig bortset fra lokummets placering, og at byggematerialerne var ganske gode, men arbejdet var i højestegrad samvittighedsløst og dårligt udført. Tagene klaprede i vinden, og der var store sprækker i det indvendige træarbejde. Fejl og mangler blev dog efterhånden udbedret, således at det blev tåleligt at bo i lejrene.		Indretningen af barakkerne var helt rigtig bortset fra lokummets placering, og at byggematerialerne var ganske gode, men arbejdet var i højestegrad samvittighedsløst og dårligt udført. Tagene klaprede i vinden, og der var store sprækker i det indvendige træarbejde. Fejl og mangler blev dog efterhånden udbedret, således at det blev tåleligt at bo i lejrene.

	I november 1946 købte Aarhus Kommune 31 af husene til brug for husvilde familier. Boligsituationen i Aarhus var alarmerende i efterkrigsårene og vareknapheden stor, og derfor slog ~~man~~ en hurtig handel af med Indenrigsministeriet, som forvaltede evakueringslejrens ejendomme. Handel skete forøvrigt for næsen af Justitsministeriet, som ønskede at købe husene til brug i fængselsvæsenet. Prisen pr. hus var 3.000 kr, hvilket var 5.000 kr. mindre end Indenrigsministeriet havde givet få år tidligere. De samlede omkostninger pr. hus endte dog i mere end 12.000 kr. med afhentning, istandsættelse m.v. Husenes forventede levetid blev anslået til 10-15 år, og derfor satte kommunen en del penge til ved handlen, da lejerne ikke var i nærheden af at kunne betale den reelle husleje. Et faktum som netop understreger boligbehovet i efterkrigstiden. Huselejen blev sat til 40 kr. pr. måned.		I november 1946 købte Aarhus Kommune 31 af husene til brug for husvilde familier. Boligsituationen i Aarhus var alarmerende i efterkrigsårene og vareknapheden stor, og derfor slog kommunen en hurtig handel af med Indenrigsministeriet, som forvaltede evakueringslejrens ejendomme. Handel skete forøvrigt for næsen af Justitsministeriet, som ønskede at købe husene til brug i fængselsvæsenet.
			Prisen pr. hus var 3.000 kr, hvilket var 5.000 kr. mindre end Indenrigsministeriet havde givet få år tidligere. De samlede omkostninger pr. hus endte dog i mere end 12.000 kr. med afhentning, istandsættelse m.v. Husenes forventede levetid blev anslået til 10-15 år, og derfor satte kommunen en del penge til ved handlen, da lejerne ikke var i nærheden af at kunne betale den reelle husleje. Et faktum som netop understreger boligbehovet i efterkrigstiden. Huselejen blev sat til 40 kr. pr. måned.

	Husene blev hurtigt beboet og var i perioden frem til 1961 hjem for både gamle og unge. I 1961 var de ~~blevet så~~ nedslidte, at hverken kommunen eller boligministeriet, som i sin havde udstedt en dispensation til at bebo husene, ønskede husene anvendt længere. Derfor besluttede byrådet, at det første af husene skulle sælges til højst acceptable bud til nedrivning - samme skæbne led de resterende huse efterhånden som de måtte blive ledige. Hermed sluttede historien om evakueringsbarakkerne i Ræhr, der sidenhen blev hjem for husvildefamilier i Aarhus.		Husene blev hurtigt beboet og var i perioden frem til 1961 hjem for både gamle og unge. I 1961 var de efterhånden både stærkt utidssvarende og nedslidte, at hverken kommunen eller boligministeriet, som i sin havde udstedt en dispensation til at bebo husene, ønskede husene anvendt længere. Derfor besluttede byrådet, at det første af husene skulle sælges til højst acceptable bud til nedrivning - samme skæbne led de resterende huse efterhånden som de måtte blive ledige. Hermed sluttede historien om evakueringsbarakkerne i Ræhr, der sidenhen blev hjem for husvildefamilier i Aarhus.

TNK med 25. mar. 2017, 10:38

2017-03-25T10:38:10Z

← Ældre version		Versionen fra 25. mar. 2017, 12:38
Linje 1:		Linje 1:
	'''Hanstholmhusene''' var en række træbarakker~~, som var~~ beliggende på den nu nedlagte [[Hanstholmvej]], der lå mellem [[Palundan Müllersvej]] og [[Katrinebjergvej]] i den nordlige del af Aarhus.		'''Hanstholmhusene''' var en række træbarakker beliggende på den nu nedlagte [[Hanstholmvej]], der lå mellem [[Palundan Müllersvej]] og [[Katrinebjergvej]] i den nordlige del af Aarhus.

	Hanstholmhusene fik deres navn efter deres tidligere anvendelse som genhusningsbarakker for dele af befolkningen i Hanstholm, der under 2. verdenskrig måtte evakueres grundet besættelsesmagtens omfattende befæstningsbyggeri i selve Hanstholm. Holmboerne blev forflyttet til Statens evakueringslejr i Ræhr, godt 5 km fra Hanstholm. Lejr bestod af 60 træbarakker beliggende to forskellige steder i området.		Hanstholmhusene fik deres navn efter deres tidligere anvendelse som genhusningsbarakker for dele af befolkningen i Hanstholm, der under 2. verdenskrig måtte evakueres grundet besættelsesmagtens omfattende befæstningsbyggeri i selve Hanstholm. Holmboerne blev forflyttet til Statens evakueringslejr i Ræhr, godt 5 km fra Hanstholm. Lejr bestod af 60 træbarakker beliggende to forskellige steder i området.

	Barakkernes kvalitet var på ingen måde pragende. En beretning fra krigens tid, altså dengang barakerne næsten var nye, lyder således;		Barakkernes kvalitet var på ingen måde pragende. En beretning fra krigens tid, altså dengang barakerne næsten var nye, lyder således;
	Indretningen af barakkerne var helt rigtig bortset fra lokummets placering, og at byggematerialerne var ganske gode, men arbejdet var i højestegrad samvittighedsløst og dårligt udført. Tagene klaprede i vinden og der var store sprækker i det indvendige træarbejde. Fejl og mangler blev dog efterhånden udbedret, således at det blev tåleligt at bo i lejrene.		Indretningen af barakkerne var helt rigtig bortset fra lokummets placering, og at byggematerialerne var ganske gode, men arbejdet var i højestegrad samvittighedsløst og dårligt udført. Tagene klaprede i vinden, og der var store sprækker i det indvendige træarbejde. Fejl og mangler blev dog efterhånden udbedret, således at det blev tåleligt at bo i lejrene.

	I november 1946 ~~blev de største barakker solgt~~ til Aarhus ~~Kommune~~. ~~Barakkerne~~ som ~~oprindeligt~~ havde ~~kostet omkring 8~~.000 kr pr. ~~stk~~. blev ~~solgt~~ til en ~~stykpris på 3~~.~~000~~ kr. ~~Staten~~ havde ~~således~~ en ~~heftig afskrivning~~.		I november 1946 købte Aarhus Kommune 31 af husene til brug for husvilde familier. Boligsituationen i Aarhus var alarmerende i efterkrigsårene og vareknapheden stor, og derfor slog man en hurtig handel af med Indenrigsministeriet, som forvaltede evakueringslejrens ejendomme. Handel skete forøvrigt for næsen af Justitsministeriet, som ønskede at købe husene til brug i fængselsvæsenet. Prisen pr. hus var 3.000 kr, hvilket var 5.000 kr. mindre end Indenrigsministeriet havde givet få år tidligere. De samlede omkostninger pr. hus endte dog i mere end 12.000 kr. med afhentning, istandsættelse m.v. Husenes forventede levetid blev anslået til 10-15 år, og derfor satte kommunen en del penge til ved handlen, da lejerne ikke var i nærheden af at kunne betale den reelle husleje. Et faktum som netop understreger boligbehovet i efterkrigstiden. Huselejen blev sat til 40 kr. pr. måned.

			Husene blev hurtigt beboet og var i perioden frem til 1961 hjem for både gamle og unge. I 1961 var de blevet så nedslidte, at hverken kommunen eller boligministeriet, som i sin havde udstedt en dispensation til at bebo husene, ønskede husene anvendt længere. Derfor besluttede byrådet, at det første af husene skulle sælges til højst acceptable bud til nedrivning - samme skæbne led de resterende huse efterhånden som de måtte blive ledige. Hermed sluttede historien om evakueringsbarakkerne i Ræhr, der sidenhen blev hjem for husvildefamilier i Aarhus.

TNK: Oprettede siden med "'''Hanstholmhusene''' var en række træbarakker, som var beliggende på den nu nedlagte Hanstholmvej, der lå mellem Palundan Müllersvej og Katrinebjergvej i d..."

2017-03-25T07:03:16Z

Oprettede siden med "'''Hanstholmhusene''' var en række træbarakker, som var beliggende på den nu nedlagte Hanstholmvej, der lå mellem Palundan Müllersvej og Katrinebjergvej i d..."

Ny side

'''Hanstholmhusene''' var en række træbarakker, som var beliggende på den nu nedlagte [[Hanstholmvej]], der lå mellem [[Palundan Müllersvej]] og [[Katrinebjergvej]] i den nordlige del af Aarhus.

Hanstholmhusene fik deres navn efter deres tidligere anvendelse som genhusningsbarakker for dele af befolkningen i Hanstholm, der under 2. verdenskrig måtte evakueres grundet besættelsesmagtens omfattende befæstningsbyggeri i selve Hanstholm. Holmboerne blev forflyttet til Statens evakueringslejr i Ræhr, godt 5 km fra Hanstholm. Lejr bestod af 60 træbarakker beliggende to forskellige steder i området.

Barakkernes kvalitet var på ingen måde pragende. En beretning fra krigens tid, altså dengang barakerne næsten var nye, lyder således;
Indretningen af barakkerne var helt rigtig bortset fra lokummets placering, og at byggematerialerne var ganske gode, men arbejdet var i højestegrad samvittighedsløst og dårligt udført. Tagene klaprede i vinden og der var store sprækker i det indvendige træarbejde. Fejl og mangler blev dog efterhånden udbedret, således at det blev tåleligt at bo i lejrene.

I november 1946 blev de største barakker solgt til Aarhus Kommune. Barakkerne som oprindeligt havde kostet omkring 8.000 kr pr. stk. blev solgt til en stykpris på 3.000 kr. Staten havde således en heftig afskrivning.