Hans Sophus Sørensen (1856-1936) - Versionshistorie

Hemik med 28. aug. 2025, 09:03

2025-08-28T09:03:44Z

← Ældre version		Versionen fra 28. aug. 2025, 11:03
Linje 1:		Linje 1:
	[[Fil:B775100-CD0542-131018.jpg\|350px\|thumb\|right\|Biskop Hans Sophus Sørensen. Fotograf Thomas Pedersen, 1925, Den Gamle Bys billedsamling.]]		[[Fil:B775100-CD0542-131018.jpg\|350px\|thumb\|right\|Biskop Hans Sophus Sørensen. Fotograf: Thomas Pedersen, 1925, Den Gamle Bys billedsamling.]]

	'''Hans Sophus Sørensen''' (født den 3. januar 1856 i Askvad Skole i Sæby ved Slagelse, død den 6. december 1936 i Vejle) var seminarieforstander og biskop over [[Aarhus Stift]] i perioden 1907-1916.		'''Hans Sophus Sørensen''' (født den 3. januar 1856 i Askvad Skole i Sæby ved Slagelse, død den 6. december 1936 i Vejle) var seminarieforstander og biskop over [[Aarhus Stift]] i perioden 1907-1916.
Linje 15:		Linje 15:
	I 1903 blev Hans Sophus Sørensen udnævnt til biskop over Lolland-Falster Stift, men blev i 1907 forflyttet til [[Aarhus Stift]], hvor hans personlighed og arbejde også vandt påskønnelse. Han tog dog sin afsked fra embedet i 1916, efter at den liberale teolog, Niels Peter Arboe Rasmussen, blev frifundet fra en anklage om at have brudt sit præsteløfte ved blandt andet at udtale, at kirkelige dogmer som jomfrufødslen o.l. ikke hørte til kernen i kristendommen. Frifindelsen resulterede i, at der i 1916 måtte vedtages en særlov, for at Arboe Rasmussen kunne virke som sognepræst i Vålse, selvom Hans Sophus Sørensen var stærkt imod dette.		I 1903 blev Hans Sophus Sørensen udnævnt til biskop over Lolland-Falster Stift, men blev i 1907 forflyttet til [[Aarhus Stift]], hvor hans personlighed og arbejde også vandt påskønnelse. Han tog dog sin afsked fra embedet i 1916, efter at den liberale teolog, Niels Peter Arboe Rasmussen, blev frifundet fra en anklage om at have brudt sit præsteløfte ved blandt andet at udtale, at kirkelige dogmer som jomfrufødslen o.l. ikke hørte til kernen i kristendommen. Frifindelsen resulterede i, at der i 1916 måtte vedtages en særlov, for at Arboe Rasmussen kunne virke som sognepræst i Vålse, selvom Hans Sophus Sørensen var stærkt imod dette.

	Både sagen og resultatet, der i Hans Sophus Sørensens optik krænkede bispeembedets ret og værdighed, skabte en stor uklarhed hos ham og var hovedårsagen til, at han i 1916 søgte embedet som sognepræst i Nørup ved Vejle for at komme væk fra bispeembedet. Her blev han til 1925, hvor han tog sin afsked på grund af ~~alderdom~~.		Både sagen og resultatet, der i Hans Sophus Sørensens optik krænkede bispeembedets ret og værdighed, skabte en stor uklarhed hos ham og var hovedårsagen til, at han i 1916 søgte embedet som sognepræst i Nørup ved Vejle for at komme væk fra bispeembedet. Her blev han til 1925, hvor han tog sin afsked på grund af alder.

	===Se også===		===Se også===

Hemik med 8. okt. 2024, 07:38

2024-10-08T07:38:05Z

← Ældre version		Versionen fra 8. okt. 2024, 09:38
Linje 1:		Linje 1:
	[[Fil:B775100-CD0542-131018.jpg\|350px\|thumb\|right\|Biskop Hans Sophus Sørensen. Fotograf Thomas Pedersen, 1925, Den Gamle Bys billedsamling.]]		[[Fil:B775100-CD0542-131018.jpg\|350px\|thumb\|right\|Biskop Hans Sophus Sørensen. Fotograf Thomas Pedersen, 1925, Den Gamle Bys billedsamling.]]

	'''Hans Sophus Sørensen''' var seminarieforstander og biskop over [[Aarhus Stift]] i 1907-1916.		'''Hans Sophus Sørensen''' (født den 3. januar 1856 i Askvad Skole i Sæby ved Slagelse, død den 6. december 1936 i Vejle) var seminarieforstander og biskop over [[Aarhus Stift]] i perioden 1907-1916.

	~~Født 3. januar 1856 i Askvad Skole i Sæby ved Slagelse, død 6. december 1936 i Vejle~~.		Han var søn af lærer Johan Ludvig Mathiesen Sørensen (1816-1902) og Anna Jacobine Nyholm (1823-1895).

	~~Søn af lærer Johan Ludvig Mathiesen Sørensen~~ (~~1816~~-~~1902) og Anna Jacobine Nyholm (1823-1895~~).		Gift den 7. juni 1881 i Rørvig med Julie Sophie Kongsted (1855-1938).

	~~Gift 7~~. ~~juni~~ 1881 ~~i Rørvig med Julie Sophie Kongsted (1855~~-~~1938)~~.		Hans Sophus Sørensen blev student i 1874 og fik allerede i 1875 arbejde ved Københavns skolevæsen, hvor han var lærer i syv år. I 1879 blev han cand.theol., og i 1881 blev han personel kapellan for Jelling og Hover. Denne kombination af lærer- og kirkeligt arbejde skulle følge ham resten af livet.

	Hans Sophus Sørensen blev student i 1874 og fik allerede i 1875 arbejde ved Københavns skolevæsen, hvor han var lærer i syv år. I 1879 blev han cand.teol., og i 1881 blev han personel kapellan for Jelling og Hover. Denne kombination af lærer- og kirkeligt arbejde skulle følge ham resten af livet.		I 1883 blev Hans Sophus Sørensen sognepræst for Jelling og Hover sogne samt forstander for Jelling Seminarium. De to embeder blev dog splittet ad i 1894, og i den forbindelse valgte Sørensen forstanderembedet. I denne stilling førte han Jelling Seminariums grundtvigske traditioner videre.

	I 1883 blev Hans Sophus Sørensen sognepræst for Jelling og Hover sogne samt forstander for Jelling ~~seminarium~~. De to embeder blev dog splittet ad i 1894, og i den forbindelse valgte Sørensen forstanderembedet. I denne stilling førte han Jelling ~~seminariums~~ grundtvigske traditioner videre.

	I 1899 fik han tilbudt det nyoprettede hverv som kultusministeriets konsulent i skolesager, der var forbundet med stillingen som formand for censorerne ved lærereksamen, hvilket han tog imod. Ved hans klare, faste og respektindgydende personlighed vandt han i høj grad skoleverdenens tillid og agtelse og fik stor indflydelse på gennemførelsen af den nye skolelov.		I 1899 fik han tilbudt det nyoprettede hverv som kultusministeriets konsulent i skolesager, der var forbundet med stillingen som formand for censorerne ved lærereksamen, hvilket han tog imod. Ved hans klare, faste og respektindgydende personlighed vandt han i høj grad skoleverdenens tillid og agtelse og fik stor indflydelse på gennemførelsen af den nye skolelov.

MiaGulvadJørgensen med 12. jan. 2024, 07:57

2024-01-12T07:57:12Z

← Ældre version		Versionen fra 12. jan. 2024, 09:57
Linje 1:		Linje 1:
	Hans Sophus Sørensen var seminarieforstander og biskop i Aarhus i 1907-1916.		[[Fil:B775100-CD0542-131018.jpg\|350px\|thumb\|right\|Biskop Hans Sophus Sørensen. Fotograf Thomas Pedersen, 1925, Den Gamle Bys billedsamling.]]

			'''Hans Sophus Sørensen''' var seminarieforstander og biskop over [[Aarhus Stift]] i 1907-1916.

	Født 3. januar 1856 i Askvad Skole i Sæby ved Slagelse, død 6. december 1936 i Vejle.		Født 3. januar 1856 i Askvad Skole i Sæby ved Slagelse, død 6. december 1936 i Vejle.

MiaGulvadJørgensen med 24. jan. 2023, 09:52

2023-01-24T09:52:29Z

← Ældre version		Versionen fra 24. jan. 2023, 11:52
Linje 3:		Linje 3:
	Født 3. januar 1856 i Askvad Skole i Sæby ved Slagelse, død 6. december 1936 i Vejle.		Født 3. januar 1856 i Askvad Skole i Sæby ved Slagelse, død 6. december 1936 i Vejle.

	Søn af lærer Johan Ludvig Mathiesen Sørensen (~~1816–1902~~) og Anna Jacobine Nyholm (~~1823–95~~).		Søn af lærer Johan Ludvig Mathiesen Sørensen (1816-1902) og Anna Jacobine Nyholm (1823-1895).

	Gift 7. juni 1881 i Rørvig med Julie Sophie Kongsted (1855-1938).		Gift 7. juni 1881 i Rørvig med Julie Sophie Kongsted (1855-1938).
Linje 24:		Linje 24:
	*lex.dk om N.P. Arboe Rasmussen, https://denstoredanske.lex.dk/N.P._Arboe_Rasmussen		*lex.dk om N.P. Arboe Rasmussen, https://denstoredanske.lex.dk/N.P._Arboe_Rasmussen

	~~[[Kategori: Embedsmænd]]~~
	[[Kategori:Gejstlige & kirkeligt ansatte]]		[[Kategori:Gejstlige & kirkeligt ansatte]]

MiaGulvadJørgensen med 14. nov. 2022, 08:33

2022-11-14T08:33:17Z

← Ældre version		Versionen fra 14. nov. 2022, 10:33
Linje 13:		Linje 13:
	I 1899 fik han tilbudt det nyoprettede hverv som kultusministeriets konsulent i skolesager, der var forbundet med stillingen som formand for censorerne ved lærereksamen, hvilket han tog imod. Ved hans klare, faste og respektindgydende personlighed vandt han i høj grad skoleverdenens tillid og agtelse og fik stor indflydelse på gennemførelsen af den nye skolelov.		I 1899 fik han tilbudt det nyoprettede hverv som kultusministeriets konsulent i skolesager, der var forbundet med stillingen som formand for censorerne ved lærereksamen, hvilket han tog imod. Ved hans klare, faste og respektindgydende personlighed vandt han i høj grad skoleverdenens tillid og agtelse og fik stor indflydelse på gennemførelsen af den nye skolelov.

	I 1903 blev Hans Sophus Sørensen udnævnt til biskop over Lolland-Falster Stift, men blev i 1907 forflyttet til [[Aarhus Stift]], hvor hans personlighed og arbejde også vandt påskønnelse. Han tog dog sin afsked fra embedet i 1916, efter at den liberale teolog, Niels Peter Arboe Rasmussen, blev frifundet ~~for~~ at ~~bryde sin~~ præsteløfte ved ~~bl.a.~~ at udtale, at kirkelige dogmer ~~— eks~~. ~~jomfrufødslen —~~ ikke hørte til kernen i kristendommen. Frifindelsen resulterede ~~desuden~~ i, at der i 1916 måtte vedtages en særlov, for at Arboe Rasmussen~~, trods biskoppens protest,~~ kunne virke som sognepræst i Vålse.		I 1903 blev Hans Sophus Sørensen udnævnt til biskop over Lolland-Falster Stift, men blev i 1907 forflyttet til [[Aarhus Stift]], hvor hans personlighed og arbejde også vandt påskønnelse. Han tog dog sin afsked fra embedet i 1916, efter at den liberale teolog, Niels Peter Arboe Rasmussen, blev frifundet fra en anklage om at have brudt sit præsteløfte ved blandt andet at udtale, at kirkelige dogmer som jomfrufødslen o.l. ikke hørte til kernen i kristendommen. Frifindelsen resulterede i, at der i 1916 måtte vedtages en særlov, for at Arboe Rasmussen kunne virke som sognepræst i Vålse, selvom Hans Sophus Sørensen var stærkt imod dette.

	Både sagen og resultatet, der ~~udfordrede og tilnærmelsesvis~~ krænkede bispeembedets ret og værdighed, skabte en stor uklarhed hos ~~Hans Sophus Sørensen, som var~~ ham ~~inderligt imod~~ og var hovedårsagen til, at han i 1916 søgte embedet som sognepræst i Nørup ved Vejle for at komme væk fra bispeembedet. Her blev han til han ~~1925~~ tog sin afsked.		Både sagen og resultatet, der i Hans Sophus Sørensens optik krænkede bispeembedets ret og værdighed, skabte en stor uklarhed hos ham og var hovedårsagen til, at han i 1916 søgte embedet som sognepræst i Nørup ved Vejle for at komme væk fra bispeembedet. Her blev han til 1925, hvor han tog sin afsked på grund af alderdom.

	===Se også===		===Se også===

MiaGulvadJørgensen: Oprettede siden med "Hans Sophus Sørensen var seminarieforstander og biskop i Aarhus i 1907-1916. Født 3. januar 1856 i Askvad Skole i Sæby ved Slagelse, død 6. december 1936 i Vejle. Søn af lærer Johan Ludvig Mathiesen Sørensen (1816–1902) og Anna Jacobine Nyholm (1823–95). Gift 7. juni 1881 i Rørvig med Julie Sophie Kongsted (1855-1938). Hans Sophus Sørensen blev student i 1874 og fik allerede i 1875 arbejde ved Københavns skolevæsen, hvor han var lærer i syv år. I 1..."

2022-11-14T08:10:30Z

Oprettede siden med "Hans Sophus Sørensen var seminarieforstander og biskop i Aarhus i 1907-1916. Født 3. januar 1856 i Askvad Skole i Sæby ved Slagelse, død 6. december 1936 i Vejle. Søn af lærer Johan Ludvig Mathiesen Sørensen (1816–1902) og Anna Jacobine Nyholm (1823–95). Gift 7. juni 1881 i Rørvig med Julie Sophie Kongsted (1855-1938). Hans Sophus Sørensen blev student i 1874 og fik allerede i 1875 arbejde ved Københavns skolevæsen, hvor han var lærer i syv år. I 1..."

Ny side

Hans Sophus Sørensen var seminarieforstander og biskop i Aarhus i 1907-1916.

Født 3. januar 1856 i Askvad Skole i Sæby ved Slagelse, død 6. december 1936 i Vejle.

Søn af lærer Johan Ludvig Mathiesen Sørensen (1816–1902) og Anna Jacobine Nyholm (1823–95).

Gift 7. juni 1881 i Rørvig med Julie Sophie Kongsted (1855-1938).

Hans Sophus Sørensen blev student i 1874 og fik allerede i 1875 arbejde ved Københavns skolevæsen, hvor han var lærer i syv år. I 1879 blev han cand.teol., og i 1881 blev han personel kapellan for Jelling og Hover. Denne kombination af lærer- og kirkeligt arbejde skulle følge ham resten af livet.

I 1883 blev Hans Sophus Sørensen sognepræst for Jelling og Hover sogne samt forstander for Jelling seminarium. De to embeder blev dog splittet ad i 1894, og i den forbindelse valgte Sørensen forstanderembedet. I denne stilling førte han Jelling seminariums grundtvigske traditioner videre.

I 1899 fik han tilbudt det nyoprettede hverv som kultusministeriets konsulent i skolesager, der var forbundet med stillingen som formand for censorerne ved lærereksamen, hvilket han tog imod. Ved hans klare, faste og respektindgydende personlighed vandt han i høj grad skoleverdenens tillid og agtelse og fik stor indflydelse på gennemførelsen af den nye skolelov.

I 1903 blev Hans Sophus Sørensen udnævnt til biskop over Lolland-Falster Stift, men blev i 1907 forflyttet til [[Aarhus Stift]], hvor hans personlighed og arbejde også vandt påskønnelse. Han tog dog sin afsked fra embedet i 1916, efter at den liberale teolog, Niels Peter Arboe Rasmussen, blev frifundet for at bryde sin præsteløfte ved bl.a. at udtale, at kirkelige dogmer — eks. jomfrufødslen — ikke hørte til kernen i kristendommen. Frifindelsen resulterede desuden i, at der i 1916 måtte vedtages en særlov, for at Arboe Rasmussen, trods biskoppens protest, kunne virke som sognepræst i Vålse.

Både sagen og resultatet, der udfordrede og tilnærmelsesvis krænkede bispeembedets ret og værdighed, skabte en stor uklarhed hos Hans Sophus Sørensen, som var ham inderligt imod og var hovedårsagen til, at han i 1916 søgte embedet som sognepræst i Nørup ved Vejle for at komme væk fra bispeembedet. Her blev han til han 1925 tog sin afsked.

===Se også===
*[[Aarhus Stift]]

==Litteratur og kilder==
*lex.dk om Hans Sophus Sørensen, https://biografiskleksikon.lex.dk/Sophus_S%C3%B8rensen_-_seminarieforstander
*lex.dk om N.P. Arboe Rasmussen, https://denstoredanske.lex.dk/N.P._Arboe_Rasmussen

[[Kategori: Embedsmænd]]
[[Kategori:Gejstlige & kirkeligt ansatte]]