Hans Peter Jensen (1831-1914) - Versionshistorie

Hemik med 7. nov. 2024, 08:17

2024-11-07T08:17:54Z

← Ældre version		Versionen fra 7. nov. 2024, 10:17
Linje 1:		Linje 1:
	~~Klejnsmedemester og maskinfabrikant~~ '''Hans Peter Jensen''', medlem af [[Aarhus Byråd]] 6. januar 1885 - 31. december 1890 for de [[Højestbeskattede]]. Han var opstillet på ny til valget 7. januar 1891, men blev ikke valgt. Han blev ~~Ridder~~ af Dannebrog i 1906.		'''Hans Peter Jensen''' (født den 7. juni 1831 i Dyngby, Bjerager sogn, Aarhus amt, død den 11. august 1914 i [[Risskov]]) var klejnsmedemester, maskinfabrikant og medlem af [[Aarhus Byråd]] fra den 6. januar 1885 til den 31. december 1890 for de [[Højestbeskattede]]. Han var opstillet på ny til valget den 7. januar 1891, men blev ikke valgt. Han blev ridder af Dannebrog i 1906.

	~~Født 7. juni 1831 i Dyngby, Bjerager sogn, Aarhus amt, død 11. august 1914 i [[Risskov]].~~		Han var søn af møllersvend i Dyngby mølle Jens Sørensen og hustru Maren Hansdatter. Gift den 13. maj 1858 med Hansine Andrea Clemmensen, født i ca. 1833 i København, død den 2. november 1908 i Risskov.
	~~Søn~~ af møllersvend i Dyngby mølle Jens Sørensen og hustru Maren Hansdatter. Gift 13. maj 1858 med Hansine Andrea Clemmensen, født ca. 1833 i København, død 2. november 1908 i Risskov.

	=== Karriere ===		=== Karriere ===
	Efter i 1850 at være blevet udlært som klejnsmed tog H.P. Jensen til København, hvor han arbejdede nogle år. Ved nøjsom levevis lykkedes det ham at spare en kapital på 500 rigsdalere sammen, og med den i lommen tog han i 1856 til Aarhus, hvor han meldte sig for smedelavet og bad om lov til at aflægge mesterprøve. 27. september blev han erklæret for mester, og i maj det følgende år startede han et værksted på [[Vestergade]].		Efter i 1850 at være blevet udlært som klejnsmed tog H.P. Jensen til København, hvor han arbejdede i nogle år. Ved nøjsom levevis lykkedes det ham at spare en kapital på 500 rigsdalere sammen, og med den i lommen tog han i 1856 til Aarhus, hvor han meldte sig for smedelavet og bad om lov til at aflægge mesterprøve. Den 27. september blev han erklæret for mester, og i maj det følgende år startede han et værksted i [[Vestergade]].

	=== Forretningen i Aarhus ===		=== Forretningen i Aarhus ===
	Allerede efter fire års forløb i Vestergade blev forholdene for trange, og han flyttede til [[Mejlgade]] 21. Efter tilskyndelse af [[Hans Broge (1822-1908)\|Hans Broge]] slog han ind på fremstilling af mejerimaskiner og mindre dampmaskiner. Det første centrifugemejeri med dampkraft i Jylland, i Kvottrup ved Mundelstrup, blev en betydelig succes både herhjemme og i udlandet, og fabrikken modtog adskillige prisbelønninger og medaljer. I 1884 blev virksomheden flyttet til [[Knudrisgade]] og udvidet med et jernstøberi. Samtidig optog Jensen to af sine tidligere lærlinge, Fr. Hasselriis og C. Schaarup, som kompagnoner.		Allerede efter fire års forløb i Vestergade blev forholdene for trange, og han flyttede til [[Mejlgade]] 21. Efter tilskyndelse af [[Hans Broge (1822-1908)\|Hans Broge]] slog han ind på fremstilling af mejerimaskiner og mindre dampmaskiner. Det første centrifugemejeri med dampkraft i Jylland, i Kvottrup ved Mundelstrup, blev en betydelig succes både herhjemme og i udlandet, og fabrikken modtog adskillige prisbelønninger og medaljer. I 1884 blev virksomheden flyttet til [[Knudrisgade]] og udvidet med et jernstøberi. Samtidig optog Jensen to af sine tidligere lærlinge, Fr. Hasselriis og C. Schaarup, som kompagnoner.

	En direkte følge af det ry, mejerimaskinerne havde opnået, var store ordrer fra [[Rasmus Otto Mønsted (1838-1916)\|Otto Mønsted]]. Margarinekærner, smelterier og valseværker blev leveret til virksomhederne i Aarhus samt Southall og Godley i England.		En direkte følge af det ry, mejerimaskinerne havde opnået, var store ordrer fra [[Rasmus Otto Mønsted (1838-1916)\|Otto Mønsted]]. Margarinekærner, smelterier og valseværker blev leveret til virksomhederne i Aarhus samt Southall og Godley i England.
Linje 17:		Linje 16:
	I 1898 fusionerede Jensens virksomhed med L. Lange & Co., Svendborg, til L. Lange, H.P. Jensen & Co. A/S. Jens Lange fra Svendborg blev administrerende direktør, Hasselriis og Schaarup tekniske direktører, mens H.P. Jensen selv trak sig ud af den daglige ledelse. I 1906 gik firmaet ind i [[De forenede Jernstøberier]]. Aarhus-afdelingen blev nedlagt i 1930.		I 1898 fusionerede Jensens virksomhed med L. Lange & Co., Svendborg, til L. Lange, H.P. Jensen & Co. A/S. Jens Lange fra Svendborg blev administrerende direktør, Hasselriis og Schaarup tekniske direktører, mens H.P. Jensen selv trak sig ud af den daglige ledelse. I 1906 gik firmaet ind i [[De forenede Jernstøberier]]. Aarhus-afdelingen blev nedlagt i 1930.

	Ved sit 40 års jubilæum i 1897 skænkede H.P. Jensen et legat på 1.000 kr. til fondet for gamle håndværksmestre og enker efter sådanne. Legatet blev i 1908 ved hans udnævnelse til æresmedlem af [[Håndværkerforeningen]] forhøjet til 10.000 kr.		Ved sit 40-års jubilæum i 1897 skænkede H.P. Jensen et legat på 1.000 kr. til fondet for gamle håndværksmestre og enker efter sådanne. Legatet blev i 1908 ved hans udnævnelse til æresmedlem af [[Håndværkerforeningen]] forhøjet til 10.000 kr.

	=== Medlem af eller byens repræsentant i... ===		=== Medlem af eller byens repræsentant i... ===

MiaGulvadJørgensen: Text replacement - "↵== Se også ==" to " === Se også ==="

2024-01-03T09:36:15Z

Text replacement - "↵== Se også ==" to " === Se også ==="

← Ældre version		Versionen fra 3. jan. 2024, 11:36
Linje 26:		Linje 26:
	Herudover var Hans Peter Jensen taksationsmand 1869-1899.		Herudover var Hans Peter Jensen taksationsmand 1869-1899.

	== Se også ==		=== Se også ===
	* [[Smedens Bro]]		* [[Smedens Bro]]

JanneMarieBarslev: /* Fusion med andre virksomheder */

2023-08-31T07:55:42Z

Fusion med andre virksomheder

← Ældre version		Versionen fra 31. aug. 2023, 09:55
Linje 15:		Linje 15:

	=== Fusion med andre virksomheder ===		=== Fusion med andre virksomheder ===
	I 1898 fusionerede Jensens virksomhed med L. Lange & Co., Svendborg, til L. Lange, H.P. Jensen & Co. A/S. Jens Lange fra Svendborg blev administrerende direktør, Hasselriis og Schaarup tekniske direktører, mens H.P. Jensen selv trak sig ud af den daglige ledelse. I 1906 gik firmaet ind i De forenede Jernstøberier. Aarhus-afdelingen blev nedlagt i 1930.		I 1898 fusionerede Jensens virksomhed med L. Lange & Co., Svendborg, til L. Lange, H.P. Jensen & Co. A/S. Jens Lange fra Svendborg blev administrerende direktør, Hasselriis og Schaarup tekniske direktører, mens H.P. Jensen selv trak sig ud af den daglige ledelse. I 1906 gik firmaet ind i [[De forenede Jernstøberier]]. Aarhus-afdelingen blev nedlagt i 1930.

	Ved sit 40 års jubilæum i 1897 skænkede H.P. Jensen et legat på 1.000 kr. til fondet for gamle håndværksmestre og enker efter sådanne. Legatet blev i 1908 ved hans udnævnelse til æresmedlem af [[Håndværkerforeningen]] forhøjet til 10.000 kr.		Ved sit 40 års jubilæum i 1897 skænkede H.P. Jensen et legat på 1.000 kr. til fondet for gamle håndværksmestre og enker efter sådanne. Legatet blev i 1908 ved hans udnævnelse til æresmedlem af [[Håndværkerforeningen]] forhøjet til 10.000 kr.

Phillip Stadsarkivet med 16. nov. 2022, 10:58

2022-11-16T10:58:07Z

← Ældre version		Versionen fra 16. nov. 2022, 12:58
Linje 4:		Linje 4:
	Søn af møllersvend i Dyngby mølle Jens Sørensen og hustru Maren Hansdatter. Gift 13. maj 1858 med Hansine Andrea Clemmensen, født ca. 1833 i København, død 2. november 1908 i Risskov.		Søn af møllersvend i Dyngby mølle Jens Sørensen og hustru Maren Hansdatter. Gift 13. maj 1858 med Hansine Andrea Clemmensen, født ca. 1833 i København, død 2. november 1908 i Risskov.

	===Karriere===		=== Karriere ===
	Efter i 1850 at være blevet udlært som klejnsmed tog H.P. Jensen til København, hvor han arbejdede nogle år. Ved nøjsom levevis lykkedes det ham at spare en kapital på 500 rigsdalere sammen, og med den i lommen tog han i 1856 til Aarhus, hvor han meldte sig for smedelavet og bad om lov til at aflægge mesterprøve. 27. september blev han erklæret for mester, og i maj det følgende år startede han et værksted på [[Vestergade]].		Efter i 1850 at være blevet udlært som klejnsmed tog H.P. Jensen til København, hvor han arbejdede nogle år. Ved nøjsom levevis lykkedes det ham at spare en kapital på 500 rigsdalere sammen, og med den i lommen tog han i 1856 til Aarhus, hvor han meldte sig for smedelavet og bad om lov til at aflægge mesterprøve. 27. september blev han erklæret for mester, og i maj det følgende år startede han et værksted på [[Vestergade]].

	===Forretningen i Aarhus===		=== Forretningen i Aarhus ===
	Allerede efter fire års forløb i Vestergade blev forholdene for trange, og han flyttede til [[Mejlgade]] 21. Efter tilskyndelse af [[Hans Broge (1822-1908)\|Hans Broge]] slog han ind på fremstilling af mejerimaskiner og mindre dampmaskiner. Det første centrifugemejeri med dampkraft i Jylland, i Kvottrup ved Mundelstrup, blev en betydelig succes både herhjemme og i udlandet, og fabrikken modtog adskillige prisbelønninger og medaljer. I 1884 blev virksomheden flyttet til [[Knudrisgade]] og udvidet med et jernstøberi. Samtidig optog Jensen to af sine tidligere lærlinge, Fr. Hasselriis og C. Schaarup, som kompagnoner.		Allerede efter fire års forløb i Vestergade blev forholdene for trange, og han flyttede til [[Mejlgade]] 21. Efter tilskyndelse af [[Hans Broge (1822-1908)\|Hans Broge]] slog han ind på fremstilling af mejerimaskiner og mindre dampmaskiner. Det første centrifugemejeri med dampkraft i Jylland, i Kvottrup ved Mundelstrup, blev en betydelig succes både herhjemme og i udlandet, og fabrikken modtog adskillige prisbelønninger og medaljer. I 1884 blev virksomheden flyttet til [[Knudrisgade]] og udvidet med et jernstøberi. Samtidig optog Jensen to af sine tidligere lærlinge, Fr. Hasselriis og C. Schaarup, som kompagnoner.

Linje 14:		Linje 14:
	Allerede i [[Mejlgade]] havde Jensen haft meget arbejde for Statsbanerne - både til nye anlæg og til driften. Han lavede sporskifter, læssekraner, signaler og jernbroer. Galgerne ved færgelejerne, perronoverbygningen på Helsingør banegård og de store kandelabre ved hovedindgangen til mange stationer var alt sammen hans værk. Da centralopvarmning af huse begyndte at slå igennem i slutningen af det 19. århundrede, optog Jensen produktionen af kedler, ovne og radiatorer. Disse artikler var hidtil blevet indført fra Tyskland, og firmaet var det første i Danmark, der med held forsøgte sig i konkurrencen.		Allerede i [[Mejlgade]] havde Jensen haft meget arbejde for Statsbanerne - både til nye anlæg og til driften. Han lavede sporskifter, læssekraner, signaler og jernbroer. Galgerne ved færgelejerne, perronoverbygningen på Helsingør banegård og de store kandelabre ved hovedindgangen til mange stationer var alt sammen hans værk. Da centralopvarmning af huse begyndte at slå igennem i slutningen af det 19. århundrede, optog Jensen produktionen af kedler, ovne og radiatorer. Disse artikler var hidtil blevet indført fra Tyskland, og firmaet var det første i Danmark, der med held forsøgte sig i konkurrencen.

	===Fusion med andre virksomheder===		=== Fusion med andre virksomheder ===
	I 1898 fusionerede Jensens virksomhed med L. Lange & Co., Svendborg, til L. Lange, H.P. Jensen & Co. A/S. Jens Lange fra Svendborg blev administrerende direktør, Hasselriis og Schaarup tekniske direktører, mens H.P. Jensen selv trak sig ud af den daglige ledelse. I 1906 gik firmaet ind i De forenede Jernstøberier. Aarhus-afdelingen blev nedlagt i 1930.		I 1898 fusionerede Jensens virksomhed med L. Lange & Co., Svendborg, til L. Lange, H.P. Jensen & Co. A/S. Jens Lange fra Svendborg blev administrerende direktør, Hasselriis og Schaarup tekniske direktører, mens H.P. Jensen selv trak sig ud af den daglige ledelse. I 1906 gik firmaet ind i De forenede Jernstøberier. Aarhus-afdelingen blev nedlagt i 1930.

	Ved sit 40 års jubilæum i 1897 skænkede H.P. Jensen et legat på 1.000 kr. til fondet for gamle håndværksmestre og enker efter sådanne. Legatet blev i 1908 ved hans udnævnelse til æresmedlem af [[Håndværkerforeningen]] forhøjet til 10.000 kr.		Ved sit 40 års jubilæum i 1897 skænkede H.P. Jensen et legat på 1.000 kr. til fondet for gamle håndværksmestre og enker efter sådanne. Legatet blev i 1908 ved hans udnævnelse til æresmedlem af [[Håndværkerforeningen]] forhøjet til 10.000 kr.

	===Medlem af eller byens repræsentant i...===		=== Medlem af eller byens repræsentant i... ===
	*Udvalget for [[Aarhus ~~Vandforsyning~~\|vandværket]] 1885-188		* Udvalget for [[Vandforsyningen i Aarhus\|vandværket]] 1885-188
	*Udvalget for [[Aarhus Gasværk\|gasværket]] og den offentlige belysning 1888-1890.		* Udvalget for [[Aarhus Gasværk\|gasværket]] og den offentlige belysning 1888-1890.
	*[[Brandkommissionen]] 1888-1890.		* [[Brandkommissionen]] 1888-1890.

	Herudover var Hans Peter Jensen taksationsmand 1869-1899.		Herudover var Hans Peter Jensen taksationsmand 1869-1899.

	==Se også==		== Se også ==
	* [[Smedens Bro]]		* [[Smedens Bro]]

	== Litteratur og ~~Kilder~~ ==		== Litteratur og kilder ==
	* Ole Degn og Vagn Dybdal (red.): [https://www.aakb.dk/ting/object/870970-basis%3A07583311 Borgere i byens råd. Medlemmer af Århus bys borgerrepræsentation og byråd 1838-1968]. Universitetsforlaget i Aarhus 1968.		* Ole Degn og Vagn Dybdal (red.): [https://www.aakb.dk/ting/object/870970-basis%3A07583311 Borgere i byens råd. Medlemmer af Århus bys borgerrepræsentation og byråd 1838-1968]. Universitetsforlaget i Aarhus 1968.
	* Første version af artiklen er efter aftale overført fra web-opslagsværket "Borgere i byens råd", som Byrådssekretariatet tidligere publicerede på kommunens hjemmeside.		* Første version af artiklen er efter aftale overført fra web-opslagsværket "Borgere i byens råd", som Byrådssekretariatet tidligere publicerede på kommunens hjemmeside.

Hhoej: /* Litteratur og Kilder */

2019-04-10T07:41:50Z

Litteratur og Kilder

← Ældre version		Versionen fra 10. apr. 2019, 09:41
Linje 34:		Linje 34:

	[[Kategori: Politikere]]		[[Kategori: Politikere]]
			[[Kategori: Politik]]
	[[Kategori: Erhvervsfolk]]		[[Kategori: Erhvervsfolk]]

Hhoej med 17. okt. 2018, 12:39

2018-10-17T12:39:12Z

← Ældre version		Versionen fra 17. okt. 2018, 14:39
Linje 10:		Linje 10:
	Allerede efter fire års forløb i Vestergade blev forholdene for trange, og han flyttede til [[Mejlgade]] 21. Efter tilskyndelse af [[Hans Broge (1822-1908)\|Hans Broge]] slog han ind på fremstilling af mejerimaskiner og mindre dampmaskiner. Det første centrifugemejeri med dampkraft i Jylland, i Kvottrup ved Mundelstrup, blev en betydelig succes både herhjemme og i udlandet, og fabrikken modtog adskillige prisbelønninger og medaljer. I 1884 blev virksomheden flyttet til [[Knudrisgade]] og udvidet med et jernstøberi. Samtidig optog Jensen to af sine tidligere lærlinge, Fr. Hasselriis og C. Schaarup, som kompagnoner.		Allerede efter fire års forløb i Vestergade blev forholdene for trange, og han flyttede til [[Mejlgade]] 21. Efter tilskyndelse af [[Hans Broge (1822-1908)\|Hans Broge]] slog han ind på fremstilling af mejerimaskiner og mindre dampmaskiner. Det første centrifugemejeri med dampkraft i Jylland, i Kvottrup ved Mundelstrup, blev en betydelig succes både herhjemme og i udlandet, og fabrikken modtog adskillige prisbelønninger og medaljer. I 1884 blev virksomheden flyttet til [[Knudrisgade]] og udvidet med et jernstøberi. Samtidig optog Jensen to af sine tidligere lærlinge, Fr. Hasselriis og C. Schaarup, som kompagnoner.

	En direkte følge af det ry, mejerimaskinerne havde opnået, var store ordrer fra [[Rasmus Otto Mønsted\|Otto Mønsted]]. Margarinekærner, smelterier og valseværker blev leveret til virksomhederne i Aarhus samt Southall og Godley i England.		En direkte følge af det ry, mejerimaskinerne havde opnået, var store ordrer fra [[Rasmus Otto Mønsted (1838-1916)\|Otto Mønsted]]. Margarinekærner, smelterier og valseværker blev leveret til virksomhederne i Aarhus samt Southall og Godley i England.

	Allerede i [[Mejlgade]] havde Jensen haft meget arbejde for Statsbanerne - både til nye anlæg og til driften. Han lavede sporskifter, læssekraner, signaler og jernbroer. Galgerne ved færgelejerne, perronoverbygningen på Helsingør banegård og de store kandelabre ved hovedindgangen til mange stationer var alt sammen hans værk. Da centralopvarmning af huse begyndte at slå igennem i slutningen af det 19. århundrede, optog Jensen produktionen af kedler, ovne og radiatorer. Disse artikler var hidtil blevet indført fra Tyskland, og firmaet var det første i Danmark, der med held forsøgte sig i konkurrencen.		Allerede i [[Mejlgade]] havde Jensen haft meget arbejde for Statsbanerne - både til nye anlæg og til driften. Han lavede sporskifter, læssekraner, signaler og jernbroer. Galgerne ved færgelejerne, perronoverbygningen på Helsingør banegård og de store kandelabre ved hovedindgangen til mange stationer var alt sammen hans værk. Da centralopvarmning af huse begyndte at slå igennem i slutningen af det 19. århundrede, optog Jensen produktionen af kedler, ovne og radiatorer. Disse artikler var hidtil blevet indført fra Tyskland, og firmaet var det første i Danmark, der med held forsøgte sig i konkurrencen.

Hhoej: /* Medlem af eller byens repræsentant i... */

2018-09-20T09:10:59Z

Medlem af eller byens repræsentant i...

← Ældre version		Versionen fra 20. sep. 2018, 11:10
Linje 20:		Linje 20:

	===Medlem af eller byens repræsentant i...===		===Medlem af eller byens repræsentant i...===
	*Udvalget for [[Aarhus ~~Vandværk~~\|vandværket]] 1885-188		*Udvalget for [[Aarhus Vandforsyning\|vandværket]] 1885-188
	*Udvalget for [[Aarhus Gasværk\|gasværket]] og den offentlige belysning 1888-1890.		*Udvalget for [[Aarhus Gasværk\|gasværket]] og den offentlige belysning 1888-1890.
	*[[Brandkommissionen]] 1888-1890.		*[[Brandkommissionen]] 1888-1890.

Hhoej med 20. sep. 2018, 09:08

2018-09-20T09:08:17Z

← Ældre version		Versionen fra 20. sep. 2018, 11:08
Linje 1:		Linje 1:
	Klejnsmedemester og maskinfabrikant '''Hans Peter Jensen''', medlem af [[Aarhus Byråd]] 6. januar 1885 - 31. december 1890 for de Højestbeskattede. Han var opstillet på ny til valget 7. januar 1891, men blev ikke valgt. Han blev Ridder af Dannebrog i 1906.		Klejnsmedemester og maskinfabrikant '''Hans Peter Jensen''', medlem af [[Aarhus Byråd]] 6. januar 1885 - 31. december 1890 for de [[Højestbeskattede]]. Han var opstillet på ny til valget 7. januar 1891, men blev ikke valgt. Han blev Ridder af Dannebrog i 1906.

	Født 7. juni 1831 i Dyngby, Bjerager sogn, Aarhus amt, død 11. august 1914 i [[Risskov]].		Født 7. juni 1831 i Dyngby, Bjerager sogn, Aarhus amt, død 11. august 1914 i [[Risskov]].

Hhoej: /* Medlem af eller byens repræsentant i... */

2018-09-11T12:39:38Z

Medlem af eller byens repræsentant i...

← Ældre version		Versionen fra 11. sep. 2018, 14:39
Linje 24:		Linje 24:
	*[[Brandkommissionen]] 1888-1890.		*[[Brandkommissionen]] 1888-1890.

	Herudover var Hans Peter Jensen taksationsmand 1869-1899.		Herudover var Hans Peter Jensen taksationsmand 1869-1899.

	==Se også==		==Se også==

Hhoej: /* Medlem af eller byens repræsentant i... */

2018-09-11T12:39:22Z

Medlem af eller byens repræsentant i...

← Ældre version		Versionen fra 11. sep. 2018, 14:39
Linje 20:		Linje 20:

	===Medlem af eller byens repræsentant i...===		===Medlem af eller byens repræsentant i...===
	Udvalget for [[Aarhus Vandværk\|vandværket]] 1885-~~1887.~~ Udvalget for [[Aarhus Gasværk\|gasværket]] og den offentlige belysning 1888-1890. [[Brandkommissionen]] 1888-1890. Herudover var Hans Peter Jensen taksationsmand 1869-1899.		*Udvalget for [[Aarhus Vandværk\|vandværket]] 1885-188
			*Udvalget for [[Aarhus Gasværk\|gasværket]] og den offentlige belysning 1888-1890.
			*[[Brandkommissionen]] 1888-1890.

			Herudover var Hans Peter Jensen taksationsmand 1869-1899.

	==Se også==		==Se også==