Hans Peder Christensen (1869-1945) - Versionshistorie

Hemik med 3. okt. 2024, 08:56

2024-10-03T08:56:00Z

← Ældre version		Versionen fra 3. okt. 2024, 10:56
Linje 1:		Linje 1:
	[[Fil:Hans peder christensen.jpg\|300px\|thumb\|right\|Hans Peder Christensen]]		[[Fil:Hans peder christensen.jpg\|300px\|thumb\|right\|Hans Peder Christensen]]
	~~Smed~~ '''Hans Peder Christensen''' - '''H.P. Christensen''' (født den 28. februar 1869 i Gredsted sogn, Ribe amt, død den 30. maj 1945 i Aarhus), var medlem af [[Aarhus Byråd\|Aarhus Byråd]] fra den 12. marts 1909 til den 31. december 1941. [[Borgmester i Aarhus\|Borgmester]] fra den 1. januar 1933 til den 31. december 1941 for [[Socialdemokratiet]].		'''Hans Peder Christensen''' - eller blot '''H.P. Christensen''' - (født den 28. februar 1869 i Gredsted sogn, Ribe amt, død den 30. maj 1945 i Aarhus) var smed og medlem af [[Aarhus Byråd\|Aarhus Byråd]] fra den 12. marts 1909 til den 31. december 1941. [[Borgmester i Aarhus\|Borgmester]] fra den 1. januar 1933 til den 31. december 1941 for [[Socialdemokratiet]].

	Forældre: smed Hans Christensen og hustru Ane Kristine.		Forældre: smed Hans Christensen og hustru Ane Kristine.

Hemik med 15. aug. 2024, 08:05

2024-08-15T08:05:53Z

Phillip Stadsarkivet med 14. aug. 2023, 08:18

2023-08-14T08:18:14Z

← Ældre version		Versionen fra 14. aug. 2023, 10:18
Linje 73:		Linje 73:
	* Bestyrelsen for A/S [[Aarhus-Hallen]] 1936-42		* Bestyrelsen for A/S [[Aarhus-Hallen]] 1936-42
	* Bestyrelsen for [[Naturhistorisk Museum]] 1937-42		* Bestyrelsen for [[Naturhistorisk Museum]] 1937-42
	* Bestyrelsen for [[~~Århus~~ Ridehal]] 1937-42		* Bestyrelsen for [[Aarhus Ridehal]] 1937-42
	* Prisudvalget 1940-42		* Prisudvalget 1940-42
	* Velfærdsudvalget 1940-42		* Velfærdsudvalget 1940-42

Phillip Stadsarkivet med 16. nov. 2022, 11:40

2022-11-16T11:40:25Z

Vis ændringer

MiaGulvadJørgensen med 3. maj 2022, 12:38

2022-05-03T12:38:37Z

← Ældre version		Versionen fra 3. maj 2022, 14:38
Linje 82:		Linje 82:
	*Ole Degn og Vagn Dybdahl: "Borgere i byens råd - Medlemmer af Århus bys borgerrepræsentation og byråd, 1838-1968"; Udgivet af Århus byhistoriske Udvalg, Universitetsforlaget i Aarhus, 1968. [https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D07583311 Bestil materiale]		*Ole Degn og Vagn Dybdahl: "Borgere i byens råd - Medlemmer af Århus bys borgerrepræsentation og byråd, 1838-1968"; Udgivet af Århus byhistoriske Udvalg, Universitetsforlaget i Aarhus, 1968. [https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D07583311 Bestil materiale]

	~~[[Kategori: Borgmester & byråd]]~~
	[[Kategori:Politikere]]		[[Kategori:Politikere]]
	~~[[Kategori:Politik]]~~
	~~[[Kategori: Historiske personer]]~~

	~~{{#coordinates:56.148848,10.207292}}~~
	~~<mapframe text="" width=350 height=200 zoom=15 latitude=56.152935 longitude=10.204262>~~
	{
	~~"type": "Feature",~~
	~~"geometry": { "type": "Point", "coordinates": [10.204262, 56.152935] },~~
	~~"properties": {~~
	~~"marker-symbol": "marker",~~
	~~"marker-size": "medium",~~
	~~"marker-color": "0050d0"~~
	}
	}
	~~</mapframe>~~

	~~<!-- Koordinaterne er på Statsbanernes Centralværksted, Århus Rådhus (nuværende) -->~~

Cjk: Text replacement - "\|10\." to ",10."

2022-03-16T10:26:32Z

Text replacement - "\|10\." to ",10."

← Ældre version		Versionen fra 16. mar. 2022, 12:26
Linje 87:		Linje 87:
	[[Kategori: Historiske personer]]		[[Kategori: Historiske personer]]

	{{#coordinates:56.148848\|10.207292}}		{{#coordinates:56.148848,10.207292}}
	<mapframe text="" width=350 height=200 zoom=15 latitude=56.152935 longitude=10.204262>		<mapframe text="" width=350 height=200 zoom=15 latitude=56.152935 longitude=10.204262>
	{		{

Cjk: Gendannet til seneste version af Arkitektur1, fjerner ændringer fra Cjk (diskussion)

2022-03-16T09:23:54Z

Gendannet til seneste version af Arkitektur1, fjerner ændringer fra Cjk (diskussion)

← Ældre version		Versionen fra 16. mar. 2022, 11:23
Linje 87:		Linje 87:
	[[Kategori: Historiske personer]]		[[Kategori: Historiske personer]]

	{{#coordinates:56\.~~\d+,~~10\.~~\d+07292~~}}		{{#coordinates:56.148848\|10.207292}}
	<mapframe text="" width=350 height=200 zoom=15 latitude=56.152935 longitude=10.204262>		<mapframe text="" width=350 height=200 zoom=15 latitude=56.152935 longitude=10.204262>
	{		{

Cjk: Text replacement - "#coordinates:56\.\d+\|10\.\d+" to "#coordinates:56\.\d+,10\.\d+"

2022-03-16T09:14:11Z

Text replacement - "#coordinates:56\.\d+\|10\.\d+" to "#coordinates:56\.\d+,10\.\d+"

← Ældre version		Versionen fra 16. mar. 2022, 11:14
Linje 87:		Linje 87:
	[[Kategori: Historiske personer]]		[[Kategori: Historiske personer]]

	{{#coordinates:56.~~148848\|~~10.~~207292~~}}		{{#coordinates:56\.\d+,10\.\d+07292}}
	<mapframe text="" width=350 height=200 zoom=15 latitude=56.152935 longitude=10.204262>		<mapframe text="" width=350 height=200 zoom=15 latitude=56.152935 longitude=10.204262>
	{		{

Arkitektur1 med 13. dec. 2021, 12:51

2021-12-13T12:51:07Z

← Ældre version		Versionen fra 13. dec. 2021, 14:51
Linje 1:		Linje 1:
	[[Fil:Hans peder christensen.jpg\|300px\|thumb\|right\|Hans Peder Christensen]]		[[Fil:Hans peder christensen.jpg\|300px\|thumb\|right\|Hans Peder Christensen]]
	Smed '''Hans Peder Christensen''' - '''H.P. Christensen''' ~~Medlem~~ af [[Aarhus Byråd\|Aarhus Byråd]] 12. marts 1909 - 31. december 1941. [[Borgmester i Aarhus\|Borgmester]] 1. januar 1933 - 31. december 1941 for [[Socialdemokratiet]].		Smed '''Hans Peder Christensen''' - '''H.P. Christensen''' (født 28. februar 1869 i Gredsted sogn, Ribe amt, død 30. maj 1945 i Aarhus), var medlem af [[Aarhus Byråd\|Aarhus Byråd]] 12. marts 1909 - 31. december 1941. [[Borgmester i Aarhus\|Borgmester]] 1. januar 1933 - 31. december 1941 for [[Socialdemokratiet]].


	~~Født 28. februar 1869 i Gredsted sogn, Ribe amt, død 30. maj 1945 i Aarhus~~.

	Forældre: smed Hans Christensen og hustru Ane Kristine.		Forældre: smed Hans Christensen og hustru Ane Kristine.

Cjk: Text replacement - "http://www.aakb.dk/ting/object/775100%3A" to "https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D"

2020-06-29T12:44:14Z

Text replacement - "http://www.aakb.dk/ting/object/775100%3A" to "https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D"

← Ældre version		Versionen fra 29. jun. 2020, 14:44
Linje 83:		Linje 83:
	==Litteratur og kilder==		==Litteratur og kilder==
	*Ib Gejl (red.): Århus. Byens borgere 1165-2000. Århus Byhistoriske Udvalg 2000.		*Ib Gejl (red.): Århus. Byens borgere 1165-2000. Århus Byhistoriske Udvalg 2000.
	*Ole Degn og Vagn Dybdahl: "Borgere i byens råd - Medlemmer af Århus bys borgerrepræsentation og byråd, 1838-1968"; Udgivet af Århus byhistoriske Udvalg, Universitetsforlaget i Aarhus, 1968. [~~http~~://www.aakb.dk/ting/~~object/775100~~%~~3A07583311~~ Bestil materiale]		*Ole Degn og Vagn Dybdahl: "Borgere i byens råd - Medlemmer af Århus bys borgerrepræsentation og byråd, 1838-1968"; Udgivet af Århus byhistoriske Udvalg, Universitetsforlaget i Aarhus, 1968. [https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D07583311 Bestil materiale]

	[[Kategori: Borgmester & byråd]]		[[Kategori: Borgmester & byråd]]

← Ældre version		Versionen fra 15. aug. 2024, 10:05
Linje 1:		Linje 1:
	[[Fil:Hans peder christensen.jpg\|300px\|thumb\|right\|Hans Peder Christensen]]		[[Fil:Hans peder christensen.jpg\|300px\|thumb\|right\|Hans Peder Christensen]]
	Smed '''Hans Peder Christensen''' - '''H.P. Christensen''' (født 28. februar 1869 i Gredsted sogn, Ribe amt, død 30. maj 1945 i Aarhus), var medlem af [[Aarhus Byråd\|Aarhus Byråd]] 12. marts 1909 - 31. december 1941. [[Borgmester i Aarhus\|Borgmester]] 1. januar 1933 - 31. december 1941 for [[Socialdemokratiet]].		Smed '''Hans Peder Christensen''' - '''H.P. Christensen''' (født den 28. februar 1869 i Gredsted sogn, Ribe amt, død den 30. maj 1945 i Aarhus), var medlem af [[Aarhus Byråd\|Aarhus Byråd]] fra den 12. marts 1909 til den 31. december 1941. [[Borgmester i Aarhus\|Borgmester]] fra den 1. januar 1933 til den 31. december 1941 for [[Socialdemokratiet]].

	Forældre: smed Hans Christensen og hustru Ane Kristine.		Forældre: smed Hans Christensen og hustru Ane Kristine.
	Gift 8. november 1891 i Borup sogn, Randers amt, med Karen Marie Sørensen, født 26. december 1869 i Nørre Borup, Borup sogn, Randers amt, død 27. januar 1956 i Aarhus, datter af husmand Anders Sørensen og hustru Christiane Jensdatter.		Gift den 8. november 1891 i Borup sogn, Randers amt, med Karen Marie Sørensen, født den 26. december 1869 i Nørre Borup, Borup sogn, Randers amt, død den 27. januar 1956 i Aarhus, datter af husmand Anders Sørensen og hustru Christiane Jensdatter.

	__TOC__		__TOC__

	Borgmesterembedet i Aarhus blev i perioden fra 1933 til 1941 varetaget af Hans Peder Christensen. Han var, ligesom sin forgænger [[Jakob Jensen (1858-1942)\|Jakob Jensen]], socialdemokrat og var af mange blot kendt som ”smeden”. At Hans Peder Christensen havde fået dette tilnavn, skyldes sandsynligvis foruden hans baggrund inden for faget~~, også~~ hans til tider noget ”larmende” optræden.		Borgmesterembedet i Aarhus blev i perioden fra 1933 til 1941 varetaget af Hans Peder Christensen. Han var, ligesom sin forgænger [[Jakob Jensen (1858-1942)\|Jakob Jensen]], socialdemokrat og var af mange blot kendt som ”smeden”. At Hans Peder Christensen havde fået dette tilnavn, skyldes sandsynligvis - foruden hans baggrund inden for faget - hans til tider noget ”larmende” optræden.

	=== Opvækst og uddannelse ===		=== Opvækst og uddannelse ===
	Christensen var født i Jerved nær Ribe som søn af smed Hans Christensen og hustru Anne Kristine. Kort efter hans fødsel valgte hans forældre dog at flytte til Sønderjylland, hvor Hans derfor voksede op. Familien havde gennem mange generationer været landmænd, men Christensens far havde, i stedet for at ~~forsætte~~ familiens beskæftigelse inden for landbruget, ~~valg~~ at uddanne sig til smed. En beslutning, der sandsynligvis også fik betydning i forhold til Christensens senere uddannelse.		Christensen var født i Jerved nær Ribe som søn af smed Hans Christensen og hustru Anne Kristine. Kort efter hans fødsel valgte hans forældre dog at flytte til Sønderjylland, hvor Hans derfor voksede op. Familien havde gennem mange generationer været landmænd, men Christensens far havde, i stedet for at fortsætte familiens beskæftigelse inden for landbruget, valgt at uddanne sig til smed. En beslutning, der sandsynligvis også fik betydning i forhold til Christensens senere uddannelse.

	=== Christensens fader ===		=== Christensens fader ===
	Hans far havde skilt sig ud fra de øvrige, både ved at blive smed og ved, kort tid efter sønnens fødsel, at emigrere til det af tyskerne okkuperede Sønderjylland, mens strømmen af emigranter ellers gik den anden vej. Formodentlig var det den højere løn, der trak. I begyndelsen arbejdede han på en vognfabrik i Haderslev men flyttede senere til Slesvig og var flere gange selvstændig. Faderen førte i det hele en noget omflakkende tilværelse men kom til slut til Gram, hvor han drev landsbysmedjen, der hørte under grevskabet Schackenborg. Det er sagt om ham, at han var en dygtig smed, men det kolliderede med, at han, som så mange andre på den tid, var stærkt optaget af ~~ideen~~ om at lave en evighedsmaskine.		Hans far havde skilt sig ud fra de øvrige, både ved at blive smed og ved - kort tid efter sønnens fødsel - at emigrere til det af tyskerne okkuperede Sønderjylland, mens strømmen af emigranter ellers gik den anden vej. Formodentlig var det den højere løn, der trak. I begyndelsen arbejdede han på en vognfabrik i Haderslev, men flyttede senere til Slesvig og var flere gange selvstændig. Faderen førte i det hele en noget omflakkende tilværelse, men kom til slut til Gram, hvor han drev landsbysmedjen, der hørte under grevskabet Schackenborg. Det er sagt om ham, at han var en dygtig smed, men det kolliderede med, at han - som så mange andre på den tid - var stærkt optaget af idéen om at lave en evighedsmaskine.

	Dette forsøg på at trodse fysikkens love tog meget af hans arbejdskraft. Det var vel også grunden til, at hans virksomhed ikke ville gå. Måske har man i hans drømmerier forklaringen på, at sønnen i hele sin færd blev så absolut realitetspræget. Sproget i hjemmet var "platdansk" og Christensens skolegang i skiftende tyske skoler, bidrog til, at hans sprog ikke blev universitetsdansk.		Dette forsøg på at trodse fysikkens love tog meget af hans arbejdskraft. Det var vel også grunden til, at hans virksomhed ikke ville gå. Måske har man i hans drømmerier forklaringen på, at sønnen i hele sin færd blev så absolut realitetspræget. Sproget i hjemmet var "platdansk", og Christensens skolegang i skiftende tyske skoler bidrog til, at hans sprog ikke blev "universitetsdansk".

	=== Afvikling af smedevirksomheden i København ===		=== Afvikling af smedevirksomheden i København ===
	I begyndelsen af 1880’erne kom han i hvert fald i lære som smed hos sin far. Faderen fik imidlertid kort efter muskelsvind i armene, hvorfor han i 1884 valgte at flytte til København, hvor han kunne supplere sin indtægt med inkassovirksomhed. Da faderen flyttede, flyttede Christensen med. Her kom han i lære i en mindre smedje på Frederiksberg, en forretning han endte med at overtage allerede som 22-årig. Forretningen var dog, allerede inden ~~Christian~~ overtog den, i en dårlig forfatning, hvorfor han var nødt til at lukke ned og søge andet arbejde.		I begyndelsen af 1880’erne kom han i hvert fald i lære som smed hos sin far. Faderen fik imidlertid kort efter muskelsvind i armene, hvorfor han i 1884 valgte at flytte til København, hvor han kunne supplere sin indtægt med inkassovirksomhed. Da faderen flyttede, flyttede Hans Peder Christensen med. Her kom han i lære i en mindre smedje på Frederiksberg, en forretning, han endte med at overtage allerede som 22-årig. Forretningen var dog, allerede inden sønnen overtog den, i en dårlig forfatning, hvorfor han var nødt til at lukke ned og søge andet arbejde.

	=== Ind i arbejderbevægelsen ===		=== Ind i arbejderbevægelsen ===
	I 1898, efter at ~~Christian~~ var blevet gift, flyttede han til Randers, hvor hans kone stammede fra og fik arbejde på H.Th. Bucktrups maskinfabrik. Her blev han tillidsmand og var dermed også tæt involveret i den store lockout, der varede i 19 uger i 1899 og betød store afsavn for de udelukkede. Understøttelsen var 10 kr. pr. uge, og det var ikke meget for en familie med fire børn, han ~~fik~~ endda ~~efterhånden 10~~. Christensen måtte stange ål og give sig af med andet fiskeri i fjorden for at mætte alle munde.		I 1898, efter at Hans Peder var blevet gift, flyttede han til Randers, hvor hans kone stammede fra, og fik arbejde på H.Th. Bucktrups maskinfabrik. Her blev han tillidsmand og var dermed også tæt involveret i den store lockout, der varede i 19 uger i 1899 og betød store afsavn for de udelukkede. Understøttelsen var 10 kr. pr. uge, og det var ikke meget for en familie med fire børn. Efterhånden fik han endda ti børn. Christensen måtte stange ål og give sig af med andet fiskeri i fjorden for at mætte alle munde.

	Lockouten skabte stor usikkerhed i forhold til indkomsten for mange arbejdere, hvilket måske også var medvirkende til, at Christensen efterfølgende søgte arbejde ved [[Centralværkstedet\|Statsbanernes Centralværksted]] i Aarhus. Selvom lønnen her var væsentligt lavere, blev det opvejet af, at sikkerheden i jobbet var noget større. Centralværkstedet var desuden en af de helt centrale spillere indenfor den aarhusianske arbejderbevægelse, en sag Christensen også hurtigt blev aktiv deltager i. I kraft af sit engagement varede det heller ikke længe, inden Christensen blev fællestillidsmand samt formand for Centralværkstedets fællesorganisation. At Christensen var dygtig og respekteret blandt sine kolleger undgik da heller ikke Centralværkstedets ledelses opmærksomhed, og de tilbød ham derfor stillingen som værkmester. Christensen valgte imidlertid at takke nej til forfremmelsen med den begrundelse, at han alene ønskede at stå på arbejdernes side.		Lockouten skabte stor usikkerhed i forhold til indkomsten for mange arbejdere, hvilket måske også var medvirkende til, at Christensen efterfølgende søgte arbejde ved [[Centralværkstedet\|Statsbanernes Centralværksted]] i Aarhus. Selvom lønnen her var væsentligt lavere, blev det opvejet af, at sikkerheden i jobbet var noget større. Centralværkstedet var desuden en af de helt centrale spillere indenfor den aarhusianske arbejderbevægelse, en sag, Christensen også hurtigt blev aktiv deltager i. I kraft af sit engagement varede det heller ikke længe, inden Christensen blev fællestillidsmand samt formand for Centralværkstedets fællesorganisation. At Christensen var dygtig og respekteret blandt sine kolleger undgik da heller ikke Centralværkstedets ledelses opmærksomhed, og de tilbød ham derfor stillingen som værkmester. Christensen valgte imidlertid at takke nej til forfremmelsen med den begrundelse, at han alene ønskede at stå på arbejdernes side.

	=== Christensens tid som tillidsmand ===		=== Christensens tid som tillidsmand ===
	Christensen blev hurtigt fællestillidsmand og formand for Centralværkstedets fællesorganisation. Han var det, man med et teknisk udtryk kaldte for storsmed. Også i organisationsarbejdet svang han den store hammer. Som regel med held, fordi han aldrig vovede sig for langt ud. Men meget forskellige var de sager, han måtte tage sig af; engang havde en af de ansatte stjålet værdifulde metaller. Det kunne naturligvis ikke forsvares. Men i den anledning blev der rejst en auditørsag med husundersøgelse hos en mængde af smedene. Hos en af dem — en reel og ærekær mand — fandt man en gammel fil, der var mærket DSB, og han blev indstillet til afskedigelse. Så måtte "Smeden", som Christensen altid blev kaldt, tage fat. Han mødte hos værkstedschef Rasmussen og slog i bordet. Da det ikke hjalp, fortsatte Christensen: ''"Sig mig engang, om De tør påstå, at De aldrig har ladet et privatbrev frankere med statsbanernes frimærker eller har taget konceptpapir med hjem."'' Det hjalp. Rasmussen erkendte, at den gamle fil var for lidt til at afskedige en mand på, og han fik lov til at fortsætte. Hans faglige dygtighed og den respekt, han skaffede sig som tillidsmand, medførte, at ledelsen tilbød ham stillingen som værkmester, men han nægtede at modtage forfremmelsen. Han ville helt og fuldt blive på arbejdernes side		Christensen blev hurtigt fællestillidsmand og formand for Centralværkstedets fællesorganisation. Han var det, man med et teknisk udtryk kaldte for storsmed. Også i organisationsarbejdet svang han den store hammer. Som regel med held, fordi han aldrig vovede sig for langt ud. Men meget forskellige var de sager, han måtte tage sig af; engang havde en af de ansatte stjålet værdifulde metaller. Det kunne naturligvis ikke forsvares. Men i den anledning blev der rejst en auditørsag med husundersøgelse hos en mængde af smedene. Hos en af dem — en reel og ærekær mand — fandt man en gammel fil, der var mærket DSB, og han blev indstillet til afskedigelse. Så måtte "Smeden", som Christensen altid blev kaldt, tage fat. Han mødte hos værkstedschef Rasmussen og slog i bordet. Da det ikke hjalp, fortsatte Christensen: ''"Sig mig engang, om De tør påstå, at De aldrig har ladet et privatbrev frankere med statsbanernes frimærker eller har taget konceptpapir med hjem."'' Det hjalp. Rasmussen erkendte, at den gamle fil var for lidt til at afskedige en mand på, og han fik lov til at fortsætte.

	=== Det politiske liv ===		=== Det politiske liv ===
Linje 34:		Linje 34:

	=== Politiske resultater ===		=== Politiske resultater ===
	I sin tid som byrådsmedlem, viceborgmester og borgmester, nåede Hans Peder Christensen i høj grad at sætte sit mærke på byen på flere forskellige områder. Af projekter, han var involveret i, kan blandt andre nævnes opførelsen af et nyt og moderne gasværk, overtagelse af [[Aarhus Sporveje]] og store udvidelser af busnettet samt opførelse af en forbrændingsanstalt og en ny og moderne [[Badeanstalten Spanien\|badeanstalt]] - i folkemunde kaldet ''Smedens badehus''. Dog vil han nok især blive husket for at have stået bag opførelsen af [[Aarhus Rådhus\|byens rådhus]], som stadig i dag sætter et væsentligt præg på det århusianske bybillede og som vel nærmest kan siges at stå som et monument over hans arbejde for byen. Foruden at være optaget af disse projekter var han også særdeles aktiv i en lang række af udvalg, foreninger og bestyrelser, herunder blandt andre bestyrelsen ved [[Aarhus Universitet]], det danske Socialdemokratis hovedbestyrelse og Demokratens kontrolkomité.		I sin tid som byrådsmedlem, viceborgmester og borgmester nåede Hans Peder Christensen i høj grad at sætte sit mærke på byen på flere forskellige områder. Af projekter, han var involveret i, kan blandt andre nævnes opførelsen af et nyt og moderne gasværk, overtagelse af [[Aarhus Sporveje]] og store udvidelser af busnettet samt opførelse af en forbrændingsanstalt og en ny og moderne [[Badeanstalten Spanien\|badeanstalt]] - i folkemunde kaldet ''Smedens badehus''. Dog vil han nok især blive husket for at have stået bag opførelsen af [[Aarhus Rådhus\|byens rådhus]], som stadig i dag sætter et væsentligt præg på det århusianske bybillede, og som vel nærmest kan siges at stå som et monument over hans arbejde for byen. Foruden at være optaget af disse projekter var han også særdeles aktiv i en lang række af udvalg, foreninger og bestyrelser, herunder blandt andre bestyrelsen ved [[Aarhus Universitet]], det danske Socialdemokratis hovedbestyrelse og Demokratens kontrolkomité.

	=== Christensen og elektriciteten i Aarhus ===		=== Christensen og elektriciteten i Aarhus ===
	1. Verdenskrig med dens kulmangel gjorde det hensigtsmæssigt at udnytte Gudenåens kraftreserver, hvorfor man tog fat på at opføre det store vandkraftværk ved Tange, hvor Aarhus blev hovedandelshaver, og hvor Christensen lige til sin død var medlem af bestyrelsen og i nogle år dens formand. Rent forretningsmæssigt blev foretagendet ikke nogen succes, for så vidt som kulprisen snart faldt så meget, at man, efter at have fået moderniseret elektricitetsværket i Aarhus, kunne producere elektricitet til en pris af fire øre pr. kWh, mens man måtte købe fra Gudenåcentralen til en pris af 12 øre. I øvrigt steg elektricitetsforbruget så stærkt, at centralens produktion kun dækkede en meget lille procentdel af de tilsluttede selskabers behov. Men det store i denne centrals oprettelse kom til at ligge i, at den kom til at indlede den koncentration af elektricitetsproduktionen, der senere blev fuldbyrdet.		1. Verdenskrig med dens kulmangel gjorde det hensigtsmæssigt at udnytte Gudenåens kraftreserver, hvorfor man tog fat på at opføre det store vandkraftværk ved Tange, hvor Aarhus blev hovedandelshaver, og hvor Christensen lige til sin død var medlem af bestyrelsen og i nogle år dens formand. Rent forretningsmæssigt blev foretagendet ikke nogen succes, for så vidt som kulprisen snart faldt så meget, at man - efter at have fået moderniseret elektricitetsværket i Aarhus - kunne producere elektricitet til en pris af fire øre pr. kWh, mens man måtte købe fra Gudenåcentralen til en pris af 12 øre. I øvrigt steg elektricitetsforbruget så stærkt, at centralens produktion kun dækkede en meget lille procentdel af de tilsluttede selskabers behov. Men det store i denne centrals oprettelse kom til at ligge i, at den kom til at indlede den koncentration af elektricitetsproduktionen, der senere blev fuldbyrdet.

	=== Sygdom og død ===		=== Sygdom og død ===
	[[Fil:Hans Peder Christensen (1869-1945).jpg\|150px\|thumbnail\|Hans Peder Christensen]]		[[Fil:Hans Peder Christensen (1869-1945).jpg\|150px\|thumbnail\|Hans Peder Christensen]]
	Allerede i tiden op til besættelsen var Christensens helbred begyndt at ~~skrænte~~. Tit måtte han tage længere hospitalsophold, men selv forstod han ikke, hvor galt det var.		Allerede i tiden op til besættelsen var Christensens helbred begyndt at skrante. Tit måtte han tage længere hospitalsophold, men selv forstod han ikke, hvor galt det var.

	Selv om han ved det planlagte valg i 1941 ønskede at søge genvalg på trods af, at han ikke længere levede op til reglen om, at kandidaterne ikke måtte være over 70 år, var han på grund af sygdom nødsaget til at nedlægge sit mandat. Christensen meddelte i december 1941, at han trak sig fra borgmesterposten og nedlagde sit mandat i byrådet pr. 1. januar 1942. På borgmesterposten blev han efterfulgt af viceborgmester [[Einar Stecher Christensen (1899-1945)\|Einar Stecher Christensen]].		Selv om han ved det planlagte valg i 1941 ønskede at søge genvalg på trods af, at han ikke længere levede op til reglen om, at kandidaterne ikke måtte være over 70 år, var han på grund af sygdom nødsaget til at nedlægge sit mandat. Christensen meddelte i december 1941, at han trak sig fra borgmesterposten og nedlagde sit mandat i byrådet pr. 1. januar 1942. På borgmesterposten blev han efterfulgt af viceborgmester [[Einar Stecher Christensen (1899-1945)\|Einar Stecher Christensen]].