Hans Henrik Lauritz Bering Liisberg (1815-1883) - Versionshistorie

Hemik med 14. okt. 2024, 08:22

2024-10-14T08:22:20Z

← Ældre version		Versionen fra 14. okt. 2024, 10:22
Linje 1:		Linje 1:
	[[Fil:Hans Henrik Lauritz Bering Liisberg (1815-1883).jpg\|350px\|thumb\|right\|Portræt af Hans Henrik Lauritz Bering Liisberg.]]		[[Fil:Hans Henrik Lauritz Bering Liisberg (1815-1883).jpg\|350px\|thumb\|right\|Portræt af Hans Henrik Lauritz Bering Liisberg.]]

	'''Hans Henrik Lauritz Bering Liisberg''' var købmand og brændevinsbrænder i Aarhus, medlem af [[Aarhus Byråd#Aarhus Borgerrepræsentation\|Borgerrepræsentationen]] 1859-1861 samt af [[Aarhus Byråd\|Aarhus Byråd]] 14. januar 1869 til 1. januar 1870 og 9. januar 1873 til 31. december 1876. Viceformand 1860-61. Rådmand ca. 1861-68.		'''Hans Henrik Lauritz Bering Liisberg''' (født den 31. august 1815 i Aarhus, død den 29. november 1883 i Aarhus) var købmand og brændevinsbrænder i Aarhus, medlem af [[Aarhus Byråd#Aarhus Borgerrepræsentation\|Borgerrepræsentationen]] 1859-1861 samt af [[Aarhus Byråd\|Aarhus Byråd]] fra den 14. januar 1869 til den 1. januar 1870 og fra den 9. januar 1873 til den 31. december 1876. Viceformand 1860-61. Rådmand ca. 1861-68.

	~~Født 31. august 1815 i Aarhus, død 29. november 1883 i Aarhus~~.		Han var søn af murermester [[Laurits Liisberg]] og hustru Anna Bering.

	~~Søn af murermester [[Laurits Liisberg]] og hustru Anna Bering.~~		Gift første gang den 2. juli 1850 i Karlebo kirke, Frederiksborg amt, med Emma Anna Karen Eleonora Lassen, født den 9. februar 1817, død den 23. oktober 1852 i Aarhus, datter af apoteker, senere gæstgiver i Ebeltoft Adam Alexander Frederik Lassen og hustru Eleonora Sophie Gottschalk.
			Gift anden gang den 17. november 1854 med Julie Henriette Rosalie Lassen (søster til første hustru), født den 10. juni 1826, død den 11. oktober 1908 i [[Vejlby Krat]], [[Vejlby Sogn]], [[Aarhus Amt]].
	Gift ~~1. gang 2~~. juli 1850 i Karlebo kirke, Frederiksborg amt, med Emma Anna Karen Eleonora Lassen, født 9. februar 1817, død 23. oktober 1852 i Aarhus, datter af apoteker, senere gæstgiver i Ebeltoft Adam Alexander Frederik Lassen og hustru Eleonora Sophie Gottschalk.
	Gift 2. ~~gang 17~~ november 1854 med Julie Henriette Rosalie Lassen (søster til 1. hustru), født 10. juni 1826, død 11. oktober 1908 i [[Vejlby Krat]], [[Vejlby Sogn]], [[Aarhus Amt]].

	Tog Borgerskab i Aarhus i 1842.		Tog Borgerskab i Aarhus i 1842.

	=== Krathuset ===		=== Krathuset ===
	I 1871 opførte rådmand Hans H.L. Liisberg det prægtige landsted "[[Krathuset]]" i [[Vejlby Krat]] - i dag [[Krathusvej 3]] - og var en af de allerførste, der flyttede derud. Bygningen opførtes efter italiensk forbillede, og på dette tidspunkt var det slet ikke almindeligt at bygge så fornemme sommerresidenser. Efter Liisberg døde, boede hans anden hustru som enke i "Krathuset" og var efter sigende [[Vejlby]]s største skatteyder.		I 1871 opførte rådmand Hans H.L. Liisberg det prægtige landsted "[[Krathuset]]" i [[Vejlby Krat]] - i dag [[Krathusvej 3]] - og var en af de allerførste, der flyttede derud. Bygningen opførtes efter italiensk forbillede, og på dette tidspunkt var det slet ikke almindeligt at bygge så fornemme sommerresidenser. Efter Liisberg døde, boede hans anden hustru som enke i "Krathuset" og var efter sigende [[Vejlby]]s største skatteyder.

	Det siges, at "Krathusbordet 1897" er blevet fremstillet til hende af et egetræ, som voksede i Krathusets have.		Det siges, at "Krathusbordet 1897" er blevet fremstillet til hende af et egetræ, som voksede i Krathusets have.
Linje 36:		Linje 34:
	Liisberg var med i et hav af foreningsbestyrelser. Derudover var han også aktiv inden for lokalpolitik, hvor han begyndte som nationalliberal, men bevægede sig mere og mere mod højre, som årene gik.		Liisberg var med i et hav af foreningsbestyrelser. Derudover var han også aktiv inden for lokalpolitik, hvor han begyndte som nationalliberal, men bevægede sig mere og mere mod højre, som årene gik.

	Fra 1859-1861 var han medlem af Borgerrepræsentationen, mellem 1860-1861 var han viceformand for Borgerrepræsentationen, og fra 1861-1868 var han rådmand. Han var også medlem af [[Aarhus Byråd]] af to omgange i perioderne 1869-1870 og 1873-1876.		Fra 1859-1861 var han medlem af Borgerrepræsentationen, mellem 1860-1861 var han viceformand for Borgerrepræsentationen, og fra 1861-1868 var han rådmand. Han var også medlem af [[Aarhus Byråd]] ad to omgange i perioderne 1869-1870 og 1873-1876. Desuden var han værge for [[Aarhus Domkirke]] i en periode.
	Desuden var han værge for [[Aarhus Domkirke]] i en periode.

	I dag er [[Rådmand Liisbergs Gade]] i Aarhus opkaldt efter Liisberg.		I dag er [[Rådmand Liisbergs Gade]] i Aarhus opkaldt efter Liisberg.

Phillip Stadsarkivet med 16. nov. 2022, 11:44

2022-11-16T11:44:36Z

← Ældre version		Versionen fra 16. nov. 2022, 13:44
Linje 12:		Linje 12:
	Tog Borgerskab i Aarhus i 1842.		Tog Borgerskab i Aarhus i 1842.

	===Krathuset===		=== Krathuset ===
	I 1871 opførte rådmand Hans H.L. Liisberg det prægtige landsted "[[Krathuset]]" i [[Vejlby Krat]] - i dag Krathusvej 3 - og var en af de allerførste, der flyttede derud. Bygningen opførtes efter italiensk forbillede, og på dette tidspunkt var det slet ikke almindeligt at bygge så fornemme sommerresidenser. Efter Liisberg døde, boede hans anden hustru som enke i "Krathuset" og var efter sigende [[Vejlby]]s største skatteyder.		I 1871 opførte rådmand Hans H.L. Liisberg det prægtige landsted "[[Krathuset]]" i [[Vejlby Krat]] - i dag [[Krathusvej 3]] - og var en af de allerførste, der flyttede derud. Bygningen opførtes efter italiensk forbillede, og på dette tidspunkt var det slet ikke almindeligt at bygge så fornemme sommerresidenser. Efter Liisberg døde, boede hans anden hustru som enke i "Krathuset" og var efter sigende [[Vejlby]]s største skatteyder.

	Det siges, at "Krathusbordet 1897" er blevet fremstillet til hende af et egetræ, som voksede i Krathusets have.		Det siges, at "Krathusbordet 1897" er blevet fremstillet til hende af et egetræ, som voksede i Krathusets have.

	Krathuset er i 2018 en del af Taleinstituttet.		Krathuset var i 2018 en del af Taleinstituttet.

	===Brændevinsfirma i Mejlgade===		=== Brændevinsfirma i Mejlgade ===
	Liisberg købte i 1847 [[Mejlgade 67-69]], der var et fallitbo fra et brændevinsfirma, for 26.000 rigsdaler. Han lukkede den forretning, der var i huset, og lavede det hele om til bryggeri og brænderi. Liisbergs første hustru var den tidligere ejers enke.		Liisberg købte i 1847 [[Mejlgade 67-69]], der var et fallitbo fra et brændevinsfirma, for 26.000 rigsdaler. Han lukkede den forretning, der var i huset, og lavede det hele om til bryggeri og brænderi. Liisbergs første hustru var den tidligere ejers enke.

Linje 26:		Linje 26:
	I 1872 blev Liisberg en del af en større debat om [[Borrebækken]]s dårlige vandkvalitet, idet han brugte vandet fra bækken i sit brænderi og udledte det igen herfra. Anklagerne om, at brænderiet var hovedårsagen til Borrebækkens dårlige tilstand, blev dog langt hen ad vejen bevist ugrundede.		I 1872 blev Liisberg en del af en større debat om [[Borrebækken]]s dårlige vandkvalitet, idet han brugte vandet fra bækken i sit brænderi og udledte det igen herfra. Anklagerne om, at brænderiet var hovedårsagen til Borrebækkens dårlige tilstand, blev dog langt hen ad vejen bevist ugrundede.

	===Studestald på Skovvejen===		=== Studestald på Skovvejen ===
	Liisbergs firma gik godt. I 1850 leverede det 344.000 potter brændevin. Det svarede til det, byens øvrige brænderier producerede tilsammen. Firmaet solgte ikke kun deres egne varer, men købte også bayersk øl, som de solgte videre i byen. Herudover modtog Liisberg kreaturer til opfedning på brænderiets affaldsmaterialer. Denne del af forretningen var så god, at han i 1865 kunne opføre en ny [[Studestalden\|stald]] på [[Skovvejen]].		Liisbergs firma gik godt. I 1850 leverede det 344.000 potter brændevin. Det svarede til det, byens øvrige brænderier producerede tilsammen. Firmaet solgte ikke kun deres egne varer, men købte også bayersk øl, som de solgte videre i byen. Herudover modtog Liisberg kreaturer til opfedning på brænderiets affaldsmaterialer. Denne del af forretningen var så god, at han i 1865 kunne opføre en ny [[Studestalden\|stald]] på [[Skovvejen]].

Linje 42:		Linje 42:

	=== Medlem af eller byens repræsentant i... ===		=== Medlem af eller byens repræsentant i... ===
	*Brolægningskomiteen, 1859		* Brolægningskomiteen, 1859
	*Kirkeinspektionen for Domsognet, 1859-61		* Kirkeinspektionen for Domsognet, 1859-61
	*Forskønnelseskomiteen 1860-61, 1864-67		* Forskønnelseskomiteen 1860-61, 1864-67
	*Hospitalsdirektionen 1862-63, 1866-67		* Hospitalsdirektionen 1862-63, 1866-67
	*Budgetkomiteen, 1865		* Budgetkomiteen, 1865
	*Komiteen for [[Aarhus ~~Vandforsyning~~\|vandforsyningen]], 1867		* Komiteen for [[Vandforsyningen i Aarhus\|vandforsyningen]], 1867

	==Litteratur og kilder==		== Litteratur og kilder ==
	* Ole Degn og Vagn Dybdahl: "Borgere i byens råd - Medlemmer af Århus bys borgerrepræsentation og byråd, 1838-1968"; Udgivet af Århus byhistoriske Udvalg, Universitetsforlaget i Aarhus, 1968. [https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D07583311 Bestil materiale]		* Ole Degn og Vagn Dybdahl: "Borgere i byens råd - Medlemmer af Århus bys borgerrepræsentation og byråd, 1838-1968"; Udgivet af Århus byhistoriske Udvalg, Universitetsforlaget i Aarhus, 1968. [https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D07583311 Bestil materiale]
	* Peder Jensen – ”Fra den sorte skole til Middelgades Port”. 1968.		* Peder Jensen – ”Fra den sorte skole til Middelgades Port”. 1968.

MiaGulvadJørgensen med 18. okt. 2022, 13:09

2022-10-18T13:09:56Z

← Ældre version		Versionen fra 18. okt. 2022, 15:09
Linje 1:		Linje 1:
	[[Fil:Hans Henrik Lauritz Bering Liisberg (1815-1883).jpg\|350px\|thumb\|right\|Portræt af Hans Henrik Lauritz Bering Liisberg.]]		[[Fil:Hans Henrik Lauritz Bering Liisberg (1815-1883).jpg\|350px\|thumb\|right\|Portræt af Hans Henrik Lauritz Bering Liisberg.]]

	'''Hans Henrik Lauritz Bering Liisberg''' var købmand og brændevinsbrænder i Aarhus, medlem af [[Aarhus Byråd#Aarhus Borgerrepræsentation\|Borgerrepræsentationen]] ~~27. januar~~ 1859-1861 samt af [[Aarhus Byråd\|Aarhus Byråd]] 14. januar 1869-1. januar 1870 og 9. januar 1873-31. december 1876. Viceformand 1860-61. Rådmand ca. 1861-68.		'''Hans Henrik Lauritz Bering Liisberg''' var købmand og brændevinsbrænder i Aarhus, medlem af [[Aarhus Byråd#Aarhus Borgerrepræsentation\|Borgerrepræsentationen]] 1859-1861 samt af [[Aarhus Byråd\|Aarhus Byråd]] 14. januar 1869 til 1. januar 1870 og 9. januar 1873 til 31. december 1876. Viceformand 1860-61. Rådmand ca. 1861-68.

	Født 31. august 1815 i Aarhus, død 29. november 1883 i Aarhus.		Født 31. august 1815 i Aarhus, død 29. november 1883 i Aarhus.
Linje 8:		Linje 8:

	Gift 1. gang 2. juli 1850 i Karlebo kirke, Frederiksborg amt, med Emma Anna Karen Eleonora Lassen, født 9. februar 1817, død 23. oktober 1852 i Aarhus, datter af apoteker, senere gæstgiver i Ebeltoft Adam Alexander Frederik Lassen og hustru Eleonora Sophie Gottschalk.		Gift 1. gang 2. juli 1850 i Karlebo kirke, Frederiksborg amt, med Emma Anna Karen Eleonora Lassen, født 9. februar 1817, død 23. oktober 1852 i Aarhus, datter af apoteker, senere gæstgiver i Ebeltoft Adam Alexander Frederik Lassen og hustru Eleonora Sophie Gottschalk.
	Gift 2. gang 17 november 1854 med Julie Henriette Rosalie Lassen (søster til 1. hustru), født 10. juni 1826, død 11. oktober 1908 i ~~Vejlbykrat~~, Vejlby ~~sogn~~, ~~Århus amt~~.		Gift 2. gang 17 november 1854 med Julie Henriette Rosalie Lassen (søster til 1. hustru), født 10. juni 1826, død 11. oktober 1908 i [[Vejlby Krat]], [[Vejlby Sogn]], [[Aarhus Amt]].

	Tog Borgerskab i Aarhus i 1842.		Tog Borgerskab i Aarhus i 1842.

	===Krathuset===		===Krathuset===
	I 1871 opførte rådmand Hans H.L. Liisberg det prægtige landsted "[[Krathuset]]" i Vejlby Krat - i dag Krathusvej 3 - og var en af de allerførste, der flyttede derud. Bygningen opførtes efter italiensk forbillede, og på dette tidspunkt var det slet ikke almindeligt at bygge så fornemme sommerresidenser. Efter Liisberg døde, boede hans anden hustru som enke i "Krathuset" og var efter sigende ~~Vejlbys~~ største skatteyder.		I 1871 opførte rådmand Hans H.L. Liisberg det prægtige landsted "[[Krathuset]]" i [[Vejlby Krat]] - i dag Krathusvej 3 - og var en af de allerførste, der flyttede derud. Bygningen opførtes efter italiensk forbillede, og på dette tidspunkt var det slet ikke almindeligt at bygge så fornemme sommerresidenser. Efter Liisberg døde, boede hans anden hustru som enke i "Krathuset" og var efter sigende [[Vejlby]]s største skatteyder.

	Det siges, at "Krathusbordet 1897" er blevet fremstillet til hende af et egetræ, som voksede i Krathusets have.		Det siges, at "Krathusbordet 1897" er blevet fremstillet til hende af et egetræ, som voksede i Krathusets have.
Linje 20:		Linje 20:

	===Brændevinsfirma i Mejlgade===		===Brændevinsfirma i Mejlgade===
	~~Lisberg~~ købte i 1847 [[Mejlgade 67-69]], der var et fallitbo fra et brændevinsfirma, for 26.000 rigsdaler. Han lukkede den forretning, der var i huset, og lavede det hele om til bryggeri og brænderi. Liisbergs første hustru var den tidligere ejers enke.		Liisberg købte i 1847 [[Mejlgade 67-69]], der var et fallitbo fra et brændevinsfirma, for 26.000 rigsdaler. Han lukkede den forretning, der var i huset, og lavede det hele om til bryggeri og brænderi. Liisbergs første hustru var den tidligere ejers enke.

	Liisberg drev sit firma sammen med [[Peter Christopher Meisner (1816-1859)\|P. Meisner]], men efter Meisners død i 1859 drev Liisberg firmaet videre alene.		Liisberg drev sit firma sammen med [[Peter Christopher Meisner (1816-1859)\|P. Meisner]], men efter Meisners død i 1859 drev Liisberg firmaet videre alene.

			I 1872 blev Liisberg en del af en større debat om [[Borrebækken]]s dårlige vandkvalitet, idet han brugte vandet fra bækken i sit brænderi og udledte det igen herfra. Anklagerne om, at brænderiet var hovedårsagen til Borrebækkens dårlige tilstand, blev dog langt hen ad vejen bevist ugrundede.

	===Studestald på Skovvejen===		===Studestald på Skovvejen===
Linje 29:		Linje 31:
	Liisbergs spritfabrik blev med tiden en af landets største. Da aktieselskabet, De danske Spritfabrikker, blev stiftet i 1881, ønskede de derfor hurtigt at købe Liisbergs fabrik. Det gjorde de samme år for 375.000 kr. Liisberg døde to år senere.		Liisbergs spritfabrik blev med tiden en af landets største. Da aktieselskabet, De danske Spritfabrikker, blev stiftet i 1881, ønskede de derfor hurtigt at købe Liisbergs fabrik. Det gjorde de samme år for 375.000 kr. Liisberg døde to år senere.

	Spritfabrikken blev ved med at ligge i Mejlgade frem til 1920’erne.		Spritfabrikken blev ved med at ligge i [[Mejlgade]] frem til 1920’erne.

	===Rådmand Liisberg===		===Rådmand Liisberg===

JanneMarieBarslev: /* Krathuset */

2022-03-14T07:51:03Z

Krathuset

← Ældre version		Versionen fra 14. mar. 2022, 09:51
Linje 13:		Linje 13:

	===Krathuset===		===Krathuset===
	I 1871 opførte rådmand Hans H.L. Liisberg det prægtige landsted "[[Krathuset]]" i Vejlby Krat og var en af de allerførste, der flyttede derud. Bygningen opførtes efter italiensk forbillede, og på dette tidspunkt var det slet ikke almindeligt at bygge så fornemme sommerresidenser. Efter Liisberg døde, boede hans anden hustru som enke i "Krathuset" og var efter sigende Vejlbys største skatteyder.		I 1871 opførte rådmand Hans H.L. Liisberg det prægtige landsted "[[Krathuset]]" i Vejlby Krat - i dag Krathusvej 3 - og var en af de allerførste, der flyttede derud. Bygningen opførtes efter italiensk forbillede, og på dette tidspunkt var det slet ikke almindeligt at bygge så fornemme sommerresidenser. Efter Liisberg døde, boede hans anden hustru som enke i "Krathuset" og var efter sigende Vejlbys største skatteyder.

	Det siges, at "Krathusbordet 1897" er blevet fremstillet til hende af et egetræ, som voksede i Krathusets have.		Det siges, at "Krathusbordet 1897" er blevet fremstillet til hende af et egetræ, som voksede i Krathusets have.

MiaGulvadJørgensen med 9. nov. 2021, 14:52

2021-11-09T14:52:37Z

← Ældre version		Versionen fra 9. nov. 2021, 16:52
Linje 1:		Linje 1:
	[[Fil:Hans Henrik Lauritz Bering Liisberg (1815-1883).jpg\|~~thumbnail~~\|Hans Henrik Lauritz Bering Liisberg]]		[[Fil:Hans Henrik Lauritz Bering Liisberg (1815-1883).jpg\|350px\|thumb\|right\|Portræt af Hans Henrik Lauritz Bering Liisberg.]]
	~~Købmand og brændevinsbrænder~~ '''Hans Henrik Lauritz Bering Liisberg''', medlem af [[Aarhus Byråd#Aarhus Borgerrepræsentation\|Borgerrepræsentationen]] 27. januar 1859-1861~~, og~~ af [[Aarhus Byråd\|Aarhus Byråd]] 14. januar 1869 - 1. januar 1870 og 9. januar 1873 - 31. december 1876. Viceformand 1860-61. Rådmand ca. 1861-68.
			'''Hans Henrik Lauritz Bering Liisberg''' var købmand og brændevinsbrænder i Aarhus, medlem af [[Aarhus Byråd#Aarhus Borgerrepræsentation\|Borgerrepræsentationen]] 27. januar 1859-1861 samt af [[Aarhus Byråd\|Aarhus Byråd]] 14. januar 1869-1. januar 1870 og 9. januar 1873-31. december 1876. Viceformand 1860-61. Rådmand ca. 1861-68.

	Født 31. august 1815 i Aarhus, død 29. november 1883 i Aarhus.		Født 31. august 1815 i Aarhus, død 29. november 1883 i Aarhus.
	~~Forældre:~~ murermester [[Laurits Liisberg]] og hustru Anna Bering.
			Søn af murermester [[Laurits Liisberg]] og hustru Anna Bering.

	Gift 1. gang 2. juli 1850 i Karlebo kirke, Frederiksborg amt, med Emma Anna Karen Eleonora Lassen, født 9. februar 1817, død 23. oktober 1852 i Aarhus, datter af apoteker, senere gæstgiver i Ebeltoft Adam Alexander Frederik Lassen og hustru Eleonora Sophie Gottschalk.		Gift 1. gang 2. juli 1850 i Karlebo kirke, Frederiksborg amt, med Emma Anna Karen Eleonora Lassen, født 9. februar 1817, død 23. oktober 1852 i Aarhus, datter af apoteker, senere gæstgiver i Ebeltoft Adam Alexander Frederik Lassen og hustru Eleonora Sophie Gottschalk.
	Gift 2. gang 17 november 1854 med Julie Henriette Rosalie Lassen (søster til 1. hustru), født 10. juni 1826, død 11. oktober 1908 i Vejlbykrat, Vejlby sogn, Århus amt.		Gift 2. gang 17 november 1854 med Julie Henriette Rosalie Lassen (søster til 1. hustru), født 10. juni 1826, død 11. oktober 1908 i Vejlbykrat, Vejlby sogn, Århus amt.

			Tog Borgerskab i Aarhus i 1842.

	===Krathuset===		===Krathuset===
	I 1871 opførte rådmand Hans H.L. Liisberg det prægtige landsted "[[Krathuset]]" i Vejlby Krat~~, som~~ en af de allerførste, der flyttede derud. ~~Det~~ var slet ikke almindeligt at bygge ~~sådanne~~ sommerresidenser. ~~Julie~~ boede som enke ~~på sit landsted~~ "Krathuset" ~~i Risskov~~ og var efter sigende Vejlbys største skatteyder.		I 1871 opførte rådmand Hans H.L. Liisberg det prægtige landsted "[[Krathuset]]" i Vejlby Krat og var en af de allerførste, der flyttede derud. Bygningen opførtes efter italiensk forbillede, og på dette tidspunkt var det slet ikke almindeligt at bygge så fornemme sommerresidenser. Efter Liisberg døde, boede hans anden hustru som enke i "Krathuset" og var efter sigende Vejlbys største skatteyder.
	Det siges at "Krathusbordet 1897" er blevet fremstillet til hende af et egetræ, som voksede i Krathusets have ~~i Risskov ved Århus. Bygningen opførtes efter italiensk forbillede~~.
	(Krathuset er i 2018 en del af Taleinstituttet)		Det siges, at "Krathusbordet 1897" er blevet fremstillet til hende af et egetræ, som voksede i Krathusets have.

			Krathuset er i 2018 en del af Taleinstituttet.

	===Brændevinsfirma i Mejlgade===		===Brændevinsfirma i Mejlgade===
	Lisberg købte i 1847 ~~[[Mejlgade]]~~ [[Mejlgade ~~67\|~~67-69]], et fallitbo fra et brændevinsfirma, for 26.000 rigsdaler. Han lukkede den forretning der var i huset og lavede det hele om til bryggeri og brænderi. ~~Liisberg giftede sig med~~ den tidligere ejers enke~~, [[Julie Henriette Rosalie Lassen]] i 1852~~. Liisberg drev sit firma sammen med [[Peter Christopher Meisner (1816-1859)\|P. Meisner]]~~. Efter~~ Meisners død i 1859 drev Liisberg firmaet videre alene.		Lisberg købte i 1847 [[Mejlgade 67-69]], der var et fallitbo fra et brændevinsfirma, for 26.000 rigsdaler. Han lukkede den forretning, der var i huset, og lavede det hele om til bryggeri og brænderi. Liisbergs første hustru var den tidligere ejers enke.

			Liisberg drev sit firma sammen med [[Peter Christopher Meisner (1816-1859)\|P. Meisner]], men efter Meisners død i 1859 drev Liisberg firmaet videre alene.

	===Studestald på Skovvejen===		===Studestald på Skovvejen===
	Liisbergs firma gik godt. I 1850 leverede det 344.000 potter brændevin. Det ~~svaret~~ til det, ~~som~~ byens øvrige brænderier producerede tilsammen. Firmaet solgte ikke kun deres ~~egen~~ varer, de købte også bayersk øl, som de solgte videre i byen. Herudover modtog Liisberg kreaturer til opfedning på brænderiets affaldsmaterialer. Denne del af forretningen var så god, at han i 1865 kunne opføre en ny [[Studestalden\|stald]] på [[Skovvejen]].		Liisbergs firma gik godt. I 1850 leverede det 344.000 potter brændevin. Det svarede til det, byens øvrige brænderier producerede tilsammen. Firmaet solgte ikke kun deres egne varer, men købte også bayersk øl, som de solgte videre i byen. Herudover modtog Liisberg kreaturer til opfedning på brænderiets affaldsmaterialer. Denne del af forretningen var så god, at han i 1865 kunne opføre en ny [[Studestalden\|stald]] på [[Skovvejen]].

			Liisbergs spritfabrik blev med tiden en af landets største. Da aktieselskabet, De danske Spritfabrikker, blev stiftet i 1881, ønskede de derfor hurtigt at købe Liisbergs fabrik. Det gjorde de samme år for 375.000 kr. Liisberg døde to år senere.

	Liisbergs spritfabrik blev med tiden en af landets største. Da aktieselskabet De danske Spritfabrikker blev stiftet i 1881, ønskede de derfor hurtigt at købe Liisbergs fabrik. Dette gjorde de samme år for 375.000 kr. Liisberg døde to år efter. Spritfabrikken blev ved med at ligge i Mejlgade frem til 1920’erne.		Spritfabrikken blev ved med at ligge i Mejlgade frem til 1920’erne.

	===Rådmand Liisberg===		===Rådmand Liisberg===
	Liisberg var med i et hav af foreningsbestyrelser. Derudover var ~~Liisberg~~ også aktiv inden for lokalpolitik, hvor han begyndte som nationalliberal men ~~kom~~ mere og mere mod højre, som årene gik.		Liisberg var med i et hav af foreningsbestyrelser. Derudover var han også aktiv inden for lokalpolitik, hvor han begyndte som nationalliberal, men bevægede sig mere og mere mod højre, som årene gik.

	Fra 1859-1861 var han medlem af Borgerrepræsentationen~~. Mellem~~ 1860-1861 var han viceformand for Borgerrepræsentationen~~. Fra~~ 1861-1868 var han rådmand. Han var også medlem af [[Aarhus Byråd]] af to omgange~~, fra~~ 1869-1870 og 1873-1876.		Fra 1859-1861 var han medlem af Borgerrepræsentationen, mellem 1860-1861 var han viceformand for Borgerrepræsentationen, og fra 1861-1868 var han rådmand. Han var også medlem af [[Aarhus Byråd]] af to omgange i perioderne 1869-1870 og 1873-1876.
	~~Liisberg~~ var ~~også~~ værge for [[Aarhus Domkirke]] i en periode.		Desuden var han værge for [[Aarhus Domkirke]] i en periode.

	I dag er [[Rådmand Liisbergs Gade]] i Aarhus opkaldt efter Liisberg.		I dag er [[Rådmand Liisbergs Gade]] i Aarhus opkaldt efter Liisberg.

	=== Medlem af eller byens repræsentant i... ===		=== Medlem af eller byens repræsentant i... ===
	*Brolægningskomiteen 1859		*Brolægningskomiteen, 1859
	*Kirkeinspektionen for Domsognet 1859-61		*Kirkeinspektionen for Domsognet, 1859-61
	*Forskønnelseskomiteen 1860-61, 1864-67		*Forskønnelseskomiteen 1860-61, 1864-67
	*Hospitalsdirektionen 1862-63, 1866-67		*Hospitalsdirektionen 1862-63, 1866-67
	*Budgetkomiteen 1865		*Budgetkomiteen, 1865
	*Komiteen for [[Aarhus Vandforsyning\|vandforsyningen]] 1867		*Komiteen for [[Aarhus Vandforsyning\|vandforsyningen]], 1867

	==Litteratur og kilder==		==Litteratur og kilder==
Linje 40:		Linje 51:
	* Peder Jensen – ”Fra den sorte skole til Middelgades Port”. 1968.		* Peder Jensen – ”Fra den sorte skole til Middelgades Port”. 1968.
	* Chris Oxholm – Fra bogen ”Slægten Oxholm” af Mette Oxholm og Chris Gade Oxholm Sørensen		* Chris Oxholm – Fra bogen ”Slægten Oxholm” af Mette Oxholm og Chris Gade Oxholm Sørensen
			* H. Friis-Petersen, Embeds- og Bestillingsmænd i Århus, 1941
			* H.C.A. Lassen: "Stamtavle over Familien Lassen" - Vahl

	[[Kategori: Politikere]]		[[Kategori: Politikere]]

Laura B.: /* Litteratur og kilder */

2021-08-31T08:59:34Z

Litteratur og kilder

← Ældre version		Versionen fra 31. aug. 2021, 10:59
Linje 45:		Linje 45:
	[[Kategori: Erhvervsfolk]]		[[Kategori: Erhvervsfolk]]
	[[Kategori: Det 19. århundrede]]		[[Kategori: Det 19. århundrede]]

	~~<mapframe text="" width=350 height=200 zoom=15 latitude=56.160914 longitude=10.213933>~~
	{
	~~"type": "Feature",~~
	~~"geometry": { "type": "Point", "coordinates": [10.213933, 56.160914] },~~
	~~"properties": {~~
	~~"marker-symbol": "marker",~~
	~~"marker-size": "medium",~~
	~~"marker-color": "0050d0"~~
	}
	}
	~~</mapframe>~~
	~~{{#coordinates:56.156880\|10.210630}}~~
	~~<!-- Koordinaterne er på Mejlgade 72 og på domkirken -->~~

LS med 8. okt. 2020, 12:16

2020-10-08T12:16:29Z

← Ældre version		Versionen fra 8. okt. 2020, 14:16
Linje 3:		Linje 3:

	Født 31. august 1815 i Aarhus, død 29. november 1883 i Aarhus.		Født 31. august 1815 i Aarhus, død 29. november 1883 i Aarhus.
	Forældre: murermester Laurits Liisberg og hustru Anna Bering.		Forældre: murermester [[Laurits Liisberg]] og hustru Anna Bering.
	Gift 1. gang 2. juli 1850 i Karlebo kirke, Frederiksborg amt, med Emma Anna Karen Eleonora Lassen, født 9. februar 1817, død 23. oktober 1852 i Aarhus, datter af apoteker, senere gæstgiver i Ebeltoft Adam Alexander Frederik Lassen og hustru Eleonora Sophie Gottschalk.		Gift 1. gang 2. juli 1850 i Karlebo kirke, Frederiksborg amt, med Emma Anna Karen Eleonora Lassen, født 9. februar 1817, død 23. oktober 1852 i Aarhus, datter af apoteker, senere gæstgiver i Ebeltoft Adam Alexander Frederik Lassen og hustru Eleonora Sophie Gottschalk.
	Gift 2. gang 17 november 1854 med Julie Henriette Rosalie Lassen (søster til 1. hustru), født 10. juni 1826, død 11. oktober 1908 i Vejlbykrat, Vejlby sogn, Århus amt.		Gift 2. gang 17 november 1854 med Julie Henriette Rosalie Lassen (søster til 1. hustru), født 10. juni 1826, død 11. oktober 1908 i Vejlbykrat, Vejlby sogn, Århus amt.

Cjk: Text replacement - "http://www.aakb.dk/ting/object/775100%3A" to "https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D"

2020-06-29T12:47:12Z

Text replacement - "http://www.aakb.dk/ting/object/775100%3A" to "https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D"

← Ældre version		Versionen fra 29. jun. 2020, 14:47
Linje 37:		Linje 37:

	==Litteratur og kilder==		==Litteratur og kilder==
	* Ole Degn og Vagn Dybdahl: "Borgere i byens råd - Medlemmer af Århus bys borgerrepræsentation og byråd, 1838-1968"; Udgivet af Århus byhistoriske Udvalg, Universitetsforlaget i Aarhus, 1968. [~~http~~://www.aakb.dk/ting/~~object/775100~~%~~3A07583311~~ Bestil materiale]		* Ole Degn og Vagn Dybdahl: "Borgere i byens råd - Medlemmer af Århus bys borgerrepræsentation og byråd, 1838-1968"; Udgivet af Århus byhistoriske Udvalg, Universitetsforlaget i Aarhus, 1968. [https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D07583311 Bestil materiale]
	* Peder Jensen – ”Fra den sorte skole til Middelgades Port”. 1968.		* Peder Jensen – ”Fra den sorte skole til Middelgades Port”. 1968.
	* Chris Oxholm – Fra bogen ”Slægten Oxholm” af Mette Oxholm og Chris Gade Oxholm Sørensen		* Chris Oxholm – Fra bogen ”Slægten Oxholm” af Mette Oxholm og Chris Gade Oxholm Sørensen

Cjk: Text replacement - "{{#coordinates:primary\|(.?)\|(.?)}}" to " { "type": "Feature", "geometry": { "type": "Point", "coordinates": [$2, $1] }, "properties": { "marker-sy...

2019-05-06T12:45:47Z

Text replacement - "{{#coordinates:primary\|(.*?)\|(.*?)}}" to "<mapframe text="" width=350 height=200 zoom=15 latitude=$1 longitude=$2> { "type": "Feature", "geometry": { "type": "Point", "coordinates": [$2, $1] }, "properties": { "marker-sy...

← Ældre version		Versionen fra 6. maj 2019, 14:45
Linje 46:		Linje 46:
	[[Kategori: Det 19. århundrede]]		[[Kategori: Det 19. århundrede]]

	{{#coordinates:~~primary\|~~56.160914~~\|10.213933~~}}		<mapframe text="" width=350 height=200 zoom=15 latitude=56.160914 longitude=10.213933>
			{
			"type": "Feature",
			"geometry": { "type": "Point", "coordinates": [10.213933, 56.160914] },
			"properties": {
			"marker-symbol": "marker",
			"marker-size": "medium",
			"marker-color": "0050d0"
			}
			}
			</mapframe>
	{{#coordinates:56.156880\|10.210630}}		{{#coordinates:56.156880\|10.210630}}
	<!-- Koordinaterne er på Mejlgade 72 og på domkirken -->		<!-- Koordinaterne er på Mejlgade 72 og på domkirken -->

SBC: /* Brændevinsfirma i Mejlgade */

2018-12-06T12:39:14Z

Brændevinsfirma i Mejlgade

← Ældre version		Versionen fra 6. dec. 2018, 14:39
Linje 13:		Linje 13:

	===Brændevinsfirma i Mejlgade===		===Brændevinsfirma i Mejlgade===
	Lisberg købte i 1847 [[Mejlgade]] [[Mejlgade 72\|72]], et fallitbo fra et brændevinsfirma, for 26.000 rigsdaler. Han lukkede den forretning der var i huset og lavede det hele om til bryggeri og brænderi. Liisberg giftede sig med den tidligere ejers enke, [[Julie Henriette Rosalie Lassen]] i 1852. Liisberg drev sit firma sammen med [[Peter Christopher Meisner (1816-1859)\|P. Meisner]]. Efter Meisners død i 1859 drev Liisberg firmaet videre alene.		Lisberg købte i 1847 [[Mejlgade]] [[Mejlgade 67\|67-69]], et fallitbo fra et brændevinsfirma, for 26.000 rigsdaler. Han lukkede den forretning der var i huset og lavede det hele om til bryggeri og brænderi. Liisberg giftede sig med den tidligere ejers enke, [[Julie Henriette Rosalie Lassen]] i 1852. Liisberg drev sit firma sammen med [[Peter Christopher Meisner (1816-1859)\|P. Meisner]]. Efter Meisners død i 1859 drev Liisberg firmaet videre alene.

	===Studestald på Skovvejen===		===Studestald på Skovvejen===