Hans Hansen Skonning (1579-1651) - Versionshistorie

Hemik med 8. apr. 2025, 07:06

2025-04-08T07:06:54Z

MiaGulvadJørgensen med 18. nov. 2022, 08:14

2022-11-18T08:14:53Z

← Ældre version		Versionen fra 18. nov. 2022, 10:14
Linje 11:		Linje 11:

	===Papirfabrikant===		===Papirfabrikant===
	På Skonnings tid blev der ikke produceret papir i Danmark – alt papir til bøger og skrivning blev importeret fra udlandet. I 1635 indgik Skonning i et kompagniskab med biskop Morten Madsen (~~1627~~-43) og sognepræst Paaske Jensen (d. 1639), og indhentede kongelig tilladelse til at opføre og drive en papirmølle ved Aarhus. Datidens papir var kludepapir, der blev lavet af gamle klude, som man samlede ind eller købte; kludene blev derefter findelt og stampet i en mølle. [[Skonnings Papirmølle]] blev anlagt ved [[Skambækken]] (Varnabækken) omkring 600 meter fra bækkens udløb ved [[Marselisborg Strand]].		På Skonnings tid blev der ikke produceret papir i Danmark – alt papir til bøger og skrivning blev importeret fra udlandet. I 1635 indgik Skonning i et kompagniskab med biskop [[Morten Madsen (1596-1643)]] og sognepræst Paaske Jensen (d. 1639), og indhentede kongelig tilladelse til at opføre og drive en papirmølle ved Aarhus. Datidens papir var kludepapir, der blev lavet af gamle klude, som man samlede ind eller købte; kludene blev derefter findelt og stampet i en mølle. [[Skonnings Papirmølle]] blev anlagt ved [[Skambækken]] (Varnabækken) omkring 600 meter fra bækkens udløb ved [[Marselisborg Strand]].

	Møllen var i drift til Skonnings død, men sandsynligvis ikke meget længere derefter. Det producerede papir blev dels solgt, dels brugt i bogtrykkeriet. Der blev ikke produceret nok til at dække hele trykkeriets behov, og man var stadig nødt til at forlade sig på importeret papir. En af grundende til den utilstrækkelige produktion var problemet med at samle nok klude, en anden var den ringe vandmængde i Skambækken, og man kunne være nødt til at samle vand i mølledammen et par dage for at kunne drive møllen i én dag.		Møllen var i drift til Skonnings død, men sandsynligvis ikke meget længere derefter. Det producerede papir blev dels solgt, dels brugt i bogtrykkeriet. Der blev ikke produceret nok til at dække hele trykkeriets behov, og man var stadig nødt til at forlade sig på importeret papir. En af grundende til den utilstrækkelige produktion var problemet med at samle nok klude, en anden var den ringe vandmængde i Skambækken, og man kunne være nødt til at samle vand i mølledammen et par dage for at kunne drive møllen i én dag.

MiaGulvadJørgensen: MiaGulvadJørgensen flyttede siden Hans Hansen Skonning til Hans Hansen Skonning (1579-1651): Manglede årstal i titlen

2022-04-29T11:31:51Z

MiaGulvadJørgensen flyttede siden Hans Hansen Skonning til Hans Hansen Skonning (1579-1651): Manglede årstal i titlen

← Ældre version	Versionen fra 29. apr. 2022, 13:31
(Ingen forskel)

MiaGulvadJørgensen med 29. apr. 2022, 11:31

2022-04-29T11:31:32Z

← Ældre version		Versionen fra 29. apr. 2022, 13:31
Linje 1:		Linje 1:
	Hans Hansen Skonning ~~blev født i Skåne i 1579, og~~ virkede som bl.a. bogtrykker, forfatter og klokker i ~~Århus~~ fra 1617 til sin død i 1651.		'''Hans Hansen Skonning''' virkede som bl.a. bogtrykker, forfatter og klokker i Aarhus fra 1617 til sin død i 1651.

			Født i 1579 i Skåne, død i 1651 i Aarhus.

	===Bogtrykker===		===Bogtrykker===
	Før Skonning bosatte sig i ~~Århus~~ udgav han værker i Mariager i 1611 og i ~~Ålborg~~ 1614-16. I ~~Århus~~ blev han ansat som klokker og notar ved [[Aarhus Domkirke\|Domkirken]], og ~~ernærer~~ sig i begyndelsen herved. Først i 1926 ~~begynder~~ han at udgive bøger igen – på den tid sikkert trykt i København, da ~~Århus~~ ikke havde noget trykkeri.		Før Skonning bosatte sig i Aarhus, udgav han værker i Mariager i 1611 og i Aalborg 1614-16. I Aarhus blev han ansat som klokker og notar ved [[Aarhus Domkirke\|Domkirken]], og ernærede sig i begyndelsen herved. Først i 1926 begyndte han at udgive bøger igen – på den tid sikkert trykt i København, da Aarhus ikke havde noget trykkeri.

	Skonning ~~beslutter~~ sig for at åbne eget trykkeri og ~~skaffer~~ sig i 1632 den nødvendige kongelige tilladelse, og de første bøger fra trykkeriet – skuespil af [http://da.wikipedia.org/wiki/Hieronymus_Justesen_Ranch Hieronymus Justesen Ranch] (1539-1607) ~~–udgives~~ i 1633.		Skonning besluttede sig for at åbne eget trykkeri og skaffede sig i 1632 den nødvendige kongelige tilladelse, og de første bøger fra trykkeriet – skuespil af [http://da.wikipedia.org/wiki/Hieronymus_Justesen_Ranch Hieronymus Justesen Ranch] (1539-1607) – blev udgivet i 1633.

	Ved sin død i 1651 havde ~~han~~ trykt og udgivet omkring 70 værker, heraf en del, som han selv forfattede. De udgivne værker var skuespil, teologiske værker, ligprædikener, lejlighedsdigte, og forskellig skøn- og faglitteratur.		Ved sin død i 1651 havde Hans Hansen Skonning trykt og udgivet omkring 70 værker, heraf en del som han selv forfattede. De udgivne værker var skuespil, teologiske værker, ligprædikener, lejlighedsdigte, og forskellig skøn- og faglitteratur.

	===Papirfabrikant===		===Papirfabrikant===
	På Skonnings tid blev der ikke produceret papir i Danmark – alt papir til bøger og skrivning blev importeret fra udlandet. I 1635 ~~træder~~ Skonning i kompagniskab med biskop Morten Madsen (1627-43) og sognepræst Paaske Jensen (d. 1639), og ~~indhenter~~ kongelig tilladelse til at opføre og drive en papirmølle ved ~~Århus~~. Datidens papir var kludepapir, der blev lavet af gamle klude, som man samlede ind eller købte; kludene blev så findelt og stampet i ~~møllen~~. [[Skonnings Papirmølle]] blev anlagt ved [[Skambækken]] (Varnabækken), omkring 600 m fra bækkens udløb ved [[Marselisborg Strand]].		På Skonnings tid blev der ikke produceret papir i Danmark – alt papir til bøger og skrivning blev importeret fra udlandet. I 1635 indgik Skonning i et kompagniskab med biskop Morten Madsen (1627-43) og sognepræst Paaske Jensen (d. 1639), og indhentede kongelig tilladelse til at opføre og drive en papirmølle ved Aarhus. Datidens papir var kludepapir, der blev lavet af gamle klude, som man samlede ind eller købte; kludene blev derefter findelt og stampet i en mølle. [[Skonnings Papirmølle]] blev anlagt ved [[Skambækken]] (Varnabækken) omkring 600 meter fra bækkens udløb ved [[Marselisborg Strand]].

	Møllen var i drift til Skonnings død, sandsynligvis ikke meget længere. Det producerede papir blev dels solgt, dels brugt i bogtrykkeriet. Der blev ikke produceret nok til at dække hele trykkeriets behov, og man var stadig nødt til at forlade sig på importeret papir. En af grundende til den utilstrækkelige produktion var problemet med at samle nok klude, en anden var den ringe vandmængde i Skambækken~~: Man~~ kunne være nødt til at samle vand i mølledammen et par dage for at kunne drive møllen i én dag.		Møllen var i drift til Skonnings død, men sandsynligvis ikke meget længere derefter. Det producerede papir blev dels solgt, dels brugt i bogtrykkeriet. Der blev ikke produceret nok til at dække hele trykkeriets behov, og man var stadig nødt til at forlade sig på importeret papir. En af grundende til den utilstrækkelige produktion var problemet med at samle nok klude, en anden var den ringe vandmængde i Skambækken, og man kunne være nødt til at samle vand i mølledammen et par dage for at kunne drive møllen i én dag.

	===Forfatter===		===Forfatter===
	På baggrund af forfatterskabet og kendskabet til de klassiske sprog formodes det, at Skonning har fået en solid boglig uddannelse som ung. Han skrev selv 20 af de værker, der blev trykt og udgivet i ~~Århus~~, mest forskellige former for faglitteratur.		På baggrund af forfatterskabet og kendskabet til de klassiske sprog formodes det, at Skonning har fået en solid boglig uddannelse som ung. Han skrev selv 20 af de værker, der blev trykt og udgivet i Aarhus, mest forskellige former for faglitteratur.

	En historisk vigtig kilde er Taxte-Bog (1647), en "''Udregning paa alle Species, som er Rug, Biug, Hauffre, Smør, Honning, Faar, Lam, Giesz, Høns oc andet mere […]''". Det skønlitterære værk Kattenes rettergang med hundene (1650) har ry for at hentyde til Skonnings stridigheder med biskoppen o.a. i ~~Århus~~, men det ~~afviser Elkjær~~ i Bogtrykkeren Hans Hansen Skonning (1988).		En historisk vigtig kilde er ''Taxte-Bog'' (1647), en "''Udregning paa alle Species, som er Rug, Biug, Hauffre, Smør, Honning, Faar, Lam, Giesz, Høns oc andet mere […]''". Det skønlitterære værk ''Kattenes rettergang med hundene'' (1650) har ry for at hentyde til Skonnings stridigheder med biskoppen o.a. i Aarhus, men det afvises i Kjeld Elkjærs bog ''Bogtrykkeren Hans Hansen Skonning'' (1988).

	===Genstridigheder og sidste virke===		===Genstridigheder og sidste virke===
	Skonning havde problemer med at opretholde både sine virker som klokker og notar, og forfatter og bogtrykker. Han blev anklaget for embedsforsømmelse, og i 1641 blev han frataget stillingen som klokker, og sagde efterfølgende selv op som notar. Skonning forsvarede sig både i skrivelser og i sine bøger, men først i 1649 ~~får~~ han klokkerhvervet tilbage, nu med yderligere arbejdsopgaver og restriktioner vedhæftet.		Skonning havde problemer med at opretholde både sine virker som klokker og notar, og som forfatter og bogtrykker. Han blev anklaget for embedsforsømmelse, og i 1641 blev han frataget stillingen som klokker og sagde efterfølgende selv op som notar. Skonning forsvarede sig både i skrivelser og i sine bøger, men først i 1649 fik han klokkerhvervet tilbage, nu med yderligere arbejdsopgaver og restriktioner vedhæftet.

	Han kom især i strid med biskop Madsen, og formodentlig ophørte kompagniskabet allerede inden dennes død i 1643. Han vidnede desuden i sagen mod biskoppens kone, der blev beskyldt for et forhold med sin svigersøn – han erklærede at have set dem sammen fra Domkirkens tårn i sit hverv som klokker. Det spekuleres, om vidneudsagnet var Skonnings hævn på grund af fratagelsen af klokkerstillingen.		Han kom især i strid med biskop Madsen, og formodentlig ophørte kompagniskabet allerede inden dennes død i 1643. Han vidnede desuden i sagen mod biskoppens kone, der blev beskyldt for et forhold med sin svigersøn – han erklærede at have set dem sammen fra Domkirkens tårn i sit hverv som klokker. Det spekuleres, om vidneudsagnet var Skonnings hævn på grund af fratagelsen af klokkerstillingen.

	Skonning ~~dør~~ i 1651 efter et fald fra Domkirkens tårn. Det siges, at han faldt ud af den åbning, hvorfra han havde overvåget ~~bispinden~~ og hendes påståede elsker – det blev i hvert fald almindeligt betragtet som himlens straf for hans rolle i sagen.		Skonning døde i 1651 efter et fald fra Domkirkens tårn. Det siges, at han faldt ud af den åbning, hvorfra han havde overvåget bispens hustru og hendes påståede elsker – det blev i hvert fald almindeligt betragtet som himlens straf for hans rolle i sagen.

	~~Efter Skonnings død fortsatte hans enke trykkeriet indtil 1656, og udgav omkring 30 værker~~.

			Efter Skonnings død fortsatte hans enke trykkeriet indtil 1656 og udgav omkring 30 værker.

	===Udvalgt bibliografi===		===Udvalgt bibliografi===
Linje 38:		Linje 39:
	*Taxte-Bog (1647)		*Taxte-Bog (1647)
	*Udi den Erlige Velbiurdige Frue Fru Maren Juel (1647, fotokopi) [https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D91147483 Bestil materiale]		*Udi den Erlige Velbiurdige Frue Fru Maren Juel (1647, fotokopi) [https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D91147483 Bestil materiale]


	==Litteratur og kilder==		==Litteratur og kilder==
Linje 46:		Linje 46:
	*Jens Vellev: "Hans Hansen Skonning", Det skjulte Århus (2008), s. 23-46. [https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D27243835 Bestil materiale]		*Jens Vellev: "Hans Hansen Skonning", Det skjulte Århus (2008), s. 23-46. [https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D27243835 Bestil materiale]

	[[Kategori: Kulturpersoner]]		[[Kategori:Kulturpersoner]]
	[[Kategori: ~~1536-1660~~]]		[[Kategori:Kunstnere, forfattere & skuespillere]]
			[[Kategori:Erhvervsfolk]]

Cjk: Text replacement - "http://www.aakb.dk/ting/object/775100%3A" to "https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D"

2020-06-29T12:44:16Z

Text replacement - "http://www.aakb.dk/ting/object/775100%3A" to "https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D"

Kittelsen: /* Litteratur og kilder */

2016-03-07T10:54:19Z

Litteratur og kilder

← Ældre version		Versionen fra 7. mar. 2016, 12:54
Linje 47:		Linje 47:

	[[Kategori: Kulturpersoner]]		[[Kategori: Kulturpersoner]]
	[(Kategori: 1536-1660)]		[[Kategori: 1536-1660]]

Kittelsen: /* Litteratur og kilder */

2016-03-07T10:53:38Z

Litteratur og kilder

← Ældre version		Versionen fra 7. mar. 2016, 12:53
Linje 46:		Linje 46:
	*Jens Vellev: "Hans Hansen Skonning", Det skjulte Århus (2008), s. 23-46. [http://www.aakb.dk/ting/object/775100%3A27243835 Bestil materiale]		*Jens Vellev: "Hans Hansen Skonning", Det skjulte Århus (2008), s. 23-46. [http://www.aakb.dk/ting/object/775100%3A27243835 Bestil materiale]

	[[Kategori:Kulturpersoner]]		[[Kategori: Kulturpersoner]]
	[(1536-1660)]		[(Kategori: 1536-1660)]

Kittelsen: /* Litteratur og kilder */

2016-03-07T10:53:02Z

Litteratur og kilder

← Ældre version		Versionen fra 7. mar. 2016, 12:53
Linje 47:		Linje 47:

	[[Kategori:Kulturpersoner]]		[[Kategori:Kulturpersoner]]
			[(1536-1660)]

JanneMarieBarslev: /* Papirfabrikant */

2014-03-06T09:10:23Z

Papirfabrikant

← Ældre version		Versionen fra 6. mar. 2014, 11:10
Linje 9:		Linje 9:

	===Papirfabrikant===		===Papirfabrikant===
	På Skonnings tid blev der ikke produceret papir i Danmark – alt papir til bøger og skrivning blev importeret fra udlandet. I 1635 træder Skonning i kompagniskab med biskop Morten Madsen (1627-43) og sognepræst Paaske Jensen (d. 1639), og indhenter kongelig tilladelse til at opføre og drive en papirmølle ved Århus. Datidens papir var kludepapir, der blev lavet af gamle klude, som man samlede ind eller købte; kludene blev så findelt og stampet i møllen. ~~Møllen~~ blev anlagt ved [[Skambækken]] (Varnabækken), omkring 600 m fra bækkens udløb ved [[Marselisborg Strand]].		På Skonnings tid blev der ikke produceret papir i Danmark – alt papir til bøger og skrivning blev importeret fra udlandet. I 1635 træder Skonning i kompagniskab med biskop Morten Madsen (1627-43) og sognepræst Paaske Jensen (d. 1639), og indhenter kongelig tilladelse til at opføre og drive en papirmølle ved Århus. Datidens papir var kludepapir, der blev lavet af gamle klude, som man samlede ind eller købte; kludene blev så findelt og stampet i møllen. [[Skonnings Papirmølle]] blev anlagt ved [[Skambækken]] (Varnabækken), omkring 600 m fra bækkens udløb ved [[Marselisborg Strand]].

	Møllen var i drift til Skonnings død, sandsynligvis ikke meget længere. Det producerede papir blev dels solgt, dels brugt i bogtrykkeriet. Der blev ikke produceret nok til at dække hele trykkeriets behov, og man var stadig nødt til at forlade sig på importeret papir. En af grundende til den utilstrækkelige produktion var problemet med at samle nok klude, en anden var den ringe vandmængde i Skambækken: Man kunne være nødt til at samle vand i mølledammen et par dage for at kunne drive møllen i én dag.		Møllen var i drift til Skonnings død, sandsynligvis ikke meget længere. Det producerede papir blev dels solgt, dels brugt i bogtrykkeriet. Der blev ikke produceret nok til at dække hele trykkeriets behov, og man var stadig nødt til at forlade sig på importeret papir. En af grundende til den utilstrækkelige produktion var problemet med at samle nok klude, en anden var den ringe vandmængde i Skambækken: Man kunne være nødt til at samle vand i mølledammen et par dage for at kunne drive møllen i én dag.

Mns med 17. okt. 2012, 06:36

2012-10-17T06:36:43Z

← Ældre version		Versionen fra 17. okt. 2012, 08:36
Linje 41:		Linje 41:

	==Litteratur og kilder==		==Litteratur og kilder==
			*Første version af artiklen er skrevet af Heidi Holst Madsen og overført fra Århus Leksikon
	*Kjeld Elkjær m. Leif Dehnits: Bogtrykkeren Hans Hansen Skonning (1988) [http://www.aakb.dk/ting/object/775100%3A06735878 Bestil materiale]		*Kjeld Elkjær m. Leif Dehnits: Bogtrykkeren Hans Hansen Skonning (1988) [http://www.aakb.dk/ting/object/775100%3A06735878 Bestil materiale]
	*Peder Jensen: "Marselisborg skovmøller: Blade af nogle vandmøllers historie", Århus Stifts Årbøger, 51.-52. bind (1959), s. 18-59. [http://www.aakb.dk/ting/object/775100%3A06683940 Bestil materiale]		*Peder Jensen: "Marselisborg skovmøller: Blade af nogle vandmøllers historie", Århus Stifts Årbøger, 51.-52. bind (1959), s. 18-59. [http://www.aakb.dk/ting/object/775100%3A06683940 Bestil materiale]

← Ældre version		Versionen fra 8. apr. 2025, 09:06
Linje 1:		Linje 1:
	'''Hans Hansen Skonning''' virkede som bl.a. bogtrykker, forfatter og klokker i Aarhus fra 1617 til sin død i 1651.		'''Hans Hansen Skonning''' (født i 1579 i Skåne, død i 1651 i Aarhus) virkede som bl.a. bogtrykker, forfatter og klokker i Aarhus fra 1617 til sin død i 1651.

	~~Født i 1579 i Skåne, død i 1651 i Aarhus~~.

	===Bogtrykker===		===Bogtrykker===
	Før Skonning bosatte sig i Aarhus, udgav han værker i Mariager i 1611 og i Aalborg 1614-16. I Aarhus blev han ansat som klokker og notar ved [[Aarhus Domkirke\|Domkirken]], og ernærede sig i begyndelsen herved. Først i 1926 begyndte han at udgive bøger igen – på den tid sikkert trykt i København, da Aarhus ikke havde noget trykkeri.		Før Skonning bosatte sig i Aarhus, udgav han værker i Mariager i 1611 og i Aalborg i 1614-16. I Aarhus blev han ansat som klokker og notar ved [[Aarhus Domkirke\|Domkirken]] og ernærede sig i begyndelsen herved. Først i 1926 begyndte han at udgive bøger igen – på den tid sikkert trykt i København, da Aarhus ikke havde noget trykkeri.

	Skonning besluttede sig for at åbne eget trykkeri og skaffede sig i 1632 den nødvendige kongelige tilladelse, og de første bøger fra trykkeriet – skuespil af [http://da.wikipedia.org/wiki/Hieronymus_Justesen_Ranch Hieronymus Justesen Ranch] (1539-1607) – blev udgivet i 1633.		Skonning besluttede sig for at åbne eget trykkeri og skaffede sig i 1632 den nødvendige kongelige tilladelse, og de første bøger fra trykkeriet – skuespil af [http://da.wikipedia.org/wiki/Hieronymus_Justesen_Ranch Hieronymus Justesen Ranch] (1539-1607) blev udgivet i 1633.

	Ved sin død i 1651 havde Hans Hansen Skonning trykt og udgivet omkring 70 værker, heraf en del som han selv forfattede. De udgivne værker var skuespil, teologiske værker, ligprædikener, lejlighedsdigte, og forskellig skøn- og faglitteratur.		Ved sin død i 1651 havde Hans Hansen Skonning trykt og udgivet omkring 70 værker - heraf en del, som han selv forfattede. De udgivne værker var skuespil, teologiske værker, ligprædikener, lejlighedsdigte, og forskellig skøn- og faglitteratur.

	===Papirfabrikant===		===Papirfabrikant===
	På Skonnings tid blev der ikke produceret papir i Danmark – alt papir til bøger og skrivning blev importeret fra udlandet. I 1635 indgik Skonning i et kompagniskab med biskop [[Morten Madsen (1596-1643)]] og sognepræst Paaske Jensen (d. 1639), og indhentede kongelig tilladelse til at opføre og drive en papirmølle ved Aarhus. Datidens papir var kludepapir, der blev lavet af gamle klude, som man samlede ind eller købte; kludene blev derefter findelt og stampet i en mølle. [[Skonnings Papirmølle]] blev anlagt ved [[Skambækken]] (Varnabækken) omkring 600 meter fra bækkens udløb ved [[Marselisborg Strand]].		På Skonnings tid blev der ikke produceret papir i Danmark – alt papir til bøger og skrivning blev importeret fra udlandet. I 1635 indgik Skonning i et kompagniskab med biskop [[Morten Madsen (1596-1643)\|Morten Madsen]] og sognepræst Paaske Jensen (død i 1639) og indhentede kongelig tilladelse til at opføre og drive en papirmølle ved Aarhus. Datidens papir var kludepapir, der blev lavet af gamle klude, som man samlede ind eller købte; kludene blev derefter findelt og stampet i en mølle. [[Skonnings Papirmølle]] blev anlagt ved [[Skambækken]] (Varnabækken) omkring 600 meter fra bækkens udløb ved [[Marselisborg Strand]].

	Møllen var i drift til Skonnings død, men sandsynligvis ikke meget længere derefter. Det producerede papir blev dels solgt, dels brugt i bogtrykkeriet. Der blev ikke produceret nok til at dække hele trykkeriets behov, og man var stadig nødt til at forlade sig på importeret papir. En af grundende til den utilstrækkelige produktion var problemet med at samle nok klude, en anden var den ringe vandmængde i Skambækken, og man kunne være nødt til at samle vand i mølledammen et par dage for at kunne drive møllen i én dag.		Møllen var i drift til Skonnings død, men sandsynligvis ikke meget længere derefter. Det producerede papir blev dels solgt, dels brugt i bogtrykkeriet. Der blev ikke produceret nok til at dække hele trykkeriets behov, og man var stadig nødt til at forlade sig på importeret papir. En af grundende til den utilstrækkelige produktion var problemet med at samle nok klude, en anden var den ringe vandmængde i Skambækken, og man kunne være nødt til at samle vand i mølledammen et par dage for at kunne drive møllen i én dag.
Linje 18:		Linje 16:
	På baggrund af forfatterskabet og kendskabet til de klassiske sprog formodes det, at Skonning har fået en solid boglig uddannelse som ung. Han skrev selv 20 af de værker, der blev trykt og udgivet i Aarhus, mest forskellige former for faglitteratur.		På baggrund af forfatterskabet og kendskabet til de klassiske sprog formodes det, at Skonning har fået en solid boglig uddannelse som ung. Han skrev selv 20 af de værker, der blev trykt og udgivet i Aarhus, mest forskellige former for faglitteratur.

	En historisk vigtig kilde er ''Taxte-Bog'' (1647), en "''Udregning paa alle Species, som er Rug, Biug, Hauffre, Smør, Honning, Faar, Lam, Giesz, Høns oc andet mere […]''". Det skønlitterære værk ''Kattenes rettergang med hundene'' (1650) har ry for at hentyde til Skonnings stridigheder med biskoppen o.a. i Aarhus, men ~~det~~ afvises i Kjeld Elkjærs bog ''Bogtrykkeren Hans Hansen Skonning'' (1988).		En historisk vigtig kilde er ''Taxte-Bog'' (1647), en "''Udregning paa alle Species, som er Rug, Biug, Hauffre, Smør, Honning, Faar, Lam, Giesz, Høns oc andet mere […]''". Det skønlitterære værk ''Kattenes rettergang med hundene'' (1650) har ry for at hentyde til Skonnings stridigheder med biskoppen o.a. i Aarhus, men dette afvises i Kjeld Elkjærs bog ''Bogtrykkeren Hans Hansen Skonning'' (1988).

	===Genstridigheder og sidste virke===		===Genstridigheder og sidste virke===
	Skonning havde problemer med at opretholde både sine virker som klokker og notar, og som forfatter og bogtrykker. Han blev anklaget for embedsforsømmelse, og i 1641 blev han frataget stillingen som klokker og sagde efterfølgende selv op som notar. Skonning forsvarede sig både i skrivelser og i sine bøger, men først i 1649 fik han klokkerhvervet tilbage, nu med yderligere arbejdsopgaver og restriktioner vedhæftet.		Skonning havde problemer med at opretholde både sine virker som klokker og notar og som forfatter og bogtrykker. Han blev anklaget for embedsforsømmelse, og i 1641 blev han frataget stillingen som klokker og sagde efterfølgende selv op som notar. Skonning forsvarede sig både i skrivelser og i sine bøger, men først i 1649 fik han klokkerhvervet tilbage, nu med yderligere arbejdsopgaver og restriktioner vedhæftet.

	Han kom især i strid med biskop Madsen, og formodentlig ophørte kompagniskabet allerede inden dennes død i 1643. Han vidnede desuden i sagen mod biskoppens kone, der blev beskyldt for et forhold ~~med~~ sin svigersøn ~~– han~~ erklærede at have set dem sammen fra Domkirkens tårn i sit hverv som klokker. ~~Det~~ spekuleres, om vidneudsagnet var Skonnings hævn på grund af fratagelsen af klokkerstillingen.		Han kom især i strid med biskop Madsen, og formodentlig ophørte kompagniskabet allerede inden dennes død i 1643. Han vidnede desuden i sagen mod biskoppens kone, der blev beskyldt for at have et forhold til sin svigersøn. Han erklærede at have set dem sammen fra Domkirkens tårn i sit hverv som klokker. Der spekuleres i, om vidneudsagnet var Skonnings hævn på grund af fratagelsen af klokkerstillingen.

	Skonning døde i 1651 efter et fald fra Domkirkens tårn. Det siges, at han faldt ud af den åbning, hvorfra han havde overvåget bispens hustru og hendes påståede elsker ~~– det~~ blev ~~i hvert fald almindeligt~~ betragtet som himlens straf for hans rolle i sagen.		Skonning døde i 1651 efter et fald fra Domkirkens tårn. Det siges, at han faldt ud af den åbning, hvorfra han havde overvåget bispens hustru og hendes påståede elsker. Det blev af nogle betragtet som himlens straf for hans rolle i sagen.

	Efter Skonnings død fortsatte hans enke trykkeriet indtil 1656 og udgav omkring 30 værker.		Efter Skonnings død fortsatte hans enke trykkeriet indtil 1656 og udgav omkring 30 værker.

← Ældre version		Versionen fra 29. jun. 2020, 14:44
Linje 31:		Linje 31:
	(genoptryk og egne værker)		(genoptryk og egne værker)
	*Liber Petri Laglandici (Peder Laales Ordsprog, 1614, 1626)		*Liber Petri Laglandici (Peder Laales Ordsprog, 1614, 1626)
	*Anser Martiniana - Det er: S. Mortens Gaass (1616, 1626, 1644) [~~http~~://www.aakb.dk/ting/~~object/775100~~%~~3A91030985~~ Bestil materiale]		*Anser Martiniana - Det er: S. Mortens Gaass (1616, 1626, 1644) [https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D91030985 Bestil materiale]
	*Niels Jespersens Gradual (1937)		*Niels Jespersens Gradual (1937)
	*Mirabilia naturalia eller Natur-Wunder (1639)		*Mirabilia naturalia eller Natur-Wunder (1639)
	*Geographia historica Orientalis (1641)		*Geographia historica Orientalis (1641)
	*Beretning om Aarhus Domkirkespirs Brand 1642 (1927) [~~http~~://www.aakb.dk/ting/~~object/775100~~%~~3A91133075~~ Bestil materiale]		*Beretning om Aarhus Domkirkespirs Brand 1642 (1927) [https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D91133075 Bestil materiale]
	*Taxte-Bog (1647)		*Taxte-Bog (1647)
	*Udi den Erlige Velbiurdige Frue Fru Maren Juel (1647, fotokopi) [~~http~~://www.aakb.dk/ting/~~object/775100~~%~~3A91147483~~ Bestil materiale]		*Udi den Erlige Velbiurdige Frue Fru Maren Juel (1647, fotokopi) [https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D91147483 Bestil materiale]


	==Litteratur og kilder==		==Litteratur og kilder==
	*Første version af artiklen er skrevet af Heidi Holst Madsen og overført fra Århus Leksikon		*Første version af artiklen er skrevet af Heidi Holst Madsen og overført fra Århus Leksikon
	*Kjeld Elkjær m. Leif Dehnits: Bogtrykkeren Hans Hansen Skonning (1988) [~~http~~://www.aakb.dk/ting/~~object/775100~~%~~3A06735878~~ Bestil materiale]		*Kjeld Elkjær m. Leif Dehnits: Bogtrykkeren Hans Hansen Skonning (1988) [https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D06735878 Bestil materiale]
	*Peder Jensen: "Marselisborg skovmøller: Blade af nogle vandmøllers historie", Århus Stifts Årbøger, 51.-52. bind (1959), s. 18-59. [~~http~~://www.aakb.dk/ting/~~object/775100~~%~~3A06683940~~ Bestil materiale]		*Peder Jensen: "Marselisborg skovmøller: Blade af nogle vandmøllers historie", Århus Stifts Årbøger, 51.-52. bind (1959), s. 18-59. [https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D06683940 Bestil materiale]
	*Jens Vellev: "Hans Hansen Skonning", Det skjulte Århus (2008), s. 23-46. [~~http~~://www.aakb.dk/ting/~~object/775100~~%~~3A27243835~~ Bestil materiale]		*Jens Vellev: "Hans Hansen Skonning", Det skjulte Århus (2008), s. 23-46. [https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D27243835 Bestil materiale]

	[[Kategori: Kulturpersoner]]		[[Kategori: Kulturpersoner]]
	[[Kategori: 1536-1660]]		[[Kategori: 1536-1660]]