Hans Christian Svane Hansen (1906-1960) - Versionshistorie

Hemik med 18. nov. 2024, 11:54

2024-11-18T11:54:34Z

← Ældre version		Versionen fra 18. nov. 2024, 13:54
Linje 1:		Linje 1:
	[[Fil:H.C. Hansen Sabroe fabrik, 1959, Ib Rahbek-Clausen .jpg\|thumb\|300px\|right\|Statsminister H. C. Hansen (til højre) på besøg hos [[Sabroe kølemaskiner\|Sabroes fabrikker]] i 1959.]]		[[Fil:H.C. Hansen Sabroe fabrik, 1959, Ib Rahbek-Clausen .jpg\|thumb\|300px\|right\|Statsminister H. C. Hansen (til højre) på besøg hos [[Sabroe kølemaskiner\|Sabroes fabrikker]] i 1959.]]

	'''H.C. Hansen''' (~~Hans Christian Svane Hansen~~)~~. Statsminister~~ fra den 1. februar 1955 til den 19. februar 1960.		'''Hans Christian Svane Hansen''' - bedst kendt som '''H.C. Hansen''' - (født den 8. november 1906 i Aarhus, død den 19. februar 1960 i København) var statsminister fra den 1. februar 1955 til den 19. februar 1960.

	~~Født den 8. november 1906~~ i ~~Aarhus og død den 19. februar 1960 i København. Gift~~ 1930 med Gerda Nielsen. Tre børn: Inge, Kirsten og Annelise. Bror til amtsborgmester i Aarhus [[Robert Svane Hansen (1910-1984)\|Robert Svane Hansen]] og halvbror [[Johannes Marius Sperling (1899-1980)\|Johannes Marius Sperling]]. Søn af skomagersvend Christian Hansen og Helene Margrethe Hansen.		Gift i 1930 med Gerda Nielsen. Tre børn: Inge, Kirsten og Annelise. Bror til amtsborgmester i Aarhus [[Robert Svane Hansen (1910-1984)\|Robert Svane Hansen]] og halvbror til [[Johannes Marius Sperling (1899-1980)\|Johannes Marius Sperling]]. Søn af skomagersvend Christian Hansen og Helene Margrethe Hansen.

	====Ungdom i Aarhus====		====Ungdom i Aarhus====
	H.C. Hansen blev født og voksede op i et arbejderhjem i [[Sjællandsgade]] 120, senere boede han med forældre og fire søskende i [[Falstersgade]] 42 i Aarhus – i øvrigt ikke langt fra [[Lollandsgade]] 23, hvor hans senere kollega [[Hans Hedtoft]] voksede op.		H.C. Hansen blev født og voksede op i et arbejderhjem i [[Sjællandsgade]] 120, senere boede han med forældre og fire søskende i [[Falstersgade]] 42 i Aarhus – i øvrigt ikke langt fra [[Lollandsgade]] 23, hvor hans senere kollega (og forgænger som statsminister) [[Hans Hedtoft]] voksede op.

	~~Han~~ kom i [[Samsøgades Skole]], og ~~selvom~~ han klarede sig overordentligt godt, og lærerne anbefalede, at han fortsatte i skolen, blev han som mange andre børn fra trange kår taget ud af skolen efter 7. klasse. Han var begyndt som bydreng og fortsatte nu som typograflærling – hos bogtrykker Marius Geertsen, der havde sit bogtrykkeri på [[Tangen]] 2 (nu Klostertorv) ved Guldsmedgade.		H.C. Hansen kom på [[Samsøgades Skole]], og selv om han klarede sig overordentligt godt, og lærerne anbefalede, at han fortsatte i skolen, blev han som mange andre børn fra trange kår taget ud af skolen efter 7. klasse. Han var begyndt som bydreng og fortsatte nu som typograflærling – hos bogtrykker Marius Geertsen, der havde sit bogtrykkeri på [[Tangen]] 2 (nu Klostertorv) ved Guldsmedgade.

	I lærlingetiden blev H.C. Hansen fagligt aktiv og medlem af [[Dansk socialdemokratisk Ungdom i Aarhus]]. Geertsen, der selv var konservativ, beklagede sig over (og blev af kolleger bebrejdet), at alle de unge, han uddannede, blev fremtrædende "røde". Men han var frisindet nok til at tolerere det – og kunne f.eks. tilbyde H.C. et rejsepengelån på 75 kr., da H.C. ville på socialdemokratisk højskoleophold i Tyskland.		I lærlingetiden blev H.C. Hansen fagligt aktiv og medlem af [[Dansk socialdemokratisk Ungdom i Aarhus]]. Geertsen, der selv var konservativ, beklagede sig over (og blev af kolleger bebrejdet), at alle de unge, han uddannede, blev fremtrædende "røde". Men han var frisindet nok til at tolerere det – og kunne f.eks. tilbyde H.C. et rejsepengelån på 75 kr., da H.C. ville på socialdemokratisk højskoleophold i Tyskland.

	Som arbejdsløs typograf cyklede H.C. sammen med et par kammerater landet rundt til ~~DsU~~-afdelinger og optrådte med et Jeppe Aakjær-arrangement. Senere dannede han gruppen "De syngende ~~DsU~~'ere", som også underholdt landet over. Bl.a. på den måde blev han ganske kendt i socialdemokratiske kredse, og han blev da også i 1929 valgt til (lønnet) sekretær i ~~DsU~~'s Landsorganisation. I 1930 var det slut med ungkarlelivet; han blev gift med Gerda på det gamle rådhus i Aarhus. I 1931 flyttedes ~~DsU~~'s ledelse til København, og H.C. og hustru flyttede med.		Som arbejdsløs typograf cyklede H.C. sammen med et par kammerater landet rundt til DSU-afdelinger og optrådte med et Jeppe Aakjær-arrangement. Senere dannede han gruppen "De syngende DSU'ere", som også underholdt landet over. Bl.a. på den måde blev han ganske kendt i socialdemokratiske kredse, og han blev da også i 1929 valgt til (lønnet) sekretær i DSU's Landsorganisation. I 1930 var det slut med ungkarlelivet; han blev gift med Gerda på det gamle rådhus i Aarhus. I 1931 flyttedes DSU's ledelse til København, og H.C. og hustru flyttede med.

	====Politikeren====		====Politikeren====
	H.C. Hansen blev bestyrelsesmedlem i den lokale ~~DsU~~-ledelse i Aarhus 1924. Landssekretær i ~~DsU~~ 1929–1933 og formand 1933-1937. Indvalgt i Folketinget 1936. Blev leder af Hovedorganisationernes Informations- og Propagandaafdeling (HIPA) 1937. Han afløste Hans Hedtoft som partisekretær i 1939; en post, han i 1941 blev tvunget bort fra af den tyske besættelsesmagt. Under sidste del af Besættelsen blev han medlem af Kontaktudvalget mellem politikerne og modstandsbevægelsen – med dæknavnet "Den lille". I befrielsesregeringen i 1945 blev H.C. Hansen finansminister, en plads, han også bestred fra 1947–1950. Han blev udenrigsminister i 1953 og overtog ved Hans Hedtofts død i 1955 hvervet som statsminister. Han blev på posten som udenrigsminister frem til 1958 og fungerede som statsminister frem til sin død i 1960.		H.C. Hansen blev bestyrelsesmedlem i den lokale DSU-ledelse i Aarhus i 1924. Landssekretær i DSU i perioden 1929–1933 og formand i 1933-1937. Indvalgt i Folketinget i 1936. Blev leder af Hovedorganisationernes Informations- og Propagandaafdeling (HIPA) i 1937. Han afløste Hans Hedtoft som partisekretær i 1939; en post, han i 1941 blev tvunget bort fra af den tyske besættelsesmagt. Under sidste del af Besættelsen blev han medlem af Kontaktudvalget mellem politikerne og modstandsbevægelsen – med dæknavnet "Den lille". I befrielsesregeringen i 1945 blev H.C. Hansen finansminister, en plads, han også bestred fra 1947–1950. Han blev udenrigsminister i 1953 og overtog ved Hans Hedtofts død i 1955 hvervet som statsminister. Han blev på posten som udenrigsminister frem til 1958 og fungerede som statsminister frem til sin død i 1960.

	Som politiker og statsmand huskes H.C. Hansen bl.a. for at have været medvirkende ved Danmarks tilslutning til Atlantpagten (senere NATO) 1949 samt under de senere forhandlinger om Tysklands optagelse i NATO at have sikret det danske mindretals rettigheder i Sydslesvig. Han huskes som resultatorienteret og bredt samarbejdsorienteret, hvilket bl.a. kom til udtryk ved indførelsen af ~~Folkepensionen~~ i 1957 og i hans vilje til at tilnærme sig andre lande i Europa samt USA. I forbindelse med USA's anlæggelse af Thule-basen i Grønland, var han i 1957 ~~med til~~ (i modstrid med dansk retsopfattelse og egne valgplakater) at tillade amerikanske atomvåben på dansk jord, da Grønland dengang var et amt under Danmark.		Som politiker og statsmand huskes H.C. Hansen bl.a. for at have været medvirkende ved Danmarks tilslutning til Atlantpagten (senere NATO) i 1949 samt under de senere forhandlinger om Tysklands optagelse i NATO at have sikret det danske mindretals rettigheder i Sydslesvig. Han huskes som resultatorienteret og bredt samarbejdsorienteret, hvilket bl.a. kom til udtryk ved indførelsen af folkepensionen i 1957 og i hans vilje til at tilnærme sig andre lande i Europa samt USA. I forbindelse med USA's anlæggelse af Thule-basen i Grønland, var han i 1957 (i modstrid med dansk retsopfattelse og egne valgplakater) med til at tillade amerikanske atomvåben på dansk jord, da Grønland dengang var et amt under Danmark.

	====Flere strenge====		====Flere strenge====
Linje 28:		Linje 28:
	*Første version af artiklen er efter aftale overført fra web-opslagsværket "Borgere i byens råd", som Byrådssekretariatet tidligere publicerede på kommunens hjemmeside.		*Første version af artiklen er efter aftale overført fra web-opslagsværket "Borgere i byens råd", som Byrådssekretariatet tidligere publicerede på kommunens hjemmeside.
	*Ole Degn og Vagn Dybdahl: "Borgere i byens råd - Medlemmer af Århus bys borgerrepræsentation og byråd, 1838-1968"; Udgivet af Århus byhistoriske Udvalg, Universitetsforlaget i Aarhus, 1968. [https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D07583311 Bestil materiale]		*Ole Degn og Vagn Dybdahl: "Borgere i byens råd - Medlemmer af Århus bys borgerrepræsentation og byråd, 1838-1968"; Udgivet af Århus byhistoriske Udvalg, Universitetsforlaget i Aarhus, 1968. [https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D07583311 Bestil materiale]


	[[Kategori: Embedsmænd]]		[[Kategori: Embedsmænd]]
	[[Kategori: Politikere]]		[[Kategori: Politikere]]

Hemik: /* Flere strenge */

2024-07-19T08:46:31Z

Flere strenge

← Ældre version		Versionen fra 19. jul. 2024, 10:46
Linje 20:		Linje 20:

	====Flere strenge====		====Flere strenge====
	Mange kendte ~~ham~~ også som et meget lyrisk menneske, som i sine unge dage drømte om digtning og journalistik – og hele livet skrev han både digte og sange, som han gerne selv fremførte med sin gode sangstemme evt. akkompagneret af egen mandolin. Dette blev flere gange skildret humoristisk i Bo Bojesens tegninger, hvor H.C. og hans socialdemokratiske folketingskolleger benævnes "Sangforeningen Morgenrøden".		Mange kendte også H.C. Hansen som et meget lyrisk menneske, som i sine unge dage drømte om digtning og journalistik – og hele livet skrev han både digte og sange, som han gerne selv fremførte med sin gode sangstemme evt. akkompagneret af egen mandolin. Dette blev flere gange skildret humoristisk i Bo Bojesens tegninger, hvor H.C. og hans socialdemokratiske folketingskolleger benævnes "Sangforeningen Morgenrøden".
	I øvrigt har han oversat flere skønlitterære værker til dansk.		I øvrigt har han oversat flere skønlitterære værker til dansk.

	H.C. Hansen blev bisat den 28. februar 1960 fra Københavns Rådhus og er begravet på Vestre Kirkegård i København.		H.C. Hansen blev bisat den 28. februar 1960 fra Københavns Rådhus og er begravet på Vestre Kirkegård i København.


	==Litteratur og kilder==		==Litteratur og kilder==

Hemik: /* Politikeren */

2024-07-19T08:45:42Z

Politikeren

← Ældre version		Versionen fra 19. jul. 2024, 10:45
Linje 15:		Linje 15:

	====Politikeren====		====Politikeren====
	~~Blev~~ bestyrelsesmedlem i den lokale DsU-ledelse i Aarhus 1924. Landssekretær i DsU 1929–1933 og formand 1933-1937. Indvalgt i Folketinget 1936. Blev leder af Hovedorganisationernes Informations- og Propagandaafdeling (HIPA) 1937. ~~Afløste~~ Hans Hedtoft som partisekretær i 1939; en post han i 1941 blev tvunget bort fra af den tyske besættelsesmagt. Under sidste del af Besættelsen medlem af Kontaktudvalget mellem politikerne og modstandsbevægelsen – med dæknavnet "Den lille". I befrielsesregeringen i 1945 blev ~~han~~ finansminister; en plads, han også bestred fra 1947–1950. ~~Blev~~ udenrigsminister i 1953 og overtog ved Hans Hedtofts død i 1955 hvervet som statsminister. Han blev på posten som udenrigsminister frem til 1958 og fungerede som statsminister frem til sin død i 1960.		H.C. Hansen blev bestyrelsesmedlem i den lokale DsU-ledelse i Aarhus 1924. Landssekretær i DsU 1929–1933 og formand 1933-1937. Indvalgt i Folketinget 1936. Blev leder af Hovedorganisationernes Informations- og Propagandaafdeling (HIPA) 1937. Han afløste Hans Hedtoft som partisekretær i 1939; en post, han i 1941 blev tvunget bort fra af den tyske besættelsesmagt. Under sidste del af Besættelsen blev han medlem af Kontaktudvalget mellem politikerne og modstandsbevægelsen – med dæknavnet "Den lille". I befrielsesregeringen i 1945 blev H.C. Hansen finansminister, en plads, han også bestred fra 1947–1950. Han blev udenrigsminister i 1953 og overtog ved Hans Hedtofts død i 1955 hvervet som statsminister. Han blev på posten som udenrigsminister frem til 1958 og fungerede som statsminister frem til sin død i 1960.

	Som politiker og statsmand huskes ~~han~~ bl.a. for at have været medvirkende ved Danmarks tilslutning til Atlantpagten (senere NATO) 1949, samt under de senere forhandlinger om Tysklands optagelse i NATO at have sikret det danske mindretals rettigheder i Sydslesvig. Han huskes som resultatorienteret og bredt samarbejdsorienteret, hvilket kom til udtryk ved indførelsen af Folkepensionen i 1957 og i hans vilje til at tilnærme sig andre lande i Europa samt USA. I forbindelse med USA's anlæggelse af Thule-basen i Grønland, var han i 1957 med til (i modstrid med dansk retsopfattelse – og egne valgplakater) at tillade amerikanske atomvåben på dansk jord, da Grønland dengang var et amt under Danmark.		Som politiker og statsmand huskes H.C. Hansen bl.a. for at have været medvirkende ved Danmarks tilslutning til Atlantpagten (senere NATO) 1949 samt under de senere forhandlinger om Tysklands optagelse i NATO at have sikret det danske mindretals rettigheder i Sydslesvig. Han huskes som resultatorienteret og bredt samarbejdsorienteret, hvilket bl.a. kom til udtryk ved indførelsen af Folkepensionen i 1957 og i hans vilje til at tilnærme sig andre lande i Europa samt USA. I forbindelse med USA's anlæggelse af Thule-basen i Grønland, var han i 1957 med til (i modstrid med dansk retsopfattelse og egne valgplakater) at tillade amerikanske atomvåben på dansk jord, da Grønland dengang var et amt under Danmark.

	====Flere strenge====		====Flere strenge====

Hemik med 24. jun. 2024, 10:20

2024-06-24T10:20:49Z

← Ældre version		Versionen fra 24. jun. 2024, 12:20
Linje 1:		Linje 1:
	[[Fil:H.C. Hansen Sabroe fabrik, 1959, Ib Rahbek-Clausen .jpg\|thumb\|300px\|right\|Statsminister H. C. Hansen (til højre) på besøg hos [[Sabroe kølemaskiner\|Sabroes fabrikker]] i 1959.]]		[[Fil:H.C. Hansen Sabroe fabrik, 1959, Ib Rahbek-Clausen .jpg\|thumb\|300px\|right\|Statsminister H. C. Hansen (til højre) på besøg hos [[Sabroe kølemaskiner\|Sabroes fabrikker]] i 1959.]]

	'''H.C. Hansen''' (Hans Christian Svane Hansen). Statsminister fra 1. februar ~~1955–19~~. februar 1960.		'''H.C. Hansen''' (Hans Christian Svane Hansen). Statsminister fra den 1. februar 1955 til den 19. februar 1960.

	Født 8. november 1906 i Aarhus og død 19. februar 1960 i København. Gift 1930 med Gerda Nielsen. Tre børn: Inge, Kirsten og Annelise. Bror til amtsborgmester i Aarhus [[Robert Svane Hansen (1910-1984)\|Robert Svane Hansen]] og halvbror [[Johannes Marius Sperling (1899-1980)\|Johannes Marius Sperling]]. Søn af skomagersvend Christian Hansen og Helene Margrethe Hansen.		Født den 8. november 1906 i Aarhus og død den 19. februar 1960 i København. Gift 1930 med Gerda Nielsen. Tre børn: Inge, Kirsten og Annelise. Bror til amtsborgmester i Aarhus [[Robert Svane Hansen (1910-1984)\|Robert Svane Hansen]] og halvbror [[Johannes Marius Sperling (1899-1980)\|Johannes Marius Sperling]]. Søn af skomagersvend Christian Hansen og Helene Margrethe Hansen.

	====Ungdom i Aarhus====		====Ungdom i Aarhus====
	H.C. Hansen blev født og voksede op i et arbejderhjem i [[Sjællandsgade]] 120, senere boede han med forældre og fire søskende i [[Falstersgade]] 42 i Aarhus – i øvrigt ikke langt fra [[Lollandsgade]] 23; hvor hans senere kollega, [[Hans Hedtoft]], voksede op.		H.C. Hansen blev født og voksede op i et arbejderhjem i [[Sjællandsgade]] 120, senere boede han med forældre og fire søskende i [[Falstersgade]] 42 i Aarhus – i øvrigt ikke langt fra [[Lollandsgade]] 23, hvor hans senere kollega [[Hans Hedtoft]] voksede op.

	Han kom i [[Samsøgades Skole]], og selvom han klarede sig overordentligt godt, og lærerne anbefalede, at han fortsatte i skolen, blev han, som mange andre børn fra trange kår, taget ud af skolen efter 7. klasse. Han var begyndt som bydreng – og fortsatte nu som typograflærling – hos bogtrykker Marius Geertsen, der havde sit bogtrykkeri på [[Tangen]] 2 (nu Klostertorv), ved Guldsmedgade.		Han kom i [[Samsøgades Skole]], og selvom han klarede sig overordentligt godt, og lærerne anbefalede, at han fortsatte i skolen, blev han som mange andre børn fra trange kår taget ud af skolen efter 7. klasse. Han var begyndt som bydreng og fortsatte nu som typograflærling – hos bogtrykker Marius Geertsen, der havde sit bogtrykkeri på [[Tangen]] 2 (nu Klostertorv) ved Guldsmedgade.

	I lærlingetiden blev H.C.Hansen fagligt aktiv og medlem af [[Dansk socialdemokratisk Ungdom i Aarhus]]. Geertsen, der selv var konservativ, beklagede sig over (og blev af kolleger bebrejdet), at alle de unge han uddannede blev fremtrædende "røde". Men han var frisindet nok til at tolerere det – og kunne f.eks. tilbyde H.C. et rejsepengelån på 75 kr., da H.C. ville på socialdemokratisk højskoleophold i Tyskland.		I lærlingetiden blev H.C. Hansen fagligt aktiv og medlem af [[Dansk socialdemokratisk Ungdom i Aarhus]]. Geertsen, der selv var konservativ, beklagede sig over (og blev af kolleger bebrejdet), at alle de unge, han uddannede, blev fremtrædende "røde". Men han var frisindet nok til at tolerere det – og kunne f.eks. tilbyde H.C. et rejsepengelån på 75 kr., da H.C. ville på socialdemokratisk højskoleophold i Tyskland.

	Som arbejdsløs typograf cyklede H.C. sammen med et par kammerater landet rundt til DsU-afdelinger og optrådte med et Jeppe Aakjær-arrangement. Senere dannede han gruppen "De syngende DsU'ere", som også underholdt landet over. Bl.a. på den måde blev han ganske kendt i socialdemokratiske kredse, og blev også i 1929 valgt til (lønnet!) sekretær i DsU's Landsorganisation. I 1930 var det slut med ungkarlelivet; han blev gift med Gerda på det gamle rådhus i Aarhus. I 1931 flyttedes DsU's ledelse til København, og H.C. og hustru flyttede med.		Som arbejdsløs typograf cyklede H.C. sammen med et par kammerater landet rundt til DsU-afdelinger og optrådte med et Jeppe Aakjær-arrangement. Senere dannede han gruppen "De syngende DsU'ere", som også underholdt landet over. Bl.a. på den måde blev han ganske kendt i socialdemokratiske kredse, og han blev da også i 1929 valgt til (lønnet) sekretær i DsU's Landsorganisation. I 1930 var det slut med ungkarlelivet; han blev gift med Gerda på det gamle rådhus i Aarhus. I 1931 flyttedes DsU's ledelse til København, og H.C. og hustru flyttede med.

	====Politikeren====		====Politikeren====
	Blev bestyrelsesmedlem i den lokale DsU-ledelse i Aarhus 1924. Landssekretær i DsU 1929–1933, og ~~Formand~~ 1933-1937. Indvalgt i Folketinget 1936. Blev leder af Hovedorganisationernes Informations- og Propagandaafdeling (HIPA) 1937. Afløste Hans Hedtoft som partisekretær i 1939; en post han i 1941 blev tvunget bort fra af den tyske besættelsesmagt. Under sidste del af Besættelsen medlem af Kontaktudvalget mellem politikerne og modstandsbevægelsen – med dæknavnet "Den lille". I befrielsesregeringen i 1945 blev han finansminister; en plads han også bestred fra 1947–1950. Blev udenrigsminister i 1953 og overtog ved Hans Hedtofts død i 1955 hvervet som statsminister. Han blev på posten som udenrigsminister frem til 1958 og fungerede som statsminister frem til sin død i 1960.		Blev bestyrelsesmedlem i den lokale DsU-ledelse i Aarhus 1924. Landssekretær i DsU 1929–1933 og formand 1933-1937. Indvalgt i Folketinget 1936. Blev leder af Hovedorganisationernes Informations- og Propagandaafdeling (HIPA) 1937. Afløste Hans Hedtoft som partisekretær i 1939; en post han i 1941 blev tvunget bort fra af den tyske besættelsesmagt. Under sidste del af Besættelsen medlem af Kontaktudvalget mellem politikerne og modstandsbevægelsen – med dæknavnet "Den lille". I befrielsesregeringen i 1945 blev han finansminister; en plads, han også bestred fra 1947–1950. Blev udenrigsminister i 1953 og overtog ved Hans Hedtofts død i 1955 hvervet som statsminister. Han blev på posten som udenrigsminister frem til 1958 og fungerede som statsminister frem til sin død i 1960.

	Som politiker og statsmand huskes han bl.a. for at have været medvirkende ved Danmarks tilslutning til Atlantpagten (senere NATO) 1949, samt under de senere forhandlinger om Tysklands optagelse i NATO at have sikret det danske mindretals rettigheder i Sydslesvig. Han huskes som resultatorienteret og bredt samarbejdsorienteret, hvilket kom til udtryk ved indførelsen af Folkepensionen i 1957 og i hans vilje til at tilnærme sig andre lande i Europa samt USA. I forbindelse med USA's anlæggelse af Thule-basen i Grønland, var han i 1957 med til (i modstrid med dansk retsopfattelse – og egne valgplakater) at tillade amerikanske atomvåben på dansk jord – da Grønland dengang var et amt under Danmark.		Som politiker og statsmand huskes han bl.a. for at have været medvirkende ved Danmarks tilslutning til Atlantpagten (senere NATO) 1949, samt under de senere forhandlinger om Tysklands optagelse i NATO at have sikret det danske mindretals rettigheder i Sydslesvig. Han huskes som resultatorienteret og bredt samarbejdsorienteret, hvilket kom til udtryk ved indførelsen af Folkepensionen i 1957 og i hans vilje til at tilnærme sig andre lande i Europa samt USA. I forbindelse med USA's anlæggelse af Thule-basen i Grønland, var han i 1957 med til (i modstrid med dansk retsopfattelse – og egne valgplakater) at tillade amerikanske atomvåben på dansk jord, da Grønland dengang var et amt under Danmark.

	====Flere strenge====		====Flere strenge====

MiaGulvadJørgensen med 3. maj 2022, 12:38

2022-05-03T12:38:16Z

← Ældre version		Versionen fra 3. maj 2022, 14:38
Linje 31:		Linje 31:


	~~[[Kategori: Historiske personer]]~~
	[[Kategori: Embedsmænd]]		[[Kategori: Embedsmænd]]
	[[Kategori: Politikere]]		[[Kategori: Politikere]]
	~~[[Kategori: Kilde mangler]]~~

MiaGulvadJørgensen med 8. apr. 2022, 11:32

2022-04-08T11:32:34Z

← Ældre version		Versionen fra 8. apr. 2022, 13:32
Linje 3:		Linje 3:
	'''H.C. Hansen''' (Hans Christian Svane Hansen). Statsminister fra 1. februar 1955–19. februar 1960.		'''H.C. Hansen''' (Hans Christian Svane Hansen). Statsminister fra 1. februar 1955–19. februar 1960.

	Født 8. november 1906 i Aarhus og død 19. februar 1960 i København. Gift 1930 med Gerda Nielsen. Tre børn: Inge, Kirsten og Annelise. Bror til amtsborgmester i Aarhus [[Robert Svane Hansen (1910-1984)\|Robert Svane Hansen]] og [[Johannes Marius Sperling]]. Søn af skomagersvend Christian Hansen og Helene Margrethe Hansen.		Født 8. november 1906 i Aarhus og død 19. februar 1960 i København. Gift 1930 med Gerda Nielsen. Tre børn: Inge, Kirsten og Annelise. Bror til amtsborgmester i Aarhus [[Robert Svane Hansen (1910-1984)\|Robert Svane Hansen]] og halvbror [[Johannes Marius Sperling (1899-1980)\|Johannes Marius Sperling]]. Søn af skomagersvend Christian Hansen og Helene Margrethe Hansen.

	====Ungdom i Aarhus====		====Ungdom i Aarhus====

Cjk: Text replacement - "http://www.aakb.dk/ting/object/775100%3A" to "https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D"

2020-06-29T13:02:24Z

Text replacement - "http://www.aakb.dk/ting/object/775100%3A" to "https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D"

← Ældre version		Versionen fra 29. jun. 2020, 15:02
Linje 28:		Linje 28:
	==Litteratur og kilder==		==Litteratur og kilder==
	*Første version af artiklen er efter aftale overført fra web-opslagsværket "Borgere i byens råd", som Byrådssekretariatet tidligere publicerede på kommunens hjemmeside.		*Første version af artiklen er efter aftale overført fra web-opslagsværket "Borgere i byens råd", som Byrådssekretariatet tidligere publicerede på kommunens hjemmeside.
	*Ole Degn og Vagn Dybdahl: "Borgere i byens råd - Medlemmer af Århus bys borgerrepræsentation og byråd, 1838-1968"; Udgivet af Århus byhistoriske Udvalg, Universitetsforlaget i Aarhus, 1968. [~~http~~://www.aakb.dk/ting/~~object/775100~~%~~3A07583311~~ Bestil materiale]		*Ole Degn og Vagn Dybdahl: "Borgere i byens råd - Medlemmer af Århus bys borgerrepræsentation og byråd, 1838-1968"; Udgivet af Århus byhistoriske Udvalg, Universitetsforlaget i Aarhus, 1968. [https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D07583311 Bestil materiale]

TNK med 2. maj 2019, 08:36

2019-05-02T08:36:47Z

← Ældre version		Versionen fra 2. maj 2019, 10:36
Linje 6:		Linje 6:

	====Ungdom i Aarhus====		====Ungdom i Aarhus====
	H.C. Hansen blev født og voksede op i et arbejderhjem i [[Sjællandsgade]] 120, senere boede han med forældre og fire søskende i [[Falstersgade]] 42 i Aarhus – i øvrigt ikke langt fra [[Lollandsgade]] 23; hvor hans senere kollega, Hans Hedtoft, voksede op.		H.C. Hansen blev født og voksede op i et arbejderhjem i [[Sjællandsgade]] 120, senere boede han med forældre og fire søskende i [[Falstersgade]] 42 i Aarhus – i øvrigt ikke langt fra [[Lollandsgade]] 23; hvor hans senere kollega, [[Hans Hedtoft]], voksede op.

	Han kom i [[Samsøgades Skole]], og selvom han klarede sig overordentligt godt, og lærerne anbefalede, at han fortsatte i skolen, blev han, som mange andre børn fra trange kår, taget ud af skolen efter 7. klasse. Han var begyndt som bydreng – og fortsatte nu som typograflærling – hos bogtrykker Marius Geertsen, der havde sit bogtrykkeri på [[Tangen]] 2 (nu Klostertorv), ved Guldsmedgade.		Han kom i [[Samsøgades Skole]], og selvom han klarede sig overordentligt godt, og lærerne anbefalede, at han fortsatte i skolen, blev han, som mange andre børn fra trange kår, taget ud af skolen efter 7. klasse. Han var begyndt som bydreng – og fortsatte nu som typograflærling – hos bogtrykker Marius Geertsen, der havde sit bogtrykkeri på [[Tangen]] 2 (nu Klostertorv), ved Guldsmedgade.

	I lærlingetiden blev H.C.Hansen fagligt aktiv og medlem af Dansk socialdemokratisk Ungdom i Aarhus. Geertsen, der selv var konservativ, beklagede sig over (og blev af kolleger bebrejdet), at alle de unge han uddannede blev fremtrædende "røde". Men han var frisindet nok til at tolerere det – og kunne f.eks. tilbyde H.C. et rejsepengelån på 75 kr., da H.C. ville på socialdemokratisk højskoleophold i Tyskland.		I lærlingetiden blev H.C.Hansen fagligt aktiv og medlem af [[Dansk socialdemokratisk Ungdom i Aarhus]]. Geertsen, der selv var konservativ, beklagede sig over (og blev af kolleger bebrejdet), at alle de unge han uddannede blev fremtrædende "røde". Men han var frisindet nok til at tolerere det – og kunne f.eks. tilbyde H.C. et rejsepengelån på 75 kr., da H.C. ville på socialdemokratisk højskoleophold i Tyskland.

	Som arbejdsløs typograf cyklede H.C. sammen med et par kammerater landet rundt til DsU-afdelinger og optrådte med et Jeppe Aakjær-arrangement. Senere dannede han gruppen "De syngende DsU'ere", som også underholdt landet over. Bl.a. på den måde blev han ganske kendt i socialdemokratiske kredse, og blev også i 1929 valgt til (lønnet!) sekretær i DsU's Landsorganisation. I 1930 var det slut med ungkarlelivet; han blev gift med Gerda på det gamle rådhus i Aarhus. I 1931 flyttedes DsU's ledelse til København, og H.C. og hustru flyttede med.		Som arbejdsløs typograf cyklede H.C. sammen med et par kammerater landet rundt til DsU-afdelinger og optrådte med et Jeppe Aakjær-arrangement. Senere dannede han gruppen "De syngende DsU'ere", som også underholdt landet over. Bl.a. på den måde blev han ganske kendt i socialdemokratiske kredse, og blev også i 1929 valgt til (lønnet!) sekretær i DsU's Landsorganisation. I 1930 var det slut med ungkarlelivet; han blev gift med Gerda på det gamle rådhus i Aarhus. I 1931 flyttedes DsU's ledelse til København, og H.C. og hustru flyttede med.

TNK med 2. maj 2019, 08:31

2019-05-02T08:31:21Z

← Ældre version		Versionen fra 2. maj 2019, 10:31
Linje 3:		Linje 3:
	'''H.C. Hansen''' (Hans Christian Svane Hansen). Statsminister fra 1. februar 1955–19. februar 1960.		'''H.C. Hansen''' (Hans Christian Svane Hansen). Statsminister fra 1. februar 1955–19. februar 1960.

	Født 8. november 1906 i Aarhus og død 19. februar 1960 i København. Gift 1930 med Gerda Nielsen. Tre børn: Inge, Kirsten og Annelise. Bror til amtsborgmester i Aarhus [[Robert Svane Hansen (1910-1984)\|Robert Svane Hansen]]. Søn af skomagersvend Christian Hansen og Helene Margrethe Hansen.		Født 8. november 1906 i Aarhus og død 19. februar 1960 i København. Gift 1930 med Gerda Nielsen. Tre børn: Inge, Kirsten og Annelise. Bror til amtsborgmester i Aarhus [[Robert Svane Hansen (1910-1984)\|Robert Svane Hansen]] og [[Johannes Marius Sperling]]. Søn af skomagersvend Christian Hansen og Helene Margrethe Hansen.

	====Ungdom i Aarhus====		====Ungdom i Aarhus====

TNK med 2. maj 2019, 08:27

2019-05-02T08:27:33Z

← Ældre version		Versionen fra 2. maj 2019, 10:27
Linje 3:		Linje 3:
	'''H.C. Hansen''' (Hans Christian Svane Hansen). Statsminister fra 1. februar 1955–19. februar 1960.		'''H.C. Hansen''' (Hans Christian Svane Hansen). Statsminister fra 1. februar 1955–19. februar 1960.

	Født 8. november 1906 i Aarhus og død 19. februar 1960 i København. Gift 1930 med Gerda Nielsen. Tre børn: Inge, Kirsten og Annelise. Bror til amtsborgmester i Aarhus [[Robert Svane Hansen (1910-1984)\|Robert Svane Hansen]].		Født 8. november 1906 i Aarhus og død 19. februar 1960 i København. Gift 1930 med Gerda Nielsen. Tre børn: Inge, Kirsten og Annelise. Bror til amtsborgmester i Aarhus [[Robert Svane Hansen (1910-1984)\|Robert Svane Hansen]]. Søn af skomagersvend Christian Hansen og Helene Margrethe Hansen.

	====Ungdom i Aarhus====		====Ungdom i Aarhus====