Hans Broge (1822-1908) - Versionshistorie

Hemik med 30. sep. 2024, 09:10

2024-09-30T09:10:42Z

← Ældre version		Versionen fra 30. sep. 2024, 11:10
Linje 12:		Linje 12:
	[[Fil:000202042 l.jpg\|350px\|thumb\|right\|Mindegade 8, også kaldet Hans Broges Gaard. Bygningen blev opført 1849-50 i klassicistisk stil af købmand Hans Broge (1822-1908) med Hans Wilhelm Schrøder (1810-1888) (1810-1888) som arkitekt. Fotograf: Ib Nicolajsen, 2015, Aarhus Stadsarkiv.]]		[[Fil:000202042 l.jpg\|350px\|thumb\|right\|Mindegade 8, også kaldet Hans Broges Gaard. Bygningen blev opført 1849-50 i klassicistisk stil af købmand Hans Broge (1822-1908) med Hans Wilhelm Schrøder (1810-1888) (1810-1888) som arkitekt. Fotograf: Ib Nicolajsen, 2015, Aarhus Stadsarkiv.]]

	'''Hans Broge''' var storkøbmand, grundlægger af [[Hans Broge & Co.]], Dannebrogsmand, modtager af ridderkorset og fortjenstmedalje i guld, kommandør af 1. grad samt medlem af [[Aarhus Borgerrepræsentation]] og senere [[Aarhus Byråd]] i 1857-1869 for [[Det Konservative Folkeparti]].		'''Hans Broge''' (født den 4. december 1822 i Grenaa, død den 25. marts 1908 i Aarhus) var storkøbmand, grundlægger af [[Hans Broge & Co.]], Dannebrogsmand, modtager af ridderkorset og fortjenstmedalje i guld, kommandør af 1. grad samt medlem af [[Aarhus Borgerrepræsentation]] og senere [[Aarhus Byråd]] i 1857-1869 for [[Det Konservative Folkeparti]].

	~~Født 4. december 1822 i Grenaa, død 25. marts 1908 i Aarhus~~.

	Søn af skipper Niels Broge (1784–1828) og hustru Anna Sofie Magdalene de Hemmer (1787–1874).		Søn af skipper Niels Broge (1784–1828) og hustru Anna Sofie Magdalene de Hemmer (1787–1874).

	Gift den 10. oktober 1849 med Inger Kirstine Broge f. Brock. Født den 30. juni 1822 på Bjellerup ladegård, død den 26. maj 1894 i Aarhus efter en faldulykke. Datter af proprietær Hans de Hemmer Brock (1781–1855) og hustru Severine Møller (1783–1842).		Gift den 10. oktober 1849 med Inger Kirstine Broge, født Brock. Født den 30. juni 1822 på Bjellerup ladegård, død den 26. maj 1894 i Aarhus efter en faldulykke. Datter af proprietær Hans de Hemmer Brock (1781–1855) og hustru Severine Møller (1783–1842).

	Fra 1860’erne og frem til århundredeskiftet var Hans Broge en hovedkraft inden for Aarhus' udvikling. Desuden blev han Aarhus' største skatteyder, så det var ikke for ingenting, at Hans Broge blev kaldt "Jydernes Kong Hans".		Fra 1860’erne og frem til århundredeskiftet var Hans Broge en hovedkraft inden for Aarhus' udvikling. Desuden blev han Aarhus' største skatteyder, så det var ikke for ingenting, at Hans Broge blev kaldt "Jydernes Kong Hans".

Hemik med 11. jun. 2024, 07:29

2024-06-11T07:29:44Z

Vis ændringer

Hemik med 11. jun. 2024, 07:17

2024-06-11T07:17:20Z

← Ældre version		Versionen fra 11. jun. 2024, 09:17
Linje 12:		Linje 12:
	[[Fil:000202042 l.jpg\|350px\|thumb\|right\|Mindegade 8, også kaldet Hans Broges Gaard. Bygningen blev opført 1849-50 i klassicistisk stil af købmand Hans Broge (1822-1908) med Hans Wilhelm Schrøder (1810-1888) (1810-1888) som arkitekt. Fotograf: Ib Nicolajsen, 2015, Aarhus Stadsarkiv.]]		[[Fil:000202042 l.jpg\|350px\|thumb\|right\|Mindegade 8, også kaldet Hans Broges Gaard. Bygningen blev opført 1849-50 i klassicistisk stil af købmand Hans Broge (1822-1908) med Hans Wilhelm Schrøder (1810-1888) (1810-1888) som arkitekt. Fotograf: Ib Nicolajsen, 2015, Aarhus Stadsarkiv.]]

	'''Hans Broge''' var storkøbmand, grundlægger af [[Hans Broge & Co.]], Dannebrogsmand, modtager af ridderkorset og fortjenstmedalje i guld, kommandør af 1. grad, samt medlem af [[Aarhus Borgerrepræsentation]] og senere [[Aarhus Byråd]] i 1857-1869 for [[Det Konservative Folkeparti]].		'''Hans Broge''' var storkøbmand, grundlægger af [[Hans Broge & Co.]], Dannebrogsmand, modtager af ridderkorset og fortjenstmedalje i guld, kommandør af 1. grad samt medlem af [[Aarhus Borgerrepræsentation]] og senere [[Aarhus Byråd]] i 1857-1869 for [[Det Konservative Folkeparti]].

	Født 4. december 1822 i Grenaa, død 25. marts 1908 i Aarhus.		Født 4. december 1822 i Grenaa, død 25. marts 1908 i Aarhus.

Andersimmanuel: /* Familie */Rettet slåfejl - parret blev gift i 1849, ikke 1949

2023-11-26T23:55:52Z

Familie: Rettet slåfejl - parret blev gift i 1849, ikke 1949

← Ældre version		Versionen fra 27. nov. 2023, 01:55
Linje 95:		Linje 95:

	=== Familie ===		=== Familie ===
	* Hustru [[Inger Kirstine Broge]] f. Broch, gift 10. oktober ~~1949~~ i Randers, død maj 1894 efter faldulykke. Datter af proprietær Hans de Hemmer Brock og hustru Severine Møller.		* Hustru [[Inger Kirstine Broge]] f. Broch, gift 10. oktober 1849 i Randers, død maj 1894 efter faldulykke. Datter af proprietær Hans de Hemmer Brock og hustru Severine Møller.
	* Datter [[Anna Sophie Mønsted]] – gift med [[Rasmus Otto Mønsted (1838-1916)\|Otto Mønsted]]		* Datter [[Anna Sophie Mønsted]] – gift med [[Rasmus Otto Mønsted (1838-1916)\|Otto Mønsted]]
	* Datter [[Severine Rømer]] – gift med [[Christian Carl Nicolai Rømer (1856-1932)\|Christian Rømer]]		* Datter [[Severine Rømer]] – gift med [[Christian Carl Nicolai Rømer (1856-1932)\|Christian Rømer]]

Phillip Stadsarkivet med 21. mar. 2023, 12:20

2023-03-21T12:20:41Z

← Ældre version		Versionen fra 21. mar. 2023, 14:20
Linje 25:		Linje 25:
	Hans Broge blev født i Grenaa i 1822. Som seksårig mistede han sin far i en drukneulykke, hvorefter moderen blev alene med fire børn. Som 15-årig kom Hans Broge i handelslære i Aarhus hos storkøbmand [[Harboe Meulengracht (1767-1853)]] på [[Lille Torv]].		Hans Broge blev født i Grenaa i 1822. Som seksårig mistede han sin far i en drukneulykke, hvorefter moderen blev alene med fire børn. Som 15-årig kom Hans Broge i handelslære i Aarhus hos storkøbmand [[Harboe Meulengracht (1767-1853)]] på [[Lille Torv]].

	Efter sin læretid hos Meulengracht opholdt Hans Broge sig nogle år ved et tysk handelshus i Hamborg efterfulgt af en tid som kommis i Randers. I 1847 vendte Broge tilbage til Aarhus, hvor han etablerede sig som selvstændig købmand i [[Mindegade 8]]. Grundet sine tyske forbindelser gennem sin bror, Henrik, der var købmand i Hamborg, kunne Hans Broge fortsætte sin handelsvirksomhed under de tyske belejringer af Aarhus i [[Besættelsen af Aarhus i 1849\|1849]] og i [[Besættelsen af ~~Århus~~ i 1864\|1864]]. Krigen i 1864 viste sig på flere måder ligefrem at give Hans Broge en fordel i forhold til sine konkurrenter, der ikke havde de samme gode handelsforbindelser.		Efter sin læretid hos Meulengracht opholdt Hans Broge sig nogle år ved et tysk handelshus i Hamborg efterfulgt af en tid som kommis i Randers. I 1847 vendte Broge tilbage til Aarhus, hvor han etablerede sig som selvstændig købmand i [[Mindegade 8]]. Grundet sine tyske forbindelser gennem sin bror, Henrik, der var købmand i Hamborg, kunne Hans Broge fortsætte sin handelsvirksomhed under de tyske belejringer af Aarhus i [[Besættelsen af Aarhus i 1849\|1849]] og i [[Besættelsen af Aarhus i 1864\|1864]]. Krigen i 1864 viste sig på flere måder ligefrem at give Hans Broge en fordel i forhold til sine konkurrenter, der ikke havde de samme gode handelsforbindelser.

	Hans Broge blev en rig og populær mand. Det ses blandt andet ved, at han i 1864 blev genvalgt til [[Aarhus Borgerrepræsentation]] med hele 205 af de i alt 214 afgivne stemmer. I 1866 var han desuden byens største skatteyder med 790 rigsdaler og 60 skilling.		Hans Broge blev en rig og populær mand. Det ses blandt andet ved, at han i 1864 blev genvalgt til [[Aarhus Borgerrepræsentation]] med hele 205 af de i alt 214 afgivne stemmer. I 1866 var han desuden byens største skatteyder med 790 rigsdaler og 60 skilling.

Phillip Stadsarkivet med 16. nov. 2022, 10:44

2022-11-16T10:44:36Z

← Ældre version		Versionen fra 16. nov. 2022, 12:44
Linje 111:		Linje 111:
	* Amtets overskattekommission 1867		* Amtets overskattekommission 1867
	* Vej- og forskønnelseskomiteen 1867-68		* Vej- og forskønnelseskomiteen 1867-68
	* Komiteen for [[Aarhus ~~Vandforsyning~~\|vandforsyningen]] 1867		* Komiteen for [[Vandforsyningen i Aarhus\|vandforsyningen]] 1867
	* Udvalget for vejvæsenet 1869		* Udvalget for vejvæsenet 1869
	* [[Havneudvalget]] 1869, samt Bestyrelsen for [[Ryombanen\|Århus-Ryomgård Jernbane]] 1875		* [[Havneudvalget]] 1869, samt Bestyrelsen for [[Ryombanen\|Århus-Ryomgård Jernbane]] 1875

Phillip Stadsarkivet: /* Kilder og litteratur */

2022-08-15T11:55:21Z

Kilder og litteratur

← Ældre version		Versionen fra 15. aug. 2022, 13:55
Linje 123:		Linje 123:
	* Kurt Lundskov, Det gamle Aarhus, 2008		* Kurt Lundskov, Det gamle Aarhus, 2008
	* Peter Nilsen, Sejr i stiften – En citatbibliografi, Statsbiblioteket 1989		* Peter Nilsen, Sejr i stiften – En citatbibliografi, Statsbiblioteket 1989
	* Aarhus Byråds forhandlinger 05.05.1881, 26.03.1908		* Aarhus Byråds forhandlinger: 05.05.1881, 26.03.1908, 02.06.1910 (J. Nr. 158-1910).
	* Århus Stiftstidende 23.05.1860, 29.01.1867, 05.01.1968, 24.10.1870, 26.06.1874, 10.10.1874, 09.02.1899, 05.12.1907, 25.03.1908, 26.03.1908, 30.03.1908, 01.04.1908, 01.12.1909, 03.06.1910, 17.10.1910, 06.01.1921		* Århus Stiftstidende 23.05.1860, 29.01.1867, 05.01.1968, 24.10.1870, 26.06.1874, 10.10.1874, 09.02.1899, 05.12.1907, 25.03.1908, 26.03.1908, 30.03.1908, 01.04.1908, 01.12.1909, 03.06.1910, 17.10.1910, 06.01.1921
	* Brevsamling fra Harald Skovby til Carl Ploug i Sejrs Sedler, Aarhus Stadsarkiv		* Brevsamling fra Harald Skovby til Carl Ploug i Sejrs Sedler, Aarhus Stadsarkiv

Phillip Stadsarkivet: /* Hans Broges arv */

2022-08-15T11:54:07Z

Hans Broges arv

← Ældre version		Versionen fra 15. aug. 2022, 13:54
Linje 71:		Linje 71:
	Ganske usædvanligt for en stadigt levende person fik den 78-årige Hans Broge i 1901 opkaldt den nyanlagte vej på [[Frederiksbjerg]] fra [[Skt. Pauls Kirke]] til [[Dalgas Avenue]] efter sig, så den fik navnet [[Hans Broges Gade]].		Ganske usædvanligt for en stadigt levende person fik den 78-årige Hans Broge i 1901 opkaldt den nyanlagte vej på [[Frederiksbjerg]] fra [[Skt. Pauls Kirke]] til [[Dalgas Avenue]] efter sig, så den fik navnet [[Hans Broges Gade]].

	I oktober 1910, to år efter Hans Broges død, blev der af "''Aarhus Borgere og mange gode Mænd rund om i Landet''" rejst en statue af ham ved [[Tietgens Plads]]. Selv da Broge endnu levede var der fra offentligheden forslag om at opstille en statue af den store købmand. Trods den lokale begejstring for Broge var det dog først efter hans død i 1908, at forarbejdet til en egentlig statue blev påbegyndt. Det var [[Aarhus Handelsforening]] særligt fortaler for, da de ved deres årlige generalforsamling i december 1909 indsamlede penge til statuen der allerede på dette tidspunkt var under udarbejdelse. Aarhus Byråd godkendte i juni 1910 ~~opstillingen~~ af ~~statuen~~ ved Tietgens Plads, der skulle omkranses af et kønt lille parklignende anlæg med træbænke. Statuen blev modelleret af billedhuggeren, [[Aksel Christian Henrik Hansen]], bronzearbejdet udført af den københavnske bronzestøber Rasmussen og granitarbejdet af det ligeledes københavnske entreprenør- og stenhuggerfirma Hans & Jørgen Larsen. Selve statuen endte med at blive næsten 5 alen (ca 313 cm) høj, mens soklen blev 4 alen (251 cm) høj. Med placeringen ved Tietgens Plads kunne Hans Broges bronzeskikkelse stå og skue ud over gaden der ni år forinden var blevet opkaldt efter ham.		I oktober 1910, to år efter Hans Broges død, blev der af "''Aarhus Borgere og mange gode Mænd rund om i Landet''" rejst en statue af ham ved [[Tietgens Plads]]. Selv da Broge endnu levede var der fra offentligheden forslag om at opstille en statue af den store købmand. Trods den lokale begejstring for Broge var det dog først efter hans død i 1908, at forarbejdet til en egentlig statue blev påbegyndt. Det var [[Aarhus Handelsforening]] særligt fortaler for, da de ved deres årlige generalforsamling i december 1909 indsamlede penge til statuen der allerede på dette tidspunkt var under udarbejdelse. Aarhus Byråd godkendte i juni 1910 den foreliggende indstilling fra [[Udvalget for Byens Udvidelse og Bebyggelse]] om opstilling af et "''Mindesmærke for Købmand Hans Broge''" ved Tietgens Plads, der skulle omkranses af et kønt lille parklignende anlæg med træbænke. Statuen blev modelleret af billedhuggeren, [[Aksel Christian Henrik Hansen]], bronzearbejdet udført af den københavnske bronzestøber Rasmussen og granitarbejdet af det ligeledes københavnske entreprenør- og stenhuggerfirma Hans & Jørgen Larsen. Selve statuen endte med at blive næsten 5 alen (ca 313 cm) høj, mens soklen blev 4 alen (251 cm) høj. Med placeringen ved Tietgens Plads kunne Hans Broges bronzeskikkelse stå og skue ud over gaden der ni år forinden var blevet opkaldt efter ham.

	Også i [[Brabrand]] kan man i dag se spor efter Hans Broge. Området, som i dag kaldes [[Hans Broges Bakker]], var tidligere hjemsted for Hans Broges sommerbolig. På den tilhørende grund fik han anlagt et stort anlæg, som han i 1901 skænkede kommunen. Området blev efterfølgende benyttet som festplads. Hans Broges villa blev nedrevet i 1987, men til gengæld kan man stadigt finde [[Hans Broges Vej]] i Brabrand.		Også i [[Brabrand]] kan man i dag se spor efter Hans Broge. Området, som i dag kaldes [[Hans Broges Bakker]], var tidligere hjemsted for Hans Broges sommerbolig. På den tilhørende grund fik han anlagt et stort anlæg, som han i 1901 skænkede kommunen. Området blev efterfølgende benyttet som festplads. Hans Broges villa blev nedrevet i 1987, men til gengæld kan man stadigt finde [[Hans Broges Vej]] i Brabrand.

Phillip Stadsarkivet: Tilføjelse og justering af afsnit om Hans Broges statue.

2022-08-15T09:22:34Z

Tilføjelse og justering af afsnit om Hans Broges statue.

← Ældre version		Versionen fra 15. aug. 2022, 11:22
Linje 69:		Linje 69:
	Men Hans Broge blev også hyldet, mens han levede. Allerede i 1860’erne dukkede tilnavnet "Kong Hans" frem, og ved Hans Broges sølvbryllup med hustruen, Inger Kirstine, i oktober 1874 flagede hele byen for parret.		Men Hans Broge blev også hyldet, mens han levede. Allerede i 1860’erne dukkede tilnavnet "Kong Hans" frem, og ved Hans Broges sølvbryllup med hustruen, Inger Kirstine, i oktober 1874 flagede hele byen for parret.

	~~I 1901~~ fik den 78-årige Hans Broge opkaldt den nyanlagte vej på [[Frederiksbjerg]] fra [[Skt. Pauls Kirke]] til [[Dalgas Avenue]] efter sig, så den fik navnet [[Hans Broges Gade]]~~. Det var udsædvanligt at opkalde en gade efter en stadig levende person~~.		Ganske usædvanligt for en stadigt levende person fik den 78-årige Hans Broge i 1901 opkaldt den nyanlagte vej på [[Frederiksbjerg]] fra [[Skt. Pauls Kirke]] til [[Dalgas Avenue]] efter sig, så den fik navnet [[Hans Broges Gade]].

	I 1910, to år efter Hans Broges død, blev en statue af ham ~~udført~~ af billedhuggeren, Aksel Christian Henrik Hansen, og ~~rejst~~ ved [[Tietgens Plads~~]], således at~~ Hans ~~Broge i dag står~~ og ~~skuer~~ ud over ~~sin egen gade~~.		I oktober 1910, to år efter Hans Broges død, blev der af "''Aarhus Borgere og mange gode Mænd rund om i Landet''" rejst en statue af ham ved [[Tietgens Plads]]. Selv da Broge endnu levede var der fra offentligheden forslag om at opstille en statue af den store købmand. Trods den lokale begejstring for Broge var det dog først efter hans død i 1908, at forarbejdet til en egentlig statue blev påbegyndt. Det var [[Aarhus Handelsforening]] særligt fortaler for, da de ved deres årlige generalforsamling i december 1909 indsamlede penge til statuen der allerede på dette tidspunkt var under udarbejdelse. Aarhus Byråd godkendte i juni 1910 opstillingen af statuen ved Tietgens Plads, der skulle omkranses af et kønt lille parklignende anlæg med træbænke. Statuen blev modelleret af billedhuggeren, [[Aksel Christian Henrik Hansen]], bronzearbejdet udført af den københavnske bronzestøber Rasmussen og granitarbejdet af det ligeledes københavnske entreprenør- og stenhuggerfirma Hans & Jørgen Larsen. Selve statuen endte med at blive næsten 5 alen (ca 313 cm) høj, mens soklen blev 4 alen (251 cm) høj. Med placeringen ved Tietgens Plads kunne Hans Broges bronzeskikkelse stå og skue ud over gaden der ni år forinden var blevet opkaldt efter ham.

	Også i [[Brabrand]] kan man i dag se spor efter Hans Broge. Området, som i dag kaldes [[Hans Broges Bakker]], var tidligere hjemsted for Hans Broges sommerbolig. På den tilhørende grund fik han anlagt et stort anlæg, som han i 1901 skænkede kommunen. Området blev efterfølgende benyttet som festplads. Hans Broges villa blev nedrevet i 1987, men til gengæld kan man stadigt finde [[Hans Broges Vej]] i Brabrand.		Også i [[Brabrand]] kan man i dag se spor efter Hans Broge. Området, som i dag kaldes [[Hans Broges Bakker]], var tidligere hjemsted for Hans Broges sommerbolig. På den tilhørende grund fik han anlagt et stort anlæg, som han i 1901 skænkede kommunen. Området blev efterfølgende benyttet som festplads. Hans Broges villa blev nedrevet i 1987, men til gengæld kan man stadigt finde [[Hans Broges Vej]] i Brabrand.
Linje 124:		Linje 124:
	* Peter Nilsen, Sejr i stiften – En citatbibliografi, Statsbiblioteket 1989		* Peter Nilsen, Sejr i stiften – En citatbibliografi, Statsbiblioteket 1989
	* Aarhus Byråds forhandlinger 05.05.1881, 26.03.1908		* Aarhus Byråds forhandlinger 05.05.1881, 26.03.1908
	* Århus Stiftstidende 23.05.1860, 29.01.1867, 05.01.1968, 24.10.1870, 26.06.1874, 10.10.1874, 09.02.1899, 25.03.~~1980~~, 26.03.1908, 30.03.1908, 01.04.1908, 06.01.1921		* Århus Stiftstidende 23.05.1860, 29.01.1867, 05.01.1968, 24.10.1870, 26.06.1874, 10.10.1874, 09.02.1899, 05.12.1907, 25.03.1908, 26.03.1908, 30.03.1908, 01.04.1908, 01.12.1909, 03.06.1910, 17.10.1910, 06.01.1921
	* Brevsamling fra Harald Skovby til Carl Ploug i Sejrs Sedler, Aarhus Stadsarkiv		* Brevsamling fra Harald Skovby til Carl Ploug i Sejrs Sedler, Aarhus Stadsarkiv

JanneMarieBarslev: Text replacement - "Hans Wilhelm Schrøder" to "Hans Wilhelm Schrøder (1810-1888)"

2022-06-13T07:30:00Z

Text replacement - "Hans Wilhelm Schrøder" to "Hans Wilhelm Schrøder (1810-1888)"

← Ældre version		Versionen fra 13. jun. 2022, 09:30
Linje 10:		Linje 10:
	[[Fil:Hans Broge ca 1890.jpg\|350px\|thumb\|right\|Portræt af Hans Broge. Fotograf: Hansen og Weller, ca. 1890, Aarhus Kommunes Biblioteker, Lokalhistorisk Samling.]]		[[Fil:Hans Broge ca 1890.jpg\|350px\|thumb\|right\|Portræt af Hans Broge. Fotograf: Hansen og Weller, ca. 1890, Aarhus Kommunes Biblioteker, Lokalhistorisk Samling.]]

	[[Fil:000202042 l.jpg\|350px\|thumb\|right\|Mindegade 8, også kaldet Hans Broges Gaard. Bygningen blev opført 1849-50 i klassicistisk stil af købmand Hans Broge (1822-1908) med Hans Wilhelm Schrøder (1810-1888) som arkitekt. Fotograf: Ib Nicolajsen, 2015, Aarhus Stadsarkiv.]]		[[Fil:000202042 l.jpg\|350px\|thumb\|right\|Mindegade 8, også kaldet Hans Broges Gaard. Bygningen blev opført 1849-50 i klassicistisk stil af købmand Hans Broge (1822-1908) med Hans Wilhelm Schrøder (1810-1888) (1810-1888) som arkitekt. Fotograf: Ib Nicolajsen, 2015, Aarhus Stadsarkiv.]]

	'''Hans Broge''' var storkøbmand, grundlægger af [[Hans Broge & Co.]], Dannebrogsmand, modtager af ridderkorset og fortjenstmedalje i guld, kommandør af 1. grad, samt medlem af [[Aarhus Borgerrepræsentation]] og senere [[Aarhus Byråd]] i 1857-1869 for [[Det Konservative Folkeparti]].		'''Hans Broge''' var storkøbmand, grundlægger af [[Hans Broge & Co.]], Dannebrogsmand, modtager af ridderkorset og fortjenstmedalje i guld, kommandør af 1. grad, samt medlem af [[Aarhus Borgerrepræsentation]] og senere [[Aarhus Byråd]] i 1857-1869 for [[Det Konservative Folkeparti]].