Hans Astrup Fleischer (1785–1847) - Versionshistorie

Hemik med 26. nov. 2024, 07:14

2024-11-26T07:14:52Z

← Ældre version		Versionen fra 26. nov. 2024, 09:14
Linje 1:		Linje 1:
	'''Hans Astrup Fleischer''' var [[Borgmester i Aarhus\|borgmester]] (1818-1847), [[Byfogeder og politimestre i Aarhus\|byfoged og politimester]] samt justitsråd i Aarhus.		'''Hans Astrup Fleischer''' (født den 27. maj 1785 på Lekvegård i Bergen, Norge, død den 31. maj 1847 i Aarhus) var [[Borgmester i Aarhus\|borgmester]] i perioden 1818-1847, [[Byfogeder og politimestre i Aarhus\|byfoged og politimester]] samt justitsråd i Aarhus.

	~~Født 27. maj 1785 på Lekvegård i Bergen, Norge, død 31. maj 1847 i Aarhus.~~		Gift med [[Cathrine Charlotte Amalie Fleischer (1795-1871)\|Cathrine Charlotte Amalie Fleischer]], født Schiern, i Københavns Vor Frue Kirke i 1818. Parret fik sønnen Herman Reinhold Frederik Fleischer i 1828, og i 1830 kom datteren Johanne Charlotte Aurelia Fleischer til verden.

	Gift med [[Cathrine Charlotte Amalie Fleischer (1795-1871)\|Cathrine Charlotte Amalie Fleischer ~~f. Schiern~~]] i Københavns Vor Frue Kirke i 1818. Parret fik sønnen Herman Reinhold Frederik Fleischer i 1828, og i 1830 kom datteren Johanne Charlotte Aurelia Fleischer til verden.
	I 1845 boede familien i [[Klostergade]].		I 1845 boede familien i [[Klostergade]].

Linje 18:		Linje 16:
	Fleischers stilling som borgmester gjorde ham til en af byens fremtrædende borgere. Dette kommer blandt andet til udtryk ved gennemlæsning af [[Sejrs Sedler]], hvor man kan se, at han har været fadder for adskillige dåbsbørn hvert år.		Fleischers stilling som borgmester gjorde ham til en af byens fremtrædende borgere. Dette kommer blandt andet til udtryk ved gennemlæsning af [[Sejrs Sedler]], hvor man kan se, at han har været fadder for adskillige dåbsbørn hvert år.

	Han var efter alt at dømme en vellidt mand, der var god til sit arbejde. En erindring om ham, der er nedfældet af Rasmus Nielsen i bogen ''Aarhus i 1840'erne'', beskriver ham som ~~følgende~~:		Han var efter alt at dømme en vellidt mand, der var god til sit arbejde. En erindring om ham, der er nedfældet af Rasmus Nielsen i bogen ''Aarhus i 1840'erne'', beskriver ham som følger:
	: ''"Borgmester, Byfoged og Politimester, Justitsraad Fleischer, en djerv og dygtig Nordmand, styrede Aarhus med en passende Blanding af Kraft og Mildhed. Han var en prægtig Skikkelse, anseelig og characteristisk. Man maatte have Respect for ham, og alle Byens Folk hilse ham ærbødigt, naar han viste sig paa Gaden, ens klædt Sommer og Vinter, med bar Hals og flagrende Lokker, bredskuldret og sund."'''		: ''"Borgmester, Byfoged og Politimester, Justitsraad Fleischer, en djerv og dygtig Nordmand, styrede Aarhus med en passende Blanding af Kraft og Mildhed. Han var en prægtig Skikkelse, anseelig og characteristisk. Man maatte have Respect for ham, og alle Byens Folk hilse ham ærbødigt, naar han viste sig paa Gaden, ens klædt Sommer og Vinter, med bar Hals og flagrende Lokker, bredskuldret og sund."'''

	Ud over sine poster i Aarhus var Fleischer også repræsentant ved købstædernes valgdistrikt og havde derfor sæde i den jyske stænderforsamling fra 1836-1841. Han var tilhænger af de liberale og spillede en forholdsvis stor rolle.		Ud over sine poster i Aarhus var Fleischer også repræsentant ved købstædernes valgdistrikt og havde derfor sæde i den jyske stænderforsamling fra 1836-1841. Han var tilhænger af de liberale og spillede en forholdsvis stor rolle.

	Han havde et tæt samarbejde med fuldmægtig [[Jørgen Nielsen (1789-1853)\|Jørgen Nielsen]], som var politiassistent, men alligevel den egentlige leder af byens [[Aarhus Politi\|politi]] og [[Aarhus Brandvæsen\|brandvæsen]] på trods af Fleischers stilling som politimester. På dette tidspunkt var borgmester- og politimesterembedet altid samlet ~~ved~~ én person, men én mand havde tid til at udføre begge stykker arbejde, hvorfor politiassistenten i princippet agerede som politimester. Dermed kunne Fleischer fokusere på sit arbejde som borgmester. De to embeder blev først officielt adskilt i 1848. Herefter blev Jørgen Nielsen byfoged og politimester samt rådmand og ansvarlig for brandvæsenet. Borgmesterposten, som Chr. Hertz fik på dette tidspunkt, mistede dermed disse beføjelser.		Han havde et tæt samarbejde med fuldmægtig [[Jørgen Nielsen (1789-1853)\|Jørgen Nielsen]], som var politiassistent, men alligevel den egentlige leder af byens [[Aarhus Politi\|politi]] og [[Aarhus Brandvæsen\|brandvæsen]] på trods af Fleischers stilling som politimester. På dette tidspunkt var borgmester- og politimesterembedet altid samlet hos én person, men én mand havde tid til at udføre begge stykker arbejde, hvorfor politiassistenten i princippet agerede som politimester. Dermed kunne Fleischer fokusere på sit arbejde som borgmester. De to embeder blev først officielt adskilt i 1848. Herefter blev Jørgen Nielsen byfoged og politimester samt rådmand og ansvarlig for brandvæsenet. Borgmesterposten, som Chr. Hertz fik på dette tidspunkt, mistede dermed disse beføjelser.

	Fleischer var dygtig til sit arbejde og blev i 1820 udnævnt til justitsråd, hvilket var en hædersbevisning. I 1840 blev han ~~Ridder~~ af Dannebrog.		Fleischer var dygtig til sit arbejde og blev i 1820 udnævnt til justitsråd, hvilket var en hædersbevisning. I 1840 blev han ridder af Dannebrog.

	===Død og eftermæle===		===Død og eftermæle===
Linje 31:		Linje 29:
	:''”Vor Stads mangeaarige almeenagtede Borgmester, Byfoged og Stænderdeputeret Justitsraad Hans Aastrup Fleischer, Ridd. af D., er i Eftermiddags, efter længere Tids smerteligt Sygeleie, ved Døden afgaaet, 62 Aar gml."''		:''”Vor Stads mangeaarige almeenagtede Borgmester, Byfoged og Stænderdeputeret Justitsraad Hans Aastrup Fleischer, Ridd. af D., er i Eftermiddags, efter længere Tids smerteligt Sygeleie, ved Døden afgaaet, 62 Aar gml."''

	Ved hans begravelse blev kisten båret af stænderdeputerede og ~~Borgerrepræsentanter~~. Stiftsprovst Dahlerup og ~~Pastor~~ Fønss holdt taler, og avisen berettede, at ''"Under den hele kirkelige Handling affyredes Minutskud, som endmere bidrog til at gjøre denne Sørgehøjtidelighed gribende og alvorsfuld.”''		Ved hans begravelse blev kisten båret af stænderdeputerede og borgerrepræsentanter. Stiftsprovst Dahlerup og pastor Fønss holdt taler, og avisen berettede, at ''"Under den hele kirkelige Handling affyredes Minutskud, som endmere bidrog til at gjøre denne Sørgehøjtidelighed gribende og alvorsfuld.”''

	== Litteratur og kilder ==		== Litteratur og kilder ==
Linje 41:		Linje 39:
	* [http://sejrssedler.appspot.com/oas_lookup?id=000023066 Sejrs Sedler: Dødsannonce og begravelse. 1847]		* [http://sejrssedler.appspot.com/oas_lookup?id=000023066 Sejrs Sedler: Dødsannonce og begravelse. 1847]
	* H. Friis-Petersen, Embeds- og Bestillingsmænd i Århus, 1941		* H. Friis-Petersen, Embeds- og Bestillingsmænd i Århus, 1941


	[[Kategori: Embedsmænd]]		[[Kategori: Embedsmænd]]

MiaGulvadJørgensen med 7. dec. 2023, 08:12

2023-12-07T08:12:10Z

← Ældre version		Versionen fra 7. dec. 2023, 10:12
Linje 1:		Linje 1:
	'''Hans Astrup Fleischer''' var borgmester (1818-1847), byfoged, politimester og justitsråd i Aarhus.		'''Hans Astrup Fleischer''' var [[Borgmester i Aarhus\|borgmester]] (1818-1847), [[Byfogeder og politimestre i Aarhus\|byfoged og politimester]] samt justitsråd i Aarhus.

	Født 27. maj 1785 på Lekvegård i Bergen, Norge, død 31. maj 1847 i Aarhus.		Født 27. maj 1785 på Lekvegård i Bergen, Norge, død 31. maj 1847 i Aarhus.
Linje 7:		Linje 7:

	===Nordmand i Danmark===		===Nordmand i Danmark===
	Hans Astrup Fleischer kom til Danmark for at læse, og i 1802 blev student fra Metropolitanskolen i København. I 1807 tog han juridisk embedseksamen.		Hans Astrup Fleischer kom til Danmark for at læse, og i 1802 blev han student fra Metropolitanskolen i København. I 1807 tog han juridisk embedseksamen.

	Han begyndte som auditør ved hæren i 1810. En auditørs arbejde bestod bl.a. i at være forhørsleder, hvilket betød, at Fleischer kunne bruge sin uddannelse som jurist. Han var en del af flere forskellige regimenter, inden han i 1816 blev overauditør.		Han begyndte som auditør ved hæren i 1810. En auditørs arbejde bestod bl.a. i at være forhørsleder, hvilket betød, at Fleischer kunne bruge sin uddannelse som jurist. Han var en del af flere forskellige regimenter, inden han i 1816 blev overauditør.

MiaGulvadJørgensen med 25. aug. 2022, 08:23

2022-08-25T08:23:05Z

← Ældre version		Versionen fra 25. aug. 2022, 10:23
Linje 6:		Linje 6:
	I 1845 boede familien i [[Klostergade]].		I 1845 boede familien i [[Klostergade]].

			===Nordmand i Danmark===
	Hans Astrup Fleischer kom til Danmark for at læse, og i 1802 blev student fra Metropolitanskolen i København. I 1807 tog han juridisk embedseksamen.		Hans Astrup Fleischer kom til Danmark for at læse, og i 1802 blev student fra Metropolitanskolen i København. I 1807 tog han juridisk embedseksamen.

MiaGulvadJørgensen: /* Borgmester Fleischer */

2022-08-25T08:22:50Z

Borgmester Fleischer

← Ældre version		Versionen fra 25. aug. 2022, 10:22
Linje 26:		Linje 26:
	Fleischer var dygtig til sit arbejde og blev i 1820 udnævnt til justitsråd, hvilket var en hædersbevisning. I 1840 blev han Ridder af Dannebrog.		Fleischer var dygtig til sit arbejde og blev i 1820 udnævnt til justitsråd, hvilket var en hædersbevisning. I 1840 blev han Ridder af Dannebrog.

			===Død og eftermæle===
	Fleischer var borgmester indtil sin død i 1847, og han blev derfor også begravet med alle de æresbevisninger, der tilfaldt ham. I 1847 kunne man læse følgende beskrivelse i Århus Stiftstidende:		Fleischer var borgmester indtil sin død i 1847, og han blev derfor også begravet med alle de æresbevisninger, der tilfaldt ham. I 1847 kunne man læse følgende beskrivelse i Århus Stiftstidende:
	:''”Vor Stads mangeaarige almeenagtede Borgmester, Byfoged og Stænderdeputeret Justitsraad Hans Aastrup Fleischer, Ridd. af D., er i Eftermiddags, efter længere Tids smerteligt Sygeleie, ved Døden afgaaet, 62 Aar gml."''		:''”Vor Stads mangeaarige almeenagtede Borgmester, Byfoged og Stænderdeputeret Justitsraad Hans Aastrup Fleischer, Ridd. af D., er i Eftermiddags, efter længere Tids smerteligt Sygeleie, ved Døden afgaaet, 62 Aar gml."''

MiaGulvadJørgensen med 25. aug. 2022, 08:21

2022-08-25T08:21:38Z

← Ældre version		Versionen fra 25. aug. 2022, 10:21
Linje 22:		Linje 22:
	Ud over sine poster i Aarhus var Fleischer også repræsentant ved købstædernes valgdistrikt og havde derfor sæde i den jyske stænderforsamling fra 1836-1841. Han var tilhænger af de liberale og spillede en forholdsvis stor rolle.		Ud over sine poster i Aarhus var Fleischer også repræsentant ved købstædernes valgdistrikt og havde derfor sæde i den jyske stænderforsamling fra 1836-1841. Han var tilhænger af de liberale og spillede en forholdsvis stor rolle.

	Han havde et tæt samarbejde med fuldmægtig [[Jørgen Nielsen (1789-1853)\|Jørgen Nielsen]], som var politiassistent, men alligevel den egentlige leder af byens [[Aarhus Politi\|politi]] og [[Aarhus Brandvæsen\|brandvæsen]] på trods af Fleischers stilling som politimester. På dette tidspunkt var borgmester- og politimesterembedet altid samlet ved én person, men én mand havde tid til at udføre begge stykker arbejde, hvorfor politiassistenten i princippet agerede som politimester. Dermed kunne Fleischer fokusere på sit arbejde som borgmester. De to embeder blev først officielt adskilt i 1848. Herefter blev Jørgen Nielsen byfoged og politimester samt rådmand og ansvarlig for brandvæsenet. Borgmesterposten mistede dermed disse beføjelser.		Han havde et tæt samarbejde med fuldmægtig [[Jørgen Nielsen (1789-1853)\|Jørgen Nielsen]], som var politiassistent, men alligevel den egentlige leder af byens [[Aarhus Politi\|politi]] og [[Aarhus Brandvæsen\|brandvæsen]] på trods af Fleischers stilling som politimester. På dette tidspunkt var borgmester- og politimesterembedet altid samlet ved én person, men én mand havde tid til at udføre begge stykker arbejde, hvorfor politiassistenten i princippet agerede som politimester. Dermed kunne Fleischer fokusere på sit arbejde som borgmester. De to embeder blev først officielt adskilt i 1848. Herefter blev Jørgen Nielsen byfoged og politimester samt rådmand og ansvarlig for brandvæsenet. Borgmesterposten, som Chr. Hertz fik på dette tidspunkt, mistede dermed disse beføjelser.

	Fleischer var dygtig til sit arbejde og blev i 1820 udnævnt til justitsråd, hvilket var en hædersbevisning. I 1840 blev han Ridder af Dannebrog.		Fleischer var dygtig til sit arbejde og blev i 1820 udnævnt til justitsråd, hvilket var en hædersbevisning. I 1840 blev han Ridder af Dannebrog.

MiaGulvadJørgensen med 25. aug. 2022, 08:19

2022-08-25T08:19:37Z

← Ældre version		Versionen fra 25. aug. 2022, 10:19
Linje 1:		Linje 1:
	~~Borgmester~~ '''Hans Astrup Fleischer'''(~~født 27. maj 1785 på Lekvegård i Bergen, Norge, død 31. maj~~ 1847 ~~i Aarhus~~), ~~var Bormester~~ i Aarhus ~~i perioden 1818-1847~~.		'''Hans Astrup Fleischer''' var borgmester (1818-1847), byfoged, politimester og justitsråd i Aarhus.

	~~Han kom til København~~, ~~hvor han~~ i ~~1802 blev student fra Metropolitanskolen. I 1807 tog han juridisk embedseksamen~~.		Født 27. maj 1785 på Lekvegård i Bergen, Norge, død 31. maj 1847 i Aarhus.

	Fleischer begyndte som auditør ved hæren i 1810. En auditørs arbejde ~~var som~~ forhørsleder, hvilket ~~gjorde~~ at Fleischer kunne bruge sin uddannelse som jurist. Han var en del af flere forskellige regimenter inden han i 1816 blev overauditør.		Gift med [[Cathrine Charlotte Amalie Fleischer (1795-1871)\|Cathrine Charlotte Amalie Fleischer f. Schiern]] i Københavns Vor Frue Kirke i 1818. Parret fik sønnen Herman Reinhold Frederik Fleischer i 1828, og i 1830 kom datteren Johanne Charlotte Aurelia Fleischer til verden.
			I 1845 boede familien i [[Klostergade]].

			Hans Astrup Fleischer kom til Danmark for at læse, og i 1802 blev student fra Metropolitanskolen i København. I 1807 tog han juridisk embedseksamen.

			Han begyndte som auditør ved hæren i 1810. En auditørs arbejde bestod bl.a. i at være forhørsleder, hvilket betød, at Fleischer kunne bruge sin uddannelse som jurist. Han var en del af flere forskellige regimenter, inden han i 1816 blev overauditør.

	=== Borgmester Fleischer ===		=== Borgmester Fleischer ===
	I 1818 ~~blev Fleischer~~ ansat som ~~byfodged~~, auktionsforvalter og [[Borgmester i Aarhus\|borgmester i Aarhus]]. Borgmestertitlen var på dette tidspunkt tildelt af kongen, hvilket ~~gjorde~~ at borgmestrene kunne tjene meget længe. Fleischer havde titlen indtil ~~hans~~ død i 1847~~. Chr.~~ Hertz efterfulgte ham som borgmester.		Hans Astrup Fleischer blev i 1818 ansat som byfoged, auktionsforvalter og [[Borgmester i Aarhus\|borgmester i Aarhus]]. Borgmestertitlen var på dette tidspunkt tildelt af kongen, hvilket betød, at borgmestrene kunne tjene meget længe. Fleischer havde titlen indtil sin død i 1847, hvor [[Christian Peter Hertz (1796-1875)]] efterfulgte ham som borgmester.

			I 1821 bragte [[Århus Stiftstidende]] en årsoversigt over ''”den virksomme og aarvaagne Borgmester”''s bedrifter de sidste år. Der blev det blandt andet nævnt, at han havde arbejdet med [[Fattige i Aarhus\|Arbejds- og Forstørgelsesanstalten]], lygtevæsnet og brolægning, foruden [[Fattigkommissionen]] og hans øvrige arbejde.

	~~I 1821 bragte [[Århus Stiftstidende]]~~ en ~~årsoversigt over ''”den virksomme og aarvaagne Borgmester”''s bedrifter de sidste år~~. ~~Der blev det~~ blandt andet ~~nævnt at han havde arbejdet med~~ [[~~Fattige i Aarhus\|Arbejds- og Forstørgelsesanstalten~~]], ~~lygtevæsnet og brolægning~~, ~~foruden [[Fattigkommissionen]] og hans øvrige arbejde~~.		Fleischers stilling som borgmester gjorde ham til en af byens fremtrædende borgere. Dette kommer blandt andet til udtryk ved gennemlæsning af [[Sejrs Sedler]], hvor man kan se, at han har været fadder for adskillige dåbsbørn hvert år.

	~~Fleischers stilling~~ som ~~borgmester gjorde ham til~~ en af ~~byens fremtrædende borgere~~. ~~Dette kommer blandt andet til udtryk ved gennemlæsning af [[Sejrs Sedler]]~~, ~~hvor man kan se at~~ han ~~har været fadder for adskillige dåbsbørn hvert år~~.		Han var efter alt at dømme en vellidt mand, der var god til sit arbejde. En erindring om ham, der er nedfældet af Rasmus Nielsen i bogen ''Aarhus i 1840'erne'', beskriver ham som følgende:
			: ''"Borgmester, Byfoged og Politimester, Justitsraad Fleischer, en djerv og dygtig Nordmand, styrede Aarhus med en passende Blanding af Kraft og Mildhed. Han var en prægtig Skikkelse, anseelig og characteristisk. Man maatte have Respect for ham, og alle Byens Folk hilse ham ærbødigt, naar han viste sig paa Gaden, ens klædt Sommer og Vinter, med bar Hals og flagrende Lokker, bredskuldret og sund."'''

	Fleischer ~~var~~ repræsentant ved købstædernes valgdistrikt og havde derfor sæde i den jyske stænderforsamling fra 1836-1841. Han var tilhænger af de liberale og spillede en forholdsvis stor rolle.		Ud over sine poster i Aarhus var Fleischer også repræsentant ved købstædernes valgdistrikt og havde derfor sæde i den jyske stænderforsamling fra 1836-1841. Han var tilhænger af de liberale og spillede en forholdsvis stor rolle.

	Han havde et tæt samarbejde med fuldmægtig Jørgen Nielsen, som var den egentlige leder af byens [[Aarhus Politi\|politi]] og [[Aarhus Brandvæsen\|brandvæsen]]~~, selvom~~ borgmester og politimesterembedet først ~~blev~~ adskilt 1848. Herefter blev ~~byfogeden, [[~~Jørgen Nielsen ~~(1789-1853)\|Jørgen Nielsen]], både~~ rådmand~~, politimester~~ og ansvarlig for brandvæsenet.		Han havde et tæt samarbejde med fuldmægtig [[Jørgen Nielsen (1789-1853)\|Jørgen Nielsen]], som var politiassistent, men alligevel den egentlige leder af byens [[Aarhus Politi\|politi]] og [[Aarhus Brandvæsen\|brandvæsen]] på trods af Fleischers stilling som politimester. På dette tidspunkt var borgmester- og politimesterembedet altid samlet ved én person, men én mand havde tid til at udføre begge stykker arbejde, hvorfor politiassistenten i princippet agerede som politimester. Dermed kunne Fleischer fokusere på sit arbejde som borgmester. De to embeder blev først officielt adskilt i 1848. Herefter blev Jørgen Nielsen byfoged og politimester samt rådmand og ansvarlig for brandvæsenet. Borgmesterposten mistede dermed disse beføjelser.

	Fleischer var ~~borgmester indtil hans død i 1847~~ og ~~han~~ blev ~~derfor også begravet med alle de æresbevisninger der tilfaldt ham. I 1847 kunne man læse følgende beskrivelse~~ i ~~Århus Stifstidende:~~		Fleischer var dygtig til sit arbejde og blev i 1820 udnævnt til justitsråd, hvilket var en hædersbevisning. I 1840 blev han Ridder af Dannebrog.
	~~:''”Vor Stads mangeaarige almeenagtede Borgmester, Byfoged og Stænderdeputeret Justitsraad Hans Aastrup Fleischer~~, ~~Ridd~~. af D., er i Eftermiddags, efter længere Tids smerteligt Sygeleie, ved Døden afgaaet, 62 Aar gml. - 7.6. Stads Følge. Kisten bæres af stænderdeputerede og Borgerrepræsentanter. Stiftsprovst Dahlerup og Pastor Fønss talte... Under den hele kirkelige Handling affyredes Minutskud, som endmere bidrog til at gjøre denne Sørgehøjtidelighed gribende og alvorsfuld.~~”''~~

	~~=== Privatliv ===~~		Fleischer var borgmester indtil sin død i 1847, og han blev derfor også begravet med alle de æresbevisninger, der tilfaldt ham. I 1847 kunne man læse følgende beskrivelse i Århus Stiftstidende:
	Fleischer blev ~~gift~~ med ~~[[Cathrine Charlotte Amalie Fleischer (1795-1871)\|Cathrine Charlotte Amalie Fleischer f~~. ~~Schiern]]~~ i ~~Københavns Vor Frue Kirke i 1818. Parret fik sønnen Herman Reinhold Frederik~~ Fleischer ~~i 1828~~. ~~I 1830 kom datteren Johanne Charlotte Aurelia Fleischer til familien~~.		:''”Vor Stads mangeaarige almeenagtede Borgmester, Byfoged og Stænderdeputeret Justitsraad Hans Aastrup Fleischer, Ridd. af D., er i Eftermiddags, efter længere Tids smerteligt Sygeleie, ved Døden afgaaet, 62 Aar gml."''
	~~Familien boede 1845~~ i ~~[[Klostergade]]~~

	~~Fleischer~~ blev ~~i 1820 udnævnt~~ til ~~justitsråd, hvilket var en hædersbevisning. I 1840 blev han Ridder af Dannebrog~~.		Ved hans begravelse blev kisten båret af stænderdeputerede og Borgerrepræsentanter. Stiftsprovst Dahlerup og Pastor Fønss holdt taler, og avisen berettede, at ''"Under den hele kirkelige Handling affyredes Minutskud, som endmere bidrog til at gjøre denne Sørgehøjtidelighed gribende og alvorsfuld.”''

	== ~~Henvisninger~~ ==		== Litteratur og kilder ==
			*Rasmus Nielsen: "Aarhus i 1840-erne", Ny udgave med oplysende noter af Emanuel Sejr, Aarhus byhistoriske Udvalg, Universitetsforlaget i Aarhus, 1959.
			* H. Friis-Petersen, Embeds- og Bestillingsmænd i Århus, 1941
			* Juridisk Stat 1881 - Aarhus. St. Aarb. (1918/132,1928/210,1929/80)
	* [http://da.wikipedia.org/wiki/Hans_Astrup_Fleischer Wikipedia-artikel om Fleischer]		* [http://da.wikipedia.org/wiki/Hans_Astrup_Fleischer Wikipedia-artikel om Fleischer]
	* [http://sejrssedler.appspot.com/oas_lookup?id=000023038 Sejrs Sedler: Fleischers arbejde i 1821]		* [http://sejrssedler.appspot.com/oas_lookup?id=000023038 Sejrs Sedler: Fleischers arbejde i 1821]
	* [http://sejrssedler.appspot.com/oas_lookup?id=000023066 Sejrs Sedler: Dødsannonce og begravelse. 1847]		* [http://sejrssedler.appspot.com/oas_lookup?id=000023066 Sejrs Sedler: Dødsannonce og begravelse. 1847]
	* H. Friis-Petersen, Embeds- og Bestillingsmænd i Århus, 1941		* H. Friis-Petersen, Embeds- og Bestillingsmænd i Århus, 1941
	* Juridisk Stat 1881 - Aarhus.St.Aarb.1918(132,1928/210,1929/80

	[[Kategori: Embedsmænd]]		[[Kategori: Embedsmænd]]
	~~[[Kategori: Det 19. århundrede]]~~

MiaGulvadJørgensen med 10. maj 2022, 12:24

2022-05-10T12:24:40Z

← Ældre version		Versionen fra 10. maj 2022, 14:24
Linje 20:		Linje 20:

	=== Privatliv ===		=== Privatliv ===
	Fleischer blev gift med [[Cathrine Charlotte Amalie Fleischer ~~f. Schiern~~\|Cathrine Charlotte Amalie Schiern]] i Københavns Vor Frue Kirke i 1818. Parret fik sønnen Herman Reinhold Frederik Fleischer i 1828. I 1830 kom datteren Johanne Charlotte Aurelia Fleischer til familien.		Fleischer blev gift med [[Cathrine Charlotte Amalie Fleischer (1795-1871)\|Cathrine Charlotte Amalie Fleischer f. Schiern]] i Københavns Vor Frue Kirke i 1818. Parret fik sønnen Herman Reinhold Frederik Fleischer i 1828. I 1830 kom datteren Johanne Charlotte Aurelia Fleischer til familien.
	Familien boede 1845 i [[Klostergade]]		Familien boede 1845 i [[Klostergade]]

Kioaarhusstadsarkiv1 med 14. apr. 2021, 11:34

2021-04-14T11:34:15Z

← Ældre version		Versionen fra 14. apr. 2021, 13:34
Linje 1:		Linje 1:
	Borgmester '''Hans Astrup Fleischer'''		Borgmester '''Hans Astrup Fleischer'''(født 27. maj 1785 på Lekvegård i Bergen, Norge, død 31. maj 1847 i Aarhus), var Bormester i Aarhus i perioden 1818-1847.

	~~Født~~ 27. maj 1785 på Lekvegård i Bergen, Norge ~~- Død~~ 31. maj 1847 i Aarhus.

	Han kom til København, hvor han i 1802 blev student fra Metropolitanskolen. I 1807 tog han juridisk embedseksamen.		Han kom til København, hvor han i 1802 blev student fra Metropolitanskolen. I 1807 tog han juridisk embedseksamen.
Linje 31:		Linje 29:
	* [http://sejrssedler.appspot.com/oas_lookup?id=000023038 Sejrs Sedler: Fleischers arbejde i 1821]		* [http://sejrssedler.appspot.com/oas_lookup?id=000023038 Sejrs Sedler: Fleischers arbejde i 1821]
	* [http://sejrssedler.appspot.com/oas_lookup?id=000023066 Sejrs Sedler: Dødsannonce og begravelse. 1847]		* [http://sejrssedler.appspot.com/oas_lookup?id=000023066 Sejrs Sedler: Dødsannonce og begravelse. 1847]
			* H. Friis-Petersen, Embeds- og Bestillingsmænd i Århus, 1941
			* Juridisk Stat 1881 - Aarhus.St.Aarb.1918(132,1928/210,1929/80
	[[Kategori: Embedsmænd]]		[[Kategori: Embedsmænd]]
	[[Kategori: Det 19. århundrede]]		[[Kategori: Det 19. århundrede]]

Kurt L: ordret, fødselsdata

2018-08-14T17:18:15Z

ordret, fødselsdata

← Ældre version		Versionen fra 14. aug. 2018, 19:18
Linje 1:		Linje 1:
	Borgmester '''Hans Astrup Fleischer'''~~, 27. maj 1785 – 31. maj 1847.~~		Borgmester '''Hans Astrup Fleischer'''

	~~Fleischer blev født~~ i Bergen. Han kom ~~senere~~ til København, hvor han i 1802 blev student fra Metropolitanskolen. I 1807 tog han juridisk embedseksamen.		Født 27. maj 1785 på Lekvegård i Bergen, Norge - Død 31. maj 1847 i Aarhus.

			Han kom til København, hvor han i 1802 blev student fra Metropolitanskolen. I 1807 tog han juridisk embedseksamen.

	Fleischer begyndte som auditør ved hæren i 1810. En auditørs arbejde var som forhørsleder, hvilket gjorde at Fleischer kunne bruge sin uddannelse som jurist. Han var en del af flere forskellige regimenter inden han i 1816 blev overauditør.		Fleischer begyndte som auditør ved hæren i 1810. En auditørs arbejde var som forhørsleder, hvilket gjorde at Fleischer kunne bruge sin uddannelse som jurist. Han var en del af flere forskellige regimenter inden han i 1816 blev overauditør.
Linje 12:		Linje 14:
	Fleischers stilling som borgmester gjorde ham til en af byens fremtrædende borgere. Dette kommer blandt andet til udtryk ved gennemlæsning af [[Sejrs Sedler]], hvor man kan se at han har været fadder for adskillige dåbsbørn hvert år.		Fleischers stilling som borgmester gjorde ham til en af byens fremtrædende borgere. Dette kommer blandt andet til udtryk ved gennemlæsning af [[Sejrs Sedler]], hvor man kan se at han har været fadder for adskillige dåbsbørn hvert år.

	Fleischer var repræsentant ved ~~købstadernes~~ valgdistrikt og havde derfor sæde i den jyske stænderforsamling fra 1836-1841. Han var tilhænger af de liberale og spillede en forholdsvis stor rolle.		Fleischer var repræsentant ved købstædernes valgdistrikt og havde derfor sæde i den jyske stænderforsamling fra 1836-1841. Han var tilhænger af de liberale og spillede en forholdsvis stor rolle.

	Han havde et tæt samarbejde med fuldmægtig Jørgen Nielsen, som var den egentlige leder af byens [[Aarhus Politi\|politi]] og [[Aarhus Brandvæsen\|brandvæsen]], selvom borgmester og politimesterembedet først blev adskilt 1848. Herefter blev byfogeden, [[Jørgen Nielsen (1789-1853)\|Jørgen Nielsen]], både rådmand, politimester og ansvarlig for brandvæsenet.		Han havde et tæt samarbejde med fuldmægtig Jørgen Nielsen, som var den egentlige leder af byens [[Aarhus Politi\|politi]] og [[Aarhus Brandvæsen\|brandvæsen]], selvom borgmester og politimesterembedet først blev adskilt 1848. Herefter blev byfogeden, [[Jørgen Nielsen (1789-1853)\|Jørgen Nielsen]], både rådmand, politimester og ansvarlig for brandvæsenet.

	Fleischer var borgmester indtil hans død i 1847 og han blev derfor også begravet med alle de æresbevisninger der tilfaldt ham. I 1847 kunne man læse følgende beskrivelse i Århus Stifstidende:		Fleischer var borgmester indtil hans død i 1847 og han blev derfor også begravet med alle de æresbevisninger der tilfaldt ham. I 1847 kunne man læse følgende beskrivelse i Århus Stifstidende:
	:* ''”Vor Stads mangeaarige almeenagtede Borgmester, Byfoged og Stænderdeputeret Justitsraad Hans Aastrup Fleischer, Ridd. af D., er i Eftermiddags, efter længere Tids smerteligt Sygeleie, ved Døden afgaaet, 62 Aar gml. - 7.6. Stads Følge. Kisten bæres af stænderdeputerede og Borgerrepræsentanter. Stiftsprovst Dahlerup og Pastor Fønss talte... Under den hele kirkelige Handling affyredes Minutskud, som endmere bidrog til at gjøre denne Sørgehøjtidelighed gribende og alvorsfuld.”''		:''”Vor Stads mangeaarige almeenagtede Borgmester, Byfoged og Stænderdeputeret Justitsraad Hans Aastrup Fleischer, Ridd. af D., er i Eftermiddags, efter længere Tids smerteligt Sygeleie, ved Døden afgaaet, 62 Aar gml. - 7.6. Stads Følge. Kisten bæres af stænderdeputerede og Borgerrepræsentanter. Stiftsprovst Dahlerup og Pastor Fønss talte... Under den hele kirkelige Handling affyredes Minutskud, som endmere bidrog til at gjøre denne Sørgehøjtidelighed gribende og alvorsfuld.”''

	=== Privatliv ===		=== Privatliv ===
	Fleischer blev gift med [[Cathrine Charlotte Amalie Fleischer f. Schiern\|Cathrine Charlotte Amalie Schiern]] i Københavns Vor Frue Kirke i 1818. Parret fik en sønnen [[Herman Reinhold Frederik Fleischer]] i 1828. I 1830 kom datteren Johanne Charlotte Aurelia Fleischer til familien.		Fleischer blev gift med [[Cathrine Charlotte Amalie Fleischer f. Schiern\|Cathrine Charlotte Amalie Schiern]] i Københavns Vor Frue Kirke i 1818. Parret fik sønnen Herman Reinhold Frederik Fleischer i 1828. I 1830 kom datteren Johanne Charlotte Aurelia Fleischer til familien.
	Familien boede ~~i i~~ 1845 i [[Klostergade]]		Familien boede 1845 i [[Klostergade]]

	Fleischer blev i 1820 udnævnt til ~~justritsråd~~, hvilket var en hædersbevisning. I 1840 blev han Ridder af Dannebrog.		Fleischer blev i 1820 udnævnt til justitsråd, hvilket var en hædersbevisning. I 1840 blev han Ridder af Dannebrog.

	== Henvisninger ==		== Henvisninger ==

Jacob G.: Jacob G. flyttede siden Hans Alstrup Fleischer til Hans Astrup Fleischer (1785–1847)

2018-08-14T13:34:54Z

Jacob G. flyttede siden Hans Alstrup Fleischer til Hans Astrup Fleischer (1785–1847)

← Ældre version		Versionen fra 14. aug. 2018, 15:34
(Ingen forskel)