Hørret - Versionshistorie

JanneMarieBarslev med 24. okt. 2025, 09:22

2025-10-24T09:22:23Z

← Ældre version		Versionen fra 24. okt. 2025, 11:22
Linje 7:		Linje 7:
	\|align=right		\|align=right
	}}</div>		}}</div>
			[[Fil:DSC 7951--Hoerret.jpg\|350px\|thumb\|right\|Hørret Byvej, Hørret. Foto af Ib Nicolajsen, 2018.]]
			'''Hørret''' er en landsby i [[Aarhus Kommune]], som hører under [[Mårslet Sogn]], [[Aarhus Søndre Provsti]] og [[Aarhus Stift]]. I perioden 1842-1970 hørte den til [[Mårslet Kommune\|Mårslet Sognekommune]], hvorefter den blev en del af Aarhus Kommune.

	~~'''~~Hørret~~'''~~ er ~~en landsby i [[Aarhus Kommune]]~~, ~~som hører under [[Mårslet Sogn]], [[Aarhus Søndre Provsti]]~~ og [[~~Aarhus Stift~~]]~~. I perioden 1842-1970 hørte den til~~ [[~~Mårslet Kommune~~\|~~Mårslet Sognekommune~~]], ~~hvorefter den blev en del af Aarhus Kommune~~.		=== Oldtid ===
			Området omkring Hørret har været beboet af mennesker siden istidens slutning for 12.000 år siden, og de tidligere beboere har efterladt sig flere spor efter deres liv og færden – heriblandt dysser, gravrøser og rundhøje, hvoraf flere i dag er fredet, samt flere beskyttede diger. Langt de fleste af de bedst bevarede og fredede oldtidsminder ligger gemt i [[Hørret Skov]] samt skovene omkring [[Moesgård\|Moesgaard]], hvor de gemt under trækronerne har undgået at blive pløjet væk til fordel for landbrugsjord.

	~~== Historie ==~~		I 1473 ses landsbyen omtalt som Hørit, men i en oversigt over de danske landbrug fra 1688 er det det nuværende navn Hørret, der bruges. Dengang kunne sognets hovedby, [[Mårslet]], bryste sig af 14 gårde, mens der i Hørret fandtes 10, samt et enkelt hus.
	[[~~Fil:DSC 7951--Hoerret.jpg\|350px\|thumb\|right\|Hørret Byvej~~, Hørret~~. Foto af Ib Nicolajsen~~, ~~2018~~.]]

	~~Hørret er formentlig opstået~~ omkring år ~~500 f~~. Kr., ~~men~~ der ~~har levet mennesker~~ i ~~sognet siden istidens slutning for 12~~.~~000 år siden. I 1473 hed~~ byen ~~Hørit. Ældste skriftlige kilde om Hørret er markbogen fra 1683~~, hvor ~~alle marker~~ i ~~sognet findes~~. ~~Fra omkring~~ 1700 ~~hørte alle Hørrets gårde under baroniet Vilhelmsborg~~, ~~hvor også Mårslet kirke kom under~~ i ~~1673 indtil den blev selvejende i 1921. Udskiftningen~~ i Hørret ~~fandt sted i 1785~~ og ~~fra~~ midten af 1800-tallet havde bønderne købt deres fæstegårde af baronen ~~for at blive selvejere~~.		Fra omkring 1700 hørte alle Hørrets gårde under baroniet [[Vilhelmsborg]]. Omkring år 1800 var Hørret blevet en ganske betydelig landsby med 17 gårde. Huse spillede derimod stadig en meget ringe rolle - i alt fire, og ingen af dem havde mere jord end selve hustomten. De 17 gårde lå alle placeret langs en snoet landevej, der udgjorde bygaden, og Hørret var dermed en såkaldt vejby. Bygningerne til 12 af dem eksisterede stadig i 1970'erne, de resterende fem gårde blev udflyttet eller opgået i andre ejendomme. Tre af husene lå i østenden af byen ved nordsiden af gaden, hvor der siden er blevet placeret flere småhuse. Mellem 1840 og 1875 udstykkedes en del i de fjernereliggende områder af bymarken, men dette har som normalt ved lignende parcelleringer ikke haft nogen synlig indflydelse på byens bebyggelsesmønster.

			Slut-1700-tallets landboreformer åbnede op for, at landets bønder kunne købe deres fæstegårde og blive selvejere. Ligesom i resten af landet benyttede bønderne i Hørret sig af muligheden, og ved midten af 1800-tallet havde bønderne købt deres fæstegårde af baronen på Vilhelmsborg.

	Hørret var omkring 1800 en ganske betydelig landsby. Den havde 17 gårde. "Huse" spillede derimod en meget ringe rolle - i alt 4, og ingen af dem havde mere jord end selve hustomten. De 17 gårde lå alle ved bygaden. Bygningerne til 12 af dem eksisterede stadig i 1970'erne, de resterende 5 gårde blev udflyttet eller opgået i andre ejendomme. 3 af husene lå i østenden af byen ved nordsiden af gaden, hvor der siden er blevet placeret flere småhuse. Mellem 1840 og 1875 udstykkedes en del i de fjernereliggende områder af bymarken, men dette har som normalt ved lignende parcelleringer ikke haft nogen synlig indflydelse på byens bebyggelsesmønster.

	Generelt har udviklingen været præget af stor stabilitet. I midten af 1960'erne blev parcelhusbebyggelsen Storhøj etableret i den yderste del af Villagårdens mark, men ellers har ændringerne i Hørrets bebyggelsesmønster siden udskiftningen været beskedne. Det mest iøjnefaldende nye træk er det ret betydelige antal huse. De er for en dels vedkommende opført af håndværkere, men de fleste		Generelt har udviklingen været præget af stor stabilitet. I midten af 1960'erne blev parcelhusbebyggelsen Storhøj etableret i den yderste del af Villagårdens mark, men ellers har ændringerne i Hørrets bebyggelsesmønster siden udskiftningen været beskedne. Det mest iøjnefaldende nye træk er det ret betydelige antal huse. De er for en dels vedkommende opført af håndværkere, men de fleste
Linje 22:		Linje 25:

	==== Skoleundervisning i Hørret ====		==== Skoleundervisning i Hørret ====
			På baggrund af den store skolereform anno 1814 kunne Hørrets børn fra 1816 gå i skole i stuen ved en af landsbyens gårdmænd. I 1827 blev der bygget en rigtig skolebygning bekostet af lensbaronen på Vilhelmsborg, [[Ove Christian Ludvig Güldencrone (1795-1863)\|Ove Güldencrone]]. Ud over Hørret kom skolens elever fra [[Langballe]], Vilhelmsborg og Moesgaard, indtil Langballe fik sin egen skole i 1885. I 1903 blev der bygget en ny skole i Hørret. Denne var i funktion frem til 1949, hvor den blev nedlagt grundet et stærkt dalende elevtal. Eleverne blev efterfølgende flyttet til Mårslet Skole.

	Skoleundervisning havde der været siden 1816 i en lejet stue hos en gårdmand til formålet, men i 1827 blev der bygget en skole i Hørret på Hørret Byvej 27, bekostet af Vilhelmsborg. Eleverne kom fra Hørret, Langballe, Vilhelmsborg og Moesgaard, indtil Langballe fik skole i 1885. I 1903 blev der bygget en ny skole i Hørret, som blev nedlagt i 1949, da elevtallet var stærkt dalende, og eleverne blev flyttet til Mårslet Skole.
	[[Fil:DSC 7959--Hoerret.jpg\|350px\|thumb\|right\|Hørret Byvej, Hørret. Fotografi: Ib Nicolajsen, 2018.]]		[[Fil:DSC 7959--Hoerret.jpg\|350px\|thumb\|right\|Hørret Byvej, Hørret. Fotografi: Ib Nicolajsen, 2018.]]

	==== Hørret Elite Mejeri ====		==== Hørret Elite Mejeri ====
	~~Blev i~~ 1915 opført ~~af Johannes Jensen~~ på Hørret Byvej 6. ~~Alle gårde i Hørret leverede mælk til~~ mejeriet, som i ~~starten producerede~~ ost og smør og senere også konsummælk og, i en kort periode~~, ispinde~~. På et tidspunkt overgik bygningerne til garveriet Flach og derefter fulgte forskellige erhverv som skofabrik, kedelfabrik og vaskeri, ~~som lukkede~~ i ~~1988~~.		I 1915 fik Hørret også sit eget mejeri, der blev opført på [[Hørret Byvej]] 6 af Johannes Jensen. Jensen drev mejeriet, som han kaldte Hørret Elite Mejeri, i 10-12 år, hvorefter andre mejerister tog over. Mælken kom fra landsbyens gårde, der omkring oprettelsen talte i alt 160 køer, og her blev produceret ost og smør og senere også konsummælk, ligesom der i en kort periode blev forsøgt med ispindeproduktion. På et tidspunkt overgik bygningerne til garveriet Flach og derefter fulgte forskellige erhverv som skofabrik, kedelfabrik og vaskeri.

			===Hørret i nyere tid===
			I tiden omkring 2. verdenskrig opførtes/fornyedes en del landbrugsbygninger i byen, ligesom mejeriet fik en større tilbygning. Generelt har byudviklingen i Hørret dog over de sidste par hundrede år været præget af stor stabilitet. I midten af 1960'erne blev parcelhusbebyggelsen Storhøj etableret på en mark nordøst for Hørret, men den oprindelige landsbystruktur i Hørret har ikke oplevet store ændringer. Det mest iøjnefaldende nye træk er antallet af huse versus gårde. Nogle af de ”nye” huse blev opført af håndværkere, men de fleste er i deres oprindelse aftægtshuse til gårdene. Fra midten af 1900-tallet blev Hørret i stigende grad indtaget af byboer, der søgte ud på landet.

	== Landsbybeskrivelse i Kommuneatlas, 1997 ==		== Landsbybeskrivelse i Kommuneatlas, 1997 ==

Phillip Stadsarkivet med 26. sep. 2022, 10:12

2022-09-26T10:12:15Z

← Ældre version		Versionen fra 26. sep. 2022, 12:12
Linje 22:		Linje 22:

	==== Skoleundervisning i Hørret ====		==== Skoleundervisning i Hørret ====
	~~[[Fil:DSC 7959--Hoerret.jpg\|350px\|thumb\|left\|Hørret Byvej, Hørret. Fotografi: Ib Nicolajsen, 2018.]]~~

	Skoleundervisning havde der været siden 1816 i en lejet stue hos en gårdmand til formålet, men i 1827 blev der bygget en skole i Hørret på Hørret Byvej 27, bekostet af Vilhelmsborg. Eleverne kom fra Hørret, Langballe, Vilhelmsborg og Moesgaard, indtil Langballe fik skole i 1885. I 1903 blev der bygget en ny skole i Hørret, som blev nedlagt i 1949, da elevtallet var stærkt dalende, og eleverne blev flyttet til Mårslet Skole.		Skoleundervisning havde der været siden 1816 i en lejet stue hos en gårdmand til formålet, men i 1827 blev der bygget en skole i Hørret på Hørret Byvej 27, bekostet af Vilhelmsborg. Eleverne kom fra Hørret, Langballe, Vilhelmsborg og Moesgaard, indtil Langballe fik skole i 1885. I 1903 blev der bygget en ny skole i Hørret, som blev nedlagt i 1949, da elevtallet var stærkt dalende, og eleverne blev flyttet til Mårslet Skole.
			[[Fil:DSC 7959--Hoerret.jpg\|350px\|thumb\|right\|Hørret Byvej, Hørret. Fotografi: Ib Nicolajsen, 2018.]]
	==== Hørret Elite Mejeri ====		==== Hørret Elite Mejeri ====
	Blev i 1915 opført af Johannes Jensen på Hørret Byvej 6. Alle gårde i Hørret leverede mælk til mejeriet, som i starten producerede ost og smør og senere også konsummælk og, i en kort periode, ispinde. På et tidspunkt overgik bygningerne til garveriet Flach og derefter fulgte forskellige erhverv som skofabrik, kedelfabrik og vaskeri, som lukkede i 1988.		Blev i 1915 opført af Johannes Jensen på Hørret Byvej 6. Alle gårde i Hørret leverede mælk til mejeriet, som i starten producerede ost og smør og senere også konsummælk og, i en kort periode, ispinde. På et tidspunkt overgik bygningerne til garveriet Flach og derefter fulgte forskellige erhverv som skofabrik, kedelfabrik og vaskeri, som lukkede i 1988.

			== Landsbybeskrivelse i Kommuneatlas, 1997 ==

			''Følgende beskrivelse er citeret fra [[Århus Kommuneatlas]].''

			Hørret har en smuk landskabelig placering i en lille lavning på sydsiden af Holme Bjerge. Terrænet i byen falder mod Bybækken, der ligger i den østlige del af byen.

			Hørret kendes tilbage til 1473, hvor byen benævnes som Hørit. Landsbyen kan karakteriseres som en slynget vejby, og den ældre gårdbebyggelse lå primært langs sydsiden af den slyngede Hørretvej.

			Af de 17 gårde, der lå i byen omkring 1800, har 12 bevaret deres placeringer, og det store antal gårde præger endnu oplevelsen af byen, der er uden nyere byudviklingsområder.

			Landsbyen er karakteriseret af det varierede bebyggelsesforløb langs Hørret Byvej, der har et slynget forløb ned mod den lille bybæk i den østlige ende af byen. Langs sydsiden af Hørret Byvej er et særdeles flot forløb af ældre gårde, der sammen med husbebyggelsen og skråningerne langs vejens nordside danner et tæt forløb med store rumlige kvaliteter. Hovedparten af de gamle gårde er helstøbte, firelængede anlæg, der ligger med store udlænger i henholdsvis kampesten og bindingsværk tæt ud til den slyngede vej. Store træer er med til at fortætte bygaden. Enkelte velbevarede småhuse fra tiden omkring 1900 står som velholdte og velbevarede eksempler på periodens byggeskik.

			Det oplevelsesrige vejforløb og det store antal velbevarede gårdanlæg i byen danner en værdifuld helhed.

	== Beskrivelse i landsbymiljørapporten 1974 ==		== Beskrivelse i landsbymiljørapporten 1974 ==
	Følgende beskrivelse er citeret fra rapporten [[Landsbymiljø i Århus Kommune 1974]].		''Følgende beskrivelse er citeret fra rapporten [[Landsbymiljø i Århus Kommune 1974]].''

	==== Klassificering: ====		==== Klassificering: ====
Linje 76:		Linje 89:
	* Hørrets historie: http://maarsletegnsarkiv.dk/haefter/Hefte%2025.htm		* Hørrets historie: http://maarsletegnsarkiv.dk/haefter/Hefte%2025.htm
	* Historisk Samfund for Århus Stift: http://www.historisk-samfund-aarhus.dk/artikler/		* Historisk Samfund for Århus Stift: http://www.historisk-samfund-aarhus.dk/artikler/
			* Kommuneatlas Århus 1. Byens og landsbyernes bevaringsværdier. 1997.

	[[Kategori: Byer & bydele]]		[[Kategori: Byer & bydele]]

Laura B. med 28. okt. 2021, 10:40

2021-10-28T10:40:21Z

← Ældre version		Versionen fra 28. okt. 2021, 12:40
Linje 1:		Linje 1:
			<div class="tright">{{#display_map:
			56.08313315918454, 10.177779519796543~[[Hørret]];
			\|width=378
			\|height=200
			\|zoom=14
			\|center56.08313315918454, 10.177779519796543
			\|align=right
			}}</div>

	'''Hørret''' er en landsby i [[Aarhus Kommune]], som hører under [[Mårslet Sogn]], [[Aarhus Søndre Provsti]] og [[Aarhus Stift]]. I perioden 1842-1970 hørte den til [[Mårslet Kommune\|Mårslet Sognekommune]], hvorefter den blev en del af Aarhus Kommune.		'''Hørret''' er en landsby i [[Aarhus Kommune]], som hører under [[Mårslet Sogn]], [[Aarhus Søndre Provsti]] og [[Aarhus Stift]]. I perioden 1842-1970 hørte den til [[Mårslet Kommune\|Mårslet Sognekommune]], hvorefter den blev en del af Aarhus Kommune.

Laura B.: /* Hørret på AarhusArkivet */

2021-10-28T10:38:58Z

Hørret på AarhusArkivet

← Ældre version		Versionen fra 28. okt. 2021, 12:38
Linje 59:		Linje 59:

	== Hørret på AarhusArkivet ==		== Hørret på AarhusArkivet ==
	{{Aarhusarkivet\|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?q=H%C3%B8rret]}}		{{Aarhusarkivet\|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?q=H%C3%B8rret Hørret]}}

	== Litteratur og kilder: ==		== Litteratur og kilder: ==

Laura B. med 26. okt. 2021, 09:06

2021-10-26T09:06:35Z

← Ældre version		Versionen fra 26. okt. 2021, 11:06
Linje 1:		Linje 1:
	~~Landsby~~ i [[Aarhus Kommune]], hører under [[Mårslet Sogn]].		'''Hørret''' er en landsby i [[Aarhus Kommune]], som hører under [[Mårslet Sogn]], [[Aarhus Søndre Provsti]] og [[Aarhus Stift]]. I perioden 1842-1970 hørte den til [[Mårslet Kommune\|Mårslet Sognekommune]], hvorefter den blev en del af Aarhus Kommune.

	== Historie ==		== Historie ==

URIllum: Tilføjer AarhusArkivet + kategori.

2021-04-26T10:11:12Z

Tilføjer AarhusArkivet + kategori.

← Ældre version		Versionen fra 26. apr. 2021, 12:11
Linje 2:		Linje 2:

	== Historie ==		== Historie ==

	[[Fil:DSC 7951--Hoerret.jpg\|350px\|thumb\|right\|Hørret Byvej, Hørret. Foto af Ib Nicolajsen, 2018.]]		[[Fil:DSC 7951--Hoerret.jpg\|350px\|thumb\|right\|Hørret Byvej, Hørret. Foto af Ib Nicolajsen, 2018.]]


	Hørret er formentlig opstået omkring år 500 f. Kr., men der har levet mennesker i sognet siden istidens slutning for 12.000 år siden. I 1473 hed byen Hørit. Ældste skriftlige kilde om Hørret er markbogen fra 1683, hvor alle marker i sognet findes. Fra omkring 1700 hørte alle Hørrets gårde under baroniet Vilhelmsborg, hvor også Mårslet kirke kom under i 1673 indtil den blev selvejende i 1921. Udskiftningen i Hørret fandt sted i 1785 og fra midten af 1800-tallet havde bønderne købt deres fæstegårde af baronen for at blive selvejere.		Hørret er formentlig opstået omkring år 500 f. Kr., men der har levet mennesker i sognet siden istidens slutning for 12.000 år siden. I 1473 hed byen Hørit. Ældste skriftlige kilde om Hørret er markbogen fra 1683, hvor alle marker i sognet findes. Fra omkring 1700 hørte alle Hørrets gårde under baroniet Vilhelmsborg, hvor også Mårslet kirke kom under i 1673 indtil den blev selvejende i 1921. Udskiftningen i Hørret fandt sted i 1785 og fra midten af 1800-tallet havde bønderne købt deres fæstegårde af baronen for at blive selvejere.
Linje 15:		Linje 13:

	==== Skoleundervisning i Hørret ====		==== Skoleundervisning i Hørret ====

	[[Fil:DSC 7959--Hoerret.jpg\|350px\|thumb\|left\|Hørret Byvej, Hørret. Fotografi: Ib Nicolajsen, 2018.]]		[[Fil:DSC 7959--Hoerret.jpg\|350px\|thumb\|left\|Hørret Byvej, Hørret. Fotografi: Ib Nicolajsen, 2018.]]


	Skoleundervisning havde der været siden 1816 i en lejet stue hos en gårdmand til formålet, men i 1827 blev der bygget en skole i Hørret på Hørret Byvej 27, bekostet af Vilhelmsborg. Eleverne kom fra Hørret, Langballe, Vilhelmsborg og Moesgaard, indtil Langballe fik skole i 1885. I 1903 blev der bygget en ny skole i Hørret, som blev nedlagt i 1949, da elevtallet var stærkt dalende, og eleverne blev flyttet til Mårslet Skole.		Skoleundervisning havde der været siden 1816 i en lejet stue hos en gårdmand til formålet, men i 1827 blev der bygget en skole i Hørret på Hørret Byvej 27, bekostet af Vilhelmsborg. Eleverne kom fra Hørret, Langballe, Vilhelmsborg og Moesgaard, indtil Langballe fik skole i 1885. I 1903 blev der bygget en ny skole i Hørret, som blev nedlagt i 1949, da elevtallet var stærkt dalende, og eleverne blev flyttet til Mårslet Skole.
Linje 25:		Linje 21:

	== Beskrivelse i landsbymiljørapporten 1974 ==		== Beskrivelse i landsbymiljørapporten 1974 ==

	Følgende beskrivelse er citeret fra rapporten [[Landsbymiljø i Århus Kommune 1974]].		Følgende beskrivelse er citeret fra rapporten [[Landsbymiljø i Århus Kommune 1974]].

Linje 32:		Linje 27:

	[[Fil:Hørret.jpg\|thumb\|right\|350px\|Højballevej 11, den østlige udlænge set fra vest fra gårdspladsen. Fotograf: Torben Pallesen Jensen, 1974.]]		[[Fil:Hørret.jpg\|thumb\|right\|350px\|Højballevej 11, den østlige udlænge set fra vest fra gårdspladsen. Fotograf: Torben Pallesen Jensen, 1974.]]


	==== Geografi og bevoksning: ====		==== Geografi og bevoksning: ====
Linje 63:		Linje 57:

	Mappe i materialesamlingen Landsbymiljø i Århus Kommune 1974, Aarhus Stadsarkiv.		Mappe i materialesamlingen Landsbymiljø i Århus Kommune 1974, Aarhus Stadsarkiv.

			== Hørret på AarhusArkivet ==
			{{Aarhusarkivet\|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?q=H%C3%B8rret]}}

	== Litteratur og kilder: ==		== Litteratur og kilder: ==
	Landsbymiljø i Århus Kommune 1974. Geografisk Institut, Aarhus Universitet.		* Landsbymiljø i Århus Kommune 1974. Geografisk Institut, Aarhus Universitet.
			* Mappe i materialesamlingen Landsbymiljø i Århus Kommune 1974, Aarhus Stadsarkiv.
	Mappe i materialesamlingen Landsbymiljø i Århus Kommune 1974, Aarhus Stadsarkiv.		* Hans Møller, udgivet af Mårslet Sogns Lokalhistoriske Forening: Mårslet...her hvor vi bor.
			* Hørrets historie: http://maarsletegnsarkiv.dk/haefter/Hefte%2025.htm
	Hans Møller, udgivet af Mårslet Sogns Lokalhistoriske Forening: Mårslet...her hvor vi bor.		* Historisk Samfund for Århus Stift: http://www.historisk-samfund-aarhus.dk/artikler/

	Hørrets historie: http://maarsletegnsarkiv.dk/haefter/Hefte%2025.htm

	~~Historisk Samfund for Århus Stift~~: ~~http://www.historisk-samfund-aarhus.dk/artikler/~~		[[Kategori: Byer & bydele]]

Jja: /* Vejnet: */

2019-12-11T08:02:45Z

Vejnet:

← Ældre version		Versionen fra 11. dec. 2019, 10:02
Linje 45:		Linje 45:

	==== Vejnet: ====		==== Vejnet: ====
	De trafikale forhold er begrænset til de to ~~oven for~~ nævnte biveje, hvoraf Hørretvej er den stærkest befærdede med en del gennemgående trafik. Det interne vejnets form er ugrenet og slynget. Det slyngede forløb øger den miljømæssige værdi. Vejbelægningen er hovedsagelig asfalt og fortove eksisterer ikke.		De trafikale forhold er begrænset til de to ovenfor nævnte biveje, hvoraf Hørretvej er den stærkest befærdede med en del gennemgående trafik. Det interne vejnets form er ugrenet og slynget. Det slyngede forløb øger den miljømæssige værdi. Vejbelægningen er hovedsagelig asfalt og fortove eksisterer ikke.

	{\| class="wikitable"		{\| class="wikitable"
Linje 62:		Linje 62:
	Kilde: Landsbymiljø i Århus Kommune 1974. Geografisk Institut, Aarhus Universitet.		Kilde: Landsbymiljø i Århus Kommune 1974. Geografisk Institut, Aarhus Universitet.

	Mappe i materialesamlingen Landsbymiljø i Århus Kommune 1974, Aarhus Stadsarkiv.		Mappe i materialesamlingen Landsbymiljø i Århus Kommune 1974, Aarhus Stadsarkiv.


	== Litteratur og kilder: ==		== Litteratur og kilder: ==

Jja: /* Bygninger og erhverv: */

2019-12-11T08:02:13Z

Bygninger og erhverv:

← Ældre version		Versionen fra 11. dec. 2019, 10:02
Linje 42:		Linje 42:
	Bebyggelsen er en sammenhængende enhed orienteret i sydvest-nordøstlig retning omkring [[Hørretvej]] (efter åbningen af omfartsvejen Hørret Byvej) og sidegrenen [[Højballevej]]. Sidstnævntes nordside domineres af åben mark, i øvrigt er begge vejsider bebygget. Gårde og huse er blandet mellem hinanden, dog således at der er tendens til, at gårdene ligger ved sydsiden af bygaden og husene ved nordsiden.		Bebyggelsen er en sammenhængende enhed orienteret i sydvest-nordøstlig retning omkring [[Hørretvej]] (efter åbningen af omfartsvejen Hørret Byvej) og sidegrenen [[Højballevej]]. Sidstnævntes nordside domineres af åben mark, i øvrigt er begge vejsider bebygget. Gårde og huse er blandet mellem hinanden, dog således at der er tendens til, at gårdene ligger ved sydsiden af bygaden og husene ved nordsiden.

	12 af ejendommene var i 1974 landbrug, af hvilke et af stuehusene blev anvendt som arkitekttegnestue, 3 ~~kombineret~~ beboelse og servicevirksomhed (vaskeri, kolonialhandel og turistbuskørsel), og hertil kom en enkelt industrivirksomhed (Jysk Luft-Teknik (det nedlagte mejeri)). Målt efter antal arbejdspladser er landbrug ~~vigtigste~~ erhverv, og byens agrare udseende er så nogenlunde intakt.		12 af ejendommene var i 1974 landbrug, af hvilke et af stuehusene blev anvendt som arkitekttegnestue, 3 kombinerede beboelse og servicevirksomhed (vaskeri, kolonialhandel og turistbuskørsel), og hertil kom en enkelt industrivirksomhed (Jysk Luft-Teknik (det nedlagte mejeri)). Målt efter antal arbejdspladser er landbrug vigtigste erhverv, og byens agrare udseende er så nogenlunde intakt.

	==== Vejnet: ====		==== Vejnet: ====

Jja: /* Geografi og bevoksning: */

2019-12-11T07:59:50Z

Geografi og bevoksning:

← Ældre version		Versionen fra 11. dec. 2019, 09:59
Linje 37:		Linje 37:
	Landsbyen ligger på overgangen mellem sydskråningen af [[Holme Bjerge]] og den dybe smeltevandsdal, hvori [[Kapelbæk]] løber østpå mod [[Giber Å]]. Beliggenheden giver fine udsigter fra landsbyen mod syd over dalen og mod øst mod [[Hørret Skov]] og mod landsbyen fra vejen mellem [[Langballe]] og [[Mårslet]]. Også internt præges Hørret af niveauforskelle, hvad der bidrager til at give den karakter. Generelt skråner terrænet sydover, og nordsiden af bygaden fornemmes tydeligt som højtliggende.		Landsbyen ligger på overgangen mellem sydskråningen af [[Holme Bjerge]] og den dybe smeltevandsdal, hvori [[Kapelbæk]] løber østpå mod [[Giber Å]]. Beliggenheden giver fine udsigter fra landsbyen mod syd over dalen og mod øst mod [[Hørret Skov]] og mod landsbyen fra vejen mellem [[Langballe]] og [[Mårslet]]. Også internt præges Hørret af niveauforskelle, hvad der bidrager til at give den karakter. Generelt skråner terrænet sydover, og nordsiden af bygaden fornemmes tydeligt som højtliggende.

	Helhedsvurderingen af beplantningen må betegnes som stærk fremtrædende, hvor især mange store og velholdte træer er en positiv ting. En fin og velholdt træallé bør også nævnes i forbindelse med gårdkomplekset ~~hørretvej~~ 101. En lille branddam har ikke nogen betydning for landsbyens miljø.		Helhedsvurderingen af beplantningen må betegnes som stærk fremtrædende, hvor især mange store og velholdte træer er en positiv ting. En fin og velholdt træallé bør også nævnes i forbindelse med gårdkomplekset Hørretvej 101. En lille branddam har ikke nogen betydning for landsbyens miljø.

	==== Bygninger og erhverv: ====		==== Bygninger og erhverv: ====

Jja: /* Skoleundervisning i Hørret */

2019-12-11T07:57:28Z

Skoleundervisning i Hørret

← Ældre version		Versionen fra 11. dec. 2019, 09:57
Linje 19:		Linje 19:


	Skoleundervisning havde der været siden 1816 i en lejet stue hos en gårdmand til formålet, men i 1827 blev der bygget en skole i Hørret på Hørret Byvej 27, bekostet af Vilhelmsborg. Eleverne kom fra Hørret, Langballe, Vilhelmsborg og Moesgaard, indtil Langballe fik skole i 1885. I 1903 blev bygget ny skole i Hørret, ~~den~~ blev nedlagt i 1949, da elevtallet var stærkt dalende, og eleverne blev flyttet til Mårslet Skole.		Skoleundervisning havde der været siden 1816 i en lejet stue hos en gårdmand til formålet, men i 1827 blev der bygget en skole i Hørret på Hørret Byvej 27, bekostet af Vilhelmsborg. Eleverne kom fra Hørret, Langballe, Vilhelmsborg og Moesgaard, indtil Langballe fik skole i 1885. I 1903 blev der bygget en ny skole i Hørret, som blev nedlagt i 1949, da elevtallet var stærkt dalende, og eleverne blev flyttet til Mårslet Skole.

	==== Hørret Elite Mejeri ====		==== Hørret Elite Mejeri ====