Hønemor - Versionshistorie

Hemik med 5. feb. 2026, 09:55

2026-02-05T09:55:31Z

MiaGulvadJørgensen: Text replacement - "Thorkild Simonsen" to "Thorkild Simonsen (1926-2022)"

2022-09-05T12:28:58Z

Text replacement - "Thorkild Simonsen" to "Thorkild Simonsen (1926-2022)"

← Ældre version		Versionen fra 5. sep. 2022, 14:28
Linje 10:		Linje 10:
	[[Fil:000254672.jpg\|350px\|thumb\|right\|Nærbilleder af skulpturen "Hønemor", der er opstillet i Frederiksgade ud for nummer 55. Udført af Aage Bruun Jespersen og opstillet 1984. Fotograf: Ib Nicolajsen, 2005, Aarhus Stadsarkiv.]]		[[Fil:000254672.jpg\|350px\|thumb\|right\|Nærbilleder af skulpturen "Hønemor", der er opstillet i Frederiksgade ud for nummer 55. Udført af Aage Bruun Jespersen og opstillet 1984. Fotograf: Ib Nicolajsen, 2005, Aarhus Stadsarkiv.]]

	'''Hønemor''' er en bronzeskulptur i [[Frederiksgade]] ved [[Østergade\|Østergadekrydset]] udført af billedhugger [[Aage Bruun Jespersen (1929-2001)]]. Skulpturen forestiller en bondekone med en høne i hænderne på vej til marked og vidner om Frederiksgades betydning som handelsgade gennem tiderne og nu som gågade. Skulpturen er en gave til byen fra købmand [[Arne Raahauge (1932-2010)]] i anledning af hans 25-års forretningsjubilæum i Frederiksgade den 3. marts 1984. Skulpturen blev afsløret af daværende borgmester i Aarhus [[Thorkild Simonsen (1926-)~~\|Thorkild Simonsen~~]] den 13. oktober samme år.		'''Hønemor''' er en bronzeskulptur i [[Frederiksgade]] ved [[Østergade\|Østergadekrydset]] udført af billedhugger [[Aage Bruun Jespersen (1929-2001)]]. Skulpturen forestiller en bondekone med en høne i hænderne på vej til marked og vidner om Frederiksgades betydning som handelsgade gennem tiderne og nu som gågade. Skulpturen er en gave til byen fra købmand [[Arne Raahauge (1932-2010)]] i anledning af hans 25-års forretningsjubilæum i Frederiksgade den 3. marts 1984. Skulpturen blev afsløret af daværende borgmester i Aarhus [[Thorkild Simonsen (1926-2022)]] den 13. oktober samme år.

	Arne Raahauges forretning, der hed [[Raahauge]] efter stifteren, var ved 25-års jubilæet betegnet som en herreekviperingsforretning – altså en herretøjsbutik. Forretningen nåede at holde 50-årsjubilæum i 2009, hvor den tro mod sine rødder hovedsageligt henvendte sig til et voksent klientel. Raahauge måtte dog lukke senere samme år, hvilket den daværende indehaver, [[Torben Sørensen]], blandt andet tilskrev, at afspærringer og vejarbejde i stigende grad havde gjort Frederiksgade til en blindtarm. "Det spiller også ind, at kundestrømmen har flyttet sig. [[Bruuns Galleri]] har helt sikkert været med til at gøre Frederiksgade mere stille," udtalte han til [[Aarhus Stiftstidende]].		Arne Raahauges forretning, der hed [[Raahauge]] efter stifteren, var ved 25-års jubilæet betegnet som en herreekviperingsforretning – altså en herretøjsbutik. Forretningen nåede at holde 50-årsjubilæum i 2009, hvor den tro mod sine rødder hovedsageligt henvendte sig til et voksent klientel. Raahauge måtte dog lukke senere samme år, hvilket den daværende indehaver, [[Torben Sørensen]], blandt andet tilskrev, at afspærringer og vejarbejde i stigende grad havde gjort Frederiksgade til en blindtarm. "Det spiller også ind, at kundestrømmen har flyttet sig. [[Bruuns Galleri]] har helt sikkert været med til at gøre Frederiksgade mere stille," udtalte han til [[Aarhus Stiftstidende]].

MiaGulvadJørgensen med 31. jan. 2022, 08:18

2022-01-31T08:18:28Z

← Ældre version		Versionen fra 31. jan. 2022, 10:18
Linje 10:		Linje 10:
	[[Fil:000254672.jpg\|350px\|thumb\|right\|Nærbilleder af skulpturen "Hønemor", der er opstillet i Frederiksgade ud for nummer 55. Udført af Aage Bruun Jespersen og opstillet 1984. Fotograf: Ib Nicolajsen, 2005, Aarhus Stadsarkiv.]]		[[Fil:000254672.jpg\|350px\|thumb\|right\|Nærbilleder af skulpturen "Hønemor", der er opstillet i Frederiksgade ud for nummer 55. Udført af Aage Bruun Jespersen og opstillet 1984. Fotograf: Ib Nicolajsen, 2005, Aarhus Stadsarkiv.]]

	'''Hønemor''' er en bronzeskulptur i [[Frederiksgade]] ved [[Østergade\|Østergadekrydset]] udført af billedhugger [[Aage Bruun Jespersen (1929-2001)]]. Skulpturen forestiller en bondekone med en høne i hænderne på vej til marked og vidner om Frederiksgades betydning som handelsgade gennem tiderne og nu som gågade. Skulpturen er en gave til byen fra købmand [[Arne Raahauge]] i anledning af hans 25-års forretningsjubilæum i Frederiksgade den 3. marts 1984. Skulpturen blev afsløret af daværende borgmester i Aarhus [[Thorkild Simonsen (1926-)\|Thorkild Simonsen]] den 13. oktober samme år.		'''Hønemor''' er en bronzeskulptur i [[Frederiksgade]] ved [[Østergade\|Østergadekrydset]] udført af billedhugger [[Aage Bruun Jespersen (1929-2001)]]. Skulpturen forestiller en bondekone med en høne i hænderne på vej til marked og vidner om Frederiksgades betydning som handelsgade gennem tiderne og nu som gågade. Skulpturen er en gave til byen fra købmand [[Arne Raahauge (1932-2010)]] i anledning af hans 25-års forretningsjubilæum i Frederiksgade den 3. marts 1984. Skulpturen blev afsløret af daværende borgmester i Aarhus [[Thorkild Simonsen (1926-)\|Thorkild Simonsen]] den 13. oktober samme år.

	Arne Raahauges forretning, der hed [[Raahauge]] efter stifteren, var ved 25-års jubilæet betegnet som en herreekviperingsforretning – altså en herretøjsbutik. Forretningen nåede at holde 50-årsjubilæum i 2009, hvor den tro mod sine rødder hovedsageligt henvendte sig til et voksent klientel. Raahauge måtte dog lukke senere samme år, hvilket den daværende indehaver, [[Torben Sørensen]], blandt andet tilskrev, at afspærringer og vejarbejde i stigende grad havde gjort Frederiksgade til en blindtarm. "Det spiller også ind, at kundestrømmen har flyttet sig. [[Bruuns Galleri]] har helt sikkert været med til at gøre Frederiksgade mere stille," udtalte han til [[Aarhus Stiftstidende]].		Arne Raahauges forretning, der hed [[Raahauge]] efter stifteren, var ved 25-års jubilæet betegnet som en herreekviperingsforretning – altså en herretøjsbutik. Forretningen nåede at holde 50-årsjubilæum i 2009, hvor den tro mod sine rødder hovedsageligt henvendte sig til et voksent klientel. Raahauge måtte dog lukke senere samme år, hvilket den daværende indehaver, [[Torben Sørensen]], blandt andet tilskrev, at afspærringer og vejarbejde i stigende grad havde gjort Frederiksgade til en blindtarm. "Det spiller også ind, at kundestrømmen har flyttet sig. [[Bruuns Galleri]] har helt sikkert været med til at gøre Frederiksgade mere stille," udtalte han til [[Aarhus Stiftstidende]].

MiaGulvadJørgensen med 2. nov. 2021, 11:35

2021-11-02T11:35:23Z

← Ældre version		Versionen fra 2. nov. 2021, 13:35
Linje 32:		Linje 32:

	Hønemor repræsenterer de bønder, der gennem århundreder drog gennem Frederiksgade for at handle i Aarhus, og hun er symbol på de mange forretninger, som bønderne på deres vej gjorde med Frederiksgades købmænd.		Hønemor repræsenterer de bønder, der gennem århundreder drog gennem Frederiksgade for at handle i Aarhus, og hun er symbol på de mange forretninger, som bønderne på deres vej gjorde med Frederiksgades købmænd.

			== Hønemor på AarhusArkivet ==

			{{Aarhusarkivet\|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?q=H%C3%B8nemor Hønemor]}}

	==Litteratur og kilder==		==Litteratur og kilder==

MiaGulvadJørgensen med 21. sep. 2021, 12:57

2021-09-21T12:57:20Z

← Ældre version		Versionen fra 21. sep. 2021, 14:57
Linje 12:		Linje 12:
	'''Hønemor''' er en bronzeskulptur i [[Frederiksgade]] ved [[Østergade\|Østergadekrydset]] udført af billedhugger [[Aage Bruun Jespersen (1929-2001)]]. Skulpturen forestiller en bondekone med en høne i hænderne på vej til marked og vidner om Frederiksgades betydning som handelsgade gennem tiderne og nu som gågade. Skulpturen er en gave til byen fra købmand [[Arne Raahauge]] i anledning af hans 25-års forretningsjubilæum i Frederiksgade den 3. marts 1984. Skulpturen blev afsløret af daværende borgmester i Aarhus [[Thorkild Simonsen (1926-)\|Thorkild Simonsen]] den 13. oktober samme år.		'''Hønemor''' er en bronzeskulptur i [[Frederiksgade]] ved [[Østergade\|Østergadekrydset]] udført af billedhugger [[Aage Bruun Jespersen (1929-2001)]]. Skulpturen forestiller en bondekone med en høne i hænderne på vej til marked og vidner om Frederiksgades betydning som handelsgade gennem tiderne og nu som gågade. Skulpturen er en gave til byen fra købmand [[Arne Raahauge]] i anledning af hans 25-års forretningsjubilæum i Frederiksgade den 3. marts 1984. Skulpturen blev afsløret af daværende borgmester i Aarhus [[Thorkild Simonsen (1926-)\|Thorkild Simonsen]] den 13. oktober samme år.

	Arne Raahauges forretning, der hed [[Raahauge]] efter stifteren, var ved 25-års jubilæet betegnet som en herreekviperingsforretning – altså en herretøjsbutik. Forretningen nåede at holde 50-årsjubilæum i 2009, hvor den tro mod sine rødder hovedsageligt henvendte sig til et voksent klientel. Raahauge måtte dog lukke senere samme år, hvilket den daværende indehaver, [[Torben Sørensen]], blandt andet tilskrev, at afspærringer og vejarbejde i stigende grad havde gjort Frederiksgade til en blindtarm ~~de senere år~~. "Det spiller også ind, at kundestrømmen har flyttet sig. [[Bruuns Galleri]] har helt sikkert været med til at gøre Frederiksgade mere stille," udtalte han ~~desuden~~ til [[Aarhus Stiftstidende]].		Arne Raahauges forretning, der hed [[Raahauge]] efter stifteren, var ved 25-års jubilæet betegnet som en herreekviperingsforretning – altså en herretøjsbutik. Forretningen nåede at holde 50-årsjubilæum i 2009, hvor den tro mod sine rødder hovedsageligt henvendte sig til et voksent klientel. Raahauge måtte dog lukke senere samme år, hvilket den daværende indehaver, [[Torben Sørensen]], blandt andet tilskrev, at afspærringer og vejarbejde i stigende grad havde gjort Frederiksgade til en blindtarm. "Det spiller også ind, at kundestrømmen har flyttet sig. [[Bruuns Galleri]] har helt sikkert været med til at gøre Frederiksgade mere stille," udtalte han til [[Aarhus Stiftstidende]].

	=== Frederiksgade som handelsgade ===		=== Frederiksgade som handelsgade ===
Linje 25:		Linje 25:

	=== Varer og handel ===		=== Varer og handel ===
	Hver købmand bestræbte sig på at få så mange bønder som muligt som faste kunder. Det var en hård konkurrence både internt mellem købmændene i Aarhus, men også mellem Aarhus og nærtliggende købstæder som Randers og Horsens. For en bonde betød penge nemlig mere end tid og arbejde. Derfor tog bønder hellere en lang rejse, hvis det betød en større indtjening, end en kort rejse med en mindre indtægt. Skulle en ~~købmænd~~ fastholde en bred skare af bønder som tilbagevendende kunder år efter år, skulle han derfor ikke kun kunne lave de bedste handler i Aarhus, men også sammenlignet med købmændene i de nærmeste, jyske købstæder.		Hver købmand bestræbte sig på at få så mange bønder som muligt som faste kunder. Det var en hård konkurrence både internt mellem købmændene i Aarhus, men også mellem Aarhus og nærtliggende købstæder som Randers og Horsens. For en bonde betød penge nemlig mere end tid og arbejde. Derfor tog bønder hellere en lang rejse, hvis det betød en større indtjening, end en kort rejse med en mindre indtægt. Skulle en købmand fastholde en bred skare af bønder som tilbagevendende kunder år efter år, skulle han derfor ikke kun kunne lave de bedste handler i Aarhus, men også sammenlignet med købmændene i de nærmeste, jyske købstæder.

	Bønder og købmænd var afhængige af hinanden, da de hver især kunne fremstille og skaffe vidt forskellige varer. Bønderne opgav i stigende omfang selv at videreforarbejde, hvad de frembragte. I stedet solgte de næsten alle deres råvarer til købmændene, blandt andet korn, kvæg, æg, huder og smør, som købmændene kunne bruge i deres produktioner. Til gengæld modtog de tømmer, klæde, redskaber, indbo, salt, sæbe og forskelligt husgeråd. Efterhånden købte de også et stigende antal luksusvarer som sukker, krydderier, tobak, the og kaffe.		Bønder og købmænd var afhængige af hinanden, da de hver især kunne fremstille og skaffe vidt forskellige varer. Bønderne opgav i stigende omfang selv at videreforarbejde, hvad de frembragte. I stedet solgte de næsten alle deres råvarer til købmændene, blandt andet korn, kvæg, æg, huder og smør, som købmændene kunne bruge i deres produktioner. Til gengæld modtog de tømmer, klæde, redskaber, indbo, salt, sæbe og forskelligt husgeråd. Efterhånden købte de også et stigende antal luksusvarer som sukker, krydderier, tobak, the og kaffe.

	Handlerne mellem købmænd og bønder foregik ikke som kontant betaling. I stedet tingede om prisen og byttede varer. Bonden fik dog ofte også en mindre sum penge. Det kunne også hænde, at han fik et forskud i varer eller penge mod pant i den kommende høst. Det forbandt bonden til købmanden.		Handlerne mellem købmænd og bønder foregik ikke som kontant betaling. I stedet tingede de om prisen og byttede varer. Bonden fik dog ofte også en mindre sum penge. Det kunne også hænde, at han fik et forskud i varer eller penge mod pant i den kommende høst. Det forbandt bonden til købmanden.

	Hønemor ~~er repræsentant for~~ de bønder, der gennem århundreder drog gennem Frederiksgade for at handle i Aarhus, og hun er symbol på de mange forretninger, som bønderne på deres vej gjorde med Frederiksgades købmænd.		Hønemor repræsenterer de bønder, der gennem århundreder drog gennem Frederiksgade for at handle i Aarhus, og hun er symbol på de mange forretninger, som bønderne på deres vej gjorde med Frederiksgades købmænd.

	==Litteratur og kilder==		==Litteratur og kilder==

MiaGulvadJørgensen med 14. sep. 2021, 13:45

2021-09-14T13:45:10Z

← Ældre version		Versionen fra 14. sep. 2021, 15:45
Linje 29:		Linje 29:
	Bønder og købmænd var afhængige af hinanden, da de hver især kunne fremstille og skaffe vidt forskellige varer. Bønderne opgav i stigende omfang selv at videreforarbejde, hvad de frembragte. I stedet solgte de næsten alle deres råvarer til købmændene, blandt andet korn, kvæg, æg, huder og smør, som købmændene kunne bruge i deres produktioner. Til gengæld modtog de tømmer, klæde, redskaber, indbo, salt, sæbe og forskelligt husgeråd. Efterhånden købte de også et stigende antal luksusvarer som sukker, krydderier, tobak, the og kaffe.		Bønder og købmænd var afhængige af hinanden, da de hver især kunne fremstille og skaffe vidt forskellige varer. Bønderne opgav i stigende omfang selv at videreforarbejde, hvad de frembragte. I stedet solgte de næsten alle deres råvarer til købmændene, blandt andet korn, kvæg, æg, huder og smør, som købmændene kunne bruge i deres produktioner. Til gengæld modtog de tømmer, klæde, redskaber, indbo, salt, sæbe og forskelligt husgeråd. Efterhånden købte de også et stigende antal luksusvarer som sukker, krydderier, tobak, the og kaffe.

	Handlerne mellem købmænd og bønder foregik ikke som kontant betaling. I stedet tingede om prisen og byttede varer. Bonden fik dog ofte en mindre sum penge. Det kunne også hænde, at han fik et forskud i varer eller penge mod pant i den kommende høst. Det forbandt bonden til købmanden.		Handlerne mellem købmænd og bønder foregik ikke som kontant betaling. I stedet tingede om prisen og byttede varer. Bonden fik dog ofte også en mindre sum penge. Det kunne også hænde, at han fik et forskud i varer eller penge mod pant i den kommende høst. Det forbandt bonden til købmanden.

	Hønemor er repræsentant for de bønder, der gennem århundreder drog gennem Frederiksgade for at handle i Aarhus, og hun er symbol på de mange forretninger, som bønderne på deres vej gjorde med Frederiksgades købmænd.		Hønemor er repræsentant for de bønder, der gennem århundreder drog gennem Frederiksgade for at handle i Aarhus, og hun er symbol på de mange forretninger, som bønderne på deres vej gjorde med Frederiksgades købmænd.

MiaGulvadJørgensen med 14. sep. 2021, 13:41

2021-09-14T13:41:43Z

← Ældre version		Versionen fra 14. sep. 2021, 15:41
Linje 20:		Linje 20:
	Frederiksgade udviklede sig til en vigtig handelsgade og indfaldsvej, efter den blev forbundet med resten af byen, da [[Frederiksbroen]] blev bygget i 1400-tallet. Dengang var Aarhus kun en lille by centreret omkring [[Store Torv]] og [[Lille Torv]] og uden megen bebyggelse på åens sydside.		Frederiksgade udviklede sig til en vigtig handelsgade og indfaldsvej, efter den blev forbundet med resten af byen, da [[Frederiksbroen]] blev bygget i 1400-tallet. Dengang var Aarhus kun en lille by centreret omkring [[Store Torv]] og [[Lille Torv]] og uden megen bebyggelse på åens sydside.

	I 1441 fornyede kong Kristoffer Aarhus bys privilegier og gjorde den til en købstad, der ved lov havde ret til al havnehandel i området. Det hed sig, at ingen måtte "købe eller sælge i nogen ulovlige havne, som ligger ved eller omkring vor nævnte købstad Århus. Det gods, som nogen på den måde køber eller sælger, skal fortabes halvt til kongen og halvt til byen". Selvom loven tilsyneladende ikke blev overholdt til fulde, var den startskuddet på, at Aarhus blev ~~Østjyllands handelscentrum~~. Snart fik byen flere privilegier, der tvang al handel i omegnen ind til Aarhus. Det betød at bønderne fra oplandet måtte rejse til byen, hvis de ville sælge deres varer eller købe nye. I slutningen af 1600-tallet blev det indbringende for byen, da der blev indført told på de varer, bønderne og andre, der kom rejsende til Aarhus, tog med sig. Tolden skulle betales ved [[Byporte\|byens porte]], indtil den igen blev afskaffet i 1851.		I 1441 fornyede kong Kristoffer Aarhus bys privilegier og gjorde den til en købstad, der ved lov havde ret til al havnehandel i området. Det hed sig, at ingen måtte "købe eller sælge i nogen ulovlige havne, som ligger ved eller omkring vor nævnte købstad Århus. Det gods, som nogen på den måde køber eller sælger, skal fortabes halvt til kongen og halvt til byen". Selvom loven tilsyneladende ikke blev overholdt til fulde, var den startskuddet på, at Aarhus blev en stor og travl handelsby. Snart fik byen flere privilegier, der tvang al handel i omegnen ind til Aarhus. Det betød at bønderne fra oplandet måtte rejse til byen, hvis de ville sælge deres varer eller købe nye. I slutningen af 1600-tallet blev det indbringende for byen, da der blev indført told på de varer, bønderne og andre, der kom rejsende til Aarhus, tog med sig. Tolden skulle betales ved [[Byporte\|byens porte]], indtil den igen blev afskaffet i 1851.

	For bønderne fra oplandet syd for Aarhus var Frederiksgade den mest direkte vej ind til byens torve og markeder. I 1840 boede der i gaden 9 købmænd, der handlede med bønderne på deres vej ind til bymidten. Købmændene på byens andre indfaldsveje var fordelt således, at det boede 17 i [[Vestergade]], 16 i [[Mejlgade]], 10 i [[Studsgade]] og 7 i [[Skolegade]]. Det var ikke nemt at få opbygget en anselig købmandsforretning, og det tog ofte flere generationer, for det krævede både gode forretningsforbindelser, penge, talent, erfaring og godt med held.		For bønderne fra oplandet syd for Aarhus var Frederiksgade den mest direkte vej ind til byens torve og markeder. I 1840 boede der i gaden 9 købmænd, der handlede med bønderne på deres vej ind til bymidten. Købmændene på byens andre indfaldsveje var fordelt således, at det boede 17 i [[Vestergade]], 16 i [[Mejlgade]], 10 i [[Studsgade]] og 7 i [[Skolegade]]. Det var ikke nemt at få opbygget en anselig købmandsforretning, og det tog ofte flere generationer, for det krævede både gode forretningsforbindelser, penge, talent, erfaring og godt med held.

MiaGulvadJørgensen med 13. sep. 2021, 11:16

2021-09-13T11:16:29Z

MiaGulvadJørgensen med 13. sep. 2021, 11:05

2021-09-13T11:05:53Z

← Ældre version		Versionen fra 13. sep. 2021, 13:05
Linje 16:		Linje 16:
	=== Frederiksgade som handelsgade ===		=== Frederiksgade som handelsgade ===

	[[Fil:000192199 l.jpg\|359px\|thumb\|right\|Købmand S.M. Holsts gård på Frederiksgade 81. I gården boede købmand en gros L.D. Madsen og papirhandler P. Jensen~~. Midt på Frederiksgade står en vogn med reklame fra Aarhus Kredit Magasin~~. Gården blev nedtaget i 1939 og genindviet i Den Gamle By i 1942 under navnet "S. M. Holsts gård". I dag kaldes den bare "købmandsgården". Fotograf: Edvard Peter Søren August Arnesen Monsrud, ca. 1900, Aarhus Stadsarkiv.]]		[[Fil:000192199 l.jpg\|359px\|thumb\|right\|Købmand S.M. Holsts gård på Frederiksgade 81. I gården boede købmand en gros L.D. Madsen og papirhandler P. Jensen. Gården blev nedtaget i 1939 og genindviet i Den Gamle By i 1942 under navnet "S. M. Holsts gård". I dag kaldes den bare "købmandsgården". Fotograf: Edvard Peter Søren August Arnesen Monsrud, ca. 1900, Aarhus Stadsarkiv.]]

	Frederiksgade udviklede sig til en vigtig handelsgade og indfaldsvej, efter den blev forbundet med resten af byen, da [[Frederiksbroen]] blev bygget i 1400-tallet. Dengang var Aarhus kun en lille by centreret omkring [[Store Torv]] og [[Lille Torv]] og uden megen bebyggelse på åens sydside.		Frederiksgade udviklede sig til en vigtig handelsgade og indfaldsvej, efter den blev forbundet med resten af byen, da [[Frederiksbroen]] blev bygget i 1400-tallet. Dengang var Aarhus kun en lille by centreret omkring [[Store Torv]] og [[Lille Torv]] og uden megen bebyggelse på åens sydside.

MiaGulvadJørgensen med 13. sep. 2021, 11:05

2021-09-13T11:05:07Z

← Ældre version		Versionen fra 13. sep. 2021, 13:05
Linje 10:		Linje 10:
	[[Fil:000254672.jpg\|350px\|thumb\|right\|Nærbilleder af skulpturen "Hønemor", der er opstillet i Frederiksgade ud for nummer 55. Udført af Aage Bruun Jespersen og opstillet 1984. Fotograf: Ib Nicolajsen, 2005, Aarhus Stadsarkiv.]]		[[Fil:000254672.jpg\|350px\|thumb\|right\|Nærbilleder af skulpturen "Hønemor", der er opstillet i Frederiksgade ud for nummer 55. Udført af Aage Bruun Jespersen og opstillet 1984. Fotograf: Ib Nicolajsen, 2005, Aarhus Stadsarkiv.]]

	'''Hønemor''' er en bronzeskulptur i [[Frederiksgade]] ved [[Østergade\|Østergadekrydset]] udført af billedhugger Aage Bruun Jespersen (1929-2001). Skulpturen forestiller en bondekone med en høne i hænderne på vej til marked og vidner om Frederiksgades betydning som handelsgade gennem tiderne og nu som gågade. Skulpturen er en gave til byen fra købmand [[Arne M. Raahauge]] i anledning af hans 25 års forretningsjubilæum i Frederiksgade den 3. marts 1984. Skulpturen blev afsløret den 13. oktober samme år.		'''Hønemor''' er en bronzeskulptur i [[Frederiksgade]] ved [[Østergade\|Østergadekrydset]] udført af billedhugger Aage Bruun Jespersen (1929-2001). Skulpturen forestiller en bondekone med en høne i hænderne på vej til marked og vidner om Frederiksgades betydning som handelsgade gennem tiderne og nu som gågade. Skulpturen er en gave til byen fra købmand [[Arne Raahauge]] i anledning af hans 25-års forretningsjubilæum i Frederiksgade den 3. marts 1984. Skulpturen blev afsløret af daværende borgmester i Aarhus Thorkild Simonsen den 13. oktober samme år.

			Arne Raahauges forretning, der hed [[Raahauge]] efter stifteren, var ved 25-års jubilæet betegnet som en herreekviperingsforretning – altså en herretøjsbutik. Forretningen nåede at holde 50-årsjubilæum i 2009, hvor den tro mod sine rødder hovedsageligt henvendte sig til et voksent klientel. Raahauge måtte dog lukke senere samme år, hvilket den daværende indehaver, [[Torben Sørensen]], blandt andet tilskrev, at afspærringer og vejarbejde i stigende grad havde gjort Frederiksgade til en blindtarm de senere år. "Det spiller også ind, at kundestrømmen har flyttet sig. [[Bruuns Galleri]] har helt sikkert været med til at gøre Frederiksgade mere stille," udtalte han desuden til [[Aarhus Stiftstidende]].

	=== Frederiksgade som handelsgade ===		=== Frederiksgade som handelsgade ===

			[[Fil:000192199 l.jpg\|359px\|thumb\|right\|Købmand S.M. Holsts gård på Frederiksgade 81. I gården boede købmand en gros L.D. Madsen og papirhandler P. Jensen. Midt på Frederiksgade står en vogn med reklame fra Aarhus Kredit Magasin. Gården blev nedtaget i 1939 og genindviet i Den Gamle By i 1942 under navnet "S. M. Holsts gård". I dag kaldes den bare "købmandsgården". Fotograf: Edvard Peter Søren August Arnesen Monsrud, ca. 1900, Aarhus Stadsarkiv.]]

	Frederiksgade udviklede sig til en vigtig handelsgade og indfaldsvej, efter den blev forbundet med resten af byen, da [[Frederiksbroen]] blev bygget i 1400-tallet. Dengang var Aarhus kun en lille by centreret omkring [[Store Torv]] og [[Lille Torv]] og uden megen bebyggelse på åens sydside.		Frederiksgade udviklede sig til en vigtig handelsgade og indfaldsvej, efter den blev forbundet med resten af byen, da [[Frederiksbroen]] blev bygget i 1400-tallet. Dengang var Aarhus kun en lille by centreret omkring [[Store Torv]] og [[Lille Torv]] og uden megen bebyggelse på åens sydside.

Linje 20:		Linje 25:

	=== Varer og handel ===		=== Varer og handel ===
	Hver købmand bestræbte sig på at få så mange bønder som muligt som faste kunder. Det var en hård konkurrence både internt mellem købmændene i Aarhus, men også mellem Aarhus og nærtliggende købstæder som Randers og Horsens. For en bonde betød penge nemlig mere end tid og arbejde. Derfor tog bønder hellere en lang rejse, hvis det betød en større indtjening, end en kort rejse med en mindre indtjening. Skulle en købmænd fastholde en bred skare af bønder som tilbagevendende kunder år efter år, skulle han derfor ikke kun ~~give~~ de bedste handler i Aarhus, men også i de nærmeste, jyske købstæder.		Hver købmand bestræbte sig på at få så mange bønder som muligt som faste kunder. Det var en hård konkurrence både internt mellem købmændene i Aarhus, men også mellem Aarhus og nærtliggende købstæder som Randers og Horsens. For en bonde betød penge nemlig mere end tid og arbejde. Derfor tog bønder hellere en lang rejse, hvis det betød en større indtjening, end en kort rejse med en mindre indtjening. Skulle en købmænd fastholde en bred skare af bønder som tilbagevendende kunder år efter år, skulle han derfor ikke kun kunne lave de bedste handler i Aarhus, men også sammenlignet med købmændene i de nærmeste, jyske købstæder.

			Bønder og købmænd var afhængige af hinanden, da de hver især kunne fremstille og skaffe vidt forskellige varer. Bønderne opgav i stigende omfang selv at videreforarbejde, hvad de frembragte. I stedet solgte de næsten alle deres råvarer til købmanden, blandt andet korn, kvæg, æg, huder og smør, som købmændene kunne bruge i deres produktioner. Til gengæld modtog de tømmer, klæde, redskaber, indbo, salt, sæbe og forskelligt husgeråd. Efterhånden købte de også et stigende antal luksusvarer som sukker, krydderier, tobak, the og kaffe.

			Handlerne mellem købmænd og bønder foregik ikke som kontant betaling. I stedet tingede om prisen og byttede varer. Bonden fik dog ofte en mindre kontant udbetaling. Det kunne også hænde, at han fik et forskud i varer eller penge mod pant i den kommende høst. Det forbandt bonden til købmanden.

	~~Bønder og købmænd blev mere og mere afhængige af hinanden, da~~ de ~~hver især kunne fremstille og skaffe vidt forskellige varer. Bønderne leverede hovedsageligt råvarer~~, ~~som købmændene skulle bruge~~ i ~~deres produktioner og husholdninger~~, ~~blandt andet korn, kvæg, æg, huder~~ og ~~smør. Bønderne opgav i stigende omfang selv at videreforarbejde, hvad de frembragte. I stedet solgte de næsten alle deres råvarer til købmanden. Til gengæld modtog~~ de ~~tømmer, klæde~~, ~~redskaber, indbo, salt, sæbe og forskelligt husgeråd. Efterhånden købte de også et stigende antal luksusvarer~~ som sukker, krydderier, tobak, the og kaffe. Kontakt betaling var der ikke tale om. Bonden og købmanden tingede om prisen og byttede varer. Bonden fik dog gerne en mindre kontant udbetaling. Det kunne også hænde, at han fik et forskud i varer eller penge mod pant i den kommende høst. Det forbandt bonden til købmanden.		Hønemor er repræsentant for de bønder, der gennem århundreder drog gennem Frederiksgade for at handle i Aarhus, og hun er symbol på de mange forretninger, som bønderne på deres vej gjorde med Frederiksgades købmænd.

	==Litteratur og kilder==		==Litteratur og kilder==
	*Første version af artiklen er skrevet af Leif Dehnits og overført fra Århus Leksikon		* Første version af artiklen er skrevet af Leif Dehnits og overført fra Århus Leksikon
	* Helge Paludan et al.: ”Århus Bys Historie – fra vikingetid til nutid”, Husets Forlag, 1984.		* Helge Paludan et al.: ”Århus Bys Historie – fra vikingetid til nutid”, Husets Forlag, 1984.
			* Aarhus Stiftstidende, 2009-03-13: "15 Raahauge-ekspedienter i comeback", https://stiften.dk/artikel/15-raahauge-ekspedienter-i-comeback
			* Aarhus Stiftstidende, 2009-11-26: "Raahauge lukker", https://stiften.dk/artikel/raahauge-lukker

	[[Kategori:Skulpturer & offentlig kunst]]		[[Kategori:Skulpturer & offentlig kunst]]

← Ældre version		Versionen fra 5. feb. 2026, 11:55
Linje 8:		Linje 8:
	}}</div>		}}</div>

	[[Fil:000254672.jpg\|350px\|thumb\|right\|Nærbilleder af skulpturen "Hønemor", der er opstillet i Frederiksgade ud for nummer 55. Udført af Aage Bruun Jespersen og opstillet 1984. ~~Fotograf~~: Ib Nicolajsen, 2005, Aarhus Stadsarkiv.]]		[[Fil:000254672.jpg\|350px\|thumb\|right\|Nærbilleder af skulpturen "Hønemor", der er opstillet i Frederiksgade ud for nummer 55. Udført af Aage Bruun Jespersen og opstillet 1984. <br>Foto: Ib Nicolajsen, 2005, Aarhus Stadsarkiv.]]

	'''Hønemor''' er en bronzeskulptur i [[Frederiksgade]] ved [[Østergade\|Østergadekrydset]] udført af billedhugger [[Aage Bruun Jespersen (1929-2001)]]. Skulpturen forestiller en bondekone med en høne i hænderne på vej til marked og vidner om Frederiksgades betydning som handelsgade gennem tiderne og nu som gågade. Skulpturen er en gave til byen fra købmand [[Arne Raahauge (1932-2010)]] i anledning af hans 25-års forretningsjubilæum i Frederiksgade den 3. marts 1984. Skulpturen blev afsløret af daværende borgmester i Aarhus [[Thorkild Simonsen (1926-2022)]] den 13. oktober samme år.		'''Hønemor''' er en bronzeskulptur i [[Frederiksgade]] ved [[Østergade\|Østergadekrydset]] udført af billedhugger [[Aage Bruun Jespersen (1929-2001)\|Aage Bruun Jespersen]]. Skulpturen forestiller en bondekone med en høne i hænderne på vej til marked og vidner om Frederiksgades betydning som handelsgade gennem tiderne - og nu som gågade. Skulpturen er en gave til byen fra købmand [[Arne Raahauge (1932-2010)\|Arne Raahauge]] i anledning af hans 25-års forretningsjubilæum i Frederiksgade den 3. marts 1984. Skulpturen blev afsløret af daværende borgmester i Aarhus [[Thorkild Simonsen (1926-2022)\|Thorkild Simonsen]] den 13. oktober samme år.

	Arne Raahauges forretning, der hed [[Raahauge]] efter stifteren, var ved 25-års jubilæet betegnet som en herreekviperingsforretning – altså en herretøjsbutik. Forretningen nåede at holde 50-~~årsjubilæum~~ i 2009, hvor den tro mod sine rødder hovedsageligt henvendte sig til et voksent klientel. Raahauge måtte dog lukke senere samme år, hvilket den daværende indehaver, [[Torben Sørensen]], blandt andet tilskrev, at afspærringer og vejarbejde i stigende grad havde gjort Frederiksgade til en blindtarm. "Det spiller også ind, at kundestrømmen har flyttet sig. [[Bruuns Galleri]] har helt sikkert været med til at gøre Frederiksgade mere stille," udtalte han til [[Aarhus Stiftstidende]].		Arne Raahauges forretning, der hed [[Raahauge]] efter stifteren, var ved 25-års jubilæet betegnet som en herreekviperingsforretning – altså en herretøjsbutik. Forretningen nåede at holde 50-års jubilæum i 2009, hvor den tro mod sine rødder hovedsageligt henvendte sig til et voksent klientel. Raahauge måtte dog lukke senere samme år, hvilket den daværende indehaver, [[Torben Sørensen]], blandt andet tilskrev, at afspærringer og vejarbejde i stigende grad havde gjort Frederiksgade til en blindtarm. ''"Det spiller også ind, at kundestrømmen har flyttet sig. [[Bruuns Galleri]] har helt sikkert været med til at gøre Frederiksgade mere stille,"'' udtalte han til [[Aarhus Stiftstidende]].

	=== Frederiksgade som handelsgade ===		=== Frederiksgade som handelsgade ===

	[[Fil:000192199 l.jpg\|359px\|thumb\|right\|Købmand S.M. Holsts gård på Frederiksgade 81. I gården boede købmand en gros L.D. Madsen og papirhandler P. Jensen. Gården blev nedtaget i 1939 og genindviet i Den Gamle By i 1942 under navnet "S. M. Holsts gård". I dag kaldes den bare "købmandsgården". ~~Fotograf~~: Edvard Peter Søren August Arnesen Monsrud, ca. 1900, Aarhus Stadsarkiv.]]		[[Fil:000192199 l.jpg\|359px\|thumb\|right\|Købmand S.M. Holsts gård på Frederiksgade 81. I gården boede købmand en gros L.D. Madsen og papirhandler P. Jensen. Gården blev nedtaget i 1939 og genindviet i Den Gamle By i 1942 under navnet "S.M. Holsts gård". I dag kaldes den bare "købmandsgården". Foto: Edvard Peter Søren August Arnesen Monsrud, ca. 1900, Aarhus Stadsarkiv.]]

	Frederiksgade udviklede sig til en vigtig handelsgade og indfaldsvej, efter den blev forbundet med resten af byen, da [[Frederiksbroen]] blev bygget i 1400-tallet. Dengang var Aarhus kun en lille by centreret omkring [[Store Torv]] og [[Lille Torv]] og uden megen bebyggelse på åens sydside.		Frederiksgade udviklede sig til en vigtig handelsgade og indfaldsvej, efter den blev forbundet med resten af byen, da [[Frederiksbroen]] blev bygget i 1400-tallet. Dengang var Aarhus kun en lille by centreret omkring [[Store Torv]] og [[Lille Torv]] og uden megen bebyggelse på åens sydside.

	I 1441 fornyede kong Kristoffer Aarhus bys privilegier og gjorde den til en købstad, der ved lov havde ret til al havnehandel i området. Det hed sig, at ingen måtte "købe eller sælge i nogen ulovlige havne, som ligger ved eller omkring vor nævnte købstad Århus. Det gods, som nogen på den måde køber eller sælger, skal fortabes halvt til kongen og halvt til byen". Selvom loven tilsyneladende ikke blev overholdt til fulde, var den startskuddet på, at Aarhus blev en stor og travl handelsby. Snart fik byen flere privilegier, der tvang al handel i omegnen ind til Aarhus. Det betød at bønderne fra oplandet måtte rejse til byen, hvis de ville sælge deres varer eller købe nye. I slutningen af 1600-tallet blev det indbringende for byen, da der blev indført told på de varer, bønderne og andre, der kom rejsende til Aarhus, tog med sig. Tolden skulle betales ved [[Byporte\|byens porte]], indtil den igen blev afskaffet i 1851.		I 1441 fornyede kong Kristoffer Aarhus bys privilegier og gjorde den til en købstad, der ved lov havde ret til al havnehandel i området. Det hed sig, at ingen måtte ''"købe eller sælge i nogen ulovlige havne, som ligger ved eller omkring vor nævnte købstad Århus. Det gods, som nogen på den måde køber eller sælger, skal fortabes halvt til kongen og halvt til byen"''. Selvom loven tilsyneladende ikke blev overholdt til fulde, var den startskuddet til, at Aarhus blev en stor og travl handelsby. Snart fik byen flere privilegier, der tvang al handel i omegnen ind til Aarhus. Det betød, at bønderne fra oplandet måtte rejse til byen, hvis de ville sælge deres varer eller købe nye. I slutningen af 1600-tallet blev det indbringende for byen, da der blev indført told på de varer, bønderne og andre, der kom rejsende til Aarhus, tog med sig. Tolden skulle betales ved [[Byporte\|byens porte]], indtil den igen blev afskaffet i 1851.

	For bønderne fra oplandet syd for Aarhus var Frederiksgade den mest direkte vej ind til byens torve og markeder. I 1840 boede der i gaden 9 købmænd, der handlede med bønderne på deres vej ind til bymidten. Købmændene på byens andre indfaldsveje var fordelt således, at ~~det~~ boede 17 i [[Vestergade]], 16 i [[Mejlgade]], 10 i [[Studsgade]] og 7 i [[Skolegade]]. Det var ikke nemt at få opbygget en anselig købmandsforretning, og det tog ofte flere generationer, for det krævede både gode forretningsforbindelser, penge, talent, erfaring og godt med held.		For bønderne fra oplandet syd for Aarhus var Frederiksgade den mest direkte vej ind til byens torve og markeder. I 1840 boede der i gaden ni købmænd, der handlede med bønderne på deres vej ind til bymidten. Købmændene på byens andre indfaldsveje var fordelt således, at der boede 17 i [[Vestergade]], 16 i [[Mejlgade]], ti i [[Studsgade]] og syv i [[Skolegade]]. Det var ikke nemt at få opbygget en anselig købmandsforretning, og det tog ofte flere generationer, for det krævede både gode forretningsforbindelser, penge, talent, erfaring og godt med held.

	=== Varer og handel ===		=== Varer og handel ===
	Hver købmand bestræbte sig på at få så mange bønder som muligt som faste kunder. ~~Det~~ var en hård konkurrence både internt mellem købmændene i Aarhus, men også mellem Aarhus og nærtliggende købstæder som Randers og Horsens. For en bonde betød penge nemlig mere end tid og arbejde. Derfor tog bønder hellere en lang rejse, hvis det betød en større indtjening, end en kort rejse med en mindre indtægt. Skulle en købmand fastholde en bred skare af bønder som tilbagevendende kunder år efter år, skulle han derfor ikke kun kunne lave de bedste handler i Aarhus, men også sammenlignet med købmændene i de nærmeste, jyske købstæder.		Hver købmand bestræbte sig på at få så mange bønder som muligt som faste kunder. Der var en hård konkurrence både internt mellem købmændene i Aarhus, men også mellem Aarhus og nærtliggende købstæder som Randers og Horsens. For en bonde betød penge nemlig mere end tid og arbejde. Derfor tog bønder hellere en lang rejse, hvis det betød en større indtjening, end en kort rejse med en mindre indtægt. Skulle en købmand fastholde en bred skare af bønder som tilbagevendende kunder år efter år, skulle han derfor ikke kun kunne lave de bedste handler i Aarhus, men også sammenlignet med købmændene i de nærmeste, jyske købstæder.

	Bønder og købmænd var afhængige af hinanden, da de hver især kunne fremstille og skaffe vidt forskellige varer. Bønderne opgav i stigende omfang selv at videreforarbejde, hvad de frembragte. I stedet solgte de næsten alle deres råvarer til købmændene, blandt andet korn, kvæg, æg, huder og smør, som købmændene kunne bruge i deres produktioner. Til gengæld modtog de tømmer, klæde, redskaber, indbo, salt, sæbe og forskelligt husgeråd. Efterhånden købte de også et stigende antal luksusvarer som sukker, krydderier, tobak, ~~the~~ og kaffe.		Bønder og købmænd var afhængige af hinanden, da de hver især kunne fremstille og skaffe vidt forskellige varer. Bønderne opgav i stigende omfang selv at videreforarbejde, hvad de frembragte. I stedet solgte de næsten alle deres råvarer til købmændene, blandt andet korn, kvæg, æg, huder og smør, som købmændene kunne bruge i deres produktioner. Til gengæld modtog de tømmer, klæde, redskaber, indbo, salt, sæbe og forskelligt husgeråd. Efterhånden købte de også et stigende antal luksusvarer som sukker, krydderier, tobak, te og kaffe.

	Handlerne mellem købmænd og bønder foregik ikke som kontant betaling. I stedet tingede de om prisen og byttede varer. Bonden fik dog ofte også en mindre sum penge. Det kunne også hænde, at han fik et forskud i varer eller penge mod pant i den kommende høst. Det forbandt bonden til købmanden.		Handlerne mellem købmænd og bønder foregik ikke som kontant betaling. I stedet tingede de om prisen og byttede varer. Bonden fik dog ofte også en mindre sum penge. Det kunne også hænde, at han fik et forskud i varer eller penge mod pant i den kommende høst. Det forbandt bonden til købmanden.

← Ældre version		Versionen fra 13. sep. 2021, 13:16
Linje 10:		Linje 10:
	[[Fil:000254672.jpg\|350px\|thumb\|right\|Nærbilleder af skulpturen "Hønemor", der er opstillet i Frederiksgade ud for nummer 55. Udført af Aage Bruun Jespersen og opstillet 1984. Fotograf: Ib Nicolajsen, 2005, Aarhus Stadsarkiv.]]		[[Fil:000254672.jpg\|350px\|thumb\|right\|Nærbilleder af skulpturen "Hønemor", der er opstillet i Frederiksgade ud for nummer 55. Udført af Aage Bruun Jespersen og opstillet 1984. Fotograf: Ib Nicolajsen, 2005, Aarhus Stadsarkiv.]]

	'''Hønemor''' er en bronzeskulptur i [[Frederiksgade]] ved [[Østergade\|Østergadekrydset]] udført af billedhugger Aage Bruun Jespersen (1929-2001). Skulpturen forestiller en bondekone med en høne i hænderne på vej til marked og vidner om Frederiksgades betydning som handelsgade gennem tiderne og nu som gågade. Skulpturen er en gave til byen fra købmand [[Arne Raahauge]] i anledning af hans 25-års forretningsjubilæum i Frederiksgade den 3. marts 1984. Skulpturen blev afsløret af daværende borgmester i Aarhus Thorkild Simonsen den 13. oktober samme år.		'''Hønemor''' er en bronzeskulptur i [[Frederiksgade]] ved [[Østergade\|Østergadekrydset]] udført af billedhugger [[Aage Bruun Jespersen (1929-2001)]]. Skulpturen forestiller en bondekone med en høne i hænderne på vej til marked og vidner om Frederiksgades betydning som handelsgade gennem tiderne og nu som gågade. Skulpturen er en gave til byen fra købmand [[Arne Raahauge]] i anledning af hans 25-års forretningsjubilæum i Frederiksgade den 3. marts 1984. Skulpturen blev afsløret af daværende borgmester i Aarhus [[Thorkild Simonsen (1926-)\|Thorkild Simonsen]] den 13. oktober samme år.

	Arne Raahauges forretning, der hed [[Raahauge]] efter stifteren, var ved 25-års jubilæet betegnet som en herreekviperingsforretning – altså en herretøjsbutik. Forretningen nåede at holde 50-årsjubilæum i 2009, hvor den tro mod sine rødder hovedsageligt henvendte sig til et voksent klientel. Raahauge måtte dog lukke senere samme år, hvilket den daværende indehaver, [[Torben Sørensen]], blandt andet tilskrev, at afspærringer og vejarbejde i stigende grad havde gjort Frederiksgade til en blindtarm de senere år. "Det spiller også ind, at kundestrømmen har flyttet sig. [[Bruuns Galleri]] har helt sikkert været med til at gøre Frederiksgade mere stille," udtalte han desuden til [[Aarhus Stiftstidende]].		Arne Raahauges forretning, der hed [[Raahauge]] efter stifteren, var ved 25-års jubilæet betegnet som en herreekviperingsforretning – altså en herretøjsbutik. Forretningen nåede at holde 50-årsjubilæum i 2009, hvor den tro mod sine rødder hovedsageligt henvendte sig til et voksent klientel. Raahauge måtte dog lukke senere samme år, hvilket den daværende indehaver, [[Torben Sørensen]], blandt andet tilskrev, at afspærringer og vejarbejde i stigende grad havde gjort Frederiksgade til en blindtarm de senere år. "Det spiller også ind, at kundestrømmen har flyttet sig. [[Bruuns Galleri]] har helt sikkert været med til at gøre Frederiksgade mere stille," udtalte han desuden til [[Aarhus Stiftstidende]].
Linje 22:		Linje 22:
	I 1441 fornyede kong Kristoffer Aarhus bys privilegier og gjorde den til en købstad, der ved lov havde ret til al havnehandel i området. Det hed sig, at ingen måtte "købe eller sælge i nogen ulovlige havne, som ligger ved eller omkring vor nævnte købstad Århus. Det gods, som nogen på den måde køber eller sælger, skal fortabes halvt til kongen og halvt til byen". Selvom loven tilsyneladende ikke blev overholdt til fulde, var den startskuddet på, at Aarhus blev Østjyllands handelscentrum. Snart fik byen flere privilegier, der tvang al handel i omegnen ind til Aarhus. Det betød at bønderne fra oplandet måtte rejse til byen, hvis de ville sælge deres varer eller købe nye. I slutningen af 1600-tallet blev det indbringende for byen, da der blev indført told på de varer, bønderne og andre, der kom rejsende til Aarhus, tog med sig. Tolden skulle betales ved [[Byporte\|byens porte]], indtil den igen blev afskaffet i 1851.		I 1441 fornyede kong Kristoffer Aarhus bys privilegier og gjorde den til en købstad, der ved lov havde ret til al havnehandel i området. Det hed sig, at ingen måtte "købe eller sælge i nogen ulovlige havne, som ligger ved eller omkring vor nævnte købstad Århus. Det gods, som nogen på den måde køber eller sælger, skal fortabes halvt til kongen og halvt til byen". Selvom loven tilsyneladende ikke blev overholdt til fulde, var den startskuddet på, at Aarhus blev Østjyllands handelscentrum. Snart fik byen flere privilegier, der tvang al handel i omegnen ind til Aarhus. Det betød at bønderne fra oplandet måtte rejse til byen, hvis de ville sælge deres varer eller købe nye. I slutningen af 1600-tallet blev det indbringende for byen, da der blev indført told på de varer, bønderne og andre, der kom rejsende til Aarhus, tog med sig. Tolden skulle betales ved [[Byporte\|byens porte]], indtil den igen blev afskaffet i 1851.

	For bønderne fra oplandet syd for Aarhus var Frederiksgade den mest direkte vej ind til byens torve og markeder. I 1840 boede der i gaden 9 købmænd, der handlede med bønderne på deres vej ind til bymidten. Købmændene på byens andre indfaldsveje var fordelt således, at det boede 17 i Vestergade, 16 i Mejlgade, 10 i Studsgade og 7 i Skolegade. Det var ikke nemt at få opbygget en anselig købmandsforretning, og det tog ofte flere generationer, for det krævede både gode forretningsforbindelser, penge, talent, erfaring og godt med held.		For bønderne fra oplandet syd for Aarhus var Frederiksgade den mest direkte vej ind til byens torve og markeder. I 1840 boede der i gaden 9 købmænd, der handlede med bønderne på deres vej ind til bymidten. Købmændene på byens andre indfaldsveje var fordelt således, at det boede 17 i [[Vestergade]], 16 i [[Mejlgade]], 10 i [[Studsgade]] og 7 i [[Skolegade]]. Det var ikke nemt at få opbygget en anselig købmandsforretning, og det tog ofte flere generationer, for det krævede både gode forretningsforbindelser, penge, talent, erfaring og godt med held.

	=== Varer og handel ===		=== Varer og handel ===
	Hver købmand bestræbte sig på at få så mange bønder som muligt som faste kunder. Det var en hård konkurrence både internt mellem købmændene i Aarhus, men også mellem Aarhus og nærtliggende købstæder som Randers og Horsens. For en bonde betød penge nemlig mere end tid og arbejde. Derfor tog bønder hellere en lang rejse, hvis det betød en større indtjening, end en kort rejse med en mindre ~~indtjening~~. Skulle en købmænd fastholde en bred skare af bønder som tilbagevendende kunder år efter år, skulle han derfor ikke kun kunne lave de bedste handler i Aarhus, men også sammenlignet med købmændene i de nærmeste, jyske købstæder.		Hver købmand bestræbte sig på at få så mange bønder som muligt som faste kunder. Det var en hård konkurrence både internt mellem købmændene i Aarhus, men også mellem Aarhus og nærtliggende købstæder som Randers og Horsens. For en bonde betød penge nemlig mere end tid og arbejde. Derfor tog bønder hellere en lang rejse, hvis det betød en større indtjening, end en kort rejse med en mindre indtægt. Skulle en købmænd fastholde en bred skare af bønder som tilbagevendende kunder år efter år, skulle han derfor ikke kun kunne lave de bedste handler i Aarhus, men også sammenlignet med købmændene i de nærmeste, jyske købstæder.

	Bønder og købmænd var afhængige af hinanden, da de hver især kunne fremstille og skaffe vidt forskellige varer. Bønderne opgav i stigende omfang selv at videreforarbejde, hvad de frembragte. I stedet solgte de næsten alle deres råvarer til ~~købmanden~~, blandt andet korn, kvæg, æg, huder og smør, som købmændene kunne bruge i deres produktioner. Til gengæld modtog de tømmer, klæde, redskaber, indbo, salt, sæbe og forskelligt husgeråd. Efterhånden købte de også et stigende antal luksusvarer som sukker, krydderier, tobak, the og kaffe.		Bønder og købmænd var afhængige af hinanden, da de hver især kunne fremstille og skaffe vidt forskellige varer. Bønderne opgav i stigende omfang selv at videreforarbejde, hvad de frembragte. I stedet solgte de næsten alle deres råvarer til købmændene, blandt andet korn, kvæg, æg, huder og smør, som købmændene kunne bruge i deres produktioner. Til gengæld modtog de tømmer, klæde, redskaber, indbo, salt, sæbe og forskelligt husgeråd. Efterhånden købte de også et stigende antal luksusvarer som sukker, krydderier, tobak, the og kaffe.

	Handlerne mellem købmænd og bønder foregik ikke som kontant betaling. I stedet tingede om prisen og byttede varer. Bonden fik dog ofte en mindre ~~kontant udbetaling~~. Det kunne også hænde, at han fik et forskud i varer eller penge mod pant i den kommende høst. Det forbandt bonden til købmanden.		Handlerne mellem købmænd og bønder foregik ikke som kontant betaling. I stedet tingede om prisen og byttede varer. Bonden fik dog ofte en mindre sum penge. Det kunne også hænde, at han fik et forskud i varer eller penge mod pant i den kommende høst. Det forbandt bonden til købmanden.

	Hønemor er repræsentant for de bønder, der gennem århundreder drog gennem Frederiksgade for at handle i Aarhus, og hun er symbol på de mange forretninger, som bønderne på deres vej gjorde med Frederiksgades købmænd.		Hønemor er repræsentant for de bønder, der gennem århundreder drog gennem Frederiksgade for at handle i Aarhus, og hun er symbol på de mange forretninger, som bønderne på deres vej gjorde med Frederiksgades købmænd.
Linje 36:		Linje 36:
	* Første version af artiklen er skrevet af Leif Dehnits og overført fra Århus Leksikon		* Første version af artiklen er skrevet af Leif Dehnits og overført fra Århus Leksikon
	* Helge Paludan et al.: ”Århus Bys Historie – fra vikingetid til nutid”, Husets Forlag, 1984.		* Helge Paludan et al.: ”Århus Bys Historie – fra vikingetid til nutid”, Husets Forlag, 1984.
			* Henrik Fode et al.: "Århus-Årbog 1885", Aarhus universitetsforlag, 1985, https://slaegtsbibliotek.dk/921120.pdf
	* Aarhus Stiftstidende, 2009-03-13: "15 Raahauge-ekspedienter i comeback", https://stiften.dk/artikel/15-raahauge-ekspedienter-i-comeback		* Aarhus Stiftstidende, 2009-03-13: "15 Raahauge-ekspedienter i comeback", https://stiften.dk/artikel/15-raahauge-ekspedienter-i-comeback
	* Aarhus Stiftstidende, 2009-11-26: "Raahauge lukker", https://stiften.dk/artikel/raahauge-lukker		* Aarhus Stiftstidende, 2009-11-26: "Raahauge lukker", https://stiften.dk/artikel/raahauge-lukker


	[[Kategori:Skulpturer & offentlig kunst]]		[[Kategori:Skulpturer & offentlig kunst]]