Højvangskolen - Versionshistorie

Hemik med 14. okt. 2025, 07:12

2025-10-14T07:12:30Z

← Ældre version		Versionen fra 14. okt. 2025, 09:12
Linje 1:		Linje 1:
	Skoleloven af 1814 foranledigede, at det mange steder, bl.a. i Ormslev-Kolt, besluttedes at omlægge skoledistrikterne. I første omgang var det meningen, at børnene fra Stavtrup skulle gå i en ny skole i Lemming, men Danske Kancelli var i modsætning til gejstligheden i Ning Herred af den opfattelse, at skolen ikke skulle placeres i Lemming, men af hensyn til børnene ~~”i skoven”~~ i Stavtrup. Sådan blev det.		Skoleloven af 1814 foranledigede, at det mange steder - bl.a. i [[Ormslev-Kolt Kommune\|Ormslev-Kolt]] - besluttedes at omlægge skoledistrikterne. I første omgang var det meningen, at børnene fra [[Stavtrup]] skulle gå i en ny skole i [[Lemming]], men Danske Kancelli var i modsætning til gejstligheden i [[Ning Herred]] af den opfattelse, at skolen ikke skulle placeres i Lemming, men af hensyn til børnene "i skoven" i Stavtrup. Sådan blev det.

	I de første år var skolen i Stavtrup henvist til at indgå mere eller mindre passende lejemål, men i 1823 blev skolehuset rejst inde i byen på den for længst aftalte plads. Bygningen opførtes – med komtesse Wedel-Jarlsbergs nye stuehus på nuværende Jarlsminde som forbillede – af bindingsværk og ler, og her undervistes der så indtil 1869, da skolen blev flyttet ud på marken vest for byen. I 1931 gik turen tilbage til byen igen, og skolen på nuværende Højvangsvej ~~1 A~~ var i funktion, indtil den nye Højvangskole på Klokkeskovvej blev taget i brug efter sommerferien 1968. Fra 1953, da [[Hasselager Skole\|den nye skole i Hasselager]] blev taget i brug, havde Stavtrup Skole status som forskole for elever tilhørende de tre første årgange fordelt på to klasser. I Stavtrup havde man ønsket de 10-14-årige elever overført til Viby i en varig ordning, men her vægrede skolemyndighederne sig med henvisning til overbelægning, og løsningen blev herefter, at eleverne i Stavtrup efter tredje skoleår gik til – eller rettere: kørtes til Hasselager i skolebus.		I de første år var skolen i Stavtrup henvist til at indgå mere eller mindre passende lejemål, men i 1823 blev skolehuset rejst inde i byen på den for længst aftalte plads. Bygningen opførtes – med komtesse Wedel-Jarlsbergs nye stuehus på nuværende Jarlsminde som forbillede – af bindingsværk og ler, og her undervistes der så indtil 1869, da skolen blev flyttet ud på marken vest for byen. I 1931 gik turen tilbage til byen igen, og skolen på nuværende Højvangsvej 1A var i funktion, indtil den nye Højvangskole på Klokkeskovvej blev taget i brug efter sommerferien i 1968. Fra 1953, da [[Hasselager Skole\|den nye skole i Hasselager]] blev taget i brug, havde Stavtrup Skole status som forskole for elever tilhørende de tre første årgange fordelt på to klasser. I Stavtrup havde man ønsket de 10-14-årige elever overført til Viby i en varig ordning, men her vægrede skolemyndighederne sig med henvisning til overbelægning, og løsningen blev herefter, at eleverne i Stavtrup efter tredje skoleår gik til – eller rettere: kørtes til Hasselager i skolebus.

	Højvangskolen, som var tegnet af arkitekterne Knud Blach Petersen og Mogens Harbo, blev officielt indviet 16. august 1968, og i starten havde skolen kun fem årgangsopdelte klasser. Det blev i løbet af godt og vel en halv snes år til en fuldt udbygget skole med klassetrin i to spor fra børnehaveklasse til 10, hvilket var ensbetydende med, at den ene udvidelse af de fysiske rammer nødvendigvis hurtigt måtte følges af den næste. Denne gang var det arkitekterne [[Sahl og Thomsen]], som var inde i billedet, og elevtallet udviklede sig i årenes løb således: 1968/170, 1970/243, 1980/500, 1989/425, 1993/470, 2000/633 med 193 tilmeldt skolefritidsordningen.		Højvangskolen, som var tegnet af arkitekterne [[Knud Blach Petersen (1919-2008)\|Knud Blach Petersen]] og [[Mogens Harbo]], blev officielt indviet den 16. august 1968, og i starten havde skolen kun fem årgangsopdelte klasser. Det blev i løbet af godt og vel en halv snes år til en fuldt udbygget skole med klassetrin i to spor fra børnehaveklasse til 10., hvilket var ensbetydende med, at den ene udvidelse af de fysiske rammer nødvendigvis hurtigt måtte følges af den næste. Denne gang var det arkitekterne [[Sahl og Thomsen]], som var inde i billedet, og elevtallet udviklede sig i årenes løb således: 1968/170, 1970/243, 1980/500, 1989/425, 1993/470, 2000/633 med 193 tilmeldt skolefritidsordningen. I skoleåret 2023/24 gik der 814 elever i Højvangskolens 0. til 9. klasser.

	Højvangskolen ~~udvides~~ i skoleåret 2000/01 med et 800 ~~kvadratmeter~~ stort A-hus, som foruden to klasseværelser ~~skal rumme~~ ikke mindre end 13 fælleslokaler bygget op omkring et større fællesareal.		Højvangskolen blev i skoleåret 2000/01 udvidet med et 800 m<sup>2</sup> stort A-hus, som foruden to klasseværelser rummer ikke mindre end 13 fælleslokaler bygget op omkring et større fællesareal.

	==Litteratur og kilder==		==Litteratur og kilder==

LS med 1. sep. 2020, 11:29

2020-09-01T11:29:32Z

← Ældre version		Versionen fra 1. sep. 2020, 13:29
Linje 3:		Linje 3:
	I de første år var skolen i Stavtrup henvist til at indgå mere eller mindre passende lejemål, men i 1823 blev skolehuset rejst inde i byen på den for længst aftalte plads. Bygningen opførtes – med komtesse Wedel-Jarlsbergs nye stuehus på nuværende Jarlsminde som forbillede – af bindingsværk og ler, og her undervistes der så indtil 1869, da skolen blev flyttet ud på marken vest for byen. I 1931 gik turen tilbage til byen igen, og skolen på nuværende Højvangsvej 1 A var i funktion, indtil den nye Højvangskole på Klokkeskovvej blev taget i brug efter sommerferien 1968. Fra 1953, da [[Hasselager Skole\|den nye skole i Hasselager]] blev taget i brug, havde Stavtrup Skole status som forskole for elever tilhørende de tre første årgange fordelt på to klasser. I Stavtrup havde man ønsket de 10-14-årige elever overført til Viby i en varig ordning, men her vægrede skolemyndighederne sig med henvisning til overbelægning, og løsningen blev herefter, at eleverne i Stavtrup efter tredje skoleår gik til – eller rettere: kørtes til Hasselager i skolebus.		I de første år var skolen i Stavtrup henvist til at indgå mere eller mindre passende lejemål, men i 1823 blev skolehuset rejst inde i byen på den for længst aftalte plads. Bygningen opførtes – med komtesse Wedel-Jarlsbergs nye stuehus på nuværende Jarlsminde som forbillede – af bindingsværk og ler, og her undervistes der så indtil 1869, da skolen blev flyttet ud på marken vest for byen. I 1931 gik turen tilbage til byen igen, og skolen på nuværende Højvangsvej 1 A var i funktion, indtil den nye Højvangskole på Klokkeskovvej blev taget i brug efter sommerferien 1968. Fra 1953, da [[Hasselager Skole\|den nye skole i Hasselager]] blev taget i brug, havde Stavtrup Skole status som forskole for elever tilhørende de tre første årgange fordelt på to klasser. I Stavtrup havde man ønsket de 10-14-årige elever overført til Viby i en varig ordning, men her vægrede skolemyndighederne sig med henvisning til overbelægning, og løsningen blev herefter, at eleverne i Stavtrup efter tredje skoleår gik til – eller rettere: kørtes til Hasselager i skolebus.

	Højvangskolen, som var tegnet af arkitekterne Knud Blach Petersen og Mogens Harbo, blev officielt indviet 16. august 1968, og i starten havde skolen kun fem årgangsopdelte klasser. Det blev i løbet af godt og vel en halv snes år til en fuldt udbygget skole med klassetrin i to spor fra børnehaveklasse til 10, hvilket var ensbetydende med, at den ene udvidelse af de fysiske rammer nødvendigvis hurtigt måtte følges af den næste. Denne gang var det arkitekterne Sahl og Thomsen, som var inde i billedet, og elevtallet udviklede sig i årenes løb således: 1968/170, 1970/243, 1980/500, 1989/425, 1993/470, 2000/633 med 193 tilmeldt skolefritidsordningen.		Højvangskolen, som var tegnet af arkitekterne Knud Blach Petersen og Mogens Harbo, blev officielt indviet 16. august 1968, og i starten havde skolen kun fem årgangsopdelte klasser. Det blev i løbet af godt og vel en halv snes år til en fuldt udbygget skole med klassetrin i to spor fra børnehaveklasse til 10, hvilket var ensbetydende med, at den ene udvidelse af de fysiske rammer nødvendigvis hurtigt måtte følges af den næste. Denne gang var det arkitekterne [[Sahl og Thomsen]], som var inde i billedet, og elevtallet udviklede sig i årenes løb således: 1968/170, 1970/243, 1980/500, 1989/425, 1993/470, 2000/633 med 193 tilmeldt skolefritidsordningen.

	Højvangskolen udvides i skoleåret 2000/01 med et 800 kvadratmeter stort A-hus, som foruden to klasseværelser skal rumme ikke mindre end 13 fælleslokaler bygget op omkring et større fællesareal.		Højvangskolen udvides i skoleåret 2000/01 med et 800 kvadratmeter stort A-hus, som foruden to klasseværelser skal rumme ikke mindre end 13 fælleslokaler bygget op omkring et større fællesareal.

Cjk: Text replacement - "http://www.aakb.dk/ting/object/775100%3A" to "https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D"

2020-06-29T13:05:19Z

Text replacement - "http://www.aakb.dk/ting/object/775100%3A" to "https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D"

← Ældre version		Versionen fra 29. jun. 2020, 15:05
Linje 9:		Linje 9:
	==Litteratur og kilder==		==Litteratur og kilder==
	*Første version af artiklen er skrevet af Henning Spure Nielsen og overført fra Århus Leksikon		*Første version af artiklen er skrevet af Henning Spure Nielsen og overført fra Århus Leksikon
	*Ejnar Aaes: Ormslev-Kolts skolehistorie. I: Østjysk Hjemstavn, 49. Årgang. 1984. [~~http~~://www.aakb.dk/ting/~~object/775100~~%~~3A06681727~~ Bestil materiale]		*Ejnar Aaes: Ormslev-Kolts skolehistorie. I: Østjysk Hjemstavn, 49. Årgang. 1984. [https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D06681727 Bestil materiale]

	[[Kategori: Undervisning & uddannelse]]		[[Kategori: Undervisning & uddannelse]]
	[[Kategori: Det 19. århundrede]]		[[Kategori: Det 19. århundrede]]
	[[Kategori: Det 20. århundrede]]		[[Kategori: Det 20. århundrede]]

LS med 25. okt. 2018, 12:51

2018-10-25T12:51:01Z

← Ældre version		Versionen fra 25. okt. 2018, 14:51
Linje 1:		Linje 1:
	Skoleloven af 1814 foranledigede, at det mange steder, bl.a. i Ormslev-Kolt, besluttedes at omlægge skoledistrikterne. I første omgang var det meningen, at børnene fra Stavtrup skulle gå i en ny skole i Lemming, men Danske Kancelli var i modsætning til gejstligheden i Ning Herred af den opfattelse, at skolen ikke skulle placeres i Lemming, men af hensyn til børnene ”i skoven” i Stavtrup. Sådan blev det.		Skoleloven af 1814 foranledigede, at det mange steder, bl.a. i Ormslev-Kolt, besluttedes at omlægge skoledistrikterne. I første omgang var det meningen, at børnene fra Stavtrup skulle gå i en ny skole i Lemming, men Danske Kancelli var i modsætning til gejstligheden i Ning Herred af den opfattelse, at skolen ikke skulle placeres i Lemming, men af hensyn til børnene ”i skoven” i Stavtrup. Sådan blev det.

	I de første år var skolen i Stavtrup henvist til at indgå mere eller mindre passende lejemål, men i 1823 blev skolehuset rejst inde i byen på den for længst aftalte plads. Bygningen opførtes – med komtesse Wedel-Jarlsbergs nye stuehus på nuværende Jarlsminde som forbillede – af bindingsværk og ler, og her undervistes der så indtil 1869, da skolen blev flyttet ud på marken vest for byen. I 1931 gik turen tilbage til byen igen, og skolen på nuværende Højvangsvej 1 A var i funktion, indtil den nye Højvangskole på Klokkeskovvej blev taget i brug efter sommerferien 1968. Fra 1953, da [[Hasselager Skole\|den nye skole i Hasselager]] blev taget i brug, havde Stavtrup Skole status som forskole for elever tilhørende de tre første årgange fordelt på to klasser. I Stavtrup havde man ønsket de 10-14-årige elever overført til Viby i en varig ordning, men her vægrede skolemyndighederne sig med henvisning til overbelægning, og løsningen blev herefter, at eleverne i ~~Stautrup~~ efter tredje skoleår gik til – eller rettere: kørtes til Hasselager i skolebus.		I de første år var skolen i Stavtrup henvist til at indgå mere eller mindre passende lejemål, men i 1823 blev skolehuset rejst inde i byen på den for længst aftalte plads. Bygningen opførtes – med komtesse Wedel-Jarlsbergs nye stuehus på nuværende Jarlsminde som forbillede – af bindingsværk og ler, og her undervistes der så indtil 1869, da skolen blev flyttet ud på marken vest for byen. I 1931 gik turen tilbage til byen igen, og skolen på nuværende Højvangsvej 1 A var i funktion, indtil den nye Højvangskole på Klokkeskovvej blev taget i brug efter sommerferien 1968. Fra 1953, da [[Hasselager Skole\|den nye skole i Hasselager]] blev taget i brug, havde Stavtrup Skole status som forskole for elever tilhørende de tre første årgange fordelt på to klasser. I Stavtrup havde man ønsket de 10-14-årige elever overført til Viby i en varig ordning, men her vægrede skolemyndighederne sig med henvisning til overbelægning, og løsningen blev herefter, at eleverne i Stavtrup efter tredje skoleår gik til – eller rettere: kørtes til Hasselager i skolebus.

	Højvangskolen, som var tegnet af arkitekterne Knud Blach Petersen og Mogens Harbo, blev officielt indviet 16. august 1968, og i starten havde skolen kun fem årgangsopdelte klasser. Det blev i løbet af godt og vel en halv snes år til en fuldt udbygget skole med klassetrin i to spor fra børnehaveklasse til 10, hvilket var ensbetydende med, at den ene udvidelse af de fysiske rammer nødvendigvis hurtigt måtte følges af den næste. Denne gang var det arkitekterne Sahl og Thomsen, som var inde i billedet, og elevtallet udviklede sig i årenes løb således: 1968/170, 1970/243, 1980/500, 1989/425, 1993/470, 2000/633 med 193 tilmeldt skolefritidsordningen.		Højvangskolen, som var tegnet af arkitekterne Knud Blach Petersen og Mogens Harbo, blev officielt indviet 16. august 1968, og i starten havde skolen kun fem årgangsopdelte klasser. Det blev i løbet af godt og vel en halv snes år til en fuldt udbygget skole med klassetrin i to spor fra børnehaveklasse til 10, hvilket var ensbetydende med, at den ene udvidelse af de fysiske rammer nødvendigvis hurtigt måtte følges af den næste. Denne gang var det arkitekterne Sahl og Thomsen, som var inde i billedet, og elevtallet udviklede sig i årenes løb således: 1968/170, 1970/243, 1980/500, 1989/425, 1993/470, 2000/633 med 193 tilmeldt skolefritidsordningen.

LS med 25. okt. 2018, 12:50

2018-10-25T12:50:37Z

← Ældre version		Versionen fra 25. okt. 2018, 14:50
Linje 1:		Linje 1:
	Skoleloven af 1814 foranledigede, at det mange steder, bl.a. i Ormslev-Kolt, besluttedes at omlægge skoledistrikterne. I første omgang var det meningen, at børnene fra Stavtrup skulle gå i en ny skole i Lemming, men Danske Kancelli var i modsætning til gejstligheden i Ning Herred af den opfattelse, at skolen ikke skulle placeres i Lemming, men af hensyn til børnene ”i skoven” i Stavtrup. Sådan blev det.		Skoleloven af 1814 foranledigede, at det mange steder, bl.a. i Ormslev-Kolt, besluttedes at omlægge skoledistrikterne. I første omgang var det meningen, at børnene fra Stavtrup skulle gå i en ny skole i Lemming, men Danske Kancelli var i modsætning til gejstligheden i Ning Herred af den opfattelse, at skolen ikke skulle placeres i Lemming, men af hensyn til børnene ”i skoven” i Stavtrup. Sådan blev det.

	I de første år var skolen i Stavtrup henvist til at indgå mere eller mindre passende lejemål, men i 1823 blev skolehuset rejst inde i byen på den for længst aftalte plads. Bygningen opførtes – med komtesse Wedel-Jarlsbergs nye stuehus på nuværende Jarlsminde som forbillede – af bindingsværk og ler, og her undervistes der så indtil 1869, da skolen blev flyttet ud på marken vest for byen. I 1931 gik turen tilbage til byen igen, og skolen på nuværende Højvangsvej 1 A var i funktion, indtil den nye Højvangskole på Klokkeskovvej blev taget i brug efter sommerferien 1968. Fra 1953, da [[Hasselager Skole\|den nye skole i Hasselager]] blev taget i brug, havde Stavtrup Skole status som forskole for elever tilhørende de tre første årgange fordelt på to klasser. I ~~Stautrup~~ havde man ønsket de 10-14-årige elever overført til Viby i en varig ordning, men her vægrede skolemyndighederne sig med henvisning til overbelægning, og løsningen blev herefter, at eleverne i Stautrup efter tredje skoleår gik til – eller rettere: kørtes til Hasselager i skolebus.		I de første år var skolen i Stavtrup henvist til at indgå mere eller mindre passende lejemål, men i 1823 blev skolehuset rejst inde i byen på den for længst aftalte plads. Bygningen opførtes – med komtesse Wedel-Jarlsbergs nye stuehus på nuværende Jarlsminde som forbillede – af bindingsværk og ler, og her undervistes der så indtil 1869, da skolen blev flyttet ud på marken vest for byen. I 1931 gik turen tilbage til byen igen, og skolen på nuværende Højvangsvej 1 A var i funktion, indtil den nye Højvangskole på Klokkeskovvej blev taget i brug efter sommerferien 1968. Fra 1953, da [[Hasselager Skole\|den nye skole i Hasselager]] blev taget i brug, havde Stavtrup Skole status som forskole for elever tilhørende de tre første årgange fordelt på to klasser. I Stavtrup havde man ønsket de 10-14-årige elever overført til Viby i en varig ordning, men her vægrede skolemyndighederne sig med henvisning til overbelægning, og løsningen blev herefter, at eleverne i Stautrup efter tredje skoleår gik til – eller rettere: kørtes til Hasselager i skolebus.

	Højvangskolen, som var tegnet af arkitekterne Knud Blach Petersen og Mogens Harbo, blev officielt indviet 16. august 1968, og i starten havde skolen kun fem årgangsopdelte klasser. Det blev i løbet af godt og vel en halv snes år til en fuldt udbygget skole med klassetrin i to spor fra børnehaveklasse til 10, hvilket var ensbetydende med, at den ene udvidelse af de fysiske rammer nødvendigvis hurtigt måtte følges af den næste. Denne gang var det arkitekterne Sahl og Thomsen, som var inde i billedet, og elevtallet udviklede sig i årenes løb således: 1968/170, 1970/243, 1980/500, 1989/425, 1993/470, 2000/633 med 193 tilmeldt skolefritidsordningen.		Højvangskolen, som var tegnet af arkitekterne Knud Blach Petersen og Mogens Harbo, blev officielt indviet 16. august 1968, og i starten havde skolen kun fem årgangsopdelte klasser. Det blev i løbet af godt og vel en halv snes år til en fuldt udbygget skole med klassetrin i to spor fra børnehaveklasse til 10, hvilket var ensbetydende med, at den ene udvidelse af de fysiske rammer nødvendigvis hurtigt måtte følges af den næste. Denne gang var det arkitekterne Sahl og Thomsen, som var inde i billedet, og elevtallet udviklede sig i årenes løb således: 1968/170, 1970/243, 1980/500, 1989/425, 1993/470, 2000/633 med 193 tilmeldt skolefritidsordningen.

LS med 25. okt. 2018, 12:49

2018-10-25T12:49:31Z

← Ældre version		Versionen fra 25. okt. 2018, 14:49
Linje 1:		Linje 1:
	Skoleloven af 1814 foranledigede, at det mange steder, bl.a. i Ormslev-Kolt, besluttedes at omlægge skoledistrikterne. I første omgang var det meningen, at børnene fra Stavtrup skulle gå i en ny skole i Lemming, men Danske Kancelli var i modsætning til gejstligheden i Ning Herred af den opfattelse, at skolen ikke skulle placeres i Lemming, men af hensyn til børnene ”i skoven” i Stavtrup. Sådan blev det.		Skoleloven af 1814 foranledigede, at det mange steder, bl.a. i Ormslev-Kolt, besluttedes at omlægge skoledistrikterne. I første omgang var det meningen, at børnene fra Stavtrup skulle gå i en ny skole i Lemming, men Danske Kancelli var i modsætning til gejstligheden i Ning Herred af den opfattelse, at skolen ikke skulle placeres i Lemming, men af hensyn til børnene ”i skoven” i Stavtrup. Sådan blev det.

	I de første år var skolen i Stavtrup henvist til at indgå mere eller mindre passende lejemål, men i 1823 blev skolehuset rejst inde i byen på den for længst aftalte plads. Bygningen opførtes – med komtesse Wedel-Jarlsbergs nye stuehus på nuværende Jarlsminde som forbillede – af bindingsværk og ler, og her undervistes der så indtil 1869, da skolen blev flyttet ud på marken vest for byen. I 1931 gik turen tilbage til byen igen, og skolen på nuværende Højvangsvej 1 A var i funktion, indtil den nye Højvangskole på Klokkeskovvej blev taget i brug efter sommerferien 1968. Fra 1953, da [[Hasselager Skole\|den nye skole i Hasselager]] blev taget i brug, havde ~~Stautrup~~ Skole status som forskole for elever tilhørende de tre første årgange fordelt på to klasser. I Stautrup havde man ønsket de 10-14-årige elever overført til Viby i en varig ordning, men her vægrede skolemyndighederne sig med henvisning til overbelægning, og løsningen blev herefter, at eleverne i Stautrup efter tredje skoleår gik til – eller rettere: kørtes til Hasselager i skolebus.		I de første år var skolen i Stavtrup henvist til at indgå mere eller mindre passende lejemål, men i 1823 blev skolehuset rejst inde i byen på den for længst aftalte plads. Bygningen opførtes – med komtesse Wedel-Jarlsbergs nye stuehus på nuværende Jarlsminde som forbillede – af bindingsværk og ler, og her undervistes der så indtil 1869, da skolen blev flyttet ud på marken vest for byen. I 1931 gik turen tilbage til byen igen, og skolen på nuværende Højvangsvej 1 A var i funktion, indtil den nye Højvangskole på Klokkeskovvej blev taget i brug efter sommerferien 1968. Fra 1953, da [[Hasselager Skole\|den nye skole i Hasselager]] blev taget i brug, havde Stavtrup Skole status som forskole for elever tilhørende de tre første årgange fordelt på to klasser. I Stautrup havde man ønsket de 10-14-årige elever overført til Viby i en varig ordning, men her vægrede skolemyndighederne sig med henvisning til overbelægning, og løsningen blev herefter, at eleverne i Stautrup efter tredje skoleår gik til – eller rettere: kørtes til Hasselager i skolebus.

	Højvangskolen, som var tegnet af arkitekterne Knud Blach Petersen og Mogens Harbo, blev officielt indviet 16. august 1968, og i starten havde skolen kun fem årgangsopdelte klasser. Det blev i løbet af godt og vel en halv snes år til en fuldt udbygget skole med klassetrin i to spor fra børnehaveklasse til 10, hvilket var ensbetydende med, at den ene udvidelse af de fysiske rammer nødvendigvis hurtigt måtte følges af den næste. Denne gang var det arkitekterne Sahl og Thomsen, som var inde i billedet, og elevtallet udviklede sig i årenes løb således: 1968/170, 1970/243, 1980/500, 1989/425, 1993/470, 2000/633 med 193 tilmeldt skolefritidsordningen.		Højvangskolen, som var tegnet af arkitekterne Knud Blach Petersen og Mogens Harbo, blev officielt indviet 16. august 1968, og i starten havde skolen kun fem årgangsopdelte klasser. Det blev i løbet af godt og vel en halv snes år til en fuldt udbygget skole med klassetrin i to spor fra børnehaveklasse til 10, hvilket var ensbetydende med, at den ene udvidelse af de fysiske rammer nødvendigvis hurtigt måtte følges af den næste. Denne gang var det arkitekterne Sahl og Thomsen, som var inde i billedet, og elevtallet udviklede sig i årenes løb således: 1968/170, 1970/243, 1980/500, 1989/425, 1993/470, 2000/633 med 193 tilmeldt skolefritidsordningen.

LS med 25. okt. 2018, 12:48

2018-10-25T12:48:56Z

← Ældre version		Versionen fra 25. okt. 2018, 14:48
Linje 1:		Linje 1:
	Skoleloven af 1814 foranledigede, at det mange steder, bl.a. i Ormslev-Kolt, besluttedes at omlægge skoledistrikterne. I første omgang var det meningen, at børnene fra ~~Stautrup~~ skulle gå i en ny skole i Lemming, men Danske Kancelli var i modsætning til gejstligheden i Ning Herred af den opfattelse, at skolen ikke skulle placeres i Lemming, men af hensyn til børnene ”i skoven” i ~~Stautrup~~. Sådan blev det.		Skoleloven af 1814 foranledigede, at det mange steder, bl.a. i Ormslev-Kolt, besluttedes at omlægge skoledistrikterne. I første omgang var det meningen, at børnene fra Stavtrup skulle gå i en ny skole i Lemming, men Danske Kancelli var i modsætning til gejstligheden i Ning Herred af den opfattelse, at skolen ikke skulle placeres i Lemming, men af hensyn til børnene ”i skoven” i Stavtrup. Sådan blev det.

	I de første år var skolen i ~~Stautrup~~ henvist til at indgå mere eller mindre passende lejemål, men i 1823 blev skolehuset rejst inde i byen på den for længst aftalte plads. Bygningen opførtes – med komtesse Wedel-Jarlsbergs nye stuehus på nuværende Jarlsminde som forbillede – af bindingsværk og ler, og her undervistes der så indtil 1869, da skolen blev flyttet ud på marken vest for byen. I 1931 gik turen tilbage til byen igen, og skolen på nuværende Højvangsvej 1 A var i funktion, indtil den nye Højvangskole på Klokkeskovvej blev taget i brug efter sommerferien 1968. Fra 1953, da [[Hasselager Skole\|den nye skole i Hasselager]] blev taget i brug, havde Stautrup Skole status som forskole for elever tilhørende de tre første årgange fordelt på to klasser. I Stautrup havde man ønsket de 10-14-årige elever overført til Viby i en varig ordning, men her vægrede skolemyndighederne sig med henvisning til overbelægning, og løsningen blev herefter, at eleverne i Stautrup efter tredje skoleår gik til – eller rettere: kørtes til Hasselager i skolebus.		I de første år var skolen i Stavtrup henvist til at indgå mere eller mindre passende lejemål, men i 1823 blev skolehuset rejst inde i byen på den for længst aftalte plads. Bygningen opførtes – med komtesse Wedel-Jarlsbergs nye stuehus på nuværende Jarlsminde som forbillede – af bindingsværk og ler, og her undervistes der så indtil 1869, da skolen blev flyttet ud på marken vest for byen. I 1931 gik turen tilbage til byen igen, og skolen på nuværende Højvangsvej 1 A var i funktion, indtil den nye Højvangskole på Klokkeskovvej blev taget i brug efter sommerferien 1968. Fra 1953, da [[Hasselager Skole\|den nye skole i Hasselager]] blev taget i brug, havde Stautrup Skole status som forskole for elever tilhørende de tre første årgange fordelt på to klasser. I Stautrup havde man ønsket de 10-14-årige elever overført til Viby i en varig ordning, men her vægrede skolemyndighederne sig med henvisning til overbelægning, og løsningen blev herefter, at eleverne i Stautrup efter tredje skoleår gik til – eller rettere: kørtes til Hasselager i skolebus.

	Højvangskolen, som var tegnet af arkitekterne Knud Blach Petersen og Mogens Harbo, blev officielt indviet 16. august 1968, og i starten havde skolen kun fem årgangsopdelte klasser. Det blev i løbet af godt og vel en halv snes år til en fuldt udbygget skole med klassetrin i to spor fra børnehaveklasse til 10, hvilket var ensbetydende med, at den ene udvidelse af de fysiske rammer nødvendigvis hurtigt måtte følges af den næste. Denne gang var det arkitekterne Sahl og Thomsen, som var inde i billedet, og elevtallet udviklede sig i årenes løb således: 1968/170, 1970/243, 1980/500, 1989/425, 1993/470, 2000/633 med 193 tilmeldt skolefritidsordningen.		Højvangskolen, som var tegnet af arkitekterne Knud Blach Petersen og Mogens Harbo, blev officielt indviet 16. august 1968, og i starten havde skolen kun fem årgangsopdelte klasser. Det blev i løbet af godt og vel en halv snes år til en fuldt udbygget skole med klassetrin i to spor fra børnehaveklasse til 10, hvilket var ensbetydende med, at den ene udvidelse af de fysiske rammer nødvendigvis hurtigt måtte følges af den næste. Denne gang var det arkitekterne Sahl og Thomsen, som var inde i billedet, og elevtallet udviklede sig i årenes løb således: 1968/170, 1970/243, 1980/500, 1989/425, 1993/470, 2000/633 med 193 tilmeldt skolefritidsordningen.

TNK med 15. jan. 2018, 10:37

2018-01-15T10:37:53Z

← Ældre version		Versionen fra 15. jan. 2018, 12:37
Linje 3:		Linje 3:
	I de første år var skolen i Stautrup henvist til at indgå mere eller mindre passende lejemål, men i 1823 blev skolehuset rejst inde i byen på den for længst aftalte plads. Bygningen opførtes – med komtesse Wedel-Jarlsbergs nye stuehus på nuværende Jarlsminde som forbillede – af bindingsværk og ler, og her undervistes der så indtil 1869, da skolen blev flyttet ud på marken vest for byen. I 1931 gik turen tilbage til byen igen, og skolen på nuværende Højvangsvej 1 A var i funktion, indtil den nye Højvangskole på Klokkeskovvej blev taget i brug efter sommerferien 1968. Fra 1953, da [[Hasselager Skole\|den nye skole i Hasselager]] blev taget i brug, havde Stautrup Skole status som forskole for elever tilhørende de tre første årgange fordelt på to klasser. I Stautrup havde man ønsket de 10-14-årige elever overført til Viby i en varig ordning, men her vægrede skolemyndighederne sig med henvisning til overbelægning, og løsningen blev herefter, at eleverne i Stautrup efter tredje skoleår gik til – eller rettere: kørtes til Hasselager i skolebus.		I de første år var skolen i Stautrup henvist til at indgå mere eller mindre passende lejemål, men i 1823 blev skolehuset rejst inde i byen på den for længst aftalte plads. Bygningen opførtes – med komtesse Wedel-Jarlsbergs nye stuehus på nuværende Jarlsminde som forbillede – af bindingsværk og ler, og her undervistes der så indtil 1869, da skolen blev flyttet ud på marken vest for byen. I 1931 gik turen tilbage til byen igen, og skolen på nuværende Højvangsvej 1 A var i funktion, indtil den nye Højvangskole på Klokkeskovvej blev taget i brug efter sommerferien 1968. Fra 1953, da [[Hasselager Skole\|den nye skole i Hasselager]] blev taget i brug, havde Stautrup Skole status som forskole for elever tilhørende de tre første årgange fordelt på to klasser. I Stautrup havde man ønsket de 10-14-årige elever overført til Viby i en varig ordning, men her vægrede skolemyndighederne sig med henvisning til overbelægning, og løsningen blev herefter, at eleverne i Stautrup efter tredje skoleår gik til – eller rettere: kørtes til Hasselager i skolebus.

	Højvangskolen, som var tegnet af arkitekterne Knud Blach Petersen og Mogens Harbo, blev officielt indviet 16. august 1968, og i starten havde skolen kun fem årgangsopdelte klasser. Det blev i løbet af godt og vel en halv snes år til en fuldt udbygget skole med klassetrin i to spor fra børnehaveklasse til 10, hvilket var ensbetydende med, at den ene udvidelse af de fysiske rammer nødvendigvis hurtigt måtte følges af den næste. Denne gang var det arkitekterne Sahl og Thomsen, som var inde i billedet, og elevtallet udviklede sig i årenes løb således: ~~1868~~/170, 1970/243, 1980/500, 1989/425, 1993/470, 2000/633 med 193 tilmeldt skolefritidsordningen.		Højvangskolen, som var tegnet af arkitekterne Knud Blach Petersen og Mogens Harbo, blev officielt indviet 16. august 1968, og i starten havde skolen kun fem årgangsopdelte klasser. Det blev i løbet af godt og vel en halv snes år til en fuldt udbygget skole med klassetrin i to spor fra børnehaveklasse til 10, hvilket var ensbetydende med, at den ene udvidelse af de fysiske rammer nødvendigvis hurtigt måtte følges af den næste. Denne gang var det arkitekterne Sahl og Thomsen, som var inde i billedet, og elevtallet udviklede sig i årenes løb således: 1968/170, 1970/243, 1980/500, 1989/425, 1993/470, 2000/633 med 193 tilmeldt skolefritidsordningen.

	Højvangskolen udvides i skoleåret 2000/01 med et 800 kvadratmeter stort A-hus, som foruden to klasseværelser skal rumme ikke mindre end 13 fælleslokaler bygget op omkring et større fællesareal.		Højvangskolen udvides i skoleåret 2000/01 med et 800 kvadratmeter stort A-hus, som foruden to klasseværelser skal rumme ikke mindre end 13 fælleslokaler bygget op omkring et større fællesareal.

Kittelsen: /* Litteratur og kilder */

2016-04-12T09:08:52Z

Litteratur og kilder

← Ældre version		Versionen fra 12. apr. 2016, 11:08
Linje 12:		Linje 12:

	[[Kategori: Undervisning & uddannelse]]		[[Kategori: Undervisning & uddannelse]]
			[[Kategori: Det 19. århundrede]]
			[[Kategori: Det 20. århundrede]]

Mns med 16. okt. 2012, 09:01

2012-10-16T09:01:16Z

← Ældre version		Versionen fra 16. okt. 2012, 11:01
Linje 6:		Linje 6:

	Højvangskolen udvides i skoleåret 2000/01 med et 800 kvadratmeter stort A-hus, som foruden to klasseværelser skal rumme ikke mindre end 13 fælleslokaler bygget op omkring et større fællesareal.		Højvangskolen udvides i skoleåret 2000/01 med et 800 kvadratmeter stort A-hus, som foruden to klasseværelser skal rumme ikke mindre end 13 fælleslokaler bygget op omkring et større fællesareal.


	==Litteratur og kilder==		==Litteratur og kilder==
			*Første version af artiklen er skrevet af Henning Spure Nielsen og overført fra Århus Leksikon
	*Ejnar Aaes: Ormslev-Kolts skolehistorie. I: Østjysk Hjemstavn, 49. Årgang. 1984. [http://www.aakb.dk/ting/object/775100%3A06681727 Bestil materiale]		*Ejnar Aaes: Ormslev-Kolts skolehistorie. I: Østjysk Hjemstavn, 49. Årgang. 1984. [http://www.aakb.dk/ting/object/775100%3A06681727 Bestil materiale]

	[[Kategori: Undervisning & uddannelse]]		[[Kategori: Undervisning & uddannelse]]