Højvang - Versionshistorie

JanneMarieBarslev med 3. maj 2022, 11:22

2022-05-03T11:22:15Z

← Ældre version		Versionen fra 3. maj 2022, 13:22
Linje 13:		Linje 13:
	[[Aarhus Kommune]] købte i 1906 en del af Højvangs jorder til opførsel af [[vandtårnet ved Randersvej]].		[[Aarhus Kommune]] købte i 1906 en del af Højvangs jorder til opførsel af [[vandtårnet ved Randersvej]].

	Efter Anders Faurschous død i 1910 forpagtedes jorden af hans søn, [[Mathias Peter Wandborg Faurschou]], der i 1919 solgte gården til ejendomshandlerne Dueholm og Langballe. Den blev kort tid herefter solgt videre til H.V. Thomsen.		Efter Anders Faurschous død i 1910 forpagtedes jorden af hans søn, [[Mathias Peter Wandborg Faurschou (1880-1931)]], der i 1919 solgte gården til ejendomshandlerne Dueholm og Langballe. Den blev kort tid herefter solgt videre til H.V. Thomsen.

	Aarhus Kommune købte i starten af 1922 19950 m<sup>2</sup> af Højvangs jorder til en pris af 1 kr pr. m2 med henblik på senere at anlægge veje, hvorefter Thomsen forpagtede jorden. I september 1923 købte kommunen gården for 410.000 kr stadig med Thomsen som forpagter af jord og bygninger. I 1925 flyttede [[Børneoptagelseshjemmet Højvang]] ind i hovedbygningen. I 1975 fraflyttede institutionen stedet, og i 1979 overgik den gamle hovedbygning til beboerhus. Efter flytning til et nyt beboerhus i 2005 blev det gamle efterfølgende nedrevet. På grunden er der senere opført ungdomsboliger. Boligforeningen Højbo stod i 1970 bag opførelsen af Kalmargade-karréerne omkring Højvang.		Aarhus Kommune købte i starten af 1922 19950 m<sup>2</sup> af Højvangs jorder til en pris af 1 kr pr. m2 med henblik på senere at anlægge veje, hvorefter Thomsen forpagtede jorden. I september 1923 købte kommunen gården for 410.000 kr stadig med Thomsen som forpagter af jord og bygninger. I 1925 flyttede [[Børneoptagelseshjemmet Højvang]] ind i hovedbygningen. I 1975 fraflyttede institutionen stedet, og i 1979 overgik den gamle hovedbygning til beboerhus. Efter flytning til et nyt beboerhus i 2005 blev det gamle efterfølgende nedrevet. På grunden er der senere opført ungdomsboliger. Boligforeningen Højbo stod i 1970 bag opførelsen af Kalmargade-karréerne omkring Højvang.

Laura B. med 22. apr. 2022, 11:00

2022-04-22T11:00:21Z

← Ældre version		Versionen fra 22. apr. 2022, 13:00
Linje 33:		Linje 33:
	[[Kategori: Det 20. århundrede]]		[[Kategori: Det 20. århundrede]]
	[[Kategori: Kommunal forvaltning]]		[[Kategori: Kommunal forvaltning]]
			[[Kategori:Ejendomme & bygningsværker]]

Laura B. med 22. apr. 2022, 10:58

2022-04-22T10:58:58Z

← Ældre version		Versionen fra 22. apr. 2022, 12:58
Linje 30:		Linje 30:
	* Aarhus Stiftstidende 23.nov. 1903		* Aarhus Stiftstidende 23.nov. 1903

	[[Kategori: Byer og bydele]]		[[Kategori: Byer & bydele]]
	[[Kategori: Det 20. århundrede]]		[[Kategori: Det 20. århundrede]]
	[[Kategori: Kommunal forvaltning]]		[[Kategori: Kommunal forvaltning]]

Laura B. med 22. apr. 2022, 10:58

2022-04-22T10:58:35Z

← Ældre version		Versionen fra 22. apr. 2022, 12:58
Linje 30:		Linje 30:
	* Aarhus Stiftstidende 23.nov. 1903		* Aarhus Stiftstidende 23.nov. 1903

	[[Kategori: Byer og ~~Bydele~~]]		[[Kategori: Byer og bydele]]
	[[Kategori: Det 20. århundrede]]		[[Kategori: Det 20. århundrede]]
	[[Kategori: Kommunal forvaltning]]		[[Kategori: Kommunal forvaltning]]
	]

Laura B. med 22. apr. 2022, 10:58

2022-04-22T10:58:22Z

← Ældre version		Versionen fra 22. apr. 2022, 12:58
Linje 30:		Linje 30:
	* Aarhus Stiftstidende 23.nov. 1903		* Aarhus Stiftstidende 23.nov. 1903

	[[Kategori: ~~Ejendomme & bygningsværker~~]]		[[Kategori: Byer og Bydele]]
	[[Kategori: Det 20. århundrede]]		[[Kategori: Det 20. århundrede]]
	[[Kategori: Kommunal forvaltning]]		[[Kategori: Kommunal forvaltning]]
	~~[[Kategori: Socialpolitik & velfærd]~~]		]

JanneMarieBarslev med 21. apr. 2022, 10:46

2022-04-21T10:46:01Z

← Ældre version		Versionen fra 21. apr. 2022, 12:46
Linje 1:		Linje 1:
	'''Højvang''' er et kvarter på [[Christiansbjerg]].		'''Højvang''' er et kvarter på [[Christiansbjerg]].

	Højvang var en gammel firlænget proprietærgård, som lå vest for [[Randersvej]] lidt syd for vandtårnet.<br> Gården blev dannet i 1857-59 af [[Adam Faurschou]], der samlede matrikelnummer 75 og 77a af Aarhus markjorder til et samlet areal på 55 hektar, hvorefter han drænede jorden og opførte bygninger.<br>		Højvang var en gammel firlænget proprietærgård, som lå vest for [[Randersvej]] lidt syd for vandtårnet.
	Efter Adam Faurschous død i 1885 overtoges gården af sønnen [[Anders Faurschou]], som havde haft gården i forpagtning siden 1873. Samme år opførtes gårdens hovedbygning i to etager og med skifertag.<br>
	Natten til den 22.november 1903 nedbrændte gårdens store lade, en mindre bindingsværkslade, grisehus og ishus. Brandvæsenet blev tilkaldt. Men selvom kaptajn [[Eduard Ludvig Frederik Springborg\|Springborg]] sendte sin halve styrke bestående af to befalingsmænd og 20 brandmænd, nåede de ikke frem i tide. Dog blev gårdens stuehus og en staldbygning med tag af tagpap reddet, og hverken gårdens ejer eller andre levende væsener led overlast.<br>
	~~Til erstatning for de nedbrændte bygninger blev der senere opført tre sammenbyggede avlslænger og desuden hønsehus, lade redskabs- og maskinhus af træ.<br>~~

	Aarhus Kommune købte i 1906 en del af Højvangs jorder til opførsel af [[vandtårnet ved Randersvej]].		Gården blev dannet i 1857-59 af [[Adam Faurschou (1812-1888)\|Adam Faurschou]], der samlede matrikelnummer 75 og 77a af Aarhus markjorder til et samlet areal på 55 hektar, hvorefter han drænede jorden og opførte bygninger.
	Efter Anders Faurschous død i 1910 forpagtedes jorden af hans søn, [[Mathias Peter Wandborg Faurschou]], der i 1919 solgte gården til ejendomshandlerne Dueholm og Langballe. Den blev kort tid herefter solgt videre til H.V. Thomsen.~~<br>~~
	[[Aarhus Kommune]] købte i starten af 1922 19950 m<sup>2</sup> af Højvangs jorder til en pris af 1 kr pr. m2 med henblik på senere at anlægge veje, hvorefter Thomsen forpagtede jorden. I september 1923 købte kommunen gården for 410.000 kr stadig med Thomsen som forpagter af jord og bygninger. I 1925 flyttede [[Børneoptagelseshjemmet Højvang]] ind i hovedbygningen. I 1975 fraflyttede institutionen stedet, og i		Efter Adam Faurschous død i 1885 overtoges gården af sønnen [[Anders Faurschou (1845-1910)\|Anders Faurschou]], som havde haft gården i forpagtning siden 1873. Samme år opførtes gårdens hovedbygning i to etager og med skifertag.
	1979 overgik den gamle hovedbygning til beboerhus. Efter flytning til et nyt
	beboerhus i 2005 blev det gamle efterfølgende nedrevet. På grunden er der		Natten til den 22.november 1903 nedbrændte gårdens store lade, en mindre bindingsværkslade, grisehus og ishus. Brandvæsenet blev tilkaldt. Men selvom kaptajn [[Eduard Ludvig Frederik Springborg\|Springborg]] sendte sin halve styrke bestående af to befalingsmænd og 20 brandmænd, nåede de ikke frem i tide. Dog blev gårdens stuehus og en staldbygning med tag af tagpap reddet, og hverken gårdens ejer eller andre levende væsener led overlast.
	senere opført ungdomsboliger. Boligforeningen Højbo stod i 1970 bag opførelsen
	af Kalmargade-karréerne omkring Højvang.		Til erstatning for de nedbrændte bygninger blev der senere opført tre sammenbyggede avlslænger og desuden hønsehus, lade redskabs- og maskinhus af træ.

			[[Aarhus Kommune]] købte i 1906 en del af Højvangs jorder til opførsel af [[vandtårnet ved Randersvej]].

			Efter Anders Faurschous død i 1910 forpagtedes jorden af hans søn, [[Mathias Peter Wandborg Faurschou]], der i 1919 solgte gården til ejendomshandlerne Dueholm og Langballe. Den blev kort tid herefter solgt videre til H.V. Thomsen.

			Aarhus Kommune købte i starten af 1922 19950 m<sup>2</sup> af Højvangs jorder til en pris af 1 kr pr. m2 med henblik på senere at anlægge veje, hvorefter Thomsen forpagtede jorden. I september 1923 købte kommunen gården for 410.000 kr stadig med Thomsen som forpagter af jord og bygninger. I 1925 flyttede [[Børneoptagelseshjemmet Højvang]] ind i hovedbygningen. I 1975 fraflyttede institutionen stedet, og i 1979 overgik den gamle hovedbygning til beboerhus. Efter flytning til et nyt beboerhus i 2005 blev det gamle efterfølgende nedrevet. På grunden er der senere opført ungdomsboliger. Boligforeningen Højbo stod i 1970 bag opførelsen af Kalmargade-karréerne omkring Højvang.

	== Højvang på AarhusArkivet ==		== Højvang på AarhusArkivet ==

Laura B. med 19. nov. 2021, 11:33

2021-11-19T11:33:07Z

← Ældre version		Versionen fra 19. nov. 2021, 13:33
Linje 1:		Linje 1:
	[[~~Fil:Højvang.jpg\|thumb\|right\|400px\|Luftfoto med gården "Højvang" ud mod Randersvej sydøst for vandtårnet. Foto: Sylvest Jensen. Arkiv: Det Kongelige Bibliotek~~]]Højvang var en gammel firlænget proprietærgård, som lå vest for [[Randersvej]] lidt syd for vandtårnet.<br> Gården blev dannet i 1857-59 af [[Adam Faurschou]], der samlede matrikelnummer 75 og 77a af Aarhus markjorder til et samlet areal på 55 hektar, hvorefter han drænede jorden og opførte bygninger.<br>		'''Højvang''' er et kvarter på [[Christiansbjerg]].

			Højvang var en gammel firlænget proprietærgård, som lå vest for [[Randersvej]] lidt syd for vandtårnet.<br> Gården blev dannet i 1857-59 af [[Adam Faurschou]], der samlede matrikelnummer 75 og 77a af Aarhus markjorder til et samlet areal på 55 hektar, hvorefter han drænede jorden og opførte bygninger.<br>
	Efter Adam Faurschous død i 1885 overtoges gården af sønnen [[Anders Faurschou]], som havde haft gården i forpagtning siden 1873. Samme år opførtes gårdens hovedbygning i to etager og med skifertag.<br>		Efter Adam Faurschous død i 1885 overtoges gården af sønnen [[Anders Faurschou]], som havde haft gården i forpagtning siden 1873. Samme år opførtes gårdens hovedbygning i to etager og med skifertag.<br>
	Natten til den 22.november 1903 nedbrændte gårdens store lade, en mindre bindingsværkslade, grisehus og ishus. Brandvæsenet blev tilkaldt. Men selvom kaptajn [[Eduard Ludvig Frederik Springborg\|Springborg]] sendte sin halve styrke bestående af to befalingsmænd og 20 brandmænd, nåede de ikke frem i tide. Dog blev gårdens stuehus og en staldbygning med tag af tagpap reddet, og hverken gårdens ejer eller andre levende væsener led overlast.<br>		Natten til den 22.november 1903 nedbrændte gårdens store lade, en mindre bindingsværkslade, grisehus og ishus. Brandvæsenet blev tilkaldt. Men selvom kaptajn [[Eduard Ludvig Frederik Springborg\|Springborg]] sendte sin halve styrke bestående af to befalingsmænd og 20 brandmænd, nåede de ikke frem i tide. Dog blev gårdens stuehus og en staldbygning med tag af tagpap reddet, og hverken gårdens ejer eller andre levende væsener led overlast.<br>
	Til erstatning for de nedbrændte bygninger blev der senere opført tre sammenbyggede avlslænger og desuden hønsehus, lade redskabs- og maskinhus af træ.<br>		Til erstatning for de nedbrændte bygninger blev der senere opført tre sammenbyggede avlslænger og desuden hønsehus, lade redskabs- og maskinhus af træ.<br>

	Aarhus Kommune købte i 1906 en del af Højvangs jorder til opførsel af [[vandtårnet ved Randersvej]].		Aarhus Kommune købte i 1906 en del af Højvangs jorder til opførsel af [[vandtårnet ved Randersvej]].
	Efter Anders Faurschous død i 1910 forpagtedes jorden af hans søn, [[Mathias Peter Wandborg Faurschou]], der i 1919 solgte gården til ejendomshandlerne Dueholm og Langballe. Den blev kort tid herefter solgt videre til H.V. Thomsen.<br>		Efter Anders Faurschous død i 1910 forpagtedes jorden af hans søn, [[Mathias Peter Wandborg Faurschou]], der i 1919 solgte gården til ejendomshandlerne Dueholm og Langballe. Den blev kort tid herefter solgt videre til H.V. Thomsen.<br>
	[[Aarhus Kommune]] købte i starten af 1922 19950 m<sup>2</sup> af Højvangs jorder til en pris af 1 kr pr. m2 med henblik på senere at anlægge veje, hvorefter Thomsen forpagtede jorden. I september 1923 købte kommunen gården for 410.000 kr stadig med Thomsen som forpagter af jord og bygninger. I 1925 flyttede [[Børneoptagelseshjemmet Højvang]] ind i hovedbygningen, og ~~da det flyttede ud~~ i ~~1975~~ blev der ~~indrettet beboerhus og fritidshjem~~.		[[Aarhus Kommune]] købte i starten af 1922 19950 m<sup>2</sup> af Højvangs jorder til en pris af 1 kr pr. m2 med henblik på senere at anlægge veje, hvorefter Thomsen forpagtede jorden. I september 1923 købte kommunen gården for 410.000 kr stadig med Thomsen som forpagter af jord og bygninger. I 1925 flyttede [[Børneoptagelseshjemmet Højvang]] ind i hovedbygningen. I 1975 fraflyttede institutionen stedet, og i
			1979 overgik den gamle hovedbygning til beboerhus. Efter flytning til et nyt
			beboerhus i 2005 blev det gamle efterfølgende nedrevet. På grunden er der
			senere opført ungdomsboliger. Boligforeningen Højbo stod i 1970 bag opførelsen
			af Kalmargade-karréerne omkring Højvang.

			== Højvang på AarhusArkivet ==
			{{Aarhusarkivet\|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?q=H%C3%B8jvang Højvang]}}

	== Kilder ==		== Kilder ==

	* Preben Rasmussens Samling, Randersvej 127		* Preben Rasmussens Samling, Randersvej 127
	* Hansen, J.J.: "Større Danske Landbrug", Vejle og Aarhus Amter, V Bind, Alex. Kappel og V. Richter Friis Forlag, København 1933		* Hansen, J.J.: "Større Danske Landbrug", Vejle og Aarhus Amter, V Bind, Alex. Kappel og V. Richter Friis Forlag, København 1933
Linje 15:		Linje 24:
	* Aarhus byråds journalsager, Journal Nr.143-1905, Byrådsmødet den 8. marts og 15. marts 1906		* Aarhus byråds journalsager, Journal Nr.143-1905, Byrådsmødet den 8. marts og 15. marts 1906
	* Aarhus byråds journalsager, Journal nummer 608-1921, Byrådsmødet den 17. december 1921 og den 9. februar 1922		* Aarhus byråds journalsager, Journal nummer 608-1921, Byrådsmødet den 17. december 1921 og den 9. februar 1922
			* Leif Dehnits: ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og forfatteret, 2018
	* Aarhus Stiftstidende 23.nov. 1903		* Aarhus Stiftstidende 23.nov. 1903

Trinesn med 13. jul. 2016, 12:40

2016-07-13T12:40:20Z

← Ældre version		Versionen fra 13. jul. 2016, 14:40
Linje 10:		Linje 10:

	* Preben Rasmussens Samling, Randersvej 127		* Preben Rasmussens Samling, Randersvej 127
	* Hansen, J.J.: "Større Danske ~~Landbrug2~~, Vejle og Aarhus Amter, V Bind, Alex. Kappel og V. Richter Friis Forlag, København 1933		* Hansen, J.J.: "Større Danske Landbrug", Vejle og Aarhus Amter, V Bind, Alex. Kappel og V. Richter Friis Forlag, København 1933
	* Preben Rasmussens Samling, Randersvej 1927, unavngivet avisudklip fra 21.september 1923		* Preben Rasmussens Samling, Randersvej 1927, unavngivet avisudklip fra 21.september 1923
	* Aarhus byråds journalsager, Journal Nr. 450-1924, Uddrag fra byrådsmødet den den 27. november 1924 og den 29. januar 1925		* Aarhus byråds journalsager, Journal Nr. 450-1924, Uddrag fra byrådsmødet den den 27. november 1924 og den 29. januar 1925

Trinesn med 13. jul. 2016, 09:49

2016-07-13T09:49:36Z

← Ældre version		Versionen fra 13. jul. 2016, 11:49
Linje 1:		Linje 1:
	[[Fil:Højvang.jpg\|thumb\|right\|~~350px~~\|Luftfoto med gården "Højvang" ud mod Randersvej sydøst for vandtårnet. Foto: Sylvest Jensen. Arkiv: Det Kongelige Bibliotek]]Højvang var en gammel firlænget proprietærgård, som lå vest for [[Randersvej]] lidt syd for vandtårnet.<br> Gården blev dannet i 1857-59 af [[Adam Faurschou]], der samlede matrikelnummer 75 og 77a af Aarhus markjorder til et samlet areal på 55 hektar, hvorefter han drænede jorden og opførte bygninger.<br>		[[Fil:Højvang.jpg\|thumb\|right\|400px\|Luftfoto med gården "Højvang" ud mod Randersvej sydøst for vandtårnet. Foto: Sylvest Jensen. Arkiv: Det Kongelige Bibliotek]]Højvang var en gammel firlænget proprietærgård, som lå vest for [[Randersvej]] lidt syd for vandtårnet.<br> Gården blev dannet i 1857-59 af [[Adam Faurschou]], der samlede matrikelnummer 75 og 77a af Aarhus markjorder til et samlet areal på 55 hektar, hvorefter han drænede jorden og opførte bygninger.<br>
	Efter Adam Faurschous død i 1885 overtoges gården af sønnen [[Anders Faurschou]], som havde haft gården i forpagtning siden 1873. Samme år opførtes gårdens hovedbygning i to etager og med skifertag.<br>		Efter Adam Faurschous død i 1885 overtoges gården af sønnen [[Anders Faurschou]], som havde haft gården i forpagtning siden 1873. Samme år opførtes gårdens hovedbygning i to etager og med skifertag.<br>
	Natten til den 22.november 1903 nedbrændte gårdens store lade, en mindre bindingsværkslade, grisehus og ishus. Brandvæsenet blev tilkaldt. Men selvom kaptajn [[Eduard Ludvig Frederik Springborg\|Springborg]] sendte sin halve styrke bestående af to befalingsmænd og 20 brandmænd, nåede de ikke frem i tide. Dog blev gårdens stuehus og en staldbygning med tag af tagpap reddet, og hverken gårdens ejer eller andre levende væsener led overlast.<br>		Natten til den 22.november 1903 nedbrændte gårdens store lade, en mindre bindingsværkslade, grisehus og ishus. Brandvæsenet blev tilkaldt. Men selvom kaptajn [[Eduard Ludvig Frederik Springborg\|Springborg]] sendte sin halve styrke bestående af to befalingsmænd og 20 brandmænd, nåede de ikke frem i tide. Dog blev gårdens stuehus og en staldbygning med tag af tagpap reddet, og hverken gårdens ejer eller andre levende væsener led overlast.<br>

Trinesn med 13. jul. 2016, 08:59

2016-07-13T08:59:17Z

← Ældre version		Versionen fra 13. jul. 2016, 10:59
Linje 4:		Linje 4:
	Til erstatning for de nedbrændte bygninger blev der senere opført tre sammenbyggede avlslænger og desuden hønsehus, lade redskabs- og maskinhus af træ.<br>		Til erstatning for de nedbrændte bygninger blev der senere opført tre sammenbyggede avlslænger og desuden hønsehus, lade redskabs- og maskinhus af træ.<br>
	Aarhus Kommune købte i 1906 en del af Højvangs jorder til opførsel af [[vandtårnet ved Randersvej]].		Aarhus Kommune købte i 1906 en del af Højvangs jorder til opførsel af [[vandtårnet ved Randersvej]].
	Efter Anders Faurschous død i 1910 forpagtedes jorden af hans søn, [[Mathias Peter Wandborg Faurschou]].		Efter Anders Faurschous død i 1910 forpagtedes jorden af hans søn, [[Mathias Peter Wandborg Faurschou]], der i 1919 solgte gården til ejendomshandlerne Dueholm og Langballe. Den blev kort tid herefter solgt videre til H.V. Thomsen.<br>
	~~Højvang blev~~ i 1919 ~~købt af~~ ejendomshandlerne Dueholm og Langballe~~, der~~ kort tid ~~efter solgte den~~ til H.V. Thomsen.<br>
	[[Aarhus Kommune]] købte i starten af 1922 19950 m<sup>2</sup> af Højvangs jorder til en pris af 1 kr pr. m2 med henblik på senere at anlægge veje, hvorefter Thomsen forpagtede jorden. I september 1923 købte kommunen gården for 410.000 kr stadig med Thomsen som forpagter af jord og bygninger. I 1925 flyttede [[Børneoptagelseshjemmet Højvang]] ind i hovedbygningen, og da det flyttede ud i 1975 blev der indrettet beboerhus og fritidshjem.		[[Aarhus Kommune]] købte i starten af 1922 19950 m<sup>2</sup> af Højvangs jorder til en pris af 1 kr pr. m2 med henblik på senere at anlægge veje, hvorefter Thomsen forpagtede jorden. I september 1923 købte kommunen gården for 410.000 kr stadig med Thomsen som forpagter af jord og bygninger. I 1925 flyttede [[Børneoptagelseshjemmet Højvang]] ind i hovedbygningen, og da det flyttede ud i 1975 blev der indrettet beboerhus og fritidshjem.