Højestbeskattede - Versionshistorie

MiaGulvadJørgensen med 30. maj 2022, 09:20

2022-05-30T09:20:35Z

← Ældre version		Versionen fra 30. maj 2022, 11:20
Linje 27:		Linje 27:
	\| 1870 - 1870 \|\| [[Johannes Zeuthen Schroll (1831-1916)\|Johannes Zeuthen Schroll]]		\| 1870 - 1870 \|\| [[Johannes Zeuthen Schroll (1831-1916)\|Johannes Zeuthen Schroll]]
	\|-		\|-
	\| 1870 - 1872 \|\| [[A. Bruno Preisler (1834-1899)\|A. Bruno Preisler]]		\| 1870 - 1872 \|\| [[Bruno Preisler (1834-1899)\|Bruno Preisler]]
	\|-		\|-
	\| 1873 - 1874 \|\| [[Johan Georg Frederik Colding (1833-1907)\|Johan Georg Frederik Colding]]		\| 1873 - 1874 \|\| [[Johan Georg Frederik Colding (1833-1907)\|Johan Georg Frederik Colding]]

Hhoej med 29. okt. 2018, 08:38

2018-10-29T08:38:20Z

← Ældre version		Versionen fra 29. okt. 2018, 10:38
Linje 52:		Linje 52:
	\|-		\|-
	\|}		\|}


			[[Kategori: Foreninger]]
			[[Kategori: Politik]]
			[[Kategori: Politikere]]
			[[Kategori: Det 19. århundrede]]
			[[Kategori: Det 20. århundrede]]



	== Litteratur og Kilder ==		== Litteratur og Kilder ==
	* Ole Degn og Vagn Dybdal (red.): [https://www.aakb.dk/ting/object/870970-basis%3A07583311 Borgere i byens råd. Medlemmer af Århus bys borgerrepræsentation og byråd 1838-1968]. Universitetsforlaget i Aarhus 1968.		* Ole Degn og Vagn Dybdal (red.): [https://www.aakb.dk/ting/object/870970-basis%3A07583311 Borgere i byens råd. Medlemmer af Århus bys borgerrepræsentation og byråd 1838-1968]. Universitetsforlaget i Aarhus 1968.

Hhoej med 19. okt. 2018, 08:03

2018-10-19T08:03:24Z

← Ældre version		Versionen fra 19. okt. 2018, 10:03
Linje 51:		Linje 51:
	\| 1891 - 1906 \|\| [[Hans Frederik Schourup (1842-1914)\|Hans Frederik Schourup]]		\| 1891 - 1906 \|\| [[Hans Frederik Schourup (1842-1914)\|Hans Frederik Schourup]]
	\|-		\|-
	}		\|}



	== Litteratur og Kilder ==		== Litteratur og Kilder ==
	* Ole Degn og Vagn Dybdal (red.): [https://www.aakb.dk/ting/object/870970-basis%3A07583311 Borgere i byens råd. Medlemmer af Århus bys borgerrepræsentation og byråd 1838-1968]. Universitetsforlaget i Aarhus 1968.		* Ole Degn og Vagn Dybdal (red.): [https://www.aakb.dk/ting/object/870970-basis%3A07583311 Borgere i byens råd. Medlemmer af Århus bys borgerrepræsentation og byråd 1838-1968]. Universitetsforlaget i Aarhus 1968.

Hhoej med 19. okt. 2018, 06:59

2018-10-19T06:59:26Z

← Ældre version		Versionen fra 19. okt. 2018, 08:59
Linje 6:		Linje 6:
	Hvis det ikke var tilfældet, medtog man så mange af de højestbeskattede af de resterende 4/5, at man nåede dette skattebeløb.		Hvis det ikke var tilfældet, medtog man så mange af de højestbeskattede af de resterende 4/5, at man nåede dette skattebeløb.

	~~1891~~ - ~~1906~~ \|\| ~~Hans Frederik Schourup~~		=== Medlemmer i byrådet===
	1852 - 1858 \|\| Christen Møller Schmidt		{\| class="wikitable"
	1861 - 1864 \|\| Anders Hansen		\|-
	~~1891~~ - ~~1902~~ \|\| ~~Søren Christian Wærum~~		! År !! Navn
	Niels Schack Aagaard		\|-
	Hans Gundorph Jensen		\| 1852 - 1858 \|\| [[Christen Møller Schmidt (1809-1879)\|Christen Møller Schmidt]]
	Casper Gerhard Clemens Funch		\|-
	~~Frederik Wilhelm Høyer~~		\| 1854 -1866 \|\| [[Hans Weinholt Secher (1816-1890)\|Hans Weinholt Secher]]
	Johannes Zeuthen Schroll		\|-
	A. Bruno Preisler		\| 1861 - 1864 \|\| [[Anders Hansen (1818-1883)\|Anders Hansen]]
	Johan Georg Frederik Colding		\|-
	Jørgen Victor Esmann		\| 1861 - 1868 \|\| [[Niels Schack Aagaard (1813-1895)\|Niels Schack Aagaard]]
	Anders Gunder Bech Knudsen		\|-
	Adolf Speyer		\| 1861 - 1873 \|\| [[Wilhelm Herman Gamst (1822 - 1879 )\|Wilhelm Herman Gamst]]
	Niels Christian Emil Halling		\|-
	~~Hans Peter Jensen~~		\| 1862 - 1866 \|\| [[Hans Gundorph Jensen (1807-1871)\|Hans Gundorph Jensen]]
	Adolph Vilhelm Joseph Meyer		\|-
	~~Wilhelm Herman Gamst~~		\| 1864 - 1879 \|\| [[Casper Gerhard Clemens Funch (1807-1893)\|Casper Gerhard Clemens Funch]]
	~~Anton Theodor Ramsing~~		\|-
	~~Johannes Hermann Rohmann~~		\| 1870 - 1870 \|\| [[Johannes Zeuthen Schroll (1831-1916)\|Johannes Zeuthen Schroll]]
	Hans ~~Weinholt Secher~~		\|-
			\| 1870 - 1872 \|\| [[A. Bruno Preisler (1834-1899)\|A. Bruno Preisler]]
			\|-
			\| 1873 - 1874 \|\| [[Johan Georg Frederik Colding (1833-1907)\|Johan Georg Frederik Colding]]
			\|-
			\| 1873 - 1883 \|\| [[Jørgen Victor Esmann (1827-1904)\|Jørgen Victor Esmann]]
			\|-
			\| 1875 - 1878 \|\| [[Anders Gunder Bech Knudsen (1822-1881)\|Anders Gunder Bech Knudsen]]
			\|-
			\| 1879 - 1890 \|\| [[Adolf Speyer (1838-1901)\|Adolf Speyer]]
			\|-
			\| 1885 - 1885 \|\| [[Johannes Hermann Rohmann (1846-1929)\|Johannes Hermann Rohmann]]
			\|-
			\| 1885 - 1890 \|\| [[Anton Theodor Ramsing (1844-1922)\|Anton Theodor Ramsing]]
			\|-
			\| 1885 - 1890 \|\| [[Hans Peter Jensen (1831-1914)\|Hans Peter Jensen]]
			\|-
			\| 1885 - 1896 \|\| [[Niels Christian Emil Halling (1831-1913)\|Niels Christian Emil Halling]]
			\|-
			\| 1885 - 1902 \|\| [[Adolph Vilhelm Joseph Meyer (1835-1909)\|Adolph Vilhelm Joseph Meyer]]
			\|-
			\| 1891 - 1902 \|\| [[Søren Christian Wærum (1842-1910)\|Søren Christian Wærum]]
			\|-
			\| 1891 - 1906 \|\| [[Hans Frederik Schourup (1842-1914)\|Hans Frederik Schourup]]
			\|-
			}

Hhoej med 18. okt. 2018, 13:47

2018-10-18T13:47:46Z

@@ Linje 5: / Linje 5: @@
 Hvis det ikke var tilfældet, medtog man så mange af de højestbeskattede af de resterende 4/5, at man nåede dette skattebeløb.
 == Litteratur og Kilder ==
 * Ole Degn og Vagn Dybdal (red.): [https://www.aakb.dk/ting/object/870970-basis%3A07583311 Borgere i byens råd. Medlemmer af Århus bys borgerrepræsentation og byråd 1838-1968]. Universitetsforlaget i Aarhus 1968.

Hhoej med 8. okt. 2018, 12:16

2018-10-08T12:16:24Z

← Ældre version		Versionen fra 8. okt. 2018, 14:16
Linje 1:		Linje 1:

	===Højestbeskattede===		===Højestbeskattede===
	I 1860 vedtoges en ny lov om den kommunale valgret. Folkestyret var etableret med Grundloven i 1849, og et stigende ønske om at indføre lignende regler for kommunerne meldte sig efterfølgende. De nye regler fastsatte, at den større halvdel af byrådet skulle vælges af de stemmeberettigede til folketinget, mens den mindre halvdel skulle vælges af de højstbeskattede. Og så skulle man være over 30 år for at kunne stemme. Valget gjaldt for seks år, men der blev afholdt valg hver tredje år for henholdsvis alle vælgere og for de højst beskattede.

	~~[[Kategori: Politik]]~~		I 1860 kom en ny lov om den kommunale valgret. Den fastsatte, at den større halvdel af kommunalbestyrelsens ulige antal medlemmer skulle vælges af alle folketingsvælgere, mens den mindre halvdel skulle vælges af de højestbeskattede. Ved det sidste forstod man – og det var indviklet - den femtedel af de valgberettigede, der i det forud for valget gående kalenderår havde betalt de største direkte skattebeløb til kommunen, for så vidt denne femtedel havde svaret i det mindste 2/3 af kommunens samlede skatter.
	~~[[Kategori: Det 19~~. ~~århundrede]]~~
	[~~[Kategori~~: ~~Det 20~~. ~~århundrede]]~~		Hvis det ikke var tilfældet, medtog man så mange af de højestbeskattede af de resterende 4/5, at man nåede dette skattebeløb.
	~~[[Kategori: Kilde mangler]~~]

			== Litteratur og Kilder ==
			* Ole Degn og Vagn Dybdal (red.): [https://www.aakb.dk/ting/object/870970-basis%3A07583311 Borgere i byens råd. Medlemmer af Århus bys borgerrepræsentation og byråd 1838-1968]. Universitetsforlaget i Aarhus 1968.

Hhoej: /* Nye valgregler */

2018-10-03T11:04:04Z

Nye valgregler

← Ældre version		Versionen fra 3. okt. 2018, 13:04
Linje 1:		Linje 1:
	=== ~~Nye valgregler~~ ===		===Højestbeskattede===
	I 1860 vedtoges en ny lov om den kommunale valgret. Folkestyret var etableret med Grundloven i 1849, og et stigende ønske om at indføre lignende regler for kommunerne meldte sig efterfølgende. De nye regler fastsatte, at den større halvdel af byrådet skulle vælges af de stemmeberettigede til folketinget, mens den mindre halvdel skulle vælges af de højstbeskattede. Og så skulle man være over 30 år for at kunne stemme. Valget gjaldt for seks år, men der blev afholdt valg hver tredje år for henholdsvis alle vælgere og for de højst beskattede.		I 1860 vedtoges en ny lov om den kommunale valgret. Folkestyret var etableret med Grundloven i 1849, og et stigende ønske om at indføre lignende regler for kommunerne meldte sig efterfølgende. De nye regler fastsatte, at den større halvdel af byrådet skulle vælges af de stemmeberettigede til folketinget, mens den mindre halvdel skulle vælges af de højstbeskattede. Og så skulle man være over 30 år for at kunne stemme. Valget gjaldt for seks år, men der blev afholdt valg hver tredje år for henholdsvis alle vælgere og for de højst beskattede.

Kurt L med 13. sep. 2018, 07:32

2018-09-13T07:32:06Z

← Ældre version		Versionen fra 13. sep. 2018, 09:32
Linje 5:		Linje 5:
	[[Kategori: Det 19. århundrede]]		[[Kategori: Det 19. århundrede]]
	[[Kategori: Det 20. århundrede]]		[[Kategori: Det 20. århundrede]]
			[[Kategori: Kilde mangler]]

Hhoej: Oprettede siden med "=== Nye valgregler === I 1860 vedtoges en ny lov om den kommunale valgret. Folkestyret var etableret med Grundloven i 1849, og et stigende ønske om at indføre lignende reg..."

2018-09-13T07:17:14Z

Oprettede siden med "=== Nye valgregler === I 1860 vedtoges en ny lov om den kommunale valgret. Folkestyret var etableret med Grundloven i 1849, og et stigende ønske om at indføre lignende reg..."

Ny side

=== Nye valgregler ===
I 1860 vedtoges en ny lov om den kommunale valgret. Folkestyret var etableret med Grundloven i 1849, og et stigende ønske om at indføre lignende regler for kommunerne meldte sig efterfølgende. De nye regler fastsatte, at den større halvdel af byrådet skulle vælges af de stemmeberettigede til folketinget, mens den mindre halvdel skulle vælges af de højstbeskattede. Og så skulle man være over 30 år for at kunne stemme. Valget gjaldt for seks år, men der blev afholdt valg hver tredje år for henholdsvis alle vælgere og for de højst beskattede.

[[Kategori: Politik]]
[[Kategori: Det 19. århundrede]]
[[Kategori: Det 20. århundrede]]