Højen - Versionshistorie

Hemik med 6. nov. 2025, 07:35

2025-11-06T07:35:37Z

← Ældre version		Versionen fra 6. nov. 2025, 09:35
Linje 9:		Linje 9:

	'''Højen''' er en naturlig bakke beliggende mellem [[Carl Nielsens Vej]], [[Terp Skovvvej]], [[Observatoriestien]] og [[Jydsk Væddeløbsbane\|væddeløbsbanen]].		'''Højen''' er en naturlig bakke beliggende mellem [[Carl Nielsens Vej]], [[Terp Skovvvej]], [[Observatoriestien]] og [[Jydsk Væddeløbsbane\|væddeløbsbanen]].


	=== Gravhøj ===		=== Gravhøj ===
Linje 19:		Linje 18:
	Det er ikke kun i oldtiden, at man har udnyttet den naturlige bakke. I slutningen af 1929 var Højen til debat i [[Aarhus Byråd\|byrådet]], da man ville udnytte den smukke udsigt fra Højen endnu bedre. Ved hjørnet af Observatoriestien og [[Holmevej]] (som Carl Nielsens Vej hed på dette tidspunkt) ville man lave Højen endnu højere, da omkringliggende træer efterhånden tog en del af udsigten. Der var bred opbakning til indstillingen, der blev sendt videre til [[Brolægningsudvalget og Forskønnelsesudvalget]]. [[Jens Rudolf Fanger (1889-1958)\|Civilingeniør Fanger]] fra [[Det Konservative Folkeparti]] foreslog endda, at der ved det nye anlæg skulle laves en parkeringsplads, hvilket den [[Socialdemokratiet\|socialdemokratiske]] [[Borgmester i Aarhus\|borgmester]], [[Jakob Jensen (1858-1942)\|Jakob Jensen]], dog ikke mente, at der var grundlag for.		Det er ikke kun i oldtiden, at man har udnyttet den naturlige bakke. I slutningen af 1929 var Højen til debat i [[Aarhus Byråd\|byrådet]], da man ville udnytte den smukke udsigt fra Højen endnu bedre. Ved hjørnet af Observatoriestien og [[Holmevej]] (som Carl Nielsens Vej hed på dette tidspunkt) ville man lave Højen endnu højere, da omkringliggende træer efterhånden tog en del af udsigten. Der var bred opbakning til indstillingen, der blev sendt videre til [[Brolægningsudvalget og Forskønnelsesudvalget]]. [[Jens Rudolf Fanger (1889-1958)\|Civilingeniør Fanger]] fra [[Det Konservative Folkeparti]] foreslog endda, at der ved det nye anlæg skulle laves en parkeringsplads, hvilket den [[Socialdemokratiet\|socialdemokratiske]] [[Borgmester i Aarhus\|borgmester]], [[Jakob Jensen (1858-1942)\|Jakob Jensen]], dog ikke mente, at der var grundlag for.

	Et egentligt anlæg blev ikke opført på Højen. Bænke var der dog, og på Højen holdt også en herre med en udlejningskikkert til. 10 øre tog han pr. kik i kikkerten. Hans største omsætningsdag var, når Christian 10. hvert år på sin første dag på [[Marselisborg Slot]] slog vejen forbi Højen og gav en femkroneseddel. Den mest populære bænk stod på det højeste punkt mellem et par træer og noget buskads. Med en af byens allerbedste udsigter var bænken også en af byens mest populære. I starten af 1930 havde buskadset foran bænken vokset sig højt, og [[Århus Stiftstidende\|Stiftstidende]] kunne i 1933 rapportere følgende fra situationen: ”''det meste af Udsigten er spærret, hvilket har haft katastrofale Følger for Bænkens Popularitet.''”		Et egentligt anlæg blev ikke opført på Højen. Bænke var der dog, og på Højen holdt også en herre med en udlejningskikkert til. Ti øre tog han pr. kik i kikkerten. Hans største omsætningsdag var, når Christian 10. hvert år på sin første dag på [[Marselisborg Slot]] slog vejen forbi Højen og gav en femkroneseddel. Den mest populære bænk stod på det højeste punkt mellem et par træer og noget buskads. Med en af byens allerbedste udsigter var bænken også en af byens mest populære. I starten af 1930 havde buskadset foran bænken vokset sig højt, og [[Århus Stiftstidende\|Stiftstidende]] kunne i 1933 rapportere følgende fra situationen: ”''det meste af Udsigten er spærret, hvilket har haft katastrofale Følger for Bænkens Popularitet.''”

	=== Sankthans ===		=== Sankthans ===
	[[Fil:20190623 204129.jpg\|350px\|thumb\|right\|Sankthans på Højen i 2019. ~~Fotograf~~ Wisti Pedersen.]]		[[Fil:20190623 204129.jpg\|350px\|thumb\|right\|Sankthans på Højen, 2019. Foto: Wisti Pedersen.]]

	I dag er Højen især et samlingspunkt i forbindelse med ~~Sankthans~~, hvor tusindvis af mennesker samles til midsommervisen og bål. Oprindeligt var det Søndagsskolen og ungdomskorpsene knyttet til [[Fredenskirken]] i [[Viby]], der i ~~starten~~ af 1960’erne af skovrideren [[Kjeld Ladefoged (1913-1991)\|Kjeld Ladefoged]] fik lov til at holde ~~Sankthans~~ på Højen. De første år sluttede aftenen af med fakkeloptog tilbage til kirken. I 1972 flyttede FDF’erne til en ny lejrhytte ved Astrup, og ~~Sankthans~~ på Højen stoppede igen. I 1991 blev traditionen genoptaget af FDF, og første år var der blandt andet ~~stand-up~~ med Lars Hjortshøj på programmet til stor morskab for de unge og undren fra de ældre. Siden har man under ~~Sankthans kunne~~ opleve et væld af aktiviteter på Højen, som musikband, vandrutsjebane, amerikansk lotteri og hoppeborg.		I dag er Højen især et samlingspunkt i forbindelse med sankthans, hvor tusindvis af mennesker samles til midsommervisen og bål. Oprindeligt var det Søndagsskolen og ungdomskorpsene knyttet til [[Fredenskirken]] i [[Viby]], der i begyndelsen af 1960’erne af skovrideren [[Kjeld Ladefoged (1913-1991)\|Kjeld Ladefoged]] fik lov til at holde sankthans på Højen. De første år sluttede aftenen af med fakkeloptog tilbage til kirken. I 1972 flyttede FDF’erne til en ny lejrhytte ved [[Astrup]], og sankthans på Højen stoppede igen. I 1991 blev traditionen genoptaget af FDF, og første år var der blandt andet standup med komikeren Lars Hjortshøj på programmet til stor morskab for de unge og nogen undren fra de ældre. Siden har man under sankthans kunnet opleve et væld af aktiviteter på Højen, som musikband, vandrutsjebane, amerikansk lotteri og hoppeborg.

	=== Højen i dag ===		=== Højen i dag ===
	Højens allerflittigste brugere er væddeløbsbanens heste, der har folde ved Højen. Derudover har flere af byens mindste borgere deres daglige gang i den integrerede daginstitution Tumlehuset, der har til huse i nogle træbarakker.		Højens allerflittigste brugere er væddeløbsbanens heste, der har folde ved Højen. Derudover har flere af byens mindste borgere deres daglige gang i den integrerede daginstitution Tumlehuset, der har til huse i nogle træbarakker.

	Som del af det nye stadionprojekt med helhedsløsningen [[Kongelunden]] blev forslaget Aarhus Folkepark præsenteret 20. februar 2019. Forslaget kom fra en selvbestaltet gruppe bestående af repræsentanter for alle aktører i stadionområdet med hjælp fra byudvikler Rune Kilden og C.F. Møller. Forslaget skulle finansieres af opførelsen af ~~1.100~~ nye boliger, der blandt andet skulle opføres på Højen. Der kunne dog ikke findes flertal for denne løsning.		Som del af det nye stadionprojekt med helhedsløsningen [[Kongelunden]] blev forslaget Aarhus Folkepark præsenteret den 20. februar 2019. Forslaget kom fra en selvbestaltet gruppe bestående af repræsentanter for alle aktører i stadionområdet med hjælp fra byudvikler Rune Kilden og [[C.F. Møller]]. Forslaget skulle finansieres af opførelsen af 1100 nye boliger, der blandt andet skulle opføres på Højen. Der kunne dog ikke findes flertal for denne løsning.

	I dag arbejder ~~”Aarhus~~ Byfælled – Kongelundens grønne ~~venner”~~ for bevarelsen af Højen som et grønt rekreativt område, hvor der ud over ~~Sankthans~~ også kan være plads til sportsevents, cirkus og andre arrangementer.		I dag arbejder 'Aarhus Byfælled – Kongelundens grønne venner' for bevarelsen af Højen som et grønt rekreativt område, hvor der ud over sankthans også kan være plads til sportsevents, cirkus og andre arrangementer.

	==Litteratur og kilder==		==Litteratur og kilder==

MiaGulvadJørgensen med 10. maj 2022, 06:45

2022-05-10T06:45:01Z

← Ældre version		Versionen fra 10. maj 2022, 08:45
Linje 24:		Linje 24:
	[[Fil:20190623 204129.jpg\|350px\|thumb\|right\|Sankthans på Højen i 2019. Fotograf Wisti Pedersen.]]		[[Fil:20190623 204129.jpg\|350px\|thumb\|right\|Sankthans på Højen i 2019. Fotograf Wisti Pedersen.]]

	I dag er Højen især et samlingspunkt i forbindelse med Sankthans, hvor tusindvis af mennesker samles til midsommervisen og bål. Oprindeligt var det Søndagsskolen og ungdomskorpsene knyttet til [[Fredenskirken]] i [[Viby]], der i starten af 1960’erne af skovrideren [[Kjeld Ladefoged (1913 - 1991)\|Kjeld Ladefoged]] fik lov til at holde Sankthans på Højen. De første år sluttede aftenen af med fakkeloptog tilbage til kirken. I 1972 flyttede FDF’erne til en ny lejrhytte ved Astrup, og Sankthans på Højen stoppede igen. I 1991 blev traditionen genoptaget af FDF, og første år var der blandt andet stand-up med Lars Hjortshøj på programmet til stor morskab for de unge og undren fra de ældre. Siden har man under Sankthans kunne opleve et væld af aktiviteter på Højen, som musikband, vandrutsjebane, amerikansk lotteri og hoppeborg.		I dag er Højen især et samlingspunkt i forbindelse med Sankthans, hvor tusindvis af mennesker samles til midsommervisen og bål. Oprindeligt var det Søndagsskolen og ungdomskorpsene knyttet til [[Fredenskirken]] i [[Viby]], der i starten af 1960’erne af skovrideren [[Kjeld Ladefoged (1913-1991)\|Kjeld Ladefoged]] fik lov til at holde Sankthans på Højen. De første år sluttede aftenen af med fakkeloptog tilbage til kirken. I 1972 flyttede FDF’erne til en ny lejrhytte ved Astrup, og Sankthans på Højen stoppede igen. I 1991 blev traditionen genoptaget af FDF, og første år var der blandt andet stand-up med Lars Hjortshøj på programmet til stor morskab for de unge og undren fra de ældre. Siden har man under Sankthans kunne opleve et væld af aktiviteter på Højen, som musikband, vandrutsjebane, amerikansk lotteri og hoppeborg.

	=== Højen i dag ===		=== Højen i dag ===

MiaGulvadJørgensen med 4. apr. 2022, 07:11

2022-04-04T07:11:04Z

← Ældre version		Versionen fra 4. apr. 2022, 09:11
Linje 32:		Linje 32:

	I dag arbejder ”Aarhus Byfælled – Kongelundens grønne venner” for bevarelsen af Højen som et grønt rekreativt område, hvor der ud over Sankthans også kan være plads til sportsevents, cirkus og andre arrangementer.		I dag arbejder ”Aarhus Byfælled – Kongelundens grønne venner” for bevarelsen af Højen som et grønt rekreativt område, hvor der ud over Sankthans også kan være plads til sportsevents, cirkus og andre arrangementer.


	==Litteratur og kilder==		==Litteratur og kilder==
Linje 40:		Linje 39:
	* "50 - Fredenskirken 1960-2010", Fredenskirken, 2010		* "50 - Fredenskirken 1960-2010", Fredenskirken, 2010
	* [https://www.kulturarv.dk/fundogfortidsminder/Lokalitet/116007/ Opslag på Fund og Fortidsminder]		* [https://www.kulturarv.dk/fundogfortidsminder/Lokalitet/116007/ Opslag på Fund og Fortidsminder]

			[[Kategori:Oldtid]]
			[[Kategori:Vikingetid]]
			[[Kategori:Det 20. århundrede]]
			[[Kategori:Natur]]
			[[Kategori:Arrangementer & festtraditioner]]
			[[Kategori:Forlystelser, spil & idræt]]

JanneMarieBarslev: /* Gravhøj */

2021-08-30T07:37:11Z

Gravhøj

← Ældre version		Versionen fra 30. aug. 2021, 09:37
Linje 14:		Linje 14:
	Højens historiske fortid har været lidt af et tvivlsspørgsmål. I 1920 kortlagde Nationalmuseets arkæolog Hans Kjær [[Marselisborgskovene\|Marselisborgskovene]]s [[Oldtidsminder i Aarhus Kommune\|oldtidshøje]], og om Højen noterede han følgende: ''”Synes at være en stærkt udjævnet, overpløjet høj”''.		Højens historiske fortid har været lidt af et tvivlsspørgsmål. I 1920 kortlagde Nationalmuseets arkæolog Hans Kjær [[Marselisborgskovene\|Marselisborgskovene]]s [[Oldtidsminder i Aarhus Kommune\|oldtidshøje]], og om Højen noterede han følgende: ''”Synes at være en stærkt udjævnet, overpløjet høj”''.

	I 1981 blev Højen endnu engang besigtiget og kategoriseret som en rundhøj, men ikke fredet. Den manglende fredning fik en undrende borger til at henvende sig til [[Moesgård Museum]], der i 2018 sendte arkæologer ud for at bese Højen. En forbipasserende borger kunne oplyse arkæologerne, at alle i området betragtede den som en gravhøj. Den første vurdering fra arkæologerne var dog, at der på stedet lå ”''en tvivlsom gravhøj''”. Senere samme år blev Højen udgravet med i alt fem snit fordelt rundt om Højen. Et af de fem snit viste tegn på en tørveopbygning, som kunne tolkes som rest af en gravhøj. Undersøgelsen viste også, at hvis der havde været en gravhøj på stedet, var den blevet helt bortgravet; formodentligt i løbet af 1800-tallet. Konklusionen på museets rapport var, at landskabet taget i betragtning ville det give god mening, at der her havde ligget en gravhøj. ~~”Faktisk~~ ville det være underligt, hvis ikke denne fremtrædende bakkepynt havde været genstand for ~~højbyggeri”~~, stod der i rapporten.		I 1981 blev Højen endnu engang besigtiget og kategoriseret som en rundhøj, men ikke fredet. Den manglende fredning fik en undrende borger til at henvende sig til [[Moesgård Museum]], der i 2018 sendte arkæologer ud for at bese Højen. En forbipasserende borger kunne oplyse arkæologerne, at alle i området betragtede den som en gravhøj. Den første vurdering fra arkæologerne var dog, at der på stedet lå ”''en tvivlsom gravhøj''”. Senere samme år blev Højen udgravet med i alt fem snit fordelt rundt om Højen. Et af de fem snit viste tegn på en tørveopbygning, som kunne tolkes som rest af en gravhøj. Undersøgelsen viste også, at hvis der havde været en gravhøj på stedet, var den blevet helt bortgravet; formodentligt i løbet af 1800-tallet. Konklusionen på museets rapport var, at landskabet taget i betragtning ville det give god mening, at der her havde ligget en gravhøj. ”''Faktisk ville det være underligt, hvis ikke denne fremtrædende bakkepynt havde været genstand for højbyggeri''”, stod der i rapporten.

	=== Udsigtspunkt ===		=== Udsigtspunkt ===

JanneMarieBarslev med 30. aug. 2021, 07:34

2021-08-30T07:34:19Z

@@ Linje 1: / Linje 1: @@
 '''Højen''' er en naturlig bakke beliggende mellem [[Carl Nielsens Vej]], [[Terp Skovvvej]], [[Observatoriestien]] og [[Jydsk Væddeløbsbane|væddeløbsbanen]].
@@ Linje 13: / Linje 22: @@
 === Sankthans ===
 I dag er Højen især et samlingspunkt i forbindelse med Sankthans, hvor tusindvis af mennesker samles til midsommervisen og bål. Oprindeligt var det Søndagsskolen og ungdomskorpsene knyttet til [[Fredenskirken]] i [[Viby]], der i starten af 1960’erne af skovrideren [[Kjeld Ladefoged (1913 - 1991)|Kjeld Ladefoged]] fik lov til at holde Sankthans på Højen. De første år sluttede aftenen af med fakkeloptog tilbage til kirken. I 1972 flyttede FDF’erne til en ny lejrhytte ved Astrup, og Sankthans på Højen stoppede igen. I 1991 blev traditionen genoptaget af FDF, og første år var der blandt andet stand-up med Lars Hjortshøj på programmet til stor morskab for de unge og undren fra de ældre. Siden har man under Sankthans kunne opleve et væld af aktiviteter på Højen, som musikband, vandrutsjebane, amerikansk lotteri og hoppeborg.

JanneMarieBarslev med 30. aug. 2021, 07:18

2021-08-30T07:18:34Z

← Ældre version		Versionen fra 30. aug. 2021, 09:18
Linje 1:		Linje 1:
	Siden er ~~under redigering~~		'''Højen''' er en naturlig bakke beliggende mellem [[Carl Nielsens Vej]], [[Terp Skovvvej]], [[Observatoriestien]] og [[Jydsk Væddeløbsbane\|væddeløbsbanen]].


			=== Gravhøj ===
			Højens historiske fortid har været lidt af et tvivlsspørgsmål. I 1920 kortlagde Nationalmuseets arkæolog Hans Kjær [[Marselisborgskovene\|Marselisborgskovene]]s [[Oldtidsminder i Aarhus Kommune\|oldtidshøje]], og om Højen noterede han følgende: ''”Synes at være en stærkt udjævnet, overpløjet høj”''.

			I 1981 blev Højen endnu engang besigtiget og kategoriseret som en rundhøj, men ikke fredet. Den manglende fredning fik en undrende borger til at henvende sig til [[Moesgård Museum]], der i 2018 sendte arkæologer ud for at bese Højen. En forbipasserende borger kunne oplyse arkæologerne, at alle i området betragtede den som en gravhøj. Den første vurdering fra arkæologerne var dog, at der på stedet lå ”''en tvivlsom gravhøj''”. Senere samme år blev Højen udgravet med i alt fem snit fordelt rundt om Højen. Et af de fem snit viste tegn på en tørveopbygning, som kunne tolkes som rest af en gravhøj. Undersøgelsen viste også, at hvis der havde været en gravhøj på stedet, var den blevet helt bortgravet; formodentligt i løbet af 1800-tallet. Konklusionen på museets rapport var, at landskabet taget i betragtning ville det give god mening, at der her havde ligget en gravhøj. ”Faktisk ville det være underligt, hvis ikke denne fremtrædende bakkepynt havde været genstand for højbyggeri”, stod der i rapporten.

			=== Udsigtspunkt ===
			Det er ikke kun i oldtiden, at man har udnyttet den naturlige bakke. I slutningen af 1929 var Højen til debat i [[Aarhus Byråd\|byrådet]], da man ville udnytte den smukke udsigt fra Højen endnu bedre. Ved hjørnet af Observatoriestien og [[Holmevej]] (som Carl Nielsens Vej hed på dette tidspunkt) ville man lave Højen endnu højere, da omkringliggende træer efterhånden tog en del af udsigten. Der var bred opbakning til indstillingen, der blev sendt videre til [[Brolægningsudvalget og Forskønnelsesudvalget]]. [[Jens Rudolf Fanger (1889-1958)\|Civilingeniør Fanger]] fra [[Det Konservative Folkeparti]] foreslog endda, at der ved det nye anlæg skulle laves en parkeringsplads, hvilket den [[Socialdemokratiet\|socialdemokratiske]] [[Borgmester i Aarhus\|borgmester]], [[Jakob Jensen (1858-1942)\|Jakob Jensen]], dog ikke mente, at der var grundlag for.

			Et egentligt anlæg blev ikke opført på Højen. Bænke var der dog, og på Højen holdt også en herre med en udlejningskikkert til. 10 øre tog han pr. kik i kikkerten. Hans største omsætningsdag var, når Christian 10. hvert år på sin første dag på [[Marselisborg Slot]] slog vejen forbi Højen og gav en femkroneseddel. Den mest populære bænk stod på det højeste punkt mellem et par træer og noget buskads. Med en af byens allerbedste udsigter var bænken også en af byens mest populære. I starten af 1930 havde buskadset foran bænken vokset sig højt, og [[Århus Stiftstidende\|Stiftstidende]] kunne i 1933 rapportere følgende fra situationen: ”''det meste af Udsigten er spærret, hvilket har haft katastrofale Følger for Bænkens Popularitet.''”

			=== Sankthans ===
			I dag er Højen især et samlingspunkt i forbindelse med Sankthans, hvor tusindvis af mennesker samles til midsommervisen og bål. Oprindeligt var det Søndagsskolen og ungdomskorpsene knyttet til [[Fredenskirken]] i [[Viby]], der i starten af 1960’erne af skovrideren [[Kjeld Ladefoged (1913 - 1991)\|Kjeld Ladefoged]] fik lov til at holde Sankthans på Højen. De første år sluttede aftenen af med fakkeloptog tilbage til kirken. I 1972 flyttede FDF’erne til en ny lejrhytte ved Astrup, og Sankthans på Højen stoppede igen. I 1991 blev traditionen genoptaget af FDF, og første år var der blandt andet stand-up med Lars Hjortshøj på programmet til stor morskab for de unge og undren fra de ældre. Siden har man under Sankthans kunne opleve et væld af aktiviteter på Højen, som musikband, vandrutsjebane, amerikansk lotteri og hoppeborg.

			=== Højen i dag ===
			Højens allerflittigste brugere er væddeløbsbanens heste, der har folde ved Højen. Derudover har flere af byens mindste borgere deres daglige gang i den integrerede daginstitution Tumlehuset, der har til huse i nogle træbarakker.

			Som del af det nye stadionprojekt med helhedsløsningen [[Kongelunden]] blev forslaget Aarhus Folkepark præsenteret 20. februar 2019. Forslaget kom fra en selvbestaltet gruppe bestående af repræsentanter for alle aktører i stadionområdet med hjælp fra byudvikler Rune Kilden og C.F. Møller. Forslaget skulle finansieres af opførelsen af 1.100 nye boliger, der blandt andet skulle opføres på Højen. Der kunne dog ikke findes flertal for denne løsning.

			I dag arbejder ”Aarhus Byfælled – Kongelundens grønne venner” for bevarelsen af Højen som et grønt rekreativt område, hvor der ud over Sankthans også kan være plads til sportsevents, cirkus og andre arrangementer.


	==Litteratur og kilder==		==Litteratur og kilder==

JanneMarieBarslev: Oprettede siden med " Siden er under redigering ==Litteratur og kilder== * Hans Kjær, Lidt om Aarhusegnens Arkæologi og ”Røverhøjen”. Historisk Samfund for Aarhus Stift, 1920. * Aarhus..."

2021-08-25T07:34:00Z

Oprettede siden med " Siden er under redigering ==Litteratur og kilder== * Hans Kjær, Lidt om Aarhusegnens Arkæologi og ”Røverhøjen”. Historisk Samfund for Aarhus Stift, 1920. * Aarhus..."

Ny side

Siden er under redigering

==Litteratur og kilder==
* Hans Kjær, Lidt om Aarhusegnens Arkæologi og ”Røverhøjen”. Historisk Samfund for Aarhus Stift, 1920.
* Aarhus Byråds Forhandlinger 14.11.1929
* Århus Stiftstidende 15.11.1929, 13.09.1933
* "50 - Fredenskirken 1960-2010", Fredenskirken, 2010
* [https://www.kulturarv.dk/fundogfortidsminder/Lokalitet/116007/ Opslag på Fund og Fortidsminder]