Håndbold i Aarhus - Versionshistorie

JanneMarieBarslev med 9. mar. 2017, 08:49

2017-03-09T08:49:28Z

← Ældre version		Versionen fra 9. mar. 2017, 10:49
Linje 24:		Linje 24:

	===Aarhus var verdens bedste håndboldby===		===Aarhus var verdens bedste håndboldby===
	Ved afslutningen på sæsonen 1962/63 kulminerede det aarhusianske håndboldeventyr. Ikke nok med at [[Aarhus KFUM]] vandt det danske mesterskab, tre andre Aarhus-klubber, AGF, [[IK Skovbakken]] og [[Viby IK]] var at finde på de følgende pladser. De aarhusianske hold havde flere landsholdspillere en sådan imponerende talentmasse, at Aarhus med rette kunne kaldes verdens bedste håndboldby.		Ved afslutningen på sæsonen 1962/63 kulminerede det aarhusianske håndboldeventyr. Ikke nok med at [[Aarhus KFUM]] vandt det danske mesterskab, tre andre Aarhus-klubber, AGF, [[IK Skovbakken]] og [[Viby IF]] var at finde på de følgende pladser. De aarhusianske hold havde flere landsholdspillere en sådan imponerende talentmasse, at Aarhus med rette kunne kaldes verdens bedste håndboldby.

	Mesterholdets store stjerner var målmand [[Erik Holst]], der senere også blev berømmet for sit legendariske jubelløb tværs gennem hallen efter sejren over Sovjet i 1967, og ’kringlemesteren’ [[Mogens Olsen]]. Olsen havde også stjernestatus udenfor håndboldstregerne, og efter guldsæsonen udgav han en bog om sin karriere. Bogens indledning havde bombastisk kant. Om vejen til succes inden for håndbolden skrev Olsen ''”Der findes næppe nogen anden idræt i Danmark, hvor man så let skaber sig en karriere i som i håndbold.”'' Så var det ellers blot om at komme i gang!		Mesterholdets store stjerner var målmand [[Erik Holst]], der senere også blev berømmet for sit legendariske jubelløb tværs gennem hallen efter sejren over Sovjet i 1967, og ’kringlemesteren’ [[Mogens Olsen]]. Olsen havde også stjernestatus udenfor håndboldstregerne, og efter guldsæsonen udgav han en bog om sin karriere. Bogens indledning havde bombastisk kant. Om vejen til succes inden for håndbolden skrev Olsen ''”Der findes næppe nogen anden idræt i Danmark, hvor man så let skaber sig en karriere i som i håndbold.”'' Så var det ellers blot om at komme i gang!

TNK med 21. jan. 2014, 09:15

2014-01-21T09:15:59Z

← Ældre version		Versionen fra 21. jan. 2014, 11:15
Linje 1:		Linje 1:
	[[Fil:AGF - USC Paris.jpg\|~~400px~~\|thumb\|right\|Også i de europæiske turneringer havde Aarhusholdene succes. Længst kom [[AGF]], da klubben nåede finalen i mesterholdenes turnering i 1960. Kampen blev dog tabt til Frisch auf Göppingen. Her ses semifinalen mod USC Paris, som blev vundet med hele 20-10 i [[Aarhus Stadionhal]]. Fotograf Børge Venge, 3. feb. 1960, i Århus Stiftstidendes arkiv, Erhvervsarkivet]]		[[Fil:AGF - USC Paris.jpg\|300px\|thumb\|right\|Også i de europæiske turneringer havde Aarhusholdene succes. Længst kom [[AGF]], da klubben nåede finalen i mesterholdenes turnering i 1960. Kampen blev dog tabt til Frisch auf Göppingen. Her ses semifinalen mod USC Paris, som blev vundet med hele 20-10 i [[Aarhus Stadionhal]]. Fotograf Børge Venge, 3. feb. 1960, i Århus Stiftstidendes arkiv, Erhvervsarkivet]]

	Det moderne håndboldspil er en dansk opfindelse. Normalt tildeles æren Holger Nielsen, som var lærer på Ordrup Latinskole. Han begyndte mod slutningen af 1800-tallet at eksperimentere med et boldspil med hænderne. Andre mener dog at kunne påvise, at den unge lærer på Nyborg Borger- og Realskole R. N. Ernst havde introduceret spillet nogle måneder forud for Nielsen.		Det moderne håndboldspil er en dansk opfindelse. Normalt tildeles æren Holger Nielsen, som var lærer på Ordrup Latinskole. Han begyndte mod slutningen af 1800-tallet at eksperimentere med et boldspil med hænderne. Andre mener dog at kunne påvise, at den unge lærer på Nyborg Borger- og Realskole R. N. Ernst havde introduceret spillet nogle måneder forud for Nielsen.

TNK: /* Begyndelsen i Aarhus */

2014-01-14T12:10:11Z

Begyndelsen i Aarhus

← Ældre version		Versionen fra 14. jan. 2014, 14:10
Linje 5:		Linje 5:

	=== Begyndelsen i Aarhus ===		=== Begyndelsen i Aarhus ===
	Håndbolden nåede Aarhus i begyndelse af 1900-tallet dog uden for alvor at slå igennem. [[Aarhus Katedralskole\|Katedralskolen]] deltog i 1904 i en håndboldturnering i Randers, hvor der var deltagelse af andre ’lærde skoler’ fra Randers, Viborg og Ålborg. Hvordan spillet udviklede sig på Katedralskolen står hen i det uvisse. Optegnelser foretaget af AGF-lederen [H.M. Lind]s viser, at [[AGF\|Aarhus Gymnastiskforening]] også forsøgte at introducere spillet i 1917, men det fængede endnu ikke an.		Håndbolden nåede Aarhus i begyndelse af 1900-tallet dog uden for alvor at slå igennem. [[Aarhus Katedralskole\|Katedralskolen]] deltog i 1904 i en håndboldturnering i Randers, hvor der var deltagelse af andre ’lærde skoler’ fra Randers, Viborg og Ålborg. Hvordan spillet udviklede sig på Katedralskolen står hen i det uvisse. Optegnelser foretaget af AGF-lederen [[H.M. Lind]]s viser, at [[AGF\|Aarhus Gymnastiskforening]] også forsøgte at introducere spillet i 1917, men det fængede endnu ikke an.

	=== Håndboldens gennembrud ===		=== Håndboldens gennembrud ===

JanneMarieBarslev med 14. jan. 2014, 08:15

2014-01-14T08:15:47Z

← Ældre version		Versionen fra 14. jan. 2014, 10:15
Linje 31:		Linje 31:
	[[VRI]] var i tiden efter 2. verdenskrig byens førende hold. Under ledelse af strategen [[Tom André Jacobsen]] sejrede holdet sig vej til kampen om danmarksmesterskabet i 1946. Modstanderen var Handelsstandens Gymnastikforening fra København, som bl.a. havde Knud Lundberg med på holdet. Den første kamp blev spillet i [[Aarhus-Hallen]] foran et rekordpublikum på 2.500 tilskuere. Kampen endte 12-12, og der måtte en omkamp til. Her vandt HG hele 26-7.		[[VRI]] var i tiden efter 2. verdenskrig byens førende hold. Under ledelse af strategen [[Tom André Jacobsen]] sejrede holdet sig vej til kampen om danmarksmesterskabet i 1946. Modstanderen var Handelsstandens Gymnastikforening fra København, som bl.a. havde Knud Lundberg med på holdet. Den første kamp blev spillet i [[Aarhus-Hallen]] foran et rekordpublikum på 2.500 tilskuere. Kampen endte 12-12, og der måtte en omkamp til. Her vandt HG hele 26-7.

	[[Fil:AGF Håndbold modtages på Rådhuset i 1961.jpg\|400px\|thumb\|left\|Modtagelse af AGFs Danmarksmestre på [[Aarhus Rådhus]] i 1961. Fra venstre ~~rådmand~~ [[~~Rudolf Jensen~~]], [[~~Hans Jørgen Jacobsen~~]], [[Hans Ehrenrich]], [[Th. Rydahl]] og [[Jan Leschley]], der også var danmarks bedste tennisspiller i perioden. Fotograf [[Børge Venge]] i Lokalhistorisk Samling, Aarhus Kommunens Biblioteker.]]		[[Fil:AGF Håndbold modtages på Rådhuset i 1961.jpg\|400px\|thumb\|left\|Modtagelse af AGFs Danmarksmestre på [[Aarhus Rådhus]] i 1961. Fra venstre [[Hans Jørgen Jacobsen]], der hilser på rådmand [[Rudolf Jensen]], [[Hans Ehrenrich]], [[Th. Rydahl]] og [[Jan Leschley]], der også var danmarks bedste tennisspiller i perioden. Fotograf [[Børge Venge]] i Lokalhistorisk Samling, Aarhus Kommunens Biblioteker.]]

	Det blev [[Aarhus KFUM]], der i 1955 endeligt løftede aarhusiansk håndbold det sidste skridt op ad podiet. Holdet var rykket op i den bedste række i 1950, og havde taget tilløb til mesterskabet med bronze i både 1953 og 1954. KFUM hjemtog mesterskabet med en sejr 23-22 over bysbørnene fra AGF i en propfyldt [[Aarhus Stadionhal]]. Det var vel at mærke efter en AGF-føring på hele 21-16.		Det blev [[Aarhus KFUM]], der i 1955 endeligt løftede aarhusiansk håndbold det sidste skridt op ad podiet. Holdet var rykket op i den bedste række i 1950, og havde taget tilløb til mesterskabet med bronze i både 1953 og 1954. KFUM hjemtog mesterskabet med en sejr 23-22 over bysbørnene fra AGF i en propfyldt [[Aarhus Stadionhal]]. Det var vel at mærke efter en AGF-føring på hele 21-16.
Linje 43:		Linje 43:
	Efter kulminationen i 1963 aftog den aarhusianske dominans. Aarhus KFUM var det eneste hold, som fastholdt placeringen i toppen af dansk håndbold med mesterskaber i 1965 og i 1974. I begyndelsen af 1980erne syntes en ny aarhusiansk storhedstid at indfinde sig med mesterskaber til Aarhus KFUM i 1980 og 1983 og IK Skovbakken i 1982, men professionaliseringen af sporten var med til, at magtbalancen rykkede sydover.		Efter kulminationen i 1963 aftog den aarhusianske dominans. Aarhus KFUM var det eneste hold, som fastholdt placeringen i toppen af dansk håndbold med mesterskaber i 1965 og i 1974. I begyndelsen af 1980erne syntes en ny aarhusiansk storhedstid at indfinde sig med mesterskaber til Aarhus KFUM i 1980 og 1983 og IK Skovbakken i 1982, men professionaliseringen af sporten var med til, at magtbalancen rykkede sydover.

	==Aarhusiansk dødvande==		===Aarhusiansk dødvande===
	Kolding IF og fynske GOG har været de mest dominerende klubber de seneste 25 år. I denne periode er det noget uvant blot er blevet til tre aarhusianske medaljer og en pokaltitel. I 1994 erobrede VRI overraskende bronze med [[Thomas Steen]] som profil på stregen. For at styrke aarhusiansk håndbold sportslige såvel som økonomisk fusionerede de gamle traditionsrige klubber VRI, Aarhus KFUM, [[Brabrand IF]] og AGF til [[Aarhus GF]] i 2001. I 2005 spillede Aarhus GF sig i DM-finalen med profiler som islandske [[Robert Gunnarson]], [[Kasper Søndergård]] og [[Lars Juul Mikkelsen]] og træner [[Erik Veje Rasmussen]] på sidelinien. I 2009 erobrede Aarhus GF overraskende bronzemedaljer, mens Aarhus Håndbold, som klubben i 2012 skiftede navn til, vandt pokaltitlen på hjemmebane i [[NRGI Park og Arena]] i 2012.		Kolding IF og fynske GOG har været de mest dominerende klubber de seneste 25 år. I denne periode er det noget uvant blot er blevet til tre aarhusianske medaljer og en pokaltitel. I 1994 erobrede VRI overraskende bronze med [[Thomas Steen]] som profil på stregen. For at styrke aarhusiansk håndbold sportslige såvel som økonomisk fusionerede de gamle traditionsrige klubber VRI, Aarhus KFUM, [[Brabrand IF]] og AGF til [[Aarhus GF]] i 2001. I 2005 spillede Aarhus GF sig i DM-finalen med profiler som islandske [[Robert Gunnarson]], [[Kasper Søndergård]] og [[Lars Juul Mikkelsen]] og træner [[Erik Veje Rasmussen]] på sidelinien. I 2009 erobrede Aarhus GF overraskende bronzemedaljer, mens Aarhus Håndbold, som klubben i 2012 skiftede navn til, vandt pokaltitlen på hjemmebane i [[NRGI Park og Arena]] i 2012.

JanneMarieBarslev med 14. jan. 2014, 08:12

2014-01-14T08:12:25Z

← Ældre version		Versionen fra 14. jan. 2014, 10:12
Linje 23:		Linje 23:
	Jysk Haandbold Forbund blev i 1934 en realitet under Jysk Athletik Forbund. Bestyrelsensmedlemmer var alle fra Aarhus – ligeså var holdene. I 1936-37 etablerede forbundet en egentlig turneringsstruktur for de jyske mesterskaber med en mesterrække øverst og flere lavere rangerende rækker. Turneringsformen var med til at udbrede håndbolden i Jylland, som indtil da næsten udelukkende blev spillet i Aarhus. Trods konkurrencen fra andre byer var det fortsat de aarhusianske hold, som dominerede den bedste række. AGF blev i 1938 således både mestre for herre og damer – en position, som de ikke fraveg de følgende år. Med titlerne i 1938 kvalificerede AGF sig til det nationale slutspil, hvor det blev til en tredjeplads til herrerne og en andenplads til damerne.		Jysk Haandbold Forbund blev i 1934 en realitet under Jysk Athletik Forbund. Bestyrelsensmedlemmer var alle fra Aarhus – ligeså var holdene. I 1936-37 etablerede forbundet en egentlig turneringsstruktur for de jyske mesterskaber med en mesterrække øverst og flere lavere rangerende rækker. Turneringsformen var med til at udbrede håndbolden i Jylland, som indtil da næsten udelukkende blev spillet i Aarhus. Trods konkurrencen fra andre byer var det fortsat de aarhusianske hold, som dominerede den bedste række. AGF blev i 1938 således både mestre for herre og damer – en position, som de ikke fraveg de følgende år. Med titlerne i 1938 kvalificerede AGF sig til det nationale slutspil, hvor det blev til en tredjeplads til herrerne og en andenplads til damerne.

	==Aarhus var verdens bedste håndboldby==		===Aarhus var verdens bedste håndboldby===
	Ved afslutningen på sæsonen 1962/63 kulminerede det aarhusianske håndboldeventyr. Ikke nok med at [[Aarhus KFUM]] vandt det danske mesterskab, tre andre Aarhus-klubber, AGF, [[IK Skovbakken]] og [[Viby IK]] var at finde på de følgende pladser. De aarhusianske hold havde flere landsholdspillere en sådan imponerende talentmasse, at Aarhus med rette kunne kaldes verdens bedste håndboldby.		Ved afslutningen på sæsonen 1962/63 kulminerede det aarhusianske håndboldeventyr. Ikke nok med at [[Aarhus KFUM]] vandt det danske mesterskab, tre andre Aarhus-klubber, AGF, [[IK Skovbakken]] og [[Viby IK]] var at finde på de følgende pladser. De aarhusianske hold havde flere landsholdspillere en sådan imponerende talentmasse, at Aarhus med rette kunne kaldes verdens bedste håndboldby.

JanneMarieBarslev med 14. jan. 2014, 08:11

2014-01-14T08:11:50Z

← Ældre version		Versionen fra 14. jan. 2014, 10:11
Linje 1:		Linje 1:
	[[Fil:AGF - USC Paris.jpg\|~~800px~~\|thumb\|right\|Også i de europæiske turneringer havde Aarhusholdene succes. Længst kom AGF, da klubben nåede finalen i mesterholdenes turnering i 1960. Kampen blev dog tabt til Frisch auf Göppingen. Her ses semifinalen mod USC Paris, som blev vundet med hele 20-10 i Aarhus Stadionhal. Fotograf Børge Venge, 3. feb. 1960, i Århus Stiftstidendes arkiv, Erhvervsarkivet]]		[[Fil:AGF - USC Paris.jpg\|400px\|thumb\|right\|Også i de europæiske turneringer havde Aarhusholdene succes. Længst kom [[AGF]], da klubben nåede finalen i mesterholdenes turnering i 1960. Kampen blev dog tabt til Frisch auf Göppingen. Her ses semifinalen mod USC Paris, som blev vundet med hele 20-10 i [[Aarhus Stadionhal]]. Fotograf Børge Venge, 3. feb. 1960, i Århus Stiftstidendes arkiv, Erhvervsarkivet]]

	~~==Håndbold i Aarhus==~~

	Det moderne håndboldspil er en dansk opfindelse. Normalt tildeles æren Holger Nielsen, som var lærer på Ordrup Latinskole. Han begyndte mod slutningen af 1800-tallet at eksperimentere med et boldspil med hænderne. Andre mener dog at kunne påvise, at den unge lærer på Nyborg Borger- og Realskole R. N. Ernst havde introduceret spillet nogle måneder forud for Nielsen.		Det moderne håndboldspil er en dansk opfindelse. Normalt tildeles æren Holger Nielsen, som var lærer på Ordrup Latinskole. Han begyndte mod slutningen af 1800-tallet at eksperimentere med et boldspil med hænderne. Andre mener dog at kunne påvise, at den unge lærer på Nyborg Borger- og Realskole R. N. Ernst havde introduceret spillet nogle måneder forud for Nielsen.
Linje 11:		Linje 9:
	=== Håndboldens gennembrud ===		=== Håndboldens gennembrud ===
	I 1920erne fik håndbolden sit gennembrud i Aarhus. Sporten udfyldte et tomrum for holdspil om vinteren. Den blev et supplement til udendørssæsonens foldbold. Faciliteterne blev bedre, og spillet blev udbredt, hvor der i forvejen var et rigt sportsliv. Det vil sige i de etablerede idrætsforeninger.		I 1920erne fik håndbolden sit gennembrud i Aarhus. Sporten udfyldte et tomrum for holdspil om vinteren. Den blev et supplement til udendørssæsonens foldbold. Faciliteterne blev bedre, og spillet blev udbredt, hvor der i forvejen var et rigt sportsliv. Det vil sige i de etablerede idrætsforeninger.
	Idrætsforeningen [[Old Boys]] var blandt initiativtagerne til at udbrede håndboldspillet i Aarhus. Foreningen, som fortsat er ganske arkiv, havde håndbold på programmet ved oprettelsen 1921. Om de gamle drenge hed det, at ’de ikke var rare at møde om morgenen, men mere medgørlige senere på dagen’. Trods dette skudsmål var de at regne blandt byens førende hold i 1920erne.

			Idrætsforeningen [[Old Boys]] var blandt initiativtagerne til at udbrede håndboldspillet i Aarhus. Foreningen, som fortsat er ganske arkiv, havde håndbold på programmet ved oprettelsen 1921. Om de gamle drenge hed det, at ''’de ikke var rare at møde om morgenen, men mere medgørlige senere på dagen’''. Trods dette skudsmål var de at regne blandt byens førende hold i 1920erne.

			I [[Arbejdernes Idrætsklub Aarhus\|AIA]] begyndte man at spille håndbold i begyndelsen af 1920erne. Efter inspiration fra landsorganisationen etablerede også [[Aarhus KFUM]] håndbold som et nyt tilbud i deres boldspilsafdeling i 1926. På [[Trøjborg]] havde man spillet håndbold siden 1927, men det var først i 1938 at kvarterets idrætsklub, [[IK Skovbakken]], fik en selvstændig håndboldafdeling. I mellemtiden havde man sneget sig til at spille håndbold i [[Finsensgades Skole]], under påskud af at der stod gymnastik i programmet.

			Samme fremgangsmåde benyttede AGF sig af. Her spillede man dog på mere legal vis som afslutning på gymnastikundervisningen. Gymnasternes træner, tennislederen [[Henry Bæk]], medbragte nemlig en bold til at lege med de sidste 10 minutter af timen. Interessen for legen voksede, og AGF stiftede en håndboldafdeling i 1935. Kort tid efter blev byens første egentlige håndboldklub en realitet. Klubben fik det logiske navn [[Aarhus Haandbold Klub]], dog ikke at forveksle med byens nuværende håndboldflagskib [[Aarhus Håndbold]]. To år senere, i 1937, spredte håndbolden sig yderligere til den nystiftede [[Vejlby Risskov Idrætsforening\|VRI]].

			Spillet var også populært blandt tilskuerne. Ved de jyske mesterskaber i 1934 hed det at håndbolden havde ''’samme betagende fart, samme legemlige og åndelige balance, spænding og skønhed over sig som bedste i fodbold.’''

	I [[Arbejdernes Idrætsklub Aarhus\|AIA]] begyndte man at spille håndbold i begyndelsen af 1920erne. Efter inspiration fra landsorganisationen etablerede også [[Aarhus KFUM]] håndbold som et nyt tilbud i deres boldspilsafdeling i 1926. På Trøjborg havde man spillet håndbold siden 1927, men det var først i 1938 at kvarterets idrætsklub, [[IK Skovbakken]], fik en selvstændig håndboldafdeling. I mellemtiden havde man sneget sig til at spille håndbold i [[Finsensgades Skole]], under påskud af at der stod gymnastik i programmet.		Det bevægelige spil var besværet af, at det endnu ikke var tilladt at drible. Et internationalt arbejde for at fremme ens regler blev sat i værk, og nye regler betød, at det fra 1947 blev tilladt at drible, målene blev større og man fik mulighed for udskiftninger.
	Samme fremgangsmåde benyttede [[AGF]] sig af. Her spillede man dog på mere legal vis som afslutning på gymnastikundervisningen. Gymnasternes træner, tennislederen [[Henry Bæk]], medbragte nemlig en bold til at lege med de sidste 10 minutter af timen. Interessen for legen voksede, og AGF stiftede en håndboldafdeling i 1935. Kort tid efter blev byens første egentlige håndboldklub en realitet. Klubben fik det logiske navn [[Aarhus Haandbold Klub]], dog ikke at forveksle med byens nuværende håndboldflagskib [[Aarhus Håndbold]]. To år senere, i 1937, spredte håndbolden sig yderligere til den nystiftede [[Vejlby Risskov Idrætsforening\|VRI]].
	Spillet var også populært blandt tilskuerne. Ved de jyske mesterskaber i 1934 hed det at håndbolden havde ’samme betagende fart, samme legemlige og åndelige balance, spænding og skønhed over sig som bedste i fodbold.’
	Det bevægelige spil var ~~endnu~~ besværet af, at det endnu ikke var tilladt at drible. Et internationalt arbejde for at fremme ens regler blev sat i værk, og nye regler betød, at det ~~blev tilladt~~ fra 1947 blev tilladt at drible, målene blev større og man fik mulighed for udskiftninger.

	===Aarhus var Jyllands førende===		===Aarhus var Jyllands førende===
	Jysk Haandbold Forbund blev i 1934 en realitet under Jysk Athletik Forbund. Bestyrelsensmedlemmer var alle fra Aarhus – ligeså var holdene. I 1936-37 etablerede forbundet en egentlig turneringsstruktur for de jyske mesterskaber med en mesterrække øverst og flere lavere rangerende rækker. Turneringsformen var med til at udbrede håndbolden i Jylland, som indtil da næsten udelukkende blev spillet i Aarhus. Trods konkurrencen fra andre byer var det fortsat de aarhusianske hold, som dominerede den bedste række. [[AGF]] blev i 1938 således både mestre for herre og damer – en position, som de ikke fraveg de følgende år. Med titlerne i 1938 kvalificerede AGF sig til det nationale slutspil, hvor det blev til en tredjeplads til herrerne og en andenplads til damerne.		Jysk Haandbold Forbund blev i 1934 en realitet under Jysk Athletik Forbund. Bestyrelsensmedlemmer var alle fra Aarhus – ligeså var holdene. I 1936-37 etablerede forbundet en egentlig turneringsstruktur for de jyske mesterskaber med en mesterrække øverst og flere lavere rangerende rækker. Turneringsformen var med til at udbrede håndbolden i Jylland, som indtil da næsten udelukkende blev spillet i Aarhus. Trods konkurrencen fra andre byer var det fortsat de aarhusianske hold, som dominerede den bedste række. AGF blev i 1938 således både mestre for herre og damer – en position, som de ikke fraveg de følgende år. Med titlerne i 1938 kvalificerede AGF sig til det nationale slutspil, hvor det blev til en tredjeplads til herrerne og en andenplads til damerne.

	==Aarhus var verdens bedste håndboldby==		==Aarhus var verdens bedste håndboldby==
	Ved afslutningen på sæsonen 1962/63 kulminerede det aarhusianske håndboldeventyr. Ikke nok med at [[Aarhus KFUM]] vandt det danske mesterskab, tre andre Aarhus-klubber, [[AGF]], [[IK Skovbakken]] og [[Viby IK]] var at finde på de følgende pladser. De aarhusianske hold havde flere landsholdspillere en sådan imponerende talentmasse, at Aarhus med rette kunne kaldes verdens bedste håndboldby.		Ved afslutningen på sæsonen 1962/63 kulminerede det aarhusianske håndboldeventyr. Ikke nok med at [[Aarhus KFUM]] vandt det danske mesterskab, tre andre Aarhus-klubber, AGF, [[IK Skovbakken]] og [[Viby IK]] var at finde på de følgende pladser. De aarhusianske hold havde flere landsholdspillere en sådan imponerende talentmasse, at Aarhus med rette kunne kaldes verdens bedste håndboldby.
	Mesterholdets store stjerner var målmand [[Erik Holst]], der senere også blev berømmet for sit legendariske jubelløb tværs gennem hallen efter sejren over Sovjet i 1967, og ’kringlemesteren’ [[Mogens Olsen]]. Olsen havde også stjernestatus udenfor håndboldstregerne, og efter guldsæsonen udgav han en bog om sin karriere. Bogens indledning havde bombastisk kant. Om vejen til succes inden for håndbolden skrev Olsen ”Der findes næppe nogen anden idræt i Danmark, hvor man så let skaber sig en karriere i som i håndbold.” Så var det ellers blot om at komme i gang!
			Mesterholdets store stjerner var målmand [[Erik Holst]], der senere også blev berømmet for sit legendariske jubelløb tværs gennem hallen efter sejren over Sovjet i 1967, og ’kringlemesteren’ [[Mogens Olsen]]. Olsen havde også stjernestatus udenfor håndboldstregerne, og efter guldsæsonen udgav han en bog om sin karriere. Bogens indledning havde bombastisk kant. Om vejen til succes inden for håndbolden skrev Olsen ''”Der findes næppe nogen anden idræt i Danmark, hvor man så let skaber sig en karriere i som i håndbold.”'' Så var det ellers blot om at komme i gang!

	===Optakten til succesen===		===Optakten til succesen===
	[[VRI]] var i tiden efter 2. verdenskrig byens førende hold. Under ledelse af strategen [[Tom André Jacobsen]] sejrede holdet sig vej til kampen om danmarksmesterskabet i 1946. Modstanderen var Handelsstandens Gymnastikforening fra København, som bl.a. havde Knud Lundberg med på holdet. Den første kamp blev spillet i [[Aarhus-Hallen]] foran et rekordpublikum på 2.500 tilskuere. Kampen endte 12-12, og der måtte en omkamp til. Her vandt HG hele 26-7.		[[VRI]] var i tiden efter 2. verdenskrig byens førende hold. Under ledelse af strategen [[Tom André Jacobsen]] sejrede holdet sig vej til kampen om danmarksmesterskabet i 1946. Modstanderen var Handelsstandens Gymnastikforening fra København, som bl.a. havde Knud Lundberg med på holdet. Den første kamp blev spillet i [[Aarhus-Hallen]] foran et rekordpublikum på 2.500 tilskuere. Kampen endte 12-12, og der måtte en omkamp til. Her vandt HG hele 26-7.

	[[Fil:AGF Håndbold modtages på Rådhuset i 1961.jpg\|400px\|thumb\|left\|Modtagelse af AGFs Danmarksmestre på ~~Århus~~ Rådhus i 1961. Fra venstre rådmand Rudolf Jensen, Hans Jørgen Jacobsen, Hans Ehrenrich, Th. Rydahl og Jan Leschley, der også var danmarks bedste tennisspiller i perioden. Fotograf Børge Venge i Lokalhistorisk Samling, Aarhus Kommunens Biblioteker.]]		[[Fil:AGF Håndbold modtages på Rådhuset i 1961.jpg\|400px\|thumb\|left\|Modtagelse af AGFs Danmarksmestre på [[Aarhus Rådhus]] i 1961. Fra venstre rådmand [[Rudolf Jensen]], [[Hans Jørgen Jacobsen]], [[Hans Ehrenrich]], [[Th. Rydahl]] og [[Jan Leschley]], der også var danmarks bedste tennisspiller i perioden. Fotograf [[Børge Venge]] i Lokalhistorisk Samling, Aarhus Kommunens Biblioteker.]]

	Det blev [[Aarhus KFUM]], der i 1955 endeligt løftede aarhusiansk håndbold det sidste skridt op ad podiet. Holdet var rykket op i den bedste række i 1950, og havde taget tilløb til mesterskabet med bronze i både 1953 og 1954. KFUM hjemtog mesterskabet med en sejr 23-22 over bysbørnene fra AGF i en propfyldt [[Aarhus Stadionhal]]. Det var vel at mærke efter en AGF-føring på hele 21-16.		Det blev [[Aarhus KFUM]], der i 1955 endeligt løftede aarhusiansk håndbold det sidste skridt op ad podiet. Holdet var rykket op i den bedste række i 1950, og havde taget tilløb til mesterskabet med bronze i både 1953 og 1954. KFUM hjemtog mesterskabet med en sejr 23-22 over bysbørnene fra AGF i en propfyldt [[Aarhus Stadionhal]]. Det var vel at mærke efter en AGF-føring på hele 21-16.

	KFUM-holdet bestod af kuld yderst talentfulde unge fløse. Målmand [[Svend Christensen]], [[Erik Rasmussen]], tvillingerne [[Hans Okholm]] og [[Kaj Okholm]], [[Jørgen Ægiduis]] blot for at nævne nogle. Holdets gennemsnitsalder var imponerende nok under 22 år, da DM-guldet blev sikret. Og dengang skiftede man jo ikke sådan klub, så KFUM-dominansen var også forventeligt i den kommende årrække.		KFUM-holdet bestod af kuld yderst talentfulde unge fløse. Målmand [[Svend Christensen]], [[Erik Rasmussen]], tvillingerne [[Hans Okholm]] og [[Kaj Okholm]], [[Jørgen Ægiduis]] blot for at nævne nogle. Holdets gennemsnitsalder var imponerende nok under 22 år, da DM-guldet blev sikret. Og dengang skiftede man jo ikke sådan klub, så KFUM-dominansen var også forventeligt i den kommende årrække.

			Sådan kom det dog ikke til at gå. I 1957 vandt AGF DM-guldet. I sidste spillerunde blev mødte AGF rækkens nummer to Helsingør i Aarhus Stadionhal. Med 3.400 spændte tilskuere var opbakningen til de lokale helte enorm. AGF svigtede ikke. Med slutstillingen 13-13 kunne de røde fra AGF lade sig hylde og hæve deres første DM-pokal over hovederne. Blandt profilerne på holdet var [[Gustav Wolder]], [[Leif Gelvad]] og storskytten [[Poul Locht]], som havde et forbilledligt samarbejde med superstregen [[Aage Holm-Petersen]], der i denne periode blev betegnet som ’verdens bedste stregspiller’. AGF fortsatte dominansen med mesterskaber i 1959 og 1961, hvorefter det blev til medaljer i både 1962 og 1963.

			I 1962 snuppede en tredje aarhusiansk håndboldklub DM-guldet. Nordbyens stolthed, IK Skovbakken, sikrede sig guldmedaljerne med profiler som [[Lars Thomasen\|Lars ’Collie’ Thomasen]], [[Bent Jørgensen]] og den hårde hund, [[Ole Sandhøj]], på holdet.

	Sådan kom det dog ikke til at gå. I 1957 vandt AGF DM-guldet. I sidste spillerunde blev mødte AGF rækkens nummer to Helsingør i Aarhus Stadionhal. Med 3.400 spændte tilskuere var opbakningen til de lokale helte enorm. AGF svigtede ikke. Med slutstillingen 13-13 kunne de røde fra AGF lade sig hylde og hæve deres første DM-pokal over hovederne. Blandt profilerne på holdet var [[Gustav Wolder]], [[Leif Gelvad]] og storskytten [[Poul Locht]], som havde et forbilledligt samarbejde med superstregen [[Aage Holm-Petersen]], der i denne periode blev betegnet som ’verdens bedste stregspiller’. AGF fortsatte dominansen med mesterskaber i 1959 og 1961, hvorefter det blev til medaljer i både 1962 og 1963.
	I 1962 snuppede en tredje aarhusiansk håndboldklub DM-guldet. Nordbyens stolthed, [[IK Skovbakken]], sikrede sig guldmedaljerne med profiler som [[Lars ’Collie’ Thomasen]], [[Bent Jørgensen]] og den hårde hund, [[Ole Sandhøj]], på holdet.
	Efter kulminationen i 1963 aftog den aarhusianske dominans. Aarhus KFUM var det eneste hold, som fastholdt placeringen i toppen af dansk håndbold med mesterskaber i 1965 og i 1974. I begyndelsen af 1980erne syntes en ny aarhusiansk storhedstid at indfinde sig med mesterskaber til Aarhus KFUM i 1980 og 1983 og IK Skovbakken i 1982, men professionaliseringen af sporten var med til, at magtbalancen rykkede sydover.		Efter kulminationen i 1963 aftog den aarhusianske dominans. Aarhus KFUM var det eneste hold, som fastholdt placeringen i toppen af dansk håndbold med mesterskaber i 1965 og i 1974. I begyndelsen af 1980erne syntes en ny aarhusiansk storhedstid at indfinde sig med mesterskaber til Aarhus KFUM i 1980 og 1983 og IK Skovbakken i 1982, men professionaliseringen af sporten var med til, at magtbalancen rykkede sydover.

	==Aarhusiansk dødvande==		==Aarhusiansk dødvande==
	Kolding IF og fynske GOG har været de mest dominerende klubber de seneste 25 år. I denne periode er det noget uvant blot er blevet til tre aarhusianske medaljer og en pokaltitel. I 1994 erobrede [[VRI]] overraskende bronze med [[Thomas Steen]] som profil på stregen. For at styrke aarhusiansk håndbold sportslige såvel som økonomisk fusionerede de gamle traditionsrige klubber [[VRI]], [[Aarhus KFUM]], [[Brabrand IF]] og [[AGF]] til [[Aarhus GF]] i 2001. I 2005 spillede Aarhus GF sig i DM-finalen med profiler som islandske [[Robert Gunnarson]], [[Kasper Søndergård]] og [[Lars Juul Mikkelsen]] og træner [[Erik Veje Rasmussen]] på sidelinien. I 2009 erobrede Aarhus GF overraskende bronzemedaljer, mens [[Aarhus Håndbold]], som klubben i 2012 skiftede navn til, vandt pokaltitlen på hjemmebane i NRGI Park og Arena i 2012.		Kolding IF og fynske GOG har været de mest dominerende klubber de seneste 25 år. I denne periode er det noget uvant blot er blevet til tre aarhusianske medaljer og en pokaltitel. I 1994 erobrede VRI overraskende bronze med [[Thomas Steen]] som profil på stregen. For at styrke aarhusiansk håndbold sportslige såvel som økonomisk fusionerede de gamle traditionsrige klubber VRI, Aarhus KFUM, [[Brabrand IF]] og AGF til [[Aarhus GF]] i 2001. I 2005 spillede Aarhus GF sig i DM-finalen med profiler som islandske [[Robert Gunnarson]], [[Kasper Søndergård]] og [[Lars Juul Mikkelsen]] og træner [[Erik Veje Rasmussen]] på sidelinien. I 2009 erobrede Aarhus GF overraskende bronzemedaljer, mens Aarhus Håndbold, som klubben i 2012 skiftede navn til, vandt pokaltitlen på hjemmebane i [[NRGI Park og Arena]] i 2012.

	==Litteratur og kilder==		==Litteratur og kilder==

TNK: /* Håndboldens gennembrud */

2014-01-13T12:15:37Z

Håndboldens gennembrud

← Ældre version		Versionen fra 13. jan. 2014, 14:15
Linje 10:		Linje 10:

	=== Håndboldens gennembrud ===		=== Håndboldens gennembrud ===
	I 1920erne fik håndbolden sit gennembrud i Aarhus. Sporten udfyldte et tomrum for holdspil om vinteren. ~~Det~~ blev et supplement til udendørssæsonens foldbold. ~~Spillet~~ blev udbredt, hvor der i forvejen var et rigt sportsliv. Det vil sige i de etablerede idrætsforeninger.		I 1920erne fik håndbolden sit gennembrud i Aarhus. Sporten udfyldte et tomrum for holdspil om vinteren. Den blev et supplement til udendørssæsonens foldbold. Faciliteterne blev bedre, og spillet blev udbredt, hvor der i forvejen var et rigt sportsliv. Det vil sige i de etablerede idrætsforeninger.
	Idrætsforeningen [[Old Boys]] var blandt initiativtagerne til at udbrede håndboldspillet i Aarhus. Foreningen, som fortsat er ganske arkiv, havde håndbold på programmet ved oprettelsen 1921. Om de gamle drenge hed det, at ’de ikke var rare at møde om morgenen, men mere medgørlige senere på dagen’. Trods dette skudsmål var de at regne blandt byens førende hold i 1920erne.		Idrætsforeningen [[Old Boys]] var blandt initiativtagerne til at udbrede håndboldspillet i Aarhus. Foreningen, som fortsat er ganske arkiv, havde håndbold på programmet ved oprettelsen 1921. Om de gamle drenge hed det, at ’de ikke var rare at møde om morgenen, men mere medgørlige senere på dagen’. Trods dette skudsmål var de at regne blandt byens førende hold i 1920erne.

TNK: /* Håndboldens gennembrud */

2014-01-13T12:14:47Z

Håndboldens gennembrud

← Ældre version		Versionen fra 13. jan. 2014, 14:14
Linje 11:		Linje 11:
	=== Håndboldens gennembrud ===		=== Håndboldens gennembrud ===
	I 1920erne fik håndbolden sit gennembrud i Aarhus. Sporten udfyldte et tomrum for holdspil om vinteren. Det blev et supplement til udendørssæsonens foldbold. Spillet blev udbredt, hvor der i forvejen var et rigt sportsliv. Det vil sige i de etablerede idrætsforeninger.		I 1920erne fik håndbolden sit gennembrud i Aarhus. Sporten udfyldte et tomrum for holdspil om vinteren. Det blev et supplement til udendørssæsonens foldbold. Spillet blev udbredt, hvor der i forvejen var et rigt sportsliv. Det vil sige i de etablerede idrætsforeninger.
	Idrætsforeningen [[Old Boys]] var blandt initiativtagerne til at udbrede håndboldspillet i Aarhus. Foreningen, som fortsat er ganske arkiv, havde håndbold på programmet ved oprettelsen 1921. Om de gamle drenge hed det, at ’de ikke var rare at møde om morgenen, men mere medgørlige senere på dagen’. Trods dette skudsmål var de at regne ~~dem~~ blandt byens førende hold i 1920erne.		Idrætsforeningen [[Old Boys]] var blandt initiativtagerne til at udbrede håndboldspillet i Aarhus. Foreningen, som fortsat er ganske arkiv, havde håndbold på programmet ved oprettelsen 1921. Om de gamle drenge hed det, at ’de ikke var rare at møde om morgenen, men mere medgørlige senere på dagen’. Trods dette skudsmål var de at regne blandt byens førende hold i 1920erne.

TNK: /* Optakten til succesen */

2014-01-13T12:14:11Z

Optakten til succesen

← Ældre version		Versionen fra 13. jan. 2014, 14:14
Linje 28:		Linje 28:
	===Optakten til succesen===		===Optakten til succesen===
	[[VRI]] var i tiden efter 2. verdenskrig byens førende hold. Under ledelse af strategen [[Tom André Jacobsen]] sejrede holdet sig vej til kampen om danmarksmesterskabet i 1946. Modstanderen var Handelsstandens Gymnastikforening fra København, som bl.a. havde Knud Lundberg med på holdet. Den første kamp blev spillet i [[Aarhus-Hallen]] foran et rekordpublikum på 2.500 tilskuere. Kampen endte 12-12, og der måtte en omkamp til. Her vandt HG hele 26-7.		[[VRI]] var i tiden efter 2. verdenskrig byens førende hold. Under ledelse af strategen [[Tom André Jacobsen]] sejrede holdet sig vej til kampen om danmarksmesterskabet i 1946. Modstanderen var Handelsstandens Gymnastikforening fra København, som bl.a. havde Knud Lundberg med på holdet. Den første kamp blev spillet i [[Aarhus-Hallen]] foran et rekordpublikum på 2.500 tilskuere. Kampen endte 12-12, og der måtte en omkamp til. Her vandt HG hele 26-7.


	[[Fil:AGF Håndbold modtages på Rådhuset i 1961.jpg\|400px\|thumb\|left\|Modtagelse af AGFs Danmarksmestre på Århus Rådhus i 1961. Fra venstre rådmand Rudolf Jensen, Hans Jørgen Jacobsen, Hans Ehrenrich, Th. Rydahl og Jan Leschley, der også var danmarks bedste tennisspiller i perioden. Fotograf Børge Venge i Lokalhistorisk Samling, Aarhus Kommunens Biblioteker.]]		[[Fil:AGF Håndbold modtages på Rådhuset i 1961.jpg\|400px\|thumb\|left\|Modtagelse af AGFs Danmarksmestre på Århus Rådhus i 1961. Fra venstre rådmand Rudolf Jensen, Hans Jørgen Jacobsen, Hans Ehrenrich, Th. Rydahl og Jan Leschley, der også var danmarks bedste tennisspiller i perioden. Fotograf Børge Venge i Lokalhistorisk Samling, Aarhus Kommunens Biblioteker.]]

TNK: /* Optakten til succesen */

2014-01-13T12:13:58Z

Optakten til succesen

← Ældre version		Versionen fra 13. jan. 2014, 14:13
Linje 30:		Linje 30:


	[[Fil:AGF Håndbold modtages på Rådhuset i 1961.jpg\|400px\|thumb\|left\|Modtagelse af AGFs Danmarksmestre på Århus Rådhus i 1961. Fra venstre Rudolf ~~Jense, rådmand~~, Hans Jørgen Jacobsen, Hans Ehrenrich, Th. Rydahl og Jan Leschley. Fotograf Børge Venge i Lokalhistorisk Samling, Aarhus Kommunens Biblioteker.]]		[[Fil:AGF Håndbold modtages på Rådhuset i 1961.jpg\|400px\|thumb\|left\|Modtagelse af AGFs Danmarksmestre på Århus Rådhus i 1961. Fra venstre rådmand Rudolf Jensen, Hans Jørgen Jacobsen, Hans Ehrenrich, Th. Rydahl og Jan Leschley, der også var danmarks bedste tennisspiller i perioden. Fotograf Børge Venge i Lokalhistorisk Samling, Aarhus Kommunens Biblioteker.]]

	Det blev [[Aarhus KFUM]], der i 1955 endeligt løftede aarhusiansk håndbold det sidste skridt op ad podiet. Holdet var rykket op i den bedste række i 1950, og havde taget tilløb til mesterskabet med bronze i både 1953 og 1954. KFUM hjemtog mesterskabet med en sejr 23-22 over bysbørnene fra AGF i en propfyldt [[Aarhus Stadionhal]]. Det var vel at mærke efter en AGF-føring på hele 21-16.		Det blev [[Aarhus KFUM]], der i 1955 endeligt løftede aarhusiansk håndbold det sidste skridt op ad podiet. Holdet var rykket op i den bedste række i 1950, og havde taget tilløb til mesterskabet med bronze i både 1953 og 1954. KFUM hjemtog mesterskabet med en sejr 23-22 over bysbørnene fra AGF i en propfyldt [[Aarhus Stadionhal]]. Det var vel at mærke efter en AGF-føring på hele 21-16.