Gunner Møller Pedersen - Versionshistorie

Hemik med 23. jun. 2025, 07:39

2025-06-23T07:39:17Z

← Ældre version		Versionen fra 23. jun. 2025, 09:39
Linje 1:		Linje 1:
	'''Gunner Møller Pedersen''' (født 1943) er en dansk komponist. Han var en af pionererne inden for den elektroniske musik i Danmark og er desuden kendt for sin filmmusik.		'''Gunner Møller Pedersen''' (født den 5. februar 1943) er en dansk komponist. Han var en af pionererne inden for den elektroniske musik i Danmark og er desuden kendt for sin filmmusik.

	Pedersen flyttede til København allerede i 1970, og har siden begyndelsen af 1980’erne været bosat på Lolland. Alligevel har han i mange år haft indflydelse på Aarhus’ musikalske historie, da han har komponeret musikken til de fleste af [[Nils Malmros \| Nils Malmros’]] film – fra gennembrudsværket ''Lars Ole, ~~5C'~~' i 1973 til ''Kærestesorger'' fra 2009. Han har også samarbejdet med en anden kendt aarhusianer, da han har skrevet musikken til [[Jørgen Leth\|Jørgen Leths]] klassiske dokumentarfilm om cykelsporten, ''Stjernen og vandbærerne'' og ''En forårsdag i helvede''.		Pedersen flyttede til København allerede i 1970 og har siden begyndelsen af 1980’erne været bosat på Lolland. Alligevel har han i mange år haft indflydelse på Aarhus’ musikalske historie, da han har komponeret musikken til de fleste af [[Nils Malmros \| Nils Malmros’]] film – fra gennembrudsværket 'Lars Ole, 5.C' i 1973 til 'Kærestesorger' fra 2009. Han har også samarbejdet med en anden kendt aarhusianer, da han har skrevet musikken til [[Jørgen Leth\|Jørgen Leths]] klassiske dokumentarfilm om cykelsporten, 'Stjernen og vandbærerne' og 'En forårsdag i helvede'.

	=== Den tidlige elektroniske musik i Aarhus ===		=== Den tidlige elektroniske musik i Aarhus ===
Linje 7:		Linje 7:

	=== Et lydår ===		=== Et lydår ===
	Efter ~~uddanelsen~~ flyttede Pedersen til København. Her stod han i 1972 for musikbegivenheden "Musikzag" på Glyptokeket sammen med en anden aarhusiansk komponist, [[Jens Wilhelm Pedersen]] (~~også~~ kendt som Fuzzy). Værket gik ud på at udforske lydrummet, og ved hjælp af 25 ~~højtalere~~ fordelt i flere rum fik de skabt en musikalsk helhedsoplevelse.		Efter uddannelsen flyttede Pedersen til København. Her stod han i 1972 for musikbegivenheden "Musikzag" på Glyptokeket sammen med en anden aarhusiansk komponist, [[Jens Wilhelm Pedersen]] (bedre kendt som Fuzzy). Værket gik ud på at udforske lydrummet, og ved hjælp af 25 højttalere fordelt i flere rum fik de skabt en musikalsk helhedsoplevelse.

	Arbejdet i Glyptoteket førte senere til installationen ''Et Lydår'', 12 forskellige musikstykker – et til hver måned – skabt til Glyptotekets vinterhave. Fra 1977 til 1982 arbejdede Pedersen med værket, som senere blev spillet dagligt i haven helt frem til 1999, hvor de blev standset af Glyptotekets nye ledelse. ''Et Lydår'' står i dag som Gunner Møller Pedersens hovedværk og som et af de vigtigste værker i historien om dansk elektroakustisk musik.		Arbejdet på Glyptoteket førte senere til installationen 'Et Lydår', 12 forskellige musikstykker – et til hver måned – skabt til Glyptotekets vinterhave. Fra 1977 til 1982 arbejdede Pedersen med værket, som senere blev spillet dagligt i haven helt frem til 1999, hvor de blev standset af Glyptotekets nye ledelse. 'Et Lydår' står i dag som Gunner Møller Pedersens hovedværk og som et af de vigtigste værker i historien om dansk elektroakustisk musik.

	=== På Lolland ===		=== På Lolland ===
	I 1976 stiftede Pedersen "Dansk Elektronmusik Selskab" og gik også i gang med at opbygge sit eget lydstudie, Octopus Studio.		I 1976 stiftede Pedersen 'Dansk Elektronmusik Selskab' og gik også i gang med at opbygge sit eget lydstudie, Octopus Studio.

	I begyndelsen af 1980’erne flyttede han til Lolland og har siden da arbejdet på sit Center for rumlig musik og med en række værker, der blander skulpturer med musik. Bl.a. værket ''Dodekalitten'', hvor tolv menneskelignende støtter står i en cirkel på en mark, mens de omgives af Pedersens elektroakustiske musik.		I begyndelsen af 1980’erne flyttede han til Lolland og har siden da arbejdet på sit Center for rumlig musik og med en række værker, der blander skulpturer med musik. Bl.a. værket 'Dodekalitten', hvor tolv menneskelignende støtter står i en cirkel på en mark, mens de omgives af Pedersens elektroakustiske musik.

	Blandt andre af hans senere værker kan nævnes installationen, ''Glasmusik'' (1991-93), der er skabt til Glasmuseet i Ebeltoft, og ''Lamentation de Moruroa'' (1989), en politisk komposition for sopran og kor, der er en protest med Frankrigs atomprøvesprængninger på øen Moruroa.		Blandt andre af hans senere værker kan nævnes installationen, 'Glasmusik' (1991-93), der er skabt til Glasmuseet i Ebeltoft, og 'Lamentation de Moruroa' (1989), en politisk komposition for sopran og kor, der er en protest med Frankrigs atomprøvesprængninger på øen Moruroa.

	I 1997 blev han tildelt ~~Livsvarig Ydelse~~ af Statens Kunstfond.		I 1997 blev han tildelt livsvarig ydelse af Statens Kunstfond.

	== Værker ==		== Værker ==
Linje 44:		Linje 44:

	==== Opera ====		==== Opera ====
	*Rottesken/Die Rättin (m. tekst af Günter Grass, uropf.: Lys over Lolland), 2000		*Rottesken/Die Rättin (med tekst af Günter Grass, uropf.: Lys over Lolland), 2000

	==== Ballet ====		==== Ballet ====

MiaGulvadJørgensen med 29. apr. 2022, 10:56

2022-04-29T10:56:14Z

← Ældre version		Versionen fra 29. apr. 2022, 12:56
Linje 67:		Linje 67:
	*[http://dvm.nu/periodical/dmt/dmt_1981-1982/dmt_1981-1982_02/hvad-skal-vi-med-elektronmusik/ Gunner Møller Pedersen: ”Hvad skal vi med elektronmusik?” i Dansk Musik Tidsskrift, vol. 56, 1981-82]		*[http://dvm.nu/periodical/dmt/dmt_1981-1982/dmt_1981-1982_02/hvad-skal-vi-med-elektronmusik/ Gunner Møller Pedersen: ”Hvad skal vi med elektronmusik?” i Dansk Musik Tidsskrift, vol. 56, 1981-82]

	[[Kategori: ~~Musik]]~~		[[Kategori:Kunstnere, forfattere & skuespillere]]
	~~[[Kategori: Kulturpersoner~~]]

Jannikheiberg: Oprettede siden med "'''Gunner Møller Pedersen''' (født 1943) er en dansk komponist. Han var en af pionererne inden for den elektroniske musik i Danmark og er desuden kendt for sin filmmusik...."

2016-08-11T11:25:11Z

Oprettede siden med "'''Gunner Møller Pedersen''' (født 1943) er en dansk komponist. Han var en af pionererne inden for den elektroniske musik i Danmark og er desuden kendt for sin filmmusik...."

Ny side

'''Gunner Møller Pedersen''' (født 1943) er en dansk komponist. Han var en af pionererne inden for den elektroniske musik i Danmark og er desuden kendt for sin filmmusik.

Pedersen flyttede til København allerede i 1970, og har siden begyndelsen af 1980’erne været bosat på Lolland. Alligevel har han i mange år haft indflydelse på Aarhus’ musikalske historie, da han har komponeret musikken til de fleste af [[Nils Malmros | Nils Malmros’]] film – fra gennembrudsværket ''Lars Ole, 5C'' i 1973 til ''Kærestesorger'' fra 2009. Han har også samarbejdet med en anden kendt aarhusianer, da han har skrevet musikken til [[Jørgen Leth|Jørgen Leths]] klassiske dokumentarfilm om cykelsporten, ''Stjernen og vandbærerne'' og ''En forårsdag i helvede''.

=== Den tidlige elektroniske musik i Aarhus ===
Pedersen er uddannet på Det Jyske Musikkonservatorium. Her fik han kontakt til underviserne [[Bent Lorentzen]], Per Nørgård og Pelle Gudmundsen-Holmgreen, der satte Pedersen på sporet af den elektroakustiske musik. Miljøet på [[Jysk Musikkonservatorium | Det Jydske Musikkonservatorium]] stod i disse år for flere revolutionerende eksperimenter med den tidlige elektroniske musik. Han studerede også i London hos avantgardekomponisten Cornelius Cardew.

=== Et lydår ===
Efter uddanelsen flyttede Pedersen til København. Her stod han i 1972 for musikbegivenheden "Musikzag" på Glyptokeket sammen med en anden aarhusiansk komponist, [[Jens Wilhelm Pedersen]] (også kendt som Fuzzy). Værket gik ud på at udforske lydrummet, og ved hjælp af 25 højtalere fordelt i flere rum fik de skabt en musikalsk helhedsoplevelse.

Arbejdet i Glyptoteket førte senere til installationen ''Et Lydår'', 12 forskellige musikstykker – et til hver måned – skabt til Glyptotekets vinterhave. Fra 1977 til 1982 arbejdede Pedersen med værket, som senere blev spillet dagligt i haven helt frem til 1999, hvor de blev standset af Glyptotekets nye ledelse. ''Et Lydår'' står i dag som Gunner Møller Pedersens hovedværk og som et af de vigtigste værker i historien om dansk elektroakustisk musik.

=== På Lolland ===
I 1976 stiftede Pedersen "Dansk Elektronmusik Selskab" og gik også i gang med at opbygge sit eget lydstudie, Octopus Studio.

I begyndelsen af 1980’erne flyttede han til Lolland og har siden da arbejdet på sit Center for rumlig musik og med en række værker, der blander skulpturer med musik. Bl.a. værket ''Dodekalitten'', hvor tolv menneskelignende støtter står i en cirkel på en mark, mens de omgives af Pedersens elektroakustiske musik.

Blandt andre af hans senere værker kan nævnes installationen, ''Glasmusik'' (1991-93), der er skabt til Glasmuseet i Ebeltoft, og ''Lamentation de Moruroa'' (1989), en politisk komposition for sopran og kor, der er en protest med Frankrigs atomprøvesprængninger på øen Moruroa.

I 1997 blev han tildelt Livsvarig Ydelse af Statens Kunstfond.

== Værker ==
==== Orkester- og kammermusik ====
*Sinfonia I (1967) Symphony orchestra (10’00)
*Music for a Brassband (1968) 24 brass instr., timp. 3 perc. (7’00)
*Vækst (1991),
*Toy Circus (2003),
*Vandring (2009) til Storstrøm Kammerensemble

==== Vokal ====
*Morten Guldfisk, Børnesange, tekst Jes Trøst, ill. Ilse Christensen (1968)
*Lamentation de Moruroa (1989)
*Svanesang (1996)

==== Elektronisk musik ====
*Musikzag (i samarbejde med Fuzzy), 1972
*Stoned - an Electronic Symphony, 1973
*Post Mortem, 1975
*Da Niente, 1977
*Et Lydår, 1977-82
*Som Ild og Vand, 1986
*Glasmusik, 1994 (lydinstallation til Ebeltoft Glasmuseum)
*Music for the Iliad – Iliad 17-20, 1999 (skabt på baggrund af Otto Steen Dues oversættelse af Iliaden)

==== Opera ====
*Rottesken/Die Rättin (m. tekst af Günter Grass, uropf.: Lys over Lolland), 2000

==== Ballet ====
*Taurini/Sommerfugle (Lys over Lolland), 2001

==== Filmmusik ====
Gunner Møller Pedersen har komponeret musikken til en lang række spillefilm, tv-produktioner og dokumentarfilm, deriblandt:
*Lars Ole 5.C (Niels Malmros),1973
*Stjernen og vandbærerne (Jørgen Leth), 1974
*En forårsdag i helvede (Jørgen Leth), 1977
*Drenge (Niels Malmros), 1977
*Skønheden og udyret (Niels Malmros), 1983
*Århus by night (Niels Malmros), 1989
*Barbara (Niels Malmros), 1997
*At Kende Sandheden (Niels Malmros), 2002
*Kærestesorger, (Niels Malmros), 2009

== Litteratur og kilder ==
*[http://www.komponistforeningen.dk/node/8742 Præsentation af Gunner Møller Pedersen og værkliste, Komponistforeningen]
*[http://www.dacapo-records.dk/da/recording-a-sound-year.aspx Præsentation af værket Et Lydår, Dacapo Records]
*[http://www.b.dk/kultur/kaerlighedens-smerte-1 Artikel, ”Kærlighedens smerte” i Berlingske d. 13. februar 2013]
*[http://dvm.nu/periodical/dmt/dmt_1981-1982/dmt_1981-1982_02/hvad-skal-vi-med-elektronmusik/ Gunner Møller Pedersen: ”Hvad skal vi med elektronmusik?” i Dansk Musik Tidsskrift, vol. 56, 1981-82]

[[Kategori: Musik]]
[[Kategori: Kulturpersoner]]