Guldsmedgade - Versionshistorie

Hemik med 21. apr. 2026, 10:53

2026-04-21T10:53:39Z

JanneMarieBarslev med 6. maj 2025, 06:48

2025-05-06T06:48:26Z

← Ældre version		Versionen fra 6. maj 2025, 08:48
Linje 35:		Linje 35:

	=== En rædselsnat ===		=== En rædselsnat ===
			[[Fil:000402662 l.jpg\|350px\|thumb\|right\|Brandslukning og redningsarbejde i [[Guldsmedgade]] efter et [[Schalburgtage i Aarhus\|Schalburgtageangreb]] udført af [[Petergruppen]] 22. februar 1945. Hammerschmidt Foto, 1945, Aarhus Stadsarkiv.]]
	Den nye beboelsesejendom fik dog kun lov til at stå i godt 40 år. Natten til den 22. februar 1945 var gaden nemlig centrum for en af de voldsomste begivenheder i byens historie. Ud for to boghandlere i [[Guldsmedgade 3\|nr. 3]] og [[Guldsmedgade 24\|nr. 24]], parfumeriet i [[Guldsmedgade 9\|nr. 9]] og varehuset Rask Handel i [[Guldsmedgade 27\|nr. 27]] blev placeret bomber af medlemmer af [[Petergruppen]]. Petergruppen bestod af en blanding af danskere og tyskere, som udførte terroraktioner – såkaldt [[Schalburgtage i Aarhus\|schalburgtage]] – der skulle svække den danske modstandsbevægelse. Bomberne viste sig at indeholde særdeles brandfarligt materiale, og lynhurtigt stod Guldsmedgade i flammer. Samme nat blev også [[Nørregade]], [[Ryesgade]], [[Frederiksgade]] og [[Aarhus Teater]] ramt af bomber.		Den nye beboelsesejendom fik dog kun lov til at stå i godt 40 år. Natten til den 22. februar 1945 var gaden nemlig centrum for en af de voldsomste begivenheder i byens historie. Ud for to boghandlere i [[Guldsmedgade 3\|nr. 3]] og [[Guldsmedgade 24\|nr. 24]], parfumeriet i [[Guldsmedgade 9\|nr. 9]] og varehuset Rask Handel i [[Guldsmedgade 27\|nr. 27]] blev placeret bomber af medlemmer af [[Petergruppen]]. Petergruppen bestod af en blanding af danskere og tyskere, som udførte terroraktioner – såkaldt [[Schalburgtage i Aarhus\|schalburgtage]] – der skulle svække den danske modstandsbevægelse. Bomberne viste sig at indeholde særdeles brandfarligt materiale, og lynhurtigt stod Guldsmedgade i flammer. Samme nat blev også [[Nørregade]], [[Ryesgade]], [[Frederiksgade]] og [[Aarhus Teater]] ramt af bomber.

Phillip Stadsarkivet: /* Ejendomme */

2025-01-29T13:30:29Z

Ejendomme

← Ældre version		Versionen fra 29. jan. 2025, 15:30
Linje 54:		Linje 54:
	* [[Guldsmedgade 21]]		* [[Guldsmedgade 21]]
	* [[Guldsmedgade 22]]		* [[Guldsmedgade 22]]
			* [[Guldsmedgade 23]]
	* [[Guldsmedgade 24]]		* [[Guldsmedgade 24]]
	* [[Guldsmedgade 26]]		* [[Guldsmedgade 26]]
	* [[Guldsmedgade 23]]
	* [[Guldsmedgade 27]]		* [[Guldsmedgade 27]]
	* [[Guldsmedgade 31]]		* [[Guldsmedgade 31]]

Phillip Stadsarkivet: /* Ejendomme */

2025-01-29T13:27:07Z

Ejendomme

← Ældre version		Versionen fra 29. jan. 2025, 15:27
Linje 49:		Linje 49:
	* [[Guldsmedgade 1]]		* [[Guldsmedgade 1]]
	* [[Guldsmedgade 2]]		* [[Guldsmedgade 2]]
			* [[Guldsmedgade 16]]
	* [[Guldsmedgade 17]]		* [[Guldsmedgade 17]]
	* [[Guldsmedgade 19]]		* [[Guldsmedgade 19]]

JanneMarieBarslev med 8. apr. 2024, 07:56

2024-04-08T07:56:05Z

← Ældre version		Versionen fra 8. apr. 2024, 09:56
Linje 10:		Linje 10:
	[[Fil:Guldsmedgade 1904, ukendt fotograf.jpg\|350px\|thumb\|right\|Guldsmedgade med sporvogn i 1904.]]		[[Fil:Guldsmedgade 1904, ukendt fotograf.jpg\|350px\|thumb\|right\|Guldsmedgade med sporvogn i 1904.]]
	[[Fil:Saneringsbog s44 guldsmedgade klostergade ny hovedgade skitse.jpg\|350px\|thumb\|right\|Skitse til potentiel ny erhvervsbebyggelse ved Guldsmedgade og Klostergade, der dog aldrig blev effektueret. 1954. Kilde: Magistratens 2. afdeling.]]		[[Fil:Saneringsbog s44 guldsmedgade klostergade ny hovedgade skitse.jpg\|350px\|thumb\|right\|Skitse til potentiel ny erhvervsbebyggelse ved Guldsmedgade og Klostergade, der dog aldrig blev effektueret. 1954. Kilde: Magistratens 2. afdeling.]]
	~~'''Guldsmedgade''' ligger i den indre by. Gaden findes mellem [[Lille Torv]] og [[Nørre Allé]]/[[Nørregade]].~~

	~~Arkæologiske udgravninger har påvist, at der var bebyggelse på vestsiden af den gamle vold, nærmere betegnet ved nuværende~~ Guldsmedgade ~~10-18, fra 1100-tallet til 1600. Gaden blev anlagt senere. Gadens anlæggelse er sat~~ i ~~forbindelse med omlægningen af gadenettet vest for~~ den ~~oprindelige købstad, dvs.~~ i ~~tilknytning til dræningen af det område, der før 1269 blev til Lille Torv~~. ~~Dens inderste del fra~~ Lille Torv ~~har haft samme forløb som i dag~~.		'''Guldsmedgade''' ligger i den indre by i [[Klostergadekvarteret]]. Gaden findes mellem [[Lille Torv]] og [[Nørre Allé]]/[[Nørregade]].

	~~Navnet på~~ gaden ~~går helt tilbage til før 1562~~, ~~hvor~~ der ~~holdt flere guldsmede~~ til ~~i gaden~~. ~~I midten af~~ 1800-tallet tjente et værelse i byfoged [[Jørgen Nielsen (1789-1853)]]s gård i Guldsmedgade nummer 20 som politistation - som byfogedkontor og politikammer. Her forhørte han lovovertrædere og gav bøder for mindre lovovertrædelser.		Syd for Klostergade er gaden brostensbelagt og har blandede facadetyper, der skifter mellem lange og moderne butiksfacader til smallere og ældre facader. Gadeforløbet nord for Klostergade er mere ensartet med tæt gadeparkering og ejendomme, der stort set alle stammer fra 1800-tallets sidste årti.

	~~I 1891 anlagdes Ny~~ Guldsmedgade ~~fra [[Klostergade]] til Nørre Allé~~, ~~hvor~~ der ~~førhen havde ligget en ejendom tilhørende købmand Lange~~. ~~Vejen hed Gammel~~ Guldsmedgade fra Lille Torv ~~til Klostergade. Efter Guldsmedgades udvidelse~~ i ~~1891 blev gaden en vigtig forbindelsesvej til den nordlige del~~ af ~~byen. Den øgede trafik førte til, at handelen fik bedre vilkår, og Guldsmedgade blev en handelsgade~~.		===Gadens ældste historie===
			Hvis vi bevæger os tilbage i tiden til Aarhus’ ældste historie, lå Guldsmedgade oprindeligt lige vest for den vold, der markerede den oprindelige bykerne. Nogen egentlig gade lå her formodentligt ikke i de første år af byens historie, men arkæologiske udgravninger viser, at der ved nuværende Guldsmedgade 10-18 fra omkring 1100-tallet og frem var bebyggelse. Udgravninger viser, at de ældste jordlag med vejbelægning er i samme niveau som de ældste vejbelægninger fra Lille Torv, hvorfor de to formodentligt er anlagt samtidigt, hvilket er i slutningen af 1200-tallet.

	~~I dag er Ny Guldsmedgade og Gammel Guldsmedgade slået sammen under et navn~~, ~~Guldsmedgade. Gaden falder~~ i ~~to halvdele~~, hvor den ældste del går fra Lille Torv til Klostergade. På adressen Guldsmedgade 4-6 finder man endnu en gammel tidstypisk toetagers købstadsejendom som den eneste i gaden. Her drev slagterfamilien Ovesen forretning indtil 1972. Den modsatte side af gaden blev i 1903 nedrevet og ~~flyttet et par meter~~ tilbage, da man skulle gøre plads for kommende sporvognsdrift. Denne genopførte del af gaden blev voldsomt medtaget og ødelagt efter schalburgtage i februar 1945. Først i 1959 kom der et nybyggeri – Søjlehuset – der kom til at indeholde landets første Føtexbutik, der åbnede i 1960.		Som navnet antyder, var gaden i ukendt grad tidligere hjemsted for flere guldsmede, og navnet kan spores tilbage fra før 1562.

	~~Gadedelen mellem~~ Klostergade ~~og Nørre Allé blev anlagt~~ i ~~1891~~. I ~~Klostergade lå der en købmandsgård, som blev nedrevet for at give plads til gadegennembruddet. Ejendommen tilhørte skibsreder og købmand Hans Lange~~ (~~1821~~-~~1912~~)~~. Gadeafsnittet blev udbygget~~ i ~~løbet af det følgende årti. I denne del af gaden ligger flere bemærkelsesværdige bygninger, bl.a. Guldsmedgade 17-19 opført 1892 af arkitekt~~ [[~~Sophus Frederik Kühnel\|Sophus F. Kühnel~~]]. ~~Bygningen afspejler hans interesse for florentinsk renæssance~~		I 1700-tallet lå også et lille garnisonssygehus med to usle senge på hjørnet af Klostergade. Politistation har der også været i gaden. I hvert fald tjente et værelse i byfoged [[Jørgen Nielsen (1789-1853)]]s gård i [[Guldsmedgade 20]] i midten af 1800-tallet som både byfogedkontor og politikammer. Her forhørte Nielsen lovovertrædere og udstedte bøder.

	=== ~~Sporvogne i~~ Guldsmedgade ===		Gadens ældste tilbageværende bygning finder vi i dag på [[Guldsmedgade 4\|nr. 4]], hvor der endnu ligger en tidstypisk købstadejendom i to etager – den eneste, der er tilbage i gaden. Hvornår den præcis er fra, vides ikke, men den er i hvert fald fra før 1832 – omend facaden er blevet ombygget en del gange over de sidste par hundrede år. I mange år havde [[Guldsmedgade 6]] samme ejer, og facaderne var delvist sammenbygget. I det meste af 1900-tallet (indtil 1972) drev slagterfamilien Ovesen forretning herfra. Guldsmedgade 6 er dog trukket længere tilbage i gaden end nr. 4 og er en separat ejendom selvom de tidligere ofte er omtalt som samme under Guldsmedgade 4-6.
	I ~~1903 kom~~ [[~~Sporvogne~~ i ~~Aarhus~~\|~~sporvognene~~]] ~~til~~ Guldsmedgade. De ~~kom ind fra~~ Lille Torv og ~~kørte videre~~ til [[~~Østbanetorvet~~]]. For at ~~sporvognen kunne komme gennem~~ gaden, blev ~~man nødt~~ til at ~~udvide~~ den ~~til mindst 20 alen~~, en ~~alen er 63 cm~~, ~~så vejen~~ skulle ~~minimum være 12~~,~~6 meter~~. ~~Man udvidede gaden ved at fjerne~~ en ~~del huse~~, ~~der lå~~ i den ~~ene side~~ af ~~vejen~~. ~~Herefter kom sporvognene til at gå igennem~~ Guldsmedgade, ~~indtil~~ de blev ~~afskaffet~~ i ~~1971~~. ~~Efter sporvognene kom bybusserne~~ til at ~~gå igennem Guldsmedgade, sammen med de private biler som også var der i sporvognenes tid~~.
			=== Ny og Gammel Guldsmedgade ===
			Ca. 600 år efter den sydlige del af Guldsmedgade blev anlagt, blev gaden forlænget fra [[Klostergade]] til [[Nørre Allé]]. I Klostergade lå der en købmandsgård, som blev nedrevet for at give plads til gadegennembruddet. Ejendommen tilhørte skibsreder og købmand [[Hans Lange (1821-1912)]].

			Guldsmedgades forlængelse mod nord skete i 1891, og i løbet af de næste par år skød ejendomme op langs det nye gadestykke. I denne del af gaden ligger flere bemærkelsesværdige bygninger, bl.a. [[Guldsmedgade 17-19]] opført 1892 af arkitekt [[Sophus Frederik Kühnel\|Sophus F. Kühnel]]. Kühnel stod også bag bygninger som brandstationen og det store [[Mejlborg\|Mejlborg-kompleks]]. På bygningen i Guldsmedgade kan man se arkitektens interesse for florentinsk renæssance.

			De første år blev det nye vejstykke kaldt '''Ny Guldsmedgade''', mens stykket mellem Klostergade og Lille Torv blev omdøbt '''Gammel Guldsmedgade'''. Gadegennembruddet forandrede Guldsmedgade til en vigtig forbindelsesvej til den nordlige del af byen. Den øgede trafik gav handelen fik bedre vilkår, og Guldsmedgade blev en travl handelsgade.

			===Sporvognen kom til Guldsmedgade===
			Få år efter det store gadegennembrud med nord, kom der også forandringer til den sydlige del af gaden. I 1904 blev [[Sporvogne i Aarhus\|den elektriske sporvogn]] taget i brug i Aarhus, men den ældste del af Guldsmedgade var for smal til de nye sporvogne. For at gøre plads til sporvognsnettet, måtte den vestlige del af gaden på stykket mellem Klostergade og Klostertorvet rykkes et par meter tilbage. Et nyt og stort fleretagers boligkompleks med adresse på Guldsmedgade 3-9 blev opført på den nu mere tilbagetrukne grund.

			=== En rædselsnat ===
			Den nye beboelsesejendom fik dog kun lov til at stå i godt 40 år. Natten til den 22. februar 1945 var gaden nemlig centrum for en af de voldsomste begivenheder i byens historie. Ud for to boghandlere i [[Guldsmedgade 3\|nr. 3]] og [[Guldsmedgade 24\|nr. 24]], parfumeriet i [[Guldsmedgade 9\|nr. 9]] og varehuset Rask Handel i [[Guldsmedgade 27\|nr. 27]] blev placeret bomber af medlemmer af [[Petergruppen]]. Petergruppen bestod af en blanding af danskere og tyskere, som udførte terroraktioner – såkaldt [[Schalburgtage i Aarhus\|schalburgtage]] – der skulle svække den danske modstandsbevægelse. Bomberne viste sig at indeholde særdeles brandfarligt materiale, og lynhurtigt stod Guldsmedgade i flammer. Samme nat blev også [[Nørregade]], [[Ryesgade]], [[Frederiksgade]] og [[Aarhus Teater]] ramt af bomber.

			Under selve angrebet mistede syv personer livet, mens en person dagen efter blev myrdet af Petergruppen, da han formodentligt havde set dem placere bomberne. Blandt de mange, som deltog i redningsarbejdet den nat, var byens senere borgmester, [[Thorkild Simonsen (1926-2022)\|Thorkild Simonsen]]. Han havde som ung malerlærling lejet et værelse på [[Guldsmedgade 1]], hvor han blev kastet ud af sengen ved de første eksplosioner.

			Angrebet forandrede Guldsmedgade for altid. Stort set alle husene fra nr. 3-9, 10-16 samt nr. 27 blev så ødelagte, at de ikke kunne genopføres. Grundene stod som gabende ar i bybilledet i mange år efter krigens afslutningen. I 1959 blev [[Søjlehuset]] opført på nr. 3-9, og året efter åbnede landets første [[føtex]] i den nye ejendom. Først i 2000’erne blev en ny etageejendom med glasfacade indviet på nr. 10-16. Indtil da havde der på grunden ligget små, ydmyge et-etages forretninger. Inden da blev der udført grundige arkæologiske undersøgelser af grunden, som har været med til at fortælle meget om byens ældste historie.

	=== Konditori i Guldsmedgade ===		=== Konditori i Guldsmedgade ===
	I Guldsmedgade 22 har gennem mange år ligget konditori. I 1897-1898 opførte bagermester P. Jensen det karakteristiske hus, Volmerhus. Huset var tegnet af arkitekt [[Rudolf Frimodt Clausen (1861-1950)]]. [[Peer Jensen]] åbnede et konditori i bygningen, konditoriet var dengang en nyskabelse i cafélivet. På konditoriet serverede man kaffe, chokolade og kager. Det var specielt det kvindelige publikum, ~~der kom på konditoriet. Efter 13 år solgte han til~~ [[Emmerys Konditori\|~~Jens Emmery]], som i 1911 åbnede sit konditoriet.~~ Emmerys Konditori og Restaurant var populært blandt byens damer, som satte hinanden i stævne over et stykke lagkage. Emmery drev konditoriet sammen med sin kone Emma. Konditoriet havde i deres velmagtsdage 42 medarbejdere. Jens Emmery drev konditoriet frem til sin død i 1937.		Guldsmedgade er ikke kun hjemsted for landets første føtex, men også for landets ældste [[Emmerys Konditori\|Emmerys]], der har adresse på [[Guldsmedgade 24]] – også kalder [[Volmerhus]]. Volmerhus stod færdig i 1898 og er tegnet af arkitekt [[Rudolf Frimodt Clausen (1861-1950)\|Rudolf Frimodt Clausen]], der blandt meget andet også har tegnet [[Marselisborg Gymnasium]].

	~~=== Bomber under Anden Verdenskrig ===~~
	~~Natten til den 22. februar 1945 blev store dele af Guldsmedgade ødelagt i forbindelse med et schalburgtageangreb. Angrebet var koblet samme med en række bombeangreb i [[Nørregade~~]], [[~~Ryesgade~~]], [[~~Frederiksgade]] og [[Aarhus Teater~~]]. ~~Formålet med angrebet var gennem en terroraktion at skabe frygt~~ i ~~befolkningen. Angrebet menes at være udført~~ af [[~~Petergruppen~~]], ~~som blev anført af~~ [[~~Henning Brøndum~~]] og [[Kai Henning Bothilsen Nielsen]]. Bothilsen Nielsen menes at have anbragt bomberne. I angrebet mistede 7 personer livet i forbindelse med bomberne, og en blev myrdet af Petergruppen, da han var vidne til angrebet.

	~~Guldsmedgade så helt anderledes ud efter angrebet~~, ~~da stort set alle husene fra nr~~. ~~3-9~~, ~~10-16 samt nr~~. 27 blev ~~ødelagt. Grundene stod derefter tomme frem til opførelsen~~ af [[~~Føtex~~]]~~-komplekset~~ i ~~1960’erne (nr~~. ~~3-9) og senere~~, i ~~2000'erne~~, ~~med et moderne forretningsbyggeri over for dette~~.		Bygmester var bagermester [[Peer Jensen (1865-1928)\|Peer Jensen]], der straks åbnede et konditori i sin nye ejendom. Konditoriet var dengang en nyskabelse i cafélivet, og her blev serveret kaffe, chokolade og kager, hvilket specielt det kvindelige publikum tog til sig. Efter 13 år blev konditoriet overtaget af [[Jens Emmery (1874-1937)\|Jens Emmery]], der få år tidligere havde åbnet et konditori i [[Skolegade 7]], hvor den konditorkæde, vi i dag kender som Emmerys, teknisk set startede. Men Emmery flyttede nu sit konditori til Guldsmedgade 24, hvor det således har ligget i over 100 år – dog i en lang årrække under navnet Emmery eftf. Hougaard Frandsens Konditori. Fru Oda Hougaard Frandsen stod bag disken, fra hendes mand som tidligere førstemand ved Emmerys overtog konditoriet i 1939, til hun selv gav tøjlerne videre i 1996.

	===Ejendomme===		===Ejendomme===

JanneMarieBarslev: /* Ejendomme */

2024-04-05T05:15:55Z

Ejendomme

← Ældre version		Versionen fra 5. apr. 2024, 07:15
Linje 40:		Linje 40:
	* [[Guldsmedgade 21]]		* [[Guldsmedgade 21]]
	* [[Guldsmedgade 22]]		* [[Guldsmedgade 22]]
			* [[Guldsmedgade 24]]
			* [[Guldsmedgade 26]]
	* [[Guldsmedgade 23]]		* [[Guldsmedgade 23]]
	* [[Guldsmedgade 27]]		* [[Guldsmedgade 27]]

Phillip Stadsarkivet med 4. apr. 2024, 08:45

2024-04-04T08:45:36Z

← Ældre version		Versionen fra 4. apr. 2024, 10:45
Linje 7:		Linje 7:
	\|align=right		\|align=right
	}}</div>		}}</div>
			[[Fil:Guldsmedgade, fra Lille Torv, 1895, ukendt fotograf.jpg\|350px\|thumb\|right\|Guldsmedgade set fra Lille Torv i 1895.]]
			[[Fil:Guldsmedgade 1904, ukendt fotograf.jpg\|350px\|thumb\|right\|Guldsmedgade med sporvogn i 1904.]]
			[[Fil:Saneringsbog s44 guldsmedgade klostergade ny hovedgade skitse.jpg\|350px\|thumb\|right\|Skitse til potentiel ny erhvervsbebyggelse ved Guldsmedgade og Klostergade, der dog aldrig blev effektueret. 1954. Kilde: Magistratens 2. afdeling.]]
	'''Guldsmedgade''' ligger i den indre by. Gaden findes mellem [[Lille Torv]] og [[Nørre Allé]]/[[Nørregade]].		'''Guldsmedgade''' ligger i den indre by. Gaden findes mellem [[Lille Torv]] og [[Nørre Allé]]/[[Nørregade]].

	~~[[Fil:Guldsmedgade, fra Lille Torv, 1895, ukendt fotograf.jpg\|300px\|thumb\|right\|Guldsmedgade set fra Lille Torv i 1895]]~~

	Arkæologiske udgravninger har påvist, at der var bebyggelse på vestsiden af den gamle vold, nærmere betegnet ved nuværende Guldsmedgade 10-18, fra 1100-tallet til 1600. Gaden blev anlagt senere. Gadens anlæggelse er sat i forbindelse med omlægningen af gadenettet vest for den oprindelige købstad, dvs. i tilknytning til dræningen af det område, der før 1269 blev til Lille Torv. Dens inderste del fra Lille Torv har haft samme forløb som i dag.		Arkæologiske udgravninger har påvist, at der var bebyggelse på vestsiden af den gamle vold, nærmere betegnet ved nuværende Guldsmedgade 10-18, fra 1100-tallet til 1600. Gaden blev anlagt senere. Gadens anlæggelse er sat i forbindelse med omlægningen af gadenettet vest for den oprindelige købstad, dvs. i tilknytning til dræningen af det område, der før 1269 blev til Lille Torv. Dens inderste del fra Lille Torv har haft samme forløb som i dag.
Linje 18:		Linje 18:
	I 1891 anlagdes Ny Guldsmedgade fra [[Klostergade]] til Nørre Allé, hvor der førhen havde ligget en ejendom tilhørende købmand Lange. Vejen hed Gammel Guldsmedgade fra Lille Torv til Klostergade. Efter Guldsmedgades udvidelse i 1891 blev gaden en vigtig forbindelsesvej til den nordlige del af byen. Den øgede trafik førte til, at handelen fik bedre vilkår, og Guldsmedgade blev en handelsgade.		I 1891 anlagdes Ny Guldsmedgade fra [[Klostergade]] til Nørre Allé, hvor der førhen havde ligget en ejendom tilhørende købmand Lange. Vejen hed Gammel Guldsmedgade fra Lille Torv til Klostergade. Efter Guldsmedgades udvidelse i 1891 blev gaden en vigtig forbindelsesvej til den nordlige del af byen. Den øgede trafik førte til, at handelen fik bedre vilkår, og Guldsmedgade blev en handelsgade.

	I dag er Ny Guldsmedgade og Gammel Guldsmedgade slået sammen under et navn, Guldsmedgade. Gaden falder i to halvdele, hvor		I dag er Ny Guldsmedgade og Gammel Guldsmedgade slået sammen under et navn, Guldsmedgade. Gaden falder i to halvdele, hvor den ældste del går fra Lille Torv til Klostergade. På adressen Guldsmedgade 4-6 finder man endnu en gammel tidstypisk toetagers købstadsejendom som den eneste i gaden. Her drev slagterfamilien Ovesen forretning indtil 1972. Den modsatte side af gaden blev i 1903 nedrevet og flyttet et par meter tilbage, da man skulle gøre plads for kommende sporvognsdrift. Denne genopførte del af gaden blev voldsomt medtaget og ødelagt efter schalburgtage i februar 1945. Først i 1959 kom der et nybyggeri – Søjlehuset – der kom til at indeholde landets første Føtexbutik, der åbnede i 1960.
	den ældste del går fra Lille Torv til Klostergade. På adressen Guldsmedgade 4-6 finder man endnu en gammel tidstypisk toetagers ~~købstadejendom~~ som den eneste i gaden. Her drev slagterfamilien Ovesen forretning indtil 1972. Den modsatte side af gaden blev i 1903 nedrevet og flyttet et par meter tilbage, da man skulle gøre plads for kommende sporvognsdrift. Denne genopførte del af gaden blev voldsomt medtaget og ødelagt efter schalburgtage i februar 1945. Først i 1959 kom der et nybyggeri – Søjlehuset – der kom
	til at indeholde landets første Føtexbutik, der åbnede i 1960. Gadedelen mellem Klostergade og Nørre Allé blev anlagt i 1891. I Klostergade lå der en købmandsgård, som blev nedrevet for at give plads til gadegennembruddet. Ejendommen tilhørte skibsreder og købmand Hans Lange (1821-1912). Gadeafsnittet blev udbygget i løbet af det følgende årti. I		Gadedelen mellem Klostergade og Nørre Allé blev anlagt i 1891. I Klostergade lå der en købmandsgård, som blev nedrevet for at give plads til gadegennembruddet. Ejendommen tilhørte skibsreder og købmand Hans Lange (1821-1912). Gadeafsnittet blev udbygget i løbet af det følgende årti. I denne del af gaden ligger flere bemærkelsesværdige bygninger, bl.a. Guldsmedgade 17-19 opført 1892 af arkitekt [[Sophus Frederik Kühnel\|Sophus F. Kühnel]]. Bygningen afspejler hans interesse for florentinsk renæssance
	denne del af gaden ligger flere bemærkelsesværdige bygninger, bl.a. Guldsmedgade
	17-19 opført 1892 af arkitekt [[Sophus Frederik Kühnel\|Sophus F. Kühnel]]. Bygningen afspejler
	hans interesse for florentinsk renæssance

	=== Sporvogne i Guldsmedgade ===		=== Sporvogne i Guldsmedgade ===
	~~[[Fil:Guldsmedgade 1904, ukendt fotograf.jpg\|300px\|thumb\|left\|Guldsmedgade med sporvogn i 1904.]]~~
	I 1903 kom [[Sporvogne i Aarhus\|sporvognene]] til Guldsmedgade. De kom ind fra Lille Torv og kørte videre til [[Østbanetorvet]]. For at sporvognen kunne komme gennem gaden, blev man nødt til at udvide den til mindst 20 alen, en alen er 63 cm, så vejen skulle minimum være 12,6 meter. Man udvidede gaden ved at fjerne en del huse, der lå i den ene side af vejen. Herefter kom sporvognene til at gå igennem Guldsmedgade, indtil de blev afskaffet i 1971. Efter sporvognene kom bybusserne til at gå igennem Guldsmedgade, sammen med de private biler som også var der i sporvognenes tid.		I 1903 kom [[Sporvogne i Aarhus\|sporvognene]] til Guldsmedgade. De kom ind fra Lille Torv og kørte videre til [[Østbanetorvet]]. For at sporvognen kunne komme gennem gaden, blev man nødt til at udvide den til mindst 20 alen, en alen er 63 cm, så vejen skulle minimum være 12,6 meter. Man udvidede gaden ved at fjerne en del huse, der lå i den ene side af vejen. Herefter kom sporvognene til at gå igennem Guldsmedgade, indtil de blev afskaffet i 1971. Efter sporvognene kom bybusserne til at gå igennem Guldsmedgade, sammen med de private biler som også var der i sporvognenes tid.

JanneMarieBarslev: /* Ejendomme */

2024-04-04T06:16:10Z

Ejendomme

← Ældre version		Versionen fra 4. apr. 2024, 08:16
Linje 47:		Linje 47:
	* [[Guldsmedgade 27]]		* [[Guldsmedgade 27]]
	* [[Guldsmedgade 31]]		* [[Guldsmedgade 31]]
	* [[Guldsmedgade 32]] ~~Ejendommen er opført i 1894 af tømrermester Bjerregaard Jensen og arkitekten er ukendt. Ejendommens butiksfacade blev i 1977 ændret for Birthe Christiansen ved arkitekt L. Rohde.~~		* [[Guldsmedgade 32]]
	* [[Guldsmedgade 33]] ~~I denne ejendom lå [[Dansk Filmfabrik]], et navn som stadig står på bygningens gavl.~~		* [[Guldsmedgade 33]]
	* [[Guldsmedgade 34]]		* [[Guldsmedgade 34]]

JanneMarieBarslev: /* Ejendomme */

2024-04-04T05:57:25Z

Ejendomme

← Ældre version		Versionen fra 4. apr. 2024, 07:57
Linje 38:		Linje 38:

	===Ejendomme===		===Ejendomme===
	* [[Guldsmedgade 1]].		* [[Guldsmedgade 1]]
	* [[Guldsmedgade 2]].		* [[Guldsmedgade 2]]
	* [[Guldsmedgade 17]].		* [[Guldsmedgade 17]]
	* [[Guldsmedgade 19]].		* [[Guldsmedgade 19]]
	* [[Guldsmedgade 21]].		* [[Guldsmedgade 21]]
	* [[Guldsmedgade 22]].		* [[Guldsmedgade 22]]
	* [[Guldsmedgade 23]].		* [[Guldsmedgade 23]]
	* [[Guldsmedgade 27]].		* [[Guldsmedgade 27]]
	* [[Guldsmedgade 31]].		* [[Guldsmedgade 31]]
	* ~~'''~~Guldsmedgade 32~~.'''~~ Ejendommen er opført i 1894 af tømrermester Bjerregaard Jensen og arkitekten er ukendt. Ejendommens butiksfacade blev i 1977 ændret for Birthe Christiansen ved arkitekt L. Rohde.		* [[Guldsmedgade 32]] Ejendommen er opført i 1894 af tømrermester Bjerregaard Jensen og arkitekten er ukendt. Ejendommens butiksfacade blev i 1977 ændret for Birthe Christiansen ved arkitekt L. Rohde.
	* [[Guldsmedgade 33]]. I denne ejendom lå [[Dansk Filmfabrik]], et navn som stadig står på bygningens gavl.		* [[Guldsmedgade 33]] I denne ejendom lå [[Dansk Filmfabrik]], et navn som stadig står på bygningens gavl.
	* [[Guldsmedgade 34]].		* [[Guldsmedgade 34]]

	== Guldsmedgade på AarhusArkivet ==		== Guldsmedgade på AarhusArkivet ==

Skjold Andreas Arendt: /* Ejendomme */

2022-10-26T08:55:12Z

Ejendomme

← Ældre version		Versionen fra 26. okt. 2022, 10:55
Linje 48:		Linje 48:
	* [[Guldsmedgade 31]].		* [[Guldsmedgade 31]].
	* '''Guldsmedgade 32.''' Ejendommen er opført i 1894 af tømrermester Bjerregaard Jensen og arkitekten er ukendt. Ejendommens butiksfacade blev i 1977 ændret for Birthe Christiansen ved arkitekt L. Rohde.		* '''Guldsmedgade 32.''' Ejendommen er opført i 1894 af tømrermester Bjerregaard Jensen og arkitekten er ukendt. Ejendommens butiksfacade blev i 1977 ændret for Birthe Christiansen ved arkitekt L. Rohde.
	* [[~~Nørre Allé 13\|~~Guldsmedgade 33]]. I denne ejendom lå [[Dansk Filmfabrik]], et navn som stadig står på bygningens gavl.		* [[Guldsmedgade 33]]. I denne ejendom lå [[Dansk Filmfabrik]], et navn som stadig står på bygningens gavl.
	* [[Guldsmedgade 34]].		* [[Guldsmedgade 34]].

← Ældre version		Versionen fra 21. apr. 2026, 12:53
Linje 7:		Linje 7:
	\|align=right		\|align=right
	}}</div>		}}</div>
	[[Fil:Guldsmedgade, fra Lille Torv, 1895, ukendt fotograf.jpg\|350px\|thumb\|right\|Guldsmedgade set fra Lille Torv i 1895.]]		[[Fil:Guldsmedgade, fra Lille Torv, 1895, ukendt fotograf.jpg\|350px\|thumb\|right\|Guldsmedgade set fra Lille Torv, 1895.]]
	[[Fil:Guldsmedgade 1904, ukendt fotograf.jpg\|350px\|thumb\|right\|Guldsmedgade med sporvogn i 1904.]]		[[Fil:Guldsmedgade 1904, ukendt fotograf.jpg\|350px\|thumb\|right\|Guldsmedgade med sporvogn, 1904.]]
	[[Fil:Saneringsbog s44 guldsmedgade klostergade ny hovedgade skitse.jpg\|350px\|thumb\|right\|Skitse til potentiel ny erhvervsbebyggelse ved Guldsmedgade og Klostergade, der dog aldrig blev effektueret. 1954. Kilde: Magistratens 2. afdeling.]]		[[Fil:Saneringsbog s44 guldsmedgade klostergade ny hovedgade skitse.jpg\|350px\|thumb\|right\|Skitse til potentiel ny erhvervsbebyggelse ved Guldsmedgade og Klostergade, der dog aldrig blev effektueret. 1954. Kilde: Magistratens 2. afdeling.]]

Linje 16:		Linje 16:

	===Gadens ældste historie===		===Gadens ældste historie===
	Hvis vi bevæger os tilbage i tiden til Aarhus’ ældste historie, lå Guldsmedgade oprindeligt lige vest for den vold, der markerede den oprindelige bykerne. Nogen egentlig gade lå her formodentligt ikke i de første år af byens historie, men arkæologiske udgravninger viser, at der ved nuværende Guldsmedgade 10-18 fra omkring 1100-tallet og frem var bebyggelse. Udgravninger viser, at de ældste jordlag med vejbelægning er i samme niveau som de ældste vejbelægninger fra Lille Torv, hvorfor de to ~~formodentligt~~ er anlagt samtidigt, hvilket er i slutningen af 1200-tallet.		Hvis vi bevæger os tilbage i tiden til Aarhus’ ældste historie, lå Guldsmedgade oprindeligt lige vest for den vold, der markerede den oprindelige bykerne. Nogen egentlig gade lå her formodentligt ikke i de første år af byens historie, men arkæologiske udgravninger viser, at der ved nuværende Guldsmedgade 10-18 fra omkring 1100-tallet og frem var bebyggelse. Udgravninger viser, at de ældste jordlag med vejbelægning er i samme niveau som de ældste vejbelægninger fra Lille Torv, hvorfor de to formentlig er anlagt samtidigt, hvilket er i slutningen af 1200-tallet.

	Som navnet antyder, var gaden i ukendt grad tidligere hjemsted for flere guldsmede, og navnet kan spores tilbage fra før 1562.		Som navnet antyder, var gaden i ukendt grad tidligere hjemsted for flere guldsmede, og navnet kan spores tilbage fra før 1562.

	I 1700-tallet lå også et lille garnisonssygehus med to usle senge på hjørnet af Klostergade. Politistation har der også været i gaden. I hvert fald tjente et værelse i byfoged [[Jørgen Nielsen (1789-1853)]]s gård i [[Guldsmedgade 20]] i midten af 1800-tallet som både byfogedkontor og politikammer. Her forhørte Nielsen lovovertrædere og udstedte bøder.		I 1700-tallet lå også et lille garnisonssygehus med to usle senge på hjørnet af Klostergade. Politistation har der også været i gaden. I hvert fald tjente et værelse i byfoged [[Jørgen Nielsen (1789-1853)\|Jørgen Nielsen]]s gård i [[Guldsmedgade 20]] i midten af 1800-tallet som både byfogedkontor og politikammer. Her forhørte Nielsen lovovertrædere og udstedte bøder.

	Gadens ældste tilbageværende bygning finder vi i dag på [[Guldsmedgade 4\|nr. 4]], hvor der endnu ligger en tidstypisk købstadejendom i to etager – den eneste, der er tilbage i gaden. Hvornår den præcis er fra, vides ikke, men den er i hvert fald fra før 1832 – omend facaden er blevet ombygget en del gange over de sidste par hundrede år. I mange år havde [[Guldsmedgade 6]] samme ejer, og facaderne var delvist sammenbygget. I det meste af 1900-tallet (indtil 1972) drev slagterfamilien Ovesen forretning herfra. Guldsmedgade 6 er dog trukket længere tilbage i gaden end nr. 4 og er en separat ejendom selvom de tidligere ofte er omtalt som samme under Guldsmedgade 4-6.		Gadens ældste tilbageværende bygning finder vi i dag på [[Guldsmedgade 4\|nr. 4]], hvor der endnu ligger en tidstypisk købstadejendom i to etager – den eneste, der er tilbage i gaden. Hvornår den præcis er fra, vides ikke, men den er i hvert fald fra før 1832 – omend facaden er blevet ombygget en del gange over de sidste par hundrede år. I mange år havde [[Guldsmedgade 6]] samme ejer, og facaderne var delvist sammenbygget. I det meste af 1900-tallet (indtil 1972) drev slagterfamilien Ovesen forretning herfra. Guldsmedgade 6 er dog trukket længere tilbage i gaden end nr. 4 og er en separat ejendom selvom de tidligere ofte er omtalt som samme under Guldsmedgade 4-6.

	=== Ny og Gammel Guldsmedgade ===		=== Ny og Gammel Guldsmedgade ===
	Ca. 600 år efter den sydlige del af Guldsmedgade blev anlagt, blev gaden forlænget fra [[Klostergade]] til [[Nørre Allé]]. I Klostergade lå der en købmandsgård, som blev nedrevet for at give plads til gadegennembruddet. Ejendommen tilhørte skibsreder og købmand [[Hans Lange (1821-1912)]].		Ca. 600 år efter den sydlige del af Guldsmedgade blev anlagt, blev gaden forlænget fra [[Klostergade]] til [[Nørre Allé]]. I Klostergade lå der en købmandsgård, som blev nedrevet for at give plads til gadegennembruddet. Ejendommen tilhørte skibsreder og købmand [[Hans Lange (1821-1912)\|Hans Lange]].

	Guldsmedgades forlængelse mod nord skete i 1891, og i løbet af de næste par år skød ejendomme op langs det nye gadestykke. I denne del af gaden ligger flere bemærkelsesværdige bygninger, bl.a. [[Guldsmedgade 17-19]] opført 1892 af arkitekt [[Sophus Frederik Kühnel\|Sophus F. Kühnel]]. Kühnel stod også bag bygninger som brandstationen og det store [[Mejlborg\|Mejlborg-kompleks]]. På bygningen i Guldsmedgade kan man se arkitektens interesse for florentinsk renæssance.		Guldsmedgades forlængelse mod nord skete i 1891, og i løbet af de næste par år skød ejendomme op langs det nye gadestykke. I denne del af gaden ligger flere bemærkelsesværdige bygninger, bl.a. [[Guldsmedgade 17-19]] opført 1892 af arkitekt [[Sophus Frederik Kühnel\|Sophus F. Kühnel]]. Kühnel stod også bag bygninger som brandstationen og det store [[Mejlborg\|Mejlborg-kompleks]]. På bygningen i Guldsmedgade kan man se arkitektens interesse for florentinsk renæssance.

	De første år blev det nye vejstykke kaldt ~~'''~~Ny Guldsmedgade~~'''~~, mens stykket mellem Klostergade og Lille Torv blev omdøbt ~~'''~~Gammel Guldsmedgade~~'''~~. Gadegennembruddet forandrede Guldsmedgade til en vigtig forbindelsesvej til den nordlige del af byen. Den øgede trafik gav handelen ~~fik~~ bedre vilkår, og Guldsmedgade blev en travl handelsgade.		De første år blev det nye vejstykke kaldt Ny Guldsmedgade, mens stykket mellem Klostergade og Lille Torv blev omdøbt Gammel Guldsmedgade. Gadegennembruddet forandrede Guldsmedgade til en vigtig forbindelsesvej til den nordlige del af byen. Den øgede trafik gav handelen bedre vilkår, og Guldsmedgade blev en travl handelsgade.

	===Sporvognen kom til Guldsmedgade===		===Sporvognen kom til Guldsmedgade===
Linje 35:		Linje 35:

	=== En rædselsnat ===		=== En rædselsnat ===
	[[Fil:000402662 l.jpg\|350px\|thumb\|right\|Brandslukning og redningsarbejde i [[Guldsmedgade]] efter et ~~[[Schalburgtage i Aarhus\|Schalburgtageangreb]]~~ udført af [[Petergruppen]] 22. februar 1945. Hammerschmidt Foto, 1945, Aarhus Stadsarkiv.]]		[[Fil:000402662 l.jpg\|350px\|thumb\|right\|Brandslukning og redningsarbejde i Guldsmedgade efter et schalburgtageangreb udført af Petergruppen den 22. februar 1945. Foto: Hammerschmidt Foto, 1945, Aarhus Stadsarkiv.]]
	Den nye beboelsesejendom fik dog kun lov til at stå i godt 40 år. Natten til den 22. februar 1945 var gaden nemlig centrum for en af de voldsomste begivenheder i byens historie. Ud for to boghandlere i [[Guldsmedgade 3\|nr. 3]] og [[Guldsmedgade 24\|nr. 24]], parfumeriet i [[Guldsmedgade 9\|nr. 9]] og varehuset Rask Handel i [[Guldsmedgade 27\|nr. 27]] blev placeret bomber af medlemmer af [[Petergruppen]]. Petergruppen bestod af en blanding af danskere og tyskere, som udførte terroraktioner – såkaldt [[Schalburgtage i Aarhus\|schalburgtage]] – der skulle svække den danske modstandsbevægelse. Bomberne viste sig at indeholde særdeles brandfarligt materiale, og lynhurtigt stod Guldsmedgade i flammer. Samme nat blev også [[Nørregade]], [[Ryesgade]], [[Frederiksgade]] og [[Aarhus Teater]] ramt af bomber.		Den nye beboelsesejendom fik dog kun lov til at stå i godt 40 år. Natten til den 22. februar 1945 var gaden nemlig centrum for en af de voldsomste begivenheder i byens historie. Ud for to boghandlere i [[Guldsmedgade 3\|nr. 3]] og [[Guldsmedgade 24\|nr. 24]], parfumeriet i [[Guldsmedgade 9\|nr. 9]] og varehuset Rask Handel i [[Guldsmedgade 27\|nr. 27]] blev placeret bomber af medlemmer af [[Petergruppen]]. Petergruppen bestod af en blanding af danskere og tyskere, som udførte terroraktioner – såkaldt [[Schalburgtage i Aarhus\|schalburgtage]] – der skulle svække den danske modstandsbevægelse. Bomberne viste sig at indeholde særdeles brandfarligt materiale, og lynhurtigt stod Guldsmedgade i flammer. Samme nat blev også [[Nørregade]], [[Ryesgade]], [[Frederiksgade]] og [[Aarhus Teater]] ramt af bomber.

	Under selve angrebet mistede syv personer livet, mens en person dagen efter blev myrdet af Petergruppen, da han ~~formodentligt~~ havde set dem placere bomberne. Blandt de mange, som deltog i redningsarbejdet den nat, var byens senere borgmester, [[Thorkild Simonsen (1926-2022)\|Thorkild Simonsen]]. Han havde som ung malerlærling lejet et værelse på [[Guldsmedgade 1]], hvor han blev kastet ud af sengen ved de første eksplosioner.		Under selve angrebet mistede syv personer livet, mens en person dagen efter blev myrdet af Petergruppen, da han formodentlig havde set dem placere bomberne. Blandt de mange, som deltog i redningsarbejdet den nat, var byens senere borgmester, [[Thorkild Simonsen (1926-2022)\|Thorkild Simonsen]]. Han havde som ung malerlærling lejet et værelse på [[Guldsmedgade 1]], hvor han blev kastet ud af sengen ved de første eksplosioner.

	Angrebet forandrede Guldsmedgade for altid. Stort set alle husene fra nr. 3-9, 10-16 samt nr. 27 blev så ødelagte, at de ikke kunne genopføres. Grundene stod som gabende ar i bybilledet i mange år efter krigens afslutningen. I 1959 blev [[Søjlehuset]] opført på nr. 3-9, og året efter åbnede landets første [[føtex]] i den nye ejendom. Først i 2000’erne blev en ny etageejendom med glasfacade indviet på nr. 10-16. Indtil da havde der på grunden ligget små, ydmyge ~~et-etages~~ forretninger. Inden da blev der udført grundige arkæologiske undersøgelser af grunden, som har været med til at fortælle meget om byens ældste historie.		Angrebet forandrede Guldsmedgade for altid. Stort set alle husene fra nr. 3-9, 10-16 samt nr. 27 blev så ødelagte, at de ikke kunne genopføres. Grundene stod som gabende ar i bybilledet i mange år efter krigens afslutningen. I 1959 blev [[Søjlehuset]] opført på nr. 3-9, og året efter åbnede landets første [[føtex]] i den nye ejendom. Først i 2000’erne blev en ny etageejendom med glasfacade indviet på nr. 10-16. Indtil da havde der på grunden ligget små, ydmyge etetages forretninger. Inden da blev der udført grundige arkæologiske undersøgelser af grunden, som har været med til at fortælle meget om byens ældste historie.

	=== Konditori i Guldsmedgade ===		=== Konditori i Guldsmedgade ===
Linje 73:		Linje 73:
	* Preben Rasmussens udklipssamling		* Preben Rasmussens udklipssamling
	* Connie Jantzen, Middelalderbyen Aarhus, 2013		* Connie Jantzen, Middelalderbyen Aarhus, 2013
	* Leif Dehnits: ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og ~~forfatteret~~, 2018		* Leif Dehnits: ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og forfatteren, 2018