Grundlovsegen i Rådhusparken - Versionshistorie

Hemik med 23. jun. 2025, 07:14

2025-06-23T07:14:18Z

← Ældre version		Versionen fra 23. jun. 2025, 09:14
Linje 1:		Linje 1:
	'''"Grundlovsegen"''' blev plantet i forbindelse med, at Grundloven havde 150-års jubilæum i 1999. Det blev fejret i hele Danmark. Grundlovsfejringen i 1999 viste nye tendenser, hvor borgernes aktive medborgerskab var et stort tema~~, særligt~~ børn og unge spillede en stor rolle på grundlovsdagen.		'''"Grundlovsegen"''' blev plantet i forbindelse med, at Grundloven havde 150-års jubilæum i 1999. Det blev fejret i hele Danmark. Grundlovsfejringen i 1999 viste nye tendenser, hvor borgernes aktive medborgerskab var et stort tema. Særligt børn og unge spillede en stor rolle på grundlovsdagen.

	Børneparlamentsdagen d. 22. marts 1999, hvor 178 elever fra 60 danske grundskoler var inviteret ind på Christiansborg for at drøfte og stemme om en lang række lovforslag (formuleret af skoleklasser fra hele landet) med udvalgte ministre, var med til at præge og inspirere til grundlovsfejringen d. 5. juni 1999.		Børneparlamentsdagen den 22. marts 1999, hvor 178 elever fra 60 danske grundskoler var inviteret ind på Christiansborg for at drøfte og stemme om en lang række lovforslag (formuleret af skoleklasser fra hele landet) med udvalgte ministre, var med til at præge og inspirere til grundlovsfejringen den 5. juni 1999.

	Om fredagen d. 4. juni drog 828 unge fra hele landet til København for at deltage i arrangementet næste dag. De repræsenterede Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF), [[DGI-Huset\|Danske Gymnastik og Idrætsforeninger (DGI)]] og De Danske Skytteforeninger (DDS). Optoget i København bestod af flere historiske tableauer. De unge var bl.a. med til at samle et 100 kvadratmeter ~~Danmarkskort~~ ude foran Christiansborg. For deres deltagelse fik de unge et egetræ med hjem til landets 275 kommuner. Egetræs-initiativet var opstået på baggrund af Folketingets ~~Grundlovskomite~~. Folketingets formand uddelte om morgenen på jubilæumsdagen et egetræ til tre unge fra hver kommune. De rejste herefter hjem med træerne, der blev plantet samme dag i forbindelse med lokale grundlovsfester.		Om fredagen den 4. juni drog 828 unge fra hele landet til København for at deltage i arrangementet næste dag. De repræsenterede Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF), [[DGI-Huset\|Danske Gymnastik og Idrætsforeninger (DGI)]] og De Danske Skytteforeninger (DDS). Optoget i København bestod af flere historiske tableauer. De unge var bl.a. med til at samle et 100 kvadratmeter danmarkskort ude foran Christiansborg. For deres deltagelse fik de unge et egetræ med hjem til landets 275 kommuner. Egetræs-initiativet var opstået på baggrund af Folketingets Grundlovskomité. Folketingets formand (Ivar Hansen) uddelte om morgenen på jubilæumsdagen et egetræ til tre unge fra hver kommune. De rejste herefter hjem med træerne, der blev plantet samme dag i forbindelse med lokale grundlovsfester.

	I Aarhus blev ”Grundlovsegen” plantet i [[Rådhusparken]] af borgmester [[Flemming Knudsen (1946-)\|Flemming Knudsen]] og de tre unge repræsentanter fra Aarhus (Malene, Sidsel og Anders) om eftermiddagen lørdag d. 5. juni 1999. Efter plantningen fortsatte fejringen indenfor på [[Aarhus Rådhus\|Rådhuset]] i ly for regnen.		I Aarhus blev ”Grundlovsegen” plantet i [[Rådhusparken]] af borgmester [[Flemming Knudsen (1946-)\|Flemming Knudsen]] og de tre unge repræsentanter fra Aarhus (Malene, Sidsel og Anders) om eftermiddagen lørdag den 5. juni 1999. Efter plantningen fortsatte fejringen indenfor på [[Aarhus Rådhus\|Rådhuset]] i ly for regnen.

	”Grundlovsegen” er et symbol på demokratiet, som borgmester Flemming Knudsen uddybede i sin tale ved anledningen, som er citeret i [[Århus Stiftstidende]]: ''"Grundloven danner ramme om et af de bedste og mest rummelige demokratier i verden, og egetræet vil i årene fremover således komme til at symbolisere et demokratisk livsfællesskab, der knytter bånd mellem det centrale og decentrale demokrati sagde Flemming Knudsen blandt andet i sin takketale.”''		”Grundlovsegen” er et symbol på demokratiet, som borgmester Flemming Knudsen uddybede i sin tale ved anledningen, som er citeret i [[Århus Stiftstidende]]: ''"Grundloven danner ramme om et af de bedste og mest rummelige demokratier i verden, og egetræet vil i årene fremover således komme til at symbolisere et demokratisk livsfællesskab, der knytter bånd mellem det centrale og decentrale demokrati sagde Flemming Knudsen blandt andet i sin takketale.”''

Phillip Stadsarkivet: Phillip Stadsarkivet flyttede siden "Grundlovsegen" i Rådhusparken til Grundlovsegen i Rådhusparken

2023-02-28T16:19:38Z

Phillip Stadsarkivet flyttede siden "Grundlovsegen" i Rådhusparken til Grundlovsegen i Rådhusparken

← Ældre version		Versionen fra 28. feb. 2023, 18:19
(Ingen forskel)

MiaGulvadJørgensen med 1. apr. 2022, 07:57

2022-04-01T07:57:55Z

← Ældre version		Versionen fra 1. apr. 2022, 09:57
Linje 9:		Linje 9:
	”Grundlovsegen” er et symbol på demokratiet, som borgmester Flemming Knudsen uddybede i sin tale ved anledningen, som er citeret i [[Århus Stiftstidende]]: ''"Grundloven danner ramme om et af de bedste og mest rummelige demokratier i verden, og egetræet vil i årene fremover således komme til at symbolisere et demokratisk livsfællesskab, der knytter bånd mellem det centrale og decentrale demokrati sagde Flemming Knudsen blandt andet i sin takketale.”''		”Grundlovsegen” er et symbol på demokratiet, som borgmester Flemming Knudsen uddybede i sin tale ved anledningen, som er citeret i [[Århus Stiftstidende]]: ''"Grundloven danner ramme om et af de bedste og mest rummelige demokratier i verden, og egetræet vil i årene fremover således komme til at symbolisere et demokratisk livsfællesskab, der knytter bånd mellem det centrale og decentrale demokrati sagde Flemming Knudsen blandt andet i sin takketale.”''

	== Litteratur og kilder: ==		== Litteratur og kilder ==

	* Peter Nørskov, "Et egetræ for grundloven", ''Århus Stiftstidende'', 6. juni 1999, 206 årgang, nr. 61.777.		* Peter Nørskov, "Et egetræ for grundloven", ''Århus Stiftstidende'', 6. juni 1999, 206 årgang, nr. 61.777.
	* Danmarkshistorien.dk, "Grundlovsjubilæer 1899-1999", https://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/grundlovsjubilaeer/.		* Danmarkshistorien.dk, "Grundlovsjubilæer 1899-1999", https://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/grundlovsjubilaeer/.

			[[Kategori:Natur]]
			[[Kategori:Parker & anlæg]]
			[[Kategori:Lovgivning & jura]]
			[[Kategori:Politik]]

Maja1293 med 31. aug. 2021, 14:02

2021-08-31T14:02:48Z

← Ældre version		Versionen fra 31. aug. 2021, 16:02
Linje 8:		Linje 8:

	”Grundlovsegen” er et symbol på demokratiet, som borgmester Flemming Knudsen uddybede i sin tale ved anledningen, som er citeret i [[Århus Stiftstidende]]: ''"Grundloven danner ramme om et af de bedste og mest rummelige demokratier i verden, og egetræet vil i årene fremover således komme til at symbolisere et demokratisk livsfællesskab, der knytter bånd mellem det centrale og decentrale demokrati sagde Flemming Knudsen blandt andet i sin takketale.”''		”Grundlovsegen” er et symbol på demokratiet, som borgmester Flemming Knudsen uddybede i sin tale ved anledningen, som er citeret i [[Århus Stiftstidende]]: ''"Grundloven danner ramme om et af de bedste og mest rummelige demokratier i verden, og egetræet vil i årene fremover således komme til at symbolisere et demokratisk livsfællesskab, der knytter bånd mellem det centrale og decentrale demokrati sagde Flemming Knudsen blandt andet i sin takketale.”''


	== Litteratur og kilder: ==		== Litteratur og kilder: ==

Maja1293: Oprettede siden med "'''"Grundlovsegen"''' blev plantet i forbindelse med, at Grundloven havde 150-års jubilæum i 1999. Det blev fejret i hele Danmark. Grundlovsfejringen i 1999 viste nye tend..."

2021-08-31T14:02:34Z

Oprettede siden med "'''"Grundlovsegen"''' blev plantet i forbindelse med, at Grundloven havde 150-års jubilæum i 1999. Det blev fejret i hele Danmark. Grundlovsfejringen i 1999 viste nye tend..."

Ny side

'''"Grundlovsegen"''' blev plantet i forbindelse med, at Grundloven havde 150-års jubilæum i 1999. Det blev fejret i hele Danmark. Grundlovsfejringen i 1999 viste nye tendenser, hvor borgernes aktive medborgerskab var et stort tema, særligt børn og unge spillede en stor rolle på grundlovsdagen.

Børneparlamentsdagen d. 22. marts 1999, hvor 178 elever fra 60 danske grundskoler var inviteret ind på Christiansborg for at drøfte og stemme om en lang række lovforslag (formuleret af skoleklasser fra hele landet) med udvalgte ministre, var med til at præge og inspirere til grundlovsfejringen d. 5. juni 1999.

Om fredagen d. 4. juni drog 828 unge fra hele landet til København for at deltage i arrangementet næste dag. De repræsenterede Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF), [[DGI-Huset|Danske Gymnastik og Idrætsforeninger (DGI)]] og De Danske Skytteforeninger (DDS). Optoget i København bestod af flere historiske tableauer. De unge var bl.a. med til at samle et 100 kvadratmeter Danmarkskort ude foran Christiansborg. For deres deltagelse fik de unge et egetræ med hjem til landets 275 kommuner. Egetræs-initiativet var opstået på baggrund af Folketingets Grundlovskomite. Folketingets formand uddelte om morgenen på jubilæumsdagen et egetræ til tre unge fra hver kommune. De rejste herefter hjem med træerne, der blev plantet samme dag i forbindelse med lokale grundlovsfester.

I Aarhus blev ”Grundlovsegen” plantet i [[Rådhusparken]] af borgmester [[Flemming Knudsen (1946-)|Flemming Knudsen]] og de tre unge repræsentanter fra Aarhus (Malene, Sidsel og Anders) om eftermiddagen lørdag d. 5. juni 1999. Efter plantningen fortsatte fejringen indenfor på [[Aarhus Rådhus|Rådhuset]] i ly for regnen.

”Grundlovsegen” er et symbol på demokratiet, som borgmester Flemming Knudsen uddybede i sin tale ved anledningen, som er citeret i [[Århus Stiftstidende]]: ''"Grundloven danner ramme om et af de bedste og mest rummelige demokratier i verden, og egetræet vil i årene fremover således komme til at symbolisere et demokratisk livsfællesskab, der knytter bånd mellem det centrale og decentrale demokrati sagde Flemming Knudsen blandt andet i sin takketale.”''

== Litteratur og kilder: ==

* Peter Nørskov, "Et egetræ for grundloven", ''Århus Stiftstidende'', 6. juni 1999, 206 årgang, nr. 61.777.
* Danmarkshistorien.dk, "Grundlovsjubilæer 1899-1999", https://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/grundlovsjubilaeer/.