Grøttrup - Versionshistorie

Hemik med 20. okt. 2026, 07:41

2026-10-20T07:41:38Z

← Ældre version		Versionen fra 20. okt. 2026, 08:41
Linje 11:		Linje 11:

	== Historie ==		== Historie ==
	Gammelvej er formentlig den oprindelige landsbygade, langs hvilken før udskiftningen byens 3 andre gårde lå. Kun én af dem er tilbage på den gamle plads, de to andre må være udflyttet meget tidligt, måske i forbindelse med udskiftningen; til gengæld er der opført en del beboelseshuse langs vejen, og mod ~~nord-øst~~ er der udlagt to mindre landejendomme.		Gammelvej er formentlig den oprindelige landsbygade, langs hvilken før udskiftningen byens tre andre gårde lå. Kun én af dem er tilbage på den gamle plads, de to andre må være udflyttet meget tidligt, måske i forbindelse med udskiftningen; til gengæld er der opført en del beboelseshuse langs vejen, og mod nordøst er der udlagt to mindre landejendomme.


	== Beskrivelse i landsbymiljørapporten 1974 ==		== Beskrivelse i landsbymiljørapporten 1974 ==
Linje 22:		Linje 21:

	==== Geografi og bevoksning: ====		==== Geografi og bevoksning: ====
	Terrænet er det småkuperede østjyske ~~israndslinielandskab~~, her med talrige lavninger, hvoraf mange er vandfyldte eller optaget af moser, der i vid udstrækning har tjent til tørvegravning. Gøttrup ligger i en sådan lavning, hvis laveste parti sydvest for byen har været mose, men nu er omdannet til småsøer.		Terrænet er det småkuperede østjyske israndslinjelandskab, her med talrige lavninger, hvoraf mange er vandfyldte eller optaget af moser, der i vid udstrækning har tjent til tørvegravning. Gøttrup ligger i en sådan lavning, hvis laveste parti sydvest for byen har været mose, men nu er omdannet til småsøer.

	Der findes en del træer omkring gårde og huse, men den betydelige spredning bevirker, at bevoksningen ikke er ~~fremtrædenden~~, og en lille granplantning ved byens sydlige udkant er heller ikke iøjnefaldende. Af meget kraftig positiv virkning er derimod mosen, der ved tørvegravning for størstepartens vedkommende er omdannet til søer. Et større højspændingsnet løber umiddelbart ~~syd-vest~~ for landsbyen og indvirker således noget på udsigten til søerne.		Der findes en del træer omkring gårde og huse, men den betydelige spredning bevirker, at bevoksningen ikke er fremtrædende, og en lille granplantning ved byens sydlige udkant er heller ikke iøjnefaldende. Af meget kraftig positiv virkning er derimod mosen, der ved tørvegravning for størstepartens vedkommende er omdannet til søer. Et større højspændingsnet løber umiddelbart sydvest for landsbyen og indvirker således noget på udsigten til søerne.

	[[Fil:DSC 8429--Goettrup.jpg\|350px\|thumb\|right\|Foto af Ib Nicolajsen, 2018.]]		[[Fil:DSC 8429--Goettrup.jpg\|350px\|thumb\|right\|Foto: Ib Nicolajsen, 2018.]]

	==== Bygninger og erhverv: ====		==== Bygninger og erhverv: ====
	4 gårde, 6 beboelseshuse og 2 komplekser med kombineret funktion. Landsbyens funktion bedømt efter bygninger må betegnes som ca. 50% henholdsvis landbrugs- og beboelsesorienteret.		Fire gårde, seks beboelseshuse og to komplekser med kombineret funktion. Landsbyens funktion bedømt efter bygninger må betegnes som ca. 50 % henholdsvis landbrugs- og beboelsesorienteret.
	Byen er en landejendomsby (4 fungerende landbrugsejendomme), hvad den dog på grund af den store spredning ikke umiddelbart giver indtryk af. Der er ingen service, men i et af de ældre huse er der efter krigen indrettet konfektionsfabrik.		Byen er en landejendomsby (fire fungerende landbrugsejendomme), hvad den dog på grund af den store spredning ikke umiddelbart giver indtryk af. Der er ingen service, men i et af de ældre huse er der efter krigen indrettet konfektionsfabrik.

	==== Vejnet: ====		==== Vejnet: ====

Laura B. med 28. okt. 2021, 10:21

2021-10-28T10:21:10Z

← Ældre version		Versionen fra 28. okt. 2021, 11:21
Linje 1:		Linje 1:
	<div class="tright">{{#display_map:		<div class="tright">{{#display_map:
	56.~~262529633799446~~, 10.~~2543034288241~~~[[Grøttrup]];		56.26314384742744, 10.248615142144644~[[Grøttrup]];
	\|width=378		\|width=378
	\|height=200		\|height=200
	\|zoom=14		\|zoom=14
	\|center=56.~~262529633799446~~, 10.~~2543034288241~~		\|center=56.26314384742744, 10.248615142144644
	\|align=right		\|align=right
	}}</div>		}}</div>

Laura B. med 28. okt. 2021, 10:20

2021-10-28T10:20:39Z

← Ældre version		Versionen fra 28. okt. 2021, 11:20
Linje 1:		Linje 1:
	~~Landsby~~ i [[Aarhus Kommune]], hører under [[Todbjerg Sogn]], [[Aarhus Nordre Provsti]] og [[Aarhus Stift]]. Grøttrup hørte i perioden 1842-1970 til [[Todbjerg-Mejlby Kommune\|Todbjerg-Mejlby Sognekommune]], hvorefter den kom ind under Aarhus Kommune.		<div class="tright">{{#display_map:
			56.262529633799446, 10.2543034288241~[[Grøttrup]];
			\|width=378
			\|height=200
			\|zoom=14
			\|center=56.262529633799446, 10.2543034288241
			\|align=right
			}}</div>

			'''Grøttrup''' er en landsby i [[Aarhus Kommune]], som hører under [[Todbjerg Sogn]], [[Aarhus Nordre Provsti]] og [[Aarhus Stift]]. Grøttrup hørte i perioden 1842-1970 til [[Todbjerg-Mejlby Kommune\|Todbjerg-Mejlby Sognekommune]], hvorefter den kom ind under Aarhus Kommune.

	== Historie ==		== Historie ==
Linje 43:		Linje 52:

	Mappe i materialesamlingen Landsbymiljø i Århus Kommune 1974, Aarhus Stadsarkiv.		Mappe i materialesamlingen Landsbymiljø i Århus Kommune 1974, Aarhus Stadsarkiv.

			== Grøttrup på AarhusArkivet ==
			{{Aarhusarkivet\|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=107592 Grøttrup]}}

	== Litteratur og kilder: ==		== Litteratur og kilder: ==
Linje 50:		Linje 62:

	Mappe i materialesamlingen Landsbymiljø i Århus Kommune 1974, Aarhus Stadsarkiv.		Mappe i materialesamlingen Landsbymiljø i Århus Kommune 1974, Aarhus Stadsarkiv.

			https://digdag.dk/

	[[Kategori: Byer & bydele]]		[[Kategori: Byer & bydele]]

Laura B. med 26. okt. 2021, 08:44

2021-10-26T08:44:24Z

← Ældre version		Versionen fra 26. okt. 2021, 09:44
Linje 1:		Linje 1:
	Landsby i [[Aarhus Kommune]], hører under [[Todbjerg Sogn]].		Landsby i [[Aarhus Kommune]], hører under [[Todbjerg Sogn]], [[Aarhus Nordre Provsti]] og [[Aarhus Stift]]. Grøttrup hørte i perioden 1842-1970 til [[Todbjerg-Mejlby Kommune\|Todbjerg-Mejlby Sognekommune]], hvorefter den kom ind under Aarhus Kommune.

	== Historie ==		== Historie ==

Jja: /* Vejnet: */

2019-12-11T13:39:06Z

Vejnet:

← Ældre version		Versionen fra 11. dec. 2019, 14:39
Linje 37:		Linje 37:
	\| Antal bygninger klassificeret som bevaringsværdige \|\| Eksempel		\| Antal bygninger klassificeret som bevaringsværdige \|\| Eksempel
	\|-		\|-
	\| Særkende for landsbyen \|\| Gøttrups fysiske miljø er jævnt. Byen ligger i et reliefsmukt landskab, som der er fri udsigt til~~, søområdet~~ er et bemærkelsesværdigt positivt element, men bebyggelsen er for spredt til at give det potentielle landsbyindtryk, og bygningsbestanden er uinteressant.		\| Særkende for landsbyen \|\| Gøttrups fysiske miljø er jævnt. Byen ligger i et reliefsmukt landskab, som der er fri udsigt til. Søområdet er et bemærkelsesværdigt positivt element, men bebyggelsen er for spredt til at give det potentielle landsbyindtryk, og bygningsbestanden er uinteressant.
	\|}		\|}

Jja: /* Vejnet: */

2019-12-11T13:38:13Z

Vejnet:

← Ældre version		Versionen fra 11. dec. 2019, 14:38
Linje 24:		Linje 24:

	==== Vejnet: ====		==== Vejnet: ====
	De trafikale forhold er præget, men ikke domineret, af den gennemgående bivej, [[Mejlbyvej]] (fra omkring 1940). [[Gammelvej]] udgør den svagt ~~trafikrede~~ lokale vejforbindelse. Det interne vejnets form er ugrenet og slynget. Vejbelægningen er hovedsagelig asfalt og fortove eksisterer ikke.		De trafikale forhold er præget, men ikke domineret, af den gennemgående bivej, [[Mejlbyvej]] (fra omkring 1940). [[Gammelvej]] udgør den svagt trafikerede lokale vejforbindelse. Det interne vejnets form er ugrenet og slynget. Vejbelægningen er hovedsagelig asfalt og fortove eksisterer ikke.


Linje 42:		Linje 42:
	Kilde: Landsbymiljø i Århus Kommune 1974. Geografisk Institut, Aarhus Universitet.		Kilde: Landsbymiljø i Århus Kommune 1974. Geografisk Institut, Aarhus Universitet.

	Mappe i materialesamlingen Landsbymiljø i Århus Kommune 1974, Aarhus Stadsarkiv.		Mappe i materialesamlingen Landsbymiljø i Århus Kommune 1974, Aarhus Stadsarkiv.



	== Litteratur og kilder: ==		== Litteratur og kilder: ==

Jja: /* Bygninger og erhverv: */

2019-12-11T13:37:37Z

Bygninger og erhverv:

← Ældre version		Versionen fra 11. dec. 2019, 14:37
Linje 21:		Linje 21:
	==== Bygninger og erhverv: ====		==== Bygninger og erhverv: ====
	4 gårde, 6 beboelseshuse og 2 komplekser med kombineret funktion. Landsbyens funktion bedømt efter bygninger må betegnes som ca. 50% henholdsvis landbrugs- og beboelsesorienteret.		4 gårde, 6 beboelseshuse og 2 komplekser med kombineret funktion. Landsbyens funktion bedømt efter bygninger må betegnes som ca. 50% henholdsvis landbrugs- og beboelsesorienteret.
	Byen er en landejendomsby (4 fungerende landbrugsejendomme), hvad ~~der~~ dog på grund af den store spredning ikke umiddelbart giver indtryk af. Der er ingen service, men i et af de ældre huse er der efter krigen indrettet konfektionsfabrik.		Byen er en landejendomsby (4 fungerende landbrugsejendomme), hvad den dog på grund af den store spredning ikke umiddelbart giver indtryk af. Der er ingen service, men i et af de ældre huse er der efter krigen indrettet konfektionsfabrik.

	==== Vejnet: ====		==== Vejnet: ====

LS med 28. mar. 2019, 09:19

2019-03-28T09:19:29Z

← Ældre version		Versionen fra 28. mar. 2019, 10:19
Linje 16:		Linje 16:

	Der findes en del træer omkring gårde og huse, men den betydelige spredning bevirker, at bevoksningen ikke er fremtrædenden, og en lille granplantning ved byens sydlige udkant er heller ikke iøjnefaldende. Af meget kraftig positiv virkning er derimod mosen, der ved tørvegravning for størstepartens vedkommende er omdannet til søer. Et større højspændingsnet løber umiddelbart syd-vest for landsbyen og indvirker således noget på udsigten til søerne.		Der findes en del træer omkring gårde og huse, men den betydelige spredning bevirker, at bevoksningen ikke er fremtrædenden, og en lille granplantning ved byens sydlige udkant er heller ikke iøjnefaldende. Af meget kraftig positiv virkning er derimod mosen, der ved tørvegravning for størstepartens vedkommende er omdannet til søer. Et større højspændingsnet løber umiddelbart syd-vest for landsbyen og indvirker således noget på udsigten til søerne.

			[[Fil:DSC 8429--Goettrup.jpg\|350px\|thumb\|right\|Foto af Ib Nicolajsen, 2018.]]

	==== Bygninger og erhverv: ====		==== Bygninger og erhverv: ====

LS med 25. mar. 2019, 08:18

2019-03-25T08:18:23Z

← Ældre version		Versionen fra 25. mar. 2019, 09:18
Linje 46:		Linje 46:
	== Litteratur og kilder: ==		== Litteratur og kilder: ==
	Landsbymiljø i Århus Kommune 1974. Geografisk Institut, Aarhus Universitet.		Landsbymiljø i Århus Kommune 1974. Geografisk Institut, Aarhus Universitet.

			http://www.todbjergmejlby-egnsarkiv.dk/

	Mappe i materialesamlingen Landsbymiljø i Århus Kommune 1974, Aarhus Stadsarkiv.		Mappe i materialesamlingen Landsbymiljø i Århus Kommune 1974, Aarhus Stadsarkiv.

LS med 8. mar. 2019, 10:39

2019-03-08T10:39:30Z

← Ældre version		Versionen fra 8. mar. 2019, 11:39
Linje 48:		Linje 48:

	Mappe i materialesamlingen Landsbymiljø i Århus Kommune 1974, Aarhus Stadsarkiv.		Mappe i materialesamlingen Landsbymiljø i Århus Kommune 1974, Aarhus Stadsarkiv.

	~~Historisk Samfund for Århus Stift: http://www.historisk-samfund-aarhus.dk/artikler~~

	[[Kategori: Byer & bydele]]		[[Kategori: Byer & bydele]]