Grønnegade - Versionshistorie

Hemik med 21. apr. 2026, 10:34

2026-04-21T10:34:46Z

← Ældre version		Versionen fra 21. apr. 2026, 12:34
Linje 7:		Linje 7:
	\|align=right		\|align=right
	}}</div>		}}</div>
	[[Fil:1898 Grønnegade.jpg\|350px\|thumb\|right\|Gadeparti fra Vestre Møllesti, senere Grønnegade ~~fotograferet omkring~~ 1898.]]		[[Fil:1898 Grønnegade.jpg\|350px\|thumb\|right\|Gadeparti fra Vestre Møllesti, <br>senere Grønnegade, ca. 1898.]]
	[[Fil:Saneringsbog s39 groennegade foer og efter potentiel sanering.jpg\|350px\|thumb\|right\|Før og efter-skitser af Grønnegade efter planlagt sanering. 1954. Kilde: Magistratens 2. afdeling.]]		[[Fil:Saneringsbog s39 groennegade foer og efter potentiel sanering.jpg\|350px\|thumb\|right\|Før og efter-skitser af Grønnegade efter planlagt sanering. 1954. Kilde: Magistratens 2. afdeling.]]
	'''Grønnegade''' er en gade, som ligger i den indre by. Gaden ligger mellem [[Langelandsgade]] og [[Åboulevarden]]. Den kan føres tilbage til 1400-tallet.		'''Grønnegade''' er en gade, som ligger i den indre by. Gaden ligger mellem [[Langelandsgade]] og [[Åboulevarden]]. Den kan føres tilbage til 1400-tallet.

	Gaden blev i 1473 benævnt "Sct. Karens Gade" efter [[Sct. Karensgård\|det middelalderlige hospital Sct. Karen]] på hjørnet til [[Vestergade]]. Det var indviet til den hellige Karen - eller mere korrekt ''Sanct Katarina''.		Gaden blev i 1473 benævnt 'Sct. Karens Gade' efter [[Sct. Karensgård\|det middelalderlige hospital Sct. Karen]] på hjørnet til [[Vestergade]]. Det var indviet til den hellige Karen - eller mere korrekt 'Sanct Katarina'.

	Gaden blev omkring 1500 sammen med [[Klostergade]] kaldt "Bag Klostret". I 1562 "Råddengyde" og senere "Skidensig". På kortmaterialer fra slutningen af 1700-tallet ses gaden anført som "Skiden Stræde". På daværende tidspunkt var der bag klostret et lille indhegnet jordlod til opsamling af løsgående dyr fra byens gader, kaldet "Byens Fold". Når [[Borrebækken]], der kom fra bakken oven for byen, af og til gik over sine bredder, løb vandet ind i gyden og gjorde blandingen af vand og dyreefterladenskaber temmelig skiden.		Gaden blev omkring 1500 sammen med [[Klostergade]] kaldt 'Bag Klostret'. I 1562 'Råddengyde' og senere 'Skidensig'. På kortmaterialer fra slutningen af 1700-tallet ses gaden anført som 'Skiden Stræde'. På daværende tidspunkt var der bag klostret et lille indhegnet jordlod til opsamling af løsgående dyr fra byens gader, kaldet 'Byens Fold'. Når [[Borrebækken]], der kom fra bakken oven for byen, af og til gik over sine bredder, løb vandet ind i gyden og gjorde blandingen af vand og dyreefterladenskaber temmelig skiden.

	Området hørte til byens fattigste kvarterer. En del af gaden er også blevet kaldt "Vestre Møllesti".		Området hørte til byens fattigste kvarterer. En del af gaden er også blevet kaldt 'Vestre Møllesti'.

	I 1830 besluttede magistraten i Aarhus, at gadestykket fra Vestergade til Klostergade skulle benævnes "Grønnegade". Dette navn henviser måske til den nærliggende og ubebyggede åbrink med græsbegroet jord, som blev brugt til blegepladser. Forbindelsesgaden mellem Grønnegade og "Vejen omkring Byen", i dag [[Nørre Allé]], blev i 1868 benævnt "Ny Grønnegade". I 1902 fremsatte nogle grundejere forslag om en forbindelsesgade fra Vestergade gennem [[Vestre Møllesti]] og over [[Aarhus Å]] til [[Christiansgade]] til forbedring af samfærdslen. [[Christians Bro\|Broen over åen]] og gadeanlægget blev påbegyndt i 1909. Samtidig skulle Grønnegades forlængelse både mod nord til Nørre Allé og mod syd til åen benævnes Grønnegade. De mange udvidelser af gaden afspejles endnu i den eksisterende bebyggelse.		I 1830 besluttede magistraten i Aarhus, at gadestykket fra Vestergade til Klostergade skulle benævnes 'Grønnegade'. Dette navn henviser måske til den nærliggende og ubebyggede åbrink med græsbegroet jord, som blev brugt til blegepladser. Forbindelsesgaden mellem Grønnegade og 'Vejen omkring Byen', i dag [[Nørre Allé]], blev i 1868 benævnt 'Ny Grønnegade'. I 1902 fremsatte nogle grundejere forslag om en forbindelsesgade fra Vestergade gennem [[Vestre Møllesti]] og over [[Aarhus Å]] til [[Christiansgade]] til forbedring af samfærdslen. [[Christians Bro\|Broen over åen]] og gadeanlægget blev påbegyndt i 1909. Samtidig skulle Grønnegades forlængelse både mod nord til Nørre Allé og mod syd til åen benævnes Grønnegade. De mange udvidelser af gaden afspejles endnu i den eksisterende bebyggelse.

	I 1912 blev Grønnegade forlænget, så den nu også strakte sig fra [[Nørre Allé]] til [[Samsøgade]] - Grønnegade og Samsøgade blev dog først forbundet i 1953. Området tilhørte grosserer [[Otto Langballe (1843-1910)\|Otto Langballe]], der på grunden havde et stort [[Langballes Teglværk\|teglværk]], som var i drift indtil 1917. Omkring 1920 blev gaden også hjemsted for en [[Aarhus Polstrermøbelfabrik\|møbelfabrik]] tegnet af [[Axel Johannes Høeg-Hansen (1877-1947)\|Axel Høeg-Hansen]] og en [[A.S. Andersens skotøjsfabrik\|skotøjsfabrik]] tegnet af [[C.F. Møller]].		I 1912 blev Grønnegade forlænget, så den nu også strakte sig fra [[Nørre Allé]] til [[Samsøgade]] - Grønnegade og Samsøgade blev dog først forbundet i 1953. Området tilhørte grosserer [[Otto Langballe (1843-1910)\|Otto Langballe]], der på grunden havde et stort [[Langballes Teglværk\|teglværk]], som var i drift indtil 1917. Omkring 1920 blev gaden også hjemsted for en [[Aarhus Polstrermøbelfabrik\|møbelfabrik]] tegnet af [[Axel Johannes Høeg-Hansen (1877-1947)\|Axel Høeg-Hansen]] og en [[A.S. Andersens skotøjsfabrik\|skotøjsfabrik]] tegnet af [[C.F. Møller]].

Hemik med 15. jan. 2026, 08:42

2026-01-15T08:42:57Z

← Ældre version		Versionen fra 15. jan. 2026, 10:42
Linje 33:		Linje 33:

	== Litteratur og kilder ==		== Litteratur og kilder ==
	* Leif Dehnits: ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og ~~forfatteret~~, 2018		* Leif Dehnits: ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og forfatteren, 2018

	[[Kategori: Mad & drikke]]		[[Kategori: Mad & drikke]]

Hemik med 19. jul. 2024, 07:32

2024-07-19T07:32:07Z

← Ældre version		Versionen fra 19. jul. 2024, 09:32
Linje 19:		Linje 19:
	I 1830 besluttede magistraten i Aarhus, at gadestykket fra Vestergade til Klostergade skulle benævnes "Grønnegade". Dette navn henviser måske til den nærliggende og ubebyggede åbrink med græsbegroet jord, som blev brugt til blegepladser. Forbindelsesgaden mellem Grønnegade og "Vejen omkring Byen", i dag [[Nørre Allé]], blev i 1868 benævnt "Ny Grønnegade". I 1902 fremsatte nogle grundejere forslag om en forbindelsesgade fra Vestergade gennem [[Vestre Møllesti]] og over [[Aarhus Å]] til [[Christiansgade]] til forbedring af samfærdslen. [[Christians Bro\|Broen over åen]] og gadeanlægget blev påbegyndt i 1909. Samtidig skulle Grønnegades forlængelse både mod nord til Nørre Allé og mod syd til åen benævnes Grønnegade. De mange udvidelser af gaden afspejles endnu i den eksisterende bebyggelse.		I 1830 besluttede magistraten i Aarhus, at gadestykket fra Vestergade til Klostergade skulle benævnes "Grønnegade". Dette navn henviser måske til den nærliggende og ubebyggede åbrink med græsbegroet jord, som blev brugt til blegepladser. Forbindelsesgaden mellem Grønnegade og "Vejen omkring Byen", i dag [[Nørre Allé]], blev i 1868 benævnt "Ny Grønnegade". I 1902 fremsatte nogle grundejere forslag om en forbindelsesgade fra Vestergade gennem [[Vestre Møllesti]] og over [[Aarhus Å]] til [[Christiansgade]] til forbedring af samfærdslen. [[Christians Bro\|Broen over åen]] og gadeanlægget blev påbegyndt i 1909. Samtidig skulle Grønnegades forlængelse både mod nord til Nørre Allé og mod syd til åen benævnes Grønnegade. De mange udvidelser af gaden afspejles endnu i den eksisterende bebyggelse.

	I 1912 blev Grønnegade forlænget, så den nu også strakte sig fra [[Nørre Allé]] til [[Samsøgade]] - Grønnegade og Samsøgade blev dog ~~første~~ forbundet i 1953. Området tilhørte grosserer [[Otto Langballe (1843-1910)\|Otto Langballe]], der på grunden havde et stort [[Langballes Teglværk\|teglværk]], som var i drift indtil 1917. Omkring 1920 blev gaden også hjemsted for en [[Aarhus Polstrermøbelfabrik\|møbelfabrik]] tegnet af [[Axel Johannes Høeg-Hansen (1877-1947)\|Axel Høeg-Hansen]] og en [[A.S. Andersens skotøjsfabrik\|skotøjsfabrik]] tegnet af [[C.F. Møller]].		I 1912 blev Grønnegade forlænget, så den nu også strakte sig fra [[Nørre Allé]] til [[Samsøgade]] - Grønnegade og Samsøgade blev dog først forbundet i 1953. Området tilhørte grosserer [[Otto Langballe (1843-1910)\|Otto Langballe]], der på grunden havde et stort [[Langballes Teglværk\|teglværk]], som var i drift indtil 1917. Omkring 1920 blev gaden også hjemsted for en [[Aarhus Polstrermøbelfabrik\|møbelfabrik]] tegnet af [[Axel Johannes Høeg-Hansen (1877-1947)\|Axel Høeg-Hansen]] og en [[A.S. Andersens skotøjsfabrik\|skotøjsfabrik]] tegnet af [[C.F. Møller]].

	Området nord for Grønnegade - indtil vejen blev forlænget i slutningen af 1960'erne - var hjemsted for en række kolonihavehuse. Med Grønnegades forlængelse blev Grønnegade 105-123, [[Klostervangen]], opført i 1970.		Området nord for Grønnegade - indtil vejen blev forlænget i slutningen af 1960'erne - var hjemsted for en række kolonihavehuse. Med Grønnegades forlængelse blev Grønnegade 105-123, [[Klostervangen]], opført i 1970.

Phillip Stadsarkivet med 22. maj 2024, 13:39

2024-05-22T13:39:19Z

← Ældre version		Versionen fra 22. maj 2024, 15:39
Linje 19:		Linje 19:
	I 1830 besluttede magistraten i Aarhus, at gadestykket fra Vestergade til Klostergade skulle benævnes "Grønnegade". Dette navn henviser måske til den nærliggende og ubebyggede åbrink med græsbegroet jord, som blev brugt til blegepladser. Forbindelsesgaden mellem Grønnegade og "Vejen omkring Byen", i dag [[Nørre Allé]], blev i 1868 benævnt "Ny Grønnegade". I 1902 fremsatte nogle grundejere forslag om en forbindelsesgade fra Vestergade gennem [[Vestre Møllesti]] og over [[Aarhus Å]] til [[Christiansgade]] til forbedring af samfærdslen. [[Christians Bro\|Broen over åen]] og gadeanlægget blev påbegyndt i 1909. Samtidig skulle Grønnegades forlængelse både mod nord til Nørre Allé og mod syd til åen benævnes Grønnegade. De mange udvidelser af gaden afspejles endnu i den eksisterende bebyggelse.		I 1830 besluttede magistraten i Aarhus, at gadestykket fra Vestergade til Klostergade skulle benævnes "Grønnegade". Dette navn henviser måske til den nærliggende og ubebyggede åbrink med græsbegroet jord, som blev brugt til blegepladser. Forbindelsesgaden mellem Grønnegade og "Vejen omkring Byen", i dag [[Nørre Allé]], blev i 1868 benævnt "Ny Grønnegade". I 1902 fremsatte nogle grundejere forslag om en forbindelsesgade fra Vestergade gennem [[Vestre Møllesti]] og over [[Aarhus Å]] til [[Christiansgade]] til forbedring af samfærdslen. [[Christians Bro\|Broen over åen]] og gadeanlægget blev påbegyndt i 1909. Samtidig skulle Grønnegades forlængelse både mod nord til Nørre Allé og mod syd til åen benævnes Grønnegade. De mange udvidelser af gaden afspejles endnu i den eksisterende bebyggelse.

	I 1912 blev Grønnegade forlænget, så den nu også strakte sig fra [[Nørre Allé]] til [[Samsøgade]] - Grønnegade og Samsøgade blev dog første forbundet i 1953. Området tilhørte grosserer [[Otto Langballe (1843-1910)\|Otto Langballe]], der på grunden havde et stort [[Langballes ~~teglværk~~\|teglværk]], som var i drift indtil 1917. Omkring 1920 blev gaden også hjemsted for en [[Aarhus Polstrermøbelfabrik\|møbelfabrik]] tegnet af [[Axel Johannes Høeg-Hansen (1877-1947)\|Axel Høeg-Hansen]] og en [[A.S. Andersens skotøjsfabrik\|skotøjsfabrik]] tegnet af [[C.F. Møller]].		I 1912 blev Grønnegade forlænget, så den nu også strakte sig fra [[Nørre Allé]] til [[Samsøgade]] - Grønnegade og Samsøgade blev dog første forbundet i 1953. Området tilhørte grosserer [[Otto Langballe (1843-1910)\|Otto Langballe]], der på grunden havde et stort [[Langballes Teglværk\|teglværk]], som var i drift indtil 1917. Omkring 1920 blev gaden også hjemsted for en [[Aarhus Polstrermøbelfabrik\|møbelfabrik]] tegnet af [[Axel Johannes Høeg-Hansen (1877-1947)\|Axel Høeg-Hansen]] og en [[A.S. Andersens skotøjsfabrik\|skotøjsfabrik]] tegnet af [[C.F. Møller]].

	Området nord for Grønnegade - indtil vejen blev forlænget i slutningen af 1960'erne - var hjemsted for en række kolonihavehuse. Med Grønnegades forlængelse blev Grønnegade 105-123, [[Klostervangen]], opført i 1970.		Området nord for Grønnegade - indtil vejen blev forlænget i slutningen af 1960'erne - var hjemsted for en række kolonihavehuse. Med Grønnegades forlængelse blev Grønnegade 105-123, [[Klostervangen]], opført i 1970.

Phillip Stadsarkivet med 4. apr. 2024, 09:23

2024-04-04T09:23:42Z

← Ældre version		Versionen fra 4. apr. 2024, 11:23
Linje 8:		Linje 8:
	}}</div>		}}</div>
	[[Fil:1898 Grønnegade.jpg\|350px\|thumb\|right\|Gadeparti fra Vestre Møllesti, senere Grønnegade fotograferet omkring 1898.]]		[[Fil:1898 Grønnegade.jpg\|350px\|thumb\|right\|Gadeparti fra Vestre Møllesti, senere Grønnegade fotograferet omkring 1898.]]
	[[Fil:Saneringsbog s39 groennegade foer og efter potentiel sanering.jpg\|350px\|thumb\|right\|Før og efter-skitser af Grønnegade efter planlagt sanering. ]]		[[Fil:Saneringsbog s39 groennegade foer og efter potentiel sanering.jpg\|350px\|thumb\|right\|Før og efter-skitser af Grønnegade efter planlagt sanering. 1954. Kilde: Magistratens 2. afdeling.]]
	'''Grønnegade''' er en gade, som ligger i den indre by. Gaden ligger mellem [[Langelandsgade]] og [[Åboulevarden]]. Den kan føres tilbage til 1400-tallet.		'''Grønnegade''' er en gade, som ligger i den indre by. Gaden ligger mellem [[Langelandsgade]] og [[Åboulevarden]]. Den kan føres tilbage til 1400-tallet.

Phillip Stadsarkivet med 4. apr. 2024, 09:22

2024-04-04T09:22:02Z

← Ældre version		Versionen fra 4. apr. 2024, 11:22
Linje 7:		Linje 7:
	\|align=right		\|align=right
	}}</div>		}}</div>
			[[Fil:1898 Grønnegade.jpg\|350px\|thumb\|right\|Gadeparti fra Vestre Møllesti, senere Grønnegade fotograferet omkring 1898.]]
	[[Fil:1898 Grønnegade.jpg\|~~300px~~\|thumb\|right\|Gadeparti fra Vestre Møllesti, senere Grønnegade fotograferet omkring 1898.]]		[[Fil:Saneringsbog s39 groennegade foer og efter potentiel sanering.jpg\|350px\|thumb\|right\|Før og efter-skitser af Grønnegade efter planlagt sanering. ]]

	'''Grønnegade''' er en gade, som ligger i den indre by. Gaden ligger mellem [[Langelandsgade]] og [[Åboulevarden]]. Den kan føres tilbage til 1400-tallet.		'''Grønnegade''' er en gade, som ligger i den indre by. Gaden ligger mellem [[Langelandsgade]] og [[Åboulevarden]]. Den kan føres tilbage til 1400-tallet.

Linje 25:		Linje 24:

	=== Bygninger og ejendomme ===		=== Bygninger og ejendomme ===
	*Grønnegade 47: [[Café Rosa]] (1989-)		* [[Grønnegade 47]]: [[Café Rosa]] (1989-)
	* [[Grønnegade 64]]: Murermester [[Alf Knudsen]]s ejendom. Tegnet af [[Axel Johannes Høeg-Hansen (1877-1947)\| Axel Høeg-Hansen]] i 1914.		* [[Grønnegade 64]]: Murermester [[Alf Knudsen]]s ejendom. Tegnet af [[Axel Johannes Høeg-Hansen (1877-1947)\| Axel Høeg-Hansen]] i 1914.
	* [[Grønnegade 67]]		* [[Grønnegade 67]]
Linje 31:		Linje 30:

	== Grønnegade på AarhusArkivet ==		== Grønnegade på AarhusArkivet ==
	{{Aarhusarkivet\|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?q=~~Gr%C3%B8nnegade~~ Grønnegade]}}		{{Aarhusarkivet\|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=772 Grønnegade]}}

	==~~Kilder~~ og ~~litteratur~~==		== Litteratur og kilder ==
	* Leif Dehnits: ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og forfatteret, 2018		* Leif Dehnits: ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og forfatteret, 2018

MiaGulvadJørgensen med 21. nov. 2023, 10:27

2023-11-21T10:27:44Z

← Ældre version		Versionen fra 21. nov. 2023, 12:27
Linje 25:		Linje 25:

	=== Bygninger og ejendomme ===		=== Bygninger og ejendomme ===
			*Grønnegade 47: [[Café Rosa]] (1989-)
	* [[Grønnegade 64]]: Murermester [[Alf Knudsen]]s ejendom. Tegnet af [[Axel Johannes Høeg-Hansen (1877-1947)\| Axel Høeg-Hansen]] i 1914.		* [[Grønnegade 64]]: Murermester [[Alf Knudsen]]s ejendom. Tegnet af [[Axel Johannes Høeg-Hansen (1877-1947)\| Axel Høeg-Hansen]] i 1914.
	* [[Grønnegade 67]]		* [[Grønnegade 67]]
	* [[Grønnegade 71]]		* [[Grønnegade 71]]

	~~===Andet===~~
	* [[Café_Rosa\|Cafe Rosa]], Grønnegade 47, 1989-

	== Grønnegade på AarhusArkivet ==		== Grønnegade på AarhusArkivet ==

Phillip Stadsarkivet: /* Ejendomme */

2022-10-26T10:59:45Z

Ejendomme

← Ældre version		Versionen fra 26. okt. 2022, 12:59
Linje 24:		Linje 24:
	Området nord for Grønnegade - indtil vejen blev forlænget i slutningen af 1960'erne - var hjemsted for en række kolonihavehuse. Med Grønnegades forlængelse blev Grønnegade 105-123, [[Klostervangen]], opført i 1970.		Området nord for Grønnegade - indtil vejen blev forlænget i slutningen af 1960'erne - var hjemsted for en række kolonihavehuse. Med Grønnegades forlængelse blev Grønnegade 105-123, [[Klostervangen]], opført i 1970.

	===~~Ejendomme~~===		=== Bygninger og ejendomme ===
			* [[Grønnegade 64]]: Murermester [[Alf Knudsen]]s ejendom. Tegnet af [[Axel Johannes Høeg-Hansen (1877-1947)\| Axel Høeg-Hansen]] i 1914.
	* [[Grønnegade 67]]		* [[Grønnegade 67]]
	* [[Grønnegade 71]]		* [[Grønnegade 71]]

Skjold Andreas Arendt: /* Ejendomme */

2022-10-26T08:28:58Z

Ejendomme

← Ældre version		Versionen fra 26. okt. 2022, 10:28
Linje 25:		Linje 25:

	===Ejendomme===		===Ejendomme===
	* ~~'''~~[[Grønnegade 67]]~~'''~~		* [[Grønnegade 67]]
	* ~~'''~~[[Grønnegade 71]]~~'''~~		* [[Grønnegade 71]]

	===Andet===		===Andet===

Skjold Andreas Arendt med 26. okt. 2022, 08:23

2022-10-26T08:23:01Z

← Ældre version		Versionen fra 26. okt. 2022, 10:23
Linje 1:		Linje 1:
			<div class="tright">{{#display_map:lines=
			56.156136286358375,10.203489458911017:56.15685330704094,10.203087127558783:56.157691607176695,10.202851093165473:56.15828910115222,10.202722347132758:56.15840587120703,10.20267943178852:56.15862992837103,10.202438032977179:56.15931936308346,10.201636219748686:56.16038047997368,10.200337792182221:56.1613641411056,10.19903474384447:56.16170304263145,10.19870437552257:56.16178070926301,10.198607815998034:56.16244385641461,10.197744144695239:56.162533470016456,10.197599305408435:56.162566328284754,10.197508110301928:56.16258126385197,10.197422279613452
			~Grønnegade~Fra Åboulevarden til Langelandsgade~red~0.40~10
			\|width=378
			\|height=200
			\|zoom=14
			\|align=right
			}}</div>

	[[Fil:1898 Grønnegade.jpg\|300px\|thumb\|right\|Gadeparti fra Vestre Møllesti, senere Grønnegade fotograferet omkring 1898.]]		[[Fil:1898 Grønnegade.jpg\|300px\|thumb\|right\|Gadeparti fra Vestre Møllesti, senere Grønnegade fotograferet omkring 1898.]]

Linje 16:		Linje 25:

	===Ejendomme===		===Ejendomme===
	* '''[[Grønnegade 71]].'''		* '''[[Grønnegade 67]]'''
			* '''[[Grønnegade 71]]'''

	===Andet===		===Andet===