Grønland - Versionshistorie

Hemik med 13. jan. 2026, 08:13

2026-01-13T08:13:39Z

← Ældre version		Versionen fra 13. jan. 2026, 10:13
Linje 46:		Linje 46:
	*''Emanuel Sejr:'' Gamle Århusgader. Anden samling. 1961		*''Emanuel Sejr:'' Gamle Århusgader. Anden samling. 1961
	*''Kurt Lundskov:'' Det gamle Århus. Historier fra byen. Byens historie. 2011		*''Kurt Lundskov:'' Det gamle Århus. Historier fra byen. Byens historie. 2011
	* Leif Dehnits: ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og ~~forfatteret~~, 2018		* Leif Dehnits: ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og forfatteren, 2018

	[[Kategori:Gader & veje]]		[[Kategori:Gader & veje]]
	[[Kategori: det 19. århundrede]]		[[Kategori: det 19. århundrede]]
	[[Kategori: Det 20. århundrede]]		[[Kategori: Det 20. århundrede]]

Hemik med 17. sep. 2024, 09:26

2024-09-17T09:26:34Z

← Ældre version		Versionen fra 17. sep. 2024, 11:26
Linje 1:		Linje 1:
	'''Grønland''' var tidligere et gadenavn i Aarhus. Navnet kendes fra 1817, hvor der i byrådsprotollen står ''"...paa det saakaldede Grønland at opføre Bygninger"''. Den lå parallelt med gaden [[Spanien]] og havde tilkørsel derfra. Navnet Grønland kendes tilsvarende fra andre byer f.eks. Horsens.		'''Grønland''' var tidligere et gadenavn i Aarhus. Navnet kendes fra 1817, hvor der i byrådsprotollen står ''"...paa det saakaldede Grønland at opføre Bygninger"''. Den lå parallelt med gaden [[Spanien]] og havde tilkørsel derfra. Navnet Grønland kendes tilsvarende fra andre byer, f.eks. Horsens.

	===Det grønne land===		===Det grønne land===
Linje 12:		Linje 12:
	pantsatte sit eget og et nyopført hus ‘beliggende i det saakaldte Grønland’. Samtidig kendes fire andre små huse, som blev begyndelsen til gaden Grønland.		pantsatte sit eget og et nyopført hus ‘beliggende i det saakaldte Grønland’. Samtidig kendes fire andre små huse, som blev begyndelsen til gaden Grønland.

	De første småhuse, der hovedsageligt var beboet af søfolk, blev opført her i starten af 1800-tallet. Området, der 100 år tidligere stod under vand, var opstået ved en kombination af sand, skyllet op af bølgerne, og affald der blev påfyldt fra byen. Dengang lå området udenfor byen, ved [[Mindeport\|Mindeporten]], der lå omtrent ved krydset [[Sønder Allé]] - [[Dynkarken]].		De første småhuse, der hovedsageligt var beboet af søfolk, blev opført her i starten af 1800-tallet. Området, der 100 år tidligere stod under vand, var opstået ved en kombination af sand, skyllet op af bølgerne, og affald der blev påfyldt fra byen. Dengang lå området udenfor byen, ved [[Mindeport\|Mindeporten]], der lå omtrent ved krydset [[Sønder Allé]]-[[Dynkarken]].

	=== Industri i gaden===		=== Industri i gaden===
	Den idyl, gadenavnet klinger af, var dog noget misvisende, da den beskedne bebyggelse efterhånden måtte vige pladsen for gasværk (1854), jernbane (1862) og elværk (1901). Området blev først og fremmest kendetegnet af den industri, der opstod i Aarhus i starten af 1800-tallet. Her lå skibsbyggeri, tømmergård, rebslageri og saltkogeri, og i 1834 opførte man et trankogeri - et særdeles ildelugtende foretagende, der var i funktion indtil starten af 1850’erne. ~~Tranen~~, der blandt andet forsynede byens tranlygter, stammede fra briggen Thetis, et forhenværende engelsk orlogsfartøj. Hvert forår sejlede den til de arktiske farvande, og hvert efterår vendte den hjem, ~~typiske~~ med en fangst på 2000-3000 sæler.		Den idyl, gadenavnet klinger af, var dog noget misvisende, da den beskedne bebyggelse efterhånden måtte vige pladsen for gasværk (1854), jernbane (1862) og elværk (1901). Området blev først og fremmest kendetegnet ved den industri, der opstod i Aarhus i starten af 1800-tallet. Her lå skibsbyggeri, tømmergård, rebslageri og saltkogeri, og i 1834 opførte man et trankogeri - et særdeles ildelugtende foretagende, der var i funktion indtil starten af 1850’erne. Trannen, der blandt andet forsynede byens tranlygter, stammede fra briggen Thetis, et forhenværende engelsk orlogsfartøj. Hvert forår sejlede den til de arktiske farvande, og hvert efterår vendte den hjem, typisk med en fangst på 2000-3000 sæler.

	===Badeanstalter===		===Badeanstalter===
	[[Fil:Århus midtby 1925.jpg\|thumb\|250px\|left\|Spanien og Grønland findes på kortet felt E3-E4 (klik for at se større kort)]]		[[Fil:Århus midtby 1925.jpg\|thumb\|250px\|left\|Spanien og Grønland findes på kortet felt E3-E4 (klik for at se større kort)]]

	I betragtning af den megen og ildelugtende industri var det måske ikke det mest oplagte sted til en badeanstalt. Ikke desto mindre var det netop her, man 1848 anlagde [[Aarhus Søbadeanstalt]]. Bag badeanstalten stod justitsråd [[J.M.A. Müller]], sammen med ejeren af [[Aarhus Mølle]], [[Andreas Severin Weis (1815-1889)]] og hans bror lægen [[Hans Christian Weis (1811-1882)]]~~. Med~~ de berømte nordtyske badesteder, især badeanstalten ved Föhr, som forbillede. Det var et fint sted, med gratis adgang for ''”tjenestefolk, som til opvartning ledsager deres herskaber eller disses børn”'', og i perioder var der fast kørsel fra [[Store Torv]] til badeanstalten. I starten gik det godt, men borgerne syntes det var for langt uden for byen; og heldigt var det heller ikke, at naboen var trankogeriet. Søbadeanstalten blev derfor i 1885 overtaget af [[Aarhus Kommune]].		I betragtning af den megen og ildelugtende industri var det måske ikke det mest oplagte sted til en badeanstalt. Ikke desto mindre var det netop her, man i 1848 anlagde [[Aarhus Søbadeanstalt]]. Bag badeanstalten stod justitsråd [[J.M.A. Müller]], sammen med ejeren af [[Aarhus Mølle]], [[Andreas Severin Weis (1815-1889)]] og hans bror lægen [[Hans Christian Weis (1811-1882)]] med de berømte nordtyske badesteder, især badeanstalten ved Föhr, som forbillede. Det var et fint sted, med gratis adgang for ''”tjenestefolk, som til opvartning ledsager deres herskaber eller disses børn”'', og i perioder var der fast kørsel fra [[Store Torv]] til badeanstalten. I starten gik det godt, men borgerne syntes, det var for langt uden for byen, og heldigt var det heller ikke, at naboen var trankogeriet. Søbadeanstalten blev derfor i 1885 overtaget af [[Aarhus Kommune]].

	Det blev dog ikke enden for badelivet ved Grønland. I 1909 blev [[Aarhus Kommunale Folkebadeanstalt]] opført på den ligeledes nu forsvundne [[Badevej]] ved Grønland. Indtil da havde de mindrebemidlede været tvunget til at benytte badefaciliteter på [[Kommunehospitalet\|kommunehospitalet]] eller [[Fattiggården\|fattiggården]]. [[Fil:Grønland, Aarhus Belysningsvæsen 1910.jpg\|400px\|thumb\|right\|Indgangen til [[Aarhus_Gasværk#Elektriciteten_vinder_frem\|Aarhus Belysningsvæsen]] på Grønland, ca. 1910]]		Det blev dog ikke enden for badelivet ved Grønland. I 1909 blev [[Aarhus Kommunale Folkebadeanstalt]] opført på den ligeledes nu forsvundne [[Badevej]] ved Grønland. Indtil da havde de mindrebemidlede været tvunget til at benytte badefaciliteter på [[Kommunehospitalet\|kommunehospitalet]] eller [[Fattiggården\|fattiggården]]. [[Fil:Grønland, Aarhus Belysningsvæsen 1910.jpg\|400px\|thumb\|right\|Indgangen til [[Aarhus_Gasværk#Elektriciteten_vinder_frem\|Aarhus Belysningsvæsen]] på Grønland, ca. 1910]]
Linje 27:		Linje 27:

	===Fra tran til gas===		===Fra tran til gas===
	Da man i 1853 besluttede at udskifte byens gamle tranlamper med gaslamper, blev Grønland udvalgt som placering for det gasværk, der med tiden skulle komme til helt at erobre området. Bystyret indgik aftale med Det Danske Gaskompagni, om at forsyne byen med gas de næste 25 år, og i januar 1855 stod [[Aarhus Gasværk\|det nye gasværk]] færdig. Sammen med det nys nedgravede, ni kilometer lange rørnetværk leverede det gas til byens 164 gadelygter.		Da man i 1853 besluttede at udskifte byens gamle tranlamper med gaslamper, blev Grønland udvalgt som placering for det gasværk, der med tiden skulle komme til helt at erobre området. Bystyret indgik aftale med Det Danske Gaskompagni om at forsyne byen med gas de næste 25 år, og i januar 1855 stod [[Aarhus Gasværk\|det nye gasværk]] færdig. Sammen med det nys nedgravede, ni kilometer lange rørnetværk leverede det gas til byens 164 gadelygter.

	Efter i en del år at have diskuteret muligheden for at oprette et elværk i Aarhus, besluttede byrådet i 1899, at tiden var moden. Det var blandt andet muligheden for ved samme lejlighed at indføre [[Sporvogne i Aarhus\|sporvogne]] i Aarhus, som kunne blive hovedaftagere af strømmen, der overbeviste byrådet - og hvor var mere passende at placere et nyt elværk, end ved siden af gasværket på Grønland. I 1880 var dét blevet købt af bystyret, og da elværket stod ~~færdig~~ 1901, blev de to værker forenet i selskabet [[Aarhus_Gasværk#Elektriciteten_vinder_frem\|Aarhus Belysningsvæsen]]. Hermed fik de fælles administration og økonomi.		Efter i en del år at have diskuteret muligheden for at oprette et elværk i Aarhus besluttede byrådet i 1899, at tiden var moden. Det var blandt andet muligheden for ved samme lejlighed at indføre [[Sporvogne i Aarhus\|sporvogne]] i Aarhus, som kunne blive hovedaftagere af strømmen, der overbeviste byrådet - og hvor var mere passende at placere et nyt elværk, end ved siden af gasværket på Grønland. I 1880 var dét blevet købt af bystyret, og da elværket stod færdigt 1901, blev de to værker forenet i selskabet [[Aarhus_Gasværk#Elektriciteten_vinder_frem\|Aarhus Belysningsvæsen]]. Hermed fik de fælles administration og økonomi.

	[[Fil:Midtkraft 1958, Børge Venge.jpg\|300px\|thumb\|right\|I 1950'erne havde belysningsvæsenet - nu kaldet [[Midtkraft]] - vokset sig stort og dominerede gadebilledet i det tidligere "grønne land".]]		[[Fil:Midtkraft 1958, Børge Venge.jpg\|300px\|thumb\|right\|I 1950'erne havde belysningsvæsenet - nu kaldet [[Midtkraft]] - vokset sig stort og dominerede gadebilledet i det tidligere "grønne land".]]

SBC: /* Industri i gaden */

2023-12-19T09:27:36Z

Industri i gaden

← Ældre version		Versionen fra 19. dec. 2023, 11:27
Linje 15:		Linje 15:

	=== Industri i gaden===		=== Industri i gaden===
	Den idyl gadenavnet klinger af var dog noget misvisende, da den beskedne bebyggelse efterhånden måtte vige pladsen for		Den idyl, gadenavnet klinger af, var dog noget misvisende, da den beskedne bebyggelse efterhånden måtte vige pladsen for gasværk (1854), jernbane (1862) og elværk (1901). Området blev først og fremmest kendetegnet af den industri, der opstod i Aarhus i starten af 1800-tallet. Her lå skibsbyggeri, tømmergård, rebslageri og saltkogeri, og i 1834 opførte man et trankogeri - et særdeles ildelugtende foretagende, der var i funktion indtil starten af 1850’erne. Tranen, der blandt andet forsynede byens tranlygter, stammede fra briggen Thetis, et forhenværende engelsk orlogsfartøj. Hvert forår sejlede den til de arktiske farvande, og hvert efterår vendte den hjem, typiske med en fangst på 2000-3000 sæler.
	gasværk (1854), jernbane (1862) og elværk (1901). Området blev først og fremmest kendetegnet af den industri, der opstod i Aarhus i starten af 1800-tallet. Her lå skibsbyggeri, tømmergård, rebslageri og saltkogeri, og i 1834 opførte man et trankogeri - et særdeles ildelugtende foretagende, der var i funktion indtil starten af 1850’erne. Tranen, der blandt andet forsynede byens tranlygter, stammede fra briggen Thetis, et forhenværende engelsk orlogsfartøj. Hvert forår sejlede den til de arktiske farvande, og hvert efterår vendte den hjem, typiske med en fangst på 2000-3000 sæler.

	===Badeanstalter===		===Badeanstalter===

MiaGulvadJørgensen med 12. maj 2022, 12:57

2022-05-12T12:57:48Z

← Ældre version		Versionen fra 12. maj 2022, 14:57
Linje 21:		Linje 21:
	[[Fil:Århus midtby 1925.jpg\|thumb\|250px\|left\|Spanien og Grønland findes på kortet felt E3-E4 (klik for at se større kort)]]		[[Fil:Århus midtby 1925.jpg\|thumb\|250px\|left\|Spanien og Grønland findes på kortet felt E3-E4 (klik for at se større kort)]]

	I betragtning af den megen og ildelugtende industri var det måske ikke det mest oplagte sted til en badeanstalt. Ikke desto mindre var det netop her, man 1848 anlagde [[Aarhus Søbadeanstalt]]. Bag badeanstalten stod justitsråd [[J.M.A. Müller]], sammen med ejeren af [[Aarhus Mølle]], [[Andreas Severin Weis (1815-1889)]] og hans bror lægen [[Hans Christian Weis]]. Med de berømte nordtyske badesteder, især badeanstalten ved Föhr, som forbillede. Det var et fint sted, med gratis adgang for ''”tjenestefolk, som til opvartning ledsager deres herskaber eller disses børn”'', og i perioder var der fast kørsel fra [[Store Torv]] til badeanstalten. I starten gik det godt, men borgerne syntes det var for langt uden for byen; og heldigt var det heller ikke, at naboen var trankogeriet. Søbadeanstalten blev derfor i 1885 overtaget af [[Aarhus Kommune]].		I betragtning af den megen og ildelugtende industri var det måske ikke det mest oplagte sted til en badeanstalt. Ikke desto mindre var det netop her, man 1848 anlagde [[Aarhus Søbadeanstalt]]. Bag badeanstalten stod justitsråd [[J.M.A. Müller]], sammen med ejeren af [[Aarhus Mølle]], [[Andreas Severin Weis (1815-1889)]] og hans bror lægen [[Hans Christian Weis (1811-1882)]]. Med de berømte nordtyske badesteder, især badeanstalten ved Föhr, som forbillede. Det var et fint sted, med gratis adgang for ''”tjenestefolk, som til opvartning ledsager deres herskaber eller disses børn”'', og i perioder var der fast kørsel fra [[Store Torv]] til badeanstalten. I starten gik det godt, men borgerne syntes det var for langt uden for byen; og heldigt var det heller ikke, at naboen var trankogeriet. Søbadeanstalten blev derfor i 1885 overtaget af [[Aarhus Kommune]].

	Det blev dog ikke enden for badelivet ved Grønland. I 1909 blev [[Aarhus Kommunale Folkebadeanstalt]] opført på den ligeledes nu forsvundne [[Badevej]] ved Grønland. Indtil da havde de mindrebemidlede været tvunget til at benytte badefaciliteter på [[Kommunehospitalet\|kommunehospitalet]] eller [[Fattiggården\|fattiggården]]. [[Fil:Grønland, Aarhus Belysningsvæsen 1910.jpg\|400px\|thumb\|right\|Indgangen til [[Aarhus_Gasværk#Elektriciteten_vinder_frem\|Aarhus Belysningsvæsen]] på Grønland, ca. 1910]]		Det blev dog ikke enden for badelivet ved Grønland. I 1909 blev [[Aarhus Kommunale Folkebadeanstalt]] opført på den ligeledes nu forsvundne [[Badevej]] ved Grønland. Indtil da havde de mindrebemidlede været tvunget til at benytte badefaciliteter på [[Kommunehospitalet\|kommunehospitalet]] eller [[Fattiggården\|fattiggården]]. [[Fil:Grønland, Aarhus Belysningsvæsen 1910.jpg\|400px\|thumb\|right\|Indgangen til [[Aarhus_Gasværk#Elektriciteten_vinder_frem\|Aarhus Belysningsvæsen]] på Grønland, ca. 1910]]

MiaGulvadJørgensen: Text replacement - "Andreas Severin Weis" to "Andreas Severin Weis (1815-1889)"

2022-05-11T06:56:11Z

Text replacement - "Andreas Severin Weis" to "Andreas Severin Weis (1815-1889)"

← Ældre version		Versionen fra 11. maj 2022, 08:56
Linje 21:		Linje 21:
	[[Fil:Århus midtby 1925.jpg\|thumb\|250px\|left\|Spanien og Grønland findes på kortet felt E3-E4 (klik for at se større kort)]]		[[Fil:Århus midtby 1925.jpg\|thumb\|250px\|left\|Spanien og Grønland findes på kortet felt E3-E4 (klik for at se større kort)]]

	I betragtning af den megen og ildelugtende industri var det måske ikke det mest oplagte sted til en badeanstalt. Ikke desto mindre var det netop her, man 1848 anlagde [[Aarhus Søbadeanstalt]]. Bag badeanstalten stod justitsråd [[J.M.A. Müller]], sammen med ejeren af [[Aarhus Mølle]], [[Andreas Severin Weis]] og hans bror lægen [[Hans Christian Weis]]. Med de berømte nordtyske badesteder, især badeanstalten ved Föhr, som forbillede. Det var et fint sted, med gratis adgang for ''”tjenestefolk, som til opvartning ledsager deres herskaber eller disses børn”'', og i perioder var der fast kørsel fra [[Store Torv]] til badeanstalten. I starten gik det godt, men borgerne syntes det var for langt uden for byen; og heldigt var det heller ikke, at naboen var trankogeriet. Søbadeanstalten blev derfor i 1885 overtaget af [[Aarhus Kommune]].		I betragtning af den megen og ildelugtende industri var det måske ikke det mest oplagte sted til en badeanstalt. Ikke desto mindre var det netop her, man 1848 anlagde [[Aarhus Søbadeanstalt]]. Bag badeanstalten stod justitsråd [[J.M.A. Müller]], sammen med ejeren af [[Aarhus Mølle]], [[Andreas Severin Weis (1815-1889)]] og hans bror lægen [[Hans Christian Weis]]. Med de berømte nordtyske badesteder, især badeanstalten ved Föhr, som forbillede. Det var et fint sted, med gratis adgang for ''”tjenestefolk, som til opvartning ledsager deres herskaber eller disses børn”'', og i perioder var der fast kørsel fra [[Store Torv]] til badeanstalten. I starten gik det godt, men borgerne syntes det var for langt uden for byen; og heldigt var det heller ikke, at naboen var trankogeriet. Søbadeanstalten blev derfor i 1885 overtaget af [[Aarhus Kommune]].

	Det blev dog ikke enden for badelivet ved Grønland. I 1909 blev [[Aarhus Kommunale Folkebadeanstalt]] opført på den ligeledes nu forsvundne [[Badevej]] ved Grønland. Indtil da havde de mindrebemidlede været tvunget til at benytte badefaciliteter på [[Kommunehospitalet\|kommunehospitalet]] eller [[Fattiggården\|fattiggården]]. [[Fil:Grønland, Aarhus Belysningsvæsen 1910.jpg\|400px\|thumb\|right\|Indgangen til [[Aarhus_Gasværk#Elektriciteten_vinder_frem\|Aarhus Belysningsvæsen]] på Grønland, ca. 1910]]		Det blev dog ikke enden for badelivet ved Grønland. I 1909 blev [[Aarhus Kommunale Folkebadeanstalt]] opført på den ligeledes nu forsvundne [[Badevej]] ved Grønland. Indtil da havde de mindrebemidlede været tvunget til at benytte badefaciliteter på [[Kommunehospitalet\|kommunehospitalet]] eller [[Fattiggården\|fattiggården]]. [[Fil:Grønland, Aarhus Belysningsvæsen 1910.jpg\|400px\|thumb\|right\|Indgangen til [[Aarhus_Gasværk#Elektriciteten_vinder_frem\|Aarhus Belysningsvæsen]] på Grønland, ca. 1910]]

Laura B. med 18. nov. 2021, 09:50

2021-11-18T09:50:57Z

← Ældre version		Versionen fra 18. nov. 2021, 11:50
Linje 1:		Linje 1:
	'''Grønland''' var tidligere et gadenavn i Aarhus. Navnet kendes fra 1817, hvor der i byrådsprotollen står ''"...paa det saakaldede Grønland at opføre Bygninger"''. Den lå parallelt med gaden [[Spanien]] og havde tilkørsel derfra.		'''Grønland''' var tidligere et gadenavn i Aarhus. Navnet kendes fra 1817, hvor der i byrådsprotollen står ''"...paa det saakaldede Grønland at opføre Bygninger"''. Den lå parallelt med gaden [[Spanien]] og havde tilkørsel derfra. Navnet Grønland kendes tilsvarende fra andre byer f.eks. Horsens.

	===Det grønne land===		===Det grønne land===
	~~De første småhuse, der hovedsageligt var beboet af søfolk, blev opført her~~ i ~~starten~~ af ~~1800~~-tallet~~. Området, der 100 år tidligere stod under vand, var opstået ved en kombination af sand~~, ~~skyllet op af bølgerne, og affald der~~ blev ~~påfyldt~~ fra ~~byen~~. ~~Dengang lå området udenfor byen~~, ~~ved [[Mindeport\|Mindeporten]], der lå omtrent ved krydset [[Sønder Allé]] - [[Dynkarken]]. Der finder~~ man ~~forklaringen~~ på ~~navnet ''Grønland'':~~ Her ~~begyndte~~ det grønne land~~, her voksede græs~~.		Da Aarhus Købstad i løbet af 1700-tallet lod Mindehavnen vokse ud i bugten,
			blev denne forstærket med bolværker. I 1805 byggede man fra søndre
			mindehoved en 75 meter lang molearm mod nordøst. Dette medførte store
			materialeaflejringer langs kysten syd for molen. Hertil kom, at man anlagde
			affaldspladser på de opskyllede sandarealer. Her groede efterhånden forskellige
			græsarter som et grønt tæppe, grønjorden blev til det grønne land.

	Den idyl gadenavnet klinger af var dog noget misvisende: Området blev først og fremmest kendetegnet af den industri, der opstod i Aarhus i starten af 1800-tallet. Her lå skibsbyggeri, tømmergård, rebslageri og saltkogeri, og i 1834 opførte man et trankogeri - et særdeles ildelugtende foretagende, der var i funktion indtil starten af 1850’erne. Tranen, der blandt andet forsynede byens tranlygter, stammede fra briggen Thetis, et forhenværende engelsk orlogsfartøj. Hvert forår sejlede den til de arktiske farvande, og hvert efterår vendte den hjem, typiske med en fangst på 2000-3000 sæler.		I 1817 nævnes i Skøde- og Panteprotokollen, at murermester Claus Jacob Winslev
			pantsatte sit eget og et nyopført hus ‘beliggende i det saakaldte Grønland’. Samtidig kendes fire andre små huse, som blev begyndelsen til gaden Grønland.

			De første småhuse, der hovedsageligt var beboet af søfolk, blev opført her i starten af 1800-tallet. Området, der 100 år tidligere stod under vand, var opstået ved en kombination af sand, skyllet op af bølgerne, og affald der blev påfyldt fra byen. Dengang lå området udenfor byen, ved [[Mindeport\|Mindeporten]], der lå omtrent ved krydset [[Sønder Allé]] - [[Dynkarken]].

			=== Industri i gaden===
			Den idyl gadenavnet klinger af var dog noget misvisende, da den beskedne bebyggelse efterhånden måtte vige pladsen for
			gasværk (1854), jernbane (1862) og elværk (1901). Området blev først og fremmest kendetegnet af den industri, der opstod i Aarhus i starten af 1800-tallet. Her lå skibsbyggeri, tømmergård, rebslageri og saltkogeri, og i 1834 opførte man et trankogeri - et særdeles ildelugtende foretagende, der var i funktion indtil starten af 1850’erne. Tranen, der blandt andet forsynede byens tranlygter, stammede fra briggen Thetis, et forhenværende engelsk orlogsfartøj. Hvert forår sejlede den til de arktiske farvande, og hvert efterår vendte den hjem, typiske med en fangst på 2000-3000 sæler.

	===Badeanstalter===		===Badeanstalter===
Linje 28:		Linje 40:

	Tilbage står [[Turbinehallen]], opført år 1900, som i dag lægger ramme om forskellige festlige arrangementer.		Tilbage står [[Turbinehallen]], opført år 1900, som i dag lægger ramme om forskellige festlige arrangementer.

			== Grønland på AarhusArkivet ==
			{{Aarhusarkivet\|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?q=Gr%C3%B8nland Grønland]}}

	==Litteratur==		==Litteratur==
	*''Emanuel Sejr:'' Gamle Århusgader. Anden samling. 1961		*''Emanuel Sejr:'' Gamle Århusgader. Anden samling. 1961
	*''Kurt Lundskov:'' Det gamle Århus. Historier fra byen. Byens historie. 2011		*''Kurt Lundskov:'' Det gamle Århus. Historier fra byen. Byens historie. 2011
			* Leif Dehnits: ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og forfatteret, 2018

	[[Kategori:Gader & veje]]		[[Kategori:Gader & veje]]
	[[Kategori: det 19. århundrede]]		[[Kategori: det 19. århundrede]]
	[[Kategori: Det 20. århundrede]]		[[Kategori: Det 20. århundrede]]

Hhoej: /* Belysningsvæsenet opslugte Grønland */

2019-11-28T14:20:42Z

Belysningsvæsenet opslugte Grønland

← Ældre version		Versionen fra 28. nov. 2019, 16:20
Linje 27:		Linje 27:
	I 1979 blev gasværket nedlagt. På det tidspunkt havde elværket gennemgået en række fusioner. I 1949 var det blevet en del af det midt- og østjyske Midtkraft I/S – sidenhen Elsam, nu DONG - der i 1968 opførte [[Studstrupværket]]. Det overtog med tiden Aarhus’ elværks funktion, og i 1995 lukkede man for elproduktionen i Aarhus.		I 1979 blev gasværket nedlagt. På det tidspunkt havde elværket gennemgået en række fusioner. I 1949 var det blevet en del af det midt- og østjyske Midtkraft I/S – sidenhen Elsam, nu DONG - der i 1968 opførte [[Studstrupværket]]. Det overtog med tiden Aarhus’ elværks funktion, og i 1995 lukkede man for elproduktionen i Aarhus.

	Tilbage står [[Turbinehallen]], opført år 1900, som i dag ~~ligger~~ ramme om forskellige festlige arrangementer.		Tilbage står [[Turbinehallen]], opført år 1900, som i dag lægger ramme om forskellige festlige arrangementer.

	==Litteratur==		==Litteratur==

Hhoej: /* Badeanstalter */

2019-04-12T09:26:11Z

Badeanstalter

← Ældre version		Versionen fra 12. apr. 2019, 11:26
Linje 9:		Linje 9:
	[[Fil:Århus midtby 1925.jpg\|thumb\|250px\|left\|Spanien og Grønland findes på kortet felt E3-E4 (klik for at se større kort)]]		[[Fil:Århus midtby 1925.jpg\|thumb\|250px\|left\|Spanien og Grønland findes på kortet felt E3-E4 (klik for at se større kort)]]

	I betragtning af den megen og ildelugtende industri var det måske ikke det mest oplagte sted til en badeanstalt. Ikke desto mindre var det netop her, man 1848 anlagde [[Aarhus Søbadeanstalt]]. Bag badeanstalten stod justitsråd [[J.M.A. Müller]], sammen med ejeren af [[Aarhus Mølle]], [[Andreas Severin Weis]] og hans bror lægen [[Hans Christian Weis]]. Med de berømte nordtyske badesteder, især badeanstalten ved ~~Føhr~~, som forbillede. Det var et fint sted, med gratis adgang for ''”tjenestefolk, som til opvartning ledsager deres herskaber eller disses børn”'', og i perioder var der fast kørsel fra [[Store Torv]] til badeanstalten. I starten gik det godt, men borgerne syntes det var for langt uden for byen; og heldigt var det heller ikke, at naboen var trankogeriet. Søbadeanstalten blev derfor i 1885 overtaget af [[Aarhus Kommune]].		I betragtning af den megen og ildelugtende industri var det måske ikke det mest oplagte sted til en badeanstalt. Ikke desto mindre var det netop her, man 1848 anlagde [[Aarhus Søbadeanstalt]]. Bag badeanstalten stod justitsråd [[J.M.A. Müller]], sammen med ejeren af [[Aarhus Mølle]], [[Andreas Severin Weis]] og hans bror lægen [[Hans Christian Weis]]. Med de berømte nordtyske badesteder, især badeanstalten ved Föhr, som forbillede. Det var et fint sted, med gratis adgang for ''”tjenestefolk, som til opvartning ledsager deres herskaber eller disses børn”'', og i perioder var der fast kørsel fra [[Store Torv]] til badeanstalten. I starten gik det godt, men borgerne syntes det var for langt uden for byen; og heldigt var det heller ikke, at naboen var trankogeriet. Søbadeanstalten blev derfor i 1885 overtaget af [[Aarhus Kommune]].

	Det blev dog ikke enden for badelivet ved Grønland. I 1909 blev [[Aarhus Kommunale Folkebadeanstalt]] opført på den ligeledes nu forsvundne [[Badevej]] ved Grønland. Indtil da havde de mindrebemidlede været tvunget til at benytte badefaciliteter på [[Kommunehospitalet\|kommunehospitalet]] eller [[Fattiggården\|fattiggården]]. [[Fil:Grønland, Aarhus Belysningsvæsen 1910.jpg\|400px\|thumb\|right\|Indgangen til [[Aarhus_Gasværk#Elektriciteten_vinder_frem\|Aarhus Belysningsvæsen]] på Grønland, ca. 1910]]		Det blev dog ikke enden for badelivet ved Grønland. I 1909 blev [[Aarhus Kommunale Folkebadeanstalt]] opført på den ligeledes nu forsvundne [[Badevej]] ved Grønland. Indtil da havde de mindrebemidlede været tvunget til at benytte badefaciliteter på [[Kommunehospitalet\|kommunehospitalet]] eller [[Fattiggården\|fattiggården]]. [[Fil:Grønland, Aarhus Belysningsvæsen 1910.jpg\|400px\|thumb\|right\|Indgangen til [[Aarhus_Gasværk#Elektriciteten_vinder_frem\|Aarhus Belysningsvæsen]] på Grønland, ca. 1910]]

Venni sale: /* Litteratur */

2016-03-07T07:46:58Z

Litteratur

← Ældre version		Versionen fra 7. mar. 2016, 09:46
Linje 34:		Linje 34:

	[[Kategori:Gader & veje]]		[[Kategori:Gader & veje]]
	[[Kategori: det 19. ~~Århundrede~~]]		[[Kategori: det 19. århundrede]]
	[[Kategori: Det 20. ~~Århundrede~~]]		[[Kategori: Det 20. århundrede]]

Venni sale: /* Litteratur */

2016-03-07T07:46:38Z

Litteratur

← Ældre version		Versionen fra 7. mar. 2016, 09:46
Linje 34:		Linje 34:

	[[Kategori:Gader & veje]]		[[Kategori:Gader & veje]]
			[[Kategori: det 19. Århundrede]]
			[[Kategori: Det 20. Århundrede]]