Grønlænderhuset - Versionshistorie

Hemik med 2. mar. 2026, 07:57

2026-03-02T07:57:08Z

← Ældre version		Versionen fra 2. mar. 2026, 09:57
Linje 2:		Linje 2:
	=== Grønlænderhuset: Dalgas Avenue 52 ===		=== Grønlænderhuset: Dalgas Avenue 52 ===

	Når man står foran havelågen til ejendommen [[Dalgas Avenue 52]], møder man et skilt med budskabet ~~”Kalaallit Illuat”~~.		Når man står foran havelågen til ejendommen [[Dalgas Avenue 52]], møder man et skilt med budskabet 'Kalaallit Illuat'.
	Baggrunden for dette skal findes i, at [[Aarhus Kommune]] den 1. februar 1971 fik et hjem til sine grønlandske borgere, da ~~”Grønlænderhuset”~~ blev indviet. Den grønlandske koloni flyttede således ind i en godt ~~1000 kvadratmeter~~ stor ejendom, der tidligere fungerede som ramme for henholdsvis [[Aarhus Husmoderskole]] og [[Diakonhøjskolen]].		Baggrunden for dette skal findes i, at [[Aarhus Kommune]] den 1. februar 1971 fik et hjem til sine grønlandske borgere, da 'Grønlænderhuset' blev indviet. Den grønlandske koloni flyttede således ind i en godt 1.000 m<sup>2</sup> stor ejendom, der tidligere fungerede som ramme for henholdsvis [[Aarhus Husmoderskole]] og [[Diakonhøjskolen]].

	Grønlænderhuset har været – og er stadig - ejet af Aarhus Kommune, der stod for istandsættelsen for et millionbeløb, og drives som en selvejende institution ~~med rådmand~~ Jens Arbjerg ~~som~~ formand ~~og et forstanderpar, nemlig århusianske~~ Ejvin og Inge Bavnbek.		Grønlænderhuset har været – og er stadig - ejet af Aarhus Kommune, der stod for istandsættelsen for et millionbeløb, og drives som en selvejende institution. Rådmand Jens Arbjerg var i starten formand. De første forstandere var parret Ejvin og Inge Bavnbek. Til driften fik huset økonomisk tilskud fra både Aarhus Kommune og den daværende [[Århus Amtskommune]]. Også det såkaldte 'Grønlandsministerium' og Grønlænderforeningen Kajak har bidraget til at huset kunne blive oprettet.
	Til driften fik huset økonomisk tilskud fra både Aarhus Kommune og den daværende [[Århus Amtskommune]].
	Også det såkaldte ~~”Grønlandsministerium”~~ og Grønlænderforeningen Kajak har bidraget til at huset kunne blive oprettet.		Bavnbek-parret afløstes som forstander(e) af eskimologen Svend Kolte, den tidligere forstander på Knud Rasmussens Højskole i Sisimut (Holsteinsborg). (Aarhus Stiftstidende 29.10.1987).

			Siden 2025 har Marie Annelise Kahlig været direktør for huset - det første års tid som konstitueret.

	=== Grønlandske borgere i Danmark i historisk sammenhæng ===		=== Grønlandske borgere i Danmark i historisk sammenhæng ===
Linje 13:		Linje 15:
	Efter afslutningen på 2. verdenskrig optrappede de danske myndigheder deres planer for at udvikle Grønland.		Efter afslutningen på 2. verdenskrig optrappede de danske myndigheder deres planer for at udvikle Grønland.
	Deraf opstod et øget behov for faglærte og højere uddannede grønlændere, hvilket fik et flertal af grønlændere til at søge mod Danmark.		Deraf opstod et øget behov for faglærte og højere uddannede grønlændere, hvilket fik et flertal af grønlændere til at søge mod Danmark.
	Resultat blev på det kulturelle felt i 1962 i en ~~Århussammenhæng~~ stiftelsen af Grønlænderforeningen ~~”Kajak”~~ , og op gennem ~~60´erne~~ blev foreningens medlemstal kraftigt forøget.		Resultat blev på det kulturelle felt i 1962 i en aarhussammenhæng stiftelsen af Grønlænderforeningen 'Kajak' , og op gennem 60'erne blev foreningens medlemstal kraftigt forøget.

	Ifølge Grønlænderhusets ~~ene forstander~~, [[Ejvin Bavnbek]], var pointen med huset, dels at undgå at grønlændere blev udstødt i mødet med det danske samfund og dels skabe et frirum på grønlænderes præmisser, hvor de kunne have socialt samvær blandt deres egne.		Ifølge en af Grønlænderhusets daværende forstandere, [[Ejvin Bavnbek]], var pointen med huset, dels at undgå at grønlændere blev udstødt i mødet med det danske samfund og dels skabe et frirum på grønlænderes præmisser, hvor de kunne have socialt samvær blandt deres egne.

	=== Forstander Bavnbeks fortid på Grønland og starten på et kærlighedsforhold ===		=== Forstander Bavnbeks fortid på Grønland og starten på et kærlighedsforhold ===

	Ejvin Bavnbek var uddannet maskinarbejder. Det var i den sammenhæng at han i ~~50´erne~~ opholdt sig i sydgrønlandske Ivigtut. Opholdet var, skulle det vise sig, begyndelsen på et langvarigt kærlighedsforhold til det grønlandske. 15 år senere ville han og konen Inge nemlig hjælpe socialt udsatte grønlandske borgere i Aarhus.		Ejvin Bavnbek var uddannet maskinarbejder. Det var i den sammenhæng at han i 1950'erne opholdt sig i sydgrønlandske Ivigtut. Opholdet var, skulle det vise sig, begyndelsen på et langvarigt kærlighedsforhold til det grønlandske. 15 år senere ville han og konen Inge nemlig hjælpe socialt udsatte grønlandske borgere i Aarhus.

	~~Bavnbek-parret afløstes som forstander(e) af eskimologen Svend Kolte, den tidligere forstander på Knud Rasmussens Højskole i Sisimut (Holsteinsborg) (Aarhus Stiftstidende 29.10.1987)~~.

	=== Grønlænderhusets sociale funktion og grænse for hjælpearbejdet ===		=== Grønlænderhusets sociale funktion og grænse for hjælpearbejdet ===
Linje 42:		Linje 42:
	=== En ramme for foredrag om Grønland ===		=== En ramme for foredrag om Grønland ===

	Umiddelbart efter indvielsen indledte Grønlænderhuset og AOF et samarbejde med henblik på afholdelse af fælles grønlandsforedrag under titlen: ~~”Hvad~~ vil politikerne gøre for at forbedre forholdet mellem grønlændere og ~~danskere”~~.		Umiddelbart efter indvielsen indledte Grønlænderhuset og AOF et samarbejde med henblik på afholdelse af fælles grønlandsforedrag under titlen: 'Hvad vil politikerne gøre for at forbedre forholdet mellem grønlændere og danskere?'.

	==Grønlænderhuset på AarhusArkivet ==		==Grønlænderhuset på AarhusArkivet ==
Linje 49:		Linje 49:
	== Kilder ==		== Kilder ==

	* Aarhus ~~Stifttidende, artikel~~, 30.11. 1976		* Aarhus Stiftstidende, 30.11.1976
	* Aarhus ~~Stifttidende~~, ~~artikel~~, 29.10.~~1982~~		* Aarhus Stiftstidende, 29.10.1982
			* Aarhus Stiftstidende, 29.10.1987
			* Jyllands-Posten, 16.02.2026

	[[Kategori:Ejendomme & bygningsværker]]		[[Kategori:Ejendomme & bygningsværker]]

Hemik med 12. jan. 2026, 11:59

2026-01-12T11:59:11Z

Hemik med 30. sep. 2024, 09:05

2024-09-30T09:05:03Z

← Ældre version		Versionen fra 30. sep. 2024, 11:05
Linje 3:		Linje 3:

	Når man står foran havelågen til ejendommen [[Dalgas Avenue 52]], møder man et skilt med budskabet ”Kalaallit Illuat”.		Når man står foran havelågen til ejendommen [[Dalgas Avenue 52]], møder man et skilt med budskabet ”Kalaallit Illuat”.
	Baggrunden for dette skal findes i, at [[Aarhus Kommune]] ~~i 1971~~ den 1. februar fik et hjem til sine grønlandske borgere, da ”Grønlænderhuset” blev indviet. Den grønlandske koloni flyttede således ind i en godt 1000 kvadratmeter stor ejendom, der tidligere fungerede som ramme for henholdsvis [[Aarhus Husmoderskole]] og [[Diakonhøjskolen]].		Baggrunden for dette skal findes i, at [[Aarhus Kommune]] den 1. februar 1971 fik et hjem til sine grønlandske borgere, da ”Grønlænderhuset” blev indviet. Den grønlandske koloni flyttede således ind i en godt 1000 kvadratmeter stor ejendom, der tidligere fungerede som ramme for henholdsvis [[Aarhus Husmoderskole]] og [[Diakonhøjskolen]].

	Grønlænderhuset har været – og er stadig - ejet af ~~Århus~~ Kommune, der stod for istandsættelsen for et millionbeløb, og drives som en selvejende institution med rådmand Jens Arbjerg som formand og et forstanderpar, nemlig århusianske Ejvin og Inge Bavnbek.		Grønlænderhuset har været – og er stadig - ejet af Aarhus Kommune, der stod for istandsættelsen for et millionbeløb, og drives som en selvejende institution med rådmand Jens Arbjerg som formand og et forstanderpar, nemlig århusianske Ejvin og Inge Bavnbek.
	Til driften fik huset økonomisk tilskud fra både Aarhus Kommune og den daværende [[Århus Amtskommune]].		Til driften fik huset økonomisk tilskud fra både Aarhus Kommune og den daværende [[Århus Amtskommune]].
	Også det såkaldte ”Grønlandsministerium” og Grønlænderforeningen Kajak har bidraget til at huset kunne blive oprettet.		Også det såkaldte ”Grønlandsministerium” og Grønlænderforeningen Kajak har bidraget til at huset kunne blive oprettet.

JanneMarieBarslev med 3. jan. 2023, 09:47

2023-01-03T09:47:14Z

Laura B. med 24. jan. 2022, 07:41

2022-01-24T07:41:32Z

@@ Linje 43: / Linje 43: @@
 Umiddelbart efter indvielsen indledte Grønlænderhuset og AOF et samarbejde med henblik på afholdelse af fælles grønlandsforedrag under titlen: ”Hvad vil politikerne gøre for at forbedre forholdet mellem grønlændere og danskere”.
 == Kilder ==
@@ Linje 55: / Linje 58: @@
 [[Kategori:Ud- & indvandring]]
 [[Kategori:Kulturinstitutioner]]

Lbavnbek: Rettelse af personnavne (Ejvin og Inge Bavnbek), samt at Svend Kolte blev forstander EFTER Ejvin Bavnbek

2019-07-23T12:51:36Z

Rettelse af personnavne (Ejvin og Inge Bavnbek), samt at Svend Kolte blev forstander EFTER Ejvin Bavnbek

Cjk: Text replacement - "{{#coordinates:primary\|(.?)\|(.?)}}" to " { "type": "Feature", "geometry": { "type": "Point", "coordinates": [$2, $1] }, "properties": { "marker-sy...

2019-05-06T12:48:52Z

Text replacement - "{{#coordinates:primary\|(.*?)\|(.*?)}}" to "<mapframe text="" width=350 height=200 zoom=15 latitude=$1 longitude=$2> { "type": "Feature", "geometry": { "type": "Point", "coordinates": [$2, $1] }, "properties": { "marker-sy...

← Ældre version		Versionen fra 6. maj 2019, 14:48
Linje 56:		Linje 56:
	[[Kategori:Kulturinstitutioner]]		[[Kategori:Kulturinstitutioner]]

	{{#coordinates:~~primary\|~~56.139625~~\|10.204976~~}}		<mapframe text="" width=350 height=200 zoom=15 latitude=56.139625 longitude=10.204976>
			{
			"type": "Feature",
			"geometry": { "type": "Point", "coordinates": [10.204976, 56.139625] },
			"properties": {
			"marker-symbol": "marker",
			"marker-size": "medium",
			"marker-color": "0050d0"
			}
			}
			</mapframe>

Kiojoergensen: /* Grønlænderhusets sociale funktion og grænse for hjælpearbejdet */

2017-09-04T08:10:20Z

Grønlænderhusets sociale funktion og grænse for hjælpearbejdet

← Ældre version		Versionen fra 4. sep. 2017, 10:10
Linje 27:		Linje 27:
	Lige fra indvielsen af Grønlænderhuset har institutionen haft en social funktion – at være et roligt startsted for unge grønlændere med henblik på udslusning i det danske samfund udfra et ønske om at undgå fænomenet ”sociale tabere” (Amtsavisen 29.12.1981).		Lige fra indvielsen af Grønlænderhuset har institutionen haft en social funktion – at være et roligt startsted for unge grønlændere med henblik på udslusning i det danske samfund udfra et ønske om at undgå fænomenet ”sociale tabere” (Amtsavisen 29.12.1981).

	Husets sociale funktion blev især understreget ved tilstedeværelsen af prominente personer som forfatteren J. Beck Nygaard, domprovst Jørgen Bøgh, pastor J. Nørgaard fra Diakonhøjskolen, den grønlandske folketingsmand Ole Berglund, tidligere borgmester for Julianehåb, Oluf Høegh, uddannelsesinspektør Bo Christensen, Grønlandsministeriet, rektor Finn Rasmussen fra Jydsk Børnehaveseminarium og forstander Holger Johns, Brøruphus Ungdomsskole, hvis grønlandske klientel blev omfattet som hørende til Aarhus.		Husets sociale funktion blev især understreget ved tilstedeværelsen af prominente personer som forfatteren J. Beck Nygaard, domprovst Jørgen Bøgh, pastor J. Nørgaard fra Diakonhøjskolen, den grønlandske folketingsmand Ole Berglund, tidligere borgmester for Julianehåb, Oluf Høegh, uddannelsesinspektør Bo Christensen, Grønlandsministeriet, rektor Finn Rasmussen fra [[Jydsk Børnehaveseminarium]] og forstander Holger Johns, Brøruphus Ungdomsskole, hvis grønlandske klientel blev omfattet som hørende til Aarhus.
	Repræsentanter fra Århus Byråd var ligeledes tilstede: Borgmester Orla Hyllested, rådmændene Thorkild Simonsen, Olaf P. Christensen og A. Haar Nielsen, og fra Aarhus Amt, kulturudvalgsmanden Karl Anker Pedersen.		Repræsentanter fra Århus Byråd var ligeledes tilstede: Borgmester Orla Hyllested, rådmændene Thorkild Simonsen, Olaf P. Christensen og A. Haar Nielsen, og fra Aarhus Amt, kulturudvalgsmanden Karl Anker Pedersen.

Venni sale: /* Kilder */

2016-04-18T07:04:56Z

Kilder

← Ældre version		Versionen fra 18. apr. 2016, 09:04
Linje 55:		Linje 55:
	[[Kategori:Ud- & indvandring]]		[[Kategori:Ud- & indvandring]]
	[[Kategori:Kulturinstitutioner]]		[[Kategori:Kulturinstitutioner]]

			{{#coordinates:primary\|56.139625\|10.204976}}

Kiojoergensen: /* Grønlænderhuset: Dalgas Avenue 52 */

2016-04-15T13:14:27Z

Grønlænderhuset: Dalgas Avenue 52

← Ældre version		Versionen fra 15. apr. 2016, 15:14
Linje 3:		Linje 3:

	Når man står foran havelågen til ejendommen [[Dalgas Avenue 52]], møder man et skilt med budskabet ”Kalaallit Illuat”.		Når man står foran havelågen til ejendommen [[Dalgas Avenue 52]], møder man et skilt med budskabet ”Kalaallit Illuat”.
	Baggrunden for dette skal findes i, at [[Aarhus Kommune]] i 1971 den 1. februar fik et hjem til sine grønlandske borgere, da ”Grønlænderhuset” blev indviet. Den grønlandske koloni flyttede således ind i en godt 1000 kvadratmeter stor ejendom, der tidligere fungerede som henholdsvis [[Aarhus Husmoderskole]] og [[Diakonhøjskolen]].		Baggrunden for dette skal findes i, at [[Aarhus Kommune]] i 1971 den 1. februar fik et hjem til sine grønlandske borgere, da ”Grønlænderhuset” blev indviet. Den grønlandske koloni flyttede således ind i en godt 1000 kvadratmeter stor ejendom, der tidligere fungerede som ramme for henholdsvis [[Aarhus Husmoderskole]] og [[Diakonhøjskolen]].

	Grønlænderhuset har været – og er stadig - ejet af Århus Kommune, der stod for istandsættelsen for et millionbeløb, og drives som en selvejende institution med rådmand Jens Arbjerg som formand og et forstanderpar, nemlig århusianske Ejvin og Inger Bavnbek.		Grønlænderhuset har været – og er stadig - ejet af Århus Kommune, der stod for istandsættelsen for et millionbeløb, og drives som en selvejende institution med rådmand Jens Arbjerg som formand og et forstanderpar, nemlig århusianske Ejvin og Inger Bavnbek.
	Til driften fik huset økonomisk tilskud fra både Aarhus Kommune og den daværende [[Århus Amtskommune]].		Til driften fik huset økonomisk tilskud fra både Aarhus Kommune og den daværende [[Århus Amtskommune]].
	Også det såkaldte ”Grønlandsministerium” og Grønlænderforeningen Kajak har bidraget til at huset kunne blive oprettet.		Også det såkaldte ”Grønlandsministerium” og Grønlænderforeningen Kajak har bidraget til at huset kunne blive oprettet.

	== Grønlandske borgere i Danmark i historisk sammenhæng ==		== Grønlandske borgere i Danmark i historisk sammenhæng ==

← Ældre version		Versionen fra 12. jan. 2026, 13:59
Linje 21:		Linje 21:
	Ejvin Bavnbek var uddannet maskinarbejder. Det var i den sammenhæng at han i 50´erne opholdt sig i sydgrønlandske Ivigtut. Opholdet var, skulle det vise sig, begyndelsen på et langvarigt kærlighedsforhold til det grønlandske. 15 år senere ville han og konen Inge nemlig hjælpe socialt udsatte grønlandske borgere i Aarhus.		Ejvin Bavnbek var uddannet maskinarbejder. Det var i den sammenhæng at han i 50´erne opholdt sig i sydgrønlandske Ivigtut. Opholdet var, skulle det vise sig, begyndelsen på et langvarigt kærlighedsforhold til det grønlandske. 15 år senere ville han og konen Inge nemlig hjælpe socialt udsatte grønlandske borgere i Aarhus.

	Bavnbek-parret afløstes som forstander(e) af eskimologen Svend Kolte, den tidligere forstander på Knud Rasmussens Højskole i Sisimut (Holsteinsborg) (Aarhus ~~Stifttidende~~ 29.10.1987).		Bavnbek-parret afløstes som forstander(e) af eskimologen Svend Kolte, den tidligere forstander på Knud Rasmussens Højskole i Sisimut (Holsteinsborg) (Aarhus Stiftstidende 29.10.1987).

	=== Grønlænderhusets sociale funktion og grænse for hjælpearbejdet ===		=== Grønlænderhusets sociale funktion og grænse for hjælpearbejdet ===

	Lige fra indvielsen af Grønlænderhuset har institutionen haft en social funktion – at være et roligt startsted for unge grønlændere med henblik på udslusning i det danske samfund ~~udfra~~ et ønske om at undgå fænomenet ”sociale tabere” (Amtsavisen 29.12.1981).		Lige fra indvielsen af Grønlænderhuset har institutionen haft en social funktion – at være et roligt startsted for unge grønlændere med henblik på udslusning i det danske samfund ud fra et ønske om at undgå fænomenet ”sociale tabere” (Amtsavisen, den 29.12.1981).

	Husets sociale funktion blev især understreget ved tilstedeværelsen af prominente personer som forfatteren J. Beck Nygaard, domprovst Jørgen Bøgh, pastor J. Nørgaard fra Diakonhøjskolen, den grønlandske folketingsmand Ole Berglund, tidligere borgmester for Julianehåb, Oluf Høegh, uddannelsesinspektør Bo Christensen, Grønlandsministeriet, rektor Finn Rasmussen fra [[Jydsk Børnehaveseminarium]] og forstander Holger Johns, Brøruphus Ungdomsskole, hvis grønlandske klientel blev omfattet som hørende til Aarhus.		Husets sociale funktion blev især understreget ved tilstedeværelsen af prominente personer som forfatteren J. Beck Nygaard, domprovst Jørgen Bøgh, pastor J. Nørgaard fra Diakonhøjskolen, den grønlandske folketingsmand Ole Berglund, tidligere borgmester for Julianehåb, Oluf Høegh, uddannelsesinspektør Bo Christensen, Grønlandsministeriet, rektor Finn Rasmussen fra [[Jydsk Børnehaveseminarium]] og forstander Holger Johns, Brøruphus Ungdomsskole, hvis grønlandske klientel blev omfattet som hørende til Aarhus.
	Repræsentanter fra ~~Århus~~ Byråd var ligeledes ~~tilstede~~: Borgmester Orla Hyllested, rådmændene Thorkild Simonsen, Olaf P. Christensen og A. Haar Nielsen~~, og~~ fra Aarhus Amt, kulturudvalgsmanden Karl Anker Pedersen.		Repræsentanter fra Aarhus Byråd var ligeledes til stede: Borgmester [[Orla Schartau Hyllested (1912-2000)\|Orla Hyllested]], rådmændene [[Thorkild Simonsen (1926-2022)\|Thorkild Simonsen]], [[Olaf Peder Christensen (1928-2012)\|Olaf P. Christensen]] og [[Axel Handevitt-Haar (1935-)\|A. Haar Nielsen]] samt fra Aarhus Amt, kulturudvalgsmanden Karl Anker Pedersen.

	Til husets personale var der ansat en grønlandsk assistent, Johan Hansen fra Nanortalik i Sydgrønland.		Til husets personale var der ansat en grønlandsk assistent, Johan Hansen fra Nanortalik i Sydgrønland.

	Hensigten med huset er i en avisartikel fra den 30.11. ~~1976~~ beskrevet på følgende vis:		Hensigten med huset er i en avisartikel fra den 30.11.76 beskrevet på følgende vis:
	”Huset skal være samlingssted for grønlændere på Århus-egnen”.		''”Huset skal være samlingssted for grønlændere på Århus-egnen”.''

	Grønlænderhuset i Dalgas Avenue 52 afløste det gamle grønlænderhjem i Sønder Allé, der gennem syv år var placeret i Sabroes gamle administrationsbygning.		Grønlænderhuset i Dalgas Avenue 52 afløste det gamle grønlænderhjem i Sønder Allé, der gennem syv år var placeret i Sabroes gamle administrationsbygning.
	Hjemmet i Sønder Allé var et privat foretagende, som en gruppe danskere og grønlændere i fællesskab startede. Én af dem var fru Hedvig Andersen, der åbnede sit hjem. En anden, fru Elna Stieger. Elna var søster til en grønlandsk kvinderetsforkæmper, Gudrun Chemnitz samt skibstømrer Johan Clemmensen og forstanderparret, Inge og Ejvin Bavnbek.		Hjemmet i Sønder Allé var et privat foretagende, som en gruppe danskere og grønlændere i fællesskab startede. Én af dem var fru Hedvig Andersen, der åbnede sit hjem. En anden, fru Elna Stieger. Elna var søster til en grønlandsk kvinderetsforkæmper, Gudrun Chemnitz samt skibstømrer Johan Clemmensen og forstanderparret, Inge og Ejvin Bavnbek.

	Grønlænderhuset havde imidlertid en kompetencemæssig grænse for sit sociale arbejde, hvilket forstander Bavnbek i et avis interview er inde på: ”Hvis grønlændere i nød henvender sig, taler vi naturligvis med dem og forsøger at finde frem til problem-årsagen, men som regel ønsker de ikke at diskutere netop det punkt. Desværre er vi ikke selv i stand til at sætte hjælpeforanstaltninger i gang (Amtsavisen 29.12. ~~1981”~~.		Grønlænderhuset havde imidlertid en kompetencemæssig grænse for sit sociale arbejde, hvilket forstander Bavnbek i et avis interview er inde på: ''”Hvis grønlændere i nød henvender sig, taler vi naturligvis med dem og forsøger at finde frem til problem-årsagen, men som regel ønsker de ikke at diskutere netop det punkt. Desværre er vi ikke selv i stand til at sætte hjælpeforanstaltninger i gang"'' (Amtsavisen 29.12.81).

	=== En ramme for foredrag om Grønland ===		=== En ramme for foredrag om Grønland ===

← Ældre version		Versionen fra 3. jan. 2023, 11:47
Linje 1:		Linje 1:

	== Grønlænderhuset: Dalgas Avenue 52 ==		=== Grønlænderhuset: Dalgas Avenue 52 ===

	Når man står foran havelågen til ejendommen [[Dalgas Avenue 52]], møder man et skilt med budskabet ”Kalaallit Illuat”.		Når man står foran havelågen til ejendommen [[Dalgas Avenue 52]], møder man et skilt med budskabet ”Kalaallit Illuat”.
Linje 9:		Linje 9:
	Også det såkaldte ”Grønlandsministerium” og Grønlænderforeningen Kajak har bidraget til at huset kunne blive oprettet.		Også det såkaldte ”Grønlandsministerium” og Grønlænderforeningen Kajak har bidraget til at huset kunne blive oprettet.

	== Grønlandske borgere i Danmark i historisk sammenhæng ==		=== Grønlandske borgere i Danmark i historisk sammenhæng ===

	Efter afslutningen på 2. verdenskrig optrappede de danske myndigheder deres planer for at udvikle Grønland.		Efter afslutningen på 2. verdenskrig optrappede de danske myndigheder deres planer for at udvikle Grønland.
Linje 17:		Linje 17:
	Ifølge Grønlænderhusets ene forstander, [[Ejvin Bavnbek]], var pointen med huset, dels at undgå at grønlændere blev udstødt i mødet med det danske samfund og dels skabe et frirum på grønlænderes præmisser, hvor de kunne have socialt samvær blandt deres egne.		Ifølge Grønlænderhusets ene forstander, [[Ejvin Bavnbek]], var pointen med huset, dels at undgå at grønlændere blev udstødt i mødet med det danske samfund og dels skabe et frirum på grønlænderes præmisser, hvor de kunne have socialt samvær blandt deres egne.

	== Forstander Bavnbeks fortid på Grønland og starten på et kærlighedsforhold ==		=== Forstander Bavnbeks fortid på Grønland og starten på et kærlighedsforhold ===

	Ejvin Bavnbek var uddannet maskinarbejder. Det var i den sammenhæng at han i 50´erne opholdt sig i sydgrønlandske Ivigtut. Opholdet var, skulle det vise sig, begyndelsen på et langvarigt kærlighedsforhold til det grønlandske. 15 år senere ville han og konen Inge nemlig hjælpe socialt udsatte grønlandske borgere i Aarhus.		Ejvin Bavnbek var uddannet maskinarbejder. Det var i den sammenhæng at han i 50´erne opholdt sig i sydgrønlandske Ivigtut. Opholdet var, skulle det vise sig, begyndelsen på et langvarigt kærlighedsforhold til det grønlandske. 15 år senere ville han og konen Inge nemlig hjælpe socialt udsatte grønlandske borgere i Aarhus.
Linje 23:		Linje 23:
	Bavnbek-parret afløstes som forstander(e) af eskimologen Svend Kolte, den tidligere forstander på Knud Rasmussens Højskole i Sisimut (Holsteinsborg) (Aarhus Stifttidende 29.10.1987).		Bavnbek-parret afløstes som forstander(e) af eskimologen Svend Kolte, den tidligere forstander på Knud Rasmussens Højskole i Sisimut (Holsteinsborg) (Aarhus Stifttidende 29.10.1987).

	== Grønlænderhusets sociale funktion og grænse for hjælpearbejdet ==		=== Grønlænderhusets sociale funktion og grænse for hjælpearbejdet ===

	Lige fra indvielsen af Grønlænderhuset har institutionen haft en social funktion – at være et roligt startsted for unge grønlændere med henblik på udslusning i det danske samfund udfra et ønske om at undgå fænomenet ”sociale tabere” (Amtsavisen 29.12.1981).		Lige fra indvielsen af Grønlænderhuset har institutionen haft en social funktion – at være et roligt startsted for unge grønlændere med henblik på udslusning i det danske samfund udfra et ønske om at undgå fænomenet ”sociale tabere” (Amtsavisen 29.12.1981).
Linje 40:		Linje 40:
	Grønlænderhuset havde imidlertid en kompetencemæssig grænse for sit sociale arbejde, hvilket forstander Bavnbek i et avis interview er inde på: ”Hvis grønlændere i nød henvender sig, taler vi naturligvis med dem og forsøger at finde frem til problem-årsagen, men som regel ønsker de ikke at diskutere netop det punkt. Desværre er vi ikke selv i stand til at sætte hjælpeforanstaltninger i gang (Amtsavisen 29.12. 1981”.		Grønlænderhuset havde imidlertid en kompetencemæssig grænse for sit sociale arbejde, hvilket forstander Bavnbek i et avis interview er inde på: ”Hvis grønlændere i nød henvender sig, taler vi naturligvis med dem og forsøger at finde frem til problem-årsagen, men som regel ønsker de ikke at diskutere netop det punkt. Desværre er vi ikke selv i stand til at sætte hjælpeforanstaltninger i gang (Amtsavisen 29.12. 1981”.

	== En ramme for foredrag om Grønland ==		=== En ramme for foredrag om Grønland ===

	Umiddelbart efter indvielsen indledte Grønlænderhuset og AOF et samarbejde med henblik på afholdelse af fælles grønlandsforedrag under titlen: ”Hvad vil politikerne gøre for at forbedre forholdet mellem grønlændere og danskere”.		Umiddelbart efter indvielsen indledte Grønlænderhuset og AOF et samarbejde med henblik på afholdelse af fælles grønlandsforedrag under titlen: ”Hvad vil politikerne gøre for at forbedre forholdet mellem grønlændere og danskere”.

← Ældre version		Versionen fra 23. jul. 2019, 14:51
Linje 5:		Linje 5:
	Baggrunden for dette skal findes i, at [[Aarhus Kommune]] i 1971 den 1. februar fik et hjem til sine grønlandske borgere, da ”Grønlænderhuset” blev indviet. Den grønlandske koloni flyttede således ind i en godt 1000 kvadratmeter stor ejendom, der tidligere fungerede som ramme for henholdsvis [[Aarhus Husmoderskole]] og [[Diakonhøjskolen]].		Baggrunden for dette skal findes i, at [[Aarhus Kommune]] i 1971 den 1. februar fik et hjem til sine grønlandske borgere, da ”Grønlænderhuset” blev indviet. Den grønlandske koloni flyttede således ind i en godt 1000 kvadratmeter stor ejendom, der tidligere fungerede som ramme for henholdsvis [[Aarhus Husmoderskole]] og [[Diakonhøjskolen]].

	Grønlænderhuset har været – og er stadig - ejet af Århus Kommune, der stod for istandsættelsen for et millionbeløb, og drives som en selvejende institution med rådmand Jens Arbjerg som formand og et forstanderpar, nemlig århusianske Ejvin og ~~Inger~~ Bavnbek.		Grønlænderhuset har været – og er stadig - ejet af Århus Kommune, der stod for istandsættelsen for et millionbeløb, og drives som en selvejende institution med rådmand Jens Arbjerg som formand og et forstanderpar, nemlig århusianske Ejvin og Inge Bavnbek.
	Til driften fik huset økonomisk tilskud fra både Aarhus Kommune og den daværende [[Århus Amtskommune]].		Til driften fik huset økonomisk tilskud fra både Aarhus Kommune og den daværende [[Århus Amtskommune]].
	Også det såkaldte ”Grønlandsministerium” og Grønlænderforeningen Kajak har bidraget til at huset kunne blive oprettet.		Også det såkaldte ”Grønlandsministerium” og Grønlænderforeningen Kajak har bidraget til at huset kunne blive oprettet.
Linje 15:		Linje 15:
	Resultat blev på det kulturelle felt i 1962 i en Århussammenhæng stiftelsen af Grønlænderforeningen ”Kajak” , og op gennem 60´erne blev foreningens medlemstal kraftigt forøget.		Resultat blev på det kulturelle felt i 1962 i en Århussammenhæng stiftelsen af Grønlænderforeningen ”Kajak” , og op gennem 60´erne blev foreningens medlemstal kraftigt forøget.

	Ifølge Grønlænderhusets ene forstander, [[~~Ejvind Baunbek~~]], var pointen med huset, dels at undgå at grønlændere blev udstødt i mødet med det danske samfund og dels skabe et frirum på grønlænderes præmisser, hvor de kunne have socialt samvær blandt deres egne.		Ifølge Grønlænderhusets ene forstander, [[Ejvin Bavnbek]], var pointen med huset, dels at undgå at grønlændere blev udstødt i mødet med det danske samfund og dels skabe et frirum på grønlænderes præmisser, hvor de kunne have socialt samvær blandt deres egne.

	== Forstander Bavnbeks fortid på Grønland og starten på et kærlighedsforhold ==		== Forstander Bavnbeks fortid på Grønland og starten på et kærlighedsforhold ==

	~~Ejvind~~ Bavnbek var uddannet maskinarbejder. Det var i den sammenhæng at han i 50´erne opholdt sig i sydgrønlandske Ivigtut. Opholdet var, skulle det vise sig, begyndelsen på et langvarigt kærlighedsforhold til det grønlandske. 15 år senere ~~blev~~ han og konen ~~Inger,~~ nemlig hjælpe socialt udsatte grønlandske borgere i Aarhus.		Ejvin Bavnbek var uddannet maskinarbejder. Det var i den sammenhæng at han i 50´erne opholdt sig i sydgrønlandske Ivigtut. Opholdet var, skulle det vise sig, begyndelsen på et langvarigt kærlighedsforhold til det grønlandske. 15 år senere ville han og konen Inge nemlig hjælpe socialt udsatte grønlandske borgere i Aarhus.

	Bavnbek-parret ~~afløste~~ som forstander(e) eskimologen Svend Kolte, den tidligere forstander på Knud Rasmussens Højskole i Sisimut (Holsteinsborg) (Aarhus Stifttidende 29.10.1987).		Bavnbek-parret afløstes som forstander(e) af eskimologen Svend Kolte, den tidligere forstander på Knud Rasmussens Højskole i Sisimut (Holsteinsborg) (Aarhus Stifttidende 29.10.1987).

	== Grønlænderhusets sociale funktion og grænse for hjælpearbejdet ==		== Grønlænderhusets sociale funktion og grænse for hjælpearbejdet ==
Linje 36:		Linje 36:

	Grønlænderhuset i Dalgas Avenue 52 afløste det gamle grønlænderhjem i Sønder Allé, der gennem syv år var placeret i Sabroes gamle administrationsbygning.		Grønlænderhuset i Dalgas Avenue 52 afløste det gamle grønlænderhjem i Sønder Allé, der gennem syv år var placeret i Sabroes gamle administrationsbygning.
	Hjemmet i Sønder Allé var et privat foretagende, som en gruppe danskere og grønlændere i fællesskab startede. Én af dem var fru Hedvig Andersen, der åbnede sit hjem. En anden, fru Elna Stieger. Elna var søster til en grønlandsk kvinderetsforkæmper, Gudrun Chemnitz samt skibstømrer Johan Clemmensen og forstanderparret, ~~Inger~~ og Ejvin Bavnbek.		Hjemmet i Sønder Allé var et privat foretagende, som en gruppe danskere og grønlændere i fællesskab startede. Én af dem var fru Hedvig Andersen, der åbnede sit hjem. En anden, fru Elna Stieger. Elna var søster til en grønlandsk kvinderetsforkæmper, Gudrun Chemnitz samt skibstømrer Johan Clemmensen og forstanderparret, Inge og Ejvin Bavnbek.

	Grønlænderhuset havde imidlertid en kompetencemæssig grænse for sit sociale arbejde, hvilket forstander ~~Baunbæk~~ i et avis interview er inde på: ”Hvis grønlændere i nød henvender sig, taler vi naturligvis med dem og forsøger at finde frem til problem-årsagen, men som regel ønsker de ikke at diskutere netop det punkt. Desværre er vi ikke selv i stand til at sætte hjælpeforanstaltninger i gang (Amtsavisen 29.12. 1981”.		Grønlænderhuset havde imidlertid en kompetencemæssig grænse for sit sociale arbejde, hvilket forstander Bavnbek i et avis interview er inde på: ”Hvis grønlændere i nød henvender sig, taler vi naturligvis med dem og forsøger at finde frem til problem-årsagen, men som regel ønsker de ikke at diskutere netop det punkt. Desværre er vi ikke selv i stand til at sætte hjælpeforanstaltninger i gang (Amtsavisen 29.12. 1981”.

	== En ramme for foredrag om Grønland ==		== En ramme for foredrag om Grønland ==