Gl. Harlev - Versionshistorie

JanneMarieBarslev: Omdirigering til Gammel Harlev oprettet

2023-11-08T07:26:50Z

Omdirigering til Gammel Harlev oprettet

← Ældre version		Versionen fra 8. nov. 2023, 09:26
Linje 1:		Linje 1:
	~~<div class="tright">{{~~#~~display_map:~~		#REDIRECT [[Gammel Harlev]]
	~~56.132395106215974, 10.011348303422167~~~[[~~Gl. Harlev]];~~
	~~\|width=378~~
	~~\|height=200~~
	~~\|zoom=14~~
	~~\|center=56.132395106215974, 10.011348303422167~~
	~~\|align=right~~
	~~}}</div>~~

	~~'''Gammel Harlev''' er en landsby i [[Aarhus Kommune]], der tidligere hørte til [[Harlev-Framlev Kommune]]. Byen hører til [[Harlev Sogn]], [[Aarhus Vestre Provsti]] og [[Aarhus Stift]].~~

	~~Gl. Harlev ligger 1½ km sydøst for stationsbyen [[Harlev]].~~

	~~== Historie: ==~~
	Byen ligger i krydsningspunktet mellem Harlev Kirkevej og Harlev Møllevej, Stallinggårdvej og Højbyvej. Hvor vejene mødes, danner de en lille åben plads. Den kan have fungeret som forte, men det er ikke nogen egentlig forteplads, bebyggelsen er og har ikke tidligere været organiseret om en plads, men følger fra gammel tid vejnettet. Lignende kan siges om pladsen ved dammen i den modsatte ende af landsbyen.

	~~==== Udviklingen betød mistede gårde ====~~

	Gl. Harlev har gennemløbet en ret atypisk udvikling. Byen bestod omkring 1800 foruden kirke og rytterskole af 7 gårde, to bolsteder og en håndfuld huse, placeret omtrent som bebyggelsen i dag, de to bolsteder og 3 af gårdene langs vestsiden af Harlev Kirkevej, de resterende 4 gårde langs østsiden. Der boede også husmændene med undtagelse af en enkelt, der havde en lille lod langs Højbyvej ved skolen.

	Inden 1875 var det ene bolsted og to af gårdene flyttet ud. Men allerede før 1850 forsvandt 3 gårde ved, at de købtes af den tilstødende proprietærgård [[Ludvigsholm]] ([[Harlev Mølle]]) og inkorporeredes heri, hvorefter de tilhørende bygninger efterhånden forsvandt. Af de oprindelig 9 landbrugsejendomme var i 1875 således kun 3 tilbage, de samme 3 som endnu findes i Gl. Harlev, den ovenfor nævnte 4. ejendom er et husmandssted dannet af sammenkøbt jord omkring 1. verdenskrig. De forladte tomter blev enten opdyrket eller overtaget til huse og haver for arbejdere, aftægtsfolk og håndværkere. Inden 1875 blev også husmandslodden ved Højbyvej bebygget med småhuse. Gl. Harlev havde dermed fået den struktur, der præger den i dag. Den har i usædvanligt omfang mistet gårdene.

	~~==== Harlev Kirke ====~~
	Efter i senmiddelalderen og efter reformationen at have været under [[Aarhus Domkapitel]] og senere kongen, blev kirken ved grevskabet [[Frijsenborg]]s oprettelse i 1672 indlemmet herunder, for øvrigt sammen med annekskirken i [[Framlev]]. I 1724 var kirken igen under kronen, som del af Skanderborg rytterdistrikt. Ryttergodset blev nedlagt og borgmester i Aarhus, [[Rasmus Müller]], købte kirken i 1767 på auktion. Samme år erhvervede han [[Harlev Mølle]] og kirken kom herefter til at følge møllens skiftende besiddere. I 1913 overgik kirken til selveje.

	~~==== Den fredede Harlev Præstegård ====~~
	~~Harlev Kirkevej 11, Gl. Harlev.~~
	Èn af Aarhus Kommunes 60 fredede bygninger (fredet 1950). Stuehuset, den midterste længe, er opført i 1732 af provst Jens Jepsen og Hustru Christine Sophie Gyberg. Sidelængerne er fra 1757. Stuehuset fungerer stadig som præstebolig og længerne som konfirmandstue og graverens kontor. Fra fredningssagen hedder det blandt andet:

	''"Præstegårdens kulturhistoriske værdi knytter sig til gårdens intakte relationer til kirken og landsbyen samt til dens imponerende størrelse, der gør den til en fornem repræsentant for præstegårdsbyggeriet i Danmark. Tillige fortæller størrelsen om præsteembedets tidligere sociale og økonomiske status, og vidner om præstestandens historiske bibeskæftigelse som landmænd med større jordtilliggender."
	''

	~~'''Rytterskolen''' i Gl. Harlev blev opført i 1722 på den nuværende adresse Højbyvej 25. Bygningen er stadig i brug som privatbolig.~~

	~~== Beskrivelse i landsbymiljørapporten 1974 ==~~

	~~Følgende beskrivelse er citeret fra rapporten [[Landsbymiljø i Århus Kommune 1974]].~~

	~~==== Klassificering: ====~~
	~~Kernelandsby i [[Landsbymiljø i Århus Kommune 1974\|klasse 1]].~~

	~~==== Geografi og bevoksning: ====~~
	Landsbyen ligger ejendommeligt på toppen og nordskråningen af en lille plateauagtig bakke i Aarhus-tunneldalen, ½ km nordvest for [[Aarhus Å]]. Nærmer man sig den fra øst ad Højbyvej, tiltrækker den straks opmærksomheden, skønt den kun hæver sig lidt over det omgivende terræn. Endnu mere iøjnefaldende er den, når man kommer til den nordfra ad Harlev Kirkevej og fra dalens nordskråning kigger ned over den. Placeringen på plateauets nordskråning betinger de niveauforskelle, der udmærker det interne vejnet.

	Gl. Harlev rangerer ligeledes højt for så vidt angår bevoksning. Indkørselen østfra ad Højbyvej markeres af et langt levende hegn, og selve landsbyen domineres af store, smukke træer omkring bebyggelsen på Harlev Kirkevej. Specielt skal fremhæves præstegården, hvis imponerende have udgør en værdig pendant til de usædvanlige bygninger. Også de smukke stendiger og hække, der omgiver kirkegården og flere af haverne, skal påpeges. Ved vejkrydset ved kirken når de enkelte elementer klimaks og danner tilsammen et fysisk miljø af en bevaringskvalitet, der hører til de mest oplagte i kommunen.

	~~==== Bygninger og erhverv: ====~~
	4 landbrug, idet præstegården i denne forbindelse er regnet som landbrugsejendom. Hertil kommer kirken og forsamlingshuset. Gl. Harlev er således beboelsesorienteret. Visuelt er gårdene dog ganske fremtrædende. Landbrug er bortset fra den offentlige service i forbindelse med kirken eneste lokale erhverv.

	~~Bygningsmassen er relativt den fornemste i samtlige kommunens landsbyer. I 1974 bestod ikke mindre end 60% af den af traditionalistiske bygninger.~~

	~~==== Vejnet: ====~~
	De trafikale forhold er karakteriseret ved en del gennemgående trafik. Det interne vejnets form er af stjernetypen med tyngdepunkt i landsbyens centrale del. Vejbelægningen består hovedsagelig af asfalt og fortove eksisterer ikke.

	~~{\| class="wikitable"~~
	\|-
	~~\| År \|\| 1974~~
	\|-
	~~\| Indbyggertal \|\| 70~~
	\|-
	~~\| Antal bygninger\|\| 29 bygninger fordelt på 19 ejendomme~~
	\|-
	~~\| Antal bygninger klassificeret som bevaringsværdige\|\| 17. Præstegården er fredet.~~
	\|-
	\| Særkende for landsbyen \|\| Landsbyen besidder således et meget fint centralt miljø med fine gamle velholdte bindingsværkshuse. Den gamle præstegård sætter et afgørende præg på landsbyen, specielt den centrale del, mens den gamle skolebygning ligger noget tilbagetrukket. Udsigten fra landsbyen er i alle retninger udmærket. Omgivelserne er i øvrigt karakteriseret ved landbrugsjord og placeringen i et bredt dalstrøg.
	\|}

	~~Kilder: Landsbymiljø i Århus Kommune 1974. Geografisk Institut, Aarhus Universitet.~~

	~~Mappe i materialesamlingen Landsbymiljø i Århus Kommune 1974, Aarhus Stadsarkiv.~~

	== Gammel Harlev ~~på AarhusArkivet ==~~
	~~{{Aarhusarkivet\|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?q=Gammel+Harlev Gammel Harlev]}}~~

	~~== Litteratur og kilder: ==~~
	* Kilde: Landsbymiljø i Århus Kommune 1974. Geografisk Institut, Aarhus Universitet.
	* Mappe i materialesamlingen Landsbymiljø i Århus Kommune 1974, Aarhus Stadsarkiv.
	* Fredningssagen af Harlev Præstegård: https://www.kulturarv.dk/fbb/sagvis.pub?sag=1097059
	* https://www.harlevframlev.dk/om-kirken/kirkernes-historie/udfoerlig-historisk-beskrivelse/
	* Det Skanderborgske rytterdistrikt, S. Nygård, artikel i Historisk Samfund for Aarhus Stifts årsskrift, 1919
	* Fra Harlev Sogn i gamle Dage, S. Leth Danielsen, artikel i Historisk Samfund for Aarhus Stifts årsskrift, 1921
	* Vandmøller i Aarhus Amt, Chr. Heilskov, artikel i Historisk Samfund for Aarhus Stifts årsskrift, 1941
	* Bidrag til Harlev Sogns Historie, August F. Schmidt, artikel i Historisk Samfund for Aarhus Stifts årsskrift, 1960
	* https://digdag.dk/

	~~[[Kategori: Byer & bydele]]~~

	~~[[Kategori: Det 19. århundrede]]~~

	~~[[Kategori: Kirker~~]]

JanneMarieBarslev: /* Litteratur og kilder: */

2023-11-07T08:27:39Z

Litteratur og kilder:

← Ældre version		Versionen fra 7. nov. 2023, 10:27
Linje 74:		Linje 74:

	== Litteratur og kilder: ==		== Litteratur og kilder: ==
	Kilde: Landsbymiljø i Århus Kommune 1974. Geografisk Institut, Aarhus Universitet.		* Kilde: Landsbymiljø i Århus Kommune 1974. Geografisk Institut, Aarhus Universitet.
			* Mappe i materialesamlingen Landsbymiljø i Århus Kommune 1974, Aarhus Stadsarkiv.
	Mappe i materialesamlingen Landsbymiljø i Århus Kommune 1974, Aarhus Stadsarkiv.		* Fredningssagen af Harlev Præstegård: https://www.kulturarv.dk/fbb/sagvis.pub?sag=1097059
			* https://www.harlevframlev.dk/om-kirken/kirkernes-historie/udfoerlig-historisk-beskrivelse/
	~~Historisk Samfund for Århus Stift: http://www.historisk-samfund-aarhus.dk/artikler/~~		* Det Skanderborgske rytterdistrikt, S. Nygård, artikel i Historisk Samfund for Aarhus Stifts årsskrift, 1919
			* Fra Harlev Sogn i gamle Dage, S. Leth Danielsen, artikel i Historisk Samfund for Aarhus Stifts årsskrift, 1921
	Fredningssagen af Harlev Præstegård: https://www.kulturarv.dk/fbb/sagvis.pub?sag=1097059		* Vandmøller i Aarhus Amt, Chr. Heilskov, artikel i Historisk Samfund for Aarhus Stifts årsskrift, 1941
			* Bidrag til Harlev Sogns Historie, August F. Schmidt, artikel i Historisk Samfund for Aarhus Stifts årsskrift, 1960
	https://digdag.dk/		* https://digdag.dk/

	[[Kategori: Byer & bydele]]		[[Kategori: Byer & bydele]]

MiaGulvadJørgensen: Text replacement - "[[Aarhus Domkapitel]]" to "Aarhus Domkapitel"

2022-11-11T08:27:17Z

Text replacement - "[[Aarhus Domkapitel]]" to "Aarhus Domkapitel"

← Ældre version		Versionen fra 11. nov. 2022, 10:27
Linje 22:		Linje 22:

	==== Harlev Kirke ====		==== Harlev Kirke ====
	Efter i senmiddelalderen og efter reformationen at have været under [[[[Aarhus Domkapitel]]]] og senere kongen, blev kirken ved grevskabet [[Frijsenborg]]s oprettelse i 1672 indlemmet herunder, for øvrigt sammen med annekskirken i [[Framlev]]. I 1724 var kirken igen under kronen, som del af Skanderborg rytterdistrikt. Ryttergodset blev nedlagt og borgmester i Aarhus, [[Rasmus Müller]], købte kirken i 1767 på auktion. Samme år erhvervede han [[Harlev Mølle]] og kirken kom herefter til at følge møllens skiftende besiddere. I 1913 overgik kirken til selveje.		Efter i senmiddelalderen og efter reformationen at have været under [[Aarhus Domkapitel]] og senere kongen, blev kirken ved grevskabet [[Frijsenborg]]s oprettelse i 1672 indlemmet herunder, for øvrigt sammen med annekskirken i [[Framlev]]. I 1724 var kirken igen under kronen, som del af Skanderborg rytterdistrikt. Ryttergodset blev nedlagt og borgmester i Aarhus, [[Rasmus Müller]], købte kirken i 1767 på auktion. Samme år erhvervede han [[Harlev Mølle]] og kirken kom herefter til at følge møllens skiftende besiddere. I 1913 overgik kirken til selveje.

	==== Den fredede Harlev Præstegård ====		==== Den fredede Harlev Præstegård ====

MiaGulvadJørgensen: Text replacement - "Aarhus Domkapitel" to "Aarhus Domkapitel"

2022-11-11T08:13:47Z

Text replacement - "Aarhus Domkapitel" to "Aarhus Domkapitel"

← Ældre version		Versionen fra 11. nov. 2022, 10:13
Linje 22:		Linje 22:

	==== Harlev Kirke ====		==== Harlev Kirke ====
	Efter i senmiddelalderen og efter reformationen at have været under [[Aarhus Domkapitel]] og senere kongen, blev kirken ved grevskabet [[Frijsenborg]]s oprettelse i 1672 indlemmet herunder, for øvrigt sammen med annekskirken i [[Framlev]]. I 1724 var kirken igen under kronen, som del af Skanderborg rytterdistrikt. Ryttergodset blev nedlagt og borgmester i Aarhus, [[Rasmus Müller]], købte kirken i 1767 på auktion. Samme år erhvervede han [[Harlev Mølle]] og kirken kom herefter til at følge møllens skiftende besiddere. I 1913 overgik kirken til selveje.		Efter i senmiddelalderen og efter reformationen at have været under [[[[Aarhus Domkapitel]]]] og senere kongen, blev kirken ved grevskabet [[Frijsenborg]]s oprettelse i 1672 indlemmet herunder, for øvrigt sammen med annekskirken i [[Framlev]]. I 1724 var kirken igen under kronen, som del af Skanderborg rytterdistrikt. Ryttergodset blev nedlagt og borgmester i Aarhus, [[Rasmus Müller]], købte kirken i 1767 på auktion. Samme år erhvervede han [[Harlev Mølle]] og kirken kom herefter til at følge møllens skiftende besiddere. I 1913 overgik kirken til selveje.

	==== Den fredede Harlev Præstegård ====		==== Den fredede Harlev Præstegård ====

Laura B. med 28. okt. 2021, 13:49

2021-10-28T13:49:16Z

← Ældre version		Versionen fra 28. okt. 2021, 15:49
Linje 69:		Linje 69:

	Mappe i materialesamlingen Landsbymiljø i Århus Kommune 1974, Aarhus Stadsarkiv.		Mappe i materialesamlingen Landsbymiljø i Århus Kommune 1974, Aarhus Stadsarkiv.

	~~== Gammel Harlev på AarhusArkivet ==~~
	~~{{Aarhusarkivet\|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?q=Gammel+Harlev Gammel Harlev]}}~~

	== Gammel Harlev på AarhusArkivet ==		== Gammel Harlev på AarhusArkivet ==

Laura B. med 28. okt. 2021, 13:48

2021-10-28T13:48:51Z

← Ældre version		Versionen fra 28. okt. 2021, 15:48
Linje 69:		Linje 69:

	Mappe i materialesamlingen Landsbymiljø i Århus Kommune 1974, Aarhus Stadsarkiv.		Mappe i materialesamlingen Landsbymiljø i Århus Kommune 1974, Aarhus Stadsarkiv.

			== Gammel Harlev på AarhusArkivet ==
			{{Aarhusarkivet\|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?q=Gammel+Harlev Gammel Harlev]}}

	== Gammel Harlev på AarhusArkivet ==		== Gammel Harlev på AarhusArkivet ==

Laura B. med 28. okt. 2021, 09:29

2021-10-28T09:29:17Z

← Ældre version		Versionen fra 28. okt. 2021, 11:29
Linje 1:		Linje 1:
	~~Landsby~~ i [[Aarhus Kommune]], der tidligere hørte til [[Harlev-Framlev Kommune]]. Byen hører til [[Harlev Sogn]], [[Aarhus Vestre Provsti]] og [[Aarhus Stift]].		<div class="tright">{{#display_map:
			56.132395106215974, 10.011348303422167~[[Gl. Harlev]];
			\|width=378
			\|height=200
			\|zoom=14
			\|center=56.132395106215974, 10.011348303422167
			\|align=right
			}}</div>

			'''Gammel Harlev''' er en landsby i [[Aarhus Kommune]], der tidligere hørte til [[Harlev-Framlev Kommune]]. Byen hører til [[Harlev Sogn]], [[Aarhus Vestre Provsti]] og [[Aarhus Stift]].

	Gl. Harlev ligger 1½ km sydøst for stationsbyen [[Harlev]].		Gl. Harlev ligger 1½ km sydøst for stationsbyen [[Harlev]].
Linje 61:		Linje 70:
	Mappe i materialesamlingen Landsbymiljø i Århus Kommune 1974, Aarhus Stadsarkiv.		Mappe i materialesamlingen Landsbymiljø i Århus Kommune 1974, Aarhus Stadsarkiv.

			== Gammel Harlev på AarhusArkivet ==
			{{Aarhusarkivet\|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?q=Gammel+Harlev Gammel Harlev]}}

	== Litteratur og kilder: ==		== Litteratur og kilder: ==
Linje 70:		Linje 81:

	Fredningssagen af Harlev Præstegård: https://www.kulturarv.dk/fbb/sagvis.pub?sag=1097059		Fredningssagen af Harlev Præstegård: https://www.kulturarv.dk/fbb/sagvis.pub?sag=1097059

			https://digdag.dk/

	[[Kategori: Byer & bydele]]		[[Kategori: Byer & bydele]]

Laura B. med 27. okt. 2021, 09:00

2021-10-27T09:00:50Z

← Ældre version		Versionen fra 27. okt. 2021, 11:00
Linje 1:		Linje 1:
	Landsby i [[Aarhus Kommune]], der tidligere hørte til [[Harlev-Framlev Kommune]]. Byen hører [[Harlev Sogn]], [[Aarhus Vestre Provsti]] og [[Aarhus Stift]].		Landsby i [[Aarhus Kommune]], der tidligere hørte til [[Harlev-Framlev Kommune]]. Byen hører til [[Harlev Sogn]], [[Aarhus Vestre Provsti]] og [[Aarhus Stift]].

	Gl. Harlev ligger 1½ km sydøst for stationsbyen [[Harlev]].		Gl. Harlev ligger 1½ km sydøst for stationsbyen [[Harlev]].

Laura B. med 26. okt. 2021, 08:32

2021-10-26T08:32:51Z

← Ældre version		Versionen fra 26. okt. 2021, 10:32
Linje 1:		Linje 1:
	Landsby i [[Aarhus Kommune]], tidligere [[Harlev-Framlev Kommune]].		Landsby i [[Aarhus Kommune]], der tidligere hørte til [[Harlev-Framlev Kommune]]. Byen hører [[Harlev Sogn]], [[Aarhus Vestre Provsti]] og [[Aarhus Stift]].

	Gl. Harlev ligger 1½ km sydøst for stationsbyen [[Harlev]].		Gl. Harlev ligger 1½ km sydøst for stationsbyen [[Harlev]].

Jja: /* Geografi og bevoksning: */

2019-12-10T12:19:00Z

Geografi og bevoksning:

← Ældre version		Versionen fra 10. dec. 2019, 14:19
Linje 32:		Linje 32:

	==== Geografi og bevoksning: ====		==== Geografi og bevoksning: ====
	Landsbyen ligger ejendommeligt på toppen og nordskråningen af en lille plateauagtig bakke i Aarhus-tunneldalen, ½ km nordvest for [[Aarhus Å]]. Nærmer man sig den fra øst ad Højbyvej, tiltrækker den straks opmærksomheden, skønt den kun hæver sig lidt over det omgivende terræn~~, og endnu~~ mere iøjnefaldende er den, når man kommer til den nordfra ad Harlev Kirkevej og fra dalens nordskråning kigger ned over den. Placeringen på plateauets nordskråning betinger de niveauforskelle, der udmærker det interne vejnet.		Landsbyen ligger ejendommeligt på toppen og nordskråningen af en lille plateauagtig bakke i Aarhus-tunneldalen, ½ km nordvest for [[Aarhus Å]]. Nærmer man sig den fra øst ad Højbyvej, tiltrækker den straks opmærksomheden, skønt den kun hæver sig lidt over det omgivende terræn. Endnu mere iøjnefaldende er den, når man kommer til den nordfra ad Harlev Kirkevej og fra dalens nordskråning kigger ned over den. Placeringen på plateauets nordskråning betinger de niveauforskelle, der udmærker det interne vejnet.

	Gl. Harlev rangerer ligeledes højt for så vidt angår bevoksning. Indkørselen østfra ad Højbyvej markeres af et langt levende hegn, og selve landsbyen domineres af store, smukke træer omkring bebyggelsen på Harlev Kirkevej. Specielt skal fremhæves præstegården, hvis imponerende have udgør en værdig pendant til de usædvanlige bygninger. Også de smukke stendiger og hække, der omgiver kirkegården og flere af haverne, skal påpeges. Ved vejkrydset ved kirken når de enkelte elementer klimaks og danner tilsammen et fysisk miljø af en bevaringskvalitet, der hører til de mest oplagte i kommunen.		Gl. Harlev rangerer ligeledes højt for så vidt angår bevoksning. Indkørselen østfra ad Højbyvej markeres af et langt levende hegn, og selve landsbyen domineres af store, smukke træer omkring bebyggelsen på Harlev Kirkevej. Specielt skal fremhæves præstegården, hvis imponerende have udgør en værdig pendant til de usædvanlige bygninger. Også de smukke stendiger og hække, der omgiver kirkegården og flere af haverne, skal påpeges. Ved vejkrydset ved kirken når de enkelte elementer klimaks og danner tilsammen et fysisk miljø af en bevaringskvalitet, der hører til de mest oplagte i kommunen.