Gellerupbadet - Versionshistorie

Hemik med 19. aug. 2025, 08:21

2025-08-19T08:21:35Z

← Ældre version		Versionen fra 19. aug. 2025, 10:21
Linje 6:		Linje 6:
	\|center=56.159509, 10.135795		\|center=56.159509, 10.135795
	\|align=right		\|align=right
	}}</div>Gellerupbadet er beliggende på Dortesvej 43 i Brabrand. Da det ~~indvies~~ i 1971 er det provinsens største svømmehal. ~~Dets~~ fire bassiner med et areal på 2230 ~~kvadratmeter overdækkes~~ med en glasbelagt stålkonstruktion efter drivhusprincippet. Badets tre afsnit med en børneafdeling og to dybe bassiner ~~betjener~~ områdets 10.000 beboere, og det har kapacitet til 880 børn og voksne. Arkitekten Knud Blach Petersen ~~leverer~~ tegningerne.		}}</div>'''Gellerupbadet''' er beliggende på Dortesvej 43 i Brabrand. Da det blev indviet i 1971 var det provinsens største svømmehal. De fire bassiner med et areal på 2230 m<sup>2</sup> var overdækket med en glasbelagt stålkonstruktion efter drivhusprincippet. Badets tre afsnit med en børneafdeling og to dybe bassiner betjente områdets 10.000 beboere, og det har kapacitet til 880 børn og voksne. Arkitekten Knud Blach Petersen leverede tegningerne.

	Badet ~~viser~~ sig dog tidligt at udgøre en økonomisk underskudsforretning. Allerede i 1974 ~~har~~ det således opsamlet et underskud på 3,7 millioner kr., hvilket i 1975 ~~fører~~ til en henvendelse fra [[Brabrand Boligforening]], badets ejer, til ~~Århus~~ Kommune om en overtagelse af ejerskabet. Det ~~afvises~~ af kommunen, der dog i 1976 ~~indvilliger~~ i at give badet et årligt driftstilskud på 900.00 kr. Hermed ~~bliver~~ de økonomiske problemer imidlertid ikke løst. Badets fortsatte likviditetsproblemer med et stadigt voksende underskud ~~fortsætter~~ med at true badets eksistens. I 1983 ~~træder~~ kommunen derfor til igen, og der ~~udarbejdes~~ en ordning, der blandt andet ~~involverer~~ en forhøjelse af driftstilskuddet. Med tiden ~~oplever~~ badet imidlertid en nedgang i antallet af brugere, ligesom en nødvendig renovering af bygningerne ~~forventes~~ at koste ca. 10 millioner kr. Det ~~bliver~~ derfor politisk overvejet fuldstændig at opgive den økonomiske støtte og i stedet anvende ressourcerne til en ny multihal. Overvejelserne ~~fører~~ imidlertid ~~tïl~~ massiv kritik fra beboerne i [[Gellerup]], der ~~ser~~ badet som et væsentligt socialt tilbud til områdets mange beboere med indvandrerbaggrund. Der ~~indsamles~~ derfor underskrifter til fordel for en bevaring. I 2002 ~~besluttes~~ det derfor, at ~~Århus~~ Kommune ~~overtager~~ ejerskabet af badet, hvis eksistens, renovering og modernisering derfor ~~sikres~~. I forbindelse med et omfattende sparekatalog i 2006 ~~frygter~~ badets venner igen en lukning, men badet ~~ender~~ dog med at gå fri af sparerunden.		Badet viste sig dog tidligt at udgøre en økonomisk underskudsforretning. Allerede i 1974 havde det således opsamlet et underskud på 3,7 millioner kr., hvilket i 1975 førte til en henvendelse fra [[Brabrand Boligforening]], badets ejer, til Aarhus Kommune om en overtagelse af ejerskabet. Det blev afvist af kommunen, der dog i 1976 indvilgede i at give badet et årligt driftstilskud på 900.00 kr. Hermed blev de økonomiske problemer imidlertid ikke løst. Badets fortsatte likviditetsproblemer med et stadigt voksende underskud fortsatte med at true badets eksistens. I 1983 trådte kommunen derfor til igen, og der blev udarbejdet en ordning, der blandt andet involverede en forhøjelse af driftstilskuddet. Med tiden oplevede badet imidlertid en nedgang i antallet af brugere, ligesom en nødvendig renovering af bygningerne forventedes at koste ca. ti millioner kr. Det blev derfor politisk overvejet fuldstændig at opgive den økonomiske støtte og i stedet anvende ressourcerne til en ny multihal. Overvejelserne førte imidlertid til massiv kritik fra beboerne i [[Gellerup]], der så badet som et væsentligt socialt tilbud til områdets mange beboere med indvandrerbaggrund. Der blev derfor indsamlet underskrifter til fordel for en bevaring. I 2002 blev det derfor besluttet, at Aarhus Kommune skulle overtage ejerskabet af badet, hvis eksistens, renovering og modernisering derfor blev sikret. I forbindelse med et omfattende sparekatalog i 2006 frygtede badets venner igen en lukning, men badet endte dog med at gå fri af sparerunden.

Balthasar med 16. jan. 2025, 08:31

2025-01-16T08:31:06Z

@@ Linje 1: / Linje 1: @@
-Gellerupbadet er beliggende på Dortesvej 43 i Brabrand. Da det indvies i 1971 er det provinsens største svømmehal. Dets fire bassiner med et areal på 2230 kvadratmeter overdækkes med en glasbelagt stålkonstruktion efter drivhusprincippet. Badets tre afsnit med en børneafdeling og to dybe bassiner betjener områdets 10.000 beboere, og det har kapacitet til 880 børn og voksne. Arkitekten Knud Blach Petersen leverer tegningerne.
+<div class="tright">{{#display_map:
 Badet viser sig dog tidligt at udgøre en økonomisk underskudsforretning. Allerede i 1974 har det således opsamlet et underskud på 3,7 millioner kr., hvilket i 1975 fører til en henvendelse fra [[Brabrand Boligforening]], badets ejer, til Århus Kommune om en overtagelse af ejerskabet. Det afvises af kommunen, der dog i 1976 indvilliger i at give badet et årligt driftstilskud på 900.00 kr. Hermed bliver de økonomiske problemer imidlertid ikke løst. Badets fortsatte likviditetsproblemer med et stadigt voksende underskud fortsætter med at true badets eksistens. I 1983 træder kommunen derfor til igen, og der udarbejdes en ordning, der blandt andet involverer en forhøjelse af driftstilskuddet. Med tiden oplever badet imidlertid en nedgang i antallet af brugere, ligesom en nødvendig renovering af bygningerne forventes at koste ca. 10 millioner kr. Det bliver derfor politisk overvejet fuldstændig at opgive den økonomiske støtte og i stedet anvende ressourcerne til en ny multihal. Overvejelserne fører imidlertid tïl massiv kritik fra beboerne i [[Gellerup]], der ser badet som et væsentligt socialt tilbud til områdets mange beboere med indvandrerbaggrund. Der indsamles derfor underskrifter til fordel for en bevaring. I 2002 besluttes det derfor, at Århus Kommune overtager ejerskabet af badet, hvis eksistens, renovering og modernisering derfor sikres. I forbindelse med et omfattende sparekatalog i 2006 frygter badets venner igen en lukning, men badet ender dog med at gå fri af sparerunden.
@@ Linje 13: / Linje 20: @@
 [[Kategori:Folkekultur & dagligliv]]
 [[Kategori:Det 20. århundrede]]

Cjk: Text replacement - "{{#coordinates:primary\|(.?)\|(.?)}}" to " { "type": "Feature", "geometry": { "type": "Point", "coordinates": [$2, $1] }, "properties": { "marker-sy...

2019-05-06T12:46:13Z

Text replacement - "{{#coordinates:primary\|(.*?)\|(.*?)}}" to "<mapframe text="" width=350 height=200 zoom=15 latitude=$1 longitude=$2> { "type": "Feature", "geometry": { "type": "Point", "coordinates": [$2, $1] }, "properties": { "marker-sy...

← Ældre version		Versionen fra 6. maj 2019, 14:46
Linje 14:		Linje 14:
	[[Kategori:Det 20. århundrede]]		[[Kategori:Det 20. århundrede]]

	{{#coordinates:~~primary\|~~56.159509~~\|10.135795~~}}		<mapframe text="" width=350 height=200 zoom=15 latitude=56.159509 longitude=10.135795>
			{
			"type": "Feature",
			"geometry": { "type": "Point", "coordinates": [10.135795, 56.159509] },
			"properties": {
			"marker-symbol": "marker",
			"marker-size": "medium",
			"marker-color": "0050d0"
			}
			}
			</mapframe>

Venni sale: /* Litteratur og kilder */

2016-05-12T11:51:17Z

Litteratur og kilder

← Ældre version		Versionen fra 12. maj 2016, 13:51
Linje 13:		Linje 13:
	[[Kategori:Folkekultur & dagligliv]]		[[Kategori:Folkekultur & dagligliv]]
	[[Kategori:Det 20. århundrede]]		[[Kategori:Det 20. århundrede]]

			{{#coordinates:primary\|56.159509\|10.135795}}

Kittelsen: /* Litteratur og kilder */

2016-05-09T09:58:40Z

Litteratur og kilder

← Ældre version		Versionen fra 9. maj 2016, 11:58
Linje 12:		Linje 12:
	[[Kategori:Forlystelser, spil & idræt]]		[[Kategori:Forlystelser, spil & idræt]]
	[[Kategori:Folkekultur & dagligliv]]		[[Kategori:Folkekultur & dagligliv]]
			[[Kategori:Det 20. århundrede]]

Mns med 16. okt. 2012, 07:50

2012-10-16T07:50:13Z

← Ældre version		Versionen fra 16. okt. 2012, 09:50
Linje 5:		Linje 5:

	==Litteratur og kilder==		==Litteratur og kilder==
			*Første version af artiklen er skrevet af Jesper Toft Hansen og overført fra Århus Leksikon
	*Boligen nr. 1 1972.		*Boligen nr. 1 1972.
	*Skræppebladet sep. 2001 og okt. 2006.		*Skræppebladet sep. 2001 og okt. 2006.

Mns med 7. jun. 2012, 10:06

2012-06-07T10:06:48Z

← Ældre version		Versionen fra 7. jun. 2012, 12:06
Linje 3:		Linje 3:
	Badet viser sig dog tidligt at udgøre en økonomisk underskudsforretning. Allerede i 1974 har det således opsamlet et underskud på 3,7 millioner kr., hvilket i 1975 fører til en henvendelse fra [[Brabrand Boligforening]], badets ejer, til Århus Kommune om en overtagelse af ejerskabet. Det afvises af kommunen, der dog i 1976 indvilliger i at give badet et årligt driftstilskud på 900.00 kr. Hermed bliver de økonomiske problemer imidlertid ikke løst. Badets fortsatte likviditetsproblemer med et stadigt voksende underskud fortsætter med at true badets eksistens. I 1983 træder kommunen derfor til igen, og der udarbejdes en ordning, der blandt andet involverer en forhøjelse af driftstilskuddet. Med tiden oplever badet imidlertid en nedgang i antallet af brugere, ligesom en nødvendig renovering af bygningerne forventes at koste ca. 10 millioner kr. Det bliver derfor politisk overvejet fuldstændig at opgive den økonomiske støtte og i stedet anvende ressourcerne til en ny multihal. Overvejelserne fører imidlertid tïl massiv kritik fra beboerne i [[Gellerup]], der ser badet som et væsentligt socialt tilbud til områdets mange beboere med indvandrerbaggrund. Der indsamles derfor underskrifter til fordel for en bevaring. I 2002 besluttes det derfor, at Århus Kommune overtager ejerskabet af badet, hvis eksistens, renovering og modernisering derfor sikres. I forbindelse med et omfattende sparekatalog i 2006 frygter badets venner igen en lukning, men badet ender dog med at gå fri af sparerunden.		Badet viser sig dog tidligt at udgøre en økonomisk underskudsforretning. Allerede i 1974 har det således opsamlet et underskud på 3,7 millioner kr., hvilket i 1975 fører til en henvendelse fra [[Brabrand Boligforening]], badets ejer, til Århus Kommune om en overtagelse af ejerskabet. Det afvises af kommunen, der dog i 1976 indvilliger i at give badet et årligt driftstilskud på 900.00 kr. Hermed bliver de økonomiske problemer imidlertid ikke løst. Badets fortsatte likviditetsproblemer med et stadigt voksende underskud fortsætter med at true badets eksistens. I 1983 træder kommunen derfor til igen, og der udarbejdes en ordning, der blandt andet involverer en forhøjelse af driftstilskuddet. Med tiden oplever badet imidlertid en nedgang i antallet af brugere, ligesom en nødvendig renovering af bygningerne forventes at koste ca. 10 millioner kr. Det bliver derfor politisk overvejet fuldstændig at opgive den økonomiske støtte og i stedet anvende ressourcerne til en ny multihal. Overvejelserne fører imidlertid tïl massiv kritik fra beboerne i [[Gellerup]], der ser badet som et væsentligt socialt tilbud til områdets mange beboere med indvandrerbaggrund. Der indsamles derfor underskrifter til fordel for en bevaring. I 2002 besluttes det derfor, at Århus Kommune overtager ejerskabet af badet, hvis eksistens, renovering og modernisering derfor sikres. I forbindelse med et omfattende sparekatalog i 2006 frygter badets venner igen en lukning, men badet ender dog med at gå fri af sparerunden.


	~~''Forfatter og ophav: Jesper Toft Hansen 2008''~~

	==Litteratur og kilder==		==Litteratur og kilder==
Linje 10:		Linje 8:
	*Skræppebladet sep. 2001 og okt. 2006.		*Skræppebladet sep. 2001 og okt. 2006.
	*Århus Stiftstidende 19.7.2001. 7.10.2003.		*Århus Stiftstidende 19.7.2001. 7.10.2003.

			[[Kategori:Forlystelser, spil & idræt]]
			[[Kategori:Folkekultur & dagligliv]]

Mns: Fjernet beskyttelse af Gellerupbadet

2012-01-19T08:08:12Z

Fjernet beskyttelse af Gellerupbadet

← Ældre version		Versionen fra 19. jan. 2012, 10:08
(Ingen forskel)

Mns: Gellerupbadet beskyttet: Beskyttet af ophavsrettigheder ([edit=sysop] (på ubestemt tid) [move=sysop] (på ubestemt tid))

2011-10-10T11:23:35Z

Gellerupbadet beskyttet: Beskyttet af ophavsrettigheder ([edit=sysop] (på ubestemt tid) [move=sysop] (på ubestemt tid))

← Ældre version		Versionen fra 10. okt. 2011, 13:23
(Ingen forskel)

Mns: Oprettede siden med 'Gellerupbadet er beliggende på Dortesvej 43 i Brabrand. Da det indvies i 1971 er det provinsens største svømmehal. Dets fire bassiner med et areal på 2230 kvadratmeter over...'

2011-10-10T11:23:21Z

Oprettede siden med 'Gellerupbadet er beliggende på Dortesvej 43 i Brabrand. Da det indvies i 1971 er det provinsens største svømmehal. Dets fire bassiner med et areal på 2230 kvadratmeter over...'

Ny side

Gellerupbadet er beliggende på Dortesvej 43 i Brabrand. Da det indvies i 1971 er det provinsens største svømmehal. Dets fire bassiner med et areal på 2230 kvadratmeter overdækkes med en glasbelagt stålkonstruktion efter drivhusprincippet. Badets tre afsnit med en børneafdeling og to dybe bassiner betjener områdets 10.000 beboere, og det har kapacitet til 880 børn og voksne. Arkitekten Knud Blach Petersen leverer tegningerne.

Badet viser sig dog tidligt at udgøre en økonomisk underskudsforretning. Allerede i 1974 har det således opsamlet et underskud på 3,7 millioner kr., hvilket i 1975 fører til en henvendelse fra [[Brabrand Boligforening]], badets ejer, til Århus Kommune om en overtagelse af ejerskabet. Det afvises af kommunen, der dog i 1976 indvilliger i at give badet et årligt driftstilskud på 900.00 kr. Hermed bliver de økonomiske problemer imidlertid ikke løst. Badets fortsatte likviditetsproblemer med et stadigt voksende underskud fortsætter med at true badets eksistens. I 1983 træder kommunen derfor til igen, og der udarbejdes en ordning, der blandt andet involverer en forhøjelse af driftstilskuddet. Med tiden oplever badet imidlertid en nedgang i antallet af brugere, ligesom en nødvendig renovering af bygningerne forventes at koste ca. 10 millioner kr. Det bliver derfor politisk overvejet fuldstændig at opgive den økonomiske støtte og i stedet anvende ressourcerne til en ny multihal. Overvejelserne fører imidlertid tïl massiv kritik fra beboerne i [[Gellerup]], der ser badet som et væsentligt socialt tilbud til områdets mange beboere med indvandrerbaggrund. Der indsamles derfor underskrifter til fordel for en bevaring. I 2002 besluttes det derfor, at Århus Kommune overtager ejerskabet af badet, hvis eksistens, renovering og modernisering derfor sikres. I forbindelse med et omfattende sparekatalog i 2006 frygter badets venner igen en lukning, men badet ender dog med at gå fri af sparerunden.

''Forfatter og ophav: Jesper Toft Hansen 2008''

==Litteratur og kilder==
*Boligen nr. 1 1972.
*Skræppebladet sep. 2001 og okt. 2006.
*Århus Stiftstidende 19.7.2001. 7.10.2003.