Gellerup Kirke - Versionshistorie

Hemik med 17. jun. 2025, 08:08

2025-06-17T08:08:11Z

← Ældre version		Versionen fra 17. jun. 2025, 10:08
Linje 10:		Linje 10:
	'''Gellerup Kirke''' er en kirke i [[Gellerup]] ved [[Brabrand]].		'''Gellerup Kirke''' er en kirke i [[Gellerup]] ved [[Brabrand]].

	I 1970 begyndte menighedsrådet i Brabrand at påtænke en udskilning af sognet og opførelsen af en ny kirke i tæt sammenhæng med opførelsen af den storstilede [[Gellerup\|Gelleruppark]]. Man tilknyttede arkitekten [[Knud Blach Petersen (1919-2008)]], hvis arkitektoniske overvejelser var de dominerende i den nye Gelleruppark, og den 24. april 1975 kunne man afholde grundstensnedlæggelse. Allerede den 6. juni 1976 var den nye kirke klar til indvielse.		I 1970 begyndte menighedsrådet i Brabrand at påtænke en udskilning af sognet og opførelsen af en ny kirke i tæt sammenhæng med opførelsen af den storstilede [[Gellerup\|Gelleruppark]]. Man tilknyttede arkitekten [[Knud Blach Petersen (1919-2008)\|Knud Blach Petersen]], hvis arkitektoniske overvejelser var de dominerende i den nye Gelleruppark, og den 24. april 1975 kunne man afholde grundstensnedlæggelse. Allerede den 6. juni 1976 var den nye kirke klar til indvielse.

	I mellemtiden havde menigheden benyttet sig af en midlertidig kirke i [[Gellerupcenteret]]. Kirkens arkitektoniske sammenhæng med [[Gellerupplanen]] afspejledes tydeligt i dens anonyme, kvadratiske form. Kirken blev placeret ud til et torv med et spejlbassin i midten kranset af to lange bygninger, som udgør planens kulturcenter. Forbindelsen til den omkringliggende boligbebyggelse blev sikret via et net af gangstier. Kirken rejser sig ud til torvet som en kube i røde sten og skrabfuger; hver side omgivet af fire betonstøtter bærende det gennembrudte tag, hvori vinduerne er anbragt. Bagved rejser sig det karakteristiske klokketårn. Via vinduerne strømmer lyset i rigelige mængder ind, fortsætter lodret ned gennem spærene langs med de røde vægge til oplysning af kirkerummet, der som udgangspunkt var fattigt på egentlig udsmykning. Det enkle alter anbragtes midtfor, og til højre for dette etableredes et tilsvarende enkelt trækors, der fremstod som et modstykke til det ellers ~~imponeredne~~ orgel. Fra våbenhuset træder man ind i kirkerummet under en vældig balkon, der tjener til at forøge siddepladserne i kirken betragteligt.		I mellemtiden havde menigheden benyttet sig af en midlertidig kirke i [[Gellerupcenteret]]. Kirkens arkitektoniske sammenhæng med [[Gellerupplanen]] afspejledes tydeligt i dens anonyme, kvadratiske form. Kirken blev placeret ud til et torv med et spejlbassin i midten kranset af to lange bygninger, som udgør planens kulturcenter. Forbindelsen til den omkringliggende boligbebyggelse blev sikret via et net af gangstier. Kirken rejser sig ud til torvet som en kube i røde sten og skrabfuger; hver side omgivet af fire betonstøtter bærende det gennembrudte tag, hvori vinduerne er anbragt. Bagved rejser sig det karakteristiske klokketårn. Via vinduerne strømmer lyset i rigelige mængder ind, fortsætter lodret ned gennem spærene langs med de røde vægge til oplysning af kirkerummet, der som udgangspunkt var fattigt på egentlig udsmykning. Det enkle alter anbragtes midtfor, og til højre for dette etableredes et tilsvarende enkelt trækors, der fremstod som et modstykke til det ellers imponerende orgel. Fra våbenhuset træder man ind i kirkerummet under en vældig balkon, der tjener til at forøge siddepladserne i kirken betragteligt.

	I tilknytning til selve kirken byggede man tillige en lav bygning holdt i samme form indeholdende to konfirmandstuer. I 1986 fandt en udvidelse ~~sted~~ på 500 kvadratmeter ~~indeholdende~~ undervisningslokaler og menighedsrum. Arkitekt [[Stig Bredstrup]] fra tegnestuen [[Bredstrup, Højrup og Ladegaard]] stod bag. I 2003 kunne kirken føje ny udsmykning til kirkerummet. Kunstneren [[Arne Haugen Sørensen]] stod bag en ny og markant alterudsmykning udført i keramik med en højde på 2,5 meter og en vægt på ca. 2 ton. Korsfæstelsen, Uddrivelsen af Paradis og Opstandelsen er motiverne i udsmykningen, der kostede menigheden 700.000 kr.		I tilknytning til selve kirken byggede man tillige en lav bygning holdt i samme form indeholdende to konfirmandstuer. I 1986 fandt en udvidelse på 500 kvadratmeter sted, en udvidelse, der indeholder undervisningslokaler og menighedsrum. Arkitekt [[Stig Bredstrup]] fra tegnestuen [[Bredstrup, Højrup og Ladegaard]] stod bag. I 2003 kunne kirken føje ny udsmykning til kirkerummet. Kunstneren [[Arne Haugen Sørensen]] stod bag en ny og markant alterudsmykning udført i keramik med en højde på 2,5 meter og en vægt på ca. 2 ton. Korsfæstelsen, Uddrivelsen af Paradis og Opstandelsen er motiverne i udsmykningen, der kostede menigheden 700.000 kr.

	Kirken har oplevet de spændinger, der i en årrække har præget lokalområdet. Hærværk og indbrud har således i en periode udgjort et tilbagevendende irritationsmoment. Man har dog til stadighed arbejdet på at skabe forståelse og dialog med det omgivende samfund. Bevidstheden om at være en mindretalskirke i et lokalområde præget af beboere med en muslimsk baggrund har tillige betydet stor opbakning fra den ellers lille menighed, hvorfor menighedslivet og missionen er præget af ganske stor aktivitet.		Kirken har oplevet de spændinger, der i en årrække har præget lokalområdet. Hærværk og indbrud har således i en periode udgjort et tilbagevendende irritationsmoment. Man har dog til stadighed arbejdet på at skabe forståelse og dialog med det omgivende samfund. Bevidstheden om at være en mindretalskirke i et lokalområde præget af beboere med en muslimsk baggrund har tillige betydet stor opbakning fra den ellers lille menighed, hvorfor menighedslivet og missionen er præget af ganske stor aktivitet.

MiaGulvadJørgensen med 7. mar. 2024, 08:14

2024-03-07T08:14:45Z

← Ældre version		Versionen fra 7. mar. 2024, 10:14
Linje 14:		Linje 14:
	I mellemtiden havde menigheden benyttet sig af en midlertidig kirke i [[Gellerupcenteret]]. Kirkens arkitektoniske sammenhæng med [[Gellerupplanen]] afspejledes tydeligt i dens anonyme, kvadratiske form. Kirken blev placeret ud til et torv med et spejlbassin i midten kranset af to lange bygninger, som udgør planens kulturcenter. Forbindelsen til den omkringliggende boligbebyggelse blev sikret via et net af gangstier. Kirken rejser sig ud til torvet som en kube i røde sten og skrabfuger; hver side omgivet af fire betonstøtter bærende det gennembrudte tag, hvori vinduerne er anbragt. Bagved rejser sig det karakteristiske klokketårn. Via vinduerne strømmer lyset i rigelige mængder ind, fortsætter lodret ned gennem spærene langs med de røde vægge til oplysning af kirkerummet, der som udgangspunkt var fattigt på egentlig udsmykning. Det enkle alter anbragtes midtfor, og til højre for dette etableredes et tilsvarende enkelt trækors, der fremstod som et modstykke til det ellers imponeredne orgel. Fra våbenhuset træder man ind i kirkerummet under en vældig balkon, der tjener til at forøge siddepladserne i kirken betragteligt.		I mellemtiden havde menigheden benyttet sig af en midlertidig kirke i [[Gellerupcenteret]]. Kirkens arkitektoniske sammenhæng med [[Gellerupplanen]] afspejledes tydeligt i dens anonyme, kvadratiske form. Kirken blev placeret ud til et torv med et spejlbassin i midten kranset af to lange bygninger, som udgør planens kulturcenter. Forbindelsen til den omkringliggende boligbebyggelse blev sikret via et net af gangstier. Kirken rejser sig ud til torvet som en kube i røde sten og skrabfuger; hver side omgivet af fire betonstøtter bærende det gennembrudte tag, hvori vinduerne er anbragt. Bagved rejser sig det karakteristiske klokketårn. Via vinduerne strømmer lyset i rigelige mængder ind, fortsætter lodret ned gennem spærene langs med de røde vægge til oplysning af kirkerummet, der som udgangspunkt var fattigt på egentlig udsmykning. Det enkle alter anbragtes midtfor, og til højre for dette etableredes et tilsvarende enkelt trækors, der fremstod som et modstykke til det ellers imponeredne orgel. Fra våbenhuset træder man ind i kirkerummet under en vældig balkon, der tjener til at forøge siddepladserne i kirken betragteligt.

	I tilknytning til selve kirken byggede man tillige en lav bygning holdt i samme form indeholdende to konfirmandstuer. I 1986 fandt en udvidelse sted på 500 kvadratmeter indeholdende undervisningslokaler og menighedsrum. Arkitekt [[Stig Bredstrup]] fra tegnestuen Bredstrup, Højrup og Ladegaard stod bag. I 2003 kunne kirken føje ny udsmykning til ~~kirerummet~~. Kunstneren [[Arne Haugen Sørensen]] stod bag en ny og markant alterudsmykning udført i keramik med en højde på 2,5 meter og en vægt på ca. 2 ton. Korsfæstelsen, Uddrivelsen af Paradis og Opstandelsen er motiverne i udsmykningen, der kostede menigheden 700.000 kr.		I tilknytning til selve kirken byggede man tillige en lav bygning holdt i samme form indeholdende to konfirmandstuer. I 1986 fandt en udvidelse sted på 500 kvadratmeter indeholdende undervisningslokaler og menighedsrum. Arkitekt [[Stig Bredstrup]] fra tegnestuen [[Bredstrup, Højrup og Ladegaard]] stod bag. I 2003 kunne kirken føje ny udsmykning til kirkerummet. Kunstneren [[Arne Haugen Sørensen]] stod bag en ny og markant alterudsmykning udført i keramik med en højde på 2,5 meter og en vægt på ca. 2 ton. Korsfæstelsen, Uddrivelsen af Paradis og Opstandelsen er motiverne i udsmykningen, der kostede menigheden 700.000 kr.

	Kirken har oplevet de spændinger, der i en årrække har præget lokalområdet. Hærværk og indbrud har således i en periode udgjort et tilbagevendende irritationsmoment. Man har dog til stadighed arbejdet på at skabe forståelse og dialog med det omgivende samfund. Bevidstheden om at være en mindretalskirke i et lokalområde præget af beboere med en muslimsk baggrund har tillige betydet stor opbakning fra den ellers lille menighed, hvorfor menighedslivet og missionen er præget af ganske stor aktivitet.		Kirken har oplevet de spændinger, der i en årrække har præget lokalområdet. Hærværk og indbrud har således i en periode udgjort et tilbagevendende irritationsmoment. Man har dog til stadighed arbejdet på at skabe forståelse og dialog med det omgivende samfund. Bevidstheden om at være en mindretalskirke i et lokalområde præget af beboere med en muslimsk baggrund har tillige betydet stor opbakning fra den ellers lille menighed, hvorfor menighedslivet og missionen er præget af ganske stor aktivitet.

MiaGulvadJørgensen med 7. mar. 2024, 08:13

2024-03-07T08:13:18Z

← Ældre version		Versionen fra 7. mar. 2024, 10:13
Linje 7:		Linje 7:
	\|align=right		\|align=right
	}}</div>		}}</div>

			'''Gellerup Kirke''' er en kirke i [[Gellerup]] ved [[Brabrand]].

	I 1970 begyndte menighedsrådet i Brabrand at påtænke en udskilning af sognet og opførelsen af en ny kirke i tæt sammenhæng med opførelsen af den storstilede [[Gellerup\|Gelleruppark]]. Man tilknyttede arkitekten [[Knud Blach Petersen (1919-2008)]], hvis arkitektoniske overvejelser var de dominerende i den nye Gelleruppark, og den 24. april 1975 kunne man afholde grundstensnedlæggelse. Allerede den 6. juni 1976 var den nye kirke klar til indvielse.		I 1970 begyndte menighedsrådet i Brabrand at påtænke en udskilning af sognet og opførelsen af en ny kirke i tæt sammenhæng med opførelsen af den storstilede [[Gellerup\|Gelleruppark]]. Man tilknyttede arkitekten [[Knud Blach Petersen (1919-2008)]], hvis arkitektoniske overvejelser var de dominerende i den nye Gelleruppark, og den 24. april 1975 kunne man afholde grundstensnedlæggelse. Allerede den 6. juni 1976 var den nye kirke klar til indvielse.

MiaGulvadJørgensen: Text replacement - "↵== Se også ==" to " === Se også ==="

2024-01-03T09:35:54Z

Text replacement - "↵== Se også ==" to " === Se også ==="

← Ældre version		Versionen fra 3. jan. 2024, 11:35
Linje 16:		Linje 16:
	Kirken har oplevet de spændinger, der i en årrække har præget lokalområdet. Hærværk og indbrud har således i en periode udgjort et tilbagevendende irritationsmoment. Man har dog til stadighed arbejdet på at skabe forståelse og dialog med det omgivende samfund. Bevidstheden om at være en mindretalskirke i et lokalområde præget af beboere med en muslimsk baggrund har tillige betydet stor opbakning fra den ellers lille menighed, hvorfor menighedslivet og missionen er præget af ganske stor aktivitet.		Kirken har oplevet de spændinger, der i en årrække har præget lokalområdet. Hærværk og indbrud har således i en periode udgjort et tilbagevendende irritationsmoment. Man har dog til stadighed arbejdet på at skabe forståelse og dialog med det omgivende samfund. Bevidstheden om at være en mindretalskirke i et lokalområde præget af beboere med en muslimsk baggrund har tillige betydet stor opbakning fra den ellers lille menighed, hvorfor menighedslivet og missionen er præget af ganske stor aktivitet.

	== Se også ==		=== Se også ===
	* [[Kirker i Aarhus Kommune]]		* [[Kirker i Aarhus Kommune]]

MiaGulvadJørgensen: Text replacement - "Kirker i Aarhus" to "Kirker i Aarhus Kommune"

2022-11-16T11:40:45Z

Text replacement - "Kirker i Aarhus" to "Kirker i Aarhus Kommune"

← Ældre version		Versionen fra 16. nov. 2022, 13:40
Linje 17:		Linje 17:

	== Se også ==		== Se også ==
	* [[Kirker i Aarhus]]		* [[Kirker i Aarhus Kommune]]

	== Astrup Kirke på AarhusArkivet ==		== Astrup Kirke på AarhusArkivet ==

MiaGulvadJørgensen: Text replacement - "Knud Blach Petersen" to "Knud Blach Petersen (1919-2008)"

2022-05-16T08:41:22Z

Text replacement - "Knud Blach Petersen" to "Knud Blach Petersen (1919-2008)"

← Ældre version		Versionen fra 16. maj 2022, 10:41
Linje 8:		Linje 8:
	}}</div>		}}</div>

	I 1970 begyndte menighedsrådet i Brabrand at påtænke en udskilning af sognet og opførelsen af en ny kirke i tæt sammenhæng med opførelsen af den storstilede [[Gellerup\|Gelleruppark]]. Man tilknyttede arkitekten [[Knud Blach Petersen]], hvis arkitektoniske overvejelser var de dominerende i den nye Gelleruppark, og den 24. april 1975 kunne man afholde grundstensnedlæggelse. Allerede den 6. juni 1976 var den nye kirke klar til indvielse.		I 1970 begyndte menighedsrådet i Brabrand at påtænke en udskilning af sognet og opførelsen af en ny kirke i tæt sammenhæng med opførelsen af den storstilede [[Gellerup\|Gelleruppark]]. Man tilknyttede arkitekten [[Knud Blach Petersen (1919-2008)]], hvis arkitektoniske overvejelser var de dominerende i den nye Gelleruppark, og den 24. april 1975 kunne man afholde grundstensnedlæggelse. Allerede den 6. juni 1976 var den nye kirke klar til indvielse.

	I mellemtiden havde menigheden benyttet sig af en midlertidig kirke i [[Gellerupcenteret]]. Kirkens arkitektoniske sammenhæng med [[Gellerupplanen]] afspejledes tydeligt i dens anonyme, kvadratiske form. Kirken blev placeret ud til et torv med et spejlbassin i midten kranset af to lange bygninger, som udgør planens kulturcenter. Forbindelsen til den omkringliggende boligbebyggelse blev sikret via et net af gangstier. Kirken rejser sig ud til torvet som en kube i røde sten og skrabfuger; hver side omgivet af fire betonstøtter bærende det gennembrudte tag, hvori vinduerne er anbragt. Bagved rejser sig det karakteristiske klokketårn. Via vinduerne strømmer lyset i rigelige mængder ind, fortsætter lodret ned gennem spærene langs med de røde vægge til oplysning af kirkerummet, der som udgangspunkt var fattigt på egentlig udsmykning. Det enkle alter anbragtes midtfor, og til højre for dette etableredes et tilsvarende enkelt trækors, der fremstod som et modstykke til det ellers imponeredne orgel. Fra våbenhuset træder man ind i kirkerummet under en vældig balkon, der tjener til at forøge siddepladserne i kirken betragteligt.		I mellemtiden havde menigheden benyttet sig af en midlertidig kirke i [[Gellerupcenteret]]. Kirkens arkitektoniske sammenhæng med [[Gellerupplanen]] afspejledes tydeligt i dens anonyme, kvadratiske form. Kirken blev placeret ud til et torv med et spejlbassin i midten kranset af to lange bygninger, som udgør planens kulturcenter. Forbindelsen til den omkringliggende boligbebyggelse blev sikret via et net af gangstier. Kirken rejser sig ud til torvet som en kube i røde sten og skrabfuger; hver side omgivet af fire betonstøtter bærende det gennembrudte tag, hvori vinduerne er anbragt. Bagved rejser sig det karakteristiske klokketårn. Via vinduerne strømmer lyset i rigelige mængder ind, fortsætter lodret ned gennem spærene langs med de røde vægge til oplysning af kirkerummet, der som udgangspunkt var fattigt på egentlig udsmykning. Det enkle alter anbragtes midtfor, og til højre for dette etableredes et tilsvarende enkelt trækors, der fremstod som et modstykke til det ellers imponeredne orgel. Fra våbenhuset træder man ind i kirkerummet under en vældig balkon, der tjener til at forøge siddepladserne i kirken betragteligt.

MiaGulvadJørgensen med 5. feb. 2021, 10:52

2021-02-05T10:52:20Z

← Ældre version		Versionen fra 5. feb. 2021, 12:52
Linje 1:		Linje 1:
	<~~mapframe text~~="~~'''~~Gellerup Kirke~~'''"~~ width=~~350~~ height=200 zoom=15 ~~latitude~~=56.~~155787 longitude=10.133934>~~		<div class="tright">{{#display_map:
	{		56.15577503363027,10.13380347371494~[[Gellerup Kirke]];
	~~"type": "Feature",~~		\|width=378
	~~"geometry": { "type": "Point"~~, ~~"coordinates": [~~10.~~133934, 56.155787] },~~		\|height=200
	~~"properties": {~~		\|zoom=15
	~~"title": "Gellerup Kirke",~~		\|center=56.15577503363027,10.13380347371494
	~~"marker-symbol": "religious-christian",~~		\|align=right
	~~"marker-size": "medium",~~		}}</div>
	~~"marker-color": "0050d0"~~
	}
	}
	</~~mapframe~~>

	I 1970 begyndte menighedsrådet i Brabrand at påtænke en udskilning af sognet og opførelsen af en ny kirke i tæt sammenhæng med opførelsen af den storstilede [[Gellerup\|Gelleruppark]]. Man tilknyttede arkitekten Knud Blach Petersen, hvis arkitektoniske overvejelser var de dominerende i den nye Gelleruppark, og den 24. april 1975 kunne man afholde grundstensnedlæggelse. Allerede den 6. juni 1976 var den nye kirke klar til indvielse.		I 1970 begyndte menighedsrådet i Brabrand at påtænke en udskilning af sognet og opførelsen af en ny kirke i tæt sammenhæng med opførelsen af den storstilede [[Gellerup\|Gelleruppark]]. Man tilknyttede arkitekten [[Knud Blach Petersen]], hvis arkitektoniske overvejelser var de dominerende i den nye Gelleruppark, og den 24. april 1975 kunne man afholde grundstensnedlæggelse. Allerede den 6. juni 1976 var den nye kirke klar til indvielse.

	I mellemtiden havde menigheden benyttet sig af en midlertidig kirke i Gellerupcenteret. Kirkens arkitektoniske sammenhæng med Gellerupplanen afspejledes tydeligt i dens anonyme, kvadratiske form. Kirken blev placeret ud til et torv med et spejlbassin i midten kranset af to lange bygninger, som udgør planens kulturcenter. Forbindelsen til den omkringliggende boligbebyggelse blev sikret via et net af gangstier. Kirken rejser sig ud til torvet som en kube i røde sten og skrabfuger; hver side omgivet af fire betonstøtter bærende det gennembrudte tag, hvori vinduerne er anbragt. Bagved rejser sig det karakteristiske klokketårn. Via vinduerne strømmer lyset i rigelige mængder ind, fortsætter lodret ned gennem spærene langs med de røde vægge til oplysning af kirkerummet, der som udgangspunkt var fattigt på egentlig udsmykning. Det enkle alter anbragtes midtfor, og til højre for dette etableredes et tilsvarende enkelt trækors, der fremstod som et modstykke til det ellers imponeredne orgel. Fra våbenhuset træder man ind i kirkerummet under en vældig balkon, der tjener til at forøge siddepladserne i kirken betragteligt.		I mellemtiden havde menigheden benyttet sig af en midlertidig kirke i [[Gellerupcenteret]]. Kirkens arkitektoniske sammenhæng med [[Gellerupplanen]] afspejledes tydeligt i dens anonyme, kvadratiske form. Kirken blev placeret ud til et torv med et spejlbassin i midten kranset af to lange bygninger, som udgør planens kulturcenter. Forbindelsen til den omkringliggende boligbebyggelse blev sikret via et net af gangstier. Kirken rejser sig ud til torvet som en kube i røde sten og skrabfuger; hver side omgivet af fire betonstøtter bærende det gennembrudte tag, hvori vinduerne er anbragt. Bagved rejser sig det karakteristiske klokketårn. Via vinduerne strømmer lyset i rigelige mængder ind, fortsætter lodret ned gennem spærene langs med de røde vægge til oplysning af kirkerummet, der som udgangspunkt var fattigt på egentlig udsmykning. Det enkle alter anbragtes midtfor, og til højre for dette etableredes et tilsvarende enkelt trækors, der fremstod som et modstykke til det ellers imponeredne orgel. Fra våbenhuset træder man ind i kirkerummet under en vældig balkon, der tjener til at forøge siddepladserne i kirken betragteligt.

	I tilknytning til selve kirken byggede man tillige en lav bygning holdt i samme form indeholdende to konfirmandstuer. I 1986 fandt en udvidelse sted på 500 kvadratmeter indeholdende undervisningslokaler og menighedsrum. Arkitekt Stig Bredstrup fra tegnestuen Bredstrup, Højrup og Ladegaard stod bag. I 2003 kunne kirken føje ny udsmykning til kirerummet. Kunstneren Arne Haugen Sørensen stod bag en ny og markant alterudsmykning udført i keramik med en højde på 2,5 meter og en vægt på ca. 2 ton. Korsfæstelsen, Uddrivelsen af Paradis og Opstandelsen er motiverne i udsmykningen, der kostede menigheden 700.000 kr. Også kirken har oplevet de spændinger, der i en årrække har præget lokalområdet. Hærværk og indbrud har således i en periode udgjort et tilbagevendende irritationsmoment. Man har dog til stadighed arbejdet på at skabe forståelse og dialog med det omgivende samfund. Bevidstheden om at være en mindretalskirke i et lokalområde præget af beboere med en muslimsk baggrund har tillige betydet stor opbakning fra den ellers lille menighed, hvorfor menighedslivet og missionen er præget af ganske stor aktivitet.		I tilknytning til selve kirken byggede man tillige en lav bygning holdt i samme form indeholdende to konfirmandstuer. I 1986 fandt en udvidelse sted på 500 kvadratmeter indeholdende undervisningslokaler og menighedsrum. Arkitekt [[Stig Bredstrup]] fra tegnestuen Bredstrup, Højrup og Ladegaard stod bag. I 2003 kunne kirken føje ny udsmykning til kirerummet. Kunstneren [[Arne Haugen Sørensen]] stod bag en ny og markant alterudsmykning udført i keramik med en højde på 2,5 meter og en vægt på ca. 2 ton. Korsfæstelsen, Uddrivelsen af Paradis og Opstandelsen er motiverne i udsmykningen, der kostede menigheden 700.000 kr.

			Kirken har oplevet de spændinger, der i en årrække har præget lokalområdet. Hærværk og indbrud har således i en periode udgjort et tilbagevendende irritationsmoment. Man har dog til stadighed arbejdet på at skabe forståelse og dialog med det omgivende samfund. Bevidstheden om at være en mindretalskirke i et lokalområde præget af beboere med en muslimsk baggrund har tillige betydet stor opbakning fra den ellers lille menighed, hvorfor menighedslivet og missionen er præget af ganske stor aktivitet.

	== Se også ==		== Se også ==
	* [[Kirker i Aarhus]]		* [[Kirker i Aarhus]]

			== Astrup Kirke på AarhusArkivet ==
			{{Aarhusarkivet\|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?q=Gellerup+Kirke Gellerup Kirke]}}

	== Litteratur og kilder ==		== Litteratur og kilder ==

Cjk: Text replacement - "http://www.aakb.dk/ting/object/775100%3A" to "https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D"

2020-06-29T12:48:06Z

Text replacement - "http://www.aakb.dk/ting/object/775100%3A" to "https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D"

← Ældre version		Versionen fra 29. jun. 2020, 14:48
Linje 24:		Linje 24:
	== Litteratur og kilder ==		== Litteratur og kilder ==
	*Første version af artiklen er skrevet af Jesper Toft Hansen og overført fra Århus Leksikon		*Første version af artiklen er skrevet af Jesper Toft Hansen og overført fra Århus Leksikon
	*Gellerupkirke 25 års jubilæumsskrift. [~~http~~://www.aakb.dk/ting/~~object/775100~~%~~3A24677362~~ Bestil materiale]		*Gellerupkirke 25 års jubilæumsskrift. [https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D24677362 Bestil materiale]
	*Erik Clemmesen, Kirken fulgte med udflytningen, i: Meddelelser fra Århus Stift 1977 årg. 15. [~~http~~://www.aakb.dk/ting/~~object/775100~~%~~3A06757812~~ Bestil materiale]		*Erik Clemmesen, Kirken fulgte med udflytningen, i: Meddelelser fra Århus Stift 1977 årg. 15. [https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D06757812 Bestil materiale]
	*Århus Stiftstidende 11.4.2003.		*Århus Stiftstidende 11.4.2003.
	*Århus Stiftstidende 3.6.2001.		*Århus Stiftstidende 3.6.2001.

Phillip Stadsarkivet med 24. apr. 2019, 11:36

2019-04-24T11:36:54Z

← Ældre version		Versionen fra 24. apr. 2019, 13:36
Linje 1:		Linje 1:
	<mapframe text="'''~~Langenæskirken~~'''" width=350 height=200 zoom=15 latitude=56.155787 longitude=10.133934>		<mapframe text="'''Gellerup Kirke'''" width=350 height=200 zoom=15 latitude=56.155787 longitude=10.133934>
	{		{
	"type": "Feature",		"type": "Feature",
	"geometry": { "type": "Point", "coordinates": [10.133934, 56.155787] },		"geometry": { "type": "Point", "coordinates": [10.133934, 56.155787] },
	"properties": {		"properties": {
	"title": "~~Langenæskirken~~",		"title": "Gellerup Kirke",
	"marker-symbol": "religious-christian",		"marker-symbol": "religious-christian",
	"marker-size": "medium",		"marker-size": "medium",

Phillip Stadsarkivet med 24. apr. 2019, 11:36

2019-04-24T11:36:38Z

← Ældre version		Versionen fra 24. apr. 2019, 13:36
Linje 1:		Linje 1:
	~~[[Fil:Langenæs kirken boerge venge 1966.jpg\|350px\|thumb\|right\|Langenæskirken under opførelse. Foto: Børge Venge, 1966.]]~~
	<mapframe text="'''Langenæskirken'''" width=350 height=200 zoom=15 latitude=56.155787 longitude=10.133934>		<mapframe text="'''Langenæskirken'''" width=350 height=200 zoom=15 latitude=56.155787 longitude=10.133934>
	{		{