Gellerup - Versionshistorie

Hemik med 12. jan. 2026, 11:42

2026-01-12T11:42:24Z

← Ældre version		Versionen fra 12. jan. 2026, 13:42
Linje 8:		Linje 8:
	}}</div>		}}</div>
	[[Fil:Gellerup landsby.JPG\|350px\|thumb\|right\|Landsbyen Gellerup, som den også havde set ud flere år tidligere. Lige syd for landsbyen ses jernbanen, som blev anlagt i 1862. Udklip fra 'Danmark set fra luften'. Det Kongelige Bibliotek, 1954]]		[[Fil:Gellerup landsby.JPG\|350px\|thumb\|right\|Landsbyen Gellerup, som den også havde set ud flere år tidligere. Lige syd for landsbyen ses jernbanen, som blev anlagt i 1862. Udklip fra 'Danmark set fra luften'. Det Kongelige Bibliotek, 1954]]
	[[Fil:000406464 l.jpg\|350px\|thumb\|Udsigt fra altan i de nyopførte lejligheder i Gellerupparken. ~~Fotograf~~ Ole Ryolf, 1971, Aarhus Stadsarkiv.]]		[[Fil:000406464 l.jpg\|350px\|thumb\|Udsigt fra altan i de nyopførte lejligheder i Gellerupparken. Foto: Ole Ryolf, 1971, Aarhus Stadsarkiv.]]
	'''Gellerup''' er et bykvarter i den vestligste del af Aarhus nær [[Brabrand]], som opstod allerede i middelalderen som sin egen landsby øst for Brabrand og vest for [[Åby]]. Den tidligere landsbybebyggelse var beliggende i [[Brabrand-Sønder Årslev Kommune]], før [[Kommunalreformen i 1970]] sammensmeltede flere af områdets kommuner. Hvor landsbyen, der også gik også under navnet Gjeldrup eller Gjellerup, befandt sig lige nord for [[Brabrand Sø]], blev centrum af det modernistisk udførte Gellerupplanen placeret noget nordligere og ikke langt fra [[Toveshøj]] ved [[Hasle Bakker]]. Gellerup-området er en del af [[Gellerup Sogn]], der har [[Gellerup Kirke]] som sognekirke.		'''Gellerup''' er et bykvarter i den vestligste del af Aarhus nær [[Brabrand]], som opstod allerede i middelalderen som sin egen landsby øst for Brabrand og vest for [[Åby]]. Den tidligere landsbybebyggelse var beliggende i [[Brabrand-Sønder Årslev Kommune]], før [[Kommunalreformen i 1970]] sammensmeltede flere af områdets kommuner. Hvor landsbyen, der også gik også under navnet Gjeldrup eller Gjellerup, befandt sig lige nord for [[Brabrand Sø]], blev centrum af det modernistisk udførte Gellerupplanen placeret noget nordligere og ikke langt fra [[Toveshøj]] ved [[Hasle Bakker]]. Gellerup-området er en del af [[Gellerup Sogn]], der har [[Gellerup Kirke]] som sognekirke.

Linje 42:		Linje 42:
	Disse forandringer kræver store økonomiske ressourcer; prisen for hele planen anslås til en mia. kr., hvorfor Brabrand Boligforening og [[Aarhus Byråd]] ser det som en særskilt opgave at finde ekstern finansiering, ligesom kommunen og Brabrand Boligforening forventes at skaffe ca. halvdelen af beløbet.		Disse forandringer kræver store økonomiske ressourcer; prisen for hele planen anslås til en mia. kr., hvorfor Brabrand Boligforening og [[Aarhus Byråd]] ser det som en særskilt opgave at finde ekstern finansiering, ligesom kommunen og Brabrand Boligforening forventes at skaffe ca. halvdelen af beløbet.

	Med budgetaftalen for ~~2008–2011~~ afsatte byrådet 62,5 mio. kr. til realisering af helhedsplanen under forudsætning af en tilsvarende medfinansiering fra Brabrand Boligforening.		Med budgetaftalen for 2008-2011 afsatte byrådet 62,5 mio. kr. til realisering af helhedsplanen under forudsætning af en tilsvarende medfinansiering fra Brabrand Boligforening.
	Helhedsplanen for Gellerup og Toveshøj blev udarbejdet af Brabrand Boligforening og Aarhus Kommune, hvor formålet med planen var at ændre Gellerup fra et socialt udsat område til en attraktiv, international bydel, som en integreret del af Aarhus. Dette skete i erkendelse af, at sociale indsatser ikke alene kan ændre på, at flertallet af beboerne er uden job eller uddannelse.		Helhedsplanen for Gellerup og Toveshøj blev udarbejdet af Brabrand Boligforening og Aarhus Kommune, hvor formålet med planen var at ændre Gellerup fra et socialt udsat område til en attraktiv, international bydel som en integreret del af Aarhus. Dette skete i erkendelse af, at sociale indsatser ikke alene kan ændre på, at flertallet af beboerne er uden job eller uddannelse.

	Det fysiske arbejde blev indledt i 2013, og siden er alle kvarterer blevet udbygget og omdannet: nedrivning af boligblokke, nybyggeri af boliger, kontorer, nye vejføringer, etablering af en stor bypark, af sports- og kulturcampus og meget, meget mere. Aarhus Kommune har indrettet nyt kontordomicil, [[Blixens]], hvor ~~1000~~ mennesker har deres arbejde. Helhedsplanen er ifølge planen færdigimplementeret i 2030.		Det fysiske arbejde blev indledt i 2013, og siden er alle kvarterer blevet udbygget og omdannet: nedrivning af boligblokke, nybyggeri af boliger, kontorer, nye vejføringer, etablering af en stor bypark, af sports- og kulturcampus og meget, meget mere. Aarhus Kommune har indrettet nyt kontordomicil, [[Blixens]], hvor 1.000 mennesker har deres arbejde. Helhedsplanen er ifølge planen færdigimplementeret i 2030.

	== Beskrivelse i Kommuneatlas, 1997 ==		== Beskrivelse i Kommuneatlas, 1997 ==

JanneMarieBarslev: /* Litteratur og kilder */

2025-09-16T07:48:43Z

Litteratur og kilder

← Ældre version		Versionen fra 16. sep. 2025, 09:48
Linje 59:		Linje 59:

	==Litteratur og kilder==		==Litteratur og kilder==
	*Første version af artiklen er skrevet af Jesper Toft Hansen og overført fra Århus Leksikon
	*Århus Bys Historie - fra vikingetid til nutid, Helge Paludan m.fl., Husets Forlag 1984. [http://www.aakb.dk/ting/collection/775100%3A06168566/query%3A%C3%85rhus%20Bys%20Historie%3Bentry%3A2 Bestil materilae]		*Århus Bys Historie - fra vikingetid til nutid, Helge Paludan m.fl., Husets Forlag 1984. [http://www.aakb.dk/ting/collection/775100%3A06168566/query%3A%C3%85rhus%20Bys%20Historie%3Bentry%3A2 Bestil materilae]
	*Århus - Byens Historie bd. 4, 1945 -1995, red. Ib Geil, Århus 1995. [https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D21139580 Bestil materiale]		*Århus - Byens Historie bd. 4, 1945 -1995, red. Ib Geil, Århus 1995. [https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D21139580 Bestil materiale]
Linje 69:		Linje 68:
	* Social-Demokraten (1874-1959), 25. juli 1891, s. 2		* Social-Demokraten (1874-1959), 25. juli 1891, s. 2
	* Kommuneatlas Århus 1. Byens og landsbyernes bevaringsværdier. 1997.		* Kommuneatlas Århus 1. Byens og landsbyernes bevaringsværdier. 1997.
			* De danske Landbrug fremstillet paa Grundlag af Forarbejderne til Christian V.s Matrikel 1688, Henrik Pedersen,1928.


	[[Kategori:Bolig, byggeri & byplanlægning]]		[[Kategori:Bolig, byggeri & byplanlægning]]
	[[Kategori:Det 20. århundrede]]		[[Kategori:Det 20. århundrede]]
	[[Kategori: Byer & bydele]]		[[Kategori: Byer & bydele]]

JanneMarieBarslev med 10. sep. 2025, 05:34

2025-09-10T05:34:33Z

← Ældre version		Versionen fra 10. sep. 2025, 07:34
Linje 7:		Linje 7:
	\|align=right		\|align=right
	}}</div>		}}</div>
			[[Fil:Gellerup landsby.JPG\|350px\|thumb\|right\|Landsbyen Gellerup, som den også havde set ud flere år tidligere. Lige syd for landsbyen ses jernbanen, som blev anlagt i 1862. Udklip fra 'Danmark set fra luften'. Det Kongelige Bibliotek, 1954]]
			[[Fil:000406464 l.jpg\|350px\|thumb\|Udsigt fra altan i de nyopførte lejligheder i Gellerupparken. Fotograf Ole Ryolf, 1971, Aarhus Stadsarkiv.]]
	'''Gellerup''' er et bykvarter i den vestligste del af Aarhus nær [[Brabrand]], som opstod allerede i middelalderen som sin egen landsby øst for Brabrand og vest for [[Åby]]. Den tidligere landsbybebyggelse var beliggende i [[Brabrand-Sønder Årslev Kommune]], før [[Kommunalreformen i 1970]] sammensmeltede flere af områdets kommuner. Hvor landsbyen, der også gik også under navnet Gjeldrup eller Gjellerup, befandt sig lige nord for [[Brabrand Sø]], blev centrum af det modernistisk udførte Gellerupplanen placeret noget nordligere og ikke langt fra [[Toveshøj]] ved [[Hasle Bakker]]. Gellerup-området er en del af [[Gellerup Sogn]], der har [[Gellerup Kirke]] som sognekirke.		'''Gellerup''' er et bykvarter i den vestligste del af Aarhus nær [[Brabrand]], som opstod allerede i middelalderen som sin egen landsby øst for Brabrand og vest for [[Åby]]. Den tidligere landsbybebyggelse var beliggende i [[Brabrand-Sønder Årslev Kommune]], før [[Kommunalreformen i 1970]] sammensmeltede flere af områdets kommuner. Hvor landsbyen, der også gik også under navnet Gjeldrup eller Gjellerup, befandt sig lige nord for [[Brabrand Sø]], blev centrum af det modernistisk udførte Gellerupplanen placeret noget nordligere og ikke langt fra [[Toveshøj]] ved [[Hasle Bakker]]. Gellerup-området er en del af [[Gellerup Sogn]], der har [[Gellerup Kirke]] som sognekirke.
	[[Fil:Gellerup landsby.JPG\|350px\|thumb\|right\|Landsbyen Gellerup, som den også havde set ud flere år tidligere. Lige syd for landsbyen ses jernbanen, som blev anlagt i 1862. Udklip fra 'Danmark set fra luften'. Det Kongelige Bibliotek, 1954]]

	=== Landsbyen Gellerup ===		=== Landsbyen Gellerup ===

Hemik med 2. sep. 2025, 08:54

2025-09-02T08:54:32Z

Phillip Stadsarkivet med 27. sep. 2022, 07:02

2022-09-27T07:02:30Z

← Ældre version		Versionen fra 27. sep. 2022, 09:02
Linje 7:		Linje 7:
	\|align=right		\|align=right
	}}</div>		}}</div>
	'''Gellerup''' er et bykvarter i den vestligste del af Aarhus nær [[Brabrand]], men opstod allerede i middelalderen som sin egen landsby øst for Brabrand og vest for [[Åby]]. Den tidligere landsbybebyggelse var beliggende i [[Brabrand-Sønder Årslev Kommune]] før [[Kommunalreformen i 1970]] sammensmeltede flere af områdets kommuner. Hvor landsbyen, der også gik også under navnet ''Gjeldrup'' eller ''Gjellerup'', befandt sig lige nord for [[Brabrand Sø]], blev centrum af det ~~modernistiske~~ udførte Gellerupplanen placeret noget nordligere og ikke langt fra [[Tovshøj]] ved [[Hasle Bakker]]. Gellerup-området er en del af [[Gellerup Sogn]], der har [[Gellerup Kirke]] som sognekirke.		'''Gellerup''' er et bykvarter i den vestligste del af Aarhus nær [[Brabrand]], men opstod allerede i middelalderen som sin egen landsby øst for Brabrand og vest for [[Åby]]. Den tidligere landsbybebyggelse var beliggende i [[Brabrand-Sønder Årslev Kommune]] før [[Kommunalreformen i 1970]] sammensmeltede flere af områdets kommuner. Hvor landsbyen, der også gik også under navnet ''Gjeldrup'' eller ''Gjellerup'', befandt sig lige nord for [[Brabrand Sø]], blev centrum af det modernistisk udførte Gellerupplanen placeret noget nordligere og ikke langt fra [[Tovshøj]] ved [[Hasle Bakker]]. Gellerup-området er en del af [[Gellerup Sogn]], der har [[Gellerup Kirke]] som sognekirke.
	[[Fil:Gellerup landsby.JPG\|350px\|thumb\|right\|Landsbyen Gellerup, som den også havde set ud flere år tidligere. Lige syd for landsbyen ses jernbanen, som blev anlagt i 1862. Udklip fra 'Danmark set fra luften'. Det Kongelige Bibliotek, 1954]]		[[Fil:Gellerup landsby.JPG\|350px\|thumb\|right\|Landsbyen Gellerup, som den også havde set ud flere år tidligere. Lige syd for landsbyen ses jernbanen, som blev anlagt i 1862. Udklip fra 'Danmark set fra luften'. Det Kongelige Bibliotek, 1954]]

Phillip Stadsarkivet med 27. sep. 2022, 07:00

2022-09-27T07:00:51Z

← Ældre version		Versionen fra 27. sep. 2022, 09:00
Linje 7:		Linje 7:
	\|align=right		\|align=right
	}}</div>		}}</div>
	'''Gellerup''' er et bykvarter i den vestligste del af Aarhus nær [[Brabrand]], men opstod som sin egen landsby øst for Brabrand og vest for [[Åby]]. Den tidligere landsbybebyggelse var beliggende i [[Brabrand-Sønder Årslev Kommune]] før [[Kommunalreformen i 1970]] sammensmeltede flere af områdets kommuner. Hvor landsbyen, der også gik også under navnet ''Gjeldrup'' eller ''Gjellerup'', befandt sig lige nord for [[Brabrand Sø]], ~~ligger~~ centrum i Gellerupplanen noget nordligere ikke langt fra [[Tovshøj]] ved [[Hasle Bakker]]. Gellerup-området er en del af [[Gellerup Sogn]], der har [[Gellerup Kirke]] som sognekirke.		'''Gellerup''' er et bykvarter i den vestligste del af Aarhus nær [[Brabrand]], men opstod allerede i middelalderen som sin egen landsby øst for Brabrand og vest for [[Åby]]. Den tidligere landsbybebyggelse var beliggende i [[Brabrand-Sønder Årslev Kommune]] før [[Kommunalreformen i 1970]] sammensmeltede flere af områdets kommuner. Hvor landsbyen, der også gik også under navnet ''Gjeldrup'' eller ''Gjellerup'', befandt sig lige nord for [[Brabrand Sø]], blev centrum af det modernistiske udførte Gellerupplanen placeret noget nordligere og ikke langt fra [[Tovshøj]] ved [[Hasle Bakker]]. Gellerup-området er en del af [[Gellerup Sogn]], der har [[Gellerup Kirke]] som sognekirke.
	[[Fil:Gellerup landsby.JPG\|350px\|thumb\|right\|Landsbyen Gellerup, som den også havde set ud flere år tidligere. Lige syd for landsbyen ses jernbanen, som blev anlagt i 1862. Udklip fra 'Danmark set fra luften'. Det Kongelige Bibliotek, 1954]]		[[Fil:Gellerup landsby.JPG\|350px\|thumb\|right\|Landsbyen Gellerup, som den også havde set ud flere år tidligere. Lige syd for landsbyen ses jernbanen, som blev anlagt i 1862. Udklip fra 'Danmark set fra luften'. Det Kongelige Bibliotek, 1954]]

Phillip Stadsarkivet: /* Landsbyen Gellerup */

2022-09-26T13:41:13Z

Landsbyen Gellerup

← Ældre version		Versionen fra 26. sep. 2022, 15:41
Linje 11:		Linje 11:

	=== Landsbyen Gellerup ===		=== Landsbyen Gellerup ===
	Gellerup er siden 1960'erne vokset betragteligt. Indtil da var den blot en lille landsby bestående af et par gårde og huse. En af gårdene gik under navnet Gjellerupgård og har formodentlig givet navn til landsbyen.		Gellerup er siden 1960'erne vokset betragteligt. Indtil da var den blot en lille landsby bestående af et par gårde og huse. En af gårdene gik under navnet Gjellerupgård og har formodentlig givet navn til landsbyen. Den middelalderlige landsby Gellerup var en slynget vejby, og blev sammen med Brabrand udskiftet i 1781.

	====Jernbaneforbindelsen====		====Jernbaneforbindelsen====

Phillip Stadsarkivet med 26. sep. 2022, 13:36

2022-09-26T13:36:23Z

← Ældre version		Versionen fra 26. sep. 2022, 15:36
Linje 7:		Linje 7:
	\|align=right		\|align=right
	}}</div>		}}</div>
	'''Gellerup''' er et bykvarter i den vestligste del af Aarhus nær [[Brabrand]], men opstod som sin egen landsby øst for Brabrand og vest for [[Åby]]. Den tidligere landsbybebyggelse var beliggende i [[Brabrand-Sønder Årslev Kommune]] før [[Kommunalreformen i 1970]] sammensmeltede flere af områdets kommuner. ~~Landsbyen~~ gik også under navnet ''Gjeldrup'' eller ''Gjellerup''. Gellerup-området ~~tilhører sit eget sogn~~, [[Gellerup ~~Sogn~~]].		'''Gellerup''' er et bykvarter i den vestligste del af Aarhus nær [[Brabrand]], men opstod som sin egen landsby øst for Brabrand og vest for [[Åby]]. Den tidligere landsbybebyggelse var beliggende i [[Brabrand-Sønder Årslev Kommune]] før [[Kommunalreformen i 1970]] sammensmeltede flere af områdets kommuner. Hvor landsbyen, der også gik også under navnet ''Gjeldrup'' eller ''Gjellerup'', befandt sig lige nord for [[Brabrand Sø]], ligger centrum i Gellerupplanen noget nordligere ikke langt fra [[Tovshøj]] ved [[Hasle Bakker]]. Gellerup-området er en del af [[Gellerup Sogn]], der har [[Gellerup Kirke]] som sognekirke.
	[[Fil:Gellerup landsby.JPG\|350px\|thumb\|right\|Landsbyen Gellerup, som den også havde set ud flere år tidligere. Lige syd for landsbyen ses jernbanen, som blev anlagt i 1862. Udklip fra 'Danmark set fra luften'. Det Kongelige Bibliotek, 1954]]		[[Fil:Gellerup landsby.JPG\|350px\|thumb\|right\|Landsbyen Gellerup, som den også havde set ud flere år tidligere. Lige syd for landsbyen ses jernbanen, som blev anlagt i 1862. Udklip fra 'Danmark set fra luften'. Det Kongelige Bibliotek, 1954]]

Linje 45:		Linje 45:

	Planen indebærer, at alle kvarterer bliver udbygget og omdannet, så der ikke længere fremstår et samlet boligområde. Ny arkitektur skal gøre bydelen mere varieret. Der vil blive etableret en ny bypark, sports- og kulturcampus, erhvervsliv, arbejdspladser og en ny bygade fra Bazar Vest til City Vest. Aarhus Kommune flytter ind i bydelen med ca. 1.000 arbejdspladser og bygger et nyt kontordomicil som åbner op og byder inden for med caféer og restaurant. Endelig vil en letbane-forbindelse bringe bydelen tættere på Aarhus.		Planen indebærer, at alle kvarterer bliver udbygget og omdannet, så der ikke længere fremstår et samlet boligområde. Ny arkitektur skal gøre bydelen mere varieret. Der vil blive etableret en ny bypark, sports- og kulturcampus, erhvervsliv, arbejdspladser og en ny bygade fra Bazar Vest til City Vest. Aarhus Kommune flytter ind i bydelen med ca. 1.000 arbejdspladser og bygger et nyt kontordomicil som åbner op og byder inden for med caféer og restaurant. Endelig vil en letbane-forbindelse bringe bydelen tættere på Aarhus.

			== Beskrivelse i Kommuneatlas, 1997 ==

			''Følgende beskrivelse er citeret fra [[Århus Kommuneatlas]].''

			Gjellerupplanen blev i begyndelsen af 1960'erne udviklet på Tousgårdens store, åbne arealer i nært samarbejde mellem kommunen og Brabrand Boligforening. Det skulle blive et af landets største nye byområder på bar mark med både etageboliger og lav boligbebyggelse, bycenter og erhvervsområder.

			Der var tale om et ambitiøst planlægningsarbejde med vægt på både boligernes og bydelens udstyr og brugskvalitet, og realisationen skulle ske over en meget kort årrække. Men både den hurtige etablering og bebyggelsens store dimensioner, fjernt fra den menneskelige skala, har utvivlsomt medvirket til at fremkalde den ensartede beboersammensætning og de sociale problemer, der fra begyndelsen har præget området.

	== Gellerup på AarhusArkivet ==		== Gellerup på AarhusArkivet ==

Phillip Stadsarkivet med 26. sep. 2022, 13:24

2022-09-26T13:24:24Z

← Ældre version		Versionen fra 26. sep. 2022, 15:24
Linje 7:		Linje 7:
	\|align=right		\|align=right
	}}</div>		}}</div>
			'''Gellerup''' er et bykvarter i den vestligste del af Aarhus nær [[Brabrand]], men opstod som sin egen landsby øst for Brabrand og vest for [[Åby]]. Den tidligere landsbybebyggelse var beliggende i [[Brabrand-Sønder Årslev Kommune]] før [[Kommunalreformen i 1970]] sammensmeltede flere af områdets kommuner. Landsbyen gik også under navnet ''Gjeldrup'' eller ''Gjellerup''. Gellerup-området tilhører sit eget sogn, [[Gellerup Sogn]].
	'''Gellerup''' er ~~i dag~~ et ~~kvarter~~ i [[Brabrand]] ~~og en del af Aarhus~~, men var ~~tidligere en landsby, som lå~~ i [[Brabrand-Sønder Årslev Kommune]]. ~~Byen~~ gik også under navnet ''Gjeldrup'' eller ''Gjellerup''. ~~Området har~~ sit eget sogn [[Gellerup Sogn~~]], men er en del af [[Brabrand~~]].
	[[Fil:Gellerup landsby.JPG\|350px\|thumb\|right\|Landsbyen Gellerup, som den også havde set ud flere år tidligere. Lige syd for landsbyen ses jernbanen, som blev anlagt i 1862. Udklip fra 'Danmark set fra luften'. Det Kongelige Bibliotek, 1954]]		[[Fil:Gellerup landsby.JPG\|350px\|thumb\|right\|Landsbyen Gellerup, som den også havde set ud flere år tidligere. Lige syd for landsbyen ses jernbanen, som blev anlagt i 1862. Udklip fra 'Danmark set fra luften'. Det Kongelige Bibliotek, 1954]]

	===Landsbyen Gellerup===		=== Landsbyen Gellerup ===
	Gellerup er siden 1960'erne vokset betragteligt. Indtil da var den blot en lille landsby bestående af et par gårde og huse. En af gårdene gik under navnet Gjellerupgård og har formodentlig givet navn til landsbyen.		Gellerup er siden 1960'erne vokset betragteligt. Indtil da var den blot en lille landsby bestående af et par gårde og huse. En af gårdene gik under navnet Gjellerupgård og har formodentlig givet navn til landsbyen.

	====Jernbaneforbindelsen====		====Jernbaneforbindelsen====
Linje 19:		Linje 18:
	Gellerups størrelse ændrede sig stort set ikke frem til 1960'erne, selvom jernbaneforbindelsen til Brabrand blev anlagt. Blandt andet fordi toget ikke stoppede i byen. Forbindelsen fik alligevel en betydning for byens handelsmuligheder og gjorde, at indbyggerne fik et tættere forhold til både Brabrand og Aarhus. Først fra 1960'erne og 1970'erne begyndte man at opføre ejendomme omkring den gamle landsby, sådan at Gellerup i dag fremstår som et sammenbygget område, som er blevet en del af Brabrand og Aarhus.		Gellerups størrelse ændrede sig stort set ikke frem til 1960'erne, selvom jernbaneforbindelsen til Brabrand blev anlagt. Blandt andet fordi toget ikke stoppede i byen. Forbindelsen fik alligevel en betydning for byens handelsmuligheder og gjorde, at indbyggerne fik et tættere forhold til både Brabrand og Aarhus. Først fra 1960'erne og 1970'erne begyndte man at opføre ejendomme omkring den gamle landsby, sådan at Gellerup i dag fremstår som et sammenbygget område, som er blevet en del af Brabrand og Aarhus.

	====En landsby tæt på den store by====		==== En landsby tæt på den store by ====
	Gellerups tætte placering på Aarhus og den nye jernbaneforbindelse skabte gode handelsmuligheder, og flere landsbybeboere rejste ind til Aarhus for at handle. Det satte dog også Gellerup i risiko, når store smitteudbrud ramte Aarhus. I 1890'erne oplevede Aarhus et stort udbrud af kopper. Disse spredte sig derefter til både [[Skødstrup]], [[Lyngby]] og Gellerup. Kopper var på den tid ganske almindelige i de større byer, hvor mennesker boede tæt, og mange ikke var vaccinerede. "''Det begynder at blive uhyggeligt''" skrev Social-Demokraten den 23. juli 1891, da kopperne var kommet til Gellerup. Her havde en mand smittet sin kone. Manden havde ikke fået slemme symptomer, men det havde kvinden til gengæld. Avisen konkluderede: "''Atter her har man et Eksempel paa, at Kvinder er mere modtagelige for Smitten end Mænd''". Patienten blev bragt til hospitalet i Aarhus, hvor der allerede lå 13 patienter. Manden og kvinden havde ikke været i berøring med "''nogen af de koppebefængtte huse i Aarhus''", men de havde til gengæld været i Aarhus flere gange siden epidemien brød ud. Flere arrangementer i Brabrand og Aarslev sogne blev aflyst, og avisen mente, at det dermed burde "''være givet, at St. Olufs Marked i Aarhus ikke bliver afholdt i Aa''r".		Gellerups tætte placering på Aarhus og den nye jernbaneforbindelse skabte gode handelsmuligheder, og flere landsbybeboere rejste ind til Aarhus for at handle. Det satte dog også Gellerup i risiko, når store smitteudbrud ramte Aarhus. I 1890'erne oplevede Aarhus et stort udbrud af kopper. Disse spredte sig derefter til både [[Skødstrup]], [[Lyngby]] og Gellerup. Kopper var på den tid ganske almindelige i de større byer, hvor mennesker boede tæt, og mange ikke var vaccinerede. "''Det begynder at blive uhyggeligt''" skrev Social-Demokraten den 23. juli 1891, da kopperne var kommet til Gellerup. Her havde en mand smittet sin kone. Manden havde ikke fået slemme symptomer, men det havde kvinden til gengæld. Avisen konkluderede: "''Atter her har man et Eksempel paa, at Kvinder er mere modtagelige for Smitten end Mænd''". Patienten blev bragt til hospitalet i Aarhus, hvor der allerede lå 13 patienter. Manden og kvinden havde ikke været i berøring med "''nogen af de koppebefængtte huse i Aarhus''", men de havde til gengæld været i Aarhus flere gange siden epidemien brød ud. Flere arrangementer i Brabrand og Aarslev sogne blev aflyst, og avisen mente, at det dermed burde "''være givet, at St. Olufs Marked i Aarhus ikke bliver afholdt i Aa''r".
	Mange forretningsdrivende i Aarhus klagede over en manglende omsætning, fordi landboernes ængstelse for koppeepidemien holdt dem fra at tage ind til Aarhus for at handle.		Mange forretningsdrivende i Aarhus klagede over en manglende omsætning, fordi landboernes ængstelse for koppeepidemien holdt dem fra at tage ind til Aarhus for at handle.

	===Gellerupparken===		=== Gellerupparken ===

	[[Fil:Gellerupparken under opførelse.jpg\|350px\|thumb\|right\|Ejendomme i Gellerup under opførelse. Ole Nørgaard Madsen, Aarhus Stadsarkiv, 1970]]		[[Fil:Gellerupparken under opførelse.jpg\|350px\|thumb\|right\|Ejendomme i Gellerup under opførelse. Ole Nørgaard Madsen, Aarhus Stadsarkiv, 1970]]
	[[Fil:Svømmehallen midt i den nyopførte Gelleruppark.jpg\|350px\|thumb\|right\|Svømmehallen (i dag Gellerupbadet) midt i den nyopførte		[[Fil:Svømmehallen midt i den nyopførte Gelleruppark.jpg\|350px\|thumb\|right\|Svømmehallen (i dag Gellerupbadet) midt i den nyopførte
Linje 33:		Linje 33:
	Bebyggelsens efterhånden massive problemer med bl.a. kriminalitet førte til overvejelser om en gennemgribende forandring af området. I første omgang førte dette til lanceringen af det såkaldte Urbanprogram; en kommunal indsats støttet af EU's Regionalfond med det formål at vende en ellers negativ udvikling og så kimen til en mere positiv fremtid for bydelen ved at inddrage lokalbefolkningen i forskellige kulturelle projekter i Gellerup.		Bebyggelsens efterhånden massive problemer med bl.a. kriminalitet førte til overvejelser om en gennemgribende forandring af området. I første omgang førte dette til lanceringen af det såkaldte Urbanprogram; en kommunal indsats støttet af EU's Regionalfond med det formål at vende en ellers negativ udvikling og så kimen til en mere positiv fremtid for bydelen ved at inddrage lokalbefolkningen i forskellige kulturelle projekter i Gellerup.

	===Helhedsplanen===		Læs mere her: ''[[Gellerupparken]]''

			=== Helhedsplanen ===

	For at modvirke områdets negative udvikling blev der vedtaget en helhedsplan, som skulle forvandle området fra et belastet boligkvarter til en attraktiv bydel, bl.a. ved nedrivning af bygninger, etablering af nyt byggeri med nye boligformer, etablering af virksomheder og ændring af eksisterende udlejningsregler. Fra 2007 blev der varslet med massive ændringer af områdets fysiske og sociale karakter.		For at modvirke områdets negative udvikling blev der vedtaget en helhedsplan, som skulle forvandle området fra et belastet boligkvarter til en attraktiv bydel, bl.a. ved nedrivning af bygninger, etablering af nyt byggeri med nye boligformer, etablering af virksomheder og ændring af eksisterende udlejningsregler. Fra 2007 blev der varslet med massive ændringer af områdets fysiske og sociale karakter.

Linje 42:		Linje 45:

	Planen indebærer, at alle kvarterer bliver udbygget og omdannet, så der ikke længere fremstår et samlet boligområde. Ny arkitektur skal gøre bydelen mere varieret. Der vil blive etableret en ny bypark, sports- og kulturcampus, erhvervsliv, arbejdspladser og en ny bygade fra Bazar Vest til City Vest. Aarhus Kommune flytter ind i bydelen med ca. 1.000 arbejdspladser og bygger et nyt kontordomicil som åbner op og byder inden for med caféer og restaurant. Endelig vil en letbane-forbindelse bringe bydelen tættere på Aarhus.		Planen indebærer, at alle kvarterer bliver udbygget og omdannet, så der ikke længere fremstår et samlet boligområde. Ny arkitektur skal gøre bydelen mere varieret. Der vil blive etableret en ny bypark, sports- og kulturcampus, erhvervsliv, arbejdspladser og en ny bygade fra Bazar Vest til City Vest. Aarhus Kommune flytter ind i bydelen med ca. 1.000 arbejdspladser og bygger et nyt kontordomicil som åbner op og byder inden for med caféer og restaurant. Endelig vil en letbane-forbindelse bringe bydelen tættere på Aarhus.

	~~Se endvidere under [[Gellerupparken]]~~

	== Gellerup på AarhusArkivet ==		== Gellerup på AarhusArkivet ==
Linje 58:		Linje 59:
	* Kongelig privilegeret Aarhuus Stifts-Tidende (1845-1871), 23. september 1862, s. 2		* Kongelig privilegeret Aarhuus Stifts-Tidende (1845-1871), 23. september 1862, s. 2
	* Social-Demokraten (1874-1959), 25. juli 1891, s. 2		* Social-Demokraten (1874-1959), 25. juli 1891, s. 2
			* Kommuneatlas Århus 1. Byens og landsbyernes bevaringsværdier. 1997.

	[[Kategori:Bolig, byggeri & byplanlægning]]		[[Kategori:Bolig, byggeri & byplanlægning]]
	[[Kategori:Det 20. århundrede]]		[[Kategori:Det 20. århundrede]]
	[[Kategori: Byer & bydele]]		[[Kategori: Byer & bydele]]

MiaGulvadJørgensen: Text replacement - "Knud Blach Petersen" to "Knud Blach Petersen (1919-2008)"

2022-05-16T08:41:21Z

Text replacement - "Knud Blach Petersen" to "Knud Blach Petersen (1919-2008)"

← Ældre version		Versionen fra 16. maj 2022, 10:41
Linje 27:		Linje 27:
	[[Fil:Svømmehallen midt i den nyopførte Gelleruppark.jpg\|350px\|thumb\|right\|Svømmehallen (i dag Gellerupbadet) midt i den nyopførte		[[Fil:Svømmehallen midt i den nyopførte Gelleruppark.jpg\|350px\|thumb\|right\|Svømmehallen (i dag Gellerupbadet) midt i den nyopførte
	[[Gellerupparken\|Gelleruppark]]. 1972]]		[[Gellerupparken\|Gelleruppark]]. 1972]]
	I perioden 1967-72 opførte [[Brabrand Boligforening]] [[Gellerupparken]] beliggende i [[Brabrand]] nord for den gamle landsby. Det var generelt en periode, hvor byggeri skød op i området, og landsbyen, Gellerup, forsvandt i fortætningen. Gellerupparken fik i alt 3.000 lejligheder og kunne rumme 10.000 mennesker. Projektet, der var tegnet af arkitekten [[Knud Blach Petersen]], var i god tråd med 1960'ernes boligpolitik. Byggeriet blev udført i etaper, hvor 1. og 2. etape primært bestod af 4 og 8 etagers blokke, mens etape 3 blev en blanding af tæt-lav og terrassehuse. Projektet var således storstilet og ambitiøst, og der blev derfor også bygget større lejligheder end gennemsnitligt for tiden. Samtidig var beliggenheden attraktiv lige over for [[Brabrand Sø]], og der blev tænkt dagplejeinstitutioner, skoler og forskellige kulturelle tilbud ind i planen.		I perioden 1967-72 opførte [[Brabrand Boligforening]] [[Gellerupparken]] beliggende i [[Brabrand]] nord for den gamle landsby. Det var generelt en periode, hvor byggeri skød op i området, og landsbyen, Gellerup, forsvandt i fortætningen. Gellerupparken fik i alt 3.000 lejligheder og kunne rumme 10.000 mennesker. Projektet, der var tegnet af arkitekten [[Knud Blach Petersen (1919-2008)]], var i god tråd med 1960'ernes boligpolitik. Byggeriet blev udført i etaper, hvor 1. og 2. etape primært bestod af 4 og 8 etagers blokke, mens etape 3 blev en blanding af tæt-lav og terrassehuse. Projektet var således storstilet og ambitiøst, og der blev derfor også bygget større lejligheder end gennemsnitligt for tiden. Samtidig var beliggenheden attraktiv lige over for [[Brabrand Sø]], og der blev tænkt dagplejeinstitutioner, skoler og forskellige kulturelle tilbud ind i planen.

	Det viste sig imidlertid vanskeligt at udleje lejlighederne, hvilket betød, at familier med sociale problemer i stigende grad blev sat ind i lejlighederne af kommunen. Med tiden fik området derfor en profil præget af sociale problemer, og fra og med 1990'erne udviklede det sig til et område primært beboet af indvandrere. Dertil kom, at Gellerups arkitektoniske profil med det ensartede betonudtryk til stadighed vakte kritik.		Det viste sig imidlertid vanskeligt at udleje lejlighederne, hvilket betød, at familier med sociale problemer i stigende grad blev sat ind i lejlighederne af kommunen. Med tiden fik området derfor en profil præget af sociale problemer, og fra og med 1990'erne udviklede det sig til et område primært beboet af indvandrere. Dertil kom, at Gellerups arkitektoniske profil med det ensartede betonudtryk til stadighed vakte kritik.

← Ældre version		Versionen fra 2. sep. 2025, 10:54
Linje 7:		Linje 7:
	\|align=right		\|align=right
	}}</div>		}}</div>
	'''Gellerup''' er et bykvarter i den vestligste del af Aarhus nær [[Brabrand]], ~~men~~ opstod allerede i middelalderen som sin egen landsby øst for Brabrand og vest for [[Åby]]. Den tidligere landsbybebyggelse var beliggende i [[Brabrand-Sønder Årslev Kommune]] før [[Kommunalreformen i 1970]] sammensmeltede flere af områdets kommuner. Hvor landsbyen, der også gik også under navnet ''Gjeldrup'' eller ''Gjellerup'', befandt sig lige nord for [[Brabrand Sø]], blev centrum af det modernistisk udførte Gellerupplanen placeret noget nordligere og ikke langt fra [[~~Tovshøj~~]] ved [[Hasle Bakker]]. Gellerup-området er en del af [[Gellerup Sogn]], der har [[Gellerup Kirke]] som sognekirke.		'''Gellerup''' er et bykvarter i den vestligste del af Aarhus nær [[Brabrand]], som opstod allerede i middelalderen som sin egen landsby øst for Brabrand og vest for [[Åby]]. Den tidligere landsbybebyggelse var beliggende i [[Brabrand-Sønder Årslev Kommune]], før [[Kommunalreformen i 1970]] sammensmeltede flere af områdets kommuner. Hvor landsbyen, der også gik også under navnet Gjeldrup eller Gjellerup, befandt sig lige nord for [[Brabrand Sø]], blev centrum af det modernistisk udførte Gellerupplanen placeret noget nordligere og ikke langt fra [[Toveshøj]] ved [[Hasle Bakker]]. Gellerup-området er en del af [[Gellerup Sogn]], der har [[Gellerup Kirke]] som sognekirke.
	[[Fil:Gellerup landsby.JPG\|350px\|thumb\|right\|Landsbyen Gellerup, som den også havde set ud flere år tidligere. Lige syd for landsbyen ses jernbanen, som blev anlagt i 1862. Udklip fra 'Danmark set fra luften'. Det Kongelige Bibliotek, 1954]]		[[Fil:Gellerup landsby.JPG\|350px\|thumb\|right\|Landsbyen Gellerup, som den også havde set ud flere år tidligere. Lige syd for landsbyen ses jernbanen, som blev anlagt i 1862. Udklip fra 'Danmark set fra luften'. Det Kongelige Bibliotek, 1954]]

Linje 16:		Linje 16:
	I 1862 kom jernbanen mellem Aarhus og Randers til Brabrand, og der blev etableret en banegård i Brabrand. I Aarhus Stiftstidende den 23. september 1862 kunne man læse en beskrivelse af den nye jernbanestrækning. Avisen beskrev, at jernbanen skulle følge [[Aarhus Å]] på den højre bred til [[Fiskerhuset ved Aarhus Å\|Fiskerhuset]], "''hvor den paa en 40 Fods Jernbro gaaer over Aaen, derfra tæt nedfor Landsbyerne Aaby, Gjellerup indtil Brabrand, hvor den i Niveau skjærer hovedlandevejen til Silkeborg, og hvor en Station er anlagt''".		I 1862 kom jernbanen mellem Aarhus og Randers til Brabrand, og der blev etableret en banegård i Brabrand. I Aarhus Stiftstidende den 23. september 1862 kunne man læse en beskrivelse af den nye jernbanestrækning. Avisen beskrev, at jernbanen skulle følge [[Aarhus Å]] på den højre bred til [[Fiskerhuset ved Aarhus Å\|Fiskerhuset]], "''hvor den paa en 40 Fods Jernbro gaaer over Aaen, derfra tæt nedfor Landsbyerne Aaby, Gjellerup indtil Brabrand, hvor den i Niveau skjærer hovedlandevejen til Silkeborg, og hvor en Station er anlagt''".

	Gellerups størrelse ændrede sig stort set ikke frem til 1960'erne, selvom jernbaneforbindelsen til Brabrand blev anlagt. ~~Blandt andet fordi~~ toget ikke stoppede i byen. Forbindelsen fik alligevel en betydning for byens handelsmuligheder og gjorde, at indbyggerne fik et tættere forhold til både Brabrand og Aarhus. Først fra 1960'erne og 1970'erne begyndte man at opføre ejendomme omkring den gamle landsby, sådan at Gellerup i dag fremstår som et sammenbygget område, som er blevet en del af Brabrand og Aarhus.		Gellerups størrelse ændrede sig stort set ikke de næste 100 år - altså frem til 1960'erne, selvom jernbaneforbindelsen til Brabrand blev anlagt. En væsentlig årsag hertil var, at toget ikke stoppede i byen. Forbindelsen fik dog alligevel en betydning for byens handelsmuligheder og gjorde, at indbyggerne fik et tættere forhold til både Brabrand og Aarhus. Først fra 1960'erne og 1970'erne begyndte man at opføre ejendomme omkring den gamle landsby, sådan at Gellerup i dag fremstår som et sammenbygget område, som er blevet en del af Brabrand og Aarhus.

	==== En landsby tæt på den store by ====		==== En landsby tæt på den store by ====
	Gellerups tætte placering på Aarhus og den nye jernbaneforbindelse skabte gode handelsmuligheder, og flere landsbybeboere rejste ind til Aarhus for at handle. Det satte dog også Gellerup i risiko, når store smitteudbrud ramte Aarhus. I 1890'erne oplevede Aarhus et stort udbrud af kopper. Disse spredte sig derefter til både [[Skødstrup]], [[Lyngby]] og Gellerup. Kopper var på den tid ganske ~~almindelige~~ i de større byer, hvor mennesker boede tæt, og mange ikke var vaccinerede. "''Det begynder at blive uhyggeligt''" skrev Social-Demokraten den 23. juli 1891, da ~~kopperne~~ var kommet til Gellerup. Her havde en mand smittet sin kone. Manden havde ikke fået slemme symptomer, men det havde kvinden til gengæld. Avisen konkluderede: "''Atter her har man et Eksempel paa, at Kvinder er mere modtagelige for Smitten end Mænd''". Patienten blev bragt til hospitalet i Aarhus, hvor der allerede lå 13 patienter. Manden og kvinden havde ikke været i berøring med "''nogen af de ~~koppebefængtte~~ huse i Aarhus''", men de havde til gengæld været i Aarhus flere gange siden epidemien brød ud. Flere arrangementer i Brabrand og Aarslev sogne blev aflyst, og avisen mente, at det dermed burde "''være givet, at St. Olufs Marked i Aarhus ikke bliver afholdt i Aa''r".		Gellerups tætte placering på Aarhus og den nye jernbaneforbindelse skabte gode handelsmuligheder, og flere landsbybeboere rejste ind til Aarhus for at handle. Det satte dog også Gellerup i risiko, når store smitteudbrud ramte Aarhus. I 1890'erne oplevede Aarhus et stort udbrud af kopper. Disse spredte sig derefter til både [[Skødstrup]], [[Lyngby]] og Gellerup. Kopper var på den tid en ganske almindelig virussygdom i de større byer, hvor mennesker boede tæt, og mange ikke var vaccinerede. "''Det begynder at blive uhyggeligt''" skrev Social-Demokraten den 23. juli 1891, da sygdommen var kommet til Gellerup. Her havde en mand smittet sin kone. Manden selv havde ikke fået slemme symptomer, men det havde kvinden til gengæld. Avisen konkluderede: "''Atter her har man et Eksempel paa, at Kvinder er mere modtagelige for Smitten end Mænd''". Patienten blev bragt til hospitalet i Aarhus, hvor der allerede lå 13 patienter. Manden og kvinden havde ikke været i berøring med "''nogen af de koppebefængte huse i Aarhus''", men de havde til gengæld været i Aarhus flere gange siden epidemien brød ud. Flere arrangementer i Brabrand og Aarslev sogne blev aflyst, og avisen mente, at det dermed burde "''være givet, at St. Olufs Marked i Aarhus ikke bliver afholdt i Aar''".
	Mange forretningsdrivende i Aarhus klagede over en manglende omsætning, fordi landboernes ængstelse for koppeepidemien holdt dem fra at tage ind til Aarhus for at handle.		Mange forretningsdrivende i Aarhus klagede over manglende omsætning, fordi landboernes ængstelse for koppeepidemien holdt dem fra at tage ind til Aarhus for at handle.

	=== Gellerupparken ===		=== Gellerupparken ===

	[[Fil:Gellerupparken under opførelse.jpg\|350px\|thumb\|right\|Ejendomme i Gellerup under opførelse. Ole Nørgaard Madsen, Aarhus Stadsarkiv, 1970]]		[[Fil:Gellerupparken under opførelse.jpg\|350px\|thumb\|right\|Ejendomme i Gellerup under opførelse. Foto: Ole Nørgaard Madsen, Aarhus Stadsarkiv, 1970]]
	[[Fil:Svømmehallen midt i den nyopførte Gelleruppark.jpg\|350px\|thumb\|right\|Svømmehallen (i dag Gellerupbadet) midt i den nyopførte		[[Fil:Svømmehallen midt i den nyopførte Gelleruppark.jpg\|350px\|thumb\|right\|Svømmehallen (i dag Gellerupbadet) midt i den nyopførte
	[[Gellerupparken\|Gelleruppark]]. 1972]]		[[Gellerupparken\|Gelleruppark]]. 1972]]
	I perioden 1967-72 opførte [[Brabrand Boligforening]] [[Gellerupparken]] beliggende i [[Brabrand]] nord for den gamle landsby. Det var generelt en periode, hvor byggeri skød op i området, og landsbyen, Gellerup, forsvandt i fortætningen. Gellerupparken fik i alt ~~3.000~~ lejligheder og kunne rumme 10.000 mennesker. Projektet, der var tegnet af arkitekten [[Knud Blach Petersen (1919-2008)]], var i god tråd med 1960'ernes boligpolitik. Byggeriet blev udført i etaper, hvor 1. og 2. etape primært bestod af 4 og ~~8 etagers~~ blokke, mens etape 3 blev en blanding af tæt-lav og terrassehuse. Projektet var således storstilet og ambitiøst, og der blev derfor også bygget større lejligheder end gennemsnitligt for tiden. Samtidig var beliggenheden attraktiv lige over for [[Brabrand Sø]], og der blev tænkt dagplejeinstitutioner, skoler og forskellige kulturelle tilbud ind i planen.		I perioden 1967-72 opførte [[Brabrand Boligforening]] [[Gellerupparken]] beliggende i [[Brabrand]] nord for den gamle landsby. Det var generelt en periode, hvor byggeri skød op i området, og landsbyen Gellerup forsvandt i fortætningen. Gellerupparken fik i alt 3000 lejligheder og kunne rumme 10.000 mennesker. Projektet, der var tegnet af arkitekten [[Knud Blach Petersen (1919-2008)\|Knud Blach Petersen]], var i god tråd med 1960'ernes boligpolitik. Byggeriet blev udført i etaper, hvor 1. og 2. etape primært bestod af fire- og otteetagers blokke, mens etape 3 blev en blanding af tæt-lav og terrassehuse. Projektet var således storstilet og ambitiøst, og der blev derfor også bygget større lejligheder end gennemsnitligt for tiden. Samtidig var beliggenheden attraktiv lige over for [[Brabrand Sø]], og der blev tænkt dagplejeinstitutioner, skoler og forskellige kulturelle tilbud ind i planen.

	Det viste sig imidlertid vanskeligt at udleje lejlighederne, hvilket betød, at familier med sociale problemer i stigende grad blev sat ind i lejlighederne af kommunen. Med tiden fik området derfor en profil præget af sociale problemer, og fra og med 1990'erne udviklede det sig til et område primært beboet af indvandrere. Dertil kom, at Gellerups arkitektoniske profil med det ensartede betonudtryk til stadighed vakte kritik.		Det viste sig imidlertid vanskeligt at udleje lejlighederne, hvilket betød, at familier med sociale problemer i stigende grad blev sat ind i lejlighederne af kommunen. Med tiden fik området derfor en profil præget af sociale problemer, og fra og med 1990'erne udviklede det sig til et område primært beboet af indvandrere. Dertil kom, at Gellerups arkitektoniske profil med det ensartede betonudtryk til stadighed vakte kritik.
Linje 33:		Linje 33:
	Bebyggelsens efterhånden massive problemer med bl.a. kriminalitet førte til overvejelser om en gennemgribende forandring af området. I første omgang førte dette til lanceringen af det såkaldte Urbanprogram; en kommunal indsats støttet af EU's Regionalfond med det formål at vende en ellers negativ udvikling og så kimen til en mere positiv fremtid for bydelen ved at inddrage lokalbefolkningen i forskellige kulturelle projekter i Gellerup.		Bebyggelsens efterhånden massive problemer med bl.a. kriminalitet førte til overvejelser om en gennemgribende forandring af området. I første omgang førte dette til lanceringen af det såkaldte Urbanprogram; en kommunal indsats støttet af EU's Regionalfond med det formål at vende en ellers negativ udvikling og så kimen til en mere positiv fremtid for bydelen ved at inddrage lokalbefolkningen i forskellige kulturelle projekter i Gellerup.

	Læs mere her: ''[[Gellerupparken]]''		Læs mere her: [[Gellerupparken]].

	=== Helhedsplanen ===		=== Helhedsplanen ===

	For at modvirke områdets negative udvikling blev der vedtaget en helhedsplan, som skulle forvandle området fra et belastet boligkvarter til en attraktiv bydel, bl.a. ved nedrivning af bygninger, etablering af nyt byggeri med nye boligformer, etablering af virksomheder og ændring af eksisterende udlejningsregler. Fra 2007 blev der varslet ~~med~~ massive ændringer af områdets fysiske og sociale karakter.		For at modvirke områdets negative udvikling blev der vedtaget en helhedsplan, som skulle forvandle området fra et belastet boligkvarter til en attraktiv bydel, bl.a. ved nedrivning af bygninger, etablering af nyt byggeri med nye boligformer, etablering af virksomheder og ændring af eksisterende udlejningsregler. Fra 2007 blev der varslet massive ændringer af områdets fysiske og sociale karakter.

	Disse forandringer ~~forventes at kræve~~ store økonomiske ressourcer; prisen for hele planen anslås til en mia. kr., hvorfor Brabrand Boligforening og [[Aarhus Byråd]] ser det som en særskilt opgave at finde ekstern finansiering, ligesom kommunen og Brabrand Boligforening forventes at skaffe ca. halvdelen ~~afbeløbet~~.		Disse forandringer kræver store økonomiske ressourcer; prisen for hele planen anslås til en mia. kr., hvorfor Brabrand Boligforening og [[Aarhus Byråd]] ser det som en særskilt opgave at finde ekstern finansiering, ligesom kommunen og Brabrand Boligforening forventes at skaffe ca. halvdelen af beløbet.

	~~Byrådet har med~~ budgetaftalen for ~~2008 – 2011 afsat~~ 62,5 mio. kr. til realisering af helhedsplanen under forudsætning af en tilsvarende medfinansiering fra Brabrand Boligforening.		Med budgetaftalen for 2008–2011 afsatte byrådet 62,5 mio. kr. til realisering af helhedsplanen under forudsætning af en tilsvarende medfinansiering fra Brabrand Boligforening.
	Helhedsplanen for Gellerup og Toveshøj er udarbejdet af Brabrand Boligforening og Aarhus Kommune~~. Det fysiske arbejde blev indledt i 2013. Formålet~~ med planen er at ændre Gellerup fra et socialt udsat område til en attraktiv, international bydel, som en integreret del af Aarhus. ~~Det sker~~ i ~~erkendelsen~~ af, at sociale indsatser ikke alene kan ændre på, at flertallet af beboerne er uden job eller uddannelse.		Helhedsplanen for Gellerup og Toveshøj blev udarbejdet af Brabrand Boligforening og Aarhus Kommune, hvor formålet med planen var at ændre Gellerup fra et socialt udsat område til en attraktiv, international bydel, som en integreret del af Aarhus. Dette skete i erkendelse af, at sociale indsatser ikke alene kan ændre på, at flertallet af beboerne er uden job eller uddannelse.

	~~Planen indebærer~~, at alle kvarterer ~~bliver~~ udbygget og omdannet, ~~så der ikke længere fremstår et samlet boligområde. Ny arkitektur skal gøre bydelen mere varieret. Der vil blive etableret~~ en ny bypark, sports- og kulturcampus, ~~erhvervsliv, arbejdspladser og en ny bygade fra Bazar Vest til City Vest~~. Aarhus Kommune ~~flytter ind i bydelen med ca. 1.000 arbejdspladser og bygger et~~ nyt kontordomicil ~~som åbner op og byder inden for med caféer og restaurant~~. ~~Endelig vil en letbane-forbindelse bringe bydelen tættere på Aarhus~~.		Det fysiske arbejde blev indledt i 2013, og siden er alle kvarterer blevet udbygget og omdannet: nedrivning af boligblokke, nybyggeri af boliger, kontorer, nye vejføringer, etablering af en stor bypark, af sports- og kulturcampus og meget, meget mere. Aarhus Kommune har indrettet nyt kontordomicil, [[Blixens]], hvor 1000 mennesker har deres arbejde. Helhedsplanen er ifølge planen færdigimplementeret i 2030.

	== Beskrivelse i Kommuneatlas, 1997 ==		== Beskrivelse i Kommuneatlas, 1997 ==