Geding - Versionshistorie

Hemik med 20. okt. 2026, 06:54

2026-10-20T06:54:37Z

MiaGulvadJørgensen med 16. nov. 2022, 10:27

2022-11-16T10:27:14Z

← Ældre version		Versionen fra 16. nov. 2022, 11:27
Linje 108:		Linje 108:

	[[Kategori: Byer & bydele]]		[[Kategori: Byer & bydele]]
	~~[[Kategori: Gader & veje]]~~
	~~[[Kategori: Søer]]~~
	~~[[Kategori: Land- & skovbrug]]~~
	~~[[Kategori: Slotte & herregårde]]~~

Laura B. med 28. okt. 2021, 10:13

2021-10-28T10:13:53Z

← Ældre version		Versionen fra 28. okt. 2021, 11:13
Linje 1:		Linje 1:
	~~Landsby i [[Aarhus Kommune]]~~, ~~hører under~~ [[~~Tilst Sogn~~]], ~~[[Aarhus Vestre Provsti]] og [[Aarhus Stift]]~~. ~~Byen hørte frem til 1970 til [[Tilst-Kasted Kommune~~\|~~Tilst-Kasted Sognekommune]], hvorefter den kom under Aarhus Kommune.~~		<div class="tright">{{#display_map:
			56.207380845932214, 10.094499642075483~[[Geding]];
			\|width=378
			\|height=200
			\|zoom=14
			\|center=56.207380845932214, 10.094499642075483
			\|align=right
			}}</div>

	~~== Historie ==~~		'''Geding''' er en landsby i [[Aarhus Kommune]], hører under [[Tilst Sogn]], [[Aarhus Vestre Provsti]] og [[Aarhus Stift]]. Byen hørte frem til 1970 til [[Tilst-Kasted Kommune\|Tilst-Kasted Sognekommune]], hvorefter den kom under Aarhus Kommune.

	==== De første vidnesbyrd i 1500-tallet ====		==== De første vidnesbyrd i 1500-tallet ====
Linje 81:		Linje 88:
	Mappe i materialesamlingen Landsbymiljø i Århus Kommune 1974, Aarhus Stadsarkiv.		Mappe i materialesamlingen Landsbymiljø i Århus Kommune 1974, Aarhus Stadsarkiv.

			== Geding på AarhusArkivet ==
			{{Aarhusarkivet\|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=107583 Geding]}}

	== Litteratur og kilder: ==		== Litteratur og kilder: ==
Linje 95:		Linje 104:
	http://www.tilstarkiv.dk/gedingbyvandring/kort_gedingtur.htm		http://www.tilstarkiv.dk/gedingbyvandring/kort_gedingtur.htm

			https://digdag.dk/

Laura B. med 26. okt. 2021, 08:35

2021-10-26T08:35:53Z

← Ældre version		Versionen fra 26. okt. 2021, 09:35
Linje 1:		Linje 1:
	Landsby i [[Aarhus Kommune]], hører under [[Tilst Sogn]].		Landsby i [[Aarhus Kommune]], hører under [[Tilst Sogn]], [[Aarhus Vestre Provsti]] og [[Aarhus Stift]]. Byen hørte frem til 1970 til [[Tilst-Kasted Kommune\|Tilst-Kasted Sognekommune]], hvorefter den kom under Aarhus Kommune.

	== Historie ==		== Historie ==

Jja: /* Bygninger og erhverv: */

2019-12-10T12:07:42Z

Bygninger og erhverv:

← Ældre version		Versionen fra 10. dec. 2019, 13:07
Linje 56:		Linje 56:
	Indtrykket af den traditionelle bygningsmæssige tveklang i de gamle landsbyer - på den ene side gårdene og på den anden "husene" - er stærkere her end i nogen anden landsby i kommunen. Det hænger sammen med, at gårde og huse fra gammel tid har ligget hver for sig, og at ændringerne i bebyggelsesmønsteret har været beskedne; kun 3 af de oprindelige 9 gårde i byen er forsvundet.		Indtrykket af den traditionelle bygningsmæssige tveklang i de gamle landsbyer - på den ene side gårdene og på den anden "husene" - er stærkere her end i nogen anden landsby i kommunen. Det hænger sammen med, at gårde og huse fra gammel tid har ligget hver for sig, og at ændringerne i bebyggelsesmønsteret har været beskedne; kun 3 af de oprindelige 9 gårde i byen er forsvundet.

	Trods gårdenes fremtrædende plads i bybilledet er Geding beboelsesorienteret; men beskæftigelsesmæssigt er landbrug langt vigtigst. Der var i 1974 i alt 7 landbrugsejendomme (inklusive et gartneri), der fungerede som lige så mange bedrifter. Den private service omfattede en købmandshandel og en kiosk samt, i det i 1925 ~~nedlagt~~ mejeri, et forsamlingshus og traktørsted. Af disses funktioner eksisterer købmandshandelen og kiosken stadig.		Trods gårdenes fremtrædende plads i bybilledet er Geding beboelsesorienteret; men beskæftigelsesmæssigt er landbrug langt vigtigst. Der var i 1974 i alt 7 landbrugsejendomme (inklusive et gartneri), der fungerede som lige så mange bedrifter. Den private service omfattede en købmandshandel og en kiosk samt, i det i 1925 nedlagte mejeri, et forsamlingshus og traktørsted. Af disses funktioner eksisterer købmandshandelen og kiosken stadig.

	Alle 9 bevaringsværdige bygninger er i bindingsværk og spredt ud over byen, men hertil kommer en række uprætentiøse bygninger, der i kraft af positiv helhedsvirking er af afgørende betydning for det samlede bybillede. Det drejer sig især om småhusene i den sydøstlige del af byen.		Alle 9 bevaringsværdige bygninger er i bindingsværk og spredt ud over byen, men hertil kommer en række uprætentiøse bygninger, der i kraft af positiv helhedsvirking er af afgørende betydning for det samlede bybillede. Det drejer sig især om småhusene i den sydøstlige del af byen.

Jja: /* Lov om almueskole og Gedings første skole */

2019-12-10T12:04:06Z

Lov om almueskole og Gedings første skole

← Ældre version		Versionen fra 10. dec. 2019, 13:04
Linje 30:		Linje 30:
	I 1814 kom loven om almueskole, gældende for hele landet, med undervisningspligt (ikke skolepligt, forældrene kunne selv sørge for kvalificeret undervisning) for alle 7-14 årige. Loven var blevet forberedt siden 1789 af Den Store Skolekommission. Denne lov havde også til formål at opdrage til kristne mennesker og i "borgerlige dyder". Eleverne skulle erhverve sig kundskaber som var nødvendige for at blive nyttige borgere i staten ved at modtage undervisning i religion, skrivning, regning og læsning.		I 1814 kom loven om almueskole, gældende for hele landet, med undervisningspligt (ikke skolepligt, forældrene kunne selv sørge for kvalificeret undervisning) for alle 7-14 årige. Loven var blevet forberedt siden 1789 af Den Store Skolekommission. Denne lov havde også til formål at opdrage til kristne mennesker og i "borgerlige dyder". Eleverne skulle erhverve sig kundskaber som var nødvendige for at blive nyttige borgere i staten ved at modtage undervisning i religion, skrivning, regning og læsning.

	[[Århus Amt]] blev derfor i 1814 inddelt i skoledistrikter af Århus Amts Skoledirektion, og Geding blev udpeget til at være skoleby for et distrikt, der også dækkede [[Kvottrup]] og [[Mundelstrup]]; [[Geding Skoledistrikt]]. Geding havde tidligere hørt til skolen i Tilst. Der havde også været en skole i Fårup, for beboerne i Mundelstrup og Kvottrup nægtede at sende deres børn til Geding, og sendte dem i stedet til Fårup. Selv som medlemmer af skolekommissionen blev gårdmændene fra de to byer væk fra møderne og deres børn mødte ikke op til "klassifikationseksamen." Det fik økonomiske konsekvenser for forælderene, men de fik opbakning fra godesjeren på Ristrup, som ejede Fårup skole og hans svigersøn, Peder Otto Rosenørn, som ~~blev~~ i 1820 stiftsamtmand i Århus.		[[Århus Amt]] blev derfor i 1814 inddelt i skoledistrikter af Århus Amts Skoledirektion, og Geding blev udpeget til at være skoleby for et distrikt, der også dækkede [[Kvottrup]] og [[Mundelstrup]]; [[Geding Skoledistrikt]]. Geding havde tidligere hørt til skolen i Tilst. Der havde også været en skole i Fårup, for beboerne i Mundelstrup og Kvottrup nægtede at sende deres børn til Geding, og sendte dem i stedet til Fårup. Selv som medlemmer af skolekommissionen blev gårdmændene fra de to byer væk fra møderne og deres børn mødte ikke op til "klassifikationseksamen." Det fik økonomiske konsekvenser for forælderene, men de fik opbakning fra godesjeren på Ristrup, som ejede Fårup skole og hans svigersøn, Peder Otto Rosenørn, som i 1820 blev stiftsamtmand i Århus.

	Derfor trak det ud med bygning af en skole i Geding! Siden vinteren 1815 havde en af gårdmændene i Geding, Christen Pedersen, stillet sin stue til rådighed for undervisning, og endelig i 1819 fik Geding en skole - og skolen i Fårup blev nedlagt, så børnene fra Mundelstrup og Kvottrup blev alligevel elever på Geding Skole. I 1901 blev der bygget en ny skole i Geding, men i 1955 blev eleverne herfra overført til Tilst Skole.		Derfor trak det ud med bygning af en skole i Geding! Siden vinteren 1815 havde en af gårdmændene i Geding, Christen Pedersen, stillet sin stue til rådighed for undervisning, og endelig i 1819 fik Geding en skole - og skolen i Fårup blev nedlagt, så børnene fra Mundelstrup og Kvottrup blev alligevel elever på Geding Skole. I 1901 blev der bygget en ny skole i Geding, men i 1955 blev eleverne herfra overført til Tilst Skole.

	==== Andelsmejeri og andelsvandværk ====		==== Andelsmejeri og andelsvandværk ====

Jja: /* Selvejerbønderne til kamp */

2019-12-10T12:00:27Z

Selvejerbønderne til kamp

← Ældre version		Versionen fra 10. dec. 2019, 13:00
Linje 16:		Linje 16:
	Dommen i Højesteret var den første der omhandlede Danske Lovs bestemmelser om selvejernes hoveri.		Dommen i Højesteret var den første der omhandlede Danske Lovs bestemmelser om selvejernes hoveri.

	Selvejerbønderne var tilknyttet Ristrup frem til 1800-tallet, som deres husbond i datidens forstand, det vil sige, at godsejeren ~~modtag~~ de faste skatter og gæsteriydelser fra hver gård. Bønderne i Gedding måtte kæmpe for deres rettigheder, og det gjorde de, indtil 1800 og årene derefter, hvor godsejeren til Ristrup solgte sine rettigheder (herlighedsrettigheder) i gårdene. Hver selvejer måtte betale fra 1000 til 1450 rigsdaler for at erhverve sig godsejerens anpart.		Selvejerbønderne var tilknyttet Ristrup frem til 1800-tallet, som deres husbond i datidens forstand, det vil sige, at godsejeren modtog de faste skatter og gæsteriydelser fra hver gård. Bønderne i Gedding måtte kæmpe for deres rettigheder, og det gjorde de, indtil 1800 og årene derefter, hvor godsejeren til Ristrup solgte sine rettigheder (herlighedsrettigheder) i gårdene. Hver selvejer måtte betale fra 1000 til 1450 rigsdaler for at erhverve sig godsejerens anpart.
	Forud havde udskiftningen i Geding fundet sted i 1782.		Forud havde udskiftningen i Geding fundet sted i 1782.

Jja: /* Selvejerbønderne til kamp */

2019-12-10T11:57:33Z

Selvejerbønderne til kamp

← Ældre version		Versionen fra 10. dec. 2019, 12:57
Linje 12:		Linje 12:

	==== Selvejerbønderne til kamp ====		==== Selvejerbønderne til kamp ====
	I 1666 blev der udstødt et kongeligt skøde på de fem gårde i Geding, vel at mærke, uden at det fremgik, at det var selvejere. Skøderne blev i 1675 solgt til godsejeren Hans von Lossow på [[Ristrup]] (få km fra Geding, ved Sabro) og han blev opsøgt af bønderne, der klagede over, at de skulle udføre arbejde svarende til fæstebønderne. Bønderne havde fattet mod efter Danske Lov (1683) lovbestemte, at en selvejerbonde kun skulle yde en fjerdedel hoveri i forhold til en fæstebonde. Godsejeren afviste klagen, som derfor gik videre til herredsfogeden og til landstinget i Viborg, begge steder med samme nedslående resultat. Tre af selvejerbønderne ankede i midlertidig landstingsdommen til Højesteret, hvor de fik medhold. Godsejeren, Hans von Lossow, fik lov til at betale de 30 rigsdaler, klagerne havde brugt på sagen.		I 1666 blev der udstødt et kongeligt skøde på de fem gårde i Geding, vel at mærke uden at det fremgik, at det var selvejere. Skøderne blev i 1675 solgt til godsejeren Hans von Lossow på [[Ristrup]] (få km fra Geding, ved Sabro) og han blev opsøgt af bønderne, der klagede over, at de skulle udføre arbejde svarende til fæstebønderne. Bønderne havde fattet mod efter Danske Lov (1683) lovbestemte, at en selvejerbonde kun skulle yde en fjerdedel hoveri i forhold til en fæstebonde. Godsejeren afviste klagen, som derfor gik videre til herredsfogeden og til landstinget i Viborg, begge steder med samme nedslående resultat. Tre af selvejerbønderne ankede i midlertidig landstingsdommen til Højesteret, hvor de fik medhold. Godsejeren, Hans von Lossow, fik lov til at betale de 30 rigsdaler, klagerne havde brugt på sagen.

	Dommen i Højesteret var den første der omhandlede Danske Lovs bestemmelser om selvejernes hoveri.		Dommen i Højesteret var den første der omhandlede Danske Lovs bestemmelser om selvejernes hoveri.

	Selvejerbønderne var tilknyttet Ristrup frem til 1800-tallet, som deres husbond i datidens forstand, det vil sige, at godsejeren modtag de faste skatter og gæsteriydelser fra hver gård. Bønderne i Gedding måtte kæmpe for deres rettigheder, og det gjorde de, indtil 1800 og årene derefter, hvor godsejeren til Ristrup solgte sine rettigheder (herlighedsrettigheder) i gårdene. Hver selvejer måtte betale fra 1000 til 1450 rigsdaler for at erhverve sig godsejerens anpart.		Selvejerbønderne var tilknyttet Ristrup frem til 1800-tallet, som deres husbond i datidens forstand, det vil sige, at godsejeren modtag de faste skatter og gæsteriydelser fra hver gård. Bønderne i Gedding måtte kæmpe for deres rettigheder, og det gjorde de, indtil 1800 og årene derefter, hvor godsejeren til Ristrup solgte sine rettigheder (herlighedsrettigheder) i gårdene. Hver selvejer måtte betale fra 1000 til 1450 rigsdaler for at erhverve sig godsejerens anpart.
	Forud havde udskiftningen i Geding fundet sted i 1782.		Forud havde udskiftningen i Geding fundet sted i 1782.

	==== Indbyggerne i Geding ====		==== Indbyggerne i Geding ====

LS: /* Sognet */

2019-05-31T12:03:56Z

Sognet

← Ældre version		Versionen fra 31. maj 2019, 13:03
Linje 9:		Linje 9:
	Geding hørte oprindeligt til [[Fårup Sogn]] i [[Sabro Herred]]. Tilst Sogns vestgrænse har været bestemt af naturen i form af den sydvestligste udløber af Egåen her har udgjort både sogne- og herredsgrænse. [[Geding Sø]] har også ligget i grænseregionen, men på grund af egnens forandringer er Geding flyttet fra Sabro Herred til [[Hasle Herred]] og dermed kommet til at hører under Tilst Sogn. Men endnu i 1676 hørte Geding til Sabro Herred, hvilket fremgår af Kronens Skøder, i forbindelse med at greve Valdemar Christian fik en gård i Geding.		Geding hørte oprindeligt til [[Fårup Sogn]] i [[Sabro Herred]]. Tilst Sogns vestgrænse har været bestemt af naturen i form af den sydvestligste udløber af Egåen her har udgjort både sogne- og herredsgrænse. [[Geding Sø]] har også ligget i grænseregionen, men på grund af egnens forandringer er Geding flyttet fra Sabro Herred til [[Hasle Herred]] og dermed kommet til at hører under Tilst Sogn. Men endnu i 1676 hørte Geding til Sabro Herred, hvilket fremgår af Kronens Skøder, i forbindelse med at greve Valdemar Christian fik en gård i Geding.

	[[Fil:DSC 8363--Geding.jpg\|350px\|thumb\|left\|~~Gdeing~~ 2018, fotograferet af Ib Nicolajsen.]]		[[Fil:DSC 8363--Geding.jpg\|350px\|thumb\|left\|Geding 2018, fotograferet af Ib Nicolajsen.]]

	==== Selvejerbønderne til kamp ====		==== Selvejerbønderne til kamp ====

LS med 27. mar. 2019, 13:06

2019-03-27T13:06:01Z

← Ældre version		Versionen fra 27. mar. 2019, 14:06
Linje 8:		Linje 8:
	==== Sognet ====		==== Sognet ====
	Geding hørte oprindeligt til [[Fårup Sogn]] i [[Sabro Herred]]. Tilst Sogns vestgrænse har været bestemt af naturen i form af den sydvestligste udløber af Egåen her har udgjort både sogne- og herredsgrænse. [[Geding Sø]] har også ligget i grænseregionen, men på grund af egnens forandringer er Geding flyttet fra Sabro Herred til [[Hasle Herred]] og dermed kommet til at hører under Tilst Sogn. Men endnu i 1676 hørte Geding til Sabro Herred, hvilket fremgår af Kronens Skøder, i forbindelse med at greve Valdemar Christian fik en gård i Geding.		Geding hørte oprindeligt til [[Fårup Sogn]] i [[Sabro Herred]]. Tilst Sogns vestgrænse har været bestemt af naturen i form af den sydvestligste udløber af Egåen her har udgjort både sogne- og herredsgrænse. [[Geding Sø]] har også ligget i grænseregionen, men på grund af egnens forandringer er Geding flyttet fra Sabro Herred til [[Hasle Herred]] og dermed kommet til at hører under Tilst Sogn. Men endnu i 1676 hørte Geding til Sabro Herred, hvilket fremgår af Kronens Skøder, i forbindelse med at greve Valdemar Christian fik en gård i Geding.

			[[Fil:DSC 8363--Geding.jpg\|350px\|thumb\|left\|Gdeing 2018, fotograferet af Ib Nicolajsen.]]

	==== Selvejerbønderne til kamp ====		==== Selvejerbønderne til kamp ====

← Ældre version		Versionen fra 20. okt. 2026, 07:54
Linje 11:		Linje 11:

	==== De første vidnesbyrd i 1500-tallet ====		==== De første vidnesbyrd i 1500-tallet ====
	De første skriftlige vidnesbyrd om beboere i Geding har vi i 1500-tallet. En fortegnelse (regnskaber for Skanderborg len) fra 1573 over landsbyens gårde viser 5 gårde, som oprindeligt kan have været en stor gård, og sandsynligvis er landsbyen Geding grundlagt omkring Kristi fødsel. Gården er så senere blevet delt i forbindelse med arv. Den ene gård understøtter også teorien om, at Geding er et slægtsnavn i flertal, dannet til personnavnet "Ged", så måske der var tale om gedeavl?		De første skriftlige vidnesbyrd om beboere i Geding har vi i 1500-tallet. En fortegnelse (regnskaber for Skanderborg len) fra 1573 over landsbyens gårde viser fem gårde, som oprindeligt kan have været en stor gård, og sandsynligvis er landsbyen Geding grundlagt omkring Kristi fødsel. Gården er så senere blevet delt i forbindelse med arv. Den ene gård understøtter også teorien om, at Geding er et slægtsnavn i flertal, dannet til personnavnet 'Ged', så måske der var tale om gedeavl?

	==== Sognet ====		==== Sognet ====
	Geding hørte oprindeligt til [[Fårup Sogn]] i [[Sabro Herred]]. Tilst Sogns vestgrænse har været bestemt af naturen i form af den sydvestligste udløber af Egåen ~~her~~ har udgjort både sogne- og herredsgrænse. [[Geding Sø]] har også ligget i grænseregionen, men på grund af egnens forandringer er Geding flyttet fra Sabro Herred til [[Hasle Herred]] og dermed kommet til at ~~hører~~ under Tilst Sogn. Men endnu i 1676 hørte Geding til Sabro Herred, hvilket fremgår af Kronens Skøder, i forbindelse med at greve Valdemar Christian fik en gård i Geding.		Geding hørte oprindeligt til [[Fårup Sogn]] i [[Sabro Herred]]. Tilst Sogns vestgrænse har været bestemt af naturen i form af den sydvestligste udløber af Egåen, der har udgjort både sogne- og herredsgrænse. [[Geding Sø]] har også ligget i grænseregionen, men på grund af egnens forandringer er Geding flyttet fra Sabro Herred til [[Hasle Herred]] og dermed kommet til at høre under Tilst Sogn. Men endnu i 1676 hørte Geding til Sabro Herred, hvilket fremgår af Kronens Skøder, i forbindelse med at greve Valdemar Christian fik en gård i Geding.

	[[Fil:DSC 8363--Geding.jpg\|350px\|thumb\|left\|Geding 2018~~, fotograferet af~~ Ib Nicolajsen.]]		[[Fil:DSC 8363--Geding.jpg\|350px\|thumb\|left\|Geding 2018. Foto: Ib Nicolajsen.]]

	==== Selvejerbønderne til kamp ====		==== Selvejerbønderne til kamp ====
	I 1666 blev der udstødt et kongeligt skøde på de fem gårde i Geding, vel at mærke uden at det fremgik, at det var selvejere. Skøderne blev i 1675 solgt til godsejeren Hans von Lossow på [[Ristrup]] (få km fra Geding, ved Sabro) og han blev opsøgt af bønderne, der klagede over, at de skulle udføre arbejde svarende til fæstebønderne. Bønderne havde fattet mod efter Danske Lov (1683) lovbestemte, at en selvejerbonde kun skulle yde en fjerdedel hoveri i forhold til en fæstebonde. Godsejeren afviste klagen, som derfor gik videre til herredsfogeden og til landstinget i Viborg, begge steder med samme nedslående resultat. Tre af selvejerbønderne ankede i midlertidig landstingsdommen til Højesteret, hvor de fik medhold. Godsejeren, Hans von Lossow, fik lov til at betale de 30 rigsdaler, klagerne havde brugt på sagen.		I 1666 blev der udstødt et kongeligt skøde på de fem gårde i Geding, vel at mærke uden at det fremgik, at det var selvejere. Skøderne blev i 1675 solgt til godsejeren Hans von Lossow på [[Ristrup]] (få km fra Geding ved Sabro), og han blev opsøgt af bønderne, der klagede over, at de skulle udføre arbejde svarende til fæstebønderne. Bønderne havde fattet mod efter Danske Lov (1683) lovbestemte, at en selvejerbonde kun skulle yde en fjerdedel hoveri i forhold til en fæstebonde. Godsejeren afviste klagen, som derfor gik videre til herredsfogeden og til landstinget i Viborg, begge steder med samme nedslående resultat. Tre af selvejerbønderne ankede i midlertidig landstingsdommen til Højesteret, hvor de fik medhold. Godsejeren, Hans von Lossow, fik lov til at betale de 30 rigsdaler, klagerne havde brugt på sagen.

	Dommen i Højesteret var den første der omhandlede Danske Lovs bestemmelser om selvejernes hoveri.		Dommen i Højesteret var den første, der omhandlede Danske Lovs bestemmelser om selvejernes hoveri.

	Selvejerbønderne var tilknyttet Ristrup frem til 1800-tallet, som deres husbond i datidens forstand, det vil sige, at godsejeren modtog de faste skatter og gæsteriydelser fra hver gård. Bønderne i ~~Gedding~~ måtte kæmpe for deres rettigheder, og det gjorde de, indtil 1800 og årene derefter, hvor godsejeren til Ristrup solgte sine rettigheder (herlighedsrettigheder) i gårdene. Hver selvejer måtte betale fra ~~1000~~ til ~~1450~~ rigsdaler for at erhverve sig godsejerens anpart.		Selvejerbønderne var tilknyttet Ristrup frem til 1800-tallet, som deres husbond i datidens forstand, det vil sige, at godsejeren modtog de faste skatter og gæsteriydelser fra hver gård. Bønderne i Geding måtte kæmpe for deres rettigheder, og det gjorde de, indtil 1800 og årene derefter, hvor godsejeren til Ristrup solgte sine rettigheder (herlighedsrettigheder) i gårdene. Hver selvejer måtte betale fra 1.000 til 1.450 rigsdaler for at erhverve sig godsejerens anpart.
	Forud havde udskiftningen i Geding fundet sted i 1782.		Forud havde udskiftningen i Geding fundet sted i 1782.

	==== Indbyggerne i Geding ====		==== Indbyggerne i Geding ====
	For øvrigt var de fleste beboere på gårdene omkring 1800 i familie med hinanden på en eller anden måde, fordi de blandt andet via ægteskab havde fastholdt selvejet gennem årene. Det ændrer sig efter 1800 og efter at bønderne havde fået fuldt skøde på deres gårde, for herefter blev de fleste af gårdene efterhånden overtaget af tilflyttere.		For øvrigt var de fleste beboere på gårdene omkring 1800 i familie med hinanden på en eller anden måde, fordi de blandt andet via ægteskab havde fastholdt selvejet gennem årene. Det ændrer sig efter 1800, og efter at bønderne havde fået fuldt skøde på deres gårde, for herefter blev de fleste af gårdene efterhånden overtaget af tilflyttere.

	Ved første folketælling, fra 1787, var der 116 personer i Geding, med 67 personer på 9 gårde (inklusive aftægtsfolk, børn og tjenestefolk, 42 personer i 15 huse (daglejere og håndværkere).		Ved første folketælling, fra 1787, var der 116 personer i Geding, med 67 personer på ni gårde (inklusive aftægtsfolk, børn og tjenestefolk, 42 personer i 15 huse (daglejere og håndværkere).

	Fra 1834 til 1870 holdt indbyggertallet sig omkring 150, men det var i 1890 steget til 189 indbyggere med 92 personer på 13 gårde (heraf 40 tjenestefolk) og 97 personer i 25 huse. Udviklingen i samfundet med industrialisering og jernbane, kan aflæses i Geding, ved at der i 1890 boede 2 mejerister, 2 ledvogtere, 1 banearbejder og 8 arbejdere på [[Mundelstrup Gødningsfabrik]]. Fabrikken startede i 1871 og var med til at gøre Geding til mere en arbejderby end en landbrugsby.		Fra 1834 til 1870 holdt indbyggertallet sig omkring 150, men det var i 1890 steget til 189 indbyggere med 92 personer på 13 gårde (heraf 40 tjenestefolk) og 97 personer i 25 huse. Udviklingen i samfundet med industrialisering og jernbane, kan aflæses i Geding, ved at der i 1890 boede to mejerister, to ledvogtere, en banearbejder og otte arbejdere på [[Mundelstrup Gødningsfabrik]]. Fabrikken startede i 1871 og var med til at gøre Geding til mere en arbejderby end en landbrugsby.

	==== Lov om almueskole og Gedings første skole ====		==== Lov om almueskole og Gedings første skole ====
	I 1736 udstedtes den såkaldte konfirmationsforordning, der gjorde konfirmation lovpligtig, og det blev krævet, at børnene skulle gå i skole for at blive undervist i kristendommen som forudsætning for at blive konfirmeret. Christian 6.s skolelov fra 1739 fulgte op på kravet.		I 1736 udstedtes den såkaldte konfirmationsforordning, der gjorde konfirmation lovpligtig, og det blev krævet, at børnene skulle gå i skole for at blive undervist i kristendommen som forudsætning for at blive konfirmeret. Christian 6.s skolelov fra 1739 fulgte op på kravet.
	I 1814 kom loven om almueskole, gældende for hele landet, med undervisningspligt (ikke skolepligt, forældrene kunne selv sørge for kvalificeret undervisning) for alle 7-14 årige. Loven var blevet forberedt siden 1789 af Den Store Skolekommission. Denne lov havde også til formål at opdrage til kristne mennesker og i "borgerlige dyder". Eleverne skulle erhverve sig kundskaber som var nødvendige for at blive nyttige borgere i staten ved at modtage undervisning i religion, skrivning, regning og læsning.		I 1814 kom loven om almueskole - gældende for hele landet - med undervisningspligt (ikke skolepligt, forældrene kunne selv sørge for kvalificeret undervisning) for alle 7-14 årige. Loven var blevet forberedt siden 1789 af Den Store Skolekommission. Denne lov havde også til formål at opdrage til kristne mennesker og i "borgerlige dyder". Eleverne skulle erhverve sig kundskaber, som var nødvendige for at blive nyttige borgere i staten, ved at modtage undervisning i religion, skrivning, regning og læsning.

	[[Århus Amt]] blev derfor i 1814 inddelt i skoledistrikter af Århus Amts Skoledirektion, og Geding blev udpeget til at være skoleby for et distrikt, der også dækkede [[Kvottrup]] og [[Mundelstrup]]; [[Geding Skoledistrikt]]. Geding havde tidligere hørt til skolen i Tilst. Der havde også været en skole i Fårup, for beboerne i Mundelstrup og Kvottrup nægtede at sende deres børn til Geding, og sendte dem i stedet til Fårup. Selv som medlemmer af skolekommissionen blev gårdmændene fra de to byer væk fra møderne og deres børn mødte ikke op til "klassifikationseksamen." Det fik økonomiske konsekvenser for forælderene, men de fik opbakning fra ~~godesjeren~~ på Ristrup, som ejede Fårup skole og hans svigersøn, Peder Otto Rosenørn, som i 1820 blev stiftsamtmand i Århus.		[[Århus Amt]] blev derfor i 1814 inddelt i skoledistrikter af Århus Amts Skoledirektion, og Geding blev udpeget til at være skoleby for et distrikt, der også dækkede [[Kvottrup]] og [[Mundelstrup]]; [[Geding Skoledistrikt]]. Geding havde tidligere hørt til skolen i Tilst. Der havde også været en skole i Fårup, for beboerne i Mundelstrup og Kvottrup nægtede at sende deres børn til Geding og sendte dem i stedet til Fårup. Selv som medlemmer af skolekommissionen blev gårdmændene fra de to byer væk fra møderne, og deres børn mødte ikke op til "klassifikationseksamen". Det fik økonomiske konsekvenser for forælderene, men de fik opbakning fra godsejeren på Ristrup, som ejede Fårup skole og hans svigersøn, Peder Otto Rosenørn, som i 1820 blev stiftsamtmand i Århus.

	Derfor trak det ud med bygning af en skole i Geding! Siden vinteren 1815 havde en af gårdmændene i Geding, Christen Pedersen, stillet sin stue til rådighed for undervisning, og endelig i 1819 fik Geding en skole - og skolen i Fårup blev nedlagt, så børnene fra Mundelstrup og Kvottrup blev alligevel elever på Geding Skole. I 1901 blev der bygget en ny skole i Geding, men i 1955 blev eleverne herfra overført til Tilst Skole.		Derfor trak det ud med bygning af en skole i Geding. Siden vinteren 1815 havde en af gårdmændene i Geding, Christen Pedersen, stillet sin stue til rådighed for undervisning, og endelig i 1819 fik Geding en skole - og skolen i Fårup blev nedlagt, så børnene fra Mundelstrup og Kvottrup blev alligevel elever på Geding Skole. I 1901 blev der bygget en ny skole i Geding, men i 1955 blev eleverne herfra overført til Tilst Skole.

	==== Andelsmejeri og andelsvandværk ====		==== Andelsmejeri og andelsvandværk ====
	[[Geding Mejeri]], Geding Søvej 7, blev startet 1887.		[[Geding Mejeri]], Geding Søvej 7, blev startet 1887.
	I 1925 blev bygningen solgt til private og indrettet til Forsamlingshus, er i dag privatbolig.		I 1925 blev bygningen solgt til private og indrettet til Forsamlingshus. Den er i dag privatbolig.

	[[Geding Vandværk]] blev startet på andelsbasis i 1950 og frem til 1984, hvor det blev overdraget til [[Aarhus Kommunale Værker]].		[[Geding Vandværk]] blev startet på andelsbasis i 1950 og frem til 1984, hvor det blev overdraget til [[Aarhus Kommunale Værker]].
Linje 57:		Linje 57:

	==== Geografi og bevoksning: ====		==== Geografi og bevoksning: ====
	Byen ligger højt på tværs af kammen på et i sydvestlig nordøstlig retning orienteret markant bakkedrag i det kuperede landskab i randzonen bag den østjyske ~~israndslinie~~. Mod sydøst begrænses ryggen af det dybe dalstrøg med Geding Sø mellem [[Mundelstrup]] og [[Geding Mose]]. Denne topografi betinger betydelige miljøpositive niveauforskelle inde i byen og bemærkelsesværdige udsigter fra og mod den.		Byen ligger højt på tværs af kammen på et i sydvestlig nordøstlig retning orienteret markant bakkedrag i det kuperede landskab i randzonen bag den østjyske israndslinje. Mod sydøst begrænses ryggen af det dybe dalstrøg med Geding Sø mellem [[Mundelstrup]] og [[Geding Mose]]. Denne topografi betinger betydelige miljøpositive niveauforskelle inde i byen og bemærkelsesværdige udsigter fra og mod den.

	==== Bygninger og erhverv: ====		==== Bygninger og erhverv: ====
Linje 65:		Linje 65:
	Trods gårdenes fremtrædende plads i bybilledet er Geding beboelsesorienteret; men beskæftigelsesmæssigt er landbrug langt vigtigst. Der var i 1974 i alt 7 landbrugsejendomme (inklusive et gartneri), der fungerede som lige så mange bedrifter. Den private service omfattede en købmandshandel og en kiosk samt, i det i 1925 nedlagte mejeri, et forsamlingshus og traktørsted. Af disses funktioner eksisterer købmandshandelen og kiosken stadig.		Trods gårdenes fremtrædende plads i bybilledet er Geding beboelsesorienteret; men beskæftigelsesmæssigt er landbrug langt vigtigst. Der var i 1974 i alt 7 landbrugsejendomme (inklusive et gartneri), der fungerede som lige så mange bedrifter. Den private service omfattede en købmandshandel og en kiosk samt, i det i 1925 nedlagte mejeri, et forsamlingshus og traktørsted. Af disses funktioner eksisterer købmandshandelen og kiosken stadig.

	Alle 9 bevaringsværdige bygninger er i bindingsværk og spredt ud over byen, men hertil kommer en række uprætentiøse bygninger, der i kraft af positiv ~~helhedsvirking~~ er af afgørende betydning for det samlede bybillede. Det drejer sig især om småhusene i den sydøstlige del af byen.		Alle 9 bevaringsværdige bygninger er i bindingsværk og spredt ud over byen, men hertil kommer en række uprætentiøse bygninger, der i kraft af positiv helhedsvirkning er af afgørende betydning for det samlede bybillede. Det drejer sig især om småhusene i den sydøstlige del af byen.

	==== Vejnet: ====		==== Vejnet: ====