Geding - Versionshistorie

MiaGulvadJørgensen med 16. nov. 2022, 10:27

2022-11-16T10:27:14Z

← Ældre version		Versionen fra 16. nov. 2022, 12:27
Linje 108:		Linje 108:

	[[Kategori: Byer & bydele]]		[[Kategori: Byer & bydele]]
	~~[[Kategori: Gader & veje]]~~
	~~[[Kategori: Søer]]~~
	~~[[Kategori: Land- & skovbrug]]~~
	~~[[Kategori: Slotte & herregårde]]~~

Laura B. med 28. okt. 2021, 10:13

2021-10-28T10:13:53Z

← Ældre version		Versionen fra 28. okt. 2021, 12:13
Linje 1:		Linje 1:
	~~Landsby i [[Aarhus Kommune]]~~, ~~hører under~~ [[~~Tilst Sogn~~]], ~~[[Aarhus Vestre Provsti]] og [[Aarhus Stift]]~~. ~~Byen hørte frem til 1970 til [[Tilst-Kasted Kommune~~\|~~Tilst-Kasted Sognekommune]], hvorefter den kom under Aarhus Kommune.~~		<div class="tright">{{#display_map:
			56.207380845932214, 10.094499642075483~[[Geding]];
			\|width=378
			\|height=200
			\|zoom=14
			\|center=56.207380845932214, 10.094499642075483
			\|align=right
			}}</div>

	~~== Historie ==~~		'''Geding''' er en landsby i [[Aarhus Kommune]], hører under [[Tilst Sogn]], [[Aarhus Vestre Provsti]] og [[Aarhus Stift]]. Byen hørte frem til 1970 til [[Tilst-Kasted Kommune\|Tilst-Kasted Sognekommune]], hvorefter den kom under Aarhus Kommune.

	==== De første vidnesbyrd i 1500-tallet ====		==== De første vidnesbyrd i 1500-tallet ====
Linje 81:		Linje 88:
	Mappe i materialesamlingen Landsbymiljø i Århus Kommune 1974, Aarhus Stadsarkiv.		Mappe i materialesamlingen Landsbymiljø i Århus Kommune 1974, Aarhus Stadsarkiv.

			== Geding på AarhusArkivet ==
			{{Aarhusarkivet\|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=107583 Geding]}}

	== Litteratur og kilder: ==		== Litteratur og kilder: ==
Linje 95:		Linje 104:
	http://www.tilstarkiv.dk/gedingbyvandring/kort_gedingtur.htm		http://www.tilstarkiv.dk/gedingbyvandring/kort_gedingtur.htm

			https://digdag.dk/

Laura B. med 26. okt. 2021, 08:35

2021-10-26T08:35:53Z

← Ældre version		Versionen fra 26. okt. 2021, 10:35
Linje 1:		Linje 1:
	Landsby i [[Aarhus Kommune]], hører under [[Tilst Sogn]].		Landsby i [[Aarhus Kommune]], hører under [[Tilst Sogn]], [[Aarhus Vestre Provsti]] og [[Aarhus Stift]]. Byen hørte frem til 1970 til [[Tilst-Kasted Kommune\|Tilst-Kasted Sognekommune]], hvorefter den kom under Aarhus Kommune.

	== Historie ==		== Historie ==

Jja: /* Bygninger og erhverv: */

2019-12-10T12:07:42Z

Bygninger og erhverv:

← Ældre version		Versionen fra 10. dec. 2019, 14:07
Linje 56:		Linje 56:
	Indtrykket af den traditionelle bygningsmæssige tveklang i de gamle landsbyer - på den ene side gårdene og på den anden "husene" - er stærkere her end i nogen anden landsby i kommunen. Det hænger sammen med, at gårde og huse fra gammel tid har ligget hver for sig, og at ændringerne i bebyggelsesmønsteret har været beskedne; kun 3 af de oprindelige 9 gårde i byen er forsvundet.		Indtrykket af den traditionelle bygningsmæssige tveklang i de gamle landsbyer - på den ene side gårdene og på den anden "husene" - er stærkere her end i nogen anden landsby i kommunen. Det hænger sammen med, at gårde og huse fra gammel tid har ligget hver for sig, og at ændringerne i bebyggelsesmønsteret har været beskedne; kun 3 af de oprindelige 9 gårde i byen er forsvundet.

	Trods gårdenes fremtrædende plads i bybilledet er Geding beboelsesorienteret; men beskæftigelsesmæssigt er landbrug langt vigtigst. Der var i 1974 i alt 7 landbrugsejendomme (inklusive et gartneri), der fungerede som lige så mange bedrifter. Den private service omfattede en købmandshandel og en kiosk samt, i det i 1925 ~~nedlagt~~ mejeri, et forsamlingshus og traktørsted. Af disses funktioner eksisterer købmandshandelen og kiosken stadig.		Trods gårdenes fremtrædende plads i bybilledet er Geding beboelsesorienteret; men beskæftigelsesmæssigt er landbrug langt vigtigst. Der var i 1974 i alt 7 landbrugsejendomme (inklusive et gartneri), der fungerede som lige så mange bedrifter. Den private service omfattede en købmandshandel og en kiosk samt, i det i 1925 nedlagte mejeri, et forsamlingshus og traktørsted. Af disses funktioner eksisterer købmandshandelen og kiosken stadig.

	Alle 9 bevaringsværdige bygninger er i bindingsværk og spredt ud over byen, men hertil kommer en række uprætentiøse bygninger, der i kraft af positiv helhedsvirking er af afgørende betydning for det samlede bybillede. Det drejer sig især om småhusene i den sydøstlige del af byen.		Alle 9 bevaringsværdige bygninger er i bindingsværk og spredt ud over byen, men hertil kommer en række uprætentiøse bygninger, der i kraft af positiv helhedsvirking er af afgørende betydning for det samlede bybillede. Det drejer sig især om småhusene i den sydøstlige del af byen.

Jja: /* Lov om almueskole og Gedings første skole */

2019-12-10T12:04:06Z

Lov om almueskole og Gedings første skole

← Ældre version		Versionen fra 10. dec. 2019, 14:04
Linje 30:		Linje 30:
	I 1814 kom loven om almueskole, gældende for hele landet, med undervisningspligt (ikke skolepligt, forældrene kunne selv sørge for kvalificeret undervisning) for alle 7-14 årige. Loven var blevet forberedt siden 1789 af Den Store Skolekommission. Denne lov havde også til formål at opdrage til kristne mennesker og i "borgerlige dyder". Eleverne skulle erhverve sig kundskaber som var nødvendige for at blive nyttige borgere i staten ved at modtage undervisning i religion, skrivning, regning og læsning.		I 1814 kom loven om almueskole, gældende for hele landet, med undervisningspligt (ikke skolepligt, forældrene kunne selv sørge for kvalificeret undervisning) for alle 7-14 årige. Loven var blevet forberedt siden 1789 af Den Store Skolekommission. Denne lov havde også til formål at opdrage til kristne mennesker og i "borgerlige dyder". Eleverne skulle erhverve sig kundskaber som var nødvendige for at blive nyttige borgere i staten ved at modtage undervisning i religion, skrivning, regning og læsning.

	[[Århus Amt]] blev derfor i 1814 inddelt i skoledistrikter af Århus Amts Skoledirektion, og Geding blev udpeget til at være skoleby for et distrikt, der også dækkede [[Kvottrup]] og [[Mundelstrup]]; [[Geding Skoledistrikt]]. Geding havde tidligere hørt til skolen i Tilst. Der havde også været en skole i Fårup, for beboerne i Mundelstrup og Kvottrup nægtede at sende deres børn til Geding, og sendte dem i stedet til Fårup. Selv som medlemmer af skolekommissionen blev gårdmændene fra de to byer væk fra møderne og deres børn mødte ikke op til "klassifikationseksamen." Det fik økonomiske konsekvenser for forælderene, men de fik opbakning fra godesjeren på Ristrup, som ejede Fårup skole og hans svigersøn, Peder Otto Rosenørn, som ~~blev~~ i 1820 stiftsamtmand i Århus.		[[Århus Amt]] blev derfor i 1814 inddelt i skoledistrikter af Århus Amts Skoledirektion, og Geding blev udpeget til at være skoleby for et distrikt, der også dækkede [[Kvottrup]] og [[Mundelstrup]]; [[Geding Skoledistrikt]]. Geding havde tidligere hørt til skolen i Tilst. Der havde også været en skole i Fårup, for beboerne i Mundelstrup og Kvottrup nægtede at sende deres børn til Geding, og sendte dem i stedet til Fårup. Selv som medlemmer af skolekommissionen blev gårdmændene fra de to byer væk fra møderne og deres børn mødte ikke op til "klassifikationseksamen." Det fik økonomiske konsekvenser for forælderene, men de fik opbakning fra godesjeren på Ristrup, som ejede Fårup skole og hans svigersøn, Peder Otto Rosenørn, som i 1820 blev stiftsamtmand i Århus.

	Derfor trak det ud med bygning af en skole i Geding! Siden vinteren 1815 havde en af gårdmændene i Geding, Christen Pedersen, stillet sin stue til rådighed for undervisning, og endelig i 1819 fik Geding en skole - og skolen i Fårup blev nedlagt, så børnene fra Mundelstrup og Kvottrup blev alligevel elever på Geding Skole. I 1901 blev der bygget en ny skole i Geding, men i 1955 blev eleverne herfra overført til Tilst Skole.		Derfor trak det ud med bygning af en skole i Geding! Siden vinteren 1815 havde en af gårdmændene i Geding, Christen Pedersen, stillet sin stue til rådighed for undervisning, og endelig i 1819 fik Geding en skole - og skolen i Fårup blev nedlagt, så børnene fra Mundelstrup og Kvottrup blev alligevel elever på Geding Skole. I 1901 blev der bygget en ny skole i Geding, men i 1955 blev eleverne herfra overført til Tilst Skole.

	==== Andelsmejeri og andelsvandværk ====		==== Andelsmejeri og andelsvandværk ====

Jja: /* Selvejerbønderne til kamp */

2019-12-10T12:00:27Z

Selvejerbønderne til kamp

← Ældre version		Versionen fra 10. dec. 2019, 14:00
Linje 16:		Linje 16:
	Dommen i Højesteret var den første der omhandlede Danske Lovs bestemmelser om selvejernes hoveri.		Dommen i Højesteret var den første der omhandlede Danske Lovs bestemmelser om selvejernes hoveri.

	Selvejerbønderne var tilknyttet Ristrup frem til 1800-tallet, som deres husbond i datidens forstand, det vil sige, at godsejeren ~~modtag~~ de faste skatter og gæsteriydelser fra hver gård. Bønderne i Gedding måtte kæmpe for deres rettigheder, og det gjorde de, indtil 1800 og årene derefter, hvor godsejeren til Ristrup solgte sine rettigheder (herlighedsrettigheder) i gårdene. Hver selvejer måtte betale fra 1000 til 1450 rigsdaler for at erhverve sig godsejerens anpart.		Selvejerbønderne var tilknyttet Ristrup frem til 1800-tallet, som deres husbond i datidens forstand, det vil sige, at godsejeren modtog de faste skatter og gæsteriydelser fra hver gård. Bønderne i Gedding måtte kæmpe for deres rettigheder, og det gjorde de, indtil 1800 og årene derefter, hvor godsejeren til Ristrup solgte sine rettigheder (herlighedsrettigheder) i gårdene. Hver selvejer måtte betale fra 1000 til 1450 rigsdaler for at erhverve sig godsejerens anpart.
	Forud havde udskiftningen i Geding fundet sted i 1782.		Forud havde udskiftningen i Geding fundet sted i 1782.

Jja: /* Selvejerbønderne til kamp */

2019-12-10T11:57:33Z

Selvejerbønderne til kamp

← Ældre version		Versionen fra 10. dec. 2019, 13:57
Linje 12:		Linje 12:

	==== Selvejerbønderne til kamp ====		==== Selvejerbønderne til kamp ====
	I 1666 blev der udstødt et kongeligt skøde på de fem gårde i Geding, vel at mærke, uden at det fremgik, at det var selvejere. Skøderne blev i 1675 solgt til godsejeren Hans von Lossow på [[Ristrup]] (få km fra Geding, ved Sabro) og han blev opsøgt af bønderne, der klagede over, at de skulle udføre arbejde svarende til fæstebønderne. Bønderne havde fattet mod efter Danske Lov (1683) lovbestemte, at en selvejerbonde kun skulle yde en fjerdedel hoveri i forhold til en fæstebonde. Godsejeren afviste klagen, som derfor gik videre til herredsfogeden og til landstinget i Viborg, begge steder med samme nedslående resultat. Tre af selvejerbønderne ankede i midlertidig landstingsdommen til Højesteret, hvor de fik medhold. Godsejeren, Hans von Lossow, fik lov til at betale de 30 rigsdaler, klagerne havde brugt på sagen.		I 1666 blev der udstødt et kongeligt skøde på de fem gårde i Geding, vel at mærke uden at det fremgik, at det var selvejere. Skøderne blev i 1675 solgt til godsejeren Hans von Lossow på [[Ristrup]] (få km fra Geding, ved Sabro) og han blev opsøgt af bønderne, der klagede over, at de skulle udføre arbejde svarende til fæstebønderne. Bønderne havde fattet mod efter Danske Lov (1683) lovbestemte, at en selvejerbonde kun skulle yde en fjerdedel hoveri i forhold til en fæstebonde. Godsejeren afviste klagen, som derfor gik videre til herredsfogeden og til landstinget i Viborg, begge steder med samme nedslående resultat. Tre af selvejerbønderne ankede i midlertidig landstingsdommen til Højesteret, hvor de fik medhold. Godsejeren, Hans von Lossow, fik lov til at betale de 30 rigsdaler, klagerne havde brugt på sagen.

	Dommen i Højesteret var den første der omhandlede Danske Lovs bestemmelser om selvejernes hoveri.		Dommen i Højesteret var den første der omhandlede Danske Lovs bestemmelser om selvejernes hoveri.

	Selvejerbønderne var tilknyttet Ristrup frem til 1800-tallet, som deres husbond i datidens forstand, det vil sige, at godsejeren modtag de faste skatter og gæsteriydelser fra hver gård. Bønderne i Gedding måtte kæmpe for deres rettigheder, og det gjorde de, indtil 1800 og årene derefter, hvor godsejeren til Ristrup solgte sine rettigheder (herlighedsrettigheder) i gårdene. Hver selvejer måtte betale fra 1000 til 1450 rigsdaler for at erhverve sig godsejerens anpart.		Selvejerbønderne var tilknyttet Ristrup frem til 1800-tallet, som deres husbond i datidens forstand, det vil sige, at godsejeren modtag de faste skatter og gæsteriydelser fra hver gård. Bønderne i Gedding måtte kæmpe for deres rettigheder, og det gjorde de, indtil 1800 og årene derefter, hvor godsejeren til Ristrup solgte sine rettigheder (herlighedsrettigheder) i gårdene. Hver selvejer måtte betale fra 1000 til 1450 rigsdaler for at erhverve sig godsejerens anpart.
	Forud havde udskiftningen i Geding fundet sted i 1782.		Forud havde udskiftningen i Geding fundet sted i 1782.

	==== Indbyggerne i Geding ====		==== Indbyggerne i Geding ====

LS: /* Sognet */

2019-05-31T12:03:56Z

Sognet

← Ældre version		Versionen fra 31. maj 2019, 14:03
Linje 9:		Linje 9:
	Geding hørte oprindeligt til [[Fårup Sogn]] i [[Sabro Herred]]. Tilst Sogns vestgrænse har været bestemt af naturen i form af den sydvestligste udløber af Egåen her har udgjort både sogne- og herredsgrænse. [[Geding Sø]] har også ligget i grænseregionen, men på grund af egnens forandringer er Geding flyttet fra Sabro Herred til [[Hasle Herred]] og dermed kommet til at hører under Tilst Sogn. Men endnu i 1676 hørte Geding til Sabro Herred, hvilket fremgår af Kronens Skøder, i forbindelse med at greve Valdemar Christian fik en gård i Geding.		Geding hørte oprindeligt til [[Fårup Sogn]] i [[Sabro Herred]]. Tilst Sogns vestgrænse har været bestemt af naturen i form af den sydvestligste udløber af Egåen her har udgjort både sogne- og herredsgrænse. [[Geding Sø]] har også ligget i grænseregionen, men på grund af egnens forandringer er Geding flyttet fra Sabro Herred til [[Hasle Herred]] og dermed kommet til at hører under Tilst Sogn. Men endnu i 1676 hørte Geding til Sabro Herred, hvilket fremgår af Kronens Skøder, i forbindelse med at greve Valdemar Christian fik en gård i Geding.

	[[Fil:DSC 8363--Geding.jpg\|350px\|thumb\|left\|~~Gdeing~~ 2018, fotograferet af Ib Nicolajsen.]]		[[Fil:DSC 8363--Geding.jpg\|350px\|thumb\|left\|Geding 2018, fotograferet af Ib Nicolajsen.]]

	==== Selvejerbønderne til kamp ====		==== Selvejerbønderne til kamp ====

LS med 27. mar. 2019, 13:06

2019-03-27T13:06:01Z

← Ældre version		Versionen fra 27. mar. 2019, 15:06
Linje 8:		Linje 8:
	==== Sognet ====		==== Sognet ====
	Geding hørte oprindeligt til [[Fårup Sogn]] i [[Sabro Herred]]. Tilst Sogns vestgrænse har været bestemt af naturen i form af den sydvestligste udløber af Egåen her har udgjort både sogne- og herredsgrænse. [[Geding Sø]] har også ligget i grænseregionen, men på grund af egnens forandringer er Geding flyttet fra Sabro Herred til [[Hasle Herred]] og dermed kommet til at hører under Tilst Sogn. Men endnu i 1676 hørte Geding til Sabro Herred, hvilket fremgår af Kronens Skøder, i forbindelse med at greve Valdemar Christian fik en gård i Geding.		Geding hørte oprindeligt til [[Fårup Sogn]] i [[Sabro Herred]]. Tilst Sogns vestgrænse har været bestemt af naturen i form af den sydvestligste udløber af Egåen her har udgjort både sogne- og herredsgrænse. [[Geding Sø]] har også ligget i grænseregionen, men på grund af egnens forandringer er Geding flyttet fra Sabro Herred til [[Hasle Herred]] og dermed kommet til at hører under Tilst Sogn. Men endnu i 1676 hørte Geding til Sabro Herred, hvilket fremgår af Kronens Skøder, i forbindelse med at greve Valdemar Christian fik en gård i Geding.

			[[Fil:DSC 8363--Geding.jpg\|350px\|thumb\|left\|Gdeing 2018, fotograferet af Ib Nicolajsen.]]

	==== Selvejerbønderne til kamp ====		==== Selvejerbønderne til kamp ====

LS med 27. mar. 2019, 12:27

2019-03-27T12:27:25Z

← Ældre version		Versionen fra 27. mar. 2019, 14:27
Linje 44:		Linje 44:
	==== Klassificering: ====		==== Klassificering: ====
	[[Landsbymiljø i Århus Kommune 1974\|Kernelandsby i klasse 1]].		[[Landsbymiljø i Århus Kommune 1974\|Kernelandsby i klasse 1]].

			[[Fil:DSC 8359--Geding.jpg\|350px\|thumb\|left\|Ægte landsbymiljø i Geding 2018, fotograferet af Ib Nicolajsen.]]

	==== Geografi og bevoksning: ====		==== Geografi og bevoksning: ====