Gangbro mellem Skovvejen og Fiskerivej - Versionshistorie

Phillip Stadsarkivet med 20. apr. 2023, 09:43

2023-04-20T09:43:35Z

← Ældre version		Versionen fra 20. apr. 2023, 11:43
Linje 17:		Linje 17:

	=== Opførelse af gangbroen ===		=== Opførelse af gangbroen ===
	Aarhus Havneudvalg stod som bygherre for gangbroprojektet og entreprenørfirmaet A/S N. M. Bak & søn som entreprenør. Sandsynligvis har [[Aarhus Kommune]] været tæt ind over og muligvis Banestyrelsen. Statsbanerne hjalp i hvert fald til med en kørekran under byggeriet, ligesom arealet, Østbaneterrænet, formentlig tilhørte DSB på daværende tidspunkt. Det fremgår også, at broen er noteret som en del af havnens budget, og at det er Aarhus Havn, som bygger broen i fællesskab med andre. Så det er vel [[Aarhus Havn]] og formentlig den siddende havneingeniør [[Hans A. Staarup (1888-1975)\|H. A. Staarup]], der har stået i spidsen for projektet. Broen var som nævnt et projekt, som havde været ønsket længe undervejs. Havneingeniør H. A. Staarup var formentlig leder på projektet, men sandsynligvis blev broen opført efter tegninger af den tidligere havneingeniør [[Holger Gebauer\|Holger J. Gebauer]], da planerne for broen havde ligget færdig længe. Gebauer trådte af som havneingeniør i december 1947, hvorefter Staarup overtog. Det er dog spekulationer, da det ikke vides, hvem som har tegnet broen. Det kan også være tegninger af en hel tredje, men formentlig har havneingeniøren været ind over projektet.		Aarhus Havneudvalg stod som bygherre for gangbroprojektet og entreprenørfirmaet A/S N. M. Bak & søn som entreprenør. Sandsynligvis har [[Aarhus Kommune]] været tæt ind over og muligvis Banestyrelsen. Statsbanerne hjalp i hvert fald til med en kørekran under byggeriet, ligesom arealet, Østbaneterrænet, formentlig tilhørte DSB på daværende tidspunkt. Det fremgår også, at broen er noteret som en del af havnens budget, og at det er Aarhus Havn, som bygger broen i fællesskab med andre. Så det er vel [[Aarhus Havn]] og formentlig den siddende havneingeniør [[Hans A. Staarup (1888-1975)\|H. A. Staarup]], der har stået i spidsen for projektet. Broen var som nævnt et projekt, som havde været ønsket længe undervejs. Havneingeniør H. A. Staarup var formentlig leder på projektet, men sandsynligvis blev broen opført efter tegninger af den tidligere havneingeniør [[Holger Gebauer (1882-1956)\|Holger J. Gebauer]], da planerne for broen havde ligget færdig længe. Gebauer trådte af som havneingeniør i december 1947, hvorefter Staarup overtog. Det er dog spekulationer, da det ikke vides, hvem som har tegnet broen. Det kan også være tegninger af en hel tredje, men formentlig har havneingeniøren været ind over projektet.

	=== Navngivningskonkurrence ===		=== Navngivningskonkurrence ===

Phillip Stadsarkivet med 20. apr. 2023, 09:36

2023-04-20T09:36:54Z

← Ældre version		Versionen fra 20. apr. 2023, 11:36
Linje 17:		Linje 17:

	=== Opførelse af gangbroen ===		=== Opførelse af gangbroen ===
	Aarhus Havneudvalg stod som bygherre for gangbroprojektet og entreprenørfirmaet A/S N. M. Bak & søn som entreprenør. Sandsynligvis har [[Aarhus Kommune]] været tæt ind over og muligvis Banestyrelsen. Statsbanerne hjalp i hvert fald til med en kørekran under byggeriet, ligesom arealet, Østbaneterrænet, formentlig tilhørte DSB på daværende tidspunkt. Det fremgår også, at broen er noteret som en del af havnens budget, og at det er Aarhus Havn, som bygger broen i fællesskab med andre. Så det er vel [[Aarhus Havn]] og formentlig den siddende havneingeniør [[H. A. Staarup]], der har stået i spidsen for projektet. Broen var som nævnt et projekt, som havde været ønsket længe undervejs. Havneingeniør H. A. Staarup var formentlig leder på projektet, men sandsynligvis blev broen opført efter tegninger af den tidligere havneingeniør [[Holger Gebauer\|Holger J. Gebauer]], da planerne for broen havde ligget færdig længe. Gebauer trådte af som havneingeniør i december 1947, hvorefter Staarup overtog. Det er dog spekulationer, da det ikke vides, hvem som har tegnet broen. Det kan også være tegninger af en hel tredje, men formentlig har havneingeniøren været ind over projektet.		Aarhus Havneudvalg stod som bygherre for gangbroprojektet og entreprenørfirmaet A/S N. M. Bak & søn som entreprenør. Sandsynligvis har [[Aarhus Kommune]] været tæt ind over og muligvis Banestyrelsen. Statsbanerne hjalp i hvert fald til med en kørekran under byggeriet, ligesom arealet, Østbaneterrænet, formentlig tilhørte DSB på daværende tidspunkt. Det fremgår også, at broen er noteret som en del af havnens budget, og at det er Aarhus Havn, som bygger broen i fællesskab med andre. Så det er vel [[Aarhus Havn]] og formentlig den siddende havneingeniør [[Hans A. Staarup (1888-1975)\|H. A. Staarup]], der har stået i spidsen for projektet. Broen var som nævnt et projekt, som havde været ønsket længe undervejs. Havneingeniør H. A. Staarup var formentlig leder på projektet, men sandsynligvis blev broen opført efter tegninger af den tidligere havneingeniør [[Holger Gebauer\|Holger J. Gebauer]], da planerne for broen havde ligget færdig længe. Gebauer trådte af som havneingeniør i december 1947, hvorefter Staarup overtog. Det er dog spekulationer, da det ikke vides, hvem som har tegnet broen. Det kan også være tegninger af en hel tredje, men formentlig har havneingeniøren været ind over projektet.

	=== Navngivningskonkurrence ===		=== Navngivningskonkurrence ===

Phillip Stadsarkivet med 2. feb. 2023, 12:33

2023-02-02T12:33:34Z

← Ældre version		Versionen fra 2. feb. 2023, 14:33
Linje 12:		Linje 12:
	Den blev bygget på baggrund af et ønske fra beboere og fiskere fra [[Trøjborg]] og andre steder i den nordlige ende af byen og ikke mindst fra [[Havneudvalget]], da det gjorde det nemmere og hurtigere at komme ned til [[Aarhus Fiskerihavn\|Fiskerihavnen]].		Den blev bygget på baggrund af et ønske fra beboere og fiskere fra [[Trøjborg]] og andre steder i den nordlige ende af byen og ikke mindst fra [[Havneudvalget]], da det gjorde det nemmere og hurtigere at komme ned til [[Aarhus Fiskerihavn\|Fiskerihavnen]].

	Ønsket om en gangbro kan dateres helt tilbage til 1941. Byggeriet af en gangbro kommer første gang på dagsordenen til byrådsmøde 4. marts 1943, hvor det bliver godkendt. Selve byggeriet begynder derimod først i 1949, idet [[Anden ~~verdenskrig~~ i Aarhus\|Anden Verdenskrig]] gjorde det svært at få materialer til byggeriet og satte dermed projektet på pause. Det bliver taget op igen i 1949. Byggeriet startede omkring 22. oktober 1949 og stod færdig i foråret 1950. Folk kunne bruge broen fra 11. marts 1950, men den var først bygget helt færdigt en halv snes dage senere.		Ønsket om en gangbro kan dateres helt tilbage til 1941. Byggeriet af en gangbro kommer første gang på dagsordenen til byrådsmøde 4. marts 1943, hvor det bliver godkendt. Selve byggeriet begynder derimod først i 1949, idet [[Anden Verdenskrig i Aarhus\|Anden Verdenskrig]] gjorde det svært at få materialer til byggeriet og satte dermed projektet på pause. Det bliver taget op igen i 1949. Byggeriet startede omkring 22. oktober 1949 og stod færdig i foråret 1950. Folk kunne bruge broen fra 11. marts 1950, men den var først bygget helt færdigt en halv snes dage senere.

	Konstruktionen bestod af betonpiller, der bar et gangparti og gelænder af metal.		Konstruktionen bestod af betonpiller, der bar et gangparti og gelænder af metal.

Laura B. med 22. apr. 2022, 08:08

2022-04-22T08:08:37Z

← Ældre version		Versionen fra 22. apr. 2022, 10:08
Linje 36:		Linje 36:

	[[Kategori: Ejendomme & bygningsværker]]		[[Kategori: Ejendomme & bygningsværker]]
			[[Kategori: Trafik & transport]]

Laura B. med 22. apr. 2022, 08:05

2022-04-22T08:05:43Z

← Ældre version		Versionen fra 22. apr. 2022, 10:05
Linje 36:		Linje 36:

	[[Kategori: Ejendomme & bygningsværker]]		[[Kategori: Ejendomme & bygningsværker]]
	~~[[Kategori: Gader & veje]]~~
	~~[[Kategori: Trafik & transport]]~~

Maja1293 med 11. mar. 2022, 09:29

2022-03-11T09:29:42Z

← Ældre version		Versionen fra 11. mar. 2022, 11:29
Linje 34:		Linje 34:
	* Århus Stiftstidende 3. marts 1943, s. 6; 22. oktober 1949, s. 4; 4. januar 1950, forsiden; 29. januar 1950, s. 9; 31. januar 1950, s. 11, 4. februar 1950, s. 3; 16. februar 1950, s. 7; 11. marts 1950, forsiden; 12. marts 1950, s. 11; 15. marts 1950, s. 5; 16. dec. 1998, 2. del, s. 17; 30. dec. 1998, 2. del, s. 15; 29. dec. 1998, 2. del, s.1; 8. januar 1999, s. 13; 16. april 1999, forsiden; 9. januar 2014, s. 4; 23. dec. 2016, s. 2.		* Århus Stiftstidende 3. marts 1943, s. 6; 22. oktober 1949, s. 4; 4. januar 1950, forsiden; 29. januar 1950, s. 9; 31. januar 1950, s. 11, 4. februar 1950, s. 3; 16. februar 1950, s. 7; 11. marts 1950, forsiden; 12. marts 1950, s. 11; 15. marts 1950, s. 5; 16. dec. 1998, 2. del, s. 17; 30. dec. 1998, 2. del, s. 15; 29. dec. 1998, 2. del, s.1; 8. januar 1999, s. 13; 16. april 1999, forsiden; 9. januar 2014, s. 4; 23. dec. 2016, s. 2.
	* Aarhus Kommunes Lokalplaner, Lokalplan nr. 937: Område til boliger ved Skovvejen i Aarhus Midtby, https://dokument.plandata.dk/20_2794594_1434458708098.pdf		* Aarhus Kommunes Lokalplaner, Lokalplan nr. 937: Område til boliger ved Skovvejen i Aarhus Midtby, https://dokument.plandata.dk/20_2794594_1434458708098.pdf

			[[Kategori: Ejendomme & bygningsværker]]
			[[Kategori: Gader & veje]]
			[[Kategori: Trafik & transport]]

Maja1293 med 23. feb. 2022, 15:39

2022-02-23T15:39:39Z

← Ældre version		Versionen fra 23. feb. 2022, 17:39
Linje 20:		Linje 20:

	=== Navngivningskonkurrence ===		=== Navngivningskonkurrence ===
	Imens broen blev bygget i 1949-50, lavede [[Århus Stiftstidende]] en konkurrence (i forståelse med Havneudvalget), hvor byens borgere kunne skrive forslag til, hvad broen skulle hedde, da den manglede et mere mundret navn i daglig tale. Indtil videre figurerede kun navnet ”Gangbro over [[Østbanegården\|Østbanegaarden]]s Terræn til [[Aarhus Lystbådehavn\|Lystbaadehavnen]] og Fiskerihavnen”. Vindernavnet, som flest af læserne stemte på, blev ”Østbanebroen”. Der er derimod ikke meget, som tyder på, at det navn er holdt ved og brugt særlig meget i eftertiden.		Imens broen blev bygget i 1949-50, lavede [[Århus Stiftstidende]] en konkurrence (i forståelse med Havneudvalget), hvor byens borgere kunne skrive forslag til, hvad broen skulle hedde, da den manglede et mere mundret navn i daglig tale. Indtil videre figurerede kun navnet ”Gangbro over [[Østbanegården\|Østbanegaarden]]s Terræn til [[Aarhus Lystbådehavn\|Lystbaadehavnen]] og Fiskerihavnen”. Der blev foreslået navne som "Fiskerbroen", "Fiskeritrappen", "Torskebro", "Fiskergang", "Klintebroen", "Staarups bro", "Fatters bro" efter Gabauer, som blev kaldt 'Fatter' og mange flere. Vindernavnet, som flest af læserne stemte på, blev ”Østbanebroen”. Der er derimod ikke meget, som tyder på, at det navn er holdt ved og brugt særlig meget i eftertiden.

	=== Midlertidig nedlukning skaber forvirring om ejerskab ===		=== Midlertidig nedlukning skaber forvirring om ejerskab ===
Linje 32:		Linje 32:
	== Litteratur og kilder ==		== Litteratur og kilder ==

	* Århus Stiftstidende, ~~Stiften~~.dk		* Århus Stiftstidende 3. marts 1943, s. 6; 22. oktober 1949, s. 4; 4. januar 1950, forsiden; 29. januar 1950, s. 9; 31. januar 1950, s. 11, 4. februar 1950, s. 3; 16. februar 1950, s. 7; 11. marts 1950, forsiden; 12. marts 1950, s. 11; 15. marts 1950, s. 5; 16. dec. 1998, 2. del, s. 17; 30. dec. 1998, 2. del, s. 15; 29. dec. 1998, 2. del, s.1; 8. januar 1999, s. 13; 16. april 1999, forsiden; 9. januar 2014, s. 4; 23. dec. 2016, s. 2.
	* Aarhus Kommunes Lokalplaner		* Aarhus Kommunes Lokalplaner, Lokalplan nr. 937: Område til boliger ved Skovvejen i Aarhus Midtby, https://dokument.plandata.dk/20_2794594_1434458708098.pdf

SBC med 9. feb. 2022, 11:55

2022-02-09T11:55:04Z

← Ældre version		Versionen fra 9. feb. 2022, 13:55
Linje 10:		Linje 10:
	'''Gangbroen mellem Skovvejen og Fiskerivej''', ''Østbanebroen'', var en bro, der gik over jernbanen fra [[Skovvejen]] til [[Fiskerivej]].		'''Gangbroen mellem Skovvejen og Fiskerivej''', ''Østbanebroen'', var en bro, der gik over jernbanen fra [[Skovvejen]] til [[Fiskerivej]].

	Den blev bygget på baggrund af et ønske fra beboere og fiskere fra [[Trøjborg]] og andre steder i den nordlige ende af byen og ikke mindst [[Havneudvalget]], da det gjorde det nemmere og hurtigere at komme ned til [[Aarhus Fiskerihavn\|Fiskerihavnen]].		Den blev bygget på baggrund af et ønske fra beboere og fiskere fra [[Trøjborg]] og andre steder i den nordlige ende af byen og ikke mindst fra [[Havneudvalget]], da det gjorde det nemmere og hurtigere at komme ned til [[Aarhus Fiskerihavn\|Fiskerihavnen]].

	Ønsket om en gangbro kan dateres helt tilbage til 1941. ~~Gangbroen~~ kommer første gang på dagsordenen til byrådsmøde 4. marts 1943, hvor det bliver godkendt. Selve byggeriet begynder derimod først i 1949, ~~i det~~ [[Anden verdenskrig i Aarhus\|Anden Verdenskrig]] gjorde det svært at få materialer til byggeriet og satte dermed projektet på pause. Det bliver taget op igen i 1949. Byggeriet startede omkring 22. oktober 1949 og stod færdig i foråret 1950. Folk kunne bruge broen fra 11. marts 1950, men den var først bygget helt ~~færdig~~ en halv snes dage senere.		Ønsket om en gangbro kan dateres helt tilbage til 1941. Byggeriet af en gangbro kommer første gang på dagsordenen til byrådsmøde 4. marts 1943, hvor det bliver godkendt. Selve byggeriet begynder derimod først i 1949, idet [[Anden verdenskrig i Aarhus\|Anden Verdenskrig]] gjorde det svært at få materialer til byggeriet og satte dermed projektet på pause. Det bliver taget op igen i 1949. Byggeriet startede omkring 22. oktober 1949 og stod færdig i foråret 1950. Folk kunne bruge broen fra 11. marts 1950, men den var først bygget helt færdigt en halv snes dage senere.

	Konstruktionen bestod af betonpiller, der bar et gangparti og gelænder af metal.		Konstruktionen bestod af betonpiller, der bar et gangparti og gelænder af metal.

	=== Opførelse af gangbroen ===		=== Opførelse af gangbroen ===
	Aarhus Havneudvalg stod som bygherre for gangbroprojektet og entreprenørfirmaet A/S N. M. Bak & søn som entreprenør. Sandsynligvis har [[Aarhus Kommune]] været tæt ind over og muligvis Banestyrelsen. Statsbanerne hjalp i hvert fald til med en kørekran under byggeriet ~~samt~~ arealet, Østbaneterrænet, tilhørte på daværende tidspunkt ~~formentlig DSB. Den blev bygget på baggrund af et forslag fra Havneudvalget~~. Det fremgår også, at broen er noteret som en del af havnens budget, og at det er Aarhus Havn, som bygger broen i fællesskab med andre. Så det er vel [[Aarhus Havn]] og formentlig den siddende havneingeniør [[H. A. Staarup]], der har stået i spidsen for projektet. Broen var som nævnt et projekt, som havde været ønsket ~~længe og~~ længe undervejs. ~~Så havneingeniør~~ H. A. Staarup var formentlig ~~lederen~~ på projektet, men sandsynligvis blev broen opført efter tegninger af den tidligere havneingeniør [[Holger Gebauer\|Holger J. Gebauer]], da planerne for broen havde ligget færdig længe. Gebauer trådte af som havneingeniør i december 1947, hvorefter Staarup overtog. Det er dog spekulationer, da det ikke vides, hvem som har tegnet broen. Det kan også være tegninger af en hel tredje, men formentlig har havneingeniøren været ind over projektet.		Aarhus Havneudvalg stod som bygherre for gangbroprojektet og entreprenørfirmaet A/S N. M. Bak & søn som entreprenør. Sandsynligvis har [[Aarhus Kommune]] været tæt ind over og muligvis Banestyrelsen. Statsbanerne hjalp i hvert fald til med en kørekran under byggeriet, ligesom arealet, Østbaneterrænet, formentlig tilhørte DSB på daværende tidspunkt. Det fremgår også, at broen er noteret som en del af havnens budget, og at det er Aarhus Havn, som bygger broen i fællesskab med andre. Så det er vel [[Aarhus Havn]] og formentlig den siddende havneingeniør [[H. A. Staarup]], der har stået i spidsen for projektet. Broen var som nævnt et projekt, som havde været ønsket længe undervejs. Havneingeniør H. A. Staarup var formentlig leder på projektet, men sandsynligvis blev broen opført efter tegninger af den tidligere havneingeniør [[Holger Gebauer\|Holger J. Gebauer]], da planerne for broen havde ligget færdig længe. Gebauer trådte af som havneingeniør i december 1947, hvorefter Staarup overtog. Det er dog spekulationer, da det ikke vides, hvem som har tegnet broen. Det kan også være tegninger af en hel tredje, men formentlig har havneingeniøren været ind over projektet.

	=== Navngivningskonkurrence ===		=== Navngivningskonkurrence ===
	Imens broen blev bygget i 1949-50 lavede [[Århus Stiftstidende]] en konkurrence (med ~~ok fra~~ Havneudvalget), hvor byens borgere kunne skrive forslag til, hvad broen skulle hedde, da den manglede et mere mundret navn~~, som kunne bruges~~ i daglig tale. Indtil videre figurerede kun navnet ”Gangbro over [[Østbanegården\|Østbanegaarden]]s Terræn til [[Aarhus Lystbådehavn\|Lystbaadehavnen]] og Fiskerihavnen”. Vindernavnet, som flest af læserne stemte på, blev ”Østbanebroen”. Der er derimod ikke meget, som tyder på, at det navn er holdt ved og brugt særlig meget i eftertiden.		Imens broen blev bygget i 1949-50, lavede [[Århus Stiftstidende]] en konkurrence (i forståelse med Havneudvalget), hvor byens borgere kunne skrive forslag til, hvad broen skulle hedde, da den manglede et mere mundret navn i daglig tale. Indtil videre figurerede kun navnet ”Gangbro over [[Østbanegården\|Østbanegaarden]]s Terræn til [[Aarhus Lystbådehavn\|Lystbaadehavnen]] og Fiskerihavnen”. Vindernavnet, som flest af læserne stemte på, blev ”Østbanebroen”. Der er derimod ikke meget, som tyder på, at det navn er holdt ved og brugt særlig meget i eftertiden.

	=== Midlertidig nedlukning skaber forvirring om ejerskab ===		=== Midlertidig nedlukning skaber forvirring om ejerskab ===
	Broen var midlertidigt lukket i 1998, da der var fare for nedstyrtning, hvis folk brugte den. Den var i utrolig dårlig stand og var ikke blevet vedligeholdt tilstrækkeligt de seneste år, da ingen ville kendes ved ejerskabet af broen. Aarhus Havn havde vedligeholdt den lidt igennem en årrække, men mente ikke, at den tilhørte dem. Det samme mente Aarhus Kommune og Banestyrelsen. Da ingen ville vedkende sig ejerskabet, blev en undersøgelse sat i gang ~~omkring~~ broens ejerskab, som pegede på Aarhus Havn, da de havde været bygherre på projektet. De ville dog fortsat ikke rigtig kendes ved den, da de ikke mente, at arealet tilhørte dem og dermed heller ikke broen. Havneudvalget skar til sidst igennem og bestemte, at Aarhus Havn skulle reparere broen, så den kunne bruges igen. Det gjorde de, og den blev genåbnet 13. maj 1999.		Broen var midlertidigt lukket i 1998, da der var fare for nedstyrtning, hvis folk brugte den. Den var i utrolig dårlig stand og var ikke blevet vedligeholdt tilstrækkeligt de seneste år, da ingen ville kendes ved ejerskabet af broen. Aarhus Havn havde vedligeholdt den lidt igennem en årrække, men mente ikke, at den tilhørte dem. Det samme mente Aarhus Kommune og Banestyrelsen. Da ingen ville vedkende sig ejerskabet, blev en undersøgelse sat i gang om broens ejerskab, som pegede på Aarhus Havn, da de havde været bygherre på projektet. De ville dog fortsat ikke rigtig kendes ved den, da de ikke mente, at arealet tilhørte dem og dermed heller ikke broen. Havneudvalget skar til sidst igennem og bestemte, at Aarhus Havn skulle reparere broen, så den kunne bruges igen. Det gjorde de, og den blev genåbnet 13. maj 1999.

	Konklusionen faldt som nævnt på Aarhus Havn i 1999, men ~~ifølge~~ en lokalplan fra Aarhus Kommune i 2015, ~~så skriver de, at de~~ er ejerne af gangbroen (hvad der er sket i mellemtiden vides ikke). Aarhus Kommune har formentlig konkluderet, at de var med i opførelsen af gangbroen og taget ejerskabet på sig.		Konklusionen faldt som nævnt på Aarhus Havn i 1999, men af en lokalplan fra Aarhus Kommune i 2015 fremgår det, kommunen er ejerne af gangbroen (hvad der er sket i mellemtiden vides ikke). Aarhus Kommune har formentlig konkluderet, at de var med i opførelsen af gangbroen og taget ejerskabet på sig.

	=== Nedrivning i 2016 ===		=== Nedrivning i 2016 ===

Maja1293 med 8. feb. 2022, 12:28

2022-02-08T12:28:42Z

← Ældre version		Versionen fra 8. feb. 2022, 14:28
Linje 10:		Linje 10:
	'''Gangbroen mellem Skovvejen og Fiskerivej''', ''Østbanebroen'', var en bro, der gik over jernbanen fra [[Skovvejen]] til [[Fiskerivej]].		'''Gangbroen mellem Skovvejen og Fiskerivej''', ''Østbanebroen'', var en bro, der gik over jernbanen fra [[Skovvejen]] til [[Fiskerivej]].

	Den blev bygget på baggrund af et ønske fra beboere fra [[Trøjborg]]~~, fiskere fra~~ den nordlige ende af byen og [[Havneudvalget]], da det gjorde det nemmere og hurtigere at komme ned til [[Aarhus Fiskerihavn\|Fiskerihavnen]].		Den blev bygget på baggrund af et ønske fra beboere og fiskere fra [[Trøjborg]] og andre steder i den nordlige ende af byen og ikke mindst [[Havneudvalget]], da det gjorde det nemmere og hurtigere at komme ned til [[Aarhus Fiskerihavn\|Fiskerihavnen]].

	Ønsket om en gangbro kan dateres helt tilbage til 1941. Gangbroen kommer første gang på dagsordenen til byrådsmøde 4. marts 1943, hvor det bliver godkendt. Selve byggeriet begynder derimod først i 1949, i det [[Anden verdenskrig i Aarhus\|Anden Verdenskrig]] gjorde det svært at få materialer til byggeriet og satte dermed projektet på pause. Det bliver taget op igen i 1949. Byggeriet startede omkring 22. oktober 1949 og stod færdig i foråret 1950. Folk kunne bruge broen fra 11. marts 1950, men den var først bygget helt færdig en halv snes dage senere.		Ønsket om en gangbro kan dateres helt tilbage til 1941. Gangbroen kommer første gang på dagsordenen til byrådsmøde 4. marts 1943, hvor det bliver godkendt. Selve byggeriet begynder derimod først i 1949, i det [[Anden verdenskrig i Aarhus\|Anden Verdenskrig]] gjorde det svært at få materialer til byggeriet og satte dermed projektet på pause. Det bliver taget op igen i 1949. Byggeriet startede omkring 22. oktober 1949 og stod færdig i foråret 1950. Folk kunne bruge broen fra 11. marts 1950, men den var først bygget helt færdig en halv snes dage senere.

Maja1293: /* Konkurrence om navngivning */

2022-02-08T12:23:24Z

Konkurrence om navngivning

← Ældre version		Versionen fra 8. feb. 2022, 14:23
Linje 19:		Linje 19:
	Aarhus Havneudvalg stod som bygherre for gangbroprojektet og entreprenørfirmaet A/S N. M. Bak & søn som entreprenør. Sandsynligvis har [[Aarhus Kommune]] været tæt ind over og muligvis Banestyrelsen. Statsbanerne hjalp i hvert fald til med en kørekran under byggeriet samt arealet, Østbaneterrænet, tilhørte på daværende tidspunkt formentlig DSB. Den blev bygget på baggrund af et forslag fra Havneudvalget. Det fremgår også, at broen er noteret som en del af havnens budget, og at det er Aarhus Havn, som bygger broen i fællesskab med andre. Så det er vel [[Aarhus Havn]] og formentlig den siddende havneingeniør [[H. A. Staarup]], der har stået i spidsen for projektet. Broen var som nævnt et projekt, som havde været ønsket længe og længe undervejs. Så havneingeniør H. A. Staarup var formentlig lederen på projektet, men sandsynligvis blev broen opført efter tegninger af den tidligere havneingeniør [[Holger Gebauer\|Holger J. Gebauer]], da planerne for broen havde ligget færdig længe. Gebauer trådte af som havneingeniør i december 1947, hvorefter Staarup overtog. Det er dog spekulationer, da det ikke vides, hvem som har tegnet broen. Det kan også være tegninger af en hel tredje, men formentlig har havneingeniøren været ind over projektet.		Aarhus Havneudvalg stod som bygherre for gangbroprojektet og entreprenørfirmaet A/S N. M. Bak & søn som entreprenør. Sandsynligvis har [[Aarhus Kommune]] været tæt ind over og muligvis Banestyrelsen. Statsbanerne hjalp i hvert fald til med en kørekran under byggeriet samt arealet, Østbaneterrænet, tilhørte på daværende tidspunkt formentlig DSB. Den blev bygget på baggrund af et forslag fra Havneudvalget. Det fremgår også, at broen er noteret som en del af havnens budget, og at det er Aarhus Havn, som bygger broen i fællesskab med andre. Så det er vel [[Aarhus Havn]] og formentlig den siddende havneingeniør [[H. A. Staarup]], der har stået i spidsen for projektet. Broen var som nævnt et projekt, som havde været ønsket længe og længe undervejs. Så havneingeniør H. A. Staarup var formentlig lederen på projektet, men sandsynligvis blev broen opført efter tegninger af den tidligere havneingeniør [[Holger Gebauer\|Holger J. Gebauer]], da planerne for broen havde ligget færdig længe. Gebauer trådte af som havneingeniør i december 1947, hvorefter Staarup overtog. Det er dog spekulationer, da det ikke vides, hvem som har tegnet broen. Det kan også være tegninger af en hel tredje, men formentlig har havneingeniøren været ind over projektet.

	=== ~~Konkurrence om navngivning~~ ===		=== Navngivningskonkurrence ===
	Imens broen blev bygget i 1949-50 lavede [[Århus Stiftstidende]] en konkurrence (med ok fra Havneudvalget), hvor byens borgere kunne skrive forslag til, hvad broen skulle hedde, da den manglede et mere mundret navn, som kunne bruges i daglig tale. Indtil videre figurerede kun navnet ”Gangbro over [[Østbanegården\|Østbanegaarden]]s Terræn til [[Aarhus Lystbådehavn\|Lystbaadehavnen]] og Fiskerihavnen”. Vindernavnet, som flest af læserne stemte på, blev ”Østbanebroen”. Der er derimod ikke meget, som tyder på, at det navn er holdt ved og brugt særlig meget i eftertiden.		Imens broen blev bygget i 1949-50 lavede [[Århus Stiftstidende]] en konkurrence (med ok fra Havneudvalget), hvor byens borgere kunne skrive forslag til, hvad broen skulle hedde, da den manglede et mere mundret navn, som kunne bruges i daglig tale. Indtil videre figurerede kun navnet ”Gangbro over [[Østbanegården\|Østbanegaarden]]s Terræn til [[Aarhus Lystbådehavn\|Lystbaadehavnen]] og Fiskerihavnen”. Vindernavnet, som flest af læserne stemte på, blev ”Østbanebroen”. Der er derimod ikke meget, som tyder på, at det navn er holdt ved og brugt særlig meget i eftertiden.