Gammel Harlev - Versionshistorie

Hemik med 26. sep. 2024, 07:58

2024-09-26T07:58:00Z

JanneMarieBarslev: /* Gammel Harlev på AarhusArkivet */

2024-01-05T12:52:03Z

Gammel Harlev på AarhusArkivet

← Ældre version		Versionen fra 5. jan. 2024, 14:52
Linje 89:		Linje 89:

	Mappe i materialesamlingen Landsbymiljø i Århus Kommune 1974, Aarhus Stadsarkiv.		Mappe i materialesamlingen Landsbymiljø i Århus Kommune 1974, Aarhus Stadsarkiv.

			== Landsbybeskrivelse i Kommuneatlas, 1997 ==

			''Følgende beskrivelse er citeret fra [[Århus Kommuneatlas]].''

			På et lille plateau i Århus Ådal ligger landsbyen Harlev, og byens profil med det store massive kirketårn ses vidt omkring. Landsbyen ligger i et usædvanlig flot samspil med landskabet, og den let åbne bebyggelsesstruktur giver mulighed for en række flotte landskabelige kig ud af byen.

			Harlev kendes tilbage til begyndelsen af 1200-årene, hvor byen benævnes som Hathelef. Byen er en slynget vejby, og den ældre gård- og husbebyggelse ligger langs den slyngede bygade, hvis forløb er formet af det bakkede terræn. Den ældre vejstruktur er velbevaret, og flere af de ældre gårde er bevaret i byen.

			Bebyggelsen fortættes i vejsammenskæringen vest for kirken, hvorfra der er smukke udsigter over landskabet og kig mod præstegården, der er opført i 1732. De tre fornemme, stråtækte bindingsværkslænger er sammen med den store præstegårdshave og kirken en enestående helhed.

			Øst for kirken ligger den gamle skole, der er opført under Skanderborg Ryttergods i 1721. Langs Harlev Kirkevej, der slynger sig ned i lavningen mod nord, er der et smukt bebyggelsesforløb med flere velbevarede bindingsværkshuse.

			Langs sydsiden af Højbyvej ligger en række af lave, enkle småhuse, som danner en usædvanlig fin helhed.

			Samspillet mellem den velbevarede gård- og husbebyggelse, landskabet og kirken, præstegården og rytterskolen er en helhed med store kulturhistoriske og arkitektoniske kvaliteter.

	== Gammel Harlev på AarhusArkivet ==		== Gammel Harlev på AarhusArkivet ==

JanneMarieBarslev: /* Litteratur og kilder */

2023-11-16T09:38:18Z

Litteratur og kilder

← Ældre version		Versionen fra 16. nov. 2023, 11:38
Linje 96:		Linje 96:
	* Kilde: Landsbymiljø i Århus Kommune 1974. Geografisk Institut, Aarhus Universitet.		* Kilde: Landsbymiljø i Århus Kommune 1974. Geografisk Institut, Aarhus Universitet.
	* Mappe i materialesamlingen Landsbymiljø i Århus Kommune 1974, Aarhus Stadsarkiv.		* Mappe i materialesamlingen Landsbymiljø i Århus Kommune 1974, Aarhus Stadsarkiv.
	* De ~~regelbundne landskifter og gårdenes historie i Aarhus stift~~, ~~Poul Rasmussen~~, ~~Historisk Samfund for Aarhus Stift, 1956~~		* De danske Landbrug fremstillet paa Grundlag af Forarbejderne til Christian V.s Matrikel 1688, Henrik Pedersen,1928.
	* Fredningssagen af Harlev Præstegård: https://www.kulturarv.dk/fbb/sagvis.pub?sag=1097059		* Fredningssagen af Harlev Præstegård: https://www.kulturarv.dk/fbb/sagvis.pub?sag=1097059
	* https://www.harlevframlev.dk/om-kirken/kirkernes-historie/udfoerlig-historisk-beskrivelse/		* https://www.harlevframlev.dk/om-kirken/kirkernes-historie/udfoerlig-historisk-beskrivelse/

JanneMarieBarslev: /* Litteratur og kilder */

2023-11-16T09:37:42Z

Litteratur og kilder

← Ældre version		Versionen fra 16. nov. 2023, 11:37
Linje 96:		Linje 96:
	* Kilde: Landsbymiljø i Århus Kommune 1974. Geografisk Institut, Aarhus Universitet.		* Kilde: Landsbymiljø i Århus Kommune 1974. Geografisk Institut, Aarhus Universitet.
	* Mappe i materialesamlingen Landsbymiljø i Århus Kommune 1974, Aarhus Stadsarkiv.		* Mappe i materialesamlingen Landsbymiljø i Århus Kommune 1974, Aarhus Stadsarkiv.
			* De regelbundne landskifter og gårdenes historie i Aarhus stift, Poul Rasmussen, Historisk Samfund for Aarhus Stift, 1956
	* Fredningssagen af Harlev Præstegård: https://www.kulturarv.dk/fbb/sagvis.pub?sag=1097059		* Fredningssagen af Harlev Præstegård: https://www.kulturarv.dk/fbb/sagvis.pub?sag=1097059
	* https://www.harlevframlev.dk/om-kirken/kirkernes-historie/udfoerlig-historisk-beskrivelse/		* https://www.harlevframlev.dk/om-kirken/kirkernes-historie/udfoerlig-historisk-beskrivelse/

JanneMarieBarslev: /* Gammel Harlev i dag */

2023-11-09T07:59:18Z

Gammel Harlev i dag

← Ældre version		Versionen fra 9. nov. 2023, 09:59
Linje 50:		Linje 50:
	=== Gammel Harlev i dag ===		=== Gammel Harlev i dag ===
	Gammel Harlev er det, man kalder en slynget vejby, hvor den ældre gård- og husbebyggelse ligger langs den slyngede bygade, hvis forløb er formet af det bakkede terræn. Den ældre vejstruktur er velbevaret, og flere af de ældre gårde og huse ses også stadigt i landsbyen. Bebyggelsen fortættes i vejsammenskæringen vest for kirken, hvorfra der er smukke udsigter over landskabet og kig mod præstegården, der er opført i 1732. De tre fornemme, stråtækte bindingsværkslænger er sammen med den store præstegårdshave og kirken en enestående helhed. Øst for kirken ligger den gamle, smukke skole, der er opført under Skanderborg Ryttergods i 1721. Rytterskolen fungerer i dag som privatbolig. Langs Harlev Kirkevej, der slynger sig ned i lavningen mod nord, er der et smukt bebyggelsesforløb med et par fine velbevarede bindingsværkshuse. Samspillet mellem den velbevarede gård- og husbebyggelse, landskabet og kirken, præstegården og rytterskolen er en helhed med store kulturhistoriske og arkitektoniske kvaliteter.		Gammel Harlev er det, man kalder en slynget vejby, hvor den ældre gård- og husbebyggelse ligger langs den slyngede bygade, hvis forløb er formet af det bakkede terræn. Den ældre vejstruktur er velbevaret, og flere af de ældre gårde og huse ses også stadigt i landsbyen. Bebyggelsen fortættes i vejsammenskæringen vest for kirken, hvorfra der er smukke udsigter over landskabet og kig mod præstegården, der er opført i 1732. De tre fornemme, stråtækte bindingsværkslænger er sammen med den store præstegårdshave og kirken en enestående helhed. Øst for kirken ligger den gamle, smukke skole, der er opført under Skanderborg Ryttergods i 1721. Rytterskolen fungerer i dag som privatbolig. Langs Harlev Kirkevej, der slynger sig ned i lavningen mod nord, er der et smukt bebyggelsesforløb med et par fine velbevarede bindingsværkshuse. Samspillet mellem den velbevarede gård- og husbebyggelse, landskabet og kirken, præstegården og rytterskolen er en helhed med store kulturhistoriske og arkitektoniske kvaliteter.

			Omkring år 2000 forsøgte beboerne i Gammel Harlev at få ændret landsbyens navn til '''Harlev Kirkeby'''. Forsøget var dog forgæves.

	== Beskrivelse i landsbymiljørapporten 1974 ==		== Beskrivelse i landsbymiljørapporten 1974 ==

JanneMarieBarslev med 8. nov. 2023, 10:37

2023-11-08T10:37:34Z

← Ældre version		Versionen fra 8. nov. 2023, 12:37
Linje 1:		Linje 1:
	<div class="tright">{{#display_map:		<div class="tright">{{#display_map:
	56.~~132395106215974~~, 10.~~011348303422167~~~[[Gl. Harlev]];		56.13318726098394, 10.010174895023223~[[Gl. Harlev]];
	\|width=378		\|width=378
	\|height=200		\|height=200
	\|zoom=14		\|zoom=14
	\|center=56.~~132395106215974~~, 10.~~011348303422167~~		\|center=56.13318726098394, 10.010174895023223
	\|align=right		\|align=right
	}}</div>		}}</div>

JanneMarieBarslev: /* Harlev Præstegård */

2023-11-08T10:37:01Z

Harlev Præstegård

← Ældre version		Versionen fra 8. nov. 2023, 12:37
Linje 36:		Linje 36:
	Efter i senmiddelalderen og efter reformationen at have været under [[Aarhus Domkapitel]] og senere kongen, blev kirken ved grevskabet [[Frijsenborg]]s oprettelse i 1672 indlemmet herunder, for øvrigt sammen med annekskirken i [[Framlev]]. I 1724 var kirken igen under kronen, som del af Skanderborg rytterdistrikt. Ryttergodset blev nedlagt og borgmester i Aarhus, [[Rasmus Müller]], købte kirken i 1767 på auktion. Samme år erhvervede han [[Harlev Mølle]] og kirken kom herefter til at følge møllens skiftende besiddere. I 1913 overgik kirken til selveje.		Efter i senmiddelalderen og efter reformationen at have været under [[Aarhus Domkapitel]] og senere kongen, blev kirken ved grevskabet [[Frijsenborg]]s oprettelse i 1672 indlemmet herunder, for øvrigt sammen med annekskirken i [[Framlev]]. I 1724 var kirken igen under kronen, som del af Skanderborg rytterdistrikt. Ryttergodset blev nedlagt og borgmester i Aarhus, [[Rasmus Müller]], købte kirken i 1767 på auktion. Samme år erhvervede han [[Harlev Mølle]] og kirken kom herefter til at følge møllens skiftende besiddere. I 1913 overgik kirken til selveje.

	=== Harlev Præstegård ===		=== [[Harlev Præstegård]] ===
	[[Harlev Præstegård]] er én af Aarhus Kommunes 60 fredede bygninger. Ejendommen, der har adresse på [[Harlev Kirkevej 11]], blev fredet i 1950. Stuehuset, den midterste længe, er opført i 1732 af provst Jens Jepsen og Hustru Christine Sophie Gyberg. Sidelængerne er fra 1757. Stuehuset fungerer stadig som præstebolig og længerne som konfirmandstue og graverens kontor. Fra fredningssagen hedder det blandt andet:		[[Harlev Præstegård]] er én af Aarhus Kommunes 60 fredede bygninger. Ejendommen, der har adresse på [[Harlev Kirkevej 11]], blev fredet i 1950. Stuehuset, den midterste længe, er opført i 1732 af provst Jens Jepsen og Hustru Christine Sophie Gyberg. Sidelængerne er fra 1757. Stuehuset fungerer stadig som præstebolig og længerne som konfirmandstue og graverens kontor. Fra fredningssagen hedder det blandt andet:

JanneMarieBarslev med 8. nov. 2023, 10:13

2023-11-08T10:13:58Z

← Ældre version		Versionen fra 8. nov. 2023, 12:13
Linje 8:		Linje 8:
	}}</div>		}}</div>

	[[Fil:~~000309560~~.jpg\|350px\|thumb\|right\|~~Vue mod~~ Gammel Harlev ~~set mod sydvest fra [[Højbyvej~~]]~~. På Billedet ses~~ [[Harlev Kirke]] ~~samt ejendomme langs [[~~Harlev ~~Kirkevej]] og Højbyvej~~. ~~Fotograf Ib Nicolajsen~~, ~~2018~~, ~~Aarhus Stadsarkiv~~.]]		[[Fil:DA00364 032.jpg\|350px\|thumb\|right\|[[Gammel Harlev]] med blandt andet [[Harlev Kirke]] og den fredede ejendom Harlev Præstegård.
			Dana Luftfoto, 1949, Det Kgl. Bibliotek.]]

	'''Gammel Harlev''' er en landsby i [[Aarhus Kommune]], der tidligere hørte til [[Harlev-Framlev Kommune]]. Byen hører til [[Harlev Sogn]], [[Aarhus Vestre Provsti]] og [[Aarhus Stift]].		'''Gammel Harlev''' er en landsby i [[Aarhus Kommune]], der tidligere hørte til [[Harlev-Framlev Kommune]]. Byen hører til [[Harlev Sogn]], [[Aarhus Vestre Provsti]] og [[Aarhus Stift]].
Linje 29:		Linje 30:
	Af de oprindelig ni landbrugsejendomme var i 1875 således kun tre tilbage - de samme tre som endnu findes i Gammel Harlev. Den ovenfor nævnte fjerde ejendom er et husmandssted dannet af sammenkøbt jord omkring 1. verdenskrig. De forladte tomter blev enten opdyrket eller overtaget til huse og haver for arbejdere, aftægtsfolk og håndværkere. Inden 1875 blev også husmandslodden ved Højbyvej bebygget med småhuse. Gammel Harlev havde dermed fået den struktur, der præger den i dag.		Af de oprindelig ni landbrugsejendomme var i 1875 således kun tre tilbage - de samme tre som endnu findes i Gammel Harlev. Den ovenfor nævnte fjerde ejendom er et husmandssted dannet af sammenkøbt jord omkring 1. verdenskrig. De forladte tomter blev enten opdyrket eller overtaget til huse og haver for arbejdere, aftægtsfolk og håndværkere. Inden 1875 blev også husmandslodden ved Højbyvej bebygget med småhuse. Gammel Harlev havde dermed fået den struktur, der præger den i dag.

	[[Fil:~~DA00364 032~~.jpg\|350px\|thumb\|right\|[[~~Gammel~~ Harlev]] ~~med blandt andet~~ [[Harlev ~~Kirke~~]] og ~~den fredede ejendom Harlev Præstegård~~.		=== Harlev Kirke ===
	~~Dana Luftfoto~~, ~~1949~~, ~~Det Kgl. Bibliotek~~.]]
			[[Fil:000309560.jpg\|350px\|thumb\|right\|Vue mod Gammel Harlev set mod sydvest fra [[Højbyvej]]. På Billedet ses [[Harlev Kirke]] samt ejendomme langs [[Harlev Kirkevej]] og Højbyvej. Fotograf Ib Nicolajsen, 2018, Aarhus Stadsarkiv.]]

	~~=== Harlev Kirke ===~~
	Efter i senmiddelalderen og efter reformationen at have været under [[Aarhus Domkapitel]] og senere kongen, blev kirken ved grevskabet [[Frijsenborg]]s oprettelse i 1672 indlemmet herunder, for øvrigt sammen med annekskirken i [[Framlev]]. I 1724 var kirken igen under kronen, som del af Skanderborg rytterdistrikt. Ryttergodset blev nedlagt og borgmester i Aarhus, [[Rasmus Müller]], købte kirken i 1767 på auktion. Samme år erhvervede han [[Harlev Mølle]] og kirken kom herefter til at følge møllens skiftende besiddere. I 1913 overgik kirken til selveje.		Efter i senmiddelalderen og efter reformationen at have været under [[Aarhus Domkapitel]] og senere kongen, blev kirken ved grevskabet [[Frijsenborg]]s oprettelse i 1672 indlemmet herunder, for øvrigt sammen med annekskirken i [[Framlev]]. I 1724 var kirken igen under kronen, som del af Skanderborg rytterdistrikt. Ryttergodset blev nedlagt og borgmester i Aarhus, [[Rasmus Müller]], købte kirken i 1767 på auktion. Samme år erhvervede han [[Harlev Mølle]] og kirken kom herefter til at følge møllens skiftende besiddere. I 1913 overgik kirken til selveje.

JanneMarieBarslev med 8. nov. 2023, 10:13

2023-11-08T10:13:22Z

← Ældre version		Versionen fra 8. nov. 2023, 12:13
Linje 28:		Linje 28:
	Hele fem af landsbyens gårde forsvandt. Inden 1875 var det ene bolsted og to af gårdene flyttet ud, hvilket var ganske normalt i 1800-tallet. Men allerede i løbet af første halvdel af 1800-tallet var tre af landsbyens andre gårde forsvundet, da de blev opkøbt og efterhånden nedrevet af proprietærgården Ludvigsholm, der i dag er vendt tilbage til sit oprindelige navn, Harlev Mølle.		Hele fem af landsbyens gårde forsvandt. Inden 1875 var det ene bolsted og to af gårdene flyttet ud, hvilket var ganske normalt i 1800-tallet. Men allerede i løbet af første halvdel af 1800-tallet var tre af landsbyens andre gårde forsvundet, da de blev opkøbt og efterhånden nedrevet af proprietærgården Ludvigsholm, der i dag er vendt tilbage til sit oprindelige navn, Harlev Mølle.
	Af de oprindelig ni landbrugsejendomme var i 1875 således kun tre tilbage - de samme tre som endnu findes i Gammel Harlev. Den ovenfor nævnte fjerde ejendom er et husmandssted dannet af sammenkøbt jord omkring 1. verdenskrig. De forladte tomter blev enten opdyrket eller overtaget til huse og haver for arbejdere, aftægtsfolk og håndværkere. Inden 1875 blev også husmandslodden ved Højbyvej bebygget med småhuse. Gammel Harlev havde dermed fået den struktur, der præger den i dag.		Af de oprindelig ni landbrugsejendomme var i 1875 således kun tre tilbage - de samme tre som endnu findes i Gammel Harlev. Den ovenfor nævnte fjerde ejendom er et husmandssted dannet af sammenkøbt jord omkring 1. verdenskrig. De forladte tomter blev enten opdyrket eller overtaget til huse og haver for arbejdere, aftægtsfolk og håndværkere. Inden 1875 blev også husmandslodden ved Højbyvej bebygget med småhuse. Gammel Harlev havde dermed fået den struktur, der præger den i dag.

			[[Fil:DA00364 032.jpg\|350px\|thumb\|right\|[[Gammel Harlev]] med blandt andet [[Harlev Kirke]] og den fredede ejendom Harlev Præstegård.
			Dana Luftfoto, 1949, Det Kgl. Bibliotek.]]

	=== Harlev Kirke ===		=== Harlev Kirke ===
Linje 33:		Linje 36:

	=== Harlev Præstegård ===		=== Harlev Præstegård ===
	~~[[Fil:DA00364 032.jpg\|350px\|thumb\|right\|[[Gammel Harlev]] med blandt andet [[Harlev Kirke]] og den fredede ejendom Harlev Præstegård.~~
	~~Dana Luftfoto, 1949, Det Kgl. Bibliotek.]]~~

	[[Harlev Præstegård]] er én af Aarhus Kommunes 60 fredede bygninger. Ejendommen, der har adresse på [[Harlev Kirkevej 11]], blev fredet i 1950. Stuehuset, den midterste længe, er opført i 1732 af provst Jens Jepsen og Hustru Christine Sophie Gyberg. Sidelængerne er fra 1757. Stuehuset fungerer stadig som præstebolig og længerne som konfirmandstue og graverens kontor. Fra fredningssagen hedder det blandt andet:		[[Harlev Præstegård]] er én af Aarhus Kommunes 60 fredede bygninger. Ejendommen, der har adresse på [[Harlev Kirkevej 11]], blev fredet i 1950. Stuehuset, den midterste længe, er opført i 1732 af provst Jens Jepsen og Hustru Christine Sophie Gyberg. Sidelængerne er fra 1757. Stuehuset fungerer stadig som præstebolig og længerne som konfirmandstue og graverens kontor. Fra fredningssagen hedder det blandt andet:

JanneMarieBarslev: /* Harlev Præstegård */

2023-11-08T10:12:58Z

Harlev Præstegård

← Ældre version		Versionen fra 8. nov. 2023, 12:12
Linje 33:		Linje 33:

	=== Harlev Præstegård ===		=== Harlev Præstegård ===
			[[Fil:DA00364 032.jpg\|350px\|thumb\|right\|[[Gammel Harlev]] med blandt andet [[Harlev Kirke]] og den fredede ejendom Harlev Præstegård.
			Dana Luftfoto, 1949, Det Kgl. Bibliotek.]]

	[[Harlev Præstegård]] er én af Aarhus Kommunes 60 fredede bygninger. Ejendommen, der har adresse på [[Harlev Kirkevej 11]], blev fredet i 1950. Stuehuset, den midterste længe, er opført i 1732 af provst Jens Jepsen og Hustru Christine Sophie Gyberg. Sidelængerne er fra 1757. Stuehuset fungerer stadig som præstebolig og længerne som konfirmandstue og graverens kontor. Fra fredningssagen hedder det blandt andet:		[[Harlev Præstegård]] er én af Aarhus Kommunes 60 fredede bygninger. Ejendommen, der har adresse på [[Harlev Kirkevej 11]], blev fredet i 1950. Stuehuset, den midterste længe, er opført i 1732 af provst Jens Jepsen og Hustru Christine Sophie Gyberg. Sidelængerne er fra 1757. Stuehuset fungerer stadig som præstebolig og længerne som konfirmandstue og graverens kontor. Fra fredningssagen hedder det blandt andet:

← Ældre version		Versionen fra 26. sep. 2024, 09:58
Linje 25:		Linje 25:

	=== Udviklingen betød mistede gårde ===		=== Udviklingen betød mistede gårde ===
	I 1688 lå der otte gårde samt et enkelt husmandssted i landsbyen. Omkring år 1800 var en af gårdene nedlagt, så Harlev nu bestod af syv gårde, kirken, en rytterskole (til almuens børn i det kongelige distrikt, der forsynede rytteriet med ryttere og heste), to små gårde ( såkaldte bolsteder) og en håndfuld huse placeret omtrent som bebyggelsen i dag. De to bolsteder og tre af gårdene langs vestsiden af Harlev Kirkevej, de resterende fire gårde langs østsiden. Der boede også husmændene med undtagelse af en enkelt, der havde en lille lod langs Højbyvej ved skolen. I løbet af 1800-tallet gennemgik Harlev dog en meget atypisk udvikling for en landsby på den tid.		I 1688 lå der otte gårde samt et enkelt husmandssted i landsbyen. Omkring år 1800 var en af gårdene nedlagt, så Harlev nu bestod af syv gårde, kirken, en rytterskole (til almuens børn i det kongelige distrikt, der forsynede rytteriet med ryttere og heste), to små gårde (såkaldte bolsteder) og en håndfuld huse placeret omtrent som bebyggelsen i dag. De to bolsteder og tre af gårdene langs vestsiden af Harlev Kirkevej, de resterende fire gårde langs østsiden. Der boede også husmændene med undtagelse af en enkelt, der havde en lille lod langs Højbyvej ved skolen. I løbet af 1800-tallet gennemgik Harlev dog en meget atypisk udvikling for en landsby på den tid.

	Hele fem af landsbyens gårde forsvandt. Inden 1875 var det ene bolsted og to af gårdene flyttet ud, hvilket var ganske normalt i 1800-tallet. Men allerede i løbet af første halvdel af 1800-tallet var tre af landsbyens andre gårde forsvundet, da de blev opkøbt og efterhånden nedrevet af proprietærgården Ludvigsholm, der i dag er vendt tilbage til sit oprindelige navn, Harlev Mølle.		Hele fem af landsbyens gårde forsvandt. Inden 1875 var det ene bolsted og to af gårdene flyttet ud, hvilket var ganske normalt i 1800-tallet. Men allerede i løbet af første halvdel af 1800-tallet var tre af landsbyens andre gårde forsvundet, da de blev opkøbt og efterhånden nedrevet af proprietærgården Ludvigsholm, der i dag er vendt tilbage til sit oprindelige navn, Harlev Mølle.
Linje 32:		Linje 32:
	=== Harlev Kirke ===		=== Harlev Kirke ===

	[[Fil:000309560.jpg\|350px\|thumb\|right\|Vue mod Gammel Harlev set mod sydvest fra [[Højbyvej]]. På ~~Billedet~~ ses [[Harlev Kirke]] samt ejendomme langs [[Harlev Kirkevej]] og Højbyvej. Fotograf Ib Nicolajsen, 2018, Aarhus Stadsarkiv.]]		[[Fil:000309560.jpg\|350px\|thumb\|right\|Vue mod Gammel Harlev set mod sydvest fra [[Højbyvej]]. På billedet ses [[Harlev Kirke]] samt ejendomme langs [[Harlev Kirkevej]] og Højbyvej. Fotograf Ib Nicolajsen, 2018, Aarhus Stadsarkiv.]]

	Efter i senmiddelalderen og efter reformationen at have været under [[Aarhus Domkapitel]] og senere kongen, blev kirken ved grevskabet [[Frijsenborg]]s oprettelse i 1672 indlemmet herunder, for øvrigt sammen med annekskirken i [[Framlev]]. I 1724 var kirken igen under kronen, som del af Skanderborg rytterdistrikt. Ryttergodset blev nedlagt og borgmester i Aarhus, [[Rasmus Müller]], købte kirken i 1767 på auktion. Samme år erhvervede han [[Harlev Mølle]] og kirken kom herefter til at følge møllens skiftende besiddere. I 1913 overgik kirken til selveje.		Efter i senmiddelalderen og efter reformationen at have været under [[Aarhus Domkapitel]] og senere kongen blev kirken ved grevskabet [[Frijsenborg]]s oprettelse i 1672 indlemmet herunder, for øvrigt sammen med annekskirken i [[Framlev]]. I 1724 var kirken igen under kronen, som del af Skanderborg rytterdistrikt. Ryttergodset blev nedlagt og borgmester i Aarhus, [[Rasmus Müller]], købte kirken i 1767 på auktion. Samme år erhvervede han [[Harlev Mølle]], og kirken kom herefter til at følge møllens skiftende besiddere. I 1913 overgik kirken til selveje.

	=== [[Harlev Præstegård]] ===		=== [[Harlev Præstegård]] ===
	[[Harlev Præstegård]] er én af Aarhus Kommunes 60 fredede bygninger. Ejendommen, der har adresse på [[Harlev Kirkevej 11]], blev fredet i 1950. Stuehuset, den midterste længe, er opført i 1732 af provst Jens Jepsen og ~~Hustru~~ Christine Sophie Gyberg. Sidelængerne er fra 1757. Stuehuset fungerer stadig som præstebolig og længerne som konfirmandstue og graverens kontor. Fra fredningssagen hedder det blandt andet:		[[Harlev Præstegård]] er én af Aarhus Kommunes 60 fredede bygninger. Ejendommen, der har adresse på [[Harlev Kirkevej 11]], blev fredet i 1950. Stuehuset, den midterste længe, er opført i 1732 af provst Jens Jepsen og hustru Christine Sophie Gyberg. Sidelængerne er fra 1757. Stuehuset fungerer stadig som præstebolig og længerne som konfirmandstue og graverens kontor. Fra fredningssagen hedder det blandt andet:

	''"Præstegårdens kulturhistoriske værdi knytter sig til gårdens intakte relationer til kirken og landsbyen samt til dens imponerende størrelse, der gør den til en fornem repræsentant for præstegårdsbyggeriet i Danmark. Tillige fortæller størrelsen om præsteembedets tidligere sociale og økonomiske status, og vidner om præstestandens historiske bibeskæftigelse som landmænd med større jordtilliggender."		''"Præstegårdens kulturhistoriske værdi knytter sig til gårdens intakte relationer til kirken og landsbyen samt til dens imponerende størrelse, der gør den til en fornem repræsentant for præstegårdsbyggeriet i Danmark. Tillige fortæller størrelsen om præsteembedets tidligere sociale og økonomiske status, og vidner om præstestandens historiske bibeskæftigelse som landmænd med større jordtilliggender."
Linje 44:		Linje 44:
	===[[Harlev Mølle]]===		===[[Harlev Mølle]]===
	[[Fil:L01779 032.jpg\|350px\|thumb\|right\|Harlev Mølle. Sylvest Jensen Luftfoto, 1941, Det Kgl. Bibliotek.]]		[[Fil:L01779 032.jpg\|350px\|thumb\|right\|Harlev Mølle. Sylvest Jensen Luftfoto, 1941, Det Kgl. Bibliotek.]]
	[[Harlev Mølle]], der i 1800-tallet var skyld i, at Harlev mistede tre af sine gårde, ligger godt 500 meter syd for kirken. På stedet, hvor [[Aarhus Å]] løber under [[Harlev Møllevej]], ligger ~~stadigt~~ nogle smukt bevarede bygninger fra 1700-tallet, som i dag blandt andet lægger kulisse til bryllupper.		[[Harlev Mølle]], der i 1800-tallet var skyld i, at Harlev mistede tre af sine gårde, ligger godt 500 meter syd for kirken. På stedet, hvor [[Aarhus Å]] løber under [[Harlev Møllevej]], ligger stadig nogle smukt bevarede bygninger fra 1700-tallet, som i dag blandt andet lægger kulisse til bryllupper.

	Møllen ses første gang, vi ser møllen omtalt i skriftlige kilder, er i et dokument fra 1340, hvor en Andreas Knudsen skødede ”Hathløfmølnæ” til hr. Ascerus, der var prior i Rind Kloster.		Møllen ses første gang, vi ser møllen omtalt i skriftlige kilder, i et dokument fra 1340, hvor en Andreas Knudsen skødede ”Hathløfmølnæ” til hr. Ascerus, der var prior i Rind Kloster.

	=== Gammel Harlev i dag ===		=== Gammel Harlev i dag ===
	Gammel Harlev er det, man kalder en slynget vejby, hvor den ældre gård- og husbebyggelse ligger langs den slyngede bygade, hvis forløb er formet af det bakkede terræn. Den ældre vejstruktur er velbevaret, og flere af de ældre gårde og huse ses også ~~stadigt~~ i landsbyen. Bebyggelsen fortættes i vejsammenskæringen vest for kirken, hvorfra der er smukke udsigter over landskabet og kig mod præstegården, der er opført i 1732. De tre fornemme, stråtækte bindingsværkslænger er sammen med den store præstegårdshave og kirken en enestående helhed. Øst for kirken ligger den gamle, smukke skole, der er opført under Skanderborg Ryttergods i 1721. Rytterskolen fungerer i dag som privatbolig. Langs Harlev Kirkevej, der slynger sig ned i lavningen mod nord, er der et smukt bebyggelsesforløb med et par fine velbevarede bindingsværkshuse. Samspillet mellem den velbevarede gård- og husbebyggelse, landskabet og kirken, præstegården og rytterskolen er en helhed med store kulturhistoriske og arkitektoniske kvaliteter.		Gammel Harlev er det, man kalder en slynget vejby, hvor den ældre gård- og husbebyggelse ligger langs den slyngede bygade, hvis forløb er formet af det bakkede terræn. Den ældre vejstruktur er velbevaret, og flere af de ældre gårde og huse ses også stadig i landsbyen. Bebyggelsen fortættes i vejsammenskæringen vest for kirken, hvorfra der er smukke udsigter over landskabet og kig mod præstegården, der er opført i 1732. De tre fornemme, stråtækte bindingsværkslænger er sammen med den store præstegårdshave og kirken en enestående helhed. Øst for kirken ligger den gamle, smukke skole, der er opført under Skanderborg Ryttergods i 1721. Rytterskolen fungerer i dag som privatbolig. Langs Harlev Kirkevej, der slynger sig ned i lavningen mod nord, er der et smukt bebyggelsesforløb med et par fine velbevarede bindingsværkshuse. Samspillet mellem den velbevarede gård- og husbebyggelse, landskabet og kirken, præstegården og rytterskolen er en helhed med store kulturhistoriske og arkitektoniske kvaliteter.

	Omkring år 2000 forsøgte beboerne i Gammel Harlev at få ændret landsbyens navn til '''Harlev Kirkeby'''. Forsøget var dog forgæves.		Omkring år 2000 forsøgte beboerne i Gammel Harlev at få ændret landsbyens navn til '''Harlev Kirkeby'''. Forsøget var dog forgæves.
Linje 63:		Linje 63:
	Landsbyen ligger ejendommeligt på toppen og nordskråningen af en lille plateauagtig bakke i Aarhus-tunneldalen, ½ km nordvest for [[Aarhus Å]]. Nærmer man sig den fra øst ad Højbyvej, tiltrækker den straks opmærksomheden, skønt den kun hæver sig lidt over det omgivende terræn. Endnu mere iøjnefaldende er den, når man kommer til den nordfra ad Harlev Kirkevej og fra dalens nordskråning kigger ned over den. Placeringen på plateauets nordskråning betinger de niveauforskelle, der udmærker det interne vejnet.		Landsbyen ligger ejendommeligt på toppen og nordskråningen af en lille plateauagtig bakke i Aarhus-tunneldalen, ½ km nordvest for [[Aarhus Å]]. Nærmer man sig den fra øst ad Højbyvej, tiltrækker den straks opmærksomheden, skønt den kun hæver sig lidt over det omgivende terræn. Endnu mere iøjnefaldende er den, når man kommer til den nordfra ad Harlev Kirkevej og fra dalens nordskråning kigger ned over den. Placeringen på plateauets nordskråning betinger de niveauforskelle, der udmærker det interne vejnet.

	Gl. Harlev rangerer ligeledes højt for så vidt angår bevoksning. ~~Indkørselen~~ østfra ad Højbyvej markeres af et langt levende hegn, og selve landsbyen domineres af store, smukke træer omkring bebyggelsen på Harlev Kirkevej. Specielt skal fremhæves præstegården, hvis imponerende have udgør en værdig pendant til de usædvanlige bygninger. Også de smukke stendiger og hække, der omgiver kirkegården og flere af haverne, skal påpeges. Ved vejkrydset ved kirken når de enkelte elementer klimaks og danner tilsammen et fysisk miljø af en bevaringskvalitet, der hører til de mest oplagte i kommunen.		Gl. Harlev rangerer ligeledes højt for så vidt angår bevoksning. Indkørslen østfra ad Højbyvej markeres af et langt levende hegn, og selve landsbyen domineres af store, smukke træer omkring bebyggelsen på Harlev Kirkevej. Specielt skal fremhæves præstegården, hvis imponerende have udgør en værdig pendant til de usædvanlige bygninger. Også de smukke stendiger og hække, der omgiver kirkegården og flere af haverne, skal påpeges. Ved vejkrydset ved kirken når de enkelte elementer klimaks og danner tilsammen et fysisk miljø af en bevaringskvalitet, der hører til de mest oplagte i kommunen.

	==== Bygninger og erhverv: ====		==== Bygninger og erhverv: ====
	4 landbrug, idet præstegården i denne forbindelse er regnet som landbrugsejendom. Hertil kommer kirken og forsamlingshuset. Gl. Harlev er således beboelsesorienteret. Visuelt er gårdene dog ganske fremtrædende. Landbrug er bortset fra den offentlige service i forbindelse med kirken eneste lokale erhverv.		Fire landbrug, idet præstegården i denne forbindelse er regnet som landbrugsejendom. Hertil kommer kirken og forsamlingshuset. Gl. Harlev er således beboelsesorienteret. Visuelt er gårdene dog ganske fremtrædende. Landbrug er bortset fra den offentlige service i forbindelse med kirken eneste lokale erhverv.

	Bygningsmassen er relativt den fornemste i samtlige kommunens landsbyer. I 1974 bestod ikke mindre end 60% af den af traditionalistiske bygninger.		Bygningsmassen er relativt den fornemste i samtlige kommunens landsbyer. I 1974 bestod ikke mindre end 60 % af den af traditionalistiske bygninger.

	==== Vejnet: ====		==== Vejnet: ====
	De trafikale forhold er karakteriseret ved en del gennemgående trafik. Det interne vejnets form er af stjernetypen med tyngdepunkt i landsbyens centrale del. Vejbelægningen består hovedsagelig af asfalt og fortove eksisterer ikke.		De trafikale forhold er karakteriseret ved en del gennemgående trafik. Det interne vejnets form er af stjernetypen med tyngdepunkt i landsbyens centrale del. Vejbelægningen består hovedsagelig af asfalt, og fortove eksisterer ikke.

	{\| class="wikitable"		{\| class="wikitable"