Gammel Åby Kirke - Versionshistorie

JanneMarieBarslev med 15. maj 2025, 08:39

2025-05-15T08:39:09Z

← Ældre version		Versionen fra 15. maj 2025, 10:39
Linje 11:		Linje 11:
	[[Fil:Aaby kirke tegning-før 1872.jpg\|350px\|thumb\|right\|Den forhenværende Aaby Kirke. Tegningen viser, hvordan kirken formentlig har set ud, før den blev revet ned 1872.<br>Pjece Gl. Aaby kirke, før og nu, Aaby Sogns Menighedsråd 2001]]		[[Fil:Aaby kirke tegning-før 1872.jpg\|350px\|thumb\|right\|Den forhenværende Aaby Kirke. Tegningen viser, hvordan kirken formentlig har set ud, før den blev revet ned 1872.<br>Pjece Gl. Aaby kirke, før og nu, Aaby Sogns Menighedsråd 2001]]
	[[Fil:2024-02-27 4 Åby Krucufikset i krypten under Vor Frue kirke.JPG\|thumb\|350px\|right\|Åby-krucifikset (her fotograferet i krypten under [[Vor Frue Kirke]])]]		[[Fil:2024-02-27 4 Åby Krucufikset i krypten under Vor Frue kirke.JPG\|thumb\|350px\|right\|Åby-krucifikset (her fotograferet i krypten under [[Vor Frue Kirke]])]]
	'''~~Gl.~~ Åby Kirke''' er en af to kirker i [[Åby Sogn]]. Den er placeret på [[Åby Kirkevej]].		'''Gammel Åby Kirke''' er en af to kirker i [[Åby Sogn]]. Den er placeret på [[Åby Kirkevej]] 1. Den anden kirke i sognet er [[Åbyhøj Kirke]].

	Kirkebygningen blev opført 1872-73, efter at det var blevet besluttet, at en restaurering af den gamle sognekirke ikke var gennemførlig, og den blev derfor revet ned. Den nye kirke blev opført i nyromansk stil, hvorved den adskiller sig fra de fleste andre, mindre, danske sognekirker. Byggeriet udførtes ved bygmester [[Carl Steinbrenner\|C. Steinbrenner]] m.fl. efter tegning af kgl. bygningsinspektør [[Vilhelm Theodor Walther (1819-1892)\|V. Th. Walther]].		Kirkebygningen blev opført 1872-73, efter at det var blevet besluttet, at en restaurering af den gamle sognekirke ikke var gennemførlig, og den blev derfor revet ned. Den nye kirke blev opført i nyromansk stil, hvorved den adskiller sig fra de fleste andre, mindre, danske sognekirker. Byggeriet udførtes ved bygmester [[Carl Steinbrenner\|C. Steinbrenner]] m.fl. efter tegning af kgl. bygningsinspektør [[Vilhelm Theodor Walther (1819-1892)\|V. Th. Walther]].

JanneMarieBarslev med 15. maj 2025, 08:37

2025-05-15T08:37:32Z

← Ældre version		Versionen fra 15. maj 2025, 10:37
Linje 10:		Linje 10:
	[[Fil:Gl. Åby Kirke.jpg\|350px\|thumb\|right\|Gammel Åby Kirke.<br>Fotograf: Benjamin Thorup, 2019.]]		[[Fil:Gl. Åby Kirke.jpg\|350px\|thumb\|right\|Gammel Åby Kirke.<br>Fotograf: Benjamin Thorup, 2019.]]
	[[Fil:Aaby kirke tegning-før 1872.jpg\|350px\|thumb\|right\|Den forhenværende Aaby Kirke. Tegningen viser, hvordan kirken formentlig har set ud, før den blev revet ned 1872.<br>Pjece Gl. Aaby kirke, før og nu, Aaby Sogns Menighedsråd 2001]]		[[Fil:Aaby kirke tegning-før 1872.jpg\|350px\|thumb\|right\|Den forhenværende Aaby Kirke. Tegningen viser, hvordan kirken formentlig har set ud, før den blev revet ned 1872.<br>Pjece Gl. Aaby kirke, før og nu, Aaby Sogns Menighedsråd 2001]]
			[[Fil:2024-02-27 4 Åby Krucufikset i krypten under Vor Frue kirke.JPG\|thumb\|350px\|right\|Åby-krucifikset (her fotograferet i krypten under [[Vor Frue Kirke]])]]
	'''Gl. Åby Kirke''' er en af to kirker i [[Åby Sogn]]. Den er placeret på [[Åby Kirkevej]].		'''Gl. Åby Kirke''' er en af to kirker i [[Åby Sogn]]. Den er placeret på [[Åby Kirkevej]].

Linje 16:		Linje 16:

	Kirken består af et tresidigt afsluttet kor, der gennem et birum i hver side er knyttet til skibet. I vest har kirken et tårn med hjørnetindinger og pyramidespir, der i 1929 blev forhøjet, og som fungerer som våbenhus. Tårnet er beklædt med kobber, mens resten af kirkens tage er skiferlagte.		Kirken består af et tresidigt afsluttet kor, der gennem et birum i hver side er knyttet til skibet. I vest har kirken et tårn med hjørnetindinger og pyramidespir, der i 1929 blev forhøjet, og som fungerer som våbenhus. Tårnet er beklædt med kobber, mens resten af kirkens tage er skiferlagte.
	~~[[Fil:2024-02-27 4 Åby Krucufikset i krypten under Vor Frue kirke.JPG\|thumb\|175px\|left\|Åby-krucifikset (her fotograferet i krypten under [[Vor Frue Kirke]])]]~~
	I kirken hænger en kopi af Åby-krucifikset, som stammer fra 1100-tallet. Originalen er i dag på Nationalmuseet. I kirken står stadig den romanske døbefont, der stammer fra tiden omkring den gamle kirkes opførelse. Derudover har kirken en altertavle fra 1598 opsat af sognepræsten i [[Åby Sogn\|Åby]] og [[Hasle Sogn\|Hasle sogne]], [[Hans Pedersen Horsens (1545-1617)]], der også var kannik i Aarhus. Tavlen restaureredes i 1938 af [[Povl Jensen]]. Kirkens prædikestol og orgel er fra 1972.		I kirken hænger en kopi af Åby-krucifikset, som stammer fra 1100-tallet. Originalen er i dag på Nationalmuseet. I kirken står stadig den romanske døbefont, der stammer fra tiden omkring den gamle kirkes opførelse. Derudover har kirken en altertavle fra 1598 opsat af sognepræsten i [[Åby Sogn\|Åby]] og [[Hasle Sogn\|Hasle sogne]], [[Hans Pedersen Horsens (1545-1617)]], der også var kannik i Aarhus. Tavlen restaureredes i 1938 af [[Povl Jensen]]. Kirkens prædikestol og orgel er fra 1972.

JanneMarieBarslev: JanneMarieBarslev flyttede siden Gl. Åby Kirke til Gammel Åby Kirke

2025-05-15T08:07:47Z

JanneMarieBarslev flyttede siden Gl. Åby Kirke til Gammel Åby Kirke

← Ældre version		Versionen fra 15. maj 2025, 10:07
(Ingen forskel)

Sten: Indsat et foto af Åby-krucidikset

2025-04-08T18:54:51Z

Indsat et foto af Åby-krucidikset

← Ældre version		Versionen fra 8. apr. 2025, 20:54
Linje 34:		Linje 34:

	[[Kategori: Kirker]]		[[Kategori: Kirker]]
			[[Kategori:Åby Sogn]]

Sten med 8. apr. 2025, 18:52

2025-04-08T18:52:33Z

← Ældre version		Versionen fra 8. apr. 2025, 20:52
Linje 16:		Linje 16:

	Kirken består af et tresidigt afsluttet kor, der gennem et birum i hver side er knyttet til skibet. I vest har kirken et tårn med hjørnetindinger og pyramidespir, der i 1929 blev forhøjet, og som fungerer som våbenhus. Tårnet er beklædt med kobber, mens resten af kirkens tage er skiferlagte.		Kirken består af et tresidigt afsluttet kor, der gennem et birum i hver side er knyttet til skibet. I vest har kirken et tårn med hjørnetindinger og pyramidespir, der i 1929 blev forhøjet, og som fungerer som våbenhus. Tårnet er beklædt med kobber, mens resten af kirkens tage er skiferlagte.
			[[Fil:2024-02-27 4 Åby Krucufikset i krypten under Vor Frue kirke.JPG\|thumb\|175px\|left\|Åby-krucifikset (her fotograferet i krypten under [[Vor Frue Kirke]])]]
	I kirken hænger en kopi af Åby-krucifikset, som stammer fra 1100-tallet. Originalen er i dag på Nationalmuseet. I kirken står stadig den romanske døbefont, der stammer fra tiden omkring den gamle kirkes opførelse. Derudover har kirken en altertavle fra 1598 opsat af sognepræsten i [[Åby Sogn\|Åby]] og [[Hasle Sogn\|Hasle sogne]], [[Hans Pedersen Horsens (1545-1617)]], der også var kannik i Aarhus. Tavlen restaureredes i 1938 af [[Povl Jensen]]. Kirkens prædikestol og orgel er fra 1972.		I kirken hænger en kopi af Åby-krucifikset, som stammer fra 1100-tallet. Originalen er i dag på Nationalmuseet. I kirken står stadig den romanske døbefont, der stammer fra tiden omkring den gamle kirkes opførelse. Derudover har kirken en altertavle fra 1598 opsat af sognepræsten i [[Åby Sogn\|Åby]] og [[Hasle Sogn\|Hasle sogne]], [[Hans Pedersen Horsens (1545-1617)]], der også var kannik i Aarhus. Tavlen restaureredes i 1938 af [[Povl Jensen]]. Kirkens prædikestol og orgel er fra 1972.

Hemik med 24. jun. 2024, 08:33

2024-06-24T08:33:26Z

← Ældre version		Versionen fra 24. jun. 2024, 10:33
Linje 15:		Linje 15:
	Kirkebygningen blev opført 1872-73, efter at det var blevet besluttet, at en restaurering af den gamle sognekirke ikke var gennemførlig, og den blev derfor revet ned. Den nye kirke blev opført i nyromansk stil, hvorved den adskiller sig fra de fleste andre, mindre, danske sognekirker. Byggeriet udførtes ved bygmester [[Carl Steinbrenner\|C. Steinbrenner]] m.fl. efter tegning af kgl. bygningsinspektør [[Vilhelm Theodor Walther (1819-1892)\|V. Th. Walther]].		Kirkebygningen blev opført 1872-73, efter at det var blevet besluttet, at en restaurering af den gamle sognekirke ikke var gennemførlig, og den blev derfor revet ned. Den nye kirke blev opført i nyromansk stil, hvorved den adskiller sig fra de fleste andre, mindre, danske sognekirker. Byggeriet udførtes ved bygmester [[Carl Steinbrenner\|C. Steinbrenner]] m.fl. efter tegning af kgl. bygningsinspektør [[Vilhelm Theodor Walther (1819-1892)\|V. Th. Walther]].

	Kirken består af et tresidigt afsluttet kor, der gennem et birum i hver side er knyttet til skibet. I vest har kirken et tårn med hjørnetindinger og pyramidespir, der i 1929 blev forhøjet, og som fungerer våbenhus. Tårnet er beklædt med kobber, mens resten af kirkens tage er skiferlagte.		Kirken består af et tresidigt afsluttet kor, der gennem et birum i hver side er knyttet til skibet. I vest har kirken et tårn med hjørnetindinger og pyramidespir, der i 1929 blev forhøjet, og som fungerer som våbenhus. Tårnet er beklædt med kobber, mens resten af kirkens tage er skiferlagte.

	I kirken hænger en kopi af Åby-krucifikset, som stammer fra 1100-tallet. Originalen er i dag på Nationalmuseet. I kirken står stadig den romanske døbefont, der stammer fra tiden omkring den gamle kirkes opførelse. Derudover har kirken en altertavle fra 1598 opsat af sognepræsten i [[Åby Sogn\|Åby]] og [[Hasle Sogn\|Hasle sogne]], [[Hans Pedersen Horsens (1545-1617)]], der også var kannik i Aarhus. Tavlen restaureredes i 1938 af [[Povl Jensen]]. Kirkens prædikestol og orgel er fra 1972.		I kirken hænger en kopi af Åby-krucifikset, som stammer fra 1100-tallet. Originalen er i dag på Nationalmuseet. I kirken står stadig den romanske døbefont, der stammer fra tiden omkring den gamle kirkes opførelse. Derudover har kirken en altertavle fra 1598 opsat af sognepræsten i [[Åby Sogn\|Åby]] og [[Hasle Sogn\|Hasle sogne]], [[Hans Pedersen Horsens (1545-1617)]], der også var kannik i Aarhus. Tavlen restaureredes i 1938 af [[Povl Jensen]]. Kirkens prædikestol og orgel er fra 1972.

	Den tidligere [[Åby Kirke]], der stod på stedet, før den nuværende blev opført, var en romansk kirke med kor og skib formodentlig fra tiden omkring år 1200. Kirkens udvendige mure var bygget af granitkvadre på skråkantsokkel, mens de indvendige var udført i marksten. I senmiddelalderen blev der indbygget krydshvælv i kirkens lofter. Kirken havde derudover senere tilføjelser i form at et vestafsnit, der muligvis oprindeligt var tænkt som underdelen af et tårn, samt et våbenhus foran skibets syddør. Våbenhuset blev taget ned og genopført i bindingsværk i 1847. Kirken blev repareret flere gange, men murenes uafværgelige udskridning var den defekt, der endeligt afgjorde, at kirken skulle rives ned.		Den tidligere [[Åby Kirke]], der stod på stedet, før den nuværende blev opført, var en romansk kirke med kor og skib, formodentlig fra tiden omkring år 1200. Kirkens udvendige mure var bygget af granitkvadre på skråkantsokkel, mens de indvendige var udført i marksten. I senmiddelalderen blev der indbygget krydshvælv i kirkens lofter. Kirken havde derudover senere tilføjelser i form at et vestafsnit, der muligvis oprindeligt var tænkt som underdelen af et tårn, samt et våbenhus foran skibets syddør. Våbenhuset blev taget ned og genopført i bindingsværk i 1847. Kirken blev repareret flere gange, men murenes uafværgelige udskridning var den defekt, der endeligt afgjorde, at kirken skulle rives ned.

	Den tidligere Åby Kirke var inkorporeret i det såkaldte [[Åby Præbende]], der efter reformationen blev forlenet til forskellige lensherrer, indtil kongen i 1618 overdrog den til [[Aarhus Katedralskole\|Aarhus latinskoles]] konrektorat. Aarhus latinskoles konrektor – det vil sige skolens medforstander under rektoren – var på dette tidspunkt også præst i [[Åby]]. I 1699 overlod kongen kirkens indkomster til bispeembedet, som kirken hørte under, indtil den blev solgt til sognets beboere i 1804.		Den tidligere Åby Kirke var inkorporeret i det såkaldte [[Åby Præbende]], der efter reformationen blev forlenet til forskellige lensherrer, indtil kongen i 1618 overdrog den til [[Aarhus Katedralskole\|Aarhus latinskoles]] konrektorat. Aarhus latinskoles konrektor – det vil sige skolens medforstander under rektoren – var på dette tidspunkt også præst i [[Åby]]. I 1699 overlod kongen kirkens indkomster til bispeembedet, som kirken hørte under, indtil den blev solgt til sognets beboere i 1804.

MiaGulvadJørgensen: Text replacement - "↵== Se også ==" to " === Se også ==="

2024-01-03T09:36:14Z

Text replacement - "↵== Se også ==" to " === Se også ==="

← Ældre version		Versionen fra 3. jan. 2024, 11:36
Linje 23:		Linje 23:
	Den tidligere Åby Kirke var inkorporeret i det såkaldte [[Åby Præbende]], der efter reformationen blev forlenet til forskellige lensherrer, indtil kongen i 1618 overdrog den til [[Aarhus Katedralskole\|Aarhus latinskoles]] konrektorat. Aarhus latinskoles konrektor – det vil sige skolens medforstander under rektoren – var på dette tidspunkt også præst i [[Åby]]. I 1699 overlod kongen kirkens indkomster til bispeembedet, som kirken hørte under, indtil den blev solgt til sognets beboere i 1804.		Den tidligere Åby Kirke var inkorporeret i det såkaldte [[Åby Præbende]], der efter reformationen blev forlenet til forskellige lensherrer, indtil kongen i 1618 overdrog den til [[Aarhus Katedralskole\|Aarhus latinskoles]] konrektorat. Aarhus latinskoles konrektor – det vil sige skolens medforstander under rektoren – var på dette tidspunkt også præst i [[Åby]]. I 1699 overlod kongen kirkens indkomster til bispeembedet, som kirken hørte under, indtil den blev solgt til sognets beboere i 1804.

	== Se også ==		=== Se også ===
	* [[Kirker i Aarhus Kommune]]		* [[Kirker i Aarhus Kommune]]
	* [[Åbyhøj Kirke]]		* [[Åbyhøj Kirke]]

Phillip Stadsarkivet med 21. apr. 2023, 06:48

2023-04-21T06:48:13Z

← Ældre version		Versionen fra 21. apr. 2023, 08:48
Linje 13:		Linje 13:
	'''Gl. Åby Kirke''' er en af to kirker i [[Åby Sogn]]. Den er placeret på [[Åby Kirkevej]].		'''Gl. Åby Kirke''' er en af to kirker i [[Åby Sogn]]. Den er placeret på [[Åby Kirkevej]].

	Kirkebygningen blev opført 1872-73, efter at det var blevet besluttet, at en restaurering af den gamle sognekirke ikke var gennemførlig, og den blev derfor revet ned. Den nye kirke blev opført i nyromansk stil, hvorved den adskiller sig fra de fleste andre, mindre, danske sognekirker. Byggeriet udførtes ved bygmester [[Carl Steinbrenner\|C. Steinbrenner]] m.fl. efter tegning af kgl. bygningsinspektør [[Vilhelm Theodor Walther\|V. Th. Walther]].		Kirkebygningen blev opført 1872-73, efter at det var blevet besluttet, at en restaurering af den gamle sognekirke ikke var gennemførlig, og den blev derfor revet ned. Den nye kirke blev opført i nyromansk stil, hvorved den adskiller sig fra de fleste andre, mindre, danske sognekirker. Byggeriet udførtes ved bygmester [[Carl Steinbrenner\|C. Steinbrenner]] m.fl. efter tegning af kgl. bygningsinspektør [[Vilhelm Theodor Walther (1819-1892)\|V. Th. Walther]].

	Kirken består af et tresidigt afsluttet kor, der gennem et birum i hver side er knyttet til skibet. I vest har kirken et tårn med hjørnetindinger og pyramidespir, der i 1929 blev forhøjet, og som fungerer våbenhus. Tårnet er beklædt med kobber, mens resten af kirkens tage er skiferlagte.		Kirken består af et tresidigt afsluttet kor, der gennem et birum i hver side er knyttet til skibet. I vest har kirken et tårn med hjørnetindinger og pyramidespir, der i 1929 blev forhøjet, og som fungerer våbenhus. Tårnet er beklædt med kobber, mens resten af kirkens tage er skiferlagte.

Phillip Stadsarkivet med 27. feb. 2023, 13:44

2023-02-27T13:44:14Z

← Ældre version		Versionen fra 27. feb. 2023, 15:44
Linje 13:		Linje 13:
	'''Gl. Åby Kirke''' er en af to kirker i [[Åby Sogn]]. Den er placeret på [[Åby Kirkevej]].		'''Gl. Åby Kirke''' er en af to kirker i [[Åby Sogn]]. Den er placeret på [[Åby Kirkevej]].

	Kirkebygningen blev opført 1872-73, efter at det var blevet besluttet, at en restaurering af den gamle sognekirke ikke var gennemførlig, og den blev derfor revet ned. Den nye kirke blev opført i nyromansk stil, hvorved den adskiller sig fra de fleste andre, mindre, danske sognekirker. Byggeriet udførtes ved bygmester [[~~Constantin~~ Steinbrenner\|C. Steinbrenner]] m.fl. efter tegning af kgl. bygningsinspektør [[Vilhelm Theodor Walther\|V. Th. Walther]].		Kirkebygningen blev opført 1872-73, efter at det var blevet besluttet, at en restaurering af den gamle sognekirke ikke var gennemførlig, og den blev derfor revet ned. Den nye kirke blev opført i nyromansk stil, hvorved den adskiller sig fra de fleste andre, mindre, danske sognekirker. Byggeriet udførtes ved bygmester [[Carl Steinbrenner\|C. Steinbrenner]] m.fl. efter tegning af kgl. bygningsinspektør [[Vilhelm Theodor Walther\|V. Th. Walther]].

	Kirken består af et tresidigt afsluttet kor, der gennem et birum i hver side er knyttet til skibet. I vest har kirken et tårn med hjørnetindinger og pyramidespir, der i 1929 blev forhøjet, og som fungerer våbenhus. Tårnet er beklædt med kobber, mens resten af kirkens tage er skiferlagte.		Kirken består af et tresidigt afsluttet kor, der gennem et birum i hver side er knyttet til skibet. I vest har kirken et tårn med hjørnetindinger og pyramidespir, der i 1929 blev forhøjet, og som fungerer våbenhus. Tårnet er beklædt med kobber, mens resten af kirkens tage er skiferlagte.

MiaGulvadJørgensen: Text replacement - "Kirker i Aarhus" to "Kirker i Aarhus Kommune"

2022-11-16T11:36:02Z

Text replacement - "Kirker i Aarhus" to "Kirker i Aarhus Kommune"

← Ældre version		Versionen fra 16. nov. 2022, 13:36
Linje 24:		Linje 24:

	== Se også ==		== Se også ==
	* [[Kirker i Aarhus]]		* [[Kirker i Aarhus Kommune]]
	* [[Åbyhøj Kirke]]		* [[Åbyhøj Kirke]]