Galgebakken - Versionshistorie

Hemik med 20. feb. 2026, 07:03

2026-02-20T07:03:15Z

← Ældre version		Versionen fra 20. feb. 2026, 09:03
Linje 2:		Linje 2:
	[[Fil:Aarhus 1675 Resen atlas.jpg\|400px\|thumb\|right\|Kort over Århus 1670. Efter Peder Hansen Resen: 'Atlas Danicus'.]]		[[Fil:Aarhus 1675 Resen atlas.jpg\|400px\|thumb\|right\|Kort over Århus 1670. Efter Peder Hansen Resen: 'Atlas Danicus'.]]
	===Århus anno 1670===		===Århus anno 1670===
	P.H. Resens Atlas Danicus viser ~~Århus~~ omkring 1670 (orienteret mod syd). På udsnittet til venstre ses i øverste venstre hjørne [[Aarhus Domkirke\|Domkirken]]. Til højre for Domkirken ligger [[Store Torv]] med en mindre galge (med en kagstolpe – til piskestraffe - på venstre side?). I nederste højre hjørne ligger Galgebakken med den store galge. Vejen derud gik ad [[Byporte\|Munkeport]], der ses oven for Galgebakken, hvor vejen går ud af byen.		P.H. Resens Atlas Danicus viser Aarhus omkring 1670 (orienteret mod syd). På udsnittet til venstre ses i øverste venstre hjørne [[Aarhus Domkirke\|Domkirken]]. Til højre for Domkirken ligger [[Store Torv]] med en mindre galge (med en kagstolpe – til piskestraffe - på venstre side?). I nederste højre hjørne ligger Galgebakken med den store galge. Vejen derud gik ad [[Byporte\|Munkeport]], der ses oven for Galgebakken, hvor vejen går ud af byen.

	===Offentlig hængning===		===Offentlig hængning===
	Offentlige afstraffelser og henrettelser fandt sted om morgenen. Kagstrygning (piskning) og halshugning foregik på byens torv, mens hængninger fandt sted uden for byen – i Aarhus på Galgebakken. Hængninger var tyvenes straf, efter Jyske Lov, der straffede tyveri for mere en ½ marks værdi (en okse havde f.eks. 1 marks værdi) med hængning.		Offentlige afstraffelser og henrettelser fandt sted om morgenen. Kagstrygning (piskning) og halshugning foregik på byens torv, mens hængninger fandt sted uden for byen – i Aarhus på Galgebakken. Hængninger var tyvenes straf, efter Jyske Lov, der straffede tyveri for mere end en halv marks værdi (en okse havde f.eks. én marks værdi) med hængning.

	Den dømte blev iført hvide klæder med sorte bånd og blev fra arresten ført ud til galgen – specielt i senere tider i følge med en præst, hvis opgave var at minde om Guds nåde og muligheden for det evige liv i Himmelen ved at angre ugerningen. Ofte var der allerede publikum forsamlet omkring retterstedet, før den dømte ankom.		Den dømte blev iført hvide klæder med sorte bånd og blev fra arresten ført ud til galgen – specielt i senere tider i følge med en præst, hvis opgave var at minde om Guds nåde og muligheden for det evige liv i Himmelen ved at angre ugerningen. Ofte var der allerede publikum forsamlet omkring retterstedet, før den dømte ankom.

Hemik med 24. sep. 2024, 06:46

2024-09-24T06:46:52Z

← Ældre version		Versionen fra 24. sep. 2024, 08:46
Linje 2:		Linje 2:
	[[Fil:Aarhus 1675 Resen atlas.jpg\|400px\|thumb\|right\|Kort over Århus 1670. Efter Peder Hansen Resen: 'Atlas Danicus'.]]		[[Fil:Aarhus 1675 Resen atlas.jpg\|400px\|thumb\|right\|Kort over Århus 1670. Efter Peder Hansen Resen: 'Atlas Danicus'.]]
	===Århus anno 1670===		===Århus anno 1670===
	P. H. Resens Atlas Danicus viser Århus omkring 1670 (orienteret mod syd). På udsnittet til venstre ses i øverste venstre hjørne [[Aarhus Domkirke\|Domkirken]]. Til højre for Domkirken ligger [[Store Torv]] med en mindre galge (med en kagstolpe – til piskestraffe - på venstre side?). I nederste højre hjørne ligger Galgebakken med den store galge. Vejen derud gik ad [[Byporte\|Munkeport]], der ses oven for Galgebakken, hvor vejen går ud af byen.		P.H. Resens Atlas Danicus viser Århus omkring 1670 (orienteret mod syd). På udsnittet til venstre ses i øverste venstre hjørne [[Aarhus Domkirke\|Domkirken]]. Til højre for Domkirken ligger [[Store Torv]] med en mindre galge (med en kagstolpe – til piskestraffe - på venstre side?). I nederste højre hjørne ligger Galgebakken med den store galge. Vejen derud gik ad [[Byporte\|Munkeport]], der ses oven for Galgebakken, hvor vejen går ud af byen.

	===Offentlig hængning===		===Offentlig hængning===
	Offentlige afstraffelser og henrettelser fandt sted om morgenen. Kagstrygning (piskning) og halshugning foregik på byens torv, mens hængninger fandt sted uden for byen – i ~~Århus~~ på Galgebakken. Hængninger var tyvenes straf, efter Jyske Lov, der straffede tyveri for mere en ½ marks værdi (en okse havde f.eks. 1 marks værdi) med hængning.		Offentlige afstraffelser og henrettelser fandt sted om morgenen. Kagstrygning (piskning) og halshugning foregik på byens torv, mens hængninger fandt sted uden for byen – i Aarhus på Galgebakken. Hængninger var tyvenes straf, efter Jyske Lov, der straffede tyveri for mere en ½ marks værdi (en okse havde f.eks. 1 marks værdi) med hængning.

	Den dømte blev iført hvide klæder med sorte bånd, og blev fra arresten ført ud til galgen – specielt i senere tider i følge med en præst, hvis opgave var at minde om Guds nåde og muligheden for det evige liv i Himmelen ved at angre ugerningen. Ofte var der allerede publikum forsamlet omkring retterstedet før den dømte ankom.		Den dømte blev iført hvide klæder med sorte bånd og blev fra arresten ført ud til galgen – specielt i senere tider i følge med en præst, hvis opgave var at minde om Guds nåde og muligheden for det evige liv i Himmelen ved at angre ugerningen. Ofte var der allerede publikum forsamlet omkring retterstedet, før den dømte ankom.

	Ved galgen blev den dømte overgivet ~~til~~ skarpretteren og hans hjælpers varetægt. Hjælperen var natmanden – den, der tømte byens lokumsspande om natten. Hjælperen bandt den dømtes hænder, mens skarpretteren forestod selve hængningen.		Ved galgen blev den dømte overgivet i skarpretteren og hans hjælpers varetægt. Hjælperen var natmanden – den, der tømte byens lokumsspande om natten. Hjælperen bandt den dømtes hænder, mens skarpretteren forestod selve hængningen.

	Ved hængningen blev den dømte med reb om halsen slæbt op ad en stige, der lænede sig op ad galgen. Skarpretteren satte sig overskrævs på galgen og fæstnede rebene hertil, hvorefter han kunne sparke stigen væk under den dømte. Liget blev hængende til det selv faldt ned til skræk og advarsel. Herefter blev det begravet på retterstedet, med mindre man havde fået benådning til at blive begravet i indviet jord.		Ved hængningen blev den dømte med reb om halsen slæbt op ad en stige, der lænede sig op ad galgen. Skarpretteren satte sig overskrævs på galgen og fæstnede rebene hertil, hvorefter han kunne sparke stigen væk under den dømte. Liget blev hængende, til det selv faldt ned til skræk og advarsel. Herefter blev det begravet på retterstedet, med mindre man havde fået benådning til at blive begravet i indviet jord.

	==Litteratur og kilder==		==Litteratur og kilder==

Cjk: Text replacement - "http://www.aakb.dk/ting/object/775100%3A" to "https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D"

2020-06-29T12:49:27Z

Text replacement - "http://www.aakb.dk/ting/object/775100%3A" to "https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D"

← Ældre version		Versionen fra 29. jun. 2020, 14:49
Linje 16:		Linje 16:
	*Første version af artiklen er skrevet af Heidi Holst Madsen og overført fra Århus Leksikon		*Første version af artiklen er skrevet af Heidi Holst Madsen og overført fra Århus Leksikon
	*Billedsamlingen, Lokalhistorisk Samling, Hovedbiblioteket.		*Billedsamlingen, Lokalhistorisk Samling, Hovedbiblioteket.
	*Viggo J. v. Holstein Rathlou: Aarhus, I (1920), s. 10. [~~http~~://www.aakb.dk/ting/~~object/775100~~%~~3A91230895~~ Bestil materiale]		*Viggo J. v. Holstein Rathlou: Aarhus, I (1920), s. 10. [https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D91230895 Bestil materiale]
	*Niels H. Kragh-Nielsen: Galgehøj og rettersted (2002).		*Niels H. Kragh-Nielsen: Galgehøj og rettersted (2002).
	*Tyge Krogh: Oplysningstiden og det magiske (1999). [~~http~~://www.aakb.dk/ting/~~object/775100~~%~~3A22803344~~ Bestil materiale]		*Tyge Krogh: Oplysningstiden og det magiske (1999). [https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D22803344 Bestil materiale]
	*Jan-M. Kragh Thuen: Borrebæk og Galgefaldet (1979). [~~http~~://www.aakb.dk/ting/~~object/775100~~%~~3A91272415~~ Bestil materiale]		*Jan-M. Kragh Thuen: Borrebæk og Galgefaldet (1979). [https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D91272415 Bestil materiale]
	*Århus dengang og nu, 2. samling (1972), s. 80. [v Bestil materiale]		*Århus dengang og nu, 2. samling (1972), s. 80. [v Bestil materiale]

	[[Kategori:Torve & pladser]]		[[Kategori:Torve & pladser]]
	[[Kategori:1660-1814]]		[[Kategori:1660-1814]]

Kurt L med 8. aug. 2018, 15:27

2018-08-08T15:27:23Z

← Ældre version		Versionen fra 8. aug. 2018, 17:27
Linje 1:		Linje 1:
	Ved [[Aarhus Universitet\|Universitetet]], hvor [[Ny Munkegade]] nu ender, lå indtil engang i 1700-tallet Galgebakken: Helt bogstaveligt stedet, hvor folk blev hængt. Ny Munkegade gik til at begynde med bl.a. under navnet Galgebakkevej.		Ved [[Aarhus Universitet\|Universitetet]], hvor [[Ny Munkegade]] nu ender, lå indtil engang i 1700-tallet '''Galgebakken''': Helt bogstaveligt stedet, hvor folk blev hængt. Ny Munkegade gik til at begynde med bl.a. under navnet Galgebakkevej.
	[[Fil:Aarhus 1675 Resen atlas.jpg\|400px\|thumb\|right\|Kort over Århus 1670. Efter Peder Hansen Resen: 'Atlas Danicus'.]]		[[Fil:Aarhus 1675 Resen atlas.jpg\|400px\|thumb\|right\|Kort over Århus 1670. Efter Peder Hansen Resen: 'Atlas Danicus'.]]
	===Århus anno 1670===		===Århus anno 1670===

Kittelsen: /* Litteratur og kilder */

2016-04-06T10:41:27Z

Litteratur og kilder

← Ældre version		Versionen fra 6. apr. 2016, 12:41
Linje 23:		Linje 23:

	[[Kategori:Torve & pladser]]		[[Kategori:Torve & pladser]]
			[[Kategori:1660-1814]]

Mns med 16. okt. 2012, 07:46

2012-10-16T07:46:40Z

← Ældre version		Versionen fra 16. okt. 2012, 09:46
Linje 14:		Linje 14:

	==Litteratur og kilder==		==Litteratur og kilder==
			*Første version af artiklen er skrevet af Heidi Holst Madsen og overført fra Århus Leksikon
	*Billedsamlingen, Lokalhistorisk Samling, Hovedbiblioteket.		*Billedsamlingen, Lokalhistorisk Samling, Hovedbiblioteket.
	*Viggo J. v. Holstein Rathlou: Aarhus, I (1920), s. 10. [http://www.aakb.dk/ting/object/775100%3A91230895 Bestil materiale]		*Viggo J. v. Holstein Rathlou: Aarhus, I (1920), s. 10. [http://www.aakb.dk/ting/object/775100%3A91230895 Bestil materiale]

Klan: småret

2012-09-26T22:37:38Z

småret

← Ældre version		Versionen fra 27. sep. 2012, 00:37
Linje 1:		Linje 1:
	Ved [[Aarhus Universitet\|Universitetet]], hvor [[Ny Munkegade]] nu ender, lå indtil engang i 1700-tallet Galgebakken: Helt bogstaveligt stedet, hvor folk blev hængt. Ny Munkegade gik til at begynde med bl.a. under navnet Galgebakkevej.		Ved [[Aarhus Universitet\|Universitetet]], hvor [[Ny Munkegade]] nu ender, lå indtil engang i 1700-tallet Galgebakken: Helt bogstaveligt stedet, hvor folk blev hængt. Ny Munkegade gik til at begynde med bl.a. under navnet Galgebakkevej.
	[[Fil:Aarhus 1675 Resen atlas.jpg\|400px\|thumb\|~~left~~\|Kort over Århus 1670. Efter Peder Hansen Resen: 'Atlas Danicus'.]]		[[Fil:Aarhus 1675 Resen atlas.jpg\|400px\|thumb\|right\|Kort over Århus 1670. Efter Peder Hansen Resen: 'Atlas Danicus'.]]
	===Århus anno 1670===		===Århus anno 1670===
	P. H. Resens Atlas Danicus viser Århus omkring 1670 (orienteret mod syd). På udsnittet til venstre ses i øverste venstre hjørne [[Aarhus Domkirke\|Domkirken]]. Til højre for Domkirken ligger [[Store Torv]] med en mindre galge (med en kagstolpe – til piskestraffe - på venstre side?). I nederste højre hjørne ligger Galgebakken med den store galge. Vejen derud gik ad [[Byporte\|Munkeport]], der ses oven for Galgebakken, hvor vejen går ud af byen.		P. H. Resens Atlas Danicus viser Århus omkring 1670 (orienteret mod syd). På udsnittet til venstre ses i øverste venstre hjørne [[Aarhus Domkirke\|Domkirken]]. Til højre for Domkirken ligger [[Store Torv]] med en mindre galge (med en kagstolpe – til piskestraffe - på venstre side?). I nederste højre hjørne ligger Galgebakken med den store galge. Vejen derud gik ad [[Byporte\|Munkeport]], der ses oven for Galgebakken, hvor vejen går ud af byen.

	===Offentlig hængning===		===Offentlig hængning===
	Offentlige afstraffelser og henrettelser fandt sted om morgenen. Kagstrygning (piskning) og halshugning foregik på byens torv, mens hængninger fandt sted uden for byen – i Århus på Galgebakken. Hængninger var tyvenes straf, efter ~~[http://da.wikipedia.org/wiki/Jyske_Lov~~ Jyske Lov], der straffede tyveri for mere en ½ marks værdi (en okse havde f.eks. 1 marks værdi) med hængning.		Offentlige afstraffelser og henrettelser fandt sted om morgenen. Kagstrygning (piskning) og halshugning foregik på byens torv, mens hængninger fandt sted uden for byen – i Århus på Galgebakken. Hængninger var tyvenes straf, efter Jyske Lov, der straffede tyveri for mere en ½ marks værdi (en okse havde f.eks. 1 marks værdi) med hængning.

	Den dømte blev iført hvide klæder med sorte bånd, og blev fra arresten ført ud til galgen – specielt i senere tider i følge med en præst, hvis opgave var at minde om Guds nåde og muligheden for det evige liv i Himmelen ved at angre ugerningen. Ofte var der allerede publikum forsamlet omkring retterstedet før den dømte ankom.		Den dømte blev iført hvide klæder med sorte bånd, og blev fra arresten ført ud til galgen – specielt i senere tider i følge med en præst, hvis opgave var at minde om Guds nåde og muligheden for det evige liv i Himmelen ved at angre ugerningen. Ofte var der allerede publikum forsamlet omkring retterstedet før den dømte ankom.

Cjk med 25. sep. 2012, 08:25

2012-09-25T08:25:41Z

← Ældre version		Versionen fra 25. sep. 2012, 10:25
Linje 1:		Linje 1:
	Ved [[Aarhus Universitet\|Universitetet]], hvor [[Ny Munkegade]] nu ender, lå indtil engang i 1700-tallet Galgebakken: Helt bogstaveligt stedet, hvor folk blev hængt. Ny Munkegade gik til at begynde med bl.a. under navnet Galgebakkevej.		Ved [[Aarhus Universitet\|Universitetet]], hvor [[Ny Munkegade]] nu ender, lå indtil engang i 1700-tallet Galgebakken: Helt bogstaveligt stedet, hvor folk blev hængt. Ny Munkegade gik til at begynde med bl.a. under navnet Galgebakkevej.
	[[Fil:~~Kort over Århus (Ukendt) 1670~~.jpg\|400px\|thumb\|left\|Kort over Århus 1670. Efter Peder Hansen Resen: 'Atlas Danicus'.]]		[[Fil:Aarhus 1675 Resen atlas.jpg\|400px\|thumb\|left\|Kort over Århus 1670. Efter Peder Hansen Resen: 'Atlas Danicus'.]]
	===Århus anno 1670===		===Århus anno 1670===
	P. H. Resens Atlas Danicus viser Århus omkring 1670 (orienteret mod syd). På udsnittet til venstre ses i øverste venstre hjørne [[Aarhus Domkirke\|Domkirken]]. Til højre for Domkirken ligger [[Store Torv]] med en mindre galge (med en kagstolpe – til piskestraffe - på venstre side?). I nederste højre hjørne ligger Galgebakken med den store galge. Vejen derud gik ad [[Byporte\|Munkeport]], der ses oven for Galgebakken, hvor vejen går ud af byen.		P. H. Resens Atlas Danicus viser Århus omkring 1670 (orienteret mod syd). På udsnittet til venstre ses i øverste venstre hjørne [[Aarhus Domkirke\|Domkirken]]. Til højre for Domkirken ligger [[Store Torv]] med en mindre galge (med en kagstolpe – til piskestraffe - på venstre side?). I nederste højre hjørne ligger Galgebakken med den store galge. Vejen derud gik ad [[Byporte\|Munkeport]], der ses oven for Galgebakken, hvor vejen går ud af byen.

Mns med 8. jun. 2012, 08:33

2012-06-08T08:33:00Z

← Ældre version		Versionen fra 8. jun. 2012, 10:33
Linje 12:		Linje 12:

	Ved hængningen blev den dømte med reb om halsen slæbt op ad en stige, der lænede sig op ad galgen. Skarpretteren satte sig overskrævs på galgen og fæstnede rebene hertil, hvorefter han kunne sparke stigen væk under den dømte. Liget blev hængende til det selv faldt ned til skræk og advarsel. Herefter blev det begravet på retterstedet, med mindre man havde fået benådning til at blive begravet i indviet jord.		Ved hængningen blev den dømte med reb om halsen slæbt op ad en stige, der lænede sig op ad galgen. Skarpretteren satte sig overskrævs på galgen og fæstnede rebene hertil, hvorefter han kunne sparke stigen væk under den dømte. Liget blev hængende til det selv faldt ned til skræk og advarsel. Herefter blev det begravet på retterstedet, med mindre man havde fået benådning til at blive begravet i indviet jord.


	~~''Forfatter og ophav: HHM, Lokalhistorisk Samling 2009''~~

	==Litteratur og kilder==		==Litteratur og kilder==
Linje 23:		Linje 20:
	*Jan-M. Kragh Thuen: Borrebæk og Galgefaldet (1979). [http://www.aakb.dk/ting/object/775100%3A91272415 Bestil materiale]		*Jan-M. Kragh Thuen: Borrebæk og Galgefaldet (1979). [http://www.aakb.dk/ting/object/775100%3A91272415 Bestil materiale]
	*Århus dengang og nu, 2. samling (1972), s. 80. [v Bestil materiale]		*Århus dengang og nu, 2. samling (1972), s. 80. [v Bestil materiale]

			[[Kategori:Torve & pladser]]

Mns: Fjernet beskyttelse af Galgebakken

2012-01-19T08:40:33Z

Fjernet beskyttelse af Galgebakken

← Ældre version		Versionen fra 19. jan. 2012, 10:40
(Ingen forskel)