Fuglebakken - Versionshistorie

JanneMarieBarslev med 14. jan. 2026, 13:08

2026-01-14T13:08:37Z

← Ældre version		Versionen fra 14. jan. 2026, 15:08
Linje 34:		Linje 34:
	I de sidste år af 2010'erne opstod en bedrøvelig udvikling for Fuglebakkekvarterets nærmeste indkøbscenter [[Frydenlund Centret]], da det uroplagede indkøbscenter blev opkøbt af ejendomsvirksomheden NREP, der ønskede at nedrive centret. Den beklagelige udvikling betød, at centrets erhvervsdrivende én efter én forlod centret. I starten af 2020'erne udarbejdedes et lokalplanforslag, der ville betyde, at Frydenlund Centret ville blive nedrevet sammen med to nærliggende bevaringsværdige villaer for at opføre tilsammen op mod 600 ungdomsboliger.<ref>Aarhus Stiftstidende. Lejere: De Kører vores indkøbscenter i sænk. 21-07-2017.</ref><ref>Aarhus Stiftstidende. Ejer vil rive uroplaget butikscenter ned og bygge boliger. 23-09-2018.</ref><ref>Jyllands-Posten. Endnu et massivt byggeprojekt er på vej. 11-10-2021.</ref>		I de sidste år af 2010'erne opstod en bedrøvelig udvikling for Fuglebakkekvarterets nærmeste indkøbscenter [[Frydenlund Centret]], da det uroplagede indkøbscenter blev opkøbt af ejendomsvirksomheden NREP, der ønskede at nedrive centret. Den beklagelige udvikling betød, at centrets erhvervsdrivende én efter én forlod centret. I starten af 2020'erne udarbejdedes et lokalplanforslag, der ville betyde, at Frydenlund Centret ville blive nedrevet sammen med to nærliggende bevaringsværdige villaer for at opføre tilsammen op mod 600 ungdomsboliger.<ref>Aarhus Stiftstidende. Lejere: De Kører vores indkøbscenter i sænk. 21-07-2017.</ref><ref>Aarhus Stiftstidende. Ejer vil rive uroplaget butikscenter ned og bygge boliger. 23-09-2018.</ref><ref>Jyllands-Posten. Endnu et massivt byggeprojekt er på vej. 11-10-2021.</ref>

	Udvalgte steder nær Fuglebakken:		===Udvalgte steder nær Fuglebakken===
	* [[4. Maj Kollegiet]]		* [[4. Maj Kollegiet]]
	* [[Frydenlund]]		* [[Frydenlund]]
Linje 40:		Linje 40:
	* [[Frydenlund Centret]]		* [[Frydenlund Centret]]
	* [[Handelshøjskolen]]		* [[Handelshøjskolen]]
	* [[~~Møllevang~~]]		* [[Møllevangen]]
	* [[Møllevangsskolen]]		* [[Møllevangsskolen]]
	* [[Tandlægekollegiet]]		* [[Tandlægekollegiet]]

SBC: /* Fuglebakke-områdets baggrundshistorie */

2024-05-08T21:20:11Z

Fuglebakke-områdets baggrundshistorie

← Ældre version		Versionen fra 8. maj 2024, 23:20
Linje 16:		Linje 16:

	=== Fuglebakke-områdets baggrundshistorie ===		=== Fuglebakke-områdets baggrundshistorie ===
	Fuglebakkekvarterets baggrundshistorie er ~~rigt~~ og strækker sig tilbage til en tid hvor området bestod af landbrugsområde før det igennem 1900-tallet begyndte at udvikle sig det nutidige bynære beboelsesområde. Før Fuglebakkekvarteret opstod og udviklede sig til et populært tætbebygget parcelhuskvarter lå området "på landet" og var derfor primært udlagt til landbrugsjord, der blev brugt til dyrkning af afgrøder og opdræt af husdyr. Da Fuglebakkekvarteret blot var landbrugsjord var området placeret i det der kaldtes "[[Møllevangen]]", som var ~~det~~ vestligste og største af de tre vange indenfor Aarhus Købstads markjorder.		Fuglebakkekvarterets baggrundshistorie er rig og strækker sig tilbage til en tid, hvor området bestod af landbrugsområde, før det igennem 1900-tallet begyndte at udvikle sig det nutidige bynære beboelsesområde. Før Fuglebakkekvarteret opstod og udviklede sig til et populært tætbebygget parcelhuskvarter, lå området "på landet" og var derfor primært udlagt til landbrugsjord, der blev brugt til dyrkning af afgrøder og opdræt af husdyr. Da Fuglebakkekvarteret blot var landbrugsjord, var området placeret i det, der kaldtes "[[Møllevangen]]", som var den vestligste og største af de tre vange indenfor Aarhus Købstads markjorder.

	Den store gård Frydenlund lå i den vestligste udkant ved grænsen af [[Aarhus Købstads markjorder]]. Gårdens marker prægede længe det omkringliggende landskab, men i starten til midten af 1900-tallet skulle landskabet og områdets karakteristik ændres for bestandig. Den eftertragtede beliggenhed nær byens centrum betød at gården Frydenlunds mange og store marker helt naturligt ville ende med at indgå i en fremtidig byudvikling. Frydenlunds dage som gård var talte.		Den store gård Frydenlund lå i den vestligste udkant ved grænsen af [[Aarhus Købstads markjorder]]. Gårdens marker prægede længe det omkringliggende landskab, men i starten til midten af 1900-tallet skulle landskabet og områdets karakteristik ændres for bestandig. Den eftertragtede beliggenhed nær byens centrum betød, at gården Frydenlunds mange og store marker helt naturligt ville ende med at indgå i en fremtidig byudvikling. Frydenlunds dage som gård var talte.

	I 1908 udstykkedes der grunde ved den daværende [[Frydenlundsvej]] nordøst for gården [[Frydenlund]]. En del af det ubebyggede areal på matrikel 85a blev udlagt til nationalhave hvorefter jorden blev udstykket og solgt i parceller. Til at strukturere udstykningen havde Uldall fået assistance af anlægsgartner H.P. Sørensen fra Beder som havde lavet grundberegninger og tegnet en oversigtsplan over den nye nationalhave i det nordøstlige Aarhus. Centralt i det aflange område skulle placeres en idrætsplads og fællesområde. Området vil i dag svare til det aflange stykke med parcelhuse mellem [[Fuglebakkevej]] og [[Falkevej]].		I 1908 udstykkedes der grunde ved den daværende [[Frydenlundsvej]] nordøst for gården [[Frydenlund]]. En del af det ubebyggede areal på matrikel 85a blev udlagt til nationalhave hvorefter jorden blev udstykket og solgt i parceller. Til at strukturere udstykningen havde Uldall fået assistance af anlægsgartner H.P. Sørensen fra Beder som havde lavet grundberegninger og tegnet en oversigtsplan over den nye nationalhave i det nordøstlige Aarhus. Centralt i det aflange område skulle placeres en idrætsplads og fællesområde. Området vil i dag svare til det aflange stykke med parcelhuse mellem [[Fuglebakkevej]] og [[Falkevej]].

	Fuglebakkekvarteret opstod på en del af mølleejer [[Andreas Severin Weis (1815-1889)\|Andreas Weis]]’ tidligere jorder i Møllevangen. I slutningen af januar 1910 modtog Aarhus Byråd en henvendelse fra mølleejer Ernst August Weiss, der bekendtgjorde, at han havde til hensigt at udvikle et nyt gadeanlæg på matr. 51 af markjorderne. Planen var udarbejdet således, at den ~~tilsluttede~~ sig til de tilgrænsende arealer, hvortil der allerede af kommunen var udarbejdet en gadeplan. Gadebredden var derfor afsat til også at være på 25 alen.<ref>Brev fra E.A. Weis til Aarhus Byraad. 29-01-1910. Aarh. Byr. J. Nr. 449-09.</ref> Byrådet tiltrådte Udvalget for Byens Udvidelse og Bebyggelse kommentarer til Weis' skrivelse, og fandt de foreløbigt planlagte gader i god overensstemmelse med kommunens planlagte gadenet. Udvalget havde derfor ingen indvendinger mod forslaget så længe visse bestemmelser overholdtes om gadebredde, opstart af bebyggelse først efter længdeprofilering samt adgang fra nabolodder til nyanlagte gader. Det oplystes, at hvis ikke ikke gaderne blev anlagt inden for 2 år af byrådets godkendelse, var den at betragte som værende bortfaldet.<ref>Brev fra Udvalget for Byens Udvidelse og Bebyggelse. 04-02-1910.</ref><ref> Brev fra Aarhus Byråd til Mølleejer Weis. 24-02-1910. Journ.-Nr. 449-09. Brev Nr. 625.</ref>		Fuglebakkekvarteret opstod på en del af mølleejer [[Andreas Severin Weis (1815-1889)\|Andreas Weis]]’ tidligere jorder i Møllevangen. I slutningen af januar 1910 modtog Aarhus Byråd en henvendelse fra mølleejer Ernst August Weiss, der bekendtgjorde, at han havde til hensigt at udvikle et nyt gadeanlæg på matr. 51 af markjorderne. Planen var udarbejdet således, at den sluttede sig til de tilgrænsende arealer, hvortil der allerede af kommunen var udarbejdet en gadeplan. Gadebredden var derfor afsat til også at være på 25 alen.<ref>Brev fra E.A. Weis til Aarhus Byraad. 29-01-1910. Aarh. Byr. J. Nr. 449-09.</ref> Byrådet tiltrådte Udvalget for Byens Udvidelse og Bebyggelse kommentarer til Weis' skrivelse og fandt de foreløbigt planlagte gader i god overensstemmelse med kommunens planlagte gadenet. Udvalget havde derfor ingen indvendinger mod forslaget, så længe visse bestemmelser overholdtes om gadebredde, opstart af bebyggelse først efter længdeprofilering samt adgang fra nabolodder til nyanlagte gader. Det oplystes, at hvis ikke ikke gaderne blev anlagt inden for to år af byrådets godkendelse, var den at betragte som værende bortfaldet.<ref>Brev fra Udvalget for Byens Udvidelse og Bebyggelse. 04-02-1910.</ref><ref> Brev fra Aarhus Byråd til Mølleejer Weis. 24-02-1910. Journ.-Nr. 449-09. Brev Nr. 625.</ref>

	Omkring 1920 opstod de første havekolonier med havehusbebyggelse. Den første grundejerforening fra 1920 var en haveforening, der blev stiftet med 78 medlemmer. Blot 6 år senere vedtoges det ~~næste~~ enstemmigt på en generalforsamling at udmelde foreningen af kolonihaveforbundet, for i stedet at grundlægge en parcelhusforening. En overordnet vejplan for Fuglebakken blev udarbejdet i februar 1925, og i 1927 blev de ornitologi-prægede gadenavne området, hvilket betød at kvarteret hurtigt fik det lidet smigrende navn Pipkvarteret. I 1929 forespurgte Parcelforeningen "Fuglebakken" kommunen om muligheden for at få anlagt kloakering i området.<ref>Aarhus Stiftstidende. Fra Aarhus Byraad. 23-08-1929.</ref>		Omkring 1920 opstod de første havekolonier med havehusbebyggelse. Den første grundejerforening fra 1920 var en haveforening, der blev stiftet med 78 medlemmer. Blot seks år senere vedtoges det næsten enstemmigt på en generalforsamling at udmelde foreningen af kolonihaveforbundet for i stedet at grundlægge en parcelhusforening. En overordnet vejplan for Fuglebakken blev udarbejdet i februar 1925, og i 1927 blev de ornitologi-prægede gadenavne givet området, hvilket betød, at kvarteret hurtigt fik det lidet smigrende navn Pipkvarteret. I 1929 forespurgte Parcelforeningen "Fuglebakken" kommunen om muligheden for at få anlagt kloakering i området.<ref>Aarhus Stiftstidende. Fra Aarhus Byraad. 23-08-1929.</ref>

	I løbet af 1920'erne og 1930'erne begyndte byudviklingen at tage fart, og der blev opført flere parcelhuse i området ved Fuglebakkevej. Fuglebakkekvarteret blev gradvist bebygget med en blanding af villaer og senere rækkehuse, der tiltrak borgere, der ønskede at bo i et roligt og grønt område tæt på byens centrum. Denne udvikling var med til at danne grundlaget for det moderne Fuglebakkekvarter.		I løbet af 1920'erne og 1930'erne begyndte byudviklingen at tage fart, og der blev opført flere parcelhuse i området ved Fuglebakkevej. Fuglebakkekvarteret blev gradvist bebygget med en blanding af villaer og senere rækkehuse, der tiltrak borgere, der ønskede at bo i et roligt og grønt område tæt på byens centrum. Denne udvikling var med til at danne grundlaget for det moderne Fuglebakkekvarter.
Linje 30:		Linje 30:
	[[Idrætsforeningen Fuglebakken]] blev stiftet i 1944 som en sy- og fodboldklub.		[[Idrætsforeningen Fuglebakken]] blev stiftet i 1944 som en sy- og fodboldklub.

	Frydenlund-området blev i 1960’erne og 1970’erne bebygget med store ensartede boligblokke ud fra tidens byggetekniske og arkitektoniske tendenser, og står som vidnesbyrd om tid hvor lys og luft skulle omgive boliger opført som etageejendomme hvor mange kunne bo samlet side om side.		Frydenlund-området blev i 1960’erne og 1970’erne bebygget med store ensartede boligblokke ud fra tidens byggetekniske og arkitektoniske tendenser og står som vidnesbyrd om en tid, hvor lys og luft skulle omgive boliger opført som etageejendomme, hvor mange kunne bo samlet side om side.

	I de sidste år af 2010'erne opstod en bedrøvelig udvikling for Fuglebakkekvarterets nærmeste indkøbscenter [[Frydenlund Centret]], da det uroplagede indkøbscenter blev opkøbt af ejendomsvirksomheden NREP, der ønskede at nedrive centret. Den ~~beklage~~ udvikling betød at centrets erhvervsdrivende én efter én forlod centret. I starten af 2020'erne udarbejdedes et lokalplanforslag der ville betyde at Frydenlund Centret ville blive nedrevet sammen med to nærliggende bevaringsværdige villaer for at opføre tilsammen op mod 600 ungdomsboliger.<ref>Aarhus Stiftstidende. Lejere: De Kører vores indkøbscenter i sænk. 21-07-2017.</ref><ref>Aarhus Stiftstidende. Ejer vil rive uroplaget butikscenter ned og bygge boliger. 23-09-2018.</ref><ref>Jyllands-Posten. Endnu et massivt byggeprojekt er på vej. 11-10-2021.</ref>		I de sidste år af 2010'erne opstod en bedrøvelig udvikling for Fuglebakkekvarterets nærmeste indkøbscenter [[Frydenlund Centret]], da det uroplagede indkøbscenter blev opkøbt af ejendomsvirksomheden NREP, der ønskede at nedrive centret. Den beklagelige udvikling betød, at centrets erhvervsdrivende én efter én forlod centret. I starten af 2020'erne udarbejdedes et lokalplanforslag, der ville betyde, at Frydenlund Centret ville blive nedrevet sammen med to nærliggende bevaringsværdige villaer for at opføre tilsammen op mod 600 ungdomsboliger.<ref>Aarhus Stiftstidende. Lejere: De Kører vores indkøbscenter i sænk. 21-07-2017.</ref><ref>Aarhus Stiftstidende. Ejer vil rive uroplaget butikscenter ned og bygge boliger. 23-09-2018.</ref><ref>Jyllands-Posten. Endnu et massivt byggeprojekt er på vej. 11-10-2021.</ref>

	Udvalgte steder nær Fuglebakken:		Udvalgte steder nær Fuglebakken:

Phillip Stadsarkivet med 14. sep. 2023, 09:21

2023-09-14T09:21:41Z

← Ældre version		Versionen fra 14. sep. 2023, 11:21
Linje 11:		Linje 11:
	'''Fuglebakken''' (el. Fuglebakkekvarteret, Fuglekvarteret) er et bykvarter og boligområde i Aarhus. Kvarteret afgrænses af [[Viborgvej]] i syd til [[Uglevej]] i nord, og afgrænses mod øst af [[Fuglesangs Allé]] og i vest af kvarteret [[Frydenlund]].		'''Fuglebakken''' (el. Fuglebakkekvarteret, Fuglekvarteret) er et bykvarter og boligområde i Aarhus. Kvarteret afgrænses af [[Viborgvej]] i syd til [[Uglevej]] i nord, og afgrænses mod øst af [[Fuglesangs Allé]] og i vest af kvarteret [[Frydenlund]].

	Fuglebakkekvarteret er beliggende lige uden for den indre ringgade i den nordvestlige del af Aarhus, og danner bro mellem den indre by og den gamle landsby [[Hasle]], som også sidenhen er blevet et integreret byområde. Fuglebakkekvarteret lige nord for Viborgvej blev udstykket af [[Ernst August Weis (1848-1912)\|Møller Weis]] omkring 1920, og ~~der blev opført~~ mange villaer i 1920'erne til trods for at de endelige vejanlæg først blev etableret i løbet af 1930'erne.<ref>Vagn Dybdahl. Hus og Hjem i Århus. 1890-1940. Universitets forlaget i Aarhus. 1977. s. 24</ref> Dermed blev Fuglebakkekvarteret et af byens yderstbeliggende områder nær kommunegrænsen til de nu tidligere [[Hasle-Skejby-Lisbjerg Kommune]] og [[Hasle Kommune]].		Fuglebakkekvarteret er beliggende lige uden for den indre ringgade i den nordvestlige del af Aarhus, og danner bro mellem den indre by og den gamle landsby [[Hasle]], som også sidenhen er blevet et integreret byområde.

			Fuglebakkekvarteret lige nord for Viborgvej blev udstykket af [[Ernst August Weis (1848-1912)\|Møller Weis]] omkring 1920, og som følge deraf opførtes mange villaer i 1920'erne til trods for at de endelige vejanlæg først blev etableret i løbet af 1930'erne.<ref>Vagn Dybdahl. Hus og Hjem i Århus. 1890-1940. Universitets forlaget i Aarhus. 1977. s. 24</ref> Dermed blev Fuglebakkekvarteret et af byens yderstbeliggende områder nær kommunegrænsen til de nu tidligere [[Hasle-Skejby-Lisbjerg Kommune]] og [[Hasle Kommune]].

	=== Fuglebakke-områdets baggrundshistorie ===		=== Fuglebakke-områdets baggrundshistorie ===

Phillip Stadsarkivet med 14. sep. 2023, 09:20

2023-09-14T09:20:34Z

← Ældre version		Versionen fra 14. sep. 2023, 11:20
Linje 11:		Linje 11:
	'''Fuglebakken''' (el. Fuglebakkekvarteret, Fuglekvarteret) er et bykvarter og boligområde i Aarhus. Kvarteret afgrænses af [[Viborgvej]] i syd til [[Uglevej]] i nord, og afgrænses mod øst af [[Fuglesangs Allé]] og i vest af kvarteret [[Frydenlund]].		'''Fuglebakken''' (el. Fuglebakkekvarteret, Fuglekvarteret) er et bykvarter og boligområde i Aarhus. Kvarteret afgrænses af [[Viborgvej]] i syd til [[Uglevej]] i nord, og afgrænses mod øst af [[Fuglesangs Allé]] og i vest af kvarteret [[Frydenlund]].

	Fuglebakkekvarteret er beliggende lige uden for den indre ringgade i den nordvestlige del af Aarhus, og danner bro mellem den indre by og den gamle landsby [[Hasle]], som også sidenhen er blevet et integreret byområde. Dermed blev Fuglebakkekvarteret et af byens yderstbeliggende områder nær kommunegrænsen til de nu tidligere [[Hasle-Skejby-Lisbjerg Kommune]] og [[Hasle Kommune]].		Fuglebakkekvarteret er beliggende lige uden for den indre ringgade i den nordvestlige del af Aarhus, og danner bro mellem den indre by og den gamle landsby [[Hasle]], som også sidenhen er blevet et integreret byområde. Fuglebakkekvarteret lige nord for Viborgvej blev udstykket af [[Ernst August Weis (1848-1912)\|Møller Weis]] omkring 1920, og der blev opført mange villaer i 1920'erne til trods for at de endelige vejanlæg først blev etableret i løbet af 1930'erne.<ref>Vagn Dybdahl. Hus og Hjem i Århus. 1890-1940. Universitets forlaget i Aarhus. 1977. s. 24</ref> Dermed blev Fuglebakkekvarteret et af byens yderstbeliggende områder nær kommunegrænsen til de nu tidligere [[Hasle-Skejby-Lisbjerg Kommune]] og [[Hasle Kommune]].

	=== Fuglebakke-områdets baggrundshistorie ===		=== Fuglebakke-områdets baggrundshistorie ===
Linje 20:		Linje 20:
	I 1908 udstykkedes der grunde ved den daværende [[Frydenlundsvej]] nordøst for gården [[Frydenlund]]. En del af det ubebyggede areal på matrikel 85a blev udlagt til nationalhave hvorefter jorden blev udstykket og solgt i parceller. Til at strukturere udstykningen havde Uldall fået assistance af anlægsgartner H.P. Sørensen fra Beder som havde lavet grundberegninger og tegnet en oversigtsplan over den nye nationalhave i det nordøstlige Aarhus. Centralt i det aflange område skulle placeres en idrætsplads og fællesområde. Området vil i dag svare til det aflange stykke med parcelhuse mellem [[Fuglebakkevej]] og [[Falkevej]].		I 1908 udstykkedes der grunde ved den daværende [[Frydenlundsvej]] nordøst for gården [[Frydenlund]]. En del af det ubebyggede areal på matrikel 85a blev udlagt til nationalhave hvorefter jorden blev udstykket og solgt i parceller. Til at strukturere udstykningen havde Uldall fået assistance af anlægsgartner H.P. Sørensen fra Beder som havde lavet grundberegninger og tegnet en oversigtsplan over den nye nationalhave i det nordøstlige Aarhus. Centralt i det aflange område skulle placeres en idrætsplads og fællesområde. Området vil i dag svare til det aflange stykke med parcelhuse mellem [[Fuglebakkevej]] og [[Falkevej]].

	Fuglebakkekvarteret opstod på en del af mølleejer [[Andreas Severin Weis (1815-1889)\|Andreas Weis]]’ tidligere jorder i Møllevangen. I slutningen af januar 1910 modtog Aarhus Byråd en henvendelse fra mølleejer ~~[[Ernst August Weis (1848-1912)\|~~Ernst August Weiss]], der bekendtgjorde, at han havde til hensigt at udvikle et nyt gadeanlæg på matr. 51 af markjorderne. Planen var udarbejdet således, at den tilsluttede sig til de tilgrænsende arealer, hvortil der allerede af kommunen var udarbejdet en gadeplan. Gadebredden var derfor afsat til også at være på 25 alen.<ref>Brev fra E.A. Weis til Aarhus Byraad. 29-01-1910. Aarh. Byr. J. Nr. 449-09.</ref> Byrådet tiltrådte Udvalget for Byens Udvidelse og Bebyggelse kommentarer til Weis' skrivelse, og fandt de foreløbigt planlagte gader i god overensstemmelse med kommunens planlagte gadenet. Udvalget havde derfor ingen indvendinger mod forslaget så længe visse bestemmelser overholdtes om gadebredde, opstart af bebyggelse først efter længdeprofilering samt adgang fra nabolodder til nyanlagte gader. Det oplystes, at hvis ikke ikke gaderne blev anlagt inden for 2 år af byrådets godkendelse, var den at betragte som værende bortfaldet.<ref>Brev fra Udvalget for Byens Udvidelse og Bebyggelse. 04-02-1910.</ref><ref> Brev fra Aarhus Byråd til Mølleejer Weis. 24-02-1910. Journ.-Nr. 449-09. Brev Nr. 625.</ref>		Fuglebakkekvarteret opstod på en del af mølleejer [[Andreas Severin Weis (1815-1889)\|Andreas Weis]]’ tidligere jorder i Møllevangen. I slutningen af januar 1910 modtog Aarhus Byråd en henvendelse fra mølleejer Ernst August Weiss, der bekendtgjorde, at han havde til hensigt at udvikle et nyt gadeanlæg på matr. 51 af markjorderne. Planen var udarbejdet således, at den tilsluttede sig til de tilgrænsende arealer, hvortil der allerede af kommunen var udarbejdet en gadeplan. Gadebredden var derfor afsat til også at være på 25 alen.<ref>Brev fra E.A. Weis til Aarhus Byraad. 29-01-1910. Aarh. Byr. J. Nr. 449-09.</ref> Byrådet tiltrådte Udvalget for Byens Udvidelse og Bebyggelse kommentarer til Weis' skrivelse, og fandt de foreløbigt planlagte gader i god overensstemmelse med kommunens planlagte gadenet. Udvalget havde derfor ingen indvendinger mod forslaget så længe visse bestemmelser overholdtes om gadebredde, opstart af bebyggelse først efter længdeprofilering samt adgang fra nabolodder til nyanlagte gader. Det oplystes, at hvis ikke ikke gaderne blev anlagt inden for 2 år af byrådets godkendelse, var den at betragte som værende bortfaldet.<ref>Brev fra Udvalget for Byens Udvidelse og Bebyggelse. 04-02-1910.</ref><ref> Brev fra Aarhus Byråd til Mølleejer Weis. 24-02-1910. Journ.-Nr. 449-09. Brev Nr. 625.</ref>

	Omkring 1920 opstod de første havekolonier med havehusbebyggelse. Den første grundejerforening fra 1920 var en haveforening, der blev stiftet med 78 medlemmer. Blot 6 år senere vedtoges det næste enstemmigt på en generalforsamling at udmelde foreningen af kolonihaveforbundet, for i stedet at grundlægge en parcelhusforening. En overordnet vejplan for Fuglebakken blev udarbejdet i februar 1925, og i 1927 blev de ornitologi-prægede gadenavne området, hvilket betød at kvarteret hurtigt fik det lidet smigrende navn Pipkvarteret. I 1929 forespurgte Parcelforeningen "Fuglebakken" kommunen om muligheden for at få anlagt kloakering i området.<ref>Aarhus Stiftstidende. Fra Aarhus Byraad. 23-08-1929.</ref>		Omkring 1920 opstod de første havekolonier med havehusbebyggelse. Den første grundejerforening fra 1920 var en haveforening, der blev stiftet med 78 medlemmer. Blot 6 år senere vedtoges det næste enstemmigt på en generalforsamling at udmelde foreningen af kolonihaveforbundet, for i stedet at grundlægge en parcelhusforening. En overordnet vejplan for Fuglebakken blev udarbejdet i februar 1925, og i 1927 blev de ornitologi-prægede gadenavne området, hvilket betød at kvarteret hurtigt fik det lidet smigrende navn Pipkvarteret. I 1929 forespurgte Parcelforeningen "Fuglebakken" kommunen om muligheden for at få anlagt kloakering i området.<ref>Aarhus Stiftstidende. Fra Aarhus Byraad. 23-08-1929.</ref>

Phillip Stadsarkivet med 14. sep. 2023, 08:35

2023-09-14T08:35:16Z

← Ældre version		Versionen fra 14. sep. 2023, 10:35
Linje 9:		Linje 9:
	[[Fil:Fuglebakken Jens Toennesen 1992 000392747.jpg\|thumb\|350px\|right\|Luftfoto af Fuglebakkekvarteret. 1992.<br> Foto: Jens Tønnesen, Aarhus Arkivet.]]		[[Fil:Fuglebakken Jens Toennesen 1992 000392747.jpg\|thumb\|350px\|right\|Luftfoto af Fuglebakkekvarteret. 1992.<br> Foto: Jens Tønnesen, Aarhus Arkivet.]]
	[[Fil:Hoejkantkort Hasle Frydenlund Fuglebakken.jpg\|thumb\|350px\|right\|Området ved Hasle, Frydenlund og Fuglebakken før området blev bebygget med boligområder.<br> Kort: Højkantkort, 1840-1899.]]		[[Fil:Hoejkantkort Hasle Frydenlund Fuglebakken.jpg\|thumb\|350px\|right\|Området ved Hasle, Frydenlund og Fuglebakken før området blev bebygget med boligområder.<br> Kort: Højkantkort, 1840-1899.]]
	'''Fuglebakken''' (el. Fuglebakkekvarteret) er et bykvarter og boligområde i Aarhus. Kvarteret afgrænses af [[Viborgvej]] i syd til [[Uglevej]] i nord, og afgrænses mod øst af [[Fuglesangs Allé]] og i vest af kvarteret [[Frydenlund]].		'''Fuglebakken''' (el. Fuglebakkekvarteret, Fuglekvarteret) er et bykvarter og boligområde i Aarhus. Kvarteret afgrænses af [[Viborgvej]] i syd til [[Uglevej]] i nord, og afgrænses mod øst af [[Fuglesangs Allé]] og i vest af kvarteret [[Frydenlund]].

	Fuglebakkekvarteret er beliggende lige uden for den indre ringgade i den nordvestlige del af Aarhus, og danner bro mellem den indre by og den gamle landsby [[Hasle]], som også sidenhen er blevet et integreret byområde. Dermed blev Fuglebakkekvarteret et af byens yderstbeliggende områder nær kommunegrænsen til de nu tidligere [[Hasle-Skejby-Lisbjerg Kommune]] og [[Hasle Kommune]].		Fuglebakkekvarteret er beliggende lige uden for den indre ringgade i den nordvestlige del af Aarhus, og danner bro mellem den indre by og den gamle landsby [[Hasle]], som også sidenhen er blevet et integreret byområde. Dermed blev Fuglebakkekvarteret et af byens yderstbeliggende områder nær kommunegrænsen til de nu tidligere [[Hasle-Skejby-Lisbjerg Kommune]] og [[Hasle Kommune]].

Phillip Stadsarkivet med 23. aug. 2023, 07:43

2023-08-23T07:43:46Z

← Ældre version		Versionen fra 23. aug. 2023, 09:43
Linje 22:		Linje 22:
	Fuglebakkekvarteret opstod på en del af mølleejer [[Andreas Severin Weis (1815-1889)\|Andreas Weis]]’ tidligere jorder i Møllevangen. I slutningen af januar 1910 modtog Aarhus Byråd en henvendelse fra mølleejer [[Ernst August Weis (1848-1912)\|Ernst August Weiss]], der bekendtgjorde, at han havde til hensigt at udvikle et nyt gadeanlæg på matr. 51 af markjorderne. Planen var udarbejdet således, at den tilsluttede sig til de tilgrænsende arealer, hvortil der allerede af kommunen var udarbejdet en gadeplan. Gadebredden var derfor afsat til også at være på 25 alen.<ref>Brev fra E.A. Weis til Aarhus Byraad. 29-01-1910. Aarh. Byr. J. Nr. 449-09.</ref> Byrådet tiltrådte Udvalget for Byens Udvidelse og Bebyggelse kommentarer til Weis' skrivelse, og fandt de foreløbigt planlagte gader i god overensstemmelse med kommunens planlagte gadenet. Udvalget havde derfor ingen indvendinger mod forslaget så længe visse bestemmelser overholdtes om gadebredde, opstart af bebyggelse først efter længdeprofilering samt adgang fra nabolodder til nyanlagte gader. Det oplystes, at hvis ikke ikke gaderne blev anlagt inden for 2 år af byrådets godkendelse, var den at betragte som værende bortfaldet.<ref>Brev fra Udvalget for Byens Udvidelse og Bebyggelse. 04-02-1910.</ref><ref> Brev fra Aarhus Byråd til Mølleejer Weis. 24-02-1910. Journ.-Nr. 449-09. Brev Nr. 625.</ref>		Fuglebakkekvarteret opstod på en del af mølleejer [[Andreas Severin Weis (1815-1889)\|Andreas Weis]]’ tidligere jorder i Møllevangen. I slutningen af januar 1910 modtog Aarhus Byråd en henvendelse fra mølleejer [[Ernst August Weis (1848-1912)\|Ernst August Weiss]], der bekendtgjorde, at han havde til hensigt at udvikle et nyt gadeanlæg på matr. 51 af markjorderne. Planen var udarbejdet således, at den tilsluttede sig til de tilgrænsende arealer, hvortil der allerede af kommunen var udarbejdet en gadeplan. Gadebredden var derfor afsat til også at være på 25 alen.<ref>Brev fra E.A. Weis til Aarhus Byraad. 29-01-1910. Aarh. Byr. J. Nr. 449-09.</ref> Byrådet tiltrådte Udvalget for Byens Udvidelse og Bebyggelse kommentarer til Weis' skrivelse, og fandt de foreløbigt planlagte gader i god overensstemmelse med kommunens planlagte gadenet. Udvalget havde derfor ingen indvendinger mod forslaget så længe visse bestemmelser overholdtes om gadebredde, opstart af bebyggelse først efter længdeprofilering samt adgang fra nabolodder til nyanlagte gader. Det oplystes, at hvis ikke ikke gaderne blev anlagt inden for 2 år af byrådets godkendelse, var den at betragte som værende bortfaldet.<ref>Brev fra Udvalget for Byens Udvidelse og Bebyggelse. 04-02-1910.</ref><ref> Brev fra Aarhus Byråd til Mølleejer Weis. 24-02-1910. Journ.-Nr. 449-09. Brev Nr. 625.</ref>

	Omkring 1920 opstod de første havekolonier med havehusbebyggelse. Den første grundejerforening fra 1920 var en haveforening, der blev stiftet med 78 medlemmer. Blot 6 år senere vedtoges det næste enstemmigt på en generalforsamling at udmelde foreningen af kolonihaveforbundet, for i stedet at grundlægge en parcelhusforening. De ornitologi-prægede gadenavne ~~blev tildelt~~ området ~~i 1927~~, og betød at kvarteret hurtigt fik det lidet smigrende navn Pipkvarteret. I 1929 forespurgte Parcelforeningen "Fuglebakken" kommunen om muligheden for at få anlagt kloakering i området.<ref>Aarhus Stiftstidende. Fra Aarhus Byraad. 23-08-1929.</ref>		Omkring 1920 opstod de første havekolonier med havehusbebyggelse. Den første grundejerforening fra 1920 var en haveforening, der blev stiftet med 78 medlemmer. Blot 6 år senere vedtoges det næste enstemmigt på en generalforsamling at udmelde foreningen af kolonihaveforbundet, for i stedet at grundlægge en parcelhusforening. En overordnet vejplan for Fuglebakken blev udarbejdet i februar 1925, og i 1927 blev de ornitologi-prægede gadenavne området, hvilket betød at kvarteret hurtigt fik det lidet smigrende navn Pipkvarteret. I 1929 forespurgte Parcelforeningen "Fuglebakken" kommunen om muligheden for at få anlagt kloakering i området.<ref>Aarhus Stiftstidende. Fra Aarhus Byraad. 23-08-1929.</ref>

	I løbet af 1920'erne og 1930'erne begyndte byudviklingen at tage fart, og der blev opført flere parcelhuse i området ved Fuglebakkevej. Fuglebakkekvarteret blev gradvist bebygget med en blanding af villaer og senere rækkehuse, der tiltrak borgere, der ønskede at bo i et roligt og grønt område tæt på byens centrum. Denne udvikling var med til at danne grundlaget for det moderne Fuglebakkekvarter.		I løbet af 1920'erne og 1930'erne begyndte byudviklingen at tage fart, og der blev opført flere parcelhuse i området ved Fuglebakkevej. Fuglebakkekvarteret blev gradvist bebygget med en blanding af villaer og senere rækkehuse, der tiltrak borgere, der ønskede at bo i et roligt og grønt område tæt på byens centrum. Denne udvikling var med til at danne grundlaget for det moderne Fuglebakkekvarter.

Phillip Stadsarkivet: /* Fuglebakke-områdets baggrundshistorie */

2023-08-22T08:36:27Z

Fuglebakke-områdets baggrundshistorie

← Ældre version		Versionen fra 22. aug. 2023, 10:36
Linje 20:		Linje 20:
	I 1908 udstykkedes der grunde ved den daværende [[Frydenlundsvej]] nordøst for gården [[Frydenlund]]. En del af det ubebyggede areal på matrikel 85a blev udlagt til nationalhave hvorefter jorden blev udstykket og solgt i parceller. Til at strukturere udstykningen havde Uldall fået assistance af anlægsgartner H.P. Sørensen fra Beder som havde lavet grundberegninger og tegnet en oversigtsplan over den nye nationalhave i det nordøstlige Aarhus. Centralt i det aflange område skulle placeres en idrætsplads og fællesområde. Området vil i dag svare til det aflange stykke med parcelhuse mellem [[Fuglebakkevej]] og [[Falkevej]].		I 1908 udstykkedes der grunde ved den daværende [[Frydenlundsvej]] nordøst for gården [[Frydenlund]]. En del af det ubebyggede areal på matrikel 85a blev udlagt til nationalhave hvorefter jorden blev udstykket og solgt i parceller. Til at strukturere udstykningen havde Uldall fået assistance af anlægsgartner H.P. Sørensen fra Beder som havde lavet grundberegninger og tegnet en oversigtsplan over den nye nationalhave i det nordøstlige Aarhus. Centralt i det aflange område skulle placeres en idrætsplads og fællesområde. Området vil i dag svare til det aflange stykke med parcelhuse mellem [[Fuglebakkevej]] og [[Falkevej]].

	Fuglebakkekvarteret opstod på en del af mølleejer [[Andreas Severin Weis (1815-1889)\|Andreas Weis]]’ tidligere jorder i Møllevangen. I slutningen af januar 1910 modtog Aarhus Byråd en henvendelse fra mølleejer [[Ernst August Weis (1848-1912)\|Ernst August Weiss]], der bekendtgjorde, at han havde til hensigt at udvikle et nyt gadeanlæg på matr. 51 af markjorderne. Planen var udarbejdet således, at den tilsluttede sig til de tilgrænsende arealer, hvortil der allerede af kommunen var udarbejdet en gadeplan. Gadebredden var derfor afsat til også at være på 25 alen.<ref>Brev fra E.A. Weis til Aarhus Byraad. 29-01-1910. Aarh. Byr. J. Nr. 449-09.</ref> Byrådet tiltrådte Udvalget for Byens Udvidelse og Bebyggelse kommentarer til Weis' skrivelse, og fandt de foreløbigt planlagte gader i god overensstemmelse med kommunens planlagte gadenet. Udvalget havde derfor ingen indvendinger mod ~~foreslaget~~ så længe visse bestemmelser overholdtes om gadebredde, opstart af bebyggelse først efter længdeprofilering samt adgang fra nabolodder til nyanlagte gader. Det oplystes, at hvis ikke ikke gaderne blev anlagt inden for 2 år af byrådets godkendelse, var den at betragte som værende bortfaldet.<ref>Brev fra Udvalget for Byens Udvidelse og Bebyggelse. 04-02-1910.</ref><ref> Brev fra Aarhus Byråd til Mølleejer Weis. 24-02-1910. Journ.-Nr. 449-09. Brev Nr. 625.</ref>		Fuglebakkekvarteret opstod på en del af mølleejer [[Andreas Severin Weis (1815-1889)\|Andreas Weis]]’ tidligere jorder i Møllevangen. I slutningen af januar 1910 modtog Aarhus Byråd en henvendelse fra mølleejer [[Ernst August Weis (1848-1912)\|Ernst August Weiss]], der bekendtgjorde, at han havde til hensigt at udvikle et nyt gadeanlæg på matr. 51 af markjorderne. Planen var udarbejdet således, at den tilsluttede sig til de tilgrænsende arealer, hvortil der allerede af kommunen var udarbejdet en gadeplan. Gadebredden var derfor afsat til også at være på 25 alen.<ref>Brev fra E.A. Weis til Aarhus Byraad. 29-01-1910. Aarh. Byr. J. Nr. 449-09.</ref> Byrådet tiltrådte Udvalget for Byens Udvidelse og Bebyggelse kommentarer til Weis' skrivelse, og fandt de foreløbigt planlagte gader i god overensstemmelse med kommunens planlagte gadenet. Udvalget havde derfor ingen indvendinger mod forslaget så længe visse bestemmelser overholdtes om gadebredde, opstart af bebyggelse først efter længdeprofilering samt adgang fra nabolodder til nyanlagte gader. Det oplystes, at hvis ikke ikke gaderne blev anlagt inden for 2 år af byrådets godkendelse, var den at betragte som værende bortfaldet.<ref>Brev fra Udvalget for Byens Udvidelse og Bebyggelse. 04-02-1910.</ref><ref> Brev fra Aarhus Byråd til Mølleejer Weis. 24-02-1910. Journ.-Nr. 449-09. Brev Nr. 625.</ref>

	Omkring 1920 opstod de første havekolonier med havehusbebyggelse. Den første grundejerforening fra 1920 var en haveforening, der blev stiftet med 78 medlemmer. Blot 6 år senere vedtoges det næste enstemmigt på en generalforsamling at udmelde foreningen af kolonihaveforbundet, for i stedet at grundlægge en parcelhusforening. De ornitologi-prægede gadenavne blev tildelt området i 1927, og betød at kvarteret hurtigt fik det lidet smigrende navn Pipkvarteret. I 1929 forespurgte Parcelforeningen "Fuglebakken" kommunen om muligheden for at få anlagt kloakering i området.<ref>Aarhus Stiftstidende. Fra Aarhus Byraad. 23-08-1929.</ref>		Omkring 1920 opstod de første havekolonier med havehusbebyggelse. Den første grundejerforening fra 1920 var en haveforening, der blev stiftet med 78 medlemmer. Blot 6 år senere vedtoges det næste enstemmigt på en generalforsamling at udmelde foreningen af kolonihaveforbundet, for i stedet at grundlægge en parcelhusforening. De ornitologi-prægede gadenavne blev tildelt området i 1927, og betød at kvarteret hurtigt fik det lidet smigrende navn Pipkvarteret. I 1929 forespurgte Parcelforeningen "Fuglebakken" kommunen om muligheden for at få anlagt kloakering i området.<ref>Aarhus Stiftstidende. Fra Aarhus Byraad. 23-08-1929.</ref>

Phillip Stadsarkivet: /* Fuglebakke-områdets baggrundshistorie */

2023-08-22T08:36:11Z

Fuglebakke-områdets baggrundshistorie

← Ældre version		Versionen fra 22. aug. 2023, 10:36
Linje 20:		Linje 20:
	I 1908 udstykkedes der grunde ved den daværende [[Frydenlundsvej]] nordøst for gården [[Frydenlund]]. En del af det ubebyggede areal på matrikel 85a blev udlagt til nationalhave hvorefter jorden blev udstykket og solgt i parceller. Til at strukturere udstykningen havde Uldall fået assistance af anlægsgartner H.P. Sørensen fra Beder som havde lavet grundberegninger og tegnet en oversigtsplan over den nye nationalhave i det nordøstlige Aarhus. Centralt i det aflange område skulle placeres en idrætsplads og fællesområde. Området vil i dag svare til det aflange stykke med parcelhuse mellem [[Fuglebakkevej]] og [[Falkevej]].		I 1908 udstykkedes der grunde ved den daværende [[Frydenlundsvej]] nordøst for gården [[Frydenlund]]. En del af det ubebyggede areal på matrikel 85a blev udlagt til nationalhave hvorefter jorden blev udstykket og solgt i parceller. Til at strukturere udstykningen havde Uldall fået assistance af anlægsgartner H.P. Sørensen fra Beder som havde lavet grundberegninger og tegnet en oversigtsplan over den nye nationalhave i det nordøstlige Aarhus. Centralt i det aflange område skulle placeres en idrætsplads og fællesområde. Området vil i dag svare til det aflange stykke med parcelhuse mellem [[Fuglebakkevej]] og [[Falkevej]].

	Fuglebakkekvarteret opstod på en del af mølleejer [[Andreas Severin Weis (1815-1889)\|Andreas Weis]]’ tidligere jorder i Møllevangen. I slutningen af januar 1910 modtog Aarhus Byråd en henvendelse fra mølleejer [[Ernst August Weis (1848-1912)\|Ernst August Weiss]], der bekendtgjorde, at han havde til hensigt at udvikle et nyt gadeanlæg på matr. 51 af markjorderne. Planen var udarbejdet således, at den tilsluttede sig til de tilgrænsende arealer, hvortil der allerede af kommunen var udarbejdet en gadeplan. Gadebredden var derfor afsat til også at være på 25 alen.<ref>Brev fra E.A. Weis til Aarhus Byraad. 29-01-1910. Aarh. Byr. J. Nr. 449-09.</ref> Byrådet tiltrådte Udvalget for Byens Udvidelse og Bebyggelse kommentarer til Weis' skrivelse, og fandt de foreløbigt planlagte gader i god overensstemmelse med kommunens planlagte gadenet og havde derfor ingen indvendinger mod foreslaget ~~sålænge~~ visse bestemmelser overholdtes om gadebredde, opstart af bebyggelse først efter længdeprofilering samt adgang fra nabolodder til nyanlagte gader. Det oplystes, at hvis ikke ikke gaderne blev anlagt inden for 2 år af byrådets godkendelse, var den at betragte som værende bortfaldet.<ref>Brev fra Udvalget for Byens Udvidelse og Bebyggelse. 04-02-1910.</ref><ref> Brev fra Aarhus Byråd til Mølleejer Weis. 24-02-1910. Journ.-Nr. 449-09. Brev Nr. 625.</ref>		Fuglebakkekvarteret opstod på en del af mølleejer [[Andreas Severin Weis (1815-1889)\|Andreas Weis]]’ tidligere jorder i Møllevangen. I slutningen af januar 1910 modtog Aarhus Byråd en henvendelse fra mølleejer [[Ernst August Weis (1848-1912)\|Ernst August Weiss]], der bekendtgjorde, at han havde til hensigt at udvikle et nyt gadeanlæg på matr. 51 af markjorderne. Planen var udarbejdet således, at den tilsluttede sig til de tilgrænsende arealer, hvortil der allerede af kommunen var udarbejdet en gadeplan. Gadebredden var derfor afsat til også at være på 25 alen.<ref>Brev fra E.A. Weis til Aarhus Byraad. 29-01-1910. Aarh. Byr. J. Nr. 449-09.</ref> Byrådet tiltrådte Udvalget for Byens Udvidelse og Bebyggelse kommentarer til Weis' skrivelse, og fandt de foreløbigt planlagte gader i god overensstemmelse med kommunens planlagte gadenet. Udvalget havde derfor ingen indvendinger mod foreslaget så længe visse bestemmelser overholdtes om gadebredde, opstart af bebyggelse først efter længdeprofilering samt adgang fra nabolodder til nyanlagte gader. Det oplystes, at hvis ikke ikke gaderne blev anlagt inden for 2 år af byrådets godkendelse, var den at betragte som værende bortfaldet.<ref>Brev fra Udvalget for Byens Udvidelse og Bebyggelse. 04-02-1910.</ref><ref> Brev fra Aarhus Byråd til Mølleejer Weis. 24-02-1910. Journ.-Nr. 449-09. Brev Nr. 625.</ref>

	Omkring 1920 opstod de første havekolonier med havehusbebyggelse. Den første grundejerforening fra 1920 var en haveforening, der blev stiftet med 78 medlemmer. Blot 6 år senere vedtoges det næste enstemmigt på en generalforsamling at udmelde foreningen af kolonihaveforbundet, for i stedet at grundlægge en parcelhusforening. De ornitologi-prægede gadenavne blev tildelt området i 1927, og betød at kvarteret hurtigt fik det lidet smigrende navn Pipkvarteret. I 1929 forespurgte Parcelforeningen "Fuglebakken" kommunen om muligheden for at få anlagt kloakering i området.<ref>Aarhus Stiftstidende. Fra Aarhus Byraad. 23-08-1929.</ref>		Omkring 1920 opstod de første havekolonier med havehusbebyggelse. Den første grundejerforening fra 1920 var en haveforening, der blev stiftet med 78 medlemmer. Blot 6 år senere vedtoges det næste enstemmigt på en generalforsamling at udmelde foreningen af kolonihaveforbundet, for i stedet at grundlægge en parcelhusforening. De ornitologi-prægede gadenavne blev tildelt området i 1927, og betød at kvarteret hurtigt fik det lidet smigrende navn Pipkvarteret. I 1929 forespurgte Parcelforeningen "Fuglebakken" kommunen om muligheden for at få anlagt kloakering i området.<ref>Aarhus Stiftstidende. Fra Aarhus Byraad. 23-08-1929.</ref>

Phillip Stadsarkivet: /* Fuglebakke-områdets baggrundshistorie */

2023-08-22T08:35:27Z

Fuglebakke-områdets baggrundshistorie

← Ældre version		Versionen fra 22. aug. 2023, 10:35
Linje 20:		Linje 20:
	I 1908 udstykkedes der grunde ved den daværende [[Frydenlundsvej]] nordøst for gården [[Frydenlund]]. En del af det ubebyggede areal på matrikel 85a blev udlagt til nationalhave hvorefter jorden blev udstykket og solgt i parceller. Til at strukturere udstykningen havde Uldall fået assistance af anlægsgartner H.P. Sørensen fra Beder som havde lavet grundberegninger og tegnet en oversigtsplan over den nye nationalhave i det nordøstlige Aarhus. Centralt i det aflange område skulle placeres en idrætsplads og fællesområde. Området vil i dag svare til det aflange stykke med parcelhuse mellem [[Fuglebakkevej]] og [[Falkevej]].		I 1908 udstykkedes der grunde ved den daværende [[Frydenlundsvej]] nordøst for gården [[Frydenlund]]. En del af det ubebyggede areal på matrikel 85a blev udlagt til nationalhave hvorefter jorden blev udstykket og solgt i parceller. Til at strukturere udstykningen havde Uldall fået assistance af anlægsgartner H.P. Sørensen fra Beder som havde lavet grundberegninger og tegnet en oversigtsplan over den nye nationalhave i det nordøstlige Aarhus. Centralt i det aflange område skulle placeres en idrætsplads og fællesområde. Området vil i dag svare til det aflange stykke med parcelhuse mellem [[Fuglebakkevej]] og [[Falkevej]].

	Fuglebakkekvarteret opstod på en del af mølleejer [[Andreas Severin Weis (1815-1889)\|Andreas Weis]]’ tidligere jorder i Møllevangen. I slutningen af januar 1910 modtog Aarhus Byråd en henvendelse fra mølleejer [[Ernst August Weis (1848-1912)\|Ernst August Weiss]], der bekendtgjorde, at han havde til hensigt at udvikle et nyt gadeanlæg på matr. 51 af markjorderne. Planen var udarbejdet således, at den ~~tilsuttede~~ sig til de tilgrænsende arealer, hvortil der allerede af kommunen var udarbejdet en gadeplan. Gadebredden var derfor afsat til også at være på 25 alen.<ref>Brev fra E.A. Weis til Aarhus Byraad. 29-01-1910. Aarh. Byr. J. Nr. 449-09.</ref> Byrådet tiltrådte Udvalget for Byens Udvidelse og Bebyggelse kommentarer til Weis' skrivelse, og fandt de foreløbigt planlagte gader i god overensstemmelse med kommunens planlagte gadenet og havde derfor ingen indvendinger mod foreslaget sålænge visse bestemmelser overholdtes om gadebredde, opstart af bebyggelse først efter længdeprofilering samt adgang fra nabolodder til nyanlagte gader. Det oplystes, at hvis ikke ikke gaderne blev anlagt inden for 2 år af byrådets godkendelse, var den at betragte som værende bortfaldet.<ref>Brev fra Udvalget for Byens Udvidelse og Bebyggelse. 04-02-1910.</ref><ref> Brev fra Aarhus Byråd til Mølleejer Weis. 24-02-1910. Journ.-Nr. 449-09. Brev Nr. 625.</ref>		Fuglebakkekvarteret opstod på en del af mølleejer [[Andreas Severin Weis (1815-1889)\|Andreas Weis]]’ tidligere jorder i Møllevangen. I slutningen af januar 1910 modtog Aarhus Byråd en henvendelse fra mølleejer [[Ernst August Weis (1848-1912)\|Ernst August Weiss]], der bekendtgjorde, at han havde til hensigt at udvikle et nyt gadeanlæg på matr. 51 af markjorderne. Planen var udarbejdet således, at den tilsluttede sig til de tilgrænsende arealer, hvortil der allerede af kommunen var udarbejdet en gadeplan. Gadebredden var derfor afsat til også at være på 25 alen.<ref>Brev fra E.A. Weis til Aarhus Byraad. 29-01-1910. Aarh. Byr. J. Nr. 449-09.</ref> Byrådet tiltrådte Udvalget for Byens Udvidelse og Bebyggelse kommentarer til Weis' skrivelse, og fandt de foreløbigt planlagte gader i god overensstemmelse med kommunens planlagte gadenet og havde derfor ingen indvendinger mod foreslaget sålænge visse bestemmelser overholdtes om gadebredde, opstart af bebyggelse først efter længdeprofilering samt adgang fra nabolodder til nyanlagte gader. Det oplystes, at hvis ikke ikke gaderne blev anlagt inden for 2 år af byrådets godkendelse, var den at betragte som værende bortfaldet.<ref>Brev fra Udvalget for Byens Udvidelse og Bebyggelse. 04-02-1910.</ref><ref> Brev fra Aarhus Byråd til Mølleejer Weis. 24-02-1910. Journ.-Nr. 449-09. Brev Nr. 625.</ref>

	Omkring 1920 opstod de første havekolonier med havehusbebyggelse. Den første grundejerforening fra 1920 var en haveforening, der blev stiftet med 78 medlemmer. Blot 6 år senere vedtoges det næste enstemmigt på en generalforsamling at udmelde foreningen af kolonihaveforbundet, for i stedet at grundlægge en parcelhusforening. De ornitologi-prægede gadenavne blev tildelt området i 1927, og betød at kvarteret hurtigt fik det lidet smigrende navn Pipkvarteret. I 1929 forespurgte Parcelforeningen "Fuglebakken" kommunen om muligheden for at få anlagt kloakering i området.<ref>Aarhus Stiftstidende. Fra Aarhus Byraad. 23-08-1929.</ref>		Omkring 1920 opstod de første havekolonier med havehusbebyggelse. Den første grundejerforening fra 1920 var en haveforening, der blev stiftet med 78 medlemmer. Blot 6 år senere vedtoges det næste enstemmigt på en generalforsamling at udmelde foreningen af kolonihaveforbundet, for i stedet at grundlægge en parcelhusforening. De ornitologi-prægede gadenavne blev tildelt området i 1927, og betød at kvarteret hurtigt fik det lidet smigrende navn Pipkvarteret. I 1929 forespurgte Parcelforeningen "Fuglebakken" kommunen om muligheden for at få anlagt kloakering i området.<ref>Aarhus Stiftstidende. Fra Aarhus Byraad. 23-08-1929.</ref>

Phillip Stadsarkivet med 22. aug. 2023, 08:34

2023-08-22T08:34:40Z

← Ældre version		Versionen fra 22. aug. 2023, 10:34
Linje 18:		Linje 18:
	Den store gård Frydenlund lå i den vestligste udkant ved grænsen af [[Aarhus Købstads markjorder]]. Gårdens marker prægede længe det omkringliggende landskab, men i starten til midten af 1900-tallet skulle landskabet og områdets karakteristik ændres for bestandig. Den eftertragtede beliggenhed nær byens centrum betød at gården Frydenlunds mange og store marker helt naturligt ville ende med at indgå i en fremtidig byudvikling. Frydenlunds dage som gård var talte.		Den store gård Frydenlund lå i den vestligste udkant ved grænsen af [[Aarhus Købstads markjorder]]. Gårdens marker prægede længe det omkringliggende landskab, men i starten til midten af 1900-tallet skulle landskabet og områdets karakteristik ændres for bestandig. Den eftertragtede beliggenhed nær byens centrum betød at gården Frydenlunds mange og store marker helt naturligt ville ende med at indgå i en fremtidig byudvikling. Frydenlunds dage som gård var talte.

	I 1908 udstykkedes der grunde ved den daværende [[Frydenlundsvej]] nordøst for gården [[Frydenlund]]. En del af det ubebyggede areal på matrikel 85a blev udlagt til nationalhave hvorefter jorden blev udstykket og solgt i parceller. Til at strukturere udstykningen havde Uldall fået assistance af anlægsgartner H.P. Sørensen fra Beder som havde lavet grundberegninger og tegnet en oversigtsplan over den nye nationalhave i det nordøstlige Aarhus. Centralt i det aflange område skulle placeres en idrætsplads og fællesområde. Området vil i dag svare til det aflange stykke med parcelhuse mellem [[Fuglebakkevej]] og [[Falkevej]].		I 1908 udstykkedes der grunde ved den daværende [[Frydenlundsvej]] nordøst for gården [[Frydenlund]]. En del af det ubebyggede areal på matrikel 85a blev udlagt til nationalhave hvorefter jorden blev udstykket og solgt i parceller. Til at strukturere udstykningen havde Uldall fået assistance af anlægsgartner H.P. Sørensen fra Beder som havde lavet grundberegninger og tegnet en oversigtsplan over den nye nationalhave i det nordøstlige Aarhus. Centralt i det aflange område skulle placeres en idrætsplads og fællesområde. Området vil i dag svare til det aflange stykke med parcelhuse mellem [[Fuglebakkevej]] og [[Falkevej]].

	Fuglebakkekvarteret opstod på en del af mølleejer [[Andreas Severin Weis (1815-1889)\|Andreas Weis]]’ tidligere jorder i Møllevangen, der ~~omkring 1920~~ i ~~første omgang~~ blev ~~udstykket~~ til havekolonier med havehusbebyggelse. Den første grundejerforening fra 1920 var en haveforening, der blev stiftet med 78 medlemmer. Blot 6 år senere vedtoges det næste enstemmigt på en generalforsamling at udmelde foreningen af kolonihaveforbundet, for i stedet at grundlægge en parcelhusforening. De ornitologi-prægede gadenavne blev tildelt området i 1927, og betød at kvarteret hurtigt fik det lidet smigrende navn Pipkvarteret. I 1929 forespurgte Parcelforeningen "Fuglebakken" kommunen om muligheden for at få anlagt kloakering i området.<ref>Aarhus Stiftstidende. Fra Aarhus Byraad. 23-08-1929.</ref>		Fuglebakkekvarteret opstod på en del af mølleejer [[Andreas Severin Weis (1815-1889)\|Andreas Weis]]’ tidligere jorder i Møllevangen. I slutningen af januar 1910 modtog Aarhus Byråd en henvendelse fra mølleejer [[Ernst August Weis (1848-1912)\|Ernst August Weiss]], der bekendtgjorde, at han havde til hensigt at udvikle et nyt gadeanlæg på matr. 51 af markjorderne. Planen var udarbejdet således, at den tilsuttede sig til de tilgrænsende arealer, hvortil der allerede af kommunen var udarbejdet en gadeplan. Gadebredden var derfor afsat til også at være på 25 alen.<ref>Brev fra E.A. Weis til Aarhus Byraad. 29-01-1910. Aarh. Byr. J. Nr. 449-09.</ref> Byrådet tiltrådte Udvalget for Byens Udvidelse og Bebyggelse kommentarer til Weis' skrivelse, og fandt de foreløbigt planlagte gader i god overensstemmelse med kommunens planlagte gadenet og havde derfor ingen indvendinger mod foreslaget sålænge visse bestemmelser overholdtes om gadebredde, opstart af bebyggelse først efter længdeprofilering samt adgang fra nabolodder til nyanlagte gader. Det oplystes, at hvis ikke ikke gaderne blev anlagt inden for 2 år af byrådets godkendelse, var den at betragte som værende bortfaldet.<ref>Brev fra Udvalget for Byens Udvidelse og Bebyggelse. 04-02-1910.</ref><ref> Brev fra Aarhus Byråd til Mølleejer Weis. 24-02-1910. Journ.-Nr. 449-09. Brev Nr. 625.</ref>

			Omkring 1920 opstod de første havekolonier med havehusbebyggelse. Den første grundejerforening fra 1920 var en haveforening, der blev stiftet med 78 medlemmer. Blot 6 år senere vedtoges det næste enstemmigt på en generalforsamling at udmelde foreningen af kolonihaveforbundet, for i stedet at grundlægge en parcelhusforening. De ornitologi-prægede gadenavne blev tildelt området i 1927, og betød at kvarteret hurtigt fik det lidet smigrende navn Pipkvarteret. I 1929 forespurgte Parcelforeningen "Fuglebakken" kommunen om muligheden for at få anlagt kloakering i området.<ref>Aarhus Stiftstidende. Fra Aarhus Byraad. 23-08-1929.</ref>

	I løbet af 1920'erne og 1930'erne begyndte byudviklingen at tage fart, og der blev opført flere parcelhuse i området ved Fuglebakkevej. Fuglebakkekvarteret blev gradvist bebygget med en blanding af villaer og senere rækkehuse, der tiltrak borgere, der ønskede at bo i et roligt og grønt område tæt på byens centrum. Denne udvikling var med til at danne grundlaget for det moderne Fuglebakkekvarter.		I løbet af 1920'erne og 1930'erne begyndte byudviklingen at tage fart, og der blev opført flere parcelhuse i området ved Fuglebakkevej. Fuglebakkekvarteret blev gradvist bebygget med en blanding af villaer og senere rækkehuse, der tiltrak borgere, der ønskede at bo i et roligt og grønt område tæt på byens centrum. Denne udvikling var med til at danne grundlaget for det moderne Fuglebakkekvarter.