Frydenlund (bykvarter) - Versionshistorie

JanneMarieBarslev med 28. jan. 2026, 09:04

2026-01-28T09:04:45Z

← Ældre version		Versionen fra 28. jan. 2026, 11:04
Linje 13:		Linje 13:

	===Gården Frydenlund===		===Gården Frydenlund===
	[[Fil:Frydenlund Dana Luftfoto 1950 DA00460 031a.jpg\|350px\|thumb\|~~right\|alt=~~Gården Frydenlund set fra luften. Kilde: DANA Luftfoto, Det Kgl. Bibliotek. 1950. ]]		[[Fil:Frydenlund Dana Luftfoto 1950 DA00460 031a.jpg\|350px\|thumb\|Gården Frydenlund set fra luften. Kilde: DANA Luftfoto, Det Kgl. Bibliotek. 1950.]]
	I 1846 købte [[Andreas Severin Weis (1815-1889)\|Andreas Severin Weis]], der var en af byens førende borgere, den store [[Aarhus Mølle]] ved nuværende [[Mølleparken]] af [[Kjerstine Fogh (1780-1855)\|enkefru Fogh]]. Med i handlen fulgte desuden enkefruens jordbesiddelser på Aarhus Mark. Mølleejer Andreas Weis sammenkøbte herefter flere jordlodder på Aarhus Mark, og i 1860 lod han en gård opføre i den vestligste udkant af [[Aarhus Købstadskommune\|Aarhus Købstads]] markjorder op mod [[Hasle Kommune]]. Han afhændede gården i 1867, og da bar den navnet [[Frydenlund (gård)\|Frydenlund]].		I 1846 købte [[Andreas Severin Weis (1815-1889)\|Andreas Severin Weis]], der var en af byens førende borgere, den store [[Aarhus Mølle]] ved nuværende [[Mølleparken]] af [[Kjerstine Fogh (1780-1855)\|enkefru Fogh]]. Med i handlen fulgte desuden enkefruens jordbesiddelser på Aarhus Mark. Mølleejer Andreas Weis sammenkøbte herefter flere jordlodder på Aarhus Mark, og i 1860 lod han en gård opføre i den vestligste udkant af [[Aarhus Købstadskommune\|Aarhus Købstads]] markjorder op mod [[Hasle Kommune]]. Han afhændede gården i 1867, og da bar den navnet [[Frydenlund (gård)\|Frydenlund]].

JanneMarieBarslev med 28. jan. 2026, 09:03

2026-01-28T09:03:53Z

← Ældre version		Versionen fra 28. jan. 2026, 11:03
Linje 13:		Linje 13:

	===Gården Frydenlund===		===Gården Frydenlund===
			[[Fil:Frydenlund Dana Luftfoto 1950 DA00460 031a.jpg\|350px\|thumb\|right\|alt=Gården Frydenlund set fra luften. Kilde: DANA Luftfoto, Det Kgl. Bibliotek. 1950. ]]
	I 1846 købte [[Andreas Severin Weis (1815-1889)\|Andreas Severin Weis]], der var en af byens førende borgere, den store [[Aarhus Mølle]] ved nuværende [[Mølleparken]] af [[Kjerstine Fogh (1780-1855)\|enkefru Fogh]]. Med i handlen fulgte desuden enkefruens jordbesiddelser på Aarhus Mark. Mølleejer Andreas Weis sammenkøbte herefter flere jordlodder på Aarhus Mark, og i 1860 lod han en gård opføre i den vestligste udkant af [[Aarhus Købstadskommune\|Aarhus Købstads]] markjorder op mod [[Hasle Kommune]]. Han afhændede gården i 1867, og da bar den navnet [[Frydenlund (gård)\|Frydenlund]].		I 1846 købte [[Andreas Severin Weis (1815-1889)\|Andreas Severin Weis]], der var en af byens førende borgere, den store [[Aarhus Mølle]] ved nuværende [[Mølleparken]] af [[Kjerstine Fogh (1780-1855)\|enkefru Fogh]]. Med i handlen fulgte desuden enkefruens jordbesiddelser på Aarhus Mark. Mølleejer Andreas Weis sammenkøbte herefter flere jordlodder på Aarhus Mark, og i 1860 lod han en gård opføre i den vestligste udkant af [[Aarhus Købstadskommune\|Aarhus Købstads]] markjorder op mod [[Hasle Kommune]]. Han afhændede gården i 1867, og da bar den navnet [[Frydenlund (gård)\|Frydenlund]].

JanneMarieBarslev med 28. jan. 2026, 08:53

2026-01-28T08:53:56Z

← Ældre version		Versionen fra 28. jan. 2026, 10:53
Linje 1:		Linje 1:
			<div class="tright">{{#display_map:
			56.169002002872155, 10.174754661835985~[[Frydenlund]];
			\|width=378
			\|height=200
			\|zoom=14
			\|center=56.169002002872155, 10.174754661835985
			\|align=right
			}}</div>
	[[Fil:000524306 l.jpg\|350px\|thumb\|right\|[[Arbejdernes Andels Boligforening]] afdeling 30, Frydenlund, er opført 1966-70 og beliggende [[Fuglebakkevej]] 96-134 på markjorden fra den nu forsvundne gård [[Frydenlund (gård)\|Frydenlund]]. I øverste venstre hjørne ses nogle af bygningerne til den nu lukkede [[Frydenlundskolen]]. Foto: Kruse Luftfoto v. Martin Kruse, 2007, Aarhus Stadsarkiv.]]		[[Fil:000524306 l.jpg\|350px\|thumb\|right\|[[Arbejdernes Andels Boligforening]] afdeling 30, Frydenlund, er opført 1966-70 og beliggende [[Fuglebakkevej]] 96-134 på markjorden fra den nu forsvundne gård [[Frydenlund (gård)\|Frydenlund]]. I øverste venstre hjørne ses nogle af bygningerne til den nu lukkede [[Frydenlundskolen]]. Foto: Kruse Luftfoto v. Martin Kruse, 2007, Aarhus Stadsarkiv.]]
	'''Frydenlund''' er et kvarter i Aarhus. Kvarteret ligger nord for [[Viborgvej]] og lige øst for sognegrænsen til [[Hasle]].		'''Frydenlund''' er et kvarter i Aarhus. Kvarteret ligger nord for [[Viborgvej]] og lige øst for sognegrænsen til [[Hasle]].

JanneMarieBarslev med 28. jan. 2026, 08:53

2026-01-28T08:53:00Z

← Ældre version		Versionen fra 28. jan. 2026, 10:53
Linje 1:		Linje 1:
			[[Fil:000524306 l.jpg\|350px\|thumb\|right\|[[Arbejdernes Andels Boligforening]] afdeling 30, Frydenlund, er opført 1966-70 og beliggende [[Fuglebakkevej]] 96-134 på markjorden fra den nu forsvundne gård [[Frydenlund (gård)\|Frydenlund]]. I øverste venstre hjørne ses nogle af bygningerne til den nu lukkede [[Frydenlundskolen]]. Foto: Kruse Luftfoto v. Martin Kruse, 2007, Aarhus Stadsarkiv.]]
	'''Frydenlund''' er et kvarter i Aarhus. Kvarteret ligger nord for [[Viborgvej]] og lige øst for sognegrænsen til [[Hasle]].		'''Frydenlund''' er et kvarter i Aarhus. Kvarteret ligger nord for [[Viborgvej]] og lige øst for sognegrænsen til [[Hasle]].

JanneMarieBarslev med 28. jan. 2026, 08:50

2026-01-28T08:50:17Z

← Ældre version		Versionen fra 28. jan. 2026, 10:50
Linje 1:		Linje 1:
	'''Frydenlund''' er et kvarter i Aarhus. Kvarteret ligger nord for [[Viborgvej]] og lige øst for sognegrænsen til [[Hasle]].		'''Frydenlund''' er et kvarter i Aarhus. Kvarteret ligger nord for [[Viborgvej]] og lige øst for sognegrænsen til [[Hasle]].

	~~Det er navngivet efter gården~~ Frydenlund, der ~~havde et jordtilliggende på 29~~,~~2 hektar. Efter at Aarhus Købstads markjorder ved udskiftningen i 1841~~ var ~~blevet omfordelt, sammenkøbte mølleejer~~ [[~~Andreas Severin Weis (1815-1889)\|Andreas Weis~~]] ~~forskellige jordlodder og lod gården opføre i 1860. Han afhændede gården i 1867~~, og ~~da bar den navnet Frydenlund. I 1950 købte~~ Aarhus ~~Kommune gården, og der opførtes senere en skole, en større boligbebyggelse og et indkøbscenter, hvori navnet indgik~~.		Før kvarteret Frydenlund opstod og udviklede sig til det område, som vi kender i dag, lå området "på landet" og var derfor primært udlagt til landbrugsjord. Her blev der dyrket afgrøder og græsset kvæg, og området var dengang en del af [[Møllevangen]], som var den vestligste og største af de tre vange indenfor [[Aarhus Købstads Markjorder]].

	[[~~Stadsarkitektens Kontor~~]] ~~udarbejdede i 1961~~ en ~~bebyggelsesplan for byggeri~~ af ~~boligblokke på~~ [[~~Frydenlunds Allé~~]] ~~og det omkringliggende område. De fire otte-etagers boligblokke blev opført efter tegninger af~~ [[~~Arne Gravers~~]] og [[~~Johan Vondriak Richter~~ (~~1925~~-~~1998~~)\|~~Johan Richter~~]], ~~mens de 23 lave boligblokke blev opført efter tegninger~~ af ~~arkitekt~~ [[~~Mogens Klinge~~]] ~~i årene 1967-71~~. ~~På dette tidspunkt var projektet det største samlede bebyggelse~~ i ~~Aarhus~~.		===Gården Frydenlund===
			I 1846 købte [[Andreas Severin Weis (1815-1889)\|Andreas Severin Weis]], der var en af byens førende borgere, den store [[Aarhus Mølle]] ved nuværende [[Mølleparken]] af [[Kjerstine Fogh (1780-1855)\|enkefru Fogh]]. Med i handlen fulgte desuden enkefruens jordbesiddelser på Aarhus Mark. Mølleejer Andreas Weis sammenkøbte herefter flere jordlodder på Aarhus Mark, og i 1860 lod han en gård opføre i den vestligste udkant af [[Aarhus Købstadskommune\|Aarhus Købstads]] markjorder op mod [[Hasle Kommune]]. Han afhændede gården i 1867, og da bar den navnet [[Frydenlund (gård)\|Frydenlund]].

	~~Området~~ Frydenlund ~~blev bebygget med~~ boligblokke i beton ~~udført som montagebyggeri~~, ~~som~~ var typisk for tidens byggetendens. ~~Det meste~~ af ~~Frydenlundbebyggelsen~~ blev ~~udarbejdet~~ af arkitekt Mogens Klinge~~, og~~ fem boligorganisationer ~~tog del i projektet. Det var~~ [[Boligforeningen Ringgården]], [[Arbejdernes Andels Boligforening]] (AAB), [[Boligforeningen ~~Fagbo~~]], [[Boligforeningen ~~Statsbo~~]] samt [[Boligforeningen ~~Vesterbo~~]]. Forretningsfører [[Orla Schartau Hyllested (1912-2000)\|Orla Hyllested]], som senere blev [[Borgmester i Aarhus\|borgmester i Aarhus]], var formand for de fem boligforeningers arbejdsudvalg.		I starten af 1900-tallet bestod gården af en grundmuret hovedbygning med tegltag. Ejendommen rummede en lejlighed på otte værelser foruden en økonomilejlighed. Avlsbygningerne bestod af fem længer.

			Frydenlunds marker prægede længe det omkringliggende landskab, men i starten til midten af 1900-tallet ændrede området fuldstændigt karakter. Aarhus’ befolkningsvækst var konstant stigende og midtbyen var ved at løbe tør for plads. Frydenlunds eftertragtede beliggenhed nær byens centrum betød, at gårdens mange og store marker nu kom til at indgå i en fremtidig byudvikling.

			=== Boligblokke ===
			I 1950 købte Aarhus Købstadskommune gården Frydenlund. [[Stadsarkitektens Kontor]] udarbejdede i 1961 en bebyggelsesplan for byggeri af boligblokke på [[Frydenlunds Allé]] og det omkringliggende område. Projektet bestod af store ensartede boligblokke opført som montagebyggeri i beton med store frie græsområder, hvilket var typisk for tidens byggetendens. Frydenlund-projektet indeholdt også opførelsen af indkøbscenteret [[Frydenlund Centret]] samt [[Frydenlundskolen]], der officielt blev indviet i 1966. På dette tidspunkt var projektet det største samlede bebyggelse i Aarhus.

			Her blev opført fire otte-etagers boligblokke efter tegninger af arkitekterne [[Arne Gravers]] og [[Johan Vondriak Richter (1925-1998)\|Johan Richter]], samt 23 lave boligblokke efter tegninger af arkitekt [[Mogens Klinge]] i årene 1967-71. De fem boligorganisationer [[Boligforeningen Ringgården]], [[Arbejdernes Andels Boligforening\|Arbejdernes Andelsboligforening]] (AAB), [[Boligforeningen FagBo]], [[Boligforeningen StatsBo]] samt [[Boligforeningen VesterBo]] var alle partnere i projektet. Forretningsfører [[Orla Schartau Hyllested (1912-2000)\|Orla Hyllested]], som senere blev [[Borgmester i Aarhus\|borgmester i Aarhus]], var formand for de fem boligforeningers arbejdsudvalg.

	Flere, der flyttede ind i Frydenlundbebyggelsen, kom fra saneringskvarterer i byen, og nogle af dem var blevet genhuset fra saneringsmodne boliger i kvarteret omkring [[Rosensgade]].		Flere, der flyttede ind i Frydenlundbebyggelsen, kom fra saneringskvarterer i byen, og nogle af dem var blevet genhuset fra saneringsmodne boliger i kvarteret omkring [[Rosensgade]].

	~~Frydenlundbyggeriet var dog efterfølgende præget af~~ problemer. Betonen slog revner, og der var utætheder omkring samlingerne, og efter blot 20 år gennemgik betonblokkene i hele Frydenlund en større gennemgribende renovering, hvor ~~betonblokkene~~ blev beklædt, så betonpræget forsvandt.		Projektet løb desværre hurtigt ind i problemer. Betonen slog nemlig revner, og der var utætheder omkring samlingerne, og efter blot 20 år gennemgik betonblokkene i hele Frydenlund en større gennemgribende renovering, hvor blokkene blandt andet blev beklædt, så betonpræget forsvandt.

			=== Skole- og centerudfordringer ===
			Også skolen og centret løb ind i udfordringer. På Frydenlundskolen var elevtallet generelt faldende, mens antallet af tosprogede elever steg i løbet af årene. Udfordringen var, at mange aktivt fravalgte skolen, og i skoleåret 2000/2001 var man oppe på 52 % tosprogede elever med ikke mindre end 21 nationer repræsenteret blandt eleverne på skolen. Efter en længere debat blev det besluttet at lukke Frydenlundskolen, der havde sidste undervisningsdag i juni 2008.

			I de sidste år af 2010'erne opstod en uheldig udvikling for Frydenlund Centret, der var plaget af uro og faldende kundetal og lukkede butikker. Indkøbscentret blev opkøbt af ejendomsvirksomheden NREP, der ønskede at nedrive centret for i stedet at opføre beboelsesejendomme. I starten af 2020'erne udarbejdedes et lokalplanforslag, der ville betyde, at Frydenlund Centret ville blive nedrevet sammen med to nærliggende bevaringsværdige villaer for at opføre tilsammen op mod 600 ungdomsboliger. I primo 2026 var projektet nede på 236 boliger i en seks-etagers høj karré, men efter et væld af høringssvar og uenigheder i byrådet, var der endnu ikke truffet en endelig beslutning om områdets fremtid.

	=== Se også ===		=== Se også ===

JanneMarieBarslev med 17. feb. 2025, 10:13

2025-02-17T10:13:46Z

← Ældre version		Versionen fra 17. feb. 2025, 12:13
Linje 3:		Linje 3:
	Det er navngivet efter gården Frydenlund, der havde et jordtilliggende på 29,2 hektar. Efter at Aarhus Købstads markjorder ved udskiftningen i 1841 var blevet omfordelt, sammenkøbte mølleejer [[Andreas Severin Weis (1815-1889)\|Andreas Weis]] forskellige jordlodder og lod gården opføre i 1860. Han afhændede gården i 1867, og da bar den navnet Frydenlund. I 1950 købte Aarhus Kommune gården, og der opførtes senere en skole, en større boligbebyggelse og et indkøbscenter, hvori navnet indgik.		Det er navngivet efter gården Frydenlund, der havde et jordtilliggende på 29,2 hektar. Efter at Aarhus Købstads markjorder ved udskiftningen i 1841 var blevet omfordelt, sammenkøbte mølleejer [[Andreas Severin Weis (1815-1889)\|Andreas Weis]] forskellige jordlodder og lod gården opføre i 1860. Han afhændede gården i 1867, og da bar den navnet Frydenlund. I 1950 købte Aarhus Kommune gården, og der opførtes senere en skole, en større boligbebyggelse og et indkøbscenter, hvori navnet indgik.

	[[Stadsarkitektens Kontor]] udarbejdede i 1961 en bebyggelsesplan for byggeri af boligblokke på [[Frydenlunds Allé]] og det omkringliggende område. De fire otte-etagers boligblokke blev opført efter tegninger af [[Arne Gravers]] og [[Johan Vondriak Richter (1925-1998)\|Johan Richter]], mens de 23 lave boligblokke blev opført efter tegninger af arkitekt [[Mogens Klinge]] i årene 1967-71.		[[Stadsarkitektens Kontor]] udarbejdede i 1961 en bebyggelsesplan for byggeri af boligblokke på [[Frydenlunds Allé]] og det omkringliggende område. De fire otte-etagers boligblokke blev opført efter tegninger af [[Arne Gravers]] og [[Johan Vondriak Richter (1925-1998)\|Johan Richter]], mens de 23 lave boligblokke blev opført efter tegninger af arkitekt [[Mogens Klinge]] i årene 1967-71. På dette tidspunkt var projektet det største samlede bebyggelse i Aarhus.

			Området Frydenlund blev bebygget med boligblokke i beton udført som montagebyggeri, som var typisk for tidens byggetendens. Det meste af Frydenlundbebyggelsen blev udarbejdet af arkitekt Mogens Klinge, og fem boligorganisationer tog del i projektet. Det var [[Boligforeningen Ringgården]], [[Arbejdernes Andels Boligforening]] (AAB), [[Boligforeningen Fagbo]], [[Boligforeningen Statsbo]] samt [[Boligforeningen Vesterbo]]. Forretningsfører [[Orla Schartau Hyllested (1912-2000)\|Orla Hyllested]], som senere blev [[Borgmester i Aarhus\|borgmester i Aarhus]], var formand for de fem boligforeningers arbejdsudvalg.

			Flere, der flyttede ind i Frydenlundbebyggelsen, kom fra saneringskvarterer i byen, og nogle af dem var blevet genhuset fra saneringsmodne boliger i kvarteret omkring [[Rosensgade]].

			Frydenlundbyggeriet var dog efterfølgende præget af problemer. Betonen slog revner, og der var utætheder omkring samlingerne, og efter blot 20 år gennemgik betonblokkene i hele Frydenlund en større gennemgribende renovering, hvor betonblokkene blev beklædt, så betonpræget forsvandt.

	=== Se også ===		=== Se også ===

Phillip Stadsarkivet med 28. sep. 2023, 08:38

2023-09-28T08:38:43Z

← Ældre version		Versionen fra 28. sep. 2023, 10:38
Linje 4:		Linje 4:

	[[Stadsarkitektens Kontor]] udarbejdede i 1961 en bebyggelsesplan for byggeri af boligblokke på [[Frydenlunds Allé]] og det omkringliggende område. De fire otte-etagers boligblokke blev opført efter tegninger af [[Arne Gravers]] og [[Johan Vondriak Richter (1925-1998)\|Johan Richter]], mens de 23 lave boligblokke blev opført efter tegninger af arkitekt [[Mogens Klinge]] i årene 1967-71.		[[Stadsarkitektens Kontor]] udarbejdede i 1961 en bebyggelsesplan for byggeri af boligblokke på [[Frydenlunds Allé]] og det omkringliggende område. De fire otte-etagers boligblokke blev opført efter tegninger af [[Arne Gravers]] og [[Johan Vondriak Richter (1925-1998)\|Johan Richter]], mens de 23 lave boligblokke blev opført efter tegninger af arkitekt [[Mogens Klinge]] i årene 1967-71.

			=== Se også ===
			* [[Frydenlund]]

	== Frydenlund på AarhusArkivet ==		== Frydenlund på AarhusArkivet ==

Phillip Stadsarkivet: Oprettede siden med "'''Frydenlund''' er et kvarter i Aarhus. Kvarteret ligger nord for Viborgvej og lige øst for sognegrænsen til Hasle. Det er navngivet efter gården Frydenlund, der havde et jordtilliggende på 29,2 hektar. Efter at Aarhus Købstads markjorder ved udskiftningen i 1841 var blevet omfordelt, sammenkøbte mølleejer Andreas Weis forskellige jordlodder og lod gården opføre i 1860. Han afhændede gården i 1867, og da bar den..."

2023-09-28T08:38:19Z

Oprettede siden med "'''Frydenlund''' er et kvarter i Aarhus. Kvarteret ligger nord for Viborgvej og lige øst for sognegrænsen til Hasle. Det er navngivet efter gården Frydenlund, der havde et jordtilliggende på 29,2 hektar. Efter at Aarhus Købstads markjorder ved udskiftningen i 1841 var blevet omfordelt, sammenkøbte mølleejer Andreas Weis forskellige jordlodder og lod gården opføre i 1860. Han afhændede gården i 1867, og da bar den..."

Ny side

'''Frydenlund''' er et kvarter i Aarhus. Kvarteret ligger nord for [[Viborgvej]] og lige øst for sognegrænsen til [[Hasle]].

Det er navngivet efter gården Frydenlund, der havde et jordtilliggende på 29,2 hektar. Efter at Aarhus Købstads markjorder ved udskiftningen i 1841 var blevet omfordelt, sammenkøbte mølleejer [[Andreas Severin Weis (1815-1889)|Andreas Weis]] forskellige jordlodder og lod gården opføre i 1860. Han afhændede gården i 1867, og da bar den navnet Frydenlund. I 1950 købte Aarhus Kommune gården, og der opførtes senere en skole, en større boligbebyggelse og et indkøbscenter, hvori navnet indgik.

[[Stadsarkitektens Kontor]] udarbejdede i 1961 en bebyggelsesplan for byggeri af boligblokke på [[Frydenlunds Allé]] og det omkringliggende område. De fire otte-etagers boligblokke blev opført efter tegninger af [[Arne Gravers]] og [[Johan Vondriak Richter (1925-1998)|Johan Richter]], mens de 23 lave boligblokke blev opført efter tegninger af arkitekt [[Mogens Klinge]] i årene 1967-71.

== Frydenlund på AarhusArkivet ==
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?q=Frydenlund Frydenlund]}}

== Litteratur og kilder ==
* Leif Dehnits: ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og forfatteret, 2018

[[Kategori: Gader & veje]]
[[Kategori: Byer & bydele]]