Frihaver i Aarhus - Versionshistorie

SBC med 10. dec. 2023, 14:50

2023-12-10T14:50:53Z

← Ældre version		Versionen fra 10. dec. 2023, 16:50
Linje 7:		Linje 7:
	I 1827-28 tildeltes i Aarhus et stykke havejord til 27 trængende familier, og i 1829 tildeltes yderligere 9 familier havejord. Det samlede areal til disse familier udgjorde 69.422 kvadratalen (27.353 m2). Et ikke ubetydeligt udbytte kunne aflæses af den nye arealudnyttelse, hvorved der produceredes 7.595 hovedkål, 12.470 grønkål, 163 tønder, og 6 skp. kartofler. 3 tønder og 4 skp. roer og rødder, 25 pd. peberrod, 9 potter kommen og 27 potter sennep.		I 1827-28 tildeltes i Aarhus et stykke havejord til 27 trængende familier, og i 1829 tildeltes yderligere 9 familier havejord. Det samlede areal til disse familier udgjorde 69.422 kvadratalen (27.353 m2). Et ikke ubetydeligt udbytte kunne aflæses af den nye arealudnyttelse, hvorved der produceredes 7.595 hovedkål, 12.470 grønkål, 163 tønder, og 6 skp. kartofler. 3 tønder og 4 skp. roer og rødder, 25 pd. peberrod, 9 potter kommen og 27 potter sennep.

	[[Infanterikasernen\|Kasernebyggeriet]] til fodfolket ved [[Høegh-Guldbergs Gade]] betød, at 10 frihaveparceller blev inddraget. Slagter Henriksen havde jord på Rakkertoften (et andet navn for [[Galgebakken]], som der derefter blev indledt en forhandling om at overtage. I 1879 var der udlagt 8100 kvadratalen (3191 m2) jord til frihaver på Henriksens jord, mens det blev gjort klart, at der yderligere kunne etableres frihaver på et areal svarende til 4000 kvadratalen per 1 oktober 1881. I 1888 udlægges resten af slagter Henriksens jord til frihaver.		[[Infanterikasernen\|Kasernebyggeriet]] til fodfolket ved [[Høegh-Guldbergs Gade]] betød, at 10 frihaveparceller blev inddraget. Slagter Henriksen havde jord på Rakkertoften (et andet navn for [[Galgebakken]]), som der derefter blev indledt en forhandling om at overtage. I 1879 var der udlagt 8100 kvadratalen (3191 m2) jord til frihaver på Henriksens jord, mens det blev gjort klart, at der yderligere kunne etableres frihaver på et areal svarende til 4000 kvadratalen per 1 oktober 1881. I 1888 udlægges resten af slagter Henriksens jord til frihaver.

	I 1896 fandtes der 241 fattig-frihaver. 128 ved [[Epidemisygehuset i Munkegade\|Epidemihuset]] og 113 ved [[Vesterbro Mølle]].		I 1896 fandtes der 241 fattig-frihaver. 128 ved [[Epidemisygehuset i Munkegade\|Epidemihuset]] og 113 ved [[Vesterbro Mølle]].

SBC med 10. dec. 2023, 14:50

2023-12-10T14:50:38Z

← Ældre version		Versionen fra 10. dec. 2023, 16:50
Linje 7:		Linje 7:
	I 1827-28 tildeltes i Aarhus et stykke havejord til 27 trængende familier, og i 1829 tildeltes yderligere 9 familier havejord. Det samlede areal til disse familier udgjorde 69.422 kvadratalen (27.353 m2). Et ikke ubetydeligt udbytte kunne aflæses af den nye arealudnyttelse, hvorved der produceredes 7.595 hovedkål, 12.470 grønkål, 163 tønder, og 6 skp. kartofler. 3 tønder og 4 skp. roer og rødder, 25 pd. peberrod, 9 potter kommen og 27 potter sennep.		I 1827-28 tildeltes i Aarhus et stykke havejord til 27 trængende familier, og i 1829 tildeltes yderligere 9 familier havejord. Det samlede areal til disse familier udgjorde 69.422 kvadratalen (27.353 m2). Et ikke ubetydeligt udbytte kunne aflæses af den nye arealudnyttelse, hvorved der produceredes 7.595 hovedkål, 12.470 grønkål, 163 tønder, og 6 skp. kartofler. 3 tønder og 4 skp. roer og rødder, 25 pd. peberrod, 9 potter kommen og 27 potter sennep.

	[[Infanterikasernen\|Kasernebyggeriet]] til fodfolket ved [[Høegh-Guldbergs Gade]] betød, at 10 frihaveparceller blev inddraget. Slagter Henriksen havde jord på Rakkertoften, som der derefter blev indledt en forhandling om at overtage. I 1879 var der udlagt 8100 kvadratalen (3191 m2) jord til frihaver på Henriksens jord, mens det blev gjort klart, at der yderligere kunne etableres frihaver på et areal svarende til 4000 kvadratalen per 1 oktober 1881. I 1888 udlægges resten af slagter Henriksens jord til frihaver.		[[Infanterikasernen\|Kasernebyggeriet]] til fodfolket ved [[Høegh-Guldbergs Gade]] betød, at 10 frihaveparceller blev inddraget. Slagter Henriksen havde jord på Rakkertoften (et andet navn for [[Galgebakken]], som der derefter blev indledt en forhandling om at overtage. I 1879 var der udlagt 8100 kvadratalen (3191 m2) jord til frihaver på Henriksens jord, mens det blev gjort klart, at der yderligere kunne etableres frihaver på et areal svarende til 4000 kvadratalen per 1 oktober 1881. I 1888 udlægges resten af slagter Henriksens jord til frihaver.

	I 1896 fandtes der 241 fattig-frihaver. 128 ved [[Epidemisygehuset i Munkegade\|Epidemihuset]] og 113 ved [[Vesterbro Mølle]].		I 1896 fandtes der 241 fattig-frihaver. 128 ved [[Epidemisygehuset i Munkegade\|Epidemihuset]] og 113 ved [[Vesterbro Mølle]].

SBC med 10. dec. 2023, 14:49

2023-12-10T14:49:34Z

← Ældre version		Versionen fra 10. dec. 2023, 16:49
Linje 7:		Linje 7:
	I 1827-28 tildeltes i Aarhus et stykke havejord til 27 trængende familier, og i 1829 tildeltes yderligere 9 familier havejord. Det samlede areal til disse familier udgjorde 69.422 kvadratalen (27.353 m2). Et ikke ubetydeligt udbytte kunne aflæses af den nye arealudnyttelse, hvorved der produceredes 7.595 hovedkål, 12.470 grønkål, 163 tønder, og 6 skp. kartofler. 3 tønder og 4 skp. roer og rødder, 25 pd. peberrod, 9 potter kommen og 27 potter sennep.		I 1827-28 tildeltes i Aarhus et stykke havejord til 27 trængende familier, og i 1829 tildeltes yderligere 9 familier havejord. Det samlede areal til disse familier udgjorde 69.422 kvadratalen (27.353 m2). Et ikke ubetydeligt udbytte kunne aflæses af den nye arealudnyttelse, hvorved der produceredes 7.595 hovedkål, 12.470 grønkål, 163 tønder, og 6 skp. kartofler. 3 tønder og 4 skp. roer og rødder, 25 pd. peberrod, 9 potter kommen og 27 potter sennep.

	[[Infanterikasernen\|Kasernebyggeriet]] til fodfolket ved [[Høegh-Guldbergs Gade]] betød, at 10 frihaveparceller blev inddraget. Slagter Henriksen havde jord på Rakkertoften, som der derefter blev indledt en forhandling om at overtage. I 1879 var der udlagt 8100 kvadratalen (3191 m2) jord til frihaver på Henriksens jord, mens det blev gjort klart, at der yderligere kunne ~~etableredes~~ frihaver på et areal svarende til 4000 kvadratalen per 1 oktober 1881. I 1888 udlægges resten af slagter Henriksens jord til frihaver.		[[Infanterikasernen\|Kasernebyggeriet]] til fodfolket ved [[Høegh-Guldbergs Gade]] betød, at 10 frihaveparceller blev inddraget. Slagter Henriksen havde jord på Rakkertoften, som der derefter blev indledt en forhandling om at overtage. I 1879 var der udlagt 8100 kvadratalen (3191 m2) jord til frihaver på Henriksens jord, mens det blev gjort klart, at der yderligere kunne etableres frihaver på et areal svarende til 4000 kvadratalen per 1 oktober 1881. I 1888 udlægges resten af slagter Henriksens jord til frihaver.

	I 1896 fandtes der 241 fattig-frihaver. 128 ved [[Epidemisygehuset i Munkegade\|Epidemihuset]] og 113 ved [[Vesterbro Mølle]].		I 1896 fandtes der 241 fattig-frihaver. 128 ved [[Epidemisygehuset i Munkegade\|Epidemihuset]] og 113 ved [[Vesterbro Mølle]].
Linje 15:		Linje 15:
	Byens vækst udgjorde den største trussel for opretholdelsen af frihaverne. Nye bygninger og vejanlæg som skulle bidrage til byens udvikling besværliggjorde frihavernes eksistens nær det centrale Aarhus, og frihaverne måtte gang på gang se sig udflyttet til nye lokationer.		Byens vækst udgjorde den største trussel for opretholdelsen af frihaverne. Nye bygninger og vejanlæg som skulle bidrage til byens udvikling besværliggjorde frihavernes eksistens nær det centrale Aarhus, og frihaverne måtte gang på gang se sig udflyttet til nye lokationer.

	Kolonihavebevægelsen og foreningsstyret gjorde tillige betingelserne svære for frihaverne, der måtte se sig overhalet af det strukturerede system, der hurtigt fik skaffet sig mange tilhængere. Med forbillede i Jørgen Berthelsens aalborgensiske kolonihaver opstod i Aarhus nye foreninger, som alle kunne tilbyde billige havelodder. Frihaverne begyndte at forsvinde langsomt, og mens der i 1925 var godt 5000 kolonihaver var antallet af tilbageværende frihaver blot 206 - alle i [[Møllevangen]]. I 1942 var der stadig frihaver i Aarhus under administration af "Det sociale Udvalg i Aarhus".		Kolonihavebevægelsen og foreningsstyret gjorde tillige betingelserne svære for frihaverne, der måtte se sig overhalet af det strukturerede system, der hurtigt fik skaffet sig mange tilhængere. Med forbillede i Jørgen Berthelsens aalborgensiske kolonihaver opstod i Aarhus nye foreninger, som alle kunne tilbyde billige havelodder. Frihaverne begyndte at forsvinde langsomt, og mens der i 1925 var godt 5000 kolonihaver, var antallet af tilbageværende frihaver blot 206 - alle i [[Møllevangen]]. I 1942 var der stadig frihaver i Aarhus under administration af "Det sociale Udvalg i Aarhus".

	=== Frihavelokationer i Aarhus ===		=== Frihavelokationer i Aarhus ===

SBC med 9. dec. 2023, 11:01

2023-12-09T11:01:23Z

← Ældre version		Versionen fra 9. dec. 2023, 13:01
Linje 1:		Linje 1:
	'''Frihaver i Aarhus''' (også kaldet fattighaver) var små havelodder udstykket af kommunens fattigudvalg som et middel til afhjælpning af fattigdom for trængende familier, og for at mindske lysten til at gå til ~~kroen for at drikke~~. De mange fattighaver kunne let sammenlignes med de nært beslægtede kolonihaver, men alligevel var forudsætningerne forskellige. ~~Fik en familie tildelt en frihave~~ var ~~ikke tale om decideret fattighjælp, der også medførte rettighedstab (som f.eks tab af valgret). De mange trængende familier fik dog tildelt jordloddet uden beregning, men under betingelse~~ af, ~~at de~~ af ~~fattigvæsenet opførte diger vedligeholdtes og at jorden dyrkedes godt~~.		'''Frihaver i Aarhus''' (også kaldet fattighaver) var små havelodder udstykket af kommunens fattigudvalg som et middel til afhjælpning af fattigdom for trængende familier og for at mindske lysten til at gå til uacceptabel opførsel. De mange fattighaver kunne let sammenlignes med de nært beslægtede kolonihaver, men alligevel var forudsætningerne forskellige. Fattighaverne var administreret af kommunen, mens kolonihaverne var drevet af foreninger.

	Et cirkulære (nr. 617 af 4/3 1826) fra det kongelige ~~danske kancelli~~ dannede grundlaget for oprettelsen af frihaver. I cirkulæret gøres det klart, at haveparcellerne ikke skulle bidrage til at give fattige familier fuldt underhold, men blot som et bidrag til deres underhold hvorved de kunne drage nytte af de af kommunens jorder der lå ubenyttet hen. Det var tilladt at dyrke alle slags havesager og kartofler, mens korndyrkning var forbudt.		Fik en familie tildelt en frihave, var ikke tale om decideret fattighjælp, der også medførte rettighedstab (som f.eks. efter 1849 tab af valgret). De mange trængende familier fik dog tildelt jordloddet uden beregning, men under betingelse af, at de af fattigvæsenet opførte diger vedligeholdtes, og at jorden dyrkedes godt.

			Et cirkulære (nr. 617 af 4/3 1826) fra det kongelige Danske Kancelli dannede grundlaget for oprettelsen af frihaver. I cirkulæret gøres det klart, at haveparcellerne ikke skulle bidrage til at give fattige familier fuldt underhold, men blot som et bidrag til deres underhold, hvorved de kunne drage nytte af de af kommunens jorder, der lå ubenyttet hen. Det var tilladt at dyrke alle slags havesager og kartofler, mens korndyrkning var forbudt.

	I 1827-28 tildeltes i Aarhus et stykke havejord til 27 trængende familier, og i 1829 tildeltes yderligere 9 familier havejord. Det samlede areal til disse familier udgjorde 69.422 kvadratalen (27.353 m2). Et ikke ubetydeligt udbytte kunne aflæses af den nye arealudnyttelse, hvorved der produceredes 7.595 hovedkål, 12.470 grønkål, 163 tønder, og 6 skp. kartofler. 3 tønder og 4 skp. roer og rødder, 25 pd. peberrod, 9 potter kommen og 27 potter sennep.		I 1827-28 tildeltes i Aarhus et stykke havejord til 27 trængende familier, og i 1829 tildeltes yderligere 9 familier havejord. Det samlede areal til disse familier udgjorde 69.422 kvadratalen (27.353 m2). Et ikke ubetydeligt udbytte kunne aflæses af den nye arealudnyttelse, hvorved der produceredes 7.595 hovedkål, 12.470 grønkål, 163 tønder, og 6 skp. kartofler. 3 tønder og 4 skp. roer og rødder, 25 pd. peberrod, 9 potter kommen og 27 potter sennep.

	[[Infanterikasernen\|Kasernebyggeriet]] til fodfolket ved [[Høegh-Guldbergs Gade]] betød, at 10 frihaveparceller blev inddraget. Slagter Henriksen havde jord på Rakkertoften, som der derefter blev indledt en forhandling om at overtage. I 1879 var der udlagt 8100 kvadratalen (3191 m2) jord til frihaver på Henriksens jord, mens det blev gjort klart at der yderligere kunne etableredes frihaver på et areal svarende til 4000 kvadratalen per 1 oktober 1881. I 1888 udlægges resten af slagter Henriksens jord til frihaver.		[[Infanterikasernen\|Kasernebyggeriet]] til fodfolket ved [[Høegh-Guldbergs Gade]] betød, at 10 frihaveparceller blev inddraget. Slagter Henriksen havde jord på Rakkertoften, som der derefter blev indledt en forhandling om at overtage. I 1879 var der udlagt 8100 kvadratalen (3191 m2) jord til frihaver på Henriksens jord, mens det blev gjort klart, at der yderligere kunne etableredes frihaver på et areal svarende til 4000 kvadratalen per 1 oktober 1881. I 1888 udlægges resten af slagter Henriksens jord til frihaver.

	I 1896 fandtes der 241 fattig-frihaver. 128 ved [[Epidemisygehuset i Munkegade\|Epidemihuset]] og 113 ved [[Vesterbro Mølle]].		I 1896 fandtes der 241 fattig-frihaver. 128 ved [[Epidemisygehuset i Munkegade\|Epidemihuset]] og 113 ved [[Vesterbro Mølle]].
Linje 13:		Linje 15:
	Byens vækst udgjorde den største trussel for opretholdelsen af frihaverne. Nye bygninger og vejanlæg som skulle bidrage til byens udvikling besværliggjorde frihavernes eksistens nær det centrale Aarhus, og frihaverne måtte gang på gang se sig udflyttet til nye lokationer.		Byens vækst udgjorde den største trussel for opretholdelsen af frihaverne. Nye bygninger og vejanlæg som skulle bidrage til byens udvikling besværliggjorde frihavernes eksistens nær det centrale Aarhus, og frihaverne måtte gang på gang se sig udflyttet til nye lokationer.

	Kolonihavebevægelsen og foreningsstyret gjorde tillige betingelserne svære for frihaverne, der måtte se sig overhalet af det strukturerede system der hurtigt fik skaffet sig mange tilhængere. Med forbillede i Jørgen Berthelsens aalborgensiske kolonihaver opstod nye foreninger ~~i Aarhus~~ som alle kunne tilbyde billige havelodder. Frihaverne begyndte at forsvinde langsomt, og mens der i 1925 var godt 5000 kolonihaver var antallet af tilbageværende frihaver blot 206 - alle i [[Møllevangen]]. I 1942 var der stadig frihaver i Aarhus under administration af "Det sociale Udvalg i Aarhus".		Kolonihavebevægelsen og foreningsstyret gjorde tillige betingelserne svære for frihaverne, der måtte se sig overhalet af det strukturerede system, der hurtigt fik skaffet sig mange tilhængere. Med forbillede i Jørgen Berthelsens aalborgensiske kolonihaver opstod i Aarhus nye foreninger, som alle kunne tilbyde billige havelodder. Frihaverne begyndte at forsvinde langsomt, og mens der i 1925 var godt 5000 kolonihaver var antallet af tilbageværende frihaver blot 206 - alle i [[Møllevangen]]. I 1942 var der stadig frihaver i Aarhus under administration af "Det sociale Udvalg i Aarhus".

	=== ~~Frihave lokationer~~ i Aarhus ===		=== Frihavelokationer i Aarhus ===

	Listen er ikke udtømmende.		Listen er ikke udtømmende.

SBC: /* Litteratur og kilder */

2023-12-09T10:54:16Z

Litteratur og kilder

← Ældre version		Versionen fra 9. dec. 2023, 12:54
Linje 30:		Linje 30:
	== Litteratur og kilder ==		== Litteratur og kilder ==
	* Frihaverne" i Aarhus 1827-1927. Århus Stifts Årbøger 1927, Årg. 20, s. 20-28. Johannes Tholle.		* Frihaverne" i Aarhus 1827-1927. Århus Stifts Årbøger 1927, Årg. 20, s. 20-28. Johannes Tholle.
			* Leonora Lottrup Rasmussen: De fattiges ret: Forhandlinger af socialt medborgerskab som status og praksis i stat og kommune, 1849-1892. Ph.d.-afhandling, Aarhus Universitet, 2020. Link: https://ebooks.au.dk/aul/catalog/view/366/246/1277
	* Aarhus byråds journalsager. J. Nr. 263-1873.		* Aarhus byråds journalsager. J. Nr. 263-1873.
	[[Kategori:Byer & bydele]]		[[Kategori:Byer & bydele]]
	[[Kategori:Socialpolitik & velfærd]]		[[Kategori:Socialpolitik & velfærd]]

Phillip Stadsarkivet med 8. sep. 2023, 10:56

2023-09-08T10:56:04Z

← Ældre version		Versionen fra 8. sep. 2023, 12:56
Linje 7:		Linje 7:
	[[Infanterikasernen\|Kasernebyggeriet]] til fodfolket ved [[Høegh-Guldbergs Gade]] betød, at 10 frihaveparceller blev inddraget. Slagter Henriksen havde jord på Rakkertoften, som der derefter blev indledt en forhandling om at overtage. I 1879 var der udlagt 8100 kvadratalen (3191 m2) jord til frihaver på Henriksens jord, mens det blev gjort klart at der yderligere kunne etableredes frihaver på et areal svarende til 4000 kvadratalen per 1 oktober 1881. I 1888 udlægges resten af slagter Henriksens jord til frihaver.		[[Infanterikasernen\|Kasernebyggeriet]] til fodfolket ved [[Høegh-Guldbergs Gade]] betød, at 10 frihaveparceller blev inddraget. Slagter Henriksen havde jord på Rakkertoften, som der derefter blev indledt en forhandling om at overtage. I 1879 var der udlagt 8100 kvadratalen (3191 m2) jord til frihaver på Henriksens jord, mens det blev gjort klart at der yderligere kunne etableredes frihaver på et areal svarende til 4000 kvadratalen per 1 oktober 1881. I 1888 udlægges resten af slagter Henriksens jord til frihaver.

	I 1896 fandtes der 241 fattig-frihaver. 128 ved Epidemihuset og 113 ved [[Vesterbro Mølle]].		I 1896 fandtes der 241 fattig-frihaver. 128 ved [[Epidemisygehuset i Munkegade\|Epidemihuset]] og 113 ved [[Vesterbro Mølle]].

	=== Frihavernes tilbagegang ===		=== Frihavernes tilbagegang ===

Phillip Stadsarkivet med 30. jun. 2023, 12:34

2023-06-30T12:34:57Z

← Ældre version		Versionen fra 30. jun. 2023, 14:34
Linje 30:		Linje 30:
	== Litteratur og kilder ==		== Litteratur og kilder ==
	* Frihaverne" i Aarhus 1827-1927. Århus Stifts Årbøger 1927, Årg. 20, s. 20-28. Johannes Tholle.		* Frihaverne" i Aarhus 1827-1927. Århus Stifts Årbøger 1927, Årg. 20, s. 20-28. Johannes Tholle.
			* Aarhus byråds journalsager. J. Nr. 263-1873.
	[[Kategori:Byer & bydele]]		[[Kategori:Byer & bydele]]
	[[Kategori:Socialpolitik & velfærd]]		[[Kategori:Socialpolitik & velfærd]]

Phillip Stadsarkivet med 30. jun. 2023, 08:14

2023-06-30T08:14:21Z

← Ældre version		Versionen fra 30. jun. 2023, 10:14
Linje 1:		Linje 1:
	'''Frihaver i Aarhus''' (også kaldet fattighaver) var små havelodder udstykket af kommunens fattigudvalg som et middel til afhjælpning af fattigdom for trængende familier, og for at mindske lysten til at gå til kroen for at drikke. De mange fattighaver kunne let sammenlignes med de nært beslægtede kolonihaver, men alligevel var forudsætningerne forskellige. Fik en familie tildelt en frihave var ikke tale om decideret fattighjælp, der også medførte rettighedstab (som f.eks tab af valgret). De mange trængende familier fik dog tildelt jordloddet uden beregning, men under betingelse af, at de af fattigvæsenet opførte diger vedligeholdtes og at jorden dyrkedes godt.		'''Frihaver i Aarhus''' (også kaldet fattighaver) var små havelodder udstykket af kommunens fattigudvalg som et middel til afhjælpning af fattigdom for trængende familier, og for at mindske lysten til at gå til kroen for at drikke. De mange fattighaver kunne let sammenlignes med de nært beslægtede kolonihaver, men alligevel var forudsætningerne forskellige. Fik en familie tildelt en frihave var ikke tale om decideret fattighjælp, der også medførte rettighedstab (som f.eks tab af valgret). De mange trængende familier fik dog tildelt jordloddet uden beregning, men under betingelse af, at de af fattigvæsenet opførte diger vedligeholdtes og at jorden dyrkedes godt.

	Et cirkulære (nr. 617 af 4/3 1826) fra det kongelige danske kancelli dannede grundlaget for oprettelsen af frihaver. I cirkulæret gøres det klart, at haveparcellerne ikke ~~skal~~ bidrage til at give fattige familier fuldt underhold, men blot ~~at bidrage~~ til deres underhold ~~ved at~~ drage nytte af de af kommunens jorder der lå ubenyttet hen. Det var tilladt at dyrke alle slags havesager og kartofler, mens korndyrkning var forbudt.		Et cirkulære (nr. 617 af 4/3 1826) fra det kongelige danske kancelli dannede grundlaget for oprettelsen af frihaver. I cirkulæret gøres det klart, at haveparcellerne ikke skulle bidrage til at give fattige familier fuldt underhold, men blot som et bidrag til deres underhold hvorved de kunne drage nytte af de af kommunens jorder der lå ubenyttet hen. Det var tilladt at dyrke alle slags havesager og kartofler, mens korndyrkning var forbudt.

	I 1827-28 tildeltes i Aarhus et stykke havejord til 27 trængende familier, og i 1829 tildeltes yderligere 9 familier havejord. Det samlede areal til disse familier udgjorde 69.422 kvadratalen (27.353 m2). Et ikke ubetydeligt udbytte kunne aflæses af den nye arealudnyttelse, hvorved der produceredes 7.595 hovedkål, 12.470 grønkål, 163 tønder, og 6 skp. kartofler. 3 tønder og 4 skp. roer og rødder, 25 pd. peberrod, 9 potter kommen og 27 potter sennep.		I 1827-28 tildeltes i Aarhus et stykke havejord til 27 trængende familier, og i 1829 tildeltes yderligere 9 familier havejord. Det samlede areal til disse familier udgjorde 69.422 kvadratalen (27.353 m2). Et ikke ubetydeligt udbytte kunne aflæses af den nye arealudnyttelse, hvorved der produceredes 7.595 hovedkål, 12.470 grønkål, 163 tønder, og 6 skp. kartofler. 3 tønder og 4 skp. roer og rødder, 25 pd. peberrod, 9 potter kommen og 27 potter sennep.

Phillip Stadsarkivet med 30. jun. 2023, 08:13

2023-06-30T08:13:23Z

← Ældre version		Versionen fra 30. jun. 2023, 10:13
Linje 1:		Linje 1:
	'''Frihaver i Aarhus''' (også kaldet fattighaver) var små havelodder udstykket af kommunens fattigudvalg som et middel til afhjælpning af fattigdom for trængende familier, og for at mindske lysten til at gå til kroen for at drikke. De mange fattighaver kunne let sammenlignes med de nært beslægtede kolonihaver, men alligevel var forudsætningerne forskellige. Fik en familie tildelt en frihave var ikke tale om decideret fattighjælp, der medførte rettighedstab (som f.eks tab af valgret). De mange trængende familier fik dog tildelt jordloddet uden beregning, men under betingelse af, at de af fattigvæsenet opførte diger vedligeholdtes og at jorden dyrkedes godt.		'''Frihaver i Aarhus''' (også kaldet fattighaver) var små havelodder udstykket af kommunens fattigudvalg som et middel til afhjælpning af fattigdom for trængende familier, og for at mindske lysten til at gå til kroen for at drikke. De mange fattighaver kunne let sammenlignes med de nært beslægtede kolonihaver, men alligevel var forudsætningerne forskellige. Fik en familie tildelt en frihave var ikke tale om decideret fattighjælp, der også medførte rettighedstab (som f.eks tab af valgret). De mange trængende familier fik dog tildelt jordloddet uden beregning, men under betingelse af, at de af fattigvæsenet opførte diger vedligeholdtes og at jorden dyrkedes godt.

	Et cirkulære (nr. 617 af 4/3 1826) fra det kongelige danske kancelli dannede grundlaget for oprettelsen af frihaver. I cirkulæret gøres det klart, at haveparcellerne ikke skal bidrage til at give fattige familier fuldt underhold, men blot at bidrage til deres underhold ved at drage nytte af de af kommunens jorder der lå ubenyttet hen. Det var tilladt at dyrke alle slags havesager og kartofler, mens korndyrkning var forbudt.		Et cirkulære (nr. 617 af 4/3 1826) fra det kongelige danske kancelli dannede grundlaget for oprettelsen af frihaver. I cirkulæret gøres det klart, at haveparcellerne ikke skal bidrage til at give fattige familier fuldt underhold, men blot at bidrage til deres underhold ved at drage nytte af de af kommunens jorder der lå ubenyttet hen. Det var tilladt at dyrke alle slags havesager og kartofler, mens korndyrkning var forbudt.

Phillip Stadsarkivet med 30. jun. 2023, 08:12

2023-06-30T08:12:43Z

← Ældre version		Versionen fra 30. jun. 2023, 10:12
Linje 1:		Linje 1:
	'''Frihaver i Aarhus''' (også kaldet fattighaver) var små havelodder udstykket af kommunens fattigudvalg som et middel til afhjælpning af fattigdom for trængende familier, og for at mindske lysten til at gå til kroen for at drikke. De mange fattighaver kunne let sammenlignes med de nært beslægtede kolonihaver, men alligevel var forudsætningerne forskellige. ~~Der~~ var ikke tale om decideret fattighjælp der ~~indskrænkede brugerens rettigheder, men de~~ mange trængende familier fik tildelt jordloddet uden beregning, ~~dog~~ under betingelse af, at de af fattigvæsenet opførte diger vedligeholdtes og at jorden dyrkedes godt.		'''Frihaver i Aarhus''' (også kaldet fattighaver) var små havelodder udstykket af kommunens fattigudvalg som et middel til afhjælpning af fattigdom for trængende familier, og for at mindske lysten til at gå til kroen for at drikke. De mange fattighaver kunne let sammenlignes med de nært beslægtede kolonihaver, men alligevel var forudsætningerne forskellige. Fik en familie tildelt en frihave var ikke tale om decideret fattighjælp, der medførte rettighedstab (som f.eks tab af valgret). De mange trængende familier fik dog tildelt jordloddet uden beregning, men under betingelse af, at de af fattigvæsenet opførte diger vedligeholdtes og at jorden dyrkedes godt.

	Et cirkulære (nr. 617 af 4/3 1826) fra det kongelige danske kancelli dannede grundlaget for oprettelsen af frihaver. I cirkulæret gøres det klart, at haveparcellerne ikke skal bidrage til at give fattige familier fuldt underhold, men blot at bidrage til deres underhold ved at drage nytte af de af kommunens jorder der lå ubenyttet hen. Det var tilladt at dyrke alle slags havesager og kartofler, mens korndyrkning var forbudt.		Et cirkulære (nr. 617 af 4/3 1826) fra det kongelige danske kancelli dannede grundlaget for oprettelsen af frihaver. I cirkulæret gøres det klart, at haveparcellerne ikke skal bidrage til at give fattige familier fuldt underhold, men blot at bidrage til deres underhold ved at drage nytte af de af kommunens jorder der lå ubenyttet hen. Det var tilladt at dyrke alle slags havesager og kartofler, mens korndyrkning var forbudt.