Frichs fabrikken - Versionshistorie

JanneMarieBarslev: Omdirigering til Frichs Maskinfabrik og Kedelsmedie A/S oprettet

2025-05-22T07:55:57Z

Omdirigering til Frichs Maskinfabrik og Kedelsmedie A/S oprettet

← Ældre version		Versionen fra 22. maj 2025, 09:55
Linje 1:		Linje 1:
	~~<div class="tright">{{~~#~~display_map:~~		#REDIRECT [[Frichs Maskinfabrik og Kedelsmedie A/S]]
	~~56.15300610585665, 10.176802962953161~Frichs Fabrikker;~~
	~~56.15311068072531, 10.205778867995575~Den oprindelige Frichs Fabrik;~~
	~~\|width=378~~
	~~\|height=200~~
	~~\|zoom=13~~
	~~\|center=56.15363355082948, 10.191686542082602~~
	~~\|align=right~~
	~~}}</div>~~

	~~[[Fil:AS Frichs (Ukendt) 1904.jpg\|350px\|thumb\|right\|Arbejdere og funktionærer samlet i Frichs fabrikkens gård i forbindelse med virksomhedens 50 års jubilæum i 1904.]]~~

	Historien om Frichs fabrikken begyndte i 1854, da den ingeniøruddannede [[Søren Frich (1827-1901)\|Søren Frich]] etablerede et nyt jern- og metalstøberi med tilhørende værksteder, kontorer m.m. på hjørnet af [[Søndergade]] og [[Sønder Allé]].

	I perioden 1867-71 blev fabriksbygningerne ombygget og udvidet, og der blev anskaffet flere nye maskiner. I 1875-76 og i 1882 var der store tilbygninger og udvidelser af fabriksanlægget, og samtidig blev maskinparken kraftigt udvidet. Arbejdsstyrken voksede fra 26 mand i 1855 til 160 mand tredive år senere.

	I begyndelsen fulgte Frichs fabrikken det almindelige mønster blandt datidens jernstøberier og fremstillede hovedsagelig byggestøbegods (inventar, bygningsmaterialer), landbrugsredskaber og landbrugsmaskiner. Men i 1860’erne omlagdes produktionen fuldstændigt, idet den vigtigste kategori blev jerngangtøj til vand- og vindmøllerier, fulgt af arbejdsmaskiner, dampkedler og dampmaskiner. I 1879 startede fabrikken en succesrig specialproduktion af automatiske smøreapparater til dampmaskinecylindere. Frichs fabrikken fik efterhånden en bred kundekreds, som især bestod af landmøllerier, de statslige jernbaner, mejerier og en lang række forskellige industrier.

	~~=== Søren Frichs Efterfølgere ===~~
	I 1885 frasolgte Søren Frich fabrikken. Den fik to nye indehavere, begge ingeniører, Frichs nevø [[Hilmar Vestesen (1860-1943)\|Hilmar Vestesen]] og [[John Valdemar Wied]]. Under deres ledelse udbyggedes fabrikken, og ved år 1900 var den nået op på omkring 400 ansatte. Der blev bygget mange elektricitetsværker omkring år 1900, og Frichs fabrikken leverede dampanlæg til et betydeligt antal af dem. I 1896 startede Frichs fabrikken en ny afdeling for elektrisk udstyr. Omkring 1910 begyndte dieselmotorer at udkonkurrere dampmaskiner, og Frichs fabrikken begyndte i 1911 at levere dieselmotorer, som i løbet af det næste årti blev til en af fabrikkens vigtigste produktioner.

	En anden ny produktion, som Frichs fabrikken påbegyndte omkring år 1910, var lokomotivbygning. Det var blevet politisk besluttet, at fornyelsen af [[De Danske Statsbaner]]s lokomotivpark skulle ske fra danske leverandører. Da fabrikationsinvesteringerne var store, mens forbruget var begrænset, blev det ligeledes besluttet, at én lokomotivfabrik skulle have eneret på leverancer til DSB, og valget faldt på Frichs fabrikken. Efter en række prøveleverancer indgik Frichs fabrikken og DSB i 1919 en aftale om løbende leveringer af lokomotiver efter behov. Produktionen af lokomotiver blev efterhånden til grundstammen i Frichs fabrikkens økonomi.

	I begyndelsen af 1900-tallet købte Frichs fabrikken et større areal i ådalen i [[Åby Sogn]], og i løbet af perioden 1908-12 flyttede hele fabrikken til et nyt stort kompleks på arealet. Ved en stor drejeskive var komplekset i Åby forbundet med [[Hammel-Jernbanen]], sådan at de nybyggede lokomotiver kunne køre direkte fra fabrikken til aftageren. I det samme tidsrum blev firmaet omdannet til et aktieselskab, og få år senere trak Vestesen og Wied sig tilbage fra ledelsen. Overingeniør [[Peter Due-Petersen]] blev enedirektør. Han døde i 1945 og blev efterfulgt som direktør af sin søn [[Jens Due-Petersen]]. Denne overdrog i 1972 direktørposten til sin svigersøn [[Bent Bigård Sørensen]].

	Indtil 1932 byggede Frichs fabrikken sine første 125 lokomotiver. De var alle damplokomotiver, og DSB var den største aftager. Frichs fabrikken tog derefter damplokomotiver ud af produktion, for i stedet at bygge dieselelektriske lokomotiver. Manglen på dieselolie under Anden Verdenskrig (1939-45) medførte dog, at Frichs fabrikken i de første krigsår fik nye ordrer på damplokomotiver. I alt producerede fabrikken omkring 60 damplokomotiver til danske og finske jernbaner i krigsårene.

	~~=== Udvikling inden for Frichs ===~~
	I 1930’erne var Frichs fabrikken et stort navn uden for landets grænser og havde eksportleverancer til Thailand, New Zealand og en række europæiske lande. Frem til krigsudbruddet i 1939 producerede fabrikken mere end 220 lokomotiver og togvogne. Da DSB efter krigens slutning udskiftede alle sine damplokomotiver med dieselelektriske lokomotiver, indebar det for Frichs fabrikken, at den frem til 1955 fik ordrer på næsten 150 nye lokomotiver og motorvogne m.v. I 1960’erne fik fabrikken en ny stor ordretilgang under fornyelsen af det københavnske S-togsmateriel. Beskæftigelsen på fabrikken steg til over 900 medarbejdere omkring 1939 og til hen ved 1.100 ansatte i de første efterkrigsår.

	Fremgangen blev dog hurtigt afløst af en langvarig stilstand, hvor ordremængden langsomt svandt ind, mens produktudviklingen gik i stå. Fabrikken mistede sin stilling som eneleverandør af lokomotiver til DSB og blev i stigende grad henvist til en placering som underleverandør til andre producenter. I slutningen af 1960’erne havde fabrikken omkring 800 ansatte, men i 1970’erne satte en dyb krise ind. Togproduktionen standsede i 1977, og i 1979 gik fabrikken konkurs.

	Kosankoncernen købte resterne og forsøgte med en formindsket arbejdsstyrke at opbygge en ny produktion af gasflasker og gasmotorer. I 1986 frasolgte Kosan hele fabrikskomplekset i Åby til byggeselskabet [[Brdr. de Linde]], som siden hen ombyggede det til en erhvervspark for mindre virksomheder, under navnet [[Frichsparken]]. Fabrikken fortsatte i stærkt reduceret form som producent og reparatør af motorer, og i nutiden ligger den i Horsens.

	~~== Frichs Fabrikker på Aarhusarkivet ==~~
	~~{{Aarhusarkivet\|text=https://www.aarhusarkivet.dk/search?organisations=108671}}~~

	~~== Litteratur og kilder ==~~
	* Første version af artiklen er skrevet af Anders Thornvig Sørensen og overført fra Århus Leksikon
	* Fritz Le Fevre, "Søren Frich og hans fabrik", i: Henrik Fode, Ib Gejl, Erik Korr Johansen, Finn H. Lauridsen (red.), Erhvervshistorisk Årbog 1984, Meddelelser fra Erhvervsarkivet nr. 34, s. 57-102. [https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D06596746 Bestil materiale]
	* Erik Korr Johansen, "Frichs ~~– engang Danmarks lokomotivfabrik", i: Ib Gejl (red.), De skabte Aarhus: 12 foretagere~~ og ~~deres værk, Århus 1991, s. 27-36. [https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D07304137 Bestil materiale]~~
	* Erik Korr Johansen, "Byens liv: Erhverv og arbejde", i: Ib Gejl (red.), Århus Byens Historie bd. 3: 1870-1945, Århus 1998, s. 157-214, især s. 192. [https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D22312294 Bestil materiale]
	* Erik Korr Johansen, "Byens liv: På arbejde", i: Ib Gejl (red.), Århus Byens Historie bd. 4: 1945-1995, Århus 1995, s. 117-169, især s. 125. [https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D21139580 Bestil materiale]
	* Berit Friis Adler Jensen & Birgitte Jespersen Jensen, "A/S ~~Frichs lokomotiveksport til Siam 1930-1933", i: Ib Gejl & Henning Fode (red.),~~
	* Erhvervshistorisk Årbog 2000, Meddelelser fra Erhvervsarkivet nr. 49, s. 7-25. [https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D06596746 Bestil materiale]
	* Thomas Nørgaard Olesen, Lokomotivfabrikken Frichs, København 2005. [https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D25907965 Bestil materiale]
	* Peter Christensen & John Poulsen, Motormateriellet fra Frichs og Scandia 1932-1978, Smørum 2009. [https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D28045832 Bestil materiale]
	* Mogens Weinreich, "Industri: Frichs havde aftagere på", [[Jyllands-Posten]] JP Århus 26.10.2005.

	~~[[Kategori:Håndværk & industri]]~~
	~~[[Kategori: Det 19. århundrede]]~~
	~~[[Kategori: Det 20. århundrede~~]]

Hemik: /* Udvikling inden for Frichs */

2024-06-14T07:57:04Z

Udvikling inden for Frichs

← Ældre version		Versionen fra 14. jun. 2024, 09:57
Linje 27:		Linje 27:

	=== Udvikling inden for Frichs ===		=== Udvikling inden for Frichs ===
	I 1930’erne var Frichs fabrikken et stort navn uden for landets grænser og havde eksportleverancer til Thailand, New Zealand og en række europæiske lande. Frem til krigsudbruddet i 1939 producerede fabrikken mere end 220 lokomotiver og togvogne. Da DSB efter krigens slutning udskiftede alle sine damplokomotiver med dieselelektriske lokomotiver, indebar det for Frichs fabrikken, at den frem til 1955 fik ordrer på næsten 150 nye lokomotiver og motorvogne, m.v. I 1960’erne fik fabrikken en ny stor ordretilgang under fornyelsen af det københavnske S-togsmateriel. Beskæftigelsen på fabrikken steg til over 900 medarbejdere omkring 1939 og til hen ved 1.100 ansatte i de første efterkrigsår.		I 1930’erne var Frichs fabrikken et stort navn uden for landets grænser og havde eksportleverancer til Thailand, New Zealand og en række europæiske lande. Frem til krigsudbruddet i 1939 producerede fabrikken mere end 220 lokomotiver og togvogne. Da DSB efter krigens slutning udskiftede alle sine damplokomotiver med dieselelektriske lokomotiver, indebar det for Frichs fabrikken, at den frem til 1955 fik ordrer på næsten 150 nye lokomotiver og motorvogne m.v. I 1960’erne fik fabrikken en ny stor ordretilgang under fornyelsen af det københavnske S-togsmateriel. Beskæftigelsen på fabrikken steg til over 900 medarbejdere omkring 1939 og til hen ved 1.100 ansatte i de første efterkrigsår.

	Fremgangen blev dog hurtigt afløst af en langvarig stilstand, hvor ordremængden langsomt svandt ind, mens produktudviklingen gik i stå. Fabrikken mistede sin stilling som eneleverandør af lokomotiver til DSB og blev i stigende grad henvist til en placering som underleverandør til andre producenter. I slutningen af 1960’erne havde fabrikken omkring 800 ansatte, men i 1970’erne satte en dyb krise ind. Togproduktionen standsede i 1977, og i 1979 gik fabrikken konkurs.		Fremgangen blev dog hurtigt afløst af en langvarig stilstand, hvor ordremængden langsomt svandt ind, mens produktudviklingen gik i stå. Fabrikken mistede sin stilling som eneleverandør af lokomotiver til DSB og blev i stigende grad henvist til en placering som underleverandør til andre producenter. I slutningen af 1960’erne havde fabrikken omkring 800 ansatte, men i 1970’erne satte en dyb krise ind. Togproduktionen standsede i 1977, og i 1979 gik fabrikken konkurs.

Hemik: /* Søren Frichs Efterfølgere */

2024-06-14T07:44:47Z

Søren Frichs Efterfølgere

← Ældre version		Versionen fra 14. jun. 2024, 09:44
Linje 20:		Linje 20:
	I 1885 frasolgte Søren Frich fabrikken. Den fik to nye indehavere, begge ingeniører, Frichs nevø [[Hilmar Vestesen (1860-1943)\|Hilmar Vestesen]] og [[John Valdemar Wied]]. Under deres ledelse udbyggedes fabrikken, og ved år 1900 var den nået op på omkring 400 ansatte. Der blev bygget mange elektricitetsværker omkring år 1900, og Frichs fabrikken leverede dampanlæg til et betydeligt antal af dem. I 1896 startede Frichs fabrikken en ny afdeling for elektrisk udstyr. Omkring 1910 begyndte dieselmotorer at udkonkurrere dampmaskiner, og Frichs fabrikken begyndte i 1911 at levere dieselmotorer, som i løbet af det næste årti blev til en af fabrikkens vigtigste produktioner.		I 1885 frasolgte Søren Frich fabrikken. Den fik to nye indehavere, begge ingeniører, Frichs nevø [[Hilmar Vestesen (1860-1943)\|Hilmar Vestesen]] og [[John Valdemar Wied]]. Under deres ledelse udbyggedes fabrikken, og ved år 1900 var den nået op på omkring 400 ansatte. Der blev bygget mange elektricitetsværker omkring år 1900, og Frichs fabrikken leverede dampanlæg til et betydeligt antal af dem. I 1896 startede Frichs fabrikken en ny afdeling for elektrisk udstyr. Omkring 1910 begyndte dieselmotorer at udkonkurrere dampmaskiner, og Frichs fabrikken begyndte i 1911 at levere dieselmotorer, som i løbet af det næste årti blev til en af fabrikkens vigtigste produktioner.

	En anden ny produktion, som Frichs fabrikken påbegyndte omkring år 1910 var lokomotivbygning. Det var blevet politisk besluttet, at fornyelsen af [[De Danske Statsbaner]]s lokomotivpark skulle ske fra danske leverandører. Da fabrikationsinvesteringerne var store mens forbruget var begrænset, blev det ligeledes besluttet, at én lokomotivfabrik skulle have eneret på leverancer til DSB, og valget ~~fald~~ på Frichs fabrikken. Efter en række prøveleverancer indgik Frichs fabrikken og DSB i 1919 en aftale om løbende leveringer af lokomotiver efter behov. Produktionen af lokomotiver blev efterhånden til grundstammen i Frichs fabrikkens økonomi.		En anden ny produktion, som Frichs fabrikken påbegyndte omkring år 1910, var lokomotivbygning. Det var blevet politisk besluttet, at fornyelsen af [[De Danske Statsbaner]]s lokomotivpark skulle ske fra danske leverandører. Da fabrikationsinvesteringerne var store, mens forbruget var begrænset, blev det ligeledes besluttet, at én lokomotivfabrik skulle have eneret på leverancer til DSB, og valget faldt på Frichs fabrikken. Efter en række prøveleverancer indgik Frichs fabrikken og DSB i 1919 en aftale om løbende leveringer af lokomotiver efter behov. Produktionen af lokomotiver blev efterhånden til grundstammen i Frichs fabrikkens økonomi.

	I begyndelsen af 1900-tallet købte Frichs fabrikken et større areal i ådalen i [[Åby Sogn]], og i løbet af perioden 1908-12 flyttede hele fabrikken til et nyt stort kompleks på arealet. Ved en stor drejeskive var komplekset i Åby forbundet med [[Hammel-Jernbanen]], sådan at de nybyggede lokomotiver kunne køre direkte fra fabrikken til aftageren. I det samme tidsrum blev firmaet omdannet til et aktieselskab, og få år senere trak Vestesen og Wied sig tilbage fra ledelsen. Overingeniør [[Peter Due-Petersen]] blev enedirektør. Han døde i 1945 og blev efterfulgt som direktør af sin søn [[Jens Due-Petersen]]. Denne overdrog i 1972 direktørposten til sin svigersøn [[Bent Bigård Sørensen]].		I begyndelsen af 1900-tallet købte Frichs fabrikken et større areal i ådalen i [[Åby Sogn]], og i løbet af perioden 1908-12 flyttede hele fabrikken til et nyt stort kompleks på arealet. Ved en stor drejeskive var komplekset i Åby forbundet med [[Hammel-Jernbanen]], sådan at de nybyggede lokomotiver kunne køre direkte fra fabrikken til aftageren. I det samme tidsrum blev firmaet omdannet til et aktieselskab, og få år senere trak Vestesen og Wied sig tilbage fra ledelsen. Overingeniør [[Peter Due-Petersen]] blev enedirektør. Han døde i 1945 og blev efterfulgt som direktør af sin søn [[Jens Due-Petersen]]. Denne overdrog i 1972 direktørposten til sin svigersøn [[Bent Bigård Sørensen]].

	Indtil 1932 byggede Frichs fabrikken sine første 125 lokomotiver. De var alle damplokomotiver, og DSB var den største aftager. Frichs fabrikken tog derefter damplokomotiver ud af produktion, for i stedet at bygge dieselelektriske lokomotiver. Manglen på dieselolie under ~~verdenskrigen~~ 1939-45 medførte dog, at Frichs fabrikken i de første krigsår fik nye ordrer på damplokomotiver. I alt producerede fabrikken omkring 60 damplokomotiver til danske og finske jernbaner i krigsårene.		Indtil 1932 byggede Frichs fabrikken sine første 125 lokomotiver. De var alle damplokomotiver, og DSB var den største aftager. Frichs fabrikken tog derefter damplokomotiver ud af produktion, for i stedet at bygge dieselelektriske lokomotiver. Manglen på dieselolie under Anden Verdenskrig (1939-45) medførte dog, at Frichs fabrikken i de første krigsår fik nye ordrer på damplokomotiver. I alt producerede fabrikken omkring 60 damplokomotiver til danske og finske jernbaner i krigsårene.

	=== Udvikling inden for Frichs ===		=== Udvikling inden for Frichs ===

Hemik med 14. jun. 2024, 07:41

2024-06-14T07:41:19Z

← Ældre version		Versionen fra 14. jun. 2024, 09:41
Linje 11:		Linje 11:
	[[Fil:AS Frichs (Ukendt) 1904.jpg\|350px\|thumb\|right\|Arbejdere og funktionærer samlet i Frichs fabrikkens gård i forbindelse med virksomhedens 50 års jubilæum i 1904.]]		[[Fil:AS Frichs (Ukendt) 1904.jpg\|350px\|thumb\|right\|Arbejdere og funktionærer samlet i Frichs fabrikkens gård i forbindelse med virksomhedens 50 års jubilæum i 1904.]]

	Historien om Frichs fabrikken begyndte i 1854, da den ingeniøruddannede [[Søren Frich (1827-1901)\|Søren Frich]] etablerede et nyt jern- og metalstøberi med tilhørende værksteder, kontorer, m.m. på hjørnet af [[Søndergade]] og [[Sønder Allé]].		Historien om Frichs fabrikken begyndte i 1854, da den ingeniøruddannede [[Søren Frich (1827-1901)\|Søren Frich]] etablerede et nyt jern- og metalstøberi med tilhørende værksteder, kontorer m.m. på hjørnet af [[Søndergade]] og [[Sønder Allé]].

	I perioden 1867-71 blev fabriksbygningerne ombygget og udvidet, og der blev anskaffet flere nye maskiner. I 1875-76 og 1882 var der store tilbygninger og udvidelser af fabriksanlægget, og samtidig blev maskinparken kraftigt udvidet. Arbejdsstyrken voksede fra 26 mand i 1855 til 160 mand tredive år senere.		I perioden 1867-71 blev fabriksbygningerne ombygget og udvidet, og der blev anskaffet flere nye maskiner. I 1875-76 og i 1882 var der store tilbygninger og udvidelser af fabriksanlægget, og samtidig blev maskinparken kraftigt udvidet. Arbejdsstyrken voksede fra 26 mand i 1855 til 160 mand tredive år senere.

	I begyndelsen fulgte Frichs fabrikken det almindelige mønster blandt datidens jernstøberier og fremstillede hovedsagelig byggestøbegods (inventar, bygningsmaterialer), landbrugsredskaber og landbrugsmaskiner. Men i 1860’erne omlagdes produktionen fuldstændigt, idet den vigtigste kategori blev jerngangtøj til vand- og vindmøllerier, fulgt af arbejdsmaskiner, dampkedler og dampmaskiner. I 1879 startede fabrikken en succesrig specialproduktion af automatiske smøreapparater til dampmaskinecylindere. Frichs fabrikken fik efterhånden en bred kundekreds, som især bestod af landmøllerier, de statslige jernbaner, mejerier og en lang række forskellige industrier.		I begyndelsen fulgte Frichs fabrikken det almindelige mønster blandt datidens jernstøberier og fremstillede hovedsagelig byggestøbegods (inventar, bygningsmaterialer), landbrugsredskaber og landbrugsmaskiner. Men i 1860’erne omlagdes produktionen fuldstændigt, idet den vigtigste kategori blev jerngangtøj til vand- og vindmøllerier, fulgt af arbejdsmaskiner, dampkedler og dampmaskiner. I 1879 startede fabrikken en succesrig specialproduktion af automatiske smøreapparater til dampmaskinecylindere. Frichs fabrikken fik efterhånden en bred kundekreds, som især bestod af landmøllerier, de statslige jernbaner, mejerier og en lang række forskellige industrier.

MiaGulvadJørgensen med 19. jan. 2024, 07:27

2024-01-19T07:27:06Z

← Ældre version		Versionen fra 19. jan. 2024, 09:27
Linje 8:		Linje 8:
	\|align=right		\|align=right
	}}</div>		}}</div>
	[[Fil:AS Frichs (Ukendt) 1904.jpg\|~~300px~~\|thumb\|~~left~~\|Arbejdere og funktionærer samlet i Frichs fabrikkens gård i forbindelse med virksomhedens 50 års jubilæum i 1904.]]
	Historien om Frichs fabrikken begyndte i 1854, da den ingeniøruddannede [[Søren Frich (1827-1901)\|Søren Frich]] etablerede et nyt jern- og metalstøberi med tilhørende værksteder, kontorer, m.m. på hjørnet af [[Søndergade]] og [[Sønder Allé]]. I perioden 1867-71 blev fabriksbygningerne ombygget og udvidet, og der blev anskaffet flere nye maskiner. I 1875-76 og 1882 var der store tilbygninger og udvidelser af fabriksanlægget, og samtidig blev maskinparken kraftigt udvidet. Arbejdsstyrken voksede fra 26 mand i 1855 til 160 mand tredive år senere.		[[Fil:AS Frichs (Ukendt) 1904.jpg\|350px\|thumb\|right\|Arbejdere og funktionærer samlet i Frichs fabrikkens gård i forbindelse med virksomhedens 50 års jubilæum i 1904.]]

			Historien om Frichs fabrikken begyndte i 1854, da den ingeniøruddannede [[Søren Frich (1827-1901)\|Søren Frich]] etablerede et nyt jern- og metalstøberi med tilhørende værksteder, kontorer, m.m. på hjørnet af [[Søndergade]] og [[Sønder Allé]].

			I perioden 1867-71 blev fabriksbygningerne ombygget og udvidet, og der blev anskaffet flere nye maskiner. I 1875-76 og 1882 var der store tilbygninger og udvidelser af fabriksanlægget, og samtidig blev maskinparken kraftigt udvidet. Arbejdsstyrken voksede fra 26 mand i 1855 til 160 mand tredive år senere.

	I begyndelsen fulgte Frichs fabrikken det almindelige mønster blandt datidens jernstøberier og fremstillede hovedsagelig byggestøbegods (inventar, bygningsmaterialer), landbrugsredskaber og landbrugsmaskiner. Men i 1860’erne omlagdes produktionen fuldstændigt, idet den vigtigste kategori blev jerngangtøj til vand- og vindmøllerier, fulgt af arbejdsmaskiner, dampkedler og dampmaskiner. I 1879 startede fabrikken en succesrig specialproduktion af automatiske smøreapparater til dampmaskinecylindere. Frichs fabrikken fik efterhånden en bred kundekreds, som især bestod af landmøllerier, de statslige jernbaner, mejerier og en lang række forskellige industrier.		I begyndelsen fulgte Frichs fabrikken det almindelige mønster blandt datidens jernstøberier og fremstillede hovedsagelig byggestøbegods (inventar, bygningsmaterialer), landbrugsredskaber og landbrugsmaskiner. Men i 1860’erne omlagdes produktionen fuldstændigt, idet den vigtigste kategori blev jerngangtøj til vand- og vindmøllerier, fulgt af arbejdsmaskiner, dampkedler og dampmaskiner. I 1879 startede fabrikken en succesrig specialproduktion af automatiske smøreapparater til dampmaskinecylindere. Frichs fabrikken fik efterhånden en bred kundekreds, som især bestod af landmøllerier, de statslige jernbaner, mejerier og en lang række forskellige industrier.

Phillip Stadsarkivet med 14. nov. 2022, 08:04

2022-11-14T08:04:08Z

← Ældre version		Versionen fra 14. nov. 2022, 10:04
Linje 1:		Linje 1:
			<div class="tright">{{#display_map:
			56.15300610585665, 10.176802962953161~Frichs Fabrikker;
			56.15311068072531, 10.205778867995575~Den oprindelige Frichs Fabrik;
			\|width=378
			\|height=200
			\|zoom=13
			\|center=56.15363355082948, 10.191686542082602
			\|align=right
			}}</div>
	[[Fil:AS Frichs (Ukendt) 1904.jpg\|300px\|thumb\|left\|Arbejdere og funktionærer samlet i Frichs fabrikkens gård i forbindelse med virksomhedens 50 års jubilæum i 1904.]]		[[Fil:AS Frichs (Ukendt) 1904.jpg\|300px\|thumb\|left\|Arbejdere og funktionærer samlet i Frichs fabrikkens gård i forbindelse med virksomhedens 50 års jubilæum i 1904.]]
	Historien om Frichs fabrikken begyndte i 1854, da den ingeniøruddannede [[Søren Frich (1827-1901)\|Søren Frich]] etablerede et nyt jern- og metalstøberi med tilhørende værksteder, kontorer, m.m. på hjørnet af [[Søndergade]] og [[Sønder Allé]]. I perioden 1867-71 blev fabriksbygningerne ombygget og udvidet, og der blev anskaffet flere nye maskiner. I 1875-76 og 1882 var der store tilbygninger og udvidelser af fabriksanlægget, og samtidig blev maskinparken kraftigt udvidet. Arbejdsstyrken voksede fra 26 mand i 1855 til 160 mand tredive år senere.		Historien om Frichs fabrikken begyndte i 1854, da den ingeniøruddannede [[Søren Frich (1827-1901)\|Søren Frich]] etablerede et nyt jern- og metalstøberi med tilhørende værksteder, kontorer, m.m. på hjørnet af [[Søndergade]] og [[Sønder Allé]]. I perioden 1867-71 blev fabriksbygningerne ombygget og udvidet, og der blev anskaffet flere nye maskiner. I 1875-76 og 1882 var der store tilbygninger og udvidelser af fabriksanlægget, og samtidig blev maskinparken kraftigt udvidet. Arbejdsstyrken voksede fra 26 mand i 1855 til 160 mand tredive år senere.
Linje 20:		Linje 29:
	Kosankoncernen købte resterne og forsøgte med en formindsket arbejdsstyrke at opbygge en ny produktion af gasflasker og gasmotorer. I 1986 frasolgte Kosan hele fabrikskomplekset i Åby til byggeselskabet [[Brdr. de Linde]], som siden hen ombyggede det til en erhvervspark for mindre virksomheder, under navnet [[Frichsparken]]. Fabrikken fortsatte i stærkt reduceret form som producent og reparatør af motorer, og i nutiden ligger den i Horsens.		Kosankoncernen købte resterne og forsøgte med en formindsket arbejdsstyrke at opbygge en ny produktion af gasflasker og gasmotorer. I 1986 frasolgte Kosan hele fabrikskomplekset i Åby til byggeselskabet [[Brdr. de Linde]], som siden hen ombyggede det til en erhvervspark for mindre virksomheder, under navnet [[Frichsparken]]. Fabrikken fortsatte i stærkt reduceret form som producent og reparatør af motorer, og i nutiden ligger den i Horsens.

	==Litteratur og kilder==		== Frichs Fabrikker på Aarhusarkivet ==
	*Første version af artiklen er skrevet af Anders Thornvig Sørensen og overført fra Århus Leksikon		{{Aarhusarkivet\|text=https://www.aarhusarkivet.dk/search?organisations=108671}}
	*Fritz Le Fevre, "Søren Frich og hans fabrik", i: Henrik Fode, Ib Gejl, Erik Korr Johansen, Finn H. Lauridsen (red.), Erhvervshistorisk Årbog 1984, Meddelelser fra Erhvervsarkivet nr. 34, s. 57-102. [https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D06596746 Bestil materiale]
	*Erik Korr Johansen, "Frichs – engang Danmarks lokomotivfabrik", i: Ib Gejl (red.), De skabte Aarhus: 12 foretagere og deres værk, Århus 1991, s. 27-36. [https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D07304137 Bestil materiale]		== Litteratur og kilder ==
	*Erik Korr Johansen, "Byens liv: Erhverv og arbejde", i: Ib Gejl (red.), Århus Byens Historie bd. 3: 1870-1945, Århus 1998, s. 157-214, især s. 192. [https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D22312294 Bestil materiale]		* Første version af artiklen er skrevet af Anders Thornvig Sørensen og overført fra Århus Leksikon
	*Erik Korr Johansen, "Byens liv: På arbejde", i: Ib Gejl (red.), Århus Byens Historie bd. 4: 1945-1995, Århus 1995, s. 117-169, især s. 125. [https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D21139580 Bestil materiale]		* Fritz Le Fevre, "Søren Frich og hans fabrik", i: Henrik Fode, Ib Gejl, Erik Korr Johansen, Finn H. Lauridsen (red.), Erhvervshistorisk Årbog 1984, Meddelelser fra Erhvervsarkivet nr. 34, s. 57-102. [https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D06596746 Bestil materiale]
	*Berit Friis Adler Jensen & Birgitte Jespersen Jensen, "A/S Frichs lokomotiveksport til Siam 1930-1933", i: Ib Gejl & Henning Fode (red.),		* Erik Korr Johansen, "Frichs – engang Danmarks lokomotivfabrik", i: Ib Gejl (red.), De skabte Aarhus: 12 foretagere og deres værk, Århus 1991, s. 27-36. [https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D07304137 Bestil materiale]
	*Erhvervshistorisk Årbog 2000, Meddelelser fra Erhvervsarkivet nr. 49, s. 7-25. [https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D06596746 Bestil materiale]		* Erik Korr Johansen, "Byens liv: Erhverv og arbejde", i: Ib Gejl (red.), Århus Byens Historie bd. 3: 1870-1945, Århus 1998, s. 157-214, især s. 192. [https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D22312294 Bestil materiale]
	*Thomas Nørgaard Olesen, Lokomotivfabrikken Frichs, København 2005. [https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D25907965 Bestil materiale]		* Erik Korr Johansen, "Byens liv: På arbejde", i: Ib Gejl (red.), Århus Byens Historie bd. 4: 1945-1995, Århus 1995, s. 117-169, især s. 125. [https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D21139580 Bestil materiale]
	*Peter Christensen & John Poulsen, Motormateriellet fra Frichs og Scandia 1932-1978, Smørum 2009. [https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D28045832 Bestil materiale]		* Berit Friis Adler Jensen & Birgitte Jespersen Jensen, "A/S Frichs lokomotiveksport til Siam 1930-1933", i: Ib Gejl & Henning Fode (red.),
	*Mogens Weinreich, "Industri: Frichs havde aftagere på", [[Jyllands-Posten]] JP Århus 26.10.2005.		* Erhvervshistorisk Årbog 2000, Meddelelser fra Erhvervsarkivet nr. 49, s. 7-25. [https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D06596746 Bestil materiale]
			* Thomas Nørgaard Olesen, Lokomotivfabrikken Frichs, København 2005. [https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D25907965 Bestil materiale]
			* Peter Christensen & John Poulsen, Motormateriellet fra Frichs og Scandia 1932-1978, Smørum 2009. [https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D28045832 Bestil materiale]
			* Mogens Weinreich, "Industri: Frichs havde aftagere på", [[Jyllands-Posten]] JP Århus 26.10.2005.

	[[Kategori:Håndværk & industri]]		[[Kategori:Håndværk & industri]]
	[[Kategori: Det 19. århundrede]]		[[Kategori: Det 19. århundrede]]
	[[Kategori: Det 20. århundrede]]		[[Kategori: Det 20. århundrede]]
	~~<mapframe text="" width=350 height=200 zoom=15 latitude=56.152867 longitude=10.175842>~~
	{
	~~"type": "Feature",~~
	~~"geometry": { "type": "Point", "coordinates": [10.175842, 56.152867] },~~
	~~"properties": {~~
	~~"marker-symbol": "marker",~~
	~~"marker-size": "medium",~~
	~~"marker-color": "0050d0"~~
	}
	}
	~~</mapframe>~~

	~~<!-- Koordinatet er på Frichsparken (Søren Frichs Vej 42A)-->~~

Phillip Stadsarkivet: /* Søren Frichs Efterfølgere */

2022-11-10T14:49:29Z

Søren Frichs Efterfølgere

← Ældre version		Versionen fra 10. nov. 2022, 16:49
Linje 9:		Linje 9:
	En anden ny produktion, som Frichs fabrikken påbegyndte omkring år 1910 var lokomotivbygning. Det var blevet politisk besluttet, at fornyelsen af [[De Danske Statsbaner]]s lokomotivpark skulle ske fra danske leverandører. Da fabrikationsinvesteringerne var store mens forbruget var begrænset, blev det ligeledes besluttet, at én lokomotivfabrik skulle have eneret på leverancer til DSB, og valget fald på Frichs fabrikken. Efter en række prøveleverancer indgik Frichs fabrikken og DSB i 1919 en aftale om løbende leveringer af lokomotiver efter behov. Produktionen af lokomotiver blev efterhånden til grundstammen i Frichs fabrikkens økonomi.		En anden ny produktion, som Frichs fabrikken påbegyndte omkring år 1910 var lokomotivbygning. Det var blevet politisk besluttet, at fornyelsen af [[De Danske Statsbaner]]s lokomotivpark skulle ske fra danske leverandører. Da fabrikationsinvesteringerne var store mens forbruget var begrænset, blev det ligeledes besluttet, at én lokomotivfabrik skulle have eneret på leverancer til DSB, og valget fald på Frichs fabrikken. Efter en række prøveleverancer indgik Frichs fabrikken og DSB i 1919 en aftale om løbende leveringer af lokomotiver efter behov. Produktionen af lokomotiver blev efterhånden til grundstammen i Frichs fabrikkens økonomi.

	I begyndelsen af 1900-tallet købte Frichs fabrikken et større areal i ådalen i [[Åby]] ~~sogn~~, og i løbet af perioden 1908-12 flyttede hele fabrikken til et nyt stort kompleks på arealet. Ved en stor drejeskive var komplekset i Åby forbundet med [[Hammel-Jernbanen]], sådan at de nybyggede lokomotiver kunne køre direkte fra fabrikken til aftageren. I det samme tidsrum blev firmaet omdannet til et aktieselskab, og få år senere trak Vestesen og Wied sig tilbage fra ledelsen. Overingeniør [[Peter Due-Petersen]] blev enedirektør. Han døde i 1945 og blev efterfulgt som direktør af sin søn [[Jens Due-Petersen]]. Denne overdrog i 1972 direktørposten til sin svigersøn [[Bent Bigård Sørensen]].		I begyndelsen af 1900-tallet købte Frichs fabrikken et større areal i ådalen i [[Åby Sogn]], og i løbet af perioden 1908-12 flyttede hele fabrikken til et nyt stort kompleks på arealet. Ved en stor drejeskive var komplekset i Åby forbundet med [[Hammel-Jernbanen]], sådan at de nybyggede lokomotiver kunne køre direkte fra fabrikken til aftageren. I det samme tidsrum blev firmaet omdannet til et aktieselskab, og få år senere trak Vestesen og Wied sig tilbage fra ledelsen. Overingeniør [[Peter Due-Petersen]] blev enedirektør. Han døde i 1945 og blev efterfulgt som direktør af sin søn [[Jens Due-Petersen]]. Denne overdrog i 1972 direktørposten til sin svigersøn [[Bent Bigård Sørensen]].

	Indtil 1932 byggede Frichs fabrikken sine første 125 lokomotiver. De var alle damplokomotiver, og DSB var den største aftager. Frichs fabrikken tog derefter damplokomotiver ud af produktion, for i stedet at bygge dieselelektriske lokomotiver. Manglen på dieselolie under verdenskrigen 1939-45 medførte dog, at Frichs fabrikken i de første krigsår fik nye ordrer på damplokomotiver. I alt producerede fabrikken omkring 60 damplokomotiver til danske og finske jernbaner i krigsårene.		Indtil 1932 byggede Frichs fabrikken sine første 125 lokomotiver. De var alle damplokomotiver, og DSB var den største aftager. Frichs fabrikken tog derefter damplokomotiver ud af produktion, for i stedet at bygge dieselelektriske lokomotiver. Manglen på dieselolie under verdenskrigen 1939-45 medførte dog, at Frichs fabrikken i de første krigsår fik nye ordrer på damplokomotiver. I alt producerede fabrikken omkring 60 damplokomotiver til danske og finske jernbaner i krigsårene.

MiaGulvadJørgensen: Text replacement - "John Wied" to "John Valdemar Wied"

2022-05-16T07:06:47Z

Text replacement - "John Wied" to "John Valdemar Wied"

← Ældre version		Versionen fra 16. maj 2022, 09:06
Linje 5:		Linje 5:

	=== Søren Frichs Efterfølgere ===		=== Søren Frichs Efterfølgere ===
	I 1885 frasolgte Søren Frich fabrikken. Den fik to nye indehavere, begge ingeniører, Frichs nevø [[Hilmar Vestesen (1860-1943)\|Hilmar Vestesen]] og [[John Wied]]. Under deres ledelse udbyggedes fabrikken, og ved år 1900 var den nået op på omkring 400 ansatte. Der blev bygget mange elektricitetsværker omkring år 1900, og Frichs fabrikken leverede dampanlæg til et betydeligt antal af dem. I 1896 startede Frichs fabrikken en ny afdeling for elektrisk udstyr. Omkring 1910 begyndte dieselmotorer at udkonkurrere dampmaskiner, og Frichs fabrikken begyndte i 1911 at levere dieselmotorer, som i løbet af det næste årti blev til en af fabrikkens vigtigste produktioner.		I 1885 frasolgte Søren Frich fabrikken. Den fik to nye indehavere, begge ingeniører, Frichs nevø [[Hilmar Vestesen (1860-1943)\|Hilmar Vestesen]] og [[John Valdemar Wied]]. Under deres ledelse udbyggedes fabrikken, og ved år 1900 var den nået op på omkring 400 ansatte. Der blev bygget mange elektricitetsværker omkring år 1900, og Frichs fabrikken leverede dampanlæg til et betydeligt antal af dem. I 1896 startede Frichs fabrikken en ny afdeling for elektrisk udstyr. Omkring 1910 begyndte dieselmotorer at udkonkurrere dampmaskiner, og Frichs fabrikken begyndte i 1911 at levere dieselmotorer, som i løbet af det næste årti blev til en af fabrikkens vigtigste produktioner.

	En anden ny produktion, som Frichs fabrikken påbegyndte omkring år 1910 var lokomotivbygning. Det var blevet politisk besluttet, at fornyelsen af [[De Danske Statsbaner]]s lokomotivpark skulle ske fra danske leverandører. Da fabrikationsinvesteringerne var store mens forbruget var begrænset, blev det ligeledes besluttet, at én lokomotivfabrik skulle have eneret på leverancer til DSB, og valget fald på Frichs fabrikken. Efter en række prøveleverancer indgik Frichs fabrikken og DSB i 1919 en aftale om løbende leveringer af lokomotiver efter behov. Produktionen af lokomotiver blev efterhånden til grundstammen i Frichs fabrikkens økonomi.		En anden ny produktion, som Frichs fabrikken påbegyndte omkring år 1910 var lokomotivbygning. Det var blevet politisk besluttet, at fornyelsen af [[De Danske Statsbaner]]s lokomotivpark skulle ske fra danske leverandører. Da fabrikationsinvesteringerne var store mens forbruget var begrænset, blev det ligeledes besluttet, at én lokomotivfabrik skulle have eneret på leverancer til DSB, og valget fald på Frichs fabrikken. Efter en række prøveleverancer indgik Frichs fabrikken og DSB i 1919 en aftale om løbende leveringer af lokomotiver efter behov. Produktionen af lokomotiver blev efterhånden til grundstammen i Frichs fabrikkens økonomi.

Cjk: Text replacement - "http://www.aakb.dk/ting/object/775100%3A" to "https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D"

2020-06-29T12:50:04Z

Text replacement - "http://www.aakb.dk/ting/object/775100%3A" to "https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D"

← Ældre version		Versionen fra 29. jun. 2020, 14:50
Linje 22:		Linje 22:
	==Litteratur og kilder==		==Litteratur og kilder==
	*Første version af artiklen er skrevet af Anders Thornvig Sørensen og overført fra Århus Leksikon		*Første version af artiklen er skrevet af Anders Thornvig Sørensen og overført fra Århus Leksikon
	*Fritz Le Fevre, "Søren Frich og hans fabrik", i: Henrik Fode, Ib Gejl, Erik Korr Johansen, Finn H. Lauridsen (red.), Erhvervshistorisk Årbog 1984, Meddelelser fra Erhvervsarkivet nr. 34, s. 57-102. [~~http~~://www.aakb.dk/ting/~~object/775100~~%~~3A06596746~~ Bestil materiale]		*Fritz Le Fevre, "Søren Frich og hans fabrik", i: Henrik Fode, Ib Gejl, Erik Korr Johansen, Finn H. Lauridsen (red.), Erhvervshistorisk Årbog 1984, Meddelelser fra Erhvervsarkivet nr. 34, s. 57-102. [https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D06596746 Bestil materiale]
	*Erik Korr Johansen, "Frichs – engang Danmarks lokomotivfabrik", i: Ib Gejl (red.), De skabte Aarhus: 12 foretagere og deres værk, Århus 1991, s. 27-36. [~~http~~://www.aakb.dk/ting/~~object/775100~~%~~3A07304137~~ Bestil materiale]		*Erik Korr Johansen, "Frichs – engang Danmarks lokomotivfabrik", i: Ib Gejl (red.), De skabte Aarhus: 12 foretagere og deres værk, Århus 1991, s. 27-36. [https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D07304137 Bestil materiale]
	*Erik Korr Johansen, "Byens liv: Erhverv og arbejde", i: Ib Gejl (red.), Århus Byens Historie bd. 3: 1870-1945, Århus 1998, s. 157-214, især s. 192. [~~http~~://www.aakb.dk/ting/~~object/775100~~%~~3A22312294~~ Bestil materiale]		*Erik Korr Johansen, "Byens liv: Erhverv og arbejde", i: Ib Gejl (red.), Århus Byens Historie bd. 3: 1870-1945, Århus 1998, s. 157-214, især s. 192. [https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D22312294 Bestil materiale]
	*Erik Korr Johansen, "Byens liv: På arbejde", i: Ib Gejl (red.), Århus Byens Historie bd. 4: 1945-1995, Århus 1995, s. 117-169, især s. 125. [~~http~~://www.aakb.dk/ting/~~object/775100~~%~~3A21139580~~ Bestil materiale]		*Erik Korr Johansen, "Byens liv: På arbejde", i: Ib Gejl (red.), Århus Byens Historie bd. 4: 1945-1995, Århus 1995, s. 117-169, især s. 125. [https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D21139580 Bestil materiale]
	*Berit Friis Adler Jensen & Birgitte Jespersen Jensen, "A/S Frichs lokomotiveksport til Siam 1930-1933", i: Ib Gejl & Henning Fode (red.),		*Berit Friis Adler Jensen & Birgitte Jespersen Jensen, "A/S Frichs lokomotiveksport til Siam 1930-1933", i: Ib Gejl & Henning Fode (red.),
	*Erhvervshistorisk Årbog 2000, Meddelelser fra Erhvervsarkivet nr. 49, s. 7-25. [~~http~~://www.aakb.dk/ting/~~object/775100~~%~~3A06596746~~ Bestil materiale]		*Erhvervshistorisk Årbog 2000, Meddelelser fra Erhvervsarkivet nr. 49, s. 7-25. [https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D06596746 Bestil materiale]
	*Thomas Nørgaard Olesen, Lokomotivfabrikken Frichs, København 2005. [~~http~~://www.aakb.dk/ting/~~object/775100~~%~~3A25907965~~ Bestil materiale]		*Thomas Nørgaard Olesen, Lokomotivfabrikken Frichs, København 2005. [https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D25907965 Bestil materiale]
	*Peter Christensen & John Poulsen, Motormateriellet fra Frichs og Scandia 1932-1978, Smørum 2009. [~~http~~://www.aakb.dk/ting/~~object/775100~~%~~3A28045832~~ Bestil materiale]		*Peter Christensen & John Poulsen, Motormateriellet fra Frichs og Scandia 1932-1978, Smørum 2009. [https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D28045832 Bestil materiale]
	*Mogens Weinreich, "Industri: Frichs havde aftagere på", [[Jyllands-Posten]] JP Århus 26.10.2005.		*Mogens Weinreich, "Industri: Frichs havde aftagere på", [[Jyllands-Posten]] JP Århus 26.10.2005.

Cjk: Text replacement - "{{#coordinates:primary\|(.?)\|(.?)}}" to " { "type": "Feature", "geometry": { "type": "Point", "coordinates": [$2, $1] }, "properties": { "marker-sy...

2019-05-06T12:46:14Z

Text replacement - "{{#coordinates:primary\|(.*?)\|(.*?)}}" to "<mapframe text="" width=350 height=200 zoom=15 latitude=$1 longitude=$2> { "type": "Feature", "geometry": { "type": "Point", "coordinates": [$2, $1] }, "properties": { "marker-sy...

← Ældre version		Versionen fra 6. maj 2019, 14:46
Linje 35:		Linje 35:
	[[Kategori: Det 19. århundrede]]		[[Kategori: Det 19. århundrede]]
	[[Kategori: Det 20. århundrede]]		[[Kategori: Det 20. århundrede]]
	{{#coordinates:~~primary\|~~56.152867~~\|10.175842~~}}		<mapframe text="" width=350 height=200 zoom=15 latitude=56.152867 longitude=10.175842>
			{
			"type": "Feature",
			"geometry": { "type": "Point", "coordinates": [10.175842, 56.152867] },
			"properties": {
			"marker-symbol": "marker",
			"marker-size": "medium",
			"marker-color": "0050d0"
			}
			}
			</mapframe>

	<!-- Koordinatet er på Frichsparken (Søren Frichs Vej 42A)-->		<!-- Koordinatet er på Frichsparken (Søren Frichs Vej 42A)-->