Fredsbevægelsen i Aarhus - Versionshistorie

Hemik: /* Fredsbevægelserne prægede 80’ernes Aarhus */

2024-09-30T07:18:29Z

Fredsbevægelserne prægede 80’ernes Aarhus

← Ældre version		Versionen fra 30. sep. 2024, 09:18
Linje 6:		Linje 6:

	Frygten for en atomkrig mellem de to blokke lå latent over det meste af verden, og den konstante oprustning fik tilnavnet atomkapløbet. I Danmark blev der udarbejdet omfattende beredskabsplaner, som skulle forberede landet og befolkningen i tilfælde af, at Den kolde krig skulle blive varm.		Frygten for en atomkrig mellem de to blokke lå latent over det meste af verden, og den konstante oprustning fik tilnavnet atomkapløbet. I Danmark blev der udarbejdet omfattende beredskabsplaner, som skulle forberede landet og befolkningen i tilfælde af, at Den kolde krig skulle blive varm.
	[[Fil:Atomkraft nej tak logo Vestergade.jpg\|200px\|thumb\|left\|Atomkraft? Nej tak-logoet blev malet på gavlen af ejendommen Vestergade 7 i 1983 Foto: Helle Højholdt 9. oktober 2018]]		[[Fil:Atomkraft nej tak logo Vestergade.jpg\|200px\|thumb\|left\|Atomkraft? Nej tak-logoet blev malet på gavlen af ejendommen Vestergade 7 i 1983. Foto: Helle Højholdt 9. oktober 2018]]

	==Nej til Atomvåben fra Aarhus==		==Nej til Atomvåben fra Aarhus==

Hemik med 30. sep. 2024, 07:17

2024-09-30T07:17:41Z

MiaGulvadJørgensen med 20. apr. 2023, 09:35

2023-04-20T09:35:19Z

Hhoej med 21. apr. 2020, 11:11

2020-04-21T11:11:39Z

← Ældre version		Versionen fra 21. apr. 2020, 13:11
Linje 26:		Linje 26:
	Også lokalpolitisk var der opbakning til flere af fredsbevægelsen mærkesager. Eksempelvis erklærede et flertal i byrådet i Aarhus i oktober 1985, at kommunen fremover skulle være atomvåbenfri. Samme år kom det dog til sammenstød mellem ordensmagten og fredsbevægelser, da det amerikanske krigsskib USS IOWA i oktober lagde til i Aarhus.		Også lokalpolitisk var der opbakning til flere af fredsbevægelsen mærkesager. Eksempelvis erklærede et flertal i byrådet i Aarhus i oktober 1985, at kommunen fremover skulle være atomvåbenfri. Samme år kom det dog til sammenstød mellem ordensmagten og fredsbevægelser, da det amerikanske krigsskib USS IOWA i oktober lagde til i Aarhus.
	USS IOWA var normalt armeret med atomerede krydsermissiler, så ankomsten til Aarhus skabte stor furore blandt fredsbevægelserne. De mange demonstrationer mod skibets besøg vakte opsigt både herhjemme og internationalt – og holdt i perioder det aarhusianske politi travlt beskæftigede.		USS IOWA var normalt armeret med atomerede krydsermissiler, så ankomsten til Aarhus skabte stor furore blandt fredsbevægelserne. De mange demonstrationer mod skibets besøg vakte opsigt både herhjemme og internationalt – og holdt i perioder det aarhusianske politi travlt beskæftigede.


			[[Kategori: Samfund]]
			[[Kategori: Politik]]
			[[Kategori: Politikere]]
			[[Kategori: Borgmester & byråd]]
			[[Kategori: Det 19. århundrede]]
			[[Kategori: Det 20. århundrede]]

Hhoej med 21. apr. 2020, 11:08

2020-04-21T11:08:54Z

← Ældre version		Versionen fra 21. apr. 2020, 13:08
Linje 5:		Linje 5:
	Tusindvis af aarhusianere var gennem 1980’erne med i demonstrationer mod opstillingen af flere atomvåben i Europa, og byens fredsbevægelser var i centrum for aktiviteterne. Den kolde krig var det altafgørende emne i udenrigspolitikken gennem 1970’erne og 1980’erne både herhjemme og verden over. Begrebet dækkede over det konfliktforhold, som eksisterede mellem det kommunistiske Øst bestående af Rusland – dengang Sovjetunionen – og Østtyskland, og Vest med USA i spidsen og blandt andet Frankrig og Danmark som allierede.		Tusindvis af aarhusianere var gennem 1980’erne med i demonstrationer mod opstillingen af flere atomvåben i Europa, og byens fredsbevægelser var i centrum for aktiviteterne. Den kolde krig var det altafgørende emne i udenrigspolitikken gennem 1970’erne og 1980’erne både herhjemme og verden over. Begrebet dækkede over det konfliktforhold, som eksisterede mellem det kommunistiske Øst bestående af Rusland – dengang Sovjetunionen – og Østtyskland, og Vest med USA i spidsen og blandt andet Frankrig og Danmark som allierede.
	Frygten for en atomkrig mellem de to blokke lå latent over det meste af verden, og den konstante oprustning fik tilnavnet atomkapløbet. I Danmark blev der udarbejdet omfattende beredskabsplaner, som skulle forberede landet og befolkningen i tilfældet af, at Den kolde krig skulle blive varm.		Frygten for en atomkrig mellem de to blokke lå latent over det meste af verden, og den konstante oprustning fik tilnavnet atomkapløbet. I Danmark blev der udarbejdet omfattende beredskabsplaner, som skulle forberede landet og befolkningen i tilfældet af, at Den kolde krig skulle blive varm.
	[[Fil:Atomkraft nej tak logo Vestergade.jpg\|200px\|thumb\|~~right~~\|Atomkraft? Nej tak-logoet blev malet på gavlen af ejendommen Vestergade 7 i 1983 Foto: Helle Højholdt 9. oktober 2018]]		[[Fil:Atomkraft nej tak logo Vestergade.jpg\|200px\|thumb\|left\|Atomkraft? Nej tak-logoet blev malet på gavlen af ejendommen Vestergade 7 i 1983 Foto: Helle Højholdt 9. oktober 2018]]

	==Nej til Atomvåben fra Aarhus==		==Nej til Atomvåben fra Aarhus==
Linje 16:		Linje 16:
	De aarhusianske fredsbevægelser havde samlet set et godt tag i byens borgere, der flittigt deltog i kampagner og demonstrationer rettet mod atomkapløbet rundt om i byen. De forskellige fredsorganisationer arbejdede ofte sammen og en af Nej Til Atomvåbens tætte samarbejdspartnere var fredsgruppen Kvinder for Fred, der var dannet i forbindelse med den Internationale Kvindekonference i København i februar 1980.		De aarhusianske fredsbevægelser havde samlet set et godt tag i byens borgere, der flittigt deltog i kampagner og demonstrationer rettet mod atomkapløbet rundt om i byen. De forskellige fredsorganisationer arbejdede ofte sammen og en af Nej Til Atomvåbens tætte samarbejdspartnere var fredsgruppen Kvinder for Fred, der var dannet i forbindelse med den Internationale Kvindekonference i København i februar 1980.
	I de følgende år spillede Kvinder for Fred en central rolle i fredsbevægelsen og gennemførte en lang række fredsmarcher rundt om i Europa. Især i Aarhus med det rige studiemiljø var der stor aktivitet med møder, kampagner og demonstrationer i den første halvdel af 1980’erne.		I de følgende år spillede Kvinder for Fred en central rolle i fredsbevægelsen og gennemførte en lang række fredsmarcher rundt om i Europa. Især i Aarhus med det rige studiemiljø var der stor aktivitet med møder, kampagner og demonstrationer i den første halvdel af 1980’erne.
	[[Fil:Påskemarchen.jpg\|400px\|thumb\|~~left~~\| Fredsbevægelse i påskemarch med protester mod atomvåben og den militære oprustning i Europa og Sovjetunionen i 1980'erne. Andre demonstranter har også plads i optoget.]]		[[Fil:Påskemarchen.jpg\|400px\|thumb\|right\| Fredsbevægelse i påskemarch med protester mod atomvåben og den militære oprustning i Europa og Sovjetunionen i 1980'erne. Andre demonstranter har også plads i optoget.]]

	==Påskedemonstrationer fylder gaderne==		==Påskedemonstrationer fylder gaderne==

Hhoej med 21. apr. 2020, 11:08

2020-04-21T11:08:19Z

← Ældre version		Versionen fra 21. apr. 2020, 13:08
Linje 1:		Linje 1:
	[[Fil:Fredsbevægelsen lille.jpg\|~~400px~~\|thumb\|right\|Påskemarcherne i midten af 1980'erne trak aarhusianerne på gaderne i store demonstrationer mod atomoprustningen i Europa. Her bevæger et optog sig gennem Hans Broges Gade i 1984 Foto: Jens Tønnesen, 1984, Aarhus Stadsarkiv.]]		[[Fil:Fredsbevægelsen lille.jpg\|300px\|thumb\|right\|Påskemarcherne i midten af 1980'erne trak aarhusianerne på gaderne i store demonstrationer mod atomoprustningen i Europa. Her bevæger et optog sig gennem Hans Broges Gade i 1984 Foto: Jens Tønnesen, 1984, Aarhus Stadsarkiv.]]

	==Fredsbevægelserne prægede 80’ernes Aarhus==		==Fredsbevægelserne prægede 80’ernes Aarhus==

Hhoej med 21. apr. 2020, 11:07

2020-04-21T11:07:43Z

← Ældre version		Versionen fra 21. apr. 2020, 13:07
Linje 21:		Linje 21:

	I påsken 1985 deltog over 100.000 danskere i demonstrationer mod den fortsatte atomoprustning, heraf op mod 30.000 alene i Aarhus. Opinionsundersøgelser i midten af 1980’erne viste et klart flertal i befolkningen for fredsbevægelsens hovedkrav i alle partiers vælgerkorps. Samtidig udmøntede Folketingets sikkerhedspolitiske flertal flere konkrete krav, som den danske fredsbevægelse kunne bakke op om, hvilket også indikerede, at de folkelige fredsbevægelser var blevet en politisk magtfaktor. Fredsbevægelserne havde i den henseende vundet slaget. Murens Fald i 1989 skabte imidlertid et helt andet verdensbilleder i mange henseender, og fredsbevægelsernes storhedstid var ovre.		I påsken 1985 deltog over 100.000 danskere i demonstrationer mod den fortsatte atomoprustning, heraf op mod 30.000 alene i Aarhus. Opinionsundersøgelser i midten af 1980’erne viste et klart flertal i befolkningen for fredsbevægelsens hovedkrav i alle partiers vælgerkorps. Samtidig udmøntede Folketingets sikkerhedspolitiske flertal flere konkrete krav, som den danske fredsbevægelse kunne bakke op om, hvilket også indikerede, at de folkelige fredsbevægelser var blevet en politisk magtfaktor. Fredsbevægelserne havde i den henseende vundet slaget. Murens Fald i 1989 skabte imidlertid et helt andet verdensbilleder i mange henseender, og fredsbevægelsernes storhedstid var ovre.




	==Aarhus bliver atomvåbenfri zone==		==Aarhus bliver atomvåbenfri zone==

Hhoej med 21. apr. 2020, 11:06

2020-04-21T11:06:47Z

← Ældre version		Versionen fra 21. apr. 2020, 13:06
Linje 21:		Linje 21:

	I påsken 1985 deltog over 100.000 danskere i demonstrationer mod den fortsatte atomoprustning, heraf op mod 30.000 alene i Aarhus. Opinionsundersøgelser i midten af 1980’erne viste et klart flertal i befolkningen for fredsbevægelsens hovedkrav i alle partiers vælgerkorps. Samtidig udmøntede Folketingets sikkerhedspolitiske flertal flere konkrete krav, som den danske fredsbevægelse kunne bakke op om, hvilket også indikerede, at de folkelige fredsbevægelser var blevet en politisk magtfaktor. Fredsbevægelserne havde i den henseende vundet slaget. Murens Fald i 1989 skabte imidlertid et helt andet verdensbilleder i mange henseender, og fredsbevægelsernes storhedstid var ovre.		I påsken 1985 deltog over 100.000 danskere i demonstrationer mod den fortsatte atomoprustning, heraf op mod 30.000 alene i Aarhus. Opinionsundersøgelser i midten af 1980’erne viste et klart flertal i befolkningen for fredsbevægelsens hovedkrav i alle partiers vælgerkorps. Samtidig udmøntede Folketingets sikkerhedspolitiske flertal flere konkrete krav, som den danske fredsbevægelse kunne bakke op om, hvilket også indikerede, at de folkelige fredsbevægelser var blevet en politisk magtfaktor. Fredsbevægelserne havde i den henseende vundet slaget. Murens Fald i 1989 skabte imidlertid et helt andet verdensbilleder i mange henseender, og fredsbevægelsernes storhedstid var ovre.




	==Aarhus bliver atomvåbenfri zone==		==Aarhus bliver atomvåbenfri zone==

Hhoej: Oprettede siden med "Fil:Fredsbevægelsen lille.jpg|400px|thumb|right|Påskemarcherne i midten af 1980'erne trak aarhusianerne på gaderne i store demonstrationer mod atomoprustningen i Europa..."

2020-04-21T11:04:56Z

Oprettede siden med "Fil:Fredsbevægelsen lille.jpg|400px|thumb|right|Påskemarcherne i midten af 1980'erne trak aarhusianerne på gaderne i store demonstrationer mod atomoprustningen i Europa..."

Ny side

[[Fil:Fredsbevægelsen lille.jpg|400px|thumb|right|Påskemarcherne i midten af 1980'erne trak aarhusianerne på gaderne i store demonstrationer mod atomoprustningen i Europa. Her bevæger et optog sig gennem Hans Broges Gade i 1984 Foto: Jens Tønnesen, 1984, Aarhus Stadsarkiv.]]

==Fredsbevægelserne prægede 80’ernes Aarhus==

Tusindvis af aarhusianere var gennem 1980’erne med i demonstrationer mod opstillingen af flere atomvåben i Europa, og byens fredsbevægelser var i centrum for aktiviteterne. Den kolde krig var det altafgørende emne i udenrigspolitikken gennem 1970’erne og 1980’erne både herhjemme og verden over. Begrebet dækkede over det konfliktforhold, som eksisterede mellem det kommunistiske Øst bestående af Rusland – dengang Sovjetunionen – og Østtyskland, og Vest med USA i spidsen og blandt andet Frankrig og Danmark som allierede.
Frygten for en atomkrig mellem de to blokke lå latent over det meste af verden, og den konstante oprustning fik tilnavnet atomkapløbet. I Danmark blev der udarbejdet omfattende beredskabsplaner, som skulle forberede landet og befolkningen i tilfældet af, at Den kolde krig skulle blive varm.
[[Fil:Atomkraft nej tak logo Vestergade.jpg|200px|thumb|right|Atomkraft? Nej tak-logoet blev malet på gavlen af ejendommen Vestergade 7 i 1983 Foto: Helle Højholdt 9. oktober 2018]]

==Nej til Atomvåben fra Aarhus==

Med faren for en egentlig atomkrig opstod flere nye fredsbevægelser, som protesterede imod dansk støtte til flere atomvåben i NATO-alliancen. Allerede i 1960 blev Kampagnen mod Atomvåben stiftet, og fra samme år begyndte fredsmarcher at bevæge sig gennem landet i protest mod atomvåben. I 1979 stiftede kræfter i Aarhus Samarbejdsudvalget mod Atomoprustning, og i foråret 1980 blev organisationen Nej til Atomvåben – en dansk afdeling af det europæiske European Nuclear Disarmament – stiftet, og også denne havde rod i Aarhus. I 1982 kom også bevægelsen Krig og fred til verden med rod i den politiske venstrefløj.
Nej Til Atomvåben fik hurtigt et offentligt image som en folkelig fredsorganisation, mens flere af de øvrige organisationer var tæt knyttet til forskellige politiske partier.

==Kvinderne overtager faklen==

De aarhusianske fredsbevægelser havde samlet set et godt tag i byens borgere, der flittigt deltog i kampagner og demonstrationer rettet mod atomkapløbet rundt om i byen. De forskellige fredsorganisationer arbejdede ofte sammen og en af Nej Til Atomvåbens tætte samarbejdspartnere var fredsgruppen Kvinder for Fred, der var dannet i forbindelse med den Internationale Kvindekonference i København i februar 1980.
I de følgende år spillede Kvinder for Fred en central rolle i fredsbevægelsen og gennemførte en lang række fredsmarcher rundt om i Europa. Især i Aarhus med det rige studiemiljø var der stor aktivitet med møder, kampagner og demonstrationer i den første halvdel af 1980’erne.
[[Fil:Påskemarchen.jpg|400px|thumb|left| Fredsbevægelse i påskemarch med protester mod atomvåben og den militære oprustning i Europa og Sovjetunionen i 1980'erne. Andre demonstranter har også plads i optoget.]]

==Påskedemonstrationer fylder gaderne==

I påsken 1985 deltog over 100.000 danskere i demonstrationer mod den fortsatte atomoprustning, heraf op mod 30.000 alene i Aarhus. Opinionsundersøgelser i midten af 1980’erne viste et klart flertal i befolkningen for fredsbevægelsens hovedkrav i alle partiers vælgerkorps. Samtidig udmøntede Folketingets sikkerhedspolitiske flertal flere konkrete krav, som den danske fredsbevægelse kunne bakke op om, hvilket også indikerede, at de folkelige fredsbevægelser var blevet en politisk magtfaktor. Fredsbevægelserne havde i den henseende vundet slaget. Murens Fald i 1989 skabte imidlertid et helt andet verdensbilleder i mange henseender, og fredsbevægelsernes storhedstid var ovre.

==Aarhus bliver atomvåbenfri zone==

Også lokalpolitisk var der opbakning til flere af fredsbevægelsen mærkesager. Eksempelvis erklærede et flertal i byrådet i Aarhus i oktober 1985, at kommunen fremover skulle være atomvåbenfri. Samme år kom det dog til sammenstød mellem ordensmagten og fredsbevægelser, da det amerikanske krigsskib USS IOWA i oktober lagde til i Aarhus.
USS IOWA var normalt armeret med atomerede krydsermissiler, så ankomsten til Aarhus skabte stor furore blandt fredsbevægelserne. De mange demonstrationer mod skibets besøg vakte opsigt både herhjemme og internationalt – og holdt i perioder det aarhusianske politi travlt beskæftigede.

← Ældre version		Versionen fra 30. sep. 2024, 09:17
Linje 5:		Linje 5:
	Tusindvis af aarhusianere var gennem 1980’erne med i demonstrationer mod opstillingen af flere atomvåben i Europa, og byens fredsbevægelser var i centrum for aktiviteterne. Den kolde krig var det altafgørende emne i udenrigspolitikken gennem 1970’erne og 1980’erne både herhjemme og verden over. Begrebet dækkede over det konfliktforhold, som eksisterede mellem det kommunistiske Øst bestående af Rusland – dengang Sovjetunionen – og Østtyskland, og Vest med USA i spidsen og blandt andet Frankrig og Danmark som allierede.		Tusindvis af aarhusianere var gennem 1980’erne med i demonstrationer mod opstillingen af flere atomvåben i Europa, og byens fredsbevægelser var i centrum for aktiviteterne. Den kolde krig var det altafgørende emne i udenrigspolitikken gennem 1970’erne og 1980’erne både herhjemme og verden over. Begrebet dækkede over det konfliktforhold, som eksisterede mellem det kommunistiske Øst bestående af Rusland – dengang Sovjetunionen – og Østtyskland, og Vest med USA i spidsen og blandt andet Frankrig og Danmark som allierede.

	Frygten for en atomkrig mellem de to blokke lå latent over det meste af verden, og den konstante oprustning fik tilnavnet atomkapløbet. I Danmark blev der udarbejdet omfattende beredskabsplaner, som skulle forberede landet og befolkningen i ~~tilfældet~~ af, at Den kolde krig skulle blive varm.		Frygten for en atomkrig mellem de to blokke lå latent over det meste af verden, og den konstante oprustning fik tilnavnet atomkapløbet. I Danmark blev der udarbejdet omfattende beredskabsplaner, som skulle forberede landet og befolkningen i tilfælde af, at Den kolde krig skulle blive varm.
	[[Fil:Atomkraft nej tak logo Vestergade.jpg\|200px\|thumb\|left\|Atomkraft? Nej tak-logoet blev malet på gavlen af ejendommen Vestergade 7 i 1983 Foto: Helle Højholdt 9. oktober 2018]]		[[Fil:Atomkraft nej tak logo Vestergade.jpg\|200px\|thumb\|left\|Atomkraft? Nej tak-logoet blev malet på gavlen af ejendommen Vestergade 7 i 1983 Foto: Helle Højholdt 9. oktober 2018]]

Linje 16:		Linje 16:
	==Kvinderne overtager faklen==		==Kvinderne overtager faklen==

	De aarhusianske fredsbevægelser havde samlet set et godt tag i byens borgere, der flittigt deltog i kampagner og demonstrationer rettet mod atomkapløbet rundt om i byen. De forskellige fredsorganisationer arbejdede ofte sammen og en af Nej Til Atomvåbens tætte samarbejdspartnere var fredsgruppen [[Kvinder for Fred]], der var dannet i forbindelse med den Internationale Kvindekonference i København i februar 1980.		De aarhusianske fredsbevægelser havde samlet set et godt tag i byens borgere, der flittigt deltog i kampagner og demonstrationer rettet mod atomkapløbet rundt om i byen. De forskellige fredsorganisationer arbejdede ofte sammen, og en af Nej Til Atomvåbens tætte samarbejdspartnere var fredsgruppen [[Kvinder for Fred]], der var dannet i forbindelse med den Internationale Kvindekonference i København i februar 1980.

	I de følgende år spillede Kvinder for Fred en central rolle i fredsbevægelsen og gennemførte en lang række fredsmarcher rundt om i Europa. Især i Aarhus med det rige studiemiljø var der stor aktivitet med møder, kampagner og demonstrationer i den første halvdel af 1980’erne.		I de følgende år spillede Kvinder for Fred en central rolle i fredsbevægelsen og gennemførte en lang række fredsmarcher rundt om i Europa. Især i Aarhus med det rige studiemiljø var der stor aktivitet med møder, kampagner og demonstrationer i den første halvdel af 1980’erne.
Linje 23:		Linje 23:
	==Påskedemonstrationer fylder gaderne==		==Påskedemonstrationer fylder gaderne==

	I påsken 1985 deltog over 100.000 danskere i demonstrationer mod den fortsatte atomoprustning, heraf op mod 30.000 alene i Aarhus. Opinionsundersøgelser i midten af 1980’erne viste et klart flertal i befolkningen for fredsbevægelsens hovedkrav i alle partiers vælgerkorps. Samtidig udmøntede Folketingets sikkerhedspolitiske flertal flere konkrete krav, som den danske fredsbevægelse kunne bakke op om, hvilket også indikerede, at de folkelige fredsbevægelser var blevet en politisk magtfaktor. Fredsbevægelserne havde i den henseende vundet slaget. Murens Fald i 1989 skabte imidlertid et helt andet ~~verdensbilleder~~ i mange henseender, og fredsbevægelsernes storhedstid var ovre.		I påsken 1985 deltog over 100.000 danskere i demonstrationer mod den fortsatte atomoprustning, heraf op mod 30.000 alene i Aarhus. Opinionsundersøgelser i midten af 1980’erne viste et klart flertal i befolkningen for fredsbevægelsens hovedkrav i alle partiers vælgerkorps. Samtidig udmøntede Folketingets sikkerhedspolitiske flertal flere konkrete krav, som den danske fredsbevægelse kunne bakke op om, hvilket også indikerede, at de folkelige fredsbevægelser var blevet en politisk magtfaktor. Fredsbevægelserne havde i den henseende vundet slaget. Murens Fald i 1989 skabte imidlertid et helt andet verdensbillede i mange henseender, og fredsbevægelsernes storhedstid var ovre.

	==Aarhus bliver atomvåbenfri zone==		==Aarhus bliver atomvåbenfri zone==
Linje 29:		Linje 29:
	Også lokalpolitisk var der opbakning til flere af fredsbevægelsen mærkesager. Eksempelvis erklærede et flertal i [[Aarhus Byråd\|byrådet i Aarhus]] i oktober 1985, at kommunen fremover skulle være atomvåbenfri. Samme år kom det dog til sammenstød mellem ordensmagten og fredsbevægelser, da det amerikanske krigsskib USS IOWA i oktober lagde til i Aarhus.		Også lokalpolitisk var der opbakning til flere af fredsbevægelsen mærkesager. Eksempelvis erklærede et flertal i [[Aarhus Byråd\|byrådet i Aarhus]] i oktober 1985, at kommunen fremover skulle være atomvåbenfri. Samme år kom det dog til sammenstød mellem ordensmagten og fredsbevægelser, da det amerikanske krigsskib USS IOWA i oktober lagde til i Aarhus.

	USS IOWA var normalt armeret med atomerede krydsermissiler, så ankomsten til Aarhus skabte stor furore blandt fredsbevægelserne. De mange demonstrationer mod skibets besøg vakte opsigt både herhjemme og internationalt – og holdt i perioder det aarhusianske politi travlt ~~beskæftigede~~.		USS IOWA var normalt armeret med atomerede krydsermissiler, så ankomsten til Aarhus skabte stor furore blandt fredsbevægelserne. De mange demonstrationer mod skibets besøg vakte opsigt både herhjemme og internationalt – og holdt i perioder det aarhusianske politi travlt beskæftiget.


	[[Kategori: Samfund]]		[[Kategori: Samfund]]

← Ældre version		Versionen fra 20. apr. 2023, 11:35
Linje 4:		Linje 4:

	Tusindvis af aarhusianere var gennem 1980’erne med i demonstrationer mod opstillingen af flere atomvåben i Europa, og byens fredsbevægelser var i centrum for aktiviteterne. Den kolde krig var det altafgørende emne i udenrigspolitikken gennem 1970’erne og 1980’erne både herhjemme og verden over. Begrebet dækkede over det konfliktforhold, som eksisterede mellem det kommunistiske Øst bestående af Rusland – dengang Sovjetunionen – og Østtyskland, og Vest med USA i spidsen og blandt andet Frankrig og Danmark som allierede.		Tusindvis af aarhusianere var gennem 1980’erne med i demonstrationer mod opstillingen af flere atomvåben i Europa, og byens fredsbevægelser var i centrum for aktiviteterne. Den kolde krig var det altafgørende emne i udenrigspolitikken gennem 1970’erne og 1980’erne både herhjemme og verden over. Begrebet dækkede over det konfliktforhold, som eksisterede mellem det kommunistiske Øst bestående af Rusland – dengang Sovjetunionen – og Østtyskland, og Vest med USA i spidsen og blandt andet Frankrig og Danmark som allierede.

	Frygten for en atomkrig mellem de to blokke lå latent over det meste af verden, og den konstante oprustning fik tilnavnet atomkapløbet. I Danmark blev der udarbejdet omfattende beredskabsplaner, som skulle forberede landet og befolkningen i tilfældet af, at Den kolde krig skulle blive varm.		Frygten for en atomkrig mellem de to blokke lå latent over det meste af verden, og den konstante oprustning fik tilnavnet atomkapløbet. I Danmark blev der udarbejdet omfattende beredskabsplaner, som skulle forberede landet og befolkningen i tilfældet af, at Den kolde krig skulle blive varm.
	[[Fil:Atomkraft nej tak logo Vestergade.jpg\|200px\|thumb\|left\|Atomkraft? Nej tak-logoet blev malet på gavlen af ejendommen Vestergade 7 i 1983 Foto: Helle Højholdt 9. oktober 2018]]		[[Fil:Atomkraft nej tak logo Vestergade.jpg\|200px\|thumb\|left\|Atomkraft? Nej tak-logoet blev malet på gavlen af ejendommen Vestergade 7 i 1983 Foto: Helle Højholdt 9. oktober 2018]]
Linje 9:		Linje 10:
	==Nej til Atomvåben fra Aarhus==		==Nej til Atomvåben fra Aarhus==

	Med faren for en egentlig atomkrig opstod flere nye fredsbevægelser, som protesterede imod dansk støtte til flere atomvåben i NATO-alliancen. Allerede i 1960 blev Kampagnen mod Atomvåben stiftet, og fra samme år begyndte fredsmarcher at bevæge sig gennem landet i protest mod atomvåben. I 1979 stiftede kræfter i Aarhus Samarbejdsudvalget mod Atomoprustning, og i foråret 1980 blev organisationen Nej til Atomvåben – en dansk afdeling af det europæiske European Nuclear Disarmament – stiftet, og også denne havde rod i Aarhus. I 1982 kom også bevægelsen Krig og fred til verden med rod i den politiske venstrefløj.		Med faren for en egentlig atomkrig opstod flere nye fredsbevægelser, som protesterede imod dansk støtte til flere atomvåben i NATO-alliancen. Allerede i 1960 blev Kampagnen mod Atomvåben stiftet, og fra samme år begyndte fredsmarcher at bevæge sig gennem landet i protest mod atomvåben. I 1979 stiftede kræfter i [[Aarhus Samarbejdsudvalget mod Atomoprustning]], og i foråret 1980 blev organisationen [[Nej til Atomvåben]] – en dansk afdeling af det europæiske European Nuclear Disarmament – stiftet, og også denne havde rod i Aarhus. I 1982 kom også bevægelsen Krig og fred til verden med rod i den politiske venstrefløj.

	Nej Til Atomvåben fik hurtigt et offentligt image som en folkelig fredsorganisation, mens flere af de øvrige organisationer var tæt knyttet til forskellige politiske partier.		Nej Til Atomvåben fik hurtigt et offentligt image som en folkelig fredsorganisation, mens flere af de øvrige organisationer var tæt knyttet til forskellige politiske partier.

	==Kvinderne overtager faklen==		==Kvinderne overtager faklen==

	De aarhusianske fredsbevægelser havde samlet set et godt tag i byens borgere, der flittigt deltog i kampagner og demonstrationer rettet mod atomkapløbet rundt om i byen. De forskellige fredsorganisationer arbejdede ofte sammen og en af Nej Til Atomvåbens tætte samarbejdspartnere var fredsgruppen Kvinder for Fred, der var dannet i forbindelse med den Internationale Kvindekonference i København i februar 1980.		De aarhusianske fredsbevægelser havde samlet set et godt tag i byens borgere, der flittigt deltog i kampagner og demonstrationer rettet mod atomkapløbet rundt om i byen. De forskellige fredsorganisationer arbejdede ofte sammen og en af Nej Til Atomvåbens tætte samarbejdspartnere var fredsgruppen [[Kvinder for Fred]], der var dannet i forbindelse med den Internationale Kvindekonference i København i februar 1980.

	I de følgende år spillede Kvinder for Fred en central rolle i fredsbevægelsen og gennemførte en lang række fredsmarcher rundt om i Europa. Især i Aarhus med det rige studiemiljø var der stor aktivitet med møder, kampagner og demonstrationer i den første halvdel af 1980’erne.		I de følgende år spillede Kvinder for Fred en central rolle i fredsbevægelsen og gennemførte en lang række fredsmarcher rundt om i Europa. Især i Aarhus med det rige studiemiljø var der stor aktivitet med møder, kampagner og demonstrationer i den første halvdel af 1980’erne.
	[[Fil:Påskemarchen.jpg\|400px\|thumb\|right\| Fredsbevægelse i påskemarch med protester mod atomvåben og den militære oprustning i Europa og Sovjetunionen i 1980'erne. Andre demonstranter har også plads i optoget.]]		[[Fil:Påskemarchen.jpg\|400px\|thumb\|right\| Fredsbevægelse i påskemarch med protester mod atomvåben og den militære oprustning i Europa og Sovjetunionen i 1980'erne. Andre demonstranter har også plads i optoget.]]
Linje 24:		Linje 27:
	==Aarhus bliver atomvåbenfri zone==		==Aarhus bliver atomvåbenfri zone==

	Også lokalpolitisk var der opbakning til flere af fredsbevægelsen mærkesager. Eksempelvis erklærede et flertal i byrådet i Aarhus i oktober 1985, at kommunen fremover skulle være atomvåbenfri. Samme år kom det dog til sammenstød mellem ordensmagten og fredsbevægelser, da det amerikanske krigsskib USS IOWA i oktober lagde til i Aarhus.		Også lokalpolitisk var der opbakning til flere af fredsbevægelsen mærkesager. Eksempelvis erklærede et flertal i [[Aarhus Byråd\|byrådet i Aarhus]] i oktober 1985, at kommunen fremover skulle være atomvåbenfri. Samme år kom det dog til sammenstød mellem ordensmagten og fredsbevægelser, da det amerikanske krigsskib USS IOWA i oktober lagde til i Aarhus.

	USS IOWA var normalt armeret med atomerede krydsermissiler, så ankomsten til Aarhus skabte stor furore blandt fredsbevægelserne. De mange demonstrationer mod skibets besøg vakte opsigt både herhjemme og internationalt – og holdt i perioder det aarhusianske politi travlt beskæftigede.		USS IOWA var normalt armeret med atomerede krydsermissiler, så ankomsten til Aarhus skabte stor furore blandt fredsbevægelserne. De mange demonstrationer mod skibets besøg vakte opsigt både herhjemme og internationalt – og holdt i perioder det aarhusianske politi travlt beskæftigede.